Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen"

Transkript

1 Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen Roskilde Universitetscenter foråret 2008 Samfundsvidenskabelig basisuddannelse 4. Modul Hus 19.2 Vejleder: Erik Gaden Udarbejdet af: Jeppe Lopdrup Gjerum, Charlotte Vig Rasmussen, Thomas Mølgaard, Jeppe Heien Madsen, Jakob Hein Mikkelsen, Jacob Degn Andersen og Jonas Sandal

2 Forkortelsesoversigt 4 Figuroversigt 5 Kapitel 1 6 Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling Problemformulering 9 Kapitel 2 10 Metodologi Indledning Kritisk realisme Kritisk realisme i projektet Metode Hypoteserne Visuelt projektdesign Afgrænsning Begrebsafklaring Kildekritik Pålidelighed Gyldighed 22 Kapitel 3 24 Finanssektoren i USA Indledning Baggrund Securitisation Forbrugerne og subprime Kritikken af securitisation-modellen Institutionel teori Institutionel forandring Delkonklusion 37 Kapitel 4 38 Financialization Indledning Historisk siden 1970 erne liberalisering og en ekspanderende finansiel sektor Financialization som baggrund for kreditkriser Krise i økonomien. Stagnationsteori og financialization-tesen Boblerne og financialization som motor og generator for vækst Delkonklusion 54 Kapitel 5 56 Makroøkonomiske indgreb i USA Indledning Den nyliberale strategi Makroøkonomiske indgreb siden Ideologiske bevæggrunde Feds rentenedsættelser Regulering vs. deregulering Skattenedsættelser Delkonklusion 65-2 af 104-

3 Kapitel 6 66 Diskussion 66 Kapitel 7 71 Kreditkrisen i en globaliseret verden Indledning Deutsche Bank Northern Rock Centralbankernes rolle under kreditkrisen Financial Sector Assessment Program Delkonklusion 82 Konklusion 83 Perspektivering 85 Litteraturliste 88 Primær litteratur 88 Bøger 88 Artikler 88 Rapporter 94 Internetadresser 94 Sekundær litteratur 96 Bøger 96 Bilag 98 Bilag A Fitch Ratings Long Term Credit Rating Scale 98 Bilag B Bankernes foreløbige tab på subprime-krisen 100 Bilag C LIBOR renten 101 Bilag D De overordnede rammer for FSAP 102 Bilag E Oversigt over ECB af 104-

4 Forkortelsesoversigt FSA: Financial Services Authority BOE: Bank of England (den engelske nationalbank) ECB: European Central Bank (den europæiske centralbank) IMF: International Monetary Fund (den internationale valutafund). FSAP: Financial Sector Assessment Program Fed: Federal Reserve Bank (den amerikanske centralbank) CDO: Collateralized debt obligation CMO: Collateralized mortgage obligation GSE: Government sponsored enterprise SIV: Structured Investment Vehicle SPV: Special Purpose Vehicle NINJA: No Income No Job and Assets S&P: Standard & Poor s Ratings Service CP-marked: Commercial Paper market G7: Group of seven (medlemslande: Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, England, USA, Canada) - 4 af 104-

5 Figuroversigt Kapitel 2 Side 12 De tre domæner Figur 2.1 Side 18 Visuelt projektdesign Figur 2.2 Kapitel 3 Side 26 Den gamle og nye finansieringsmodel Figur 3.1 Side 27 Sekundær markedsaktivitet af de totale boliglån Figur 3.2 Side 28 Finansielle sektors andel af den samlede aktieværdi i USA Figur 3.3 Side 29 Timelønomkostninger i fremstillingsvirksomheder, 2000 og 2005 Figur 3.4 Side 31 Fordelingen af lånetyper i USA Figur 3.5 Kapitel 4 Side 47 Finansielle profitter som en procentdel af de totale indenlandske profitter Figur 4.1 Side 47 Private faste netto-investeringer (ekskl. bolig) som procent af BNP Figur 4.2 Kapitel 6 Side 67 Gæld som procentdel af BNP Figur 6.1 Side 68 Ændringer i produktionen i forhold til den reelle løn pr. arbejder i produktionssektoren Figur 6.2 Side 69 Ændringer i BNP Figur 6.3 Side 70 Tiårigt gennemsnit af den procentvise kapacitetsudnyttelse i produktionssektoren Figur 6.4 Kapitel 7 Side 75 Illustration af likviditetsudveksling Figur af 104-

6 Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation Den amerikanske økonomi er i problemer pga. en bolig- og kreditkrise, som har spredt sig i gennem det økonomiske system verden over. Således er vi også i Europa blevet indblandet i krisen, hvor europæiske banker er kommet i vanskeligheder. I mange år har den amerikanske økonomi været motoren i den globale økonomi, og en almindelig talemåde er; hvis den amerikanske økonomi nyser, bliver resten af verden forkølet. Derfor er det et også et problem for os i Europa, når den amerikanske økonomi kommer i vanskeligheder, og det er nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, hvordan den igangværende krise har udviklet sig i USA, og hvorfor den har udviklet sig uden myndighedernes indgriben, tidligere end det er sket. Det er nogle af de spørgsmål, der har igangsat foreliggende projekt. 1.2 Problemfelt Igennem de seneste ca. tyve år har verden oplevet den ene økonomiske krise komme hurtigere og hurtigere efter den anden. To af de største var den finansielle krise i tigerøkonomierne 1 i Sydøstasien i slutningen af 1990 erne og it-krisen, der bristede i begyndelsen af år Den sydøstasiatiske krise havde sit udspring i Thailand i juli 1997 efter den thailandske regering opgav at forsvare landets fastkurspolitik og lod valutaen flyde frit. Efterfølgende måtte også Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Sydkorea i løbet af få uger se et tilsvarende valutakollaps i øjnene. Årsagerne til problemerne i Sydøstasien var først og fremmest betalingsbalanceproblemer, som følge af kortfristet overbelåning i udlandet til investeringer i de hurtigt voksende økonomier (Thirlwall, 2006: ). For de vestlige markeder betød krisen i Sydøstasien ikke det store. Krisen gik hårdt ud over landene i Sydøstasien, men de vestlige markeder klarede sig igennem uden de store problemer (Information 13 marts 2008). Anderledes forholdt det sig med it-krisen i starten af 2000 i USA. Op til årtusindskiftet var der et stort kapitaloverskud i den finansielle verden efter 1990 ernes økonomiske boom i 1 Betegnelse for lande i Sydøstasien i 1990erne, der oplevede høje økonomiske vækstrater. - 6 af 104-

7 især USA, og investorerne kastede milliarder i telesektoren, internetiværksættere og i det hele taget it-industrien. Men det gik alt for hurtigt med investeringerne, der bl.a. skyldtes en overefterspørgsel som følge af årtusindeskiftet, der tvang virksomheder til massive itinvesteringer for at undgå systemsammenbrud ved årsskiftet 1999/2000. Den 10. marts 2000 brast it-boblen efter en ny rekord i aktieindekset på Nasdaq-børsen (Jyllandsposten 10. marts 2005). Også i Danmark mærkede vi den bristede boble. Fra at det danske aktiemarked havde haft en værdi på mia. i foråret 2000, faldt værdien på den sidste børsdag i 2002 til 655 mia., og mange investorer, der havde haft store gevinster, måtte konstatere et tab på op mod procent (Berlingske Tidende 31. december 2002). Selv om it-boblen ikke var så kraftig, var den lang og påvirkede det meste af verden direkte eller indirekte. De to eksempler viser med tydelighed, hvor følsom den økonomiske verden er, når en økonomisk krise stammer fra netop det amerikanske marked. Det nyeste eksempel på dette er subprime-krisen, der startede på det amerikanske boligmarked. Krisen er denne gang særlig problematisk, idet den påvirker de amerikanske forbrugere direkte, eftersom disse har stor betydning for den amerikanske økonomi. I mange år har amerikanerne haft et enormt underskud på betalingsbalancen samt de offentlige finanser. Det store underskud er finansieret ved hjælp af udenlandsk låntagning, og den låntagningen har været med til at finansiere amerikanernes enorme forbrug. Netop det amerikanske forbrug er væsentligt i forbindelse med at holde verdensøkonomien i gang, idet to tredjedele af den amerikanske økonomi udgøres af det amerikanske forbrug (Berlingske Tidende 28. november 2007). Forbruget i de amerikanske hjem har historisk set ligget stabilt omkring de 90 procent af husholdningernes disponible indkomster, men op igennem halvfemserne steg forbruget sammenlagt 8 procentpoint. Grunden til det stigende forbrug skal findes i stigningen på boligpriserne, der medfører en friværdigevinst, der igen afledte et øget engangsforbrug (Politiken 31. januar 2008). Da boligpriserne i gennemsnit er faldet syv procent, vil forbrugsmønstret neutraliseres med overbelånte forbrugere til følge. Som et forsøg på at bremse forbruget måtte centralbanken i USA, The Federal Reserve (Fed) hæve diskontoen i perioden 2004 til 2006 fra 1 procent til 5,25 procent, men den sene reaktion på rentehævningen stoppede al lånefinansieret efterspørgsel, som har været en medvirkende faktor til krisen (Politiken 31. januar 2008). I en tid hvor den amerikanske rente har været lav og boligpriserne stigende, udstedte pengeinstitutterne de såkaldte subprime-lån. Subprime-lånene blev udstedt til folk uden eller - 7 af 104-

8 med ringe kreditværdighed, og udviklingen er nu vendt således, at boligpriserne nu er faldende, og renten indtil udgangen af 2007 har været stigende. Det har resulteret i mange tvangsauktioner, da boligejerne ikke har kunnet betale de månedlige afdrag, og heller ikke har kunnet komme ud af problemerne ved at sælge husene, hvilket har medført at hele boligområder i især de fattige delstater står tomme. Det anslås at der i 2008 vil være ca. 1,67 mio. amerikanere, der ikke vil have råd til at betale deres lån til kreditforeningerne, hvilket er en stigning på 50 procent i forhold til gennemsnittet i de seks foregående år. Derudover vil pengeinstitutterne have ca. 1,24 mio. boliger, som de ikke har mulighed for at få afsat (Berlingske Tidende 13. januar 2008). Dermed er endnu en finansiel boble bristet, og ligesom i tilfældet med it-krisen, er krisen startet i USA, endda med direkte indvirkning på det amerikanske forbrug og med flere konkurser blandt amerikanske pengeinstitutter til følge. Ligeledes har den amerikanske kreditkrise også påvirket finanssektoren i Europa. Bl.a. er Deutsche Bank blevet påvirket direkte, idet banken har opkøbt realkreditobligationer indeholdende dårligere subprime-gældsbeviser, som de ikke kan få realiseret (The Financial Tsunami 23. november 2006). Også engelske Northern Rock kom i klemme indirekte som følge af den voksende mistillid med hensyn til bankernes indbyrdes låneordninger. De to eksempler viser, hvor følsom finanssektoren og bankverdenen er i en krisesituation. Således kan finanskrisen i USA have både direkte og indirekte betydning for bl.a. finanssektoren i Europa (Berlingske Tidende 19. december 2007). I USA har finanssektorens krise givet anledning til bekymring over den økonomiske afmatning, som potentielt vil kunne udvikle sig til en recession. Dermed er krisen et makroøkonomisk styringsproblem (Weekendavisen 25. januar 2008). Dette perspektiv har allerede fået den amerikanske centralbank Fed til at sænke renten betydeligt for at stimulere forbruget og investeringerne og skabe vækst, samt fået den amerikanske regering til at indføre en økonomisk hjælpepakke i form af skattelettelser netop af frygt for at den økonomiske afmatning udvikler sig til en egentlig recession. Både Fed og den europæiske centralbank (ECB) har ladet seddelpressen rulle og pumpet adskillige milliarder ud i økonomien for at skabe øget likviditet i det trængte pengemarked og sikre kreditgivningen (Politiken 29. januar 2008). Den Europæiske Centralbank har indtil videre lånt 700 mia. kroner ud til de europæiske pengeinstitutter, der ellers ikke har villet låne indbyrdes af hinanden (RB-børsen 10. august 2007). - 8 af 104-

9 I USA er den amerikanske centralbank kommet finanssystemet til undsætning, hvilket investeringsbanken Bear Stearns er et tydeligt eksempel på. Bear Stearns, der var kendt for sin risikovillighed, var den 14. marts 2008 truet af konkurs som følge af subprime-krisen. Efter at Fed i første omgang, i samarbejde med investeringsbanken J.P. Morgan Chase, havde sikrede banken likviditet i 28 dage, opkøbte J.P. Morgan Chase Bear Stearns med hjælp fra Fed, der stillede garantier for en i forvejen meget billig pris på 236 millioner dollar. Til sammenligning har Bear Stearns hovedsæde alene en anslået værdi på 1,1 mia. dollars, hvortil kommer yderligere ejendomme og medarbejdere (Business.dk 23. marts 2008). 1.3 Problemstilling Udgangspunktet for dette projekt er en undren over hvordan den nuværende boligkrise i USA har været muliggjort. Det forekommer noget paradoksalt, at man tilsyneladende fra myndighedernes side ikke griber ind overfor nye risikable lånetyper på boligmarkedet på den ene side, mens man på den anden side er villig til at gribe ind, når samme lånetyper er årsag til ustabilitet i finansverdenen. Den ovenstående beskrevne udvikling viser, hvordan den makroøkonomiske styring pludselig bliver et vigtigt redskab i tilfælde af krise. I tilfældet med subprime-krisen er formålet at forhindre at en truende recession i den amerikanske økonomi udvikler sig til en langvarig depression. Spørgsmålet er, om den selv samme økonomiske styring ikke er medvirkende til de økonomiske kriser den ellers skulle forhindre? Dette åbne spørgsmål leder os frem til følgende problemformulering. 1.4 Problemformulering Hvilke præmisser ligger til grund for subprime-krisens opståen, og hvilke kausale sammenhænge er der mellem udviklingen af den amerikanske kreditkrise og den amerikanske makroøkonomiske styring, og hvordan den europæiske finanssektor er en del af denne udvikling? - 9 af 104-

10 Kapitel 2 Metodologi 2.1 Indledning I dette kapitel vil den videnskabsteoretiske retning kritisk realisme blive præsenteret, og der vil blive redegjort for vores empiriindsamling, metodiske fremgangsmåde samt det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Derudover vil der blive redegjort for relevante teoretiske og empiriske afgrænsninger, samt foretaget en begrebsafklaring. Kapitlet vil blive afsluttet med en kildekritik samt diskussion af pålidelighed og gyldighed i projektet. 2.2 Kritisk realisme Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for foreliggende projekt vil være kritisk realisme. Kritisk realisme er specielt nyttig i forbindelse med at finde årsagsforklaringer på skete hændelser, og netop i en krisesituation som subprime-krisen vil strukturer og relationer efter denne opfattelse være analyserbare. Derudover deler vi kritisk realismes ontologiske antagelser og epistemologiske fremgangsmåde, men før vi går nærmere ind på kritisk realisme i relation til metoden, vil vi for overskuelighedens skyld starte med en grundig gennemgang af kritisk realisme. Kritisk realisme udsprang af et opgør med positivismen i 1970 erne, hvor det hidtil dominerende forskningsprogram baseret på neoklassisk teori, løb ind i omfattende forklaringsproblemer i form af falsificerede hypoteser og fejlslagne forudsigelser. I samme periode oplevede efterkrigstidens institutioner og visioner i Vesten massiv kritik og der opstod en fornyet interesse for metodologi (Buch-Hansen, 2005: 7, Jespersen, 2005: 145). Efterfølgende vandt kritisk realisme terræn op igennem 1990 erne takket være sit opgør med positivismens og den neoklassiske økonomiske teori, som var baseret på matematiske modeller og et svagt empirisk fundament. I kritisk realisme eksisterer virkeligheden ontologien, uafhængigt af mennesket og tager afstand fra idealistiske og relativistiske synspunkter om at samfundet eller naturen skulle være en idemæssig abstraktion eller en social konstruktion af 104-

11 I realisme anses virkeligheden således for en realitet, forstået på den måde at virkeligheden eksisterer uafhængigt af hvilke teorier natur- og samfundsvidenskaberne kommer frem til. Jorden ændrede ikke bane og solen forsatte med at stå op hver morgen, uanset at videnskabens verdensbillede ændrede sig fra at være jordcentreret til solcentreret (Buch- Hansen, 2005: 12, Jespersen, 2005: ). I kritisk realisme reflekteres der således over hvordan verden nødvendigvis må se ud for at bestemte hændelser og aktiviteter kan gøres forståelige og give mening. Som den Græske filosof Heraklit ( f.kr.) formulerede det; Vi bader ikke to gange i den samme flod, underforstået at vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes, og landskabet kan rammes af jordskælv m.m. (Jespersen, 2006: 147). Derfor er det i kritisk realisme vigtigt at der skelnes mellem den transitive og intransitive dimension. Den transitive dimension dækker over den viden, vi har om verden på baggrund af de teorier, paradigmer, begreber, beskrivelser, data, modeller, analyseteknikker m.m. som kaldes videnskabernes råmaterialer. Disse anses for uundværlige værktøjer når der skal produceres ny viden, dvs. epistemologi. I kritisk realisme anses produktionen af ny viden som historisk betinget og en fuldt ud social aktivitet. Roy Bhaskar formulerede det på følgende måde: "(Vidensproduktion)...forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger. (Buch-Hansen, 2005: 22) Den intransitive dimension dækker over det, hvorom videnskaben forsøger at skabe viden om de objekter, vi ønsker belyst i en given efterforskning. Altså de objekter, der eksisterer uafhængigt af vores viden om dem ontologi. Den intransitive dimension anses derfor for at være grundlæggende for den transitive, altså bestemmer ontologien epistemologien og ikke omvendt. Figur 2.1 giver et overblik over, hvordan der i kritisk realisme skelnes mellem det observerbare epistemologien og det ikke observerbare - ontologien af 104-

12 Figur 2.1: De tre domæner Domæne Indhold Det empiriske Erfaringer og observationer Det faktiske Begivenheder og fænomener (Uanset om de er erfaret eller ej) Det virkelige Strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (Buch-Hansen, 2005: 24). Det er således de komplekse objekter på det virkelige domæne, hvis forskellige strukturer forsyner dem med kausale potentialer og tilbøjeligheder. Dvs. at objekternes kausale potentialer er indbyrdes afhængige af hinanden - et potentiale kan udløse et andet som udløser et tredje osv. Således er de observerbare begivenheder og fænomener i det faktiske domæne derfor altid et yderst komplekst resultat af forskellige mekanismers sammensatte virkning på det virkelige niveau (Buch-Hansen, 2005: 24-27). I kritisk realisme kan vi derfor ikke deducere os frem til endegyldige svar og sandheder, idet de tre domæner er under konstant forandring. Uforudsete observationer og hændelser kan give anledning til at videreudvikle eksisterende forskningsprogrammer eller fokusere på nye kausalitetssammenhænge i det virkelige domæne (Buch-Hansen, 2005: 24-27, Jespersen, 2006: 147). I kritisk realisme tager man således udgangspunkt i et givent fænomen eller begivenhed og fokuserer på de nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge, der nødvendigvis må eksistere for at fænomenet eller begivenheden kunne finde sted. Denne fremgangsmåde kaldes retroduktion. Retroduktion adskiller sig radikalt fra øvrige fremgangsmåder ved, at relationen mellem præmisser og konklusion bliver vendt på hovedet. I retroduktion er konklusionen på forhånd givet og dermed er det præmisserne for konklusionen, der skal udforskes (Buch Hansen, 2005: 60-61). 2.3 Kritisk realisme i projektet I forbindelse med problemfeltet kan vi ikke fange virkeligheden direkte, som fx empirismen hævder. Når vi arbejder kritisk realistisk er der et net af strukturer og relationer, der supplerer og vekselvirker med individerne og genstandsfeltet over tid. Vi kan derfor heller ikke benytte os af deduktion, fordi samfundsøkonomien aldrig er ubetinget reproducerbar af 104-

13 Potentialer holder aldrig fri i åbne studiemiljøer, og den erkendelse udelukker også kritisk rationalisme som videnskabsteoretisk udgangspunkt for vores analyse, idet analysen er kontekstafhængig. Formaliserede analyser efter kritisk rationalistisk forbillede kan kun fortages, hvis den underliggende ontologi har en afgrænset, veldefineret og stabil struktur, hvilket ikke er tilfældet med subprime-krisen (Jespersen, 2005: ). Derfor benytter vi retroduktionen som epistemologisk fremgangsmåde. Her kombineres hovedelementerne fra induktionen (observationer, tilsyneladende regulariteter) med en efterfølgende hypotetisk deduktion (betinget udledninger). De to betragtes som komplementære, og vil blive brugt under hensyntagen til genstandsfeltets ontologiske karakter. Hypoteserne (se afsnit 2.5) vil være stokastisk formuleret, dvs. de gælder kun med en vis sandsynlighed til forskel fra den formelle deduktion, hvor udsagnet altid skal gælde (Ibid.: 156). 2.4 Metode I nærværende projekt har vi som udgangspunkt ikke afgrænset os fra nogle af samfundsvidenskabernes hovedområder: Økonomi, politologi, sociologi og planlægning, rum og ressourcer, idet der kan være relationer, der kræver tværfaglige årsagsforklaringer, men hovedvægten i projektet er økonomi og politologi. Økonomidelen, som er fundamentet for projektet, vil koncentrere sig om de økonomiske relationer både på mikro- og makroniveau, der har medvirket til subprime-krisen. Politologidelen vil supplere økonomidelen, og hovedsageligt indgå i forbindelse med de amerikanske myndigheders og centralbanks håndtering af krisen, samt benyttes til at forklare, hvordan de institutionelle forhold har influeret på krisen. Overordnet vil vi altså undersøge subprime-krisens præmisser og inddrage relationer, der er relevante, også selv om de falder udenfor de økonomiske og politologiske fagområder. Hele projektet vil være en kritisk stillingtagen til subprime-krisens præmisser, hvor der især vil være fokus på økonomiske strukturer og relationer. Dermed er det præmisserne, der er forskningsobjektet for nærværende projekt. På baggrund af projektets videnskabsteoretiske position er empirien valgt ud fra det kriterium, at den specifikt skulle tage udgangspunkt i subprime-krisen. Dette betyder, at vi - 13 af 104-

14 har fravalgt længere historiske redegørelser om den økonomiske og politologiske udvikling, idet vi er af den opfattelse, at det ikke ville bidrage til løsning af problemformuleringen. Vi vil som undtagelse slå ned på bestemte episoder i historien, idet de har relevans for forståelsen af det finansielle system nemlig henholdsvis den finansielle krise i Sydøstasien og it-krisen i USA. Derudover vil der indgå oversigter over den økonomiske udvikling siden 1970 erne, idet der her skete et skifte i de økonomiske strukturer fra realøkonomi til finansøkonomi, der ligeledes er vigtig for den samlede forståelse af subprime-krisens præmisser. Projektets empiriske grundlag bygger primært på avisartikler samt videnskabelige artikler hovedsageligt fra danske, engelske og amerikanske aviser og tidsskrifter. Derudover har vi søgt oplysninger på forskellige websider, fx økonomiske nøgletal fra IMF, Den Danske Nationalbank og Verdensbanken, og desuden benyttet hjemmesider som fx Fed s, Joseph Stiglitz, Paul Krugmans og Northern Rocks. Udover det primære empirigrundlag vil vi benytte bøgerne Taming the Global Financial Flows, skrevet af Kavaljit Singh og Finanssektoren i vidensamfundet udgivet af finansrådet. Bøgerne vil blive brugt som suppleringslitteratur til avisartiklerne. Til forskel fra empirien har vi valgt at holde os til økonomiske og politologiske teorier. De økonomiske teorier er alle skrevet i direkte relation til subprime-krisen jf. valg af empiri. Med udgangspunkt i John Bellamy Fosters artikel fra Monthly Review vil vi vise, hvordan stagnationsteorien, financialization-teorien og Ôzgür Orhangazi s teori om en crowding out effekt på de reelle investeringer, kan være en forklaring på subprime-krisens tilblivelse. Udover denne mere finansielle forklaring på krisen vil vi benytte økonomen Joseph E. Stiglitz (f. 1943), der er professor ved Columbia University i New York (Hjemmeside: Stiglitz 4), til en diskussion af de amerikanske myndigheders håndtering af krisen og en diskussion af hvordan denne kan have medvirket til krisen. Til næsten sammen formål benytter vi Paul R. Krugman (f. 1953), der er professor i økonomi og internationale affærer ved Woodrow Wilson School, Princeton University (Hjemmeside: Massachusetts Institute 1) til en diskussion af de amerikanske myndigheders rolle i forbindelse med krisen. Han retter sin kritik mere i retning af Feds håndtering af krisen. I relation til Krugmans og Stiglitz kritik af de amerikanske myndigheders håndtering af krisen vil porteføljemanager hos Mau Capital Management John Lee blive inddraget. Han har et helt andet syn end Stiglitz og - 14 af 104-

15 Krugman på, hvordan den makroøkonomiske styring kan være et problem, idet han ikke mener, at der skal være mere styring men mindre. Med inddragelsen af John Lee får vi en helt anden forklaring på krisen end det meget kritiske blik henholdsvis Stiglitz og Krugman har. Af politologisk teori har vi valgt at inddrage institutionel teori til en analyse af de forhold, der gør sig gældende, når institutioner handler og skifter handlingsmønstre. Vi vil inddrage Powell og DiMaggios tre tilpasningsmekanismer; forandringer formet af normativt pres, tvangsmæssige tilpasninger og mimetiske processer, som påvirker institutionerne. Vi vil løbende gennem projektet påpege, hvordan der sker en forandring i de økonomiske strukturer siden 1970 erne, samt hvordan disse kan betragtes som en medvirkende årsag til subprime-krisen. For at komme i dybden med analysen er det vores mål, at finde frem til de relationer og evt. skævheder i den økonomiske struktur, der er synliggjort af krisen på forskellige niveauer. Med den fremgangsmåde er det vores mål, at tydeliggøre det virkelige domæne, hvilket øger vores muligheder for kritisk stillingtagen i forhold til subprime-krisens tilblivelse. Vi antager at virkeligheden er inddelt i et utal af niveauer. Derfor vil analysen foregå på så mange niveauer som muligt, idet det øger muligheden for kritisk stillingtagen. Hele analysen vil blive foretaget kvalitativt, hvor divergerende bud på subprime-krisens opståen og udvikling vil blive vurderet. Fremgangsmåden er valgt på baggrund af den antagelse, at problemfeltet er kontekstafhængigt, helt i tråd med kritiske realisme. Det er som sagt ontologien, der har relevans for analysen af de forskellige teorier, og på den baggrund er vi ontologiske realister og epistemologiske relativister. Konklusionen er dermed en rational kritisk vurdering af subprime-krisens fremkomst (Buch-Hansen, 2005: 34). Helt konkret har vi opstillet fire hypoteser. Hver hypotese har som formål at opnå en forståelse af det transcendente domæne på hver deres niveauer, og de er alle begrundet i problemfeltet. Med det kritisk realistiske udgangspunkt har vi vendt præmisser og konklusion på hovedet. Vores konklusion er således kreditkrisen, og med hypoteserne kommer vi med kvalificerede gæt på, hvordan denne konklusion har været mulig, dvs. præmisserne af 104-

16 2.5 Hypoteserne Første hypotese: En uhensigtsmæssig ageren i den finansielle sektor og af de amerikanske forbrugere har medvirket til den amerikanske subprime-krise. Anden hypotese: Finanssektoren er i stigende grad blevet afkoblet fra realøkonomien, hvilket har medvirket til skabelsen af finansielle bobler, der har medvirket til kreditkrisen. Tredje hypotese: Den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt de seneste år, hvilket har medvirket til kreditkrisen. Fjerde hypotese: De europæiske banker har været påvirket af den amerikanske kreditkrise, hvilket ECB og IMF har medvirket til. Med første hypotese har vi den antagelse, at strukturerne på mikroniveauet for de amerikanske forbrugere og den finansielle sektor har været uhensigtsmæssigt, hvilket har medvirket til krisen. Ved hjælp af første hypotese opnår vi en bedre forståelse af de kausale sammenhænge, der har medvirket til krisen på mikroniveauet, idet vurderingsbureauernes ratings, en uhensigtsmæssig regulering, forbrugernes reallønsfald og de institutionelle forhold har medvirket til subprime-krisens oprindelse. Med anden hypotese går vi et niveau op i det økonomiske system. Her vil antagelsen være, at finanssektoren makroøkonomisk er blevet afkoblet fra realøkonomien, og at dette har medvirket til den aktuelle krise. Med anden hypotese får vi en bedre forståelse af relationerne i den finansielle sektor, samt hvilke årsagssammenhænge der har medvirket til krisen, idet vi her kan konstatere en afkobling af finanssektoren fra produktionsøkonomien. Med tredje hypotese finder vi også forklaringer på det makroøkonomiske plan, men her er antagelsen, at den makroøkonomiske styring har medvirket til krisen, idet den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt. Med denne afprøvning kan vi bekræfte, at meget kan tyde på dette, idet den amerikanske regering under George W. Bush har overladt meget til de frie markedskræfter. Efter tredje hypotese vil vi foretage en diskussion af den første del af projektet. Diskussionen sammenkobler de strukturelle forhold der har været medvirkende til kreditkrisen siden - 16 af 104-

17 1970 erne, hvor både politologiske, økonomiske og ideologiske betingelser vil blive inddraget. Med fjerde hypotese finder vi årsagsrelationer i en europæisk kontekst. Her er antagelsen, at de europæiske banker er blevet påvirket af subprime-krisen. Derudover vil vi vurdere om ECB og IMF har medvirket til kreditkrisens udbredelse på det europæiske finansmarked, og vi vil dermed klarlægge relationerne på det internationale plan. Hver delanalyse vil indeholde en lille selvstændig (del)konklusion af hver deres niveau, med udgangspunkt i hypotesen. Ved hjælp af de fire delkonklusioner vil vi i konklusionen komme med en samlet vurdering af subprime-krisen af 104-

18 2.6 Visuelt projektdesign Figur 2.2 Indledning Problemfelt Problemformulering Metodologi Kritisk realisme 1 Hypotese: Mikroøkonomisk Den amerikanske kreditkrise er blevet forstærket af en uhensigtsmæssig ageren i den finansielle sektor og af de amerikanske forbruger 2 Hypotese: Makroøkonomisk Finanssektoren er i stigende grad blevet afkoblet fra realøkonomien, hvilket har medvirket til skabelsen af finansielle bobler, der har medvirket til kreditkrisen 3 Hypotese: Makro-politisk Den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt de seneste år, og det har forstærket kreditkrisen 4 Hypotese: Internationalt De europæiske banker har været påvirket af den amerikanske kreditkrise, hvilket ECB og IMF har medvirket til. Bekræftelse/afkræftelse af 1. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 2. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 3. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 4. Hypotese Diskussion Konklusion Perspektivering - 18 af 104-

19 2.7 Afgrænsning Da vores problemformulering tager udgangspunkt i subprime-krisen, vil vi ikke foretage en udførlig redegørelse af, hvordan hele finanssektoren er opbygget hverken i Europa eller USA. Formålet med projektet er at finde helhedsforklaringer på subprime-krisen, ikke at redegøre for opbygningen af diverse institutioner. Derfor vil redegørelser af finanssektorens opbygning kun blive inddraget, så fremt det er relevant for analysen af krisens tilblivelse. I forhold til politologien vil vi benytte denne til en afklaring af, hvordan de forskellige offentlige institutioner agerer i forhold til hinanden. Vi ønsker at afklare (de)reguleringen af den finansielle sektor samt institutionelle processer i forbindelse med denne, da det har betydning for kreditkrisens udvikling. Uden for USA vil vi holde os til den europæiske kontekst, da det er her, problemstillingen har relevans for vores hverdag. Selv om det kan tænkes, at subprime-krisen har årsagsrelationer til andre store økonomier som fx Kina, vil vi derfor ikke komme nærmere ind på det i nærværende projekt, da vi vil fokusere på den finansielle sektor og dennes relationer mellem forbrugerne, bankerne og offentlige myndigheder. Selv om Kina er en del af det internationale økonomiske system, har vi ikke fundet direkte relationer til subprime-krisen. Relationerne vil her mere optræde i form af, at USA som helhed og dermed også de amerikanske forbrugere har kunnet opretholde et højere forbrug, idet Kina har opkøbt amerikanske statsobligationer og dermed forsynet det amerikanske marked med likviditet. Vi afgrænser os yderligere fra at undersøge generel samhandel mellem USA og den øvrige verden, eftersom vi er af den opfattelse, at det ikke har haft en direkte indflydelse på subprime-krisens opståen. Af teoretiske alternativer kunne vi have anvendt den keynesianske model til en kritik af den nyliberale udvikling siden 1970 erne. Dermed ville projektet have været en mere teoretisk diskussion omkring offentlig styring og kontrol vs. frie markedskræfter. Denne teoretiske diskussion har vi ikke fundet anvendelig i forbindelse med at finde præmisserne til subprime-krisen, idet vi i denne diskussion ville havde bevæget os for langt væk fra problemformuleringen, hvor udgangspunktet er præmisserne for subprime-krisen og offentlig styring i forbindelse med denne. I sammenhæng med denne teoretiske analyse kunne man med fordel have anvendt politologiske magtteorier til en analyse af de makroøkonomiske modellers styrkeforhold i - 19 af 104-

20 forskellige perioder og politiske institutioner. Med den fremgangsmåde kunne man have kommet med en forklaring på, hvordan den nuværende kreditkrise har udviklet sig i de politiske institutioner. Især i forbindelse med den institutionelle teori, vi benytter, kunne man have anvendt institutionel magtteori. Igen har vi valgt at fokusere mere specifikt på subprime-krisen, og de problematikker denne har synliggjort i forbindelse med det økonomiske system. Institutionsbegrebet bruger vi til en analyse af de politiske processer, der ligger bag det økonomiske system. I forhold til forbrugernes reallønsfald, som vi vil forholde os til i gennem projektet, kunne vi have anvendt sociologisk adfærdsteori til en forklaring af forbrugeradfærden i forbindelse med krisen. Igen, fordi det er præmisserne for subprime-krisen, vi vil forsøge at forklare, har vi fundet denne dimension mindre relevant. Årsagen er, at det er i forbindelse med den finansielle sektor og dennes styring, hvor vi mener at finde de bedste forklaringer på subprime-krisen. 2.8 Begrebsafklaring Bail out: Betegnelse for en situation hvor en krise truer den makroøkonomiske stabilitet, og hvor de offentlige myndigheder yder tilskud til, eller opkøber en virksomhed, der er truet af konkurs. Derivat: Et finansielt produkt, der er opbygget omkring et andet produkt, og hvis værdi er bestemt af forventningen om en fremtidig værdi. Internationale finansmarkeder: De finansielle markeder mellem to eller flere lande, til forskel fra det globale finansmarked. Investeringsbank: En bank, der primært handler med værdipapirer. It-krisen: En krise i den finansielle sektor, der startede i marts 2000 med et voldsomt fald på Nasdaq-børsen. Kapitalfond: Pengestærke fonde eller virksomheder, der køber andre virksomheder for at udvikle dem og opnå økonomisk gevinst ved videresalg. Kreditkrisen: Når vi benytter begrebet kreditkrise taler vi om den krise, der tog udgangspunkt i subprime-lånene på det amerikanske boligmarked i sommeren 2007 og ledte til en tillidskrise på finansmarkedet. Pengeinstitut: Et andet ord for bank. Recession: Et land er i recession, når der er negativ vækst gennem to kvartaler af 104-

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 26-09-2012 14:47 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2012 26. september 2012 Ingeniørforeningens Mødecenter VELKOMMEN DISPOSITION 1. KRISEN HVOR STÅR VI NU? 2. DANSK REALKREDIT 2011 STATUS 3. UDFORDRINGER - I DANMARK

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Finanskrisens grundlæggende begreber

Finanskrisens grundlæggende begreber Finanskrisens grundlæggende begreber Den finansielle krise, der brød ud i slutningen af 2008, har udviklet sig til den mest alvorlige økonomiske krise siden den store depression i 1930'erne. I dette fokus

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2015

Big Picture 3. kvartal 2015 Big Picture 3. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO September 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer Er USA i et økonomisk opsving? Vil Europa fortsætte sin fremgang? Vil finanskrisen i Kina blive global?

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker

Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker Op eller ned for renterne? Arne Lohmann Rasmussen Chefanalytiker arr@danskebank.dk +45 4512 8532 September 2016 Det kan være svært at få øje på væksten i Dansk BNP Kilde: Macrobond 1 Beskæftigelsen stiger

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /

Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: / Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering

Global krise. Verdensøkonomien styrer mod Double Dip. Makrokommentar 9. august 2011. Relaterede publikationer: Investering Makrokommentar 9. august 2011 Global krise Relaterede publikationer: Investering Verdensøkonomien styrer mod Double Dip Kreditvurderingsinstituttet S&P nedsatte fredag aften dansk tid USA s langsigtede

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED!

Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! Nyhedsbrev Kbh. 2. dec. 2015 Markedskommentar november: Mens vi venter på ECB og FED! November blev en forholdsvis rolig måned med stigende aktier og en styrket dollar ift. til euroen. Det resulterede

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi

Udvikling i 3. kvartal 2007. Værdi Værdi DANSK Kvartalsrapport for 3. kvartal 2007 Udvikling i 3. kvartal 2007 Aktieindeks Værdi Værdi 29.06.07 28.09.07 Ændring i 3.kvt. Afkast i 3.kvt. Afkast i 2007 OMX CPH* 476,08 485,83 9,75 2,05% 14,74% OMX

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO

Investorernes syn på realkreditobligationer. Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Investorernes syn på realkreditobligationer Den Danske Finansanalytikerforening, 29 marts 2011 Henrik Gade Jepsen, CIO Det seneste årti havde fokus på boligejerne Der er udviklet mange nye interessante

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Obama overdrager stærk økonomi til Trump Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Obama overdrager stærk økonomi til Trump Den 20. januar indsættes Trump som USA s 45. præsident. Amerikansk økonomi er blevet stærkt forbedret

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, september 2016

Bolig: Låneanbefaling, september 2016 Bolig: Låneanbefaling, september 2016 26. september 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Negative renter og positive boligmarkeder Den Europæiske Centralbank (ECB) har i år udvidet både længden og

Læs mere

Valutareserven og styring af risiko under krisen

Valutareserven og styring af risiko under krisen Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande

Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 45 Offentligt Oversigt over finansielle hjælpepakker i EU og andre lande JANUAR 2009 2009 TIL DET POLITISK ØKONOMISKE UDVALG OG FINANSUDVALGET Den 14.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bolig: Låneanbefaling, december 2016

Bolig: Låneanbefaling, december 2016 Bolig: Låneanbefaling, december 2016 20. december 2016 Af Dorthe Petersen og Teis Knuthsen Positivt syn på global økonomi presser lange renter op Lange obligationsrenter er efter et kraftigt fald henover

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Subprime-krisen. - baggrund og mekanismer

Subprime-krisen. - baggrund og mekanismer Subprime-krisen - baggrund og mekanismer Finansanalytikerforeningens Nytårsmiddag, 17. januar, 2008 Søren Plesner, CFA, BASISPOINT soren.plesner@basispoint.com Page 1 Finansiel ordbog 2007 Subprime Word

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere