Din LG Action guide til lokal handling inden for klima og bæredygtig energi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Din LG Action guide til lokal handling inden for klima og bæredygtig energi"

Transkript

1 Din LG Action guide til lokal handling inden for klima og bæredygtig energi

2 FORMÅLET MED DENNE GUIDE Denne korte guide giver information på kerneområder med relevans for lokal klima- og energihandling. Desuden sigter den mod at stimulere interessen for udforskelsen af lokale vedvarende energiløsninger. Guiden henvender sig til ledere i samfundet, lokalpolitikere og kommunale medarbejdere fra alle sektorer. Læseren kan opnå et hurtigt overblik over, hvad der kræves for lokal handling, blive inspireret af mini-cases, der viser forskellige potentielle bæredygtige energiløsninger, samt blive motiveret til at deltage i andre fællesskaber, der engagerer sig i lokal klima- og energihandling. De følgende emner bliver behandlet i denne guide: Nutidens realiteter Svar på udfordringer Konteksten for lokal handling Succescyklus for bæredygtig energi Case studier PROJEKTBESKRIVELSE REDAKTIONEL INFORMATION Denne publikation er produceret inden for rammerne af LG Action projektet Netværkshandling for involvering af Kommuner i den internationale og EU s klima- og energidebat. Projektet er medfinansieret af Europa- Kommissionens Intelligent Energy Europe (IEE) program og styret af Executive Agency for Competitiveness & Innovation (EACI). Yderligere oplysninger om IEE programmet og EACI er til rådighed på Redigering af, samt guideens design og layout, er foretaget af projektkoordinatoren ICLEI Local Governments for Sustainability. LG Action er et europæisk handlingsnetværk, der har til formål at involvere kommuner fra EU s 27 medlemslande, Kroatien, Liechtenstein og Norge, i den europæiske og internationale klima- og energidebat. LG Action giver informationer og mobiliserer kommuner til at deltage i lokal klima- og energihandling. Den indsamler input fra kommuner med hensigt om at præsentere de europæiske kommuners position, samt skabe større anerkendelse af kommunernes afgørende rolle i klimabeskyttelse og lanceringen af bæredygtig energi. Flere detaljer kan findes på projektets hjemmeside ANSVARSFRASKRIVELSE Ansvaret for indholdet i denne publikation ligger udelukkende hos forfatterne. Den er ikke nødvendigvis et udtryk for holdningen i de europæiske samfund. Europa- Kommissionen er ikke ansvarlig for nogen form for brug af informationer fundet i publikationen. 2

3 Nutidens realiteter Byer menneskehedens centrum Urbane områder er vigtige socioøkonomiske centrer for menneskeheden. I dag bor mere end halvdelen af verdens befolkning således i byer. I Europa bor omkring 80 procent af borgerne allerede i byer. Her forventer borgerne gode jobmuligheder, høj livskvalitet, samt et højt og omfangsrigt serviceniveau, til at understøtte deres hverdagsliv. De har brug for rent drikkevand, kollektive transportmuligheder, grønne rekreative områder, stabil energiforsyning og regelmæssig affaldsafhentning. Borgerne forventer alle disse services uden nødvendigvis at tænke yderligere over dem. Nødvendig energi Hver eneste dag har folk også brug for energi til at varme vand, til at lave mad, til lys, til at bruge deres elektroniske udstyr og til transport. Som en del af vores moderne livsstil forventer vi, at energi er til rådighed ved et hurtigt tryk på en knap. Men er det virkelig så let? Forholdene ændrer sig, og i centrum af dette er energi. Hvad betyder det helt præcist? Svindende fossile brændstoffer, lovende alternativer En stor procentdel af den energi, vi bruger i dag, er genereret ved afbrænding af fossile brændstoffer såsom kul, olie og gas, samt atomenergi baseret på uran. De råstoffer, der anvendes til brændstof, er udvundet fra naturen, og opbruges i stigende grad. Disse begrænsede ressourcer skal udskiftes med andre brændstoffer. Ideelt set burde det foregå ved at skifte til mere bæredygtige ressourcer, såsom vedvarende energi vind, sol (solstråling), vand (floder, søer, bølger, tidevand) og varme fra jorden. Hvor det er muligt, er disse vedvarende energiressourcer ideelle til lokal produktion og anvendelse. Det betyder på samme tid forbedret energisikkerhed gennem reduktion af afhængigheden af import af energi, samt begrænsning af den finansielle eksport til energi. Samtidig kan det generere indtægter ved salg af potentielt overskydende energi. Tid til en ny renæssance Produktion af energi fra fossile brændstoffer kan med sikkerhed ikke dække den konstant voksende efterspørgsel, og konkurrencen presser priserne i vejret. Ifølge mange eksperter, har vi nået det maksimale Nu er det et godt tidspunkt at starte med handling på de lokale klimaog energiområder. Brændstofpriserne stiger. Lokal energisikkerhed er en ny prioritet. niveau for olieudvinding, og denne situation har reelle konsekvenser for den globale økonomi, og for et samfund der i mange årtier har været baseret på olie. Nu er vi nødt til at skifte fra olie til alternative energiformer. Afbrænding af olie giver ikke længere mening, da denne ressource er nødvendig i produktionen af essentielle materialer og produkter i eksempelvis medicinal- og landbrugssektoren. Sammenkobling af energi og klimaforandringer Udover det faktum at den svinder ind, har fossil energi ved dens nuværende brug en meget negativ indvirkning på klimaforandringer. Ved afbrænding af fossile brændstoffer (samt ved udvindelse af råstoffer, opførelse af kraftværker og generering og distribution via omfattende ledningsnet) udledes farlige drivhusgasser. Disse udledninger accelererer den naturlige klimaforandringsproces hvilket kaldes den menneskelige indvirkning på klimaforandringer. Klimaforandringer ses igennem ustabile klimaforhold (skift fra normale temperaturer ), samt ved intensiveringen af vejrfænomener (oversvømmelser, tørke og voldsomme storme), samt stigende vandstand i havene. Den menneskeskabte udledning af drivhusgasser kan reduceres, især i lokalsamfund ved i stort omfang at begrænse udledning af carbondioxid (CO2) og metan (CH4). Metan er en særlig skadelig drivhusgas, da denne er 21 gange så virkningsfuld som CO2 i forhold til at fastholde varmen i atmosfæren og derved forstærke den globale opvarmning. Metan frigives eksempelvis fra lossepladser, landbrug og smeltende permafrost. Vi kan ikke gøre meget ved smeltningen, men vi kan gøre meget ved de første to ved at reducere udledningen af drivhusgasser dramatisk, dvs. mindske vores egen indvirkning på klimaforandringerne. 3

4 Svar på udfordringerne Enorme globale udfordringer med indvirkninger på lokalt niveau De følgende emner har enten direkte eller indirekte indvirkning på os alle i dag: klimaforandring energisikkerhed / usikkerhed økonomisk stabilitet Mennesker, penge, energi og miljø disse emner tiltrækker alle opmærksomhed i dag. Alle mennesker ønsker at leve i sikre omgivelser, have nok penge at leve for, og have en god livskvalitet. Da de globale udfordringer har globale, såvel som lokale indvirkninger, er kommuner nødt til at styrke sig selv og deres samfund ved at forudsige og svare på forandringer, planlægning, samt ved at implementere tiltag der vil belønne nuværende og fremtidige generationer. Mod bæredygtig energi Bæredygtig energi er et nøgleord i denne tilgang. Her påtænkes en kombination af energibesparelser og effektivitet i samspil med vedvarende energi, for derved at reducere langsigtede negative påvirkninger skabt af energiproduktion og -brug. Ved at reducere efterspørgslen, og ved at anvende rene vedvarende energikilder, der enten sænker eller fjerner udledning Definition af bæredygtig energi Energiproduktion eller forbrug af el, varme og afkøling, med ingen eller med begrænsede bivirkninger sammenlignet med fossile brændstoffer og atomkraft på menneskers sundhed, samt funktionaliteten af lokale og globale økologiske systemer og miljøet. Bæredygtig energi er kombinationen af energibesparelser, energieffektivitetsmål og teknologier, såvel som brugen af vedvarende energiressourcer, såsom solenergi (passiv og aktiv brug, f.eks. solvarme, solceller), vind-, bio- og geotermisk energi, vandkraft, bølgeog tidevandsenergi, samt hybridsystemer. Målet er at skabe energisikkerhed (tilstrækkelig, sikker og til at betale) til nuværende og fremtidige generationer. ved energiproduktion, kan vi mindske den menneskelige indflydelse på klimaforandringerne. Det kan også forbedre modstandskraften imod forandringer, f.eks. ved reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer. I betragtning af det enorme globale skift imod bæredygtige energiløsninger de næste årtier, er bæredygtig energi et område med et enormt vækstpotentiale. Samtidig giver det en række fordele, specielt for lokalsamfundene. Elementer i energisikkerhed Lokal energisikkerhed medfører samfundssikkerhed. Tre kerneaspekter er vigtige, når energisikkerhed på det lokale niveau behandles, nemlig: tilgængelighed af energiressourcer faktiske finansielle konsekvenser (reelle omkostninger) og potentialet for trusler/muligheder På baggrund af dette kræves en genovervejelse i forhold til den tilgang, der tages til energi. Dette er ikke længere kun et tema for energiplanlæggeren. Det er afgørende at inddrage det kommunale strategihold, sikkerhedschefen og den endelige bruger af energien både i de forvaltningsmæssige handlinger og i hele samfundet. Sikkerhed i energiforsyningen er et basalt behov, med andre ord at have energi til rådighed. Imidlertid må man også sikre sig, at der er tilstrækkelig med energi til at dække efterspørgslen, selv i spidsbelastningsperioder. Hvem får energien, hvis der er høj efterspørgsel? Sandsynligvis de kunder der kan betale mest. Derfor er det også nødvendigt at sikre, at energiprisen forbliver stabil og til at betale for alle. Ideelt set er dette lig med at producere 100% af energien selv og dermed være 100% uafhængig. Det har de ekstra fordele, at det skaber job lokalt (produktion og vedligeholdelse) og regional økonomisk udvikling. Potentielt kan det skabe selv politisk stabilitet og med sikkerhed forbedret livskvalitet for borgerne. 4

5 LOKAL HANDLING: OPFORDRING TIL DRISTIGHED OG IHÆRDIGHED Udfordringer stimulerer kloge løsninger I takt med den stigende realisering af miljømæssige, finansielle og sikkerhedsmæssige bivirkninger forårsaget af de trufne energivalg har fremsynede lokale beslutningstagere travlt med at planlægge fossil brændstofuafhængighed, finansiel stabilitet og bæredygtig samfundsudvikling. De samfund, der allerede har gjort fremskridt på dette område, høster en masse fordele fra utallige medfølgende gevinster for den lokale økonomi, befolkning samt miljø. Kommuner som nøgleaktører Mere end kommuner i Europa, agerer som lokale planlæggere og administratorer for 500 millioner indbyggere. Det er et vigtigt styringsniveau; tættest på borgerne, og derfor i en glimrende position til at informere, vejlede og lede lokale indbyggere, virksomheder og industri. I kraft af demokratiske valg, er dette et ansvarsbevist og ansvarligt styringsniveau, der repræsenterer lokalsamfundet. Niveauet rummer et fokus på samfundsidentitet, et fokus på at ydelser imødekommer samfundets behov, samt et fokus på at facilitere og koordinere lokale indsatser og ressourcer i jagten på fælles samfundsmæssige mål. Borgere med forventninger Borgere og virksomheder har blikket rettet mod alle politiske niveauer, når anliggender, der påvirker dem, skal besvares hensigtsmæssigt. Også når det gælder de ovenfor nævnte globale udfordringer. De ønsker og har brug for ægte lederskab, en klar retning, praktisk såvel som løbende motivation og støtte til deres eget engagement. I betragtning af forventningerne til god livskvalitet og behovet for bæredygtig udvikling, navnlig på baggrund af den økonomiske krise og de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne, er kommunernes rolle blevet mere og mere afgørende specielt i forhold til lokal energi samt klimabeskyttelse! Revurdering af lokale prioriteter Behandling af ovennævnte spørgsmål er hurtigt på vej mod toppen af kommunalbestyrelsernes dagsorden. Prioriteter skifter, og da energi er relevant for alle områder og alle sektorer, er der behov for en fælles tilgang til overgangen til bæredygtig energi som værende en grundlæggende prioritet iboende i alle andre prioriteter. Lokalt lederskab + GUIDE + RESSOURCER + MENNESKER = En stærk kombination for lokal klima- og energihandling Ledere i kommunerne og de kommunale medarbejdere mennesker der udformer og implementerer lokale politiske reguleringer har et ansvar til at vejlede og beskytte deres samfund. I betragtning af den lokale påvirkning af globale udfordringer er der tydeligvis et enormt potentiale for en lokal klima- og energiindsats. Energiplanlægning og handling på tværs af samfund er starten på overgangen til en bæredygtig energifremtid. Kommuner bør opstille ambitiøse mål for egne handlinger og for hele lokalsamfundet. Nogle af de mest ambitiøse mål er: at være CO2-neutral senest i år 2025 (f.eks. København), at være fri for fossile brændstoffer senest i år 2050 (f.eks. Stockholm og Växjö). 100% energiuafhængig (f.eks. Güssing) osv. Hvis disse mål er for ambitiøse for dit lokalsamfund, så start med noget andet men start! På næste side er der vist en kommunes succescyklus for bæredygtig energi for at vise dig, hvordan det kan gøres. Covenant of Mayors I Europa inkluderer udviklingsforløb med relevans for kommuner og bæredygtig energi The Covenant of Mayors (www.eumayors. eu). Det er et initiativ på europæisk plan, der skal udvikle byernes kapacitet, til at støtte opnåelsen af de europæiske mål, der alment er kendt som målene, inden år Det skal opnås, bl.a. ved at 20% af EU s energiforbrug kommer fra vedvarende energikilder og ved en reduktion på 20% i brugen af primær energi sammenlignet med de forudsete niveauer, opnået ved en forbedring af energieffektiviteten. 5

6 F. overvåg og rapportér Resultat: Statusrapport, start cyklus igen Overvåg resultater udledningsreduktioner, budget og handlingsplan. Evaluér virkninger og resultater i forhold til indikatorer. Identificér benchmarks Dokumentér lokale aktiviteter, påvirkninger og erfaringer. Del succeser og erfaringer og styrk lokalsamfundets profil (nationalt, europæisk, internationalt). E. implementér HANDLING Resultat: Realisering af handlingsplan for bæredygtig energi Udvikl eller forbedr politik og lovgivning. Etablér et informationscenter vis hvad kommuner laver i handlingsplanen. Øg den offentlige bevidsthed og tilskynd adfærdsændring. Involvér lokale interessenter. Opbyg evner hos lokale aktører. Etablér eksterne partnerskaber med henblik på samarbejde og effektivt arbejde. Dokumentér udførte aktiviteter. Overvågning og rapportering Implementering R e g i o n e r + I n t e r e s LG + o g D. PLANLÆG handling Resultat: Handlingsplan for bæredygtig energi energi Handlingsplanlægnin Foretag en grundig gennemgang af mulige aktivteter og instrumenter: eksisterende og påkrævet lokal politik og håndhævelse; nødvendig støtte og skabelse af rammevilkår på nationalt og sub-nationalt niveau; offentlige og private aktører/interessenter og deres relevans for planlægning og implementering; fordeling af ansvarsområder blandt kommunale afdelinger og hyret arbejdskraft; tilgængelige teknologier og foranstaltninger. Liste af handlingsprioriterer og handlingstidsrammer Indfør systemer og procesforløb. 6

7 Succescyklus for bæredygtig energi Overgangen til en bæredygtig energifremtid på lokalt niveau kræver planlægning, implementering og overvågning. A. Kom i gang Resultat: Forpligtelse skabes Kom i gang Klargør indledende motivation for handling (energisikkerhed, erhvervsudvikling, klimabeskyttelse, ) Beslut jer for et engagement vis interesse for forpligtelse for lokalsamfundet Skab indledende opmærksomhed og etablér interessentgrupper, der kan blive involveret i processen. s e n t e r k o m m u n e r situationsvurdering B. SITUATIONSVURDERING Resultat: Lokal energirevision Foretag energievaluering / identificér lokale ressourcer. Foretag vurdering af lokalsamfundets robusthed identificér trusler, sårbarheder og muligheder. Vurdér eksisterende rammer og deres indvirkning (støttende / neutrale / hindrende for planer og handling?) g Målfastsættelse C. FASTSÆT mål Resultat: Byrådets beslutning om vedvarende energi / energieffektivitet og CO2 reduktionsmål Undersøg eksisterende subnationale, nationale og internationale måleffekter. Undersøg sammenlignelige lokalsamfund (Hvad er deres mål? Hvad har de baseret disse på?). Sæt egne mål med udgangspunkt og tidsrammereferencer (f.eks. 20% reduktion inden år 2020 i forhold til 1998 udledningen). Definér en vision og udvikl scenarier. Involvér interessenter. Skitsér eget handlingsrum (kend kommunale muligheder, evner og ekspertiser). Udvikl et indikatorsæt og metoder til overvågning. 7

8 Energi og bygninger Renovering af bygninger efter standarder for passivhuse. Valga, Estland Image: City of Valga Lokale udfordringer: Et tempereret til koldt klima (gennemsnitstemperatur på 5 grader celsius), med en gammel bygningsmasse og et omfattende opvarmningsbehov. Behov for større bevidsthed om muligheder for at reducere energiefterspørgslen og opnå lavere energiregninger. Lokal handling: Valga Kommune implementerede det første pilotprojekt med bygningsrenovering efter passivhusstandarder i Estland ved at bruge effektiv solenergi i bygningsdesignet og moderne teknologi til at opnå mere end 90% energibesparelser i børnehaven Kaseke, inklusiv opkobling til et fjernvarmesystem, der kører på biomasse. Tilgang og resultater: Kommunen så behovet for at renovere en børnehavebygning konstrueret i 1966, som havde en dårlig konstruktionskvalitet, utilstrækkelig isolering og opvarmningssystemer, der ikke kunne reguleres. Efter et offentligt krav om at specificere kravene til at opnå passivhusstandard blev børnehaven succesfuldt renoveret. Det illustrerede, at det er muligt at opnå denne standard, mens man samtidig skaber et komfortabelt offentligt rum og drastisk reducerer energiefterspørgslen fra 250 kilowatttimer pr. kvadratmeter pr. år (kwt/m2/ pr. år) til omkring kwh/m2/pr. år. Energibesparelser og energieffektivitet i byggemiljøet Energieffektiv belysning (fx lavenergipærer eller Light emitting diodes, LED) Termisk bygningsisolering af hele klimaskærmen (vinduer, døre, tage, vægge). Passiv solenergi i bygningsdesignet: optimal placering af byggeelementer (bygningen vender den optimale vej, effektiv placering af vinduer og døre), brug af naturligt dagslys og naturlig ventilation. Varmereflekterende maling og belægning på tage eller vegetation (grønne tage) for at nedbringe lufttemperaturen i byerne og bekæmpe varmeøer i byerne. Byggekoder og tilladelsessystemer, fx kun tillade konstruktion/renovering ved lavenergi byggestandarder. Vedvarende energi og bygninger Aktiv solenergi: solartermiske systemer til varmt vand, solcelleteknologi der genererer elektricitet. Gå i plus med energien og tjen penge: producer mere energi end nødvendigt og sælg resten. Fjernvarme eller nedkøling ved brug af biomasse eller geotermisk energi. Vindenergi i byerne og i byernes udkantsområder. Rumopvarmning i bygninger hvor står vi i dag? Eksisterende bygningsmasse 200 kwt/m2 Standardrenovering 100 kwt/m2 Nye hjem 50 kwt/m 2 3-litershuse 30 kwt/m 2 Passivhus 15 kwt/m 2 8

9 Energi og affald Kombineret varme- og strømproduktion (kraftvarme) og affaldsforbrænding til fjernvarme. Hovedstadsregionen, Danmark Image: Copenhagen Energy Lokale udfordringer: At skulle reagere på en vedvarende og stor energiefterspørgsel i kombination med forureningsnedbringelse og affaldshåndtering. Lokal handling: København har fjernvarme med 98% af husstandene forbundet til et system, der er baseret på en kombination af kraftvarmeværker og affaldsforbrænding. Det er en integreret del af det bemærkelsesværdige, integrerede lavkulsforbrugende fjernvarmesystem i Hovedstadsregionen, der leverer meget pålidelig og omkostningseffektiv fjernvarmeservice. Det er en effektiv del af strategien mod at blive kulstofsneutral by inden Tilgang og resultater: Fem kommuner får fordele igennem fjernvarmesamarbejdet med sammenkoblede net, da overskydende varme og/eller reservekapacitet i ét område kan bruges i et andet. Resultatet er, at fjernvarmesystemet er utrolig pålideligt. Varmenettene ict heating system in the greater Copenhagen area samler, sender og håndterer varmeforsyningen fra fire kraftvarmeværker, fire affaldsforbrændinger og mere end 50 maksimalt ydende, varmtvandsværker med mere end 20 distributionsvirksomheder i et stort, puljedrevet system med en samlet varmeproduktion på omkring 8.3 millioner megawatttimer. København fik den første Global District Energy Climate Award i november 2009 i anerkendelse af byens avancerede tilgang til kraftvarme. Brug af vedvarende energi Methan-genindvining fra lossepladser og kloakker, konvertere til energi. Affald-til-energi forbrænding (bortskaffelse af solidt affald og varmegenindvinding). Levere elektricitet, varme og/eller nedkøling til bygninger og distriktsnet. Energibesparelser og energieffektivitet på affaldsområdet: Uddanne affaldsproducenter og borgere. Promovere separat affaldsindsamling og reducere kontamination mellem materialer. Støtte affaldsminimering og genbrugsordninger levere kommunale genbrugsfaciliteter og genbrugsopsamling. Implementere økonomiske incitamenter for brug af betal pr. bruger -ordninger. Danmark er blevet en førende i verden inden for kraftvarme hvorfor har dette fungeret? En effektiv national politik blev implementeret for at sikre, at strømgeneratorstationer vil opsamle overskydende varme og etablere kraftvarme som standard for strømgenerering. Kraftvarmeværker kan opnå 90% energieffektivitet sammenlignet med en effektivitet på mindre end 40% for værker, der kun producerer strøm da spildvarme i stedet bruges til at opvarme og køle nærliggende bygninger. 9

10 Energi og transport Promovering af fodgængerog cyklistmobilitet Reggio Emilia, Italien Lokale udfordringer: Reducering af drivhusgasudledninger, forbedring af borgernes helbred. Image: Gemeinde Reggio Emilia Lokal handling: Børn eskorteres til skole af forældre eller voksne frivillige til fods (Pedibus) eller på cykel (Bicyclebus) via forudbestemte, sikre ruter. De motiveres til at udfordre deres adfærd gennem innovative strategier. Tilgang og resultater: Påbegyndt i 2003 som pilotaktiviteter af kommunen Reggio Emilia inden for rammerne af Local agenda 21, fortsætter disse projekter stadig. Tilgangen fungerer som en skolebusservice, men er en drivhusgasfri form for transport. De frivillige, som hjælper, er dækket gennem en forsikring, der tilbydes af kommunen. I forbindelse med disse projekter implementerede kommunen Saml grønne mil en konkurrence, der belønner bæredygtig adfærd og derigennem påvirker den stigende brug af privatbiler og fremmer skiftet til økologisk fornuftige praksisser. Information og uddannelsesworkshops om bæredygtig transport, vejsikkerhed og cykelkultur, såvel som vedligeholdelse, organiseres for de børn der er involveret i projekterne. Vedvarende energi i transport Biobrændstof til at erstatte importeret, dyrere benzin. Biogas genereret fra lokalt affald (fx slagterier eller skovaffald). Grøn elektricitet til offentlige sporvognssystemer. Energibesparelser og energieffektivitet i transport Integrerede transportløsninger sammenkobling af offentlig transport, gågader og cykelstier. Bilfrie byzoner. Taksering af trafikpropper. Gode muligheder for offentlig transport og overkommelige priser. 10

11 Energi og vand Drikkevand af afsaltet havvand ved at bruge vedvarende energi Gran Canarias syd-øst region, Spanien Lokale udfordringer: Planlægning i forhold til et forventet fald i regnens påvirkning på drikkevandets tilgængelighed og til at forholde sig til negative udviklinger i økonomien på grund af klimaændringer. Lokal handling: Udvikling af et integreret system for energi, vand og landbrug, adressering af nedbringelse af klimaforandringer, tilpasning og energisikkerhed samt stimulering af lokal jobskabelse. Tilgang og resultater: Bevæge sig imod at opnå maksimal energiautonomi ved at fokusere på energibesparelser og brug af lokale vedvarende energikilder. 51 MW af vind og 8 MW af solenergi er blevet installeret, hvilket genererer mwh af vindenergi og mwh af solenergi pr. år. Skifte til ren energi for vandhåndteringsprocesser (rensning af kloakvand, pumpe vand, afsaltning). Som regnfaldsmønstre ændres, bliver det essentielt at tilbyde bæredygtig vandlevering til indbyggere og turister. Ved at afsalte havvand gennem brug af vedvarende energi, forbedres leveringssikkerheden. Afsaltnings- og rensningsanlæg bruger kun 45 mwh om året. Anlægget har kapacitet til en ferskvandsproduktion på 12 millioner kubikmeter pr. år ( m3/dag). Energibesparelser og energieffektivitet på vandområdet: Uddanne vandbrugere indbyggere og turister vand er en værdifuld ressource. Reparere dryppende haner (i de fleste tilfælde blot skifte pakningen) Reparere eller udskifte lækkende rør. Installere nye lavskyls/dobbeltskylstoiletter (4-, eller 6-litersskyl). Genbruge vand (fx er gråvand spildevand, der genereres af husholdningsaktiviteter som opvask, tøjvask og bad). Opsamle og bruge regnvand. Installere vand- og varmtvandssystemer af passende størrelse (ikke for store, da overkapacitet fører til spild) samt vandmålere. Bruge vedvarende energi Pumpe vand Rense vand Afsalte vand Opbevaring af energi ved at bruge vand som batteri Solopvarmere til varmt vand billig og lettilgængelig teknologi Vandkraft hvor der er tilstrækkelig vandstrøm 11

12 En bredere kontekst for lokal handling Internationalt: Kyotoprotokollen og en ny post-2012 aftale De oprindelige 15 EU-medlemslande (EU15) blev under Kyotoprotokollen enige om en 8% reduktion af den samlede drivhusgasudledning mellem (fra basisåret 1990), mens de 12 nye medlemsstater, der sluttede sig til EU i 2004 og 2006 (EU12), har individuelle reduktionsmål. En ny international aftale forventes at følge Kyotoprotokollen med mere ambitiøse mål for at intensivere handlingen for øget klimabeskyttelse. For at opnå de nye mål er det nødvendigt med mange forskellige aktørers engagement. Dette inkluderer byer uden engagement fra deres samfund og borgere vil de fleste regeringer ikke være i stand til at nå deres mål. Europæisk energi- og klimapolitik Der er mange relevante EU-direktiver og udviklinger, der er rettet imod at reducere drivhusgasser, forbedre energisikkerhed og stimulere økonomisk udvikling. Disse oversættes til nationale tilgange, som igen påvirker det lokale niveau. Imellem disse er fx direktivet vedr. bygningers energimæssige ydeevne og den nationale handlingsplan for vedvarende energi. Disse er del af de nationale rammebetingelser, der skaber og påvirker landenes udviklinger. Rammebetingelserne skal sikre, at handling er effektiv og koordineret og inkluderer vigtige aspekter som finansiering, menneskelig kapacitet og informationsstrøm. Projektkoordinator Partnere ICLEI Local Governments for Sustainability Local Government Denmark (LGDK) The Association of Cities and Regions for Recycling and Sustainable Resource Management (ACR+) Yderligere information: ICLEI Local Governments for Sustainability, europæisk sekratariat, Tyskland Telefon: Web: ICLEI europæisk sekretariat, Freiburg, Tyskland Alle rettigheder forbeholdt. Ingen dele af denne publikation må reproduceres eller kopieres i nogen form eller på nogen måde uden skriftlig tilladelse fra ICLEI s europæiske sekretariat. Foto: Dreamstime, fotolia, stockxpert Design & Layout: Stephan Köhler Denne folder er printet på 100% genbrugt og totalt klorfrit papir og lever op til kriterierne for Svanemærket. The Regional Environmental Center for Central and Eastern Europe (REC) Italian Local Agenda 21 Association (CA21L)

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Borgmesterpagten for klima & energi

Borgmesterpagten for klima & energi Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

fjernvarmen i det fremtidige energisystem Høring 29. januar 2009 i Folketinget om Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer? Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 157 Offentligt Høring 29. januar 2009 i Folketinget om fjernvarmen i det fremtidige energisystem Er fjernvarmesektoren klar og parat til fremtidens udfordringer?

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bliver solvarme rentabel og moderne igen?

Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Bliver solvarme rentabel og moderne igen? Ianina Mofid, DGC To be or not to be? Hvorfor solenergi og øvrige vedvarende energikilder vil spille en større rolle i fremtiden Stigende oliepriser: Olieprisen

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Årlig Statusrapport 2012

Årlig Statusrapport 2012 Årlig Statusrapport 2012 Vattenfall Vindkraft A/S 09 september 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger...1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S...1 3. Miljøpolitik for Vattenfall...1 4. Forbrug...3

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Ledelsesguide til klimaindsatser

Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelsesguide til klimaindsatser Ledelses guide til klimaindsatser Denne guide er tænkt som en hjælp til at organisere klimaindsatser i virksomheder. Guiden vil derfor både indeholde konkret vejledning

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato

gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato gladsaxe.dk Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Underrubrik eller dato Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere