Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen"

Transkript

1 Subprime i USA - Et projekt om årsager til kreditkrisen Roskilde Universitetscenter foråret 2008 Samfundsvidenskabelig basisuddannelse 4. Modul Hus 19.2 Vejleder: Erik Gaden Udarbejdet af: Jeppe Lopdrup Gjerum, Charlotte Vig Rasmussen, Thomas Mølgaard, Jeppe Heien Madsen, Jakob Hein Mikkelsen, Jacob Degn Andersen og Jonas Sandal

2 Forkortelsesoversigt 4 Figuroversigt 5 Kapitel 1 6 Indledning Motivation Problemfelt Problemstilling Problemformulering 9 Kapitel 2 10 Metodologi Indledning Kritisk realisme Kritisk realisme i projektet Metode Hypoteserne Visuelt projektdesign Afgrænsning Begrebsafklaring Kildekritik Pålidelighed Gyldighed 22 Kapitel 3 24 Finanssektoren i USA Indledning Baggrund Securitisation Forbrugerne og subprime Kritikken af securitisation-modellen Institutionel teori Institutionel forandring Delkonklusion 37 Kapitel 4 38 Financialization Indledning Historisk siden 1970 erne liberalisering og en ekspanderende finansiel sektor Financialization som baggrund for kreditkriser Krise i økonomien. Stagnationsteori og financialization-tesen Boblerne og financialization som motor og generator for vækst Delkonklusion 54 Kapitel 5 56 Makroøkonomiske indgreb i USA Indledning Den nyliberale strategi Makroøkonomiske indgreb siden Ideologiske bevæggrunde Feds rentenedsættelser Regulering vs. deregulering Skattenedsættelser Delkonklusion 65-2 af 104-

3 Kapitel 6 66 Diskussion 66 Kapitel 7 71 Kreditkrisen i en globaliseret verden Indledning Deutsche Bank Northern Rock Centralbankernes rolle under kreditkrisen Financial Sector Assessment Program Delkonklusion 82 Konklusion 83 Perspektivering 85 Litteraturliste 88 Primær litteratur 88 Bøger 88 Artikler 88 Rapporter 94 Internetadresser 94 Sekundær litteratur 96 Bøger 96 Bilag 98 Bilag A Fitch Ratings Long Term Credit Rating Scale 98 Bilag B Bankernes foreløbige tab på subprime-krisen 100 Bilag C LIBOR renten 101 Bilag D De overordnede rammer for FSAP 102 Bilag E Oversigt over ECB af 104-

4 Forkortelsesoversigt FSA: Financial Services Authority BOE: Bank of England (den engelske nationalbank) ECB: European Central Bank (den europæiske centralbank) IMF: International Monetary Fund (den internationale valutafund). FSAP: Financial Sector Assessment Program Fed: Federal Reserve Bank (den amerikanske centralbank) CDO: Collateralized debt obligation CMO: Collateralized mortgage obligation GSE: Government sponsored enterprise SIV: Structured Investment Vehicle SPV: Special Purpose Vehicle NINJA: No Income No Job and Assets S&P: Standard & Poor s Ratings Service CP-marked: Commercial Paper market G7: Group of seven (medlemslande: Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, England, USA, Canada) - 4 af 104-

5 Figuroversigt Kapitel 2 Side 12 De tre domæner Figur 2.1 Side 18 Visuelt projektdesign Figur 2.2 Kapitel 3 Side 26 Den gamle og nye finansieringsmodel Figur 3.1 Side 27 Sekundær markedsaktivitet af de totale boliglån Figur 3.2 Side 28 Finansielle sektors andel af den samlede aktieværdi i USA Figur 3.3 Side 29 Timelønomkostninger i fremstillingsvirksomheder, 2000 og 2005 Figur 3.4 Side 31 Fordelingen af lånetyper i USA Figur 3.5 Kapitel 4 Side 47 Finansielle profitter som en procentdel af de totale indenlandske profitter Figur 4.1 Side 47 Private faste netto-investeringer (ekskl. bolig) som procent af BNP Figur 4.2 Kapitel 6 Side 67 Gæld som procentdel af BNP Figur 6.1 Side 68 Ændringer i produktionen i forhold til den reelle løn pr. arbejder i produktionssektoren Figur 6.2 Side 69 Ændringer i BNP Figur 6.3 Side 70 Tiårigt gennemsnit af den procentvise kapacitetsudnyttelse i produktionssektoren Figur 6.4 Kapitel 7 Side 75 Illustration af likviditetsudveksling Figur af 104-

6 Kapitel 1 Indledning 1.1 Motivation Den amerikanske økonomi er i problemer pga. en bolig- og kreditkrise, som har spredt sig i gennem det økonomiske system verden over. Således er vi også i Europa blevet indblandet i krisen, hvor europæiske banker er kommet i vanskeligheder. I mange år har den amerikanske økonomi været motoren i den globale økonomi, og en almindelig talemåde er; hvis den amerikanske økonomi nyser, bliver resten af verden forkølet. Derfor er det et også et problem for os i Europa, når den amerikanske økonomi kommer i vanskeligheder, og det er nærliggende at stille spørgsmålstegn ved, hvordan den igangværende krise har udviklet sig i USA, og hvorfor den har udviklet sig uden myndighedernes indgriben, tidligere end det er sket. Det er nogle af de spørgsmål, der har igangsat foreliggende projekt. 1.2 Problemfelt Igennem de seneste ca. tyve år har verden oplevet den ene økonomiske krise komme hurtigere og hurtigere efter den anden. To af de største var den finansielle krise i tigerøkonomierne 1 i Sydøstasien i slutningen af 1990 erne og it-krisen, der bristede i begyndelsen af år Den sydøstasiatiske krise havde sit udspring i Thailand i juli 1997 efter den thailandske regering opgav at forsvare landets fastkurspolitik og lod valutaen flyde frit. Efterfølgende måtte også Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Sydkorea i løbet af få uger se et tilsvarende valutakollaps i øjnene. Årsagerne til problemerne i Sydøstasien var først og fremmest betalingsbalanceproblemer, som følge af kortfristet overbelåning i udlandet til investeringer i de hurtigt voksende økonomier (Thirlwall, 2006: ). For de vestlige markeder betød krisen i Sydøstasien ikke det store. Krisen gik hårdt ud over landene i Sydøstasien, men de vestlige markeder klarede sig igennem uden de store problemer (Information 13 marts 2008). Anderledes forholdt det sig med it-krisen i starten af 2000 i USA. Op til årtusindskiftet var der et stort kapitaloverskud i den finansielle verden efter 1990 ernes økonomiske boom i 1 Betegnelse for lande i Sydøstasien i 1990erne, der oplevede høje økonomiske vækstrater. - 6 af 104-

7 især USA, og investorerne kastede milliarder i telesektoren, internetiværksættere og i det hele taget it-industrien. Men det gik alt for hurtigt med investeringerne, der bl.a. skyldtes en overefterspørgsel som følge af årtusindeskiftet, der tvang virksomheder til massive itinvesteringer for at undgå systemsammenbrud ved årsskiftet 1999/2000. Den 10. marts 2000 brast it-boblen efter en ny rekord i aktieindekset på Nasdaq-børsen (Jyllandsposten 10. marts 2005). Også i Danmark mærkede vi den bristede boble. Fra at det danske aktiemarked havde haft en værdi på mia. i foråret 2000, faldt værdien på den sidste børsdag i 2002 til 655 mia., og mange investorer, der havde haft store gevinster, måtte konstatere et tab på op mod procent (Berlingske Tidende 31. december 2002). Selv om it-boblen ikke var så kraftig, var den lang og påvirkede det meste af verden direkte eller indirekte. De to eksempler viser med tydelighed, hvor følsom den økonomiske verden er, når en økonomisk krise stammer fra netop det amerikanske marked. Det nyeste eksempel på dette er subprime-krisen, der startede på det amerikanske boligmarked. Krisen er denne gang særlig problematisk, idet den påvirker de amerikanske forbrugere direkte, eftersom disse har stor betydning for den amerikanske økonomi. I mange år har amerikanerne haft et enormt underskud på betalingsbalancen samt de offentlige finanser. Det store underskud er finansieret ved hjælp af udenlandsk låntagning, og den låntagningen har været med til at finansiere amerikanernes enorme forbrug. Netop det amerikanske forbrug er væsentligt i forbindelse med at holde verdensøkonomien i gang, idet to tredjedele af den amerikanske økonomi udgøres af det amerikanske forbrug (Berlingske Tidende 28. november 2007). Forbruget i de amerikanske hjem har historisk set ligget stabilt omkring de 90 procent af husholdningernes disponible indkomster, men op igennem halvfemserne steg forbruget sammenlagt 8 procentpoint. Grunden til det stigende forbrug skal findes i stigningen på boligpriserne, der medfører en friværdigevinst, der igen afledte et øget engangsforbrug (Politiken 31. januar 2008). Da boligpriserne i gennemsnit er faldet syv procent, vil forbrugsmønstret neutraliseres med overbelånte forbrugere til følge. Som et forsøg på at bremse forbruget måtte centralbanken i USA, The Federal Reserve (Fed) hæve diskontoen i perioden 2004 til 2006 fra 1 procent til 5,25 procent, men den sene reaktion på rentehævningen stoppede al lånefinansieret efterspørgsel, som har været en medvirkende faktor til krisen (Politiken 31. januar 2008). I en tid hvor den amerikanske rente har været lav og boligpriserne stigende, udstedte pengeinstitutterne de såkaldte subprime-lån. Subprime-lånene blev udstedt til folk uden eller - 7 af 104-

8 med ringe kreditværdighed, og udviklingen er nu vendt således, at boligpriserne nu er faldende, og renten indtil udgangen af 2007 har været stigende. Det har resulteret i mange tvangsauktioner, da boligejerne ikke har kunnet betale de månedlige afdrag, og heller ikke har kunnet komme ud af problemerne ved at sælge husene, hvilket har medført at hele boligområder i især de fattige delstater står tomme. Det anslås at der i 2008 vil være ca. 1,67 mio. amerikanere, der ikke vil have råd til at betale deres lån til kreditforeningerne, hvilket er en stigning på 50 procent i forhold til gennemsnittet i de seks foregående år. Derudover vil pengeinstitutterne have ca. 1,24 mio. boliger, som de ikke har mulighed for at få afsat (Berlingske Tidende 13. januar 2008). Dermed er endnu en finansiel boble bristet, og ligesom i tilfældet med it-krisen, er krisen startet i USA, endda med direkte indvirkning på det amerikanske forbrug og med flere konkurser blandt amerikanske pengeinstitutter til følge. Ligeledes har den amerikanske kreditkrise også påvirket finanssektoren i Europa. Bl.a. er Deutsche Bank blevet påvirket direkte, idet banken har opkøbt realkreditobligationer indeholdende dårligere subprime-gældsbeviser, som de ikke kan få realiseret (The Financial Tsunami 23. november 2006). Også engelske Northern Rock kom i klemme indirekte som følge af den voksende mistillid med hensyn til bankernes indbyrdes låneordninger. De to eksempler viser, hvor følsom finanssektoren og bankverdenen er i en krisesituation. Således kan finanskrisen i USA have både direkte og indirekte betydning for bl.a. finanssektoren i Europa (Berlingske Tidende 19. december 2007). I USA har finanssektorens krise givet anledning til bekymring over den økonomiske afmatning, som potentielt vil kunne udvikle sig til en recession. Dermed er krisen et makroøkonomisk styringsproblem (Weekendavisen 25. januar 2008). Dette perspektiv har allerede fået den amerikanske centralbank Fed til at sænke renten betydeligt for at stimulere forbruget og investeringerne og skabe vækst, samt fået den amerikanske regering til at indføre en økonomisk hjælpepakke i form af skattelettelser netop af frygt for at den økonomiske afmatning udvikler sig til en egentlig recession. Både Fed og den europæiske centralbank (ECB) har ladet seddelpressen rulle og pumpet adskillige milliarder ud i økonomien for at skabe øget likviditet i det trængte pengemarked og sikre kreditgivningen (Politiken 29. januar 2008). Den Europæiske Centralbank har indtil videre lånt 700 mia. kroner ud til de europæiske pengeinstitutter, der ellers ikke har villet låne indbyrdes af hinanden (RB-børsen 10. august 2007). - 8 af 104-

9 I USA er den amerikanske centralbank kommet finanssystemet til undsætning, hvilket investeringsbanken Bear Stearns er et tydeligt eksempel på. Bear Stearns, der var kendt for sin risikovillighed, var den 14. marts 2008 truet af konkurs som følge af subprime-krisen. Efter at Fed i første omgang, i samarbejde med investeringsbanken J.P. Morgan Chase, havde sikrede banken likviditet i 28 dage, opkøbte J.P. Morgan Chase Bear Stearns med hjælp fra Fed, der stillede garantier for en i forvejen meget billig pris på 236 millioner dollar. Til sammenligning har Bear Stearns hovedsæde alene en anslået værdi på 1,1 mia. dollars, hvortil kommer yderligere ejendomme og medarbejdere (Business.dk 23. marts 2008). 1.3 Problemstilling Udgangspunktet for dette projekt er en undren over hvordan den nuværende boligkrise i USA har været muliggjort. Det forekommer noget paradoksalt, at man tilsyneladende fra myndighedernes side ikke griber ind overfor nye risikable lånetyper på boligmarkedet på den ene side, mens man på den anden side er villig til at gribe ind, når samme lånetyper er årsag til ustabilitet i finansverdenen. Den ovenstående beskrevne udvikling viser, hvordan den makroøkonomiske styring pludselig bliver et vigtigt redskab i tilfælde af krise. I tilfældet med subprime-krisen er formålet at forhindre at en truende recession i den amerikanske økonomi udvikler sig til en langvarig depression. Spørgsmålet er, om den selv samme økonomiske styring ikke er medvirkende til de økonomiske kriser den ellers skulle forhindre? Dette åbne spørgsmål leder os frem til følgende problemformulering. 1.4 Problemformulering Hvilke præmisser ligger til grund for subprime-krisens opståen, og hvilke kausale sammenhænge er der mellem udviklingen af den amerikanske kreditkrise og den amerikanske makroøkonomiske styring, og hvordan den europæiske finanssektor er en del af denne udvikling? - 9 af 104-

10 Kapitel 2 Metodologi 2.1 Indledning I dette kapitel vil den videnskabsteoretiske retning kritisk realisme blive præsenteret, og der vil blive redegjort for vores empiriindsamling, metodiske fremgangsmåde samt det ontologiske og epistemologiske udgangspunkt. Derudover vil der blive redegjort for relevante teoretiske og empiriske afgrænsninger, samt foretaget en begrebsafklaring. Kapitlet vil blive afsluttet med en kildekritik samt diskussion af pålidelighed og gyldighed i projektet. 2.2 Kritisk realisme Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for foreliggende projekt vil være kritisk realisme. Kritisk realisme er specielt nyttig i forbindelse med at finde årsagsforklaringer på skete hændelser, og netop i en krisesituation som subprime-krisen vil strukturer og relationer efter denne opfattelse være analyserbare. Derudover deler vi kritisk realismes ontologiske antagelser og epistemologiske fremgangsmåde, men før vi går nærmere ind på kritisk realisme i relation til metoden, vil vi for overskuelighedens skyld starte med en grundig gennemgang af kritisk realisme. Kritisk realisme udsprang af et opgør med positivismen i 1970 erne, hvor det hidtil dominerende forskningsprogram baseret på neoklassisk teori, løb ind i omfattende forklaringsproblemer i form af falsificerede hypoteser og fejlslagne forudsigelser. I samme periode oplevede efterkrigstidens institutioner og visioner i Vesten massiv kritik og der opstod en fornyet interesse for metodologi (Buch-Hansen, 2005: 7, Jespersen, 2005: 145). Efterfølgende vandt kritisk realisme terræn op igennem 1990 erne takket være sit opgør med positivismens og den neoklassiske økonomiske teori, som var baseret på matematiske modeller og et svagt empirisk fundament. I kritisk realisme eksisterer virkeligheden ontologien, uafhængigt af mennesket og tager afstand fra idealistiske og relativistiske synspunkter om at samfundet eller naturen skulle være en idemæssig abstraktion eller en social konstruktion af 104-

11 I realisme anses virkeligheden således for en realitet, forstået på den måde at virkeligheden eksisterer uafhængigt af hvilke teorier natur- og samfundsvidenskaberne kommer frem til. Jorden ændrede ikke bane og solen forsatte med at stå op hver morgen, uanset at videnskabens verdensbillede ændrede sig fra at være jordcentreret til solcentreret (Buch- Hansen, 2005: 12, Jespersen, 2005: ). I kritisk realisme reflekteres der således over hvordan verden nødvendigvis må se ud for at bestemte hændelser og aktiviteter kan gøres forståelige og give mening. Som den Græske filosof Heraklit ( f.kr.) formulerede det; Vi bader ikke to gange i den samme flod, underforstået at vandet fornys kontinuerligt, flodlejet eroderes, og landskabet kan rammes af jordskælv m.m. (Jespersen, 2006: 147). Derfor er det i kritisk realisme vigtigt at der skelnes mellem den transitive og intransitive dimension. Den transitive dimension dækker over den viden, vi har om verden på baggrund af de teorier, paradigmer, begreber, beskrivelser, data, modeller, analyseteknikker m.m. som kaldes videnskabernes råmaterialer. Disse anses for uundværlige værktøjer når der skal produceres ny viden, dvs. epistemologi. I kritisk realisme anses produktionen af ny viden som historisk betinget og en fuldt ud social aktivitet. Roy Bhaskar formulerede det på følgende måde: "(Vidensproduktion)...forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger. (Buch-Hansen, 2005: 22) Den intransitive dimension dækker over det, hvorom videnskaben forsøger at skabe viden om de objekter, vi ønsker belyst i en given efterforskning. Altså de objekter, der eksisterer uafhængigt af vores viden om dem ontologi. Den intransitive dimension anses derfor for at være grundlæggende for den transitive, altså bestemmer ontologien epistemologien og ikke omvendt. Figur 2.1 giver et overblik over, hvordan der i kritisk realisme skelnes mellem det observerbare epistemologien og det ikke observerbare - ontologien af 104-

12 Figur 2.1: De tre domæner Domæne Indhold Det empiriske Erfaringer og observationer Det faktiske Begivenheder og fænomener (Uanset om de er erfaret eller ej) Det virkelige Strukturer, mekanismer, kausale potentialer og tilbøjeligheder (Buch-Hansen, 2005: 24). Det er således de komplekse objekter på det virkelige domæne, hvis forskellige strukturer forsyner dem med kausale potentialer og tilbøjeligheder. Dvs. at objekternes kausale potentialer er indbyrdes afhængige af hinanden - et potentiale kan udløse et andet som udløser et tredje osv. Således er de observerbare begivenheder og fænomener i det faktiske domæne derfor altid et yderst komplekst resultat af forskellige mekanismers sammensatte virkning på det virkelige niveau (Buch-Hansen, 2005: 24-27). I kritisk realisme kan vi derfor ikke deducere os frem til endegyldige svar og sandheder, idet de tre domæner er under konstant forandring. Uforudsete observationer og hændelser kan give anledning til at videreudvikle eksisterende forskningsprogrammer eller fokusere på nye kausalitetssammenhænge i det virkelige domæne (Buch-Hansen, 2005: 24-27, Jespersen, 2006: 147). I kritisk realisme tager man således udgangspunkt i et givent fænomen eller begivenhed og fokuserer på de nødvendige mulighedsbetingelser og dybe årsagssammenhænge, der nødvendigvis må eksistere for at fænomenet eller begivenheden kunne finde sted. Denne fremgangsmåde kaldes retroduktion. Retroduktion adskiller sig radikalt fra øvrige fremgangsmåder ved, at relationen mellem præmisser og konklusion bliver vendt på hovedet. I retroduktion er konklusionen på forhånd givet og dermed er det præmisserne for konklusionen, der skal udforskes (Buch Hansen, 2005: 60-61). 2.3 Kritisk realisme i projektet I forbindelse med problemfeltet kan vi ikke fange virkeligheden direkte, som fx empirismen hævder. Når vi arbejder kritisk realistisk er der et net af strukturer og relationer, der supplerer og vekselvirker med individerne og genstandsfeltet over tid. Vi kan derfor heller ikke benytte os af deduktion, fordi samfundsøkonomien aldrig er ubetinget reproducerbar af 104-

13 Potentialer holder aldrig fri i åbne studiemiljøer, og den erkendelse udelukker også kritisk rationalisme som videnskabsteoretisk udgangspunkt for vores analyse, idet analysen er kontekstafhængig. Formaliserede analyser efter kritisk rationalistisk forbillede kan kun fortages, hvis den underliggende ontologi har en afgrænset, veldefineret og stabil struktur, hvilket ikke er tilfældet med subprime-krisen (Jespersen, 2005: ). Derfor benytter vi retroduktionen som epistemologisk fremgangsmåde. Her kombineres hovedelementerne fra induktionen (observationer, tilsyneladende regulariteter) med en efterfølgende hypotetisk deduktion (betinget udledninger). De to betragtes som komplementære, og vil blive brugt under hensyntagen til genstandsfeltets ontologiske karakter. Hypoteserne (se afsnit 2.5) vil være stokastisk formuleret, dvs. de gælder kun med en vis sandsynlighed til forskel fra den formelle deduktion, hvor udsagnet altid skal gælde (Ibid.: 156). 2.4 Metode I nærværende projekt har vi som udgangspunkt ikke afgrænset os fra nogle af samfundsvidenskabernes hovedområder: Økonomi, politologi, sociologi og planlægning, rum og ressourcer, idet der kan være relationer, der kræver tværfaglige årsagsforklaringer, men hovedvægten i projektet er økonomi og politologi. Økonomidelen, som er fundamentet for projektet, vil koncentrere sig om de økonomiske relationer både på mikro- og makroniveau, der har medvirket til subprime-krisen. Politologidelen vil supplere økonomidelen, og hovedsageligt indgå i forbindelse med de amerikanske myndigheders og centralbanks håndtering af krisen, samt benyttes til at forklare, hvordan de institutionelle forhold har influeret på krisen. Overordnet vil vi altså undersøge subprime-krisens præmisser og inddrage relationer, der er relevante, også selv om de falder udenfor de økonomiske og politologiske fagområder. Hele projektet vil være en kritisk stillingtagen til subprime-krisens præmisser, hvor der især vil være fokus på økonomiske strukturer og relationer. Dermed er det præmisserne, der er forskningsobjektet for nærværende projekt. På baggrund af projektets videnskabsteoretiske position er empirien valgt ud fra det kriterium, at den specifikt skulle tage udgangspunkt i subprime-krisen. Dette betyder, at vi - 13 af 104-

14 har fravalgt længere historiske redegørelser om den økonomiske og politologiske udvikling, idet vi er af den opfattelse, at det ikke ville bidrage til løsning af problemformuleringen. Vi vil som undtagelse slå ned på bestemte episoder i historien, idet de har relevans for forståelsen af det finansielle system nemlig henholdsvis den finansielle krise i Sydøstasien og it-krisen i USA. Derudover vil der indgå oversigter over den økonomiske udvikling siden 1970 erne, idet der her skete et skifte i de økonomiske strukturer fra realøkonomi til finansøkonomi, der ligeledes er vigtig for den samlede forståelse af subprime-krisens præmisser. Projektets empiriske grundlag bygger primært på avisartikler samt videnskabelige artikler hovedsageligt fra danske, engelske og amerikanske aviser og tidsskrifter. Derudover har vi søgt oplysninger på forskellige websider, fx økonomiske nøgletal fra IMF, Den Danske Nationalbank og Verdensbanken, og desuden benyttet hjemmesider som fx Fed s, Joseph Stiglitz, Paul Krugmans og Northern Rocks. Udover det primære empirigrundlag vil vi benytte bøgerne Taming the Global Financial Flows, skrevet af Kavaljit Singh og Finanssektoren i vidensamfundet udgivet af finansrådet. Bøgerne vil blive brugt som suppleringslitteratur til avisartiklerne. Til forskel fra empirien har vi valgt at holde os til økonomiske og politologiske teorier. De økonomiske teorier er alle skrevet i direkte relation til subprime-krisen jf. valg af empiri. Med udgangspunkt i John Bellamy Fosters artikel fra Monthly Review vil vi vise, hvordan stagnationsteorien, financialization-teorien og Ôzgür Orhangazi s teori om en crowding out effekt på de reelle investeringer, kan være en forklaring på subprime-krisens tilblivelse. Udover denne mere finansielle forklaring på krisen vil vi benytte økonomen Joseph E. Stiglitz (f. 1943), der er professor ved Columbia University i New York (Hjemmeside: Stiglitz 4), til en diskussion af de amerikanske myndigheders håndtering af krisen og en diskussion af hvordan denne kan have medvirket til krisen. Til næsten sammen formål benytter vi Paul R. Krugman (f. 1953), der er professor i økonomi og internationale affærer ved Woodrow Wilson School, Princeton University (Hjemmeside: Massachusetts Institute 1) til en diskussion af de amerikanske myndigheders rolle i forbindelse med krisen. Han retter sin kritik mere i retning af Feds håndtering af krisen. I relation til Krugmans og Stiglitz kritik af de amerikanske myndigheders håndtering af krisen vil porteføljemanager hos Mau Capital Management John Lee blive inddraget. Han har et helt andet syn end Stiglitz og - 14 af 104-

15 Krugman på, hvordan den makroøkonomiske styring kan være et problem, idet han ikke mener, at der skal være mere styring men mindre. Med inddragelsen af John Lee får vi en helt anden forklaring på krisen end det meget kritiske blik henholdsvis Stiglitz og Krugman har. Af politologisk teori har vi valgt at inddrage institutionel teori til en analyse af de forhold, der gør sig gældende, når institutioner handler og skifter handlingsmønstre. Vi vil inddrage Powell og DiMaggios tre tilpasningsmekanismer; forandringer formet af normativt pres, tvangsmæssige tilpasninger og mimetiske processer, som påvirker institutionerne. Vi vil løbende gennem projektet påpege, hvordan der sker en forandring i de økonomiske strukturer siden 1970 erne, samt hvordan disse kan betragtes som en medvirkende årsag til subprime-krisen. For at komme i dybden med analysen er det vores mål, at finde frem til de relationer og evt. skævheder i den økonomiske struktur, der er synliggjort af krisen på forskellige niveauer. Med den fremgangsmåde er det vores mål, at tydeliggøre det virkelige domæne, hvilket øger vores muligheder for kritisk stillingtagen i forhold til subprime-krisens tilblivelse. Vi antager at virkeligheden er inddelt i et utal af niveauer. Derfor vil analysen foregå på så mange niveauer som muligt, idet det øger muligheden for kritisk stillingtagen. Hele analysen vil blive foretaget kvalitativt, hvor divergerende bud på subprime-krisens opståen og udvikling vil blive vurderet. Fremgangsmåden er valgt på baggrund af den antagelse, at problemfeltet er kontekstafhængigt, helt i tråd med kritiske realisme. Det er som sagt ontologien, der har relevans for analysen af de forskellige teorier, og på den baggrund er vi ontologiske realister og epistemologiske relativister. Konklusionen er dermed en rational kritisk vurdering af subprime-krisens fremkomst (Buch-Hansen, 2005: 34). Helt konkret har vi opstillet fire hypoteser. Hver hypotese har som formål at opnå en forståelse af det transcendente domæne på hver deres niveauer, og de er alle begrundet i problemfeltet. Med det kritisk realistiske udgangspunkt har vi vendt præmisser og konklusion på hovedet. Vores konklusion er således kreditkrisen, og med hypoteserne kommer vi med kvalificerede gæt på, hvordan denne konklusion har været mulig, dvs. præmisserne af 104-

16 2.5 Hypoteserne Første hypotese: En uhensigtsmæssig ageren i den finansielle sektor og af de amerikanske forbrugere har medvirket til den amerikanske subprime-krise. Anden hypotese: Finanssektoren er i stigende grad blevet afkoblet fra realøkonomien, hvilket har medvirket til skabelsen af finansielle bobler, der har medvirket til kreditkrisen. Tredje hypotese: Den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt de seneste år, hvilket har medvirket til kreditkrisen. Fjerde hypotese: De europæiske banker har været påvirket af den amerikanske kreditkrise, hvilket ECB og IMF har medvirket til. Med første hypotese har vi den antagelse, at strukturerne på mikroniveauet for de amerikanske forbrugere og den finansielle sektor har været uhensigtsmæssigt, hvilket har medvirket til krisen. Ved hjælp af første hypotese opnår vi en bedre forståelse af de kausale sammenhænge, der har medvirket til krisen på mikroniveauet, idet vurderingsbureauernes ratings, en uhensigtsmæssig regulering, forbrugernes reallønsfald og de institutionelle forhold har medvirket til subprime-krisens oprindelse. Med anden hypotese går vi et niveau op i det økonomiske system. Her vil antagelsen være, at finanssektoren makroøkonomisk er blevet afkoblet fra realøkonomien, og at dette har medvirket til den aktuelle krise. Med anden hypotese får vi en bedre forståelse af relationerne i den finansielle sektor, samt hvilke årsagssammenhænge der har medvirket til krisen, idet vi her kan konstatere en afkobling af finanssektoren fra produktionsøkonomien. Med tredje hypotese finder vi også forklaringer på det makroøkonomiske plan, men her er antagelsen, at den makroøkonomiske styring har medvirket til krisen, idet den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt. Med denne afprøvning kan vi bekræfte, at meget kan tyde på dette, idet den amerikanske regering under George W. Bush har overladt meget til de frie markedskræfter. Efter tredje hypotese vil vi foretage en diskussion af den første del af projektet. Diskussionen sammenkobler de strukturelle forhold der har været medvirkende til kreditkrisen siden - 16 af 104-

17 1970 erne, hvor både politologiske, økonomiske og ideologiske betingelser vil blive inddraget. Med fjerde hypotese finder vi årsagsrelationer i en europæisk kontekst. Her er antagelsen, at de europæiske banker er blevet påvirket af subprime-krisen. Derudover vil vi vurdere om ECB og IMF har medvirket til kreditkrisens udbredelse på det europæiske finansmarked, og vi vil dermed klarlægge relationerne på det internationale plan. Hver delanalyse vil indeholde en lille selvstændig (del)konklusion af hver deres niveau, med udgangspunkt i hypotesen. Ved hjælp af de fire delkonklusioner vil vi i konklusionen komme med en samlet vurdering af subprime-krisen af 104-

18 2.6 Visuelt projektdesign Figur 2.2 Indledning Problemfelt Problemformulering Metodologi Kritisk realisme 1 Hypotese: Mikroøkonomisk Den amerikanske kreditkrise er blevet forstærket af en uhensigtsmæssig ageren i den finansielle sektor og af de amerikanske forbruger 2 Hypotese: Makroøkonomisk Finanssektoren er i stigende grad blevet afkoblet fra realøkonomien, hvilket har medvirket til skabelsen af finansielle bobler, der har medvirket til kreditkrisen 3 Hypotese: Makro-politisk Den amerikanske regering har dereguleret for kraftigt de seneste år, og det har forstærket kreditkrisen 4 Hypotese: Internationalt De europæiske banker har været påvirket af den amerikanske kreditkrise, hvilket ECB og IMF har medvirket til. Bekræftelse/afkræftelse af 1. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 2. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 3. Hypotese Bekræftelse/afkræftelse af 4. Hypotese Diskussion Konklusion Perspektivering - 18 af 104-

19 2.7 Afgrænsning Da vores problemformulering tager udgangspunkt i subprime-krisen, vil vi ikke foretage en udførlig redegørelse af, hvordan hele finanssektoren er opbygget hverken i Europa eller USA. Formålet med projektet er at finde helhedsforklaringer på subprime-krisen, ikke at redegøre for opbygningen af diverse institutioner. Derfor vil redegørelser af finanssektorens opbygning kun blive inddraget, så fremt det er relevant for analysen af krisens tilblivelse. I forhold til politologien vil vi benytte denne til en afklaring af, hvordan de forskellige offentlige institutioner agerer i forhold til hinanden. Vi ønsker at afklare (de)reguleringen af den finansielle sektor samt institutionelle processer i forbindelse med denne, da det har betydning for kreditkrisens udvikling. Uden for USA vil vi holde os til den europæiske kontekst, da det er her, problemstillingen har relevans for vores hverdag. Selv om det kan tænkes, at subprime-krisen har årsagsrelationer til andre store økonomier som fx Kina, vil vi derfor ikke komme nærmere ind på det i nærværende projekt, da vi vil fokusere på den finansielle sektor og dennes relationer mellem forbrugerne, bankerne og offentlige myndigheder. Selv om Kina er en del af det internationale økonomiske system, har vi ikke fundet direkte relationer til subprime-krisen. Relationerne vil her mere optræde i form af, at USA som helhed og dermed også de amerikanske forbrugere har kunnet opretholde et højere forbrug, idet Kina har opkøbt amerikanske statsobligationer og dermed forsynet det amerikanske marked med likviditet. Vi afgrænser os yderligere fra at undersøge generel samhandel mellem USA og den øvrige verden, eftersom vi er af den opfattelse, at det ikke har haft en direkte indflydelse på subprime-krisens opståen. Af teoretiske alternativer kunne vi have anvendt den keynesianske model til en kritik af den nyliberale udvikling siden 1970 erne. Dermed ville projektet have været en mere teoretisk diskussion omkring offentlig styring og kontrol vs. frie markedskræfter. Denne teoretiske diskussion har vi ikke fundet anvendelig i forbindelse med at finde præmisserne til subprime-krisen, idet vi i denne diskussion ville havde bevæget os for langt væk fra problemformuleringen, hvor udgangspunktet er præmisserne for subprime-krisen og offentlig styring i forbindelse med denne. I sammenhæng med denne teoretiske analyse kunne man med fordel have anvendt politologiske magtteorier til en analyse af de makroøkonomiske modellers styrkeforhold i - 19 af 104-

20 forskellige perioder og politiske institutioner. Med den fremgangsmåde kunne man have kommet med en forklaring på, hvordan den nuværende kreditkrise har udviklet sig i de politiske institutioner. Især i forbindelse med den institutionelle teori, vi benytter, kunne man have anvendt institutionel magtteori. Igen har vi valgt at fokusere mere specifikt på subprime-krisen, og de problematikker denne har synliggjort i forbindelse med det økonomiske system. Institutionsbegrebet bruger vi til en analyse af de politiske processer, der ligger bag det økonomiske system. I forhold til forbrugernes reallønsfald, som vi vil forholde os til i gennem projektet, kunne vi have anvendt sociologisk adfærdsteori til en forklaring af forbrugeradfærden i forbindelse med krisen. Igen, fordi det er præmisserne for subprime-krisen, vi vil forsøge at forklare, har vi fundet denne dimension mindre relevant. Årsagen er, at det er i forbindelse med den finansielle sektor og dennes styring, hvor vi mener at finde de bedste forklaringer på subprime-krisen. 2.8 Begrebsafklaring Bail out: Betegnelse for en situation hvor en krise truer den makroøkonomiske stabilitet, og hvor de offentlige myndigheder yder tilskud til, eller opkøber en virksomhed, der er truet af konkurs. Derivat: Et finansielt produkt, der er opbygget omkring et andet produkt, og hvis værdi er bestemt af forventningen om en fremtidig værdi. Internationale finansmarkeder: De finansielle markeder mellem to eller flere lande, til forskel fra det globale finansmarked. Investeringsbank: En bank, der primært handler med værdipapirer. It-krisen: En krise i den finansielle sektor, der startede i marts 2000 med et voldsomt fald på Nasdaq-børsen. Kapitalfond: Pengestærke fonde eller virksomheder, der køber andre virksomheder for at udvikle dem og opnå økonomisk gevinst ved videresalg. Kreditkrisen: Når vi benytter begrebet kreditkrise taler vi om den krise, der tog udgangspunkt i subprime-lånene på det amerikanske boligmarked i sommeren 2007 og ledte til en tillidskrise på finansmarkedet. Pengeinstitut: Et andet ord for bank. Recession: Et land er i recession, når der er negativ vækst gennem to kvartaler af 104-

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere?

Et naturligt spørgsmål er derfor, om aktiemarkedet er blevet spekuleret for højt op af investorer, som begejstret køber fremtidens vindere? 30. september 2014 Er aktiemarkedet blevet for dyrt? Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest I september blev et af de mest succesrige kinesiske selskaber med navnet Alibaba børsnoteret i New

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme

Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet. Ask holme Hvad skete der og hvad man kan gøre fremadrettet Ask holme Agenda Finanskrisen set fra offentlighed Hvad skete der? Optakten De gode tider Optakten Bankerne og deres produkter og incitamenter Krisen Systemet

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES?

FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? FINANSKRISEN: HVORDAN KUNNE DET SKE? HVAD KAN DER GØRES? Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for De Økonomiske Råd November 2008 Finanskrisen: Hvordan

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet

Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Guide: Sådan undgår du et AFDRAGSCHOK INDHOLD: AFDRAGSCHOK Stor boliggyser på vej...4 EU-bombe under boligmarkedet...6

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien.

1. Økonomi. Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009. OECD: De økonomiske indikatorer tyder på en vis fremgang i økonomien. Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09 PØU alm. del Bilag 120 Offentligt Økonomisk Nyt nr. 13 - September 2009 Samfunds Økonomisk Nyt fra ind- og udland Elektronisk månedsbrev til Folketingets medlemmer

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Pres på kronen årsager og konsekvenser

Pres på kronen årsager og konsekvenser Pres på kronen årsager og konsekvenser Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det har været en meget begivenhedsrig start på det danske obligationsmarked i 20. Den Europæiske Centralbank

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012

Markedskommentar. Pulje Nyt - 3. kvartal 2012 Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske gældskrise,

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning.

VELKOMMEN. Regnskabsmøde Økonomi KHL. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde. Rådgivning. VELKOMMEN Regnskabsmøde Økonomi KHL Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråd, bestyrelsesarbejde

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q3 2012

Markedskommentar Orientering Q3 2012 Markedskommentar Kære Læser Temaer på de finansielle markeder i 3. kvartal Ved indgangen til 3. kvartal var finansmarkederne fortsat positivt påvirket af den politiske aftale om en løsning af den europæiske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen

ECB, troværdighed og gældskriser. Henrik Jensen ECB, troværdighed og gældskriser Foredrag for Akademiet for Talentfulde Unge 21. marts, 2013, Københavns Universitet Henrik Jensen Web: hjeconomics.dk Blog (engelsk): blog.hjeconomics.dk Blog (dansk):

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 9 2009

ØkonomiNyt nr. 9 2009 ØkonomiNyt nr. 9 2009 Indledning til denne Økonominyt: Hvilken betydning har de kommende udviklingstendenser i bruttonationalproduktet (BNP) og dermed væksten i forskellige lande og geografiske områder,

Læs mere

Krisen alle så, men ingen reagerede på?

Krisen alle så, men ingen reagerede på? Krisen alle så, men ingen reagerede på? The credit crisis has exceeded anything I have imagined Virtually no one had foreseen the meltdown of the mortgage market. Alan Greenspan, Financial Times 24/10

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014

PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 PFA INVEST NYHEDSBREV - OKTOBER 2014 MARKEDSKOMMENTAR OKTOBER 2014 Fortsat udsigt til økonomisk opsving i USA Europa mere tvivlsomt PFA har en forventning om, at det økonomiske opsving i USA vil fortsætte

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 8 2008

ØkonomiNyt nr. 8 2008 ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere