UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg"

Transkript

1 DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 6 november 2007 Kl 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3 sal) Møde nr 9 Medlemmer: Benedikte Kiær Michael Lange Bent Larsen Hans Toft Abbas Razvi Marianne Stendell Vagn Majland Allan Schneidermann Britta Due Andersen

2 Indholdsfortegnelse Side 1 Foreløbige resultater af udredning om miljø 3 2 Status på forberedelse af borgerdialogmøde 8 3 Eventuelt 10 Ingen meddelelser 2

3 Den 6 november UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR 1 FORELØBIGE RESULTATER AF UDREDNING OM MILJØ ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget drøfter de foreløbige resultater af udredninger om miljø SAGSFREMSTILLING Der er indgået kontrakt med COWI om at lave de udredninger på miljø-området, som underudvalget blev enige om på forrige møde den 9 oktober 2007 (Bilag 1: Tilrettet notat om udredningsarbejde om miljø og bæredygtighed, som blev eftersendt til udvalget den 18 oktober 2007) De foreløbige resultater af udredningsarbejdet leveres løbende fra COWI På nuværende tidspunkt foreligger der notater om: (bilag 2) 1 Status på miljøtilstanden i regionen 2 Samarbejde om bæredygtig udvikling/agenda 21 i storbyområder 3 Kommunernes planer for det regionale cykelstinet 4 Landbrugs- og fødevareudvikling Notaterne er foreløbige og vil blive videreudviklet særligt i forhold til større fokus på fakta om hovedstadsregionen, opdeling af kilder til forurening feks med CO2 på sektorer og internationale sammenligninger De overordnede foreløbige konklusioner i udredningerne er følgende, opdelt på hvert af de 4 notater: 1 Status på den nuværende miljøtilstand i regionen Notatet skal give en status for regionens aktuelle miljøproblemer samt regionens muligheder for at påvirke disse for at sikre en styrket indsats for miljøet Luftforurening: Generelt er der målt en forbedring af luftkvaliteten i byerne de senere år Det skyldes blyfri benzin, brug af renere brændsler og røggasrensning på kraftværkerne, og at størstedelen af personbilerne har katalysator Der er en særlig udfordring med at begrænse forureningen med kvælstofoxider og partikler Målinger indikerer, at det kan blive vanskeligt at overholde EU s skærpede grænseværdier herfor, der træder i kraft i 2010 Separate målinger har i nogle områder kunnet bekræfte, at grænseværdierne for partikler fra brændeovne og pejse overskrides 3

4 Klima og den globale opvarmning: Kuldioxid er den vigtigste drivhusgas, fulgt af lattergas og metan De vigtigste kilder for udledning af drivhusgasser var i 2005 energisektoren (36,2 %), transportsektoren (21,6 %) samt land- og skovbrug (19,1 %) Anvender man kun CO2 som målestok, bliver værdierne anderledes Feks bidrog transportsektoren alene i 2005 med 26% til det samlede udslip af CO2 En måling af Danmarks udslip af CO2 viser et fald på 14,9% fra 1990 til 2003, til trods for et nogenlunde konstant bruttoenergiforbrug og stigningen i BNP Dvs det er lykkedes at etablere en afkobling fra den økonomiske udvikling Klimaet i Danmark er blevet varmere og forventes fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt og mere blæsende klima, med flere storme og perioder med stor nedbør Vandafstrømningen i vandløbene er i løbet af de seneste 85 år steget i takt med den øgede nedbør Det betyder øget risiko for udvaskning af kvælstof og andre næringsstoffer, hvilket på sigt kan få konsekvenser for afvandingstilstanden i ådale og påvirke den økologiske kvalitet i søer, vandløb og fjorde Der kan oftere forventes oversvømmelser pga kraftigere regnskyl kombineret med et større befæstiget areal (asfalt, fliser), samt øget kysterosion som følge af højere vandstand Støj: Støj fra trafikken er den væsentligste kilde til støj i det eksterne miljø Det er hovedsagligt i byområder, at støjbelastningen er stor I hele Danmark er ca boliger belastet af så kraftig støj fra vejtrafikken, at det overskrider den vejledende grænseværdi Overraskende bliver flere generet af støj fra naboerne end af støj fra trafikken Den største belastning af mennesker med støj sker, hvis man udsættes for støj i nattetimerne, så man får forstyrret sin nattesøvn Der er flere tiltag til at mindske støjbelastningen, feks regeringens strategi for at begrænse vejtrafikstøj fra 2003, EU s støjdirektiv og nationalt fastsatte, vejledende grænseværdier for støjniveauet fra udendørs støjkilder samt krav til lydkvaliteten i bygninger Overfladevand: Landbrug, industri og husholdninger er de hovedansvarlige for forureningen af vandmiljøet Forureningen påvirker vandkvaliteten med risiko for, at forureningen siver ned til grundvandet, næringsstofferne øger produktionen af alger i søer, fjorde og havområder, og de miljøfremmede stoffer påvirker dyre- og planteliv Miljøtilstanden i de danske vandløb er generelt forbedret igennem de senere år, selvom de opstillede målsætninger fortsat ikke er opfyldt for mere end ca halvdelens vedkommende Hovedparten af de danske søer lever kun i mindre grad op til de opstillede målsætninger Jord og grundvand: I hovedstadsregionen har industrialiseringen sat sig spor i form af forurenede grunde På dyrkede arealer tilføres kunstgødning og pesticider Over tid vil forureningen af overfladejorden være til fare for kvaliteten af grundvandet og dermed vores drikkevandsressourcer Vandressourcen er mindre, end vi troede Nyere opgørelser viser næsten en halvering af vandressourcen dvs det vand, vi har til rådighed til drikkevand, industrielt vandforbrug og vanding Sam- 4

5 tidig er vandressourcen flere steder overudnyttet, og det gælder specielt i hovedstadsområdet I Nordsjælland/hovedstadsområdet er det industriens og husholdningernes vandforbrug, som er årsag til overudnyttelsen Affald: Målet for den fremtidige indsats over for de samlede affaldsmængder er at øge genanvendelsen Samtidig er det målet at nedbringe mængden af affald til deponering, således at vi undgår at tabe ressourcer En opgørelse af affaldsmængder og behandlingskapacitet fra i alt ca 20 affaldsanlæg i Region Hovedstaden viser, at ud fra en fremskrivning af affaldsmængder til deponering, vil den samlede kapacitet være opbrugt i år 2018 I Region Hovedstaden udgør forurenet jord en væsentlig fraktion, og det kan give problemer kapacitetsmæssigt indenfor en ganske kort årrække 2 Samarbejder om bæredygtig udvikling/agenda 21 i storbyområder Notatet giver en oplistning af eksempler på både regionale, nationale og internationale samarbejder for at fremme miljø og bæredygtighed i offentlige og private virksomheder Blandt formålene nævnes at kvalitetssikre, harmonisere og dokumentere miljøarbejdet, at dele kompetencer og værktøjer og fremme etablering af særlige miljøpartnerskaber for en bæredygtig udvikling Hovedformålene på det internationale niveau er at fremme nye ideer om bæredygtighed i europæiske bymiljøer, erfaringsudveksle, at udbrede eksempler på bæredygtighed på byniveau, og at formulere anbefalinger til EU-institutioner, nationale, regionale og lokale myndigheder for at fremme implementeringen af EU s miljøhandlingsprogrammer Projekterne forsyner byernes myndigheder med effektive værktøjer til forbedring af bymiljøet 3 Kommunernes planer for det regionale cykelstinet Notatet omhandler udelukkende det regionale trafikstinet og beskæftiger sig således ikke med de regionale rekreative stier Med baggrund i Regionplan 2005 konstateres det, at inden for regionens grænser er der udpeget 5 strækninger, der indeholder "missing links", og hvor planlægningen for anlæg af trafikstier bør i gangsættes Fire af strækningerne er kommunale vejstrækninger, mens den femte er statslig Notatet påpeger, at det bliver en vigtig opgave for Region Hovedstaden i samarbejde med kommunerne at få indarbejdet konkrete planer for trafikstier på strækningerne med "missing links" i det kommende landsplandirektiv og de kommende kommuneplaner De berørte kommuner er: Gribskov, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Frederikssund kommuner 4 Landbrugs- og fødevareudvikling Dette notat er stadig under udarbejdelse, men det er hensigten, at det skal give en beskrivelse af fordelingen i det åbne land mellem landbrugsarealer og bymæssig bebyggelse, herunder også vådområder og attraktive kystområder, og hvorledes en benyttelse og beskyttelse af disse kan fremmes Det er hensigten, at strategier 5

6 for samspillet mellem by og land, landbrug, fødevareproduktion, rekreativ anvendelse af det åbne land osv kan indgå som strategiske elementer i den regionale udviklingsplan Den regionale udviklingsplan kan på det strategiske niveau beskæftige sig med landbrugets rolle som arealforvalter og "leverandør" af oplevelser og rekreative muligheder for befolkningen, mens kommuneplanerne indeholder den fysiske planlægning for det åbne land, herunder retningslinier for landbrugsområderne Sideløbende med den regionale udviklingsplan beskæftiger vækstforums erhvervsudviklingsstrategi sig med fødevareproduktion i forhold til en målsætning om at belyse og styrke erhvervsklyngedannelse inden for fødevarer, ernæring og sundhed Notatet har ligeledes til hensigt at beskrive regionens landbrug og arealanvendelse i det åbne land En beskrivelse af fordelingen mellem landbrugsarealer og bymæssig bebyggelse, herunder også i forhold til vådområder, rekreative områder, fredede områder, skovområder, planer for et nationalparkområde Kongernes Nordsjælland mm Der gives eksempel på områder, hvor landbrugsarealerne optræder som åndehuller for byen mellem bymæssig bebyggelse, og hvor landbrugsarealerne fungerer på landbrugets præmisser Ligeledes gives der eksempler på attraktive kystområder, og hvorledes der kan fremmes benyttelse og beskyttelse af disse Notatet afsluttes med en perspektivering af hovedstadsregionens landbrug Den videre proces Resultatet af de resterende udredninger om miljø vil underudvalget få mulighed for at drøfte på næste møde Det drejer sig om følgende emner: Oversigt over EU s 6 miljøhandlingsprogram og regionens udfordringer for at opfylde disse målsætninger Eksempler på regionens særlige potentialer for en bæredygtig vækst Eksempler på hvordan samarbejdet mellem aktører, virksomheder, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer kan styrkes Eksempler på miljø- og energi-indsatsområder på regionens største virksomheder En oversigt over EU s væsentligste transportpolitiske målsætninger til sikring af en bæredygtig transport til vands, til vands og i luften Eksempler på storbyregioners indsats for at fastholde regionen som trafikknudepunkt på et bæredygtigt grundlag og Eksempler på virkemidler der skal til for at styrke miljøvenlige transportformer Underudvalgets drøftelser af de foreløbige resultater af udredningsarbejdet skaber grundlag for udarbejdelsen af det første samlede oplæg til den regionale udviklingsplan, som underudvalget skal drøfte i december og i januar 2008 Herefter drøftes oplæg til udviklingsplanen med kommunerne I marts 2008 behandles oplæg til udviklingsplanen i regionsrådet med henblik på udsendelse til offentlig debat og høring 6

7 KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1 Tilrettet notat om udredningsarbejde om miljø og bæredygtighed, som blev eftersendt til underudvalget den 18 oktober Fire notater med foreløbige resultater af udredningen om miljø fra COWI Sagsnr: Arkiv:

8 Den 6 november 2007 UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING SAG NR 2 STATUS PÅ FORBEREDELSE AF BORGERDIALOGMØDE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING at underudvalget tager status på forberedelsen af borgerdialogmødet den 17 november 2007 til efterretning SAGSFREMSTILLING Teknologirådet og administrationen har arbejdet videre med programmet for borgerdialogmødet, der afholdes på Axelborg den 17 november 2007 kl (bilag 1) Underudvalget drøftede programmet på møde 11 september 2007 Siden da er der som afslutning programsat en dialog om brikker til en vision for udviklingen i regionen Dagens program fokuserer indtil da på de udvalgte temaområder infrastruktur, uddannelse og miljø Debatavisen, som sætter rammerne for borgerdialogen, blev den 23 oktober 2007 godkendt af forretningsudvalget med få ændringer (Endelig udgave af debatavisen udleveres på mødet) Debatavisen sendes 2 november 2007 til de borgere, der har tilmeldt sig borgerdialogmødet, samt til de øvrige inviterede til borgerdialogmødet Debatavisen kan også ses på regionens hjemmeside, og den sendes til regionens kommuner og naboregionerne Sjælland og Skåne Endelig vil debatavisen blive omdelt til regionens større biblioteker som en del af en bredere informationsindsats om regional udvikling og arbejdet med den regionale udviklingsplan Målet er at ca 200 borgere deltager i borgerdialogmødet Pr 30 oktober 2007 har 273 borgere tilmeldt sig dialogmødet Teknologirådets erfaring er, at omkring 1/3 af de tilmeldte melder afbud eller ikke møder op Efter udsendelse af debatavisen forventes yderligere tilmeldinger, så der på dagen vil være ca 200 deltagere I forbindelse med borgerdialogmødet arbejder administrationen på at skabe opmærksomhed på mødet og dialogformen i medierne, også for at sikre borgernes interesse i at deltage Der annonces i gratisaviser, udsendes pressemeddelelser og skrives eventuelt indlæg til aviserne Samtidig er administrationen i dialog med 8

9 Berlingske Tidende, som bringer artikler om borgerdialogen i avisen, debatskabende indslag, quiz mv på avisens hjemmeside Som tidligere nævnt vil der kl 1530 være en udstilling af dagens resultater og en reception Borgermødets resultater vil her blive overdraget til regionsrådets formand Vibeke Storm Rasmussen og formanden for underudvalget for regional udvikling Benedikte Kiær Regionsrådsmedlemmer er inviteret til at deltage fra kl 1530 Pressen inviteres til at overvære udstillingen og modtagelsen af borgernes arbejde KONKLUSION Bilagsfortegnelse: 1 Foreløbigt program for borgerdialogmødet 2 Endelig udgave af debatavisen udleveres på mødet Sagsnr: Arkiv:

10 Den 6 november UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING 3 EVENTUELT MØDET SLUT: NÆSTE MØDE: Onsdag den 12 december kl i Øresundshuset 10

11 Koncern Regional Udvikling Koncern Miljø Kongens Vænge Hillerød Til: Underudvalget for regional udvikling Dato: 16 oktober 2007 Udredningsarbejde om miljø og bæredygtighed i Region Hovedstaden Indledning Det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan blev vedtaget i Regionsrådet den 25 september 2007 I grundlaget indgår miljø som et særligt emne på linje med infrastruktur og uddannelse Administrationens forslag til udredninger på miljø-området tager derfor udgangspunkt i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan Miljøet ses her i bred forstand som et vigtigt parameter for en positiv udvikling Rent drikkevand, ren jord, et bæredygtigt transportsystem, ren luft og badevand, støjbekæmpelse samt adgang til attraktive naturområder er en forudsætning for god sundhed og livskvalitet blandt regionens borgere I henhold til lovgivningen skal Region Hovedstaden udarbejde forslag til såvel en regional udviklingsplan som en Agenda 21-strategi Formålet med Agenda 21-strategien er at sætte mål og rammer for, hvordan Region Hovedstaden kan leve op til Rioerklæringens målsætninger om bæredygtighed, mens udviklingsplanen skal opstille en vision og pejlemærker for den samlede udvikling i Region Hovedstaden Det politiske grundlag lægger således et højt ambitionsniveau for regionens fremtidige indsats på miljø- og energiområdet, set i forhold til at Danmark ikke længere er førende i foranstaltninger til miljømæssig bæredygtighed Da der er et markant emnemæssigt overlap mellem udviklingsplanen og Agenda 21, er det derfor hensigtsmæssigt, at der etableres en sammenhæng mellem den regionale udviklingsplan og den kommende Agenda 21-strategi De overordnede politiske principper for bæredygtig vækst og miljøindsatsen i regionen fastsættes således via udviklingsplanen og vil herefter danne grundlag for udarbejdelse af Agenda 21-strategien i løbet af foråret 2008

12 Selve udredningsarbejdet på miljøområdet vil i lighed med udredningerne på infrastruktur og uddannelse munde ud i et beslutningsorienteret oplæg, der beskriver regionens hovedudfordringer med fokus på de emner i det politiske grundlag og eventuelt andre væsentlige områder, som bliver afdækket i udredningsarbejdet Udredningen og det beslutningsorienterede oplæg vil herefter danne grundlag for miljødelen i den regionale udviklingsplan og for den efterfølgende udarbejdelse af en Agenda 21-strategi Forslag til Agenda 21-strategi forventes klar til politisk behandling medio 2008 Som det fremgår af tids- og procesplanen for den regionale udviklingsplan, vil de foreløbige resultater af udredningsarbejdet blive forelagt underudvalget på mødet den 6 november Forslag til udredninger Administrationen foreslår, at der igangsættes udredninger på følgende områder, som alle bygger på det politiske grundlag: Overordnede miljøforhold Grøn region og bæredygtig vækst En bæredygtig trafikal infrastruktur Natur og kultur Agenda 21 Arbejdet skal ske med udgangspunkt i relevante analyser og strategier Af tidsmæssige grunde vil de udredninger, der har direkte relation til det politiske grundlag blive udført først Efterfølgende vil disse resultater blive koblet til Agenda 21 Udredningsarbejdet vil blive gennemført i et samarbejde mellem Koncern Regional Udvikling og Koncern Miljø, som har ansvaret for Agenda 21 Der vil til løsningen af opgaven blive inddraget konsulentbistand Overordnede miljøforhold Det politiske grundlag omtaler hovedstadsregionens mangfoldighed som en ressource, der bør værnes om og bevares for de kommende generationer, og at en forstærket indsats for miljøet er af stor betydning for regionens udvikling Et godt og sundt miljø er en forudsætning for regionens konkurrencevene, udviklingsmuligheder og for at tiltrække investeringer, samtidig med at det er grundlaget for en positiv og dynamisk udvikling De væsentligste trusler mod et rent miljø i regionen hænger sammen med behovet for energi, varme, fødevareproduktionsmetoder og det at kunne flytte sig rundt i regionen Disse trusler er tydeligt koblet til den materielle velfærd og bliver dermed et anliggende for alle Overordnet er der et behov for en status på regionens Side 2

13 aktuelle miljøproblemer samt regionens muligheder for at påvirke disse for at sikre en styrket indsats for miljøet Forslag til overordnede udredninger En status på miljøtilstanden i regionen Der gives eksempler og data på væsentlige miljøbelastninger som fx luftforurening, CO2, udledning fra trafikken, støj, vand, jord, affaldsmængder og miljøfarlige stoffer Der foretages internationale sammenligninger med andre storbyregioner Eksempler på regionale, nationale og internationale samarbejder om bæredygtig udvikling i storbyområder samt samarbejder omkring Agenda 21 En oversigt over EU s 6 miljø handlingsprogram: Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar sammenholdt med regionens væsentligste udfordringer for at opfylde disse målsætninger Grøn region og bæredygtig vækst Region Hovedstaden er allerede indenfor miljøsektoren betydelig og avanceret Med sin store koncentration af virksomheder, forskningsinstitutioner, forsyningsselskaber og kommuner, der har stor viden og erfaringer med miljø og energiaktiviteter, har regionen et potentiale, der bør udnyttes Regionen kan, som en platform, skabe et forum for vidensdeling og udnytte den synergieffekt og innovation, der kan medvirke til udvikling af nye metoder og miljøteknologier, der på længere sigt vil muliggøre vækst i regionen uden samtidig at ødelægge naturressourcerne Forslag til udredninger: Eksempler på regionens særlige potentialer for en bæredygtig vækst på baggrund af statens, kommunernes og virksomhedernes miljøstrategier og indsatsområder, samt de forskningsmiljøer, der arbejder med en effektiv udnyttelse af ressourcerne Eksempler på hvordan samarbejdet mellem sektorer og aktører, virksomheder, kommuner, forskningsinstitutioner og organisationer kan styrkes Eksempler på miljø- og energi indsatsområder på regionens største virksomheder og i de private husholdninger, herunder eksempler på hovedkilder der påvirker miljøet i form af energiforbrug, vandforbrug, luftforurening, CO2- udledning, støjforurening og miljøfarlige affaldsstoffer En bæredygtig trafikal infrastruktur Økonomisk vækst og globalisering indebærer en stadigt voksende efterspørgsel efter transport fremover Udfordringen er ikke at reducere mulighederne for at kunne transportere sig med både individuel og kollektiv transport, men at reducere transportens ressourceforbrug og miljøbelastning Side 3

14 EU-Kommissionens hvidbog Den europæiske transportpolitik frem til 2010 De svære valg peger på det ønskelige i, at man udnytter de forskellige muligheder, der eksisterer for at benytte vandveje og baner for at skåne miljøet i Europa Dette rejser en række principielle spørgsmål til Hovedstadsregionens fremtidige udvikling af de trafikale systemer, der bør belyses og tages stilling til i den regionale udviklingsplan En moderne storby og metropol som Hovedstadsregionen er præget af store varetransporter og megen persontrafik Vi er afhængige af en smidig og hurtig afvikling af vare- og persontransporter både rundt i regionen som til og fra regionen Lufthavne, banegårde og havne skal derfor placeres i tilknytning til byen, men således at byens indre liv og miljø ikke ødelægges eller generes Det bør være attraktivt at benytte de kollektive trafikmidler, og der bør skabes sammenhæng i afviklingen af den daglige transport - mellem busser, tog, cykler og biler En udbygget brug af cykelstinettet til arbejdspladskørsel er fx et vigtigt led i sundhedsfremmepolitikken Forslag til udredninger: En oversigt over de væsentligste af EU s transportpolitiske målsætninger og anbefalinger, der skal være med til at sikre en bæredygtig transport til lands, til vands og i luften Eksempler på storbyregioners indsats for at fastholde deres region som et trafikknudepunkt på et miljømæssigt bæredygtigt grundlag Eksempler på hvilke generelle virkemidler der skal til, for at godstransporten og den øvrige trafik gør mest mulig brug af havne og vandveje, samt jernbaner og højhastighedstog, samt eksempler på hvordan der sikres en sammenhæng mellem de forskellige transportformer, styrkelse af det kollektive trafiksystem og øvrige miljøvenlige transportformer En kortlægning af kommunernes planer for cykelstinettet herunder en udpegning af missing links og løsninger på disse Ligeledes beskrives mulige sammenhænge mellem den kollektive trafik cykel, parkering etc Natur og kultur Det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan indikerer, at fritidslivet får en større og større indflydelse på kravene til omgivelser og aktiviteter Hovedstadsregionens grønne kiler, den grønne ring, Kongernes Nordsjælland og tætheden til vand og strand med skove og strandparker samt klippeøen Bornholm, er de væsentligste aktiver i hovedstadsregionens grønne profil Ligeledes nævner det politiske grundlag, at som en konsekvens af tidens industrilignende landbrug og byområdernes konstante vækst må der søges en balance, således at Side 4

15 det åbne land deles i to kategorier Områder hvor landbrugsarealerne optræder som reelle åndehuller mellem den bymæssige bebyggelse, og så egentlige landbrugsområder, hvor byen fungerer på landbrugets præmisser Det politiske grundlag fremhæver også at oplevelse af vores historie, kulturarv samt de kulturelle og sportslige udfoldelser er en del af vores selvforståelse, men også en del af det image regionen skaber i udlandet Forslag til udredninger: En beskrivelse af fordelingen i det åbne land mellem landbrugsarealer og bymæssig bebyggelse herunder også i forhold til vådområder Der gives eksempler på områder, hvor landbrugsarealerne optræder som åndehuller for byen mellem bymæssig bebyggelse og hvor landbrugsarealerne fungerer på landbruget præmisser Ligeledes giver der eksempler på attraktive kystområder, og hvorledes der kan fremmes benyttelse og beskyttelse af disse Agenda 21 og bæredygtig udvikling Ideen med Agenda 21 er, at politiske visioner og overordnede målsætninger skal omsættes til handlinger Agenda 21 er en global handlingsplan for bæredygtig udvikling, hvor lokale myndigheder forventes at gennemføre hovedparten af aktiviteterne Agenda 21 strategien vil indeholde målsætninger og handlingsplaner for, hvordan Region Hovedstaden kan udvikles i en miljømæssig bæredygtig retning Agenda 21 følger således den Regionale Udviklingsplans overordnede visioner og målsætninger med handlingsorienterede målsætninger og aktiviteter og medvirker til at miljø kan integreres i alle sektorer Agenda 21 strategien vil omfatte Region Hovedstaden som virksomhed (sygehuse, institutioner, indkøb og serviceydelser) samt regionen som geografisk område med værdier og eksterne aktører, som kommuner, virksomheder, organisationer, borgere og uddannelsesinstitutioner For at skabe en nordeuropæisk metropol på et bæredygtigt grundlag skal miljøindsatsen forstærkes En forstærket miljøindsats skal omsætte visioner til handlinger bla gennem Agenda 21, hvor det handler om at gennemføre aktiviteter indenfor områder som miljø og sundhed, støjbekæmpelse, økologisk råderum, bæredygtig udvikling inden for regionens sektorer samt Region Hovedstaden som virksomhed Side 5

16 Forslag til udredninger: En beskrivelse af statens og de 29 kommuners indsatsområder på bæredygtig udvikling og Agenda 21 på kort og lang sigt, samt de perspektiver og initiativer, der findes Eksempler på regionens sygehuse og institutioners igangværende energi og miljøprojekter samt indsatsområder Beskrivelse af, hvordan Agenda 21 og bæredygtighed kan indarbejdes i regionens enkelte sektorer og i regionen som virksomhed samt eksempler på, hvordan regionens indsats kan synliggøres Side 6

17 Region Hovedstaden Statusredegørelse for Miljøtilstanden Baggrundsnotat til RUP Udredninger COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND OG METODE 2 11 Fakta om Regionen 2 12 Den Regionale Udviklingsplan (RUP) 2 13 RUP, Miljøet og Agenda Statusredegørelse for Miljøtilstanden 3 15 Metode for Beskrivelse 3 2 LUFTFORURENING 4 21 Beskrivelse 4 22 Miljøbelastninger 4 23 Tilstand 4 3 KLIMA 5 31 Beskrivelse 5 32 Miljøbelastninger 6 33 Tilstand 6 4 STØJ 7 41 Beskrivelse 7 42 Miljøbelastninger 7 43 Tilstand 7 5 OVERFLADEVAND 8 51 Beskrivelse 8 52 Miljøbelastninger 8 53 Tilstand 8 6 KYSTNÆRE OMRÅDER 9 61 Beskrivelse 9 62 Miljøbelastninger Tilstand 10 7 JORD OG GRUNDVAND Beskrivelse Miljøbelastninger Tilstand 13 8 AFFALD 81 Beskrivelse Miljøbelastninger Tilstand 15 Dokument nr x Revision nr x Udgivelsesdato O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC Udarbejdet MJO Kontrolleret - Godkendt -

18 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 2 / 18 9 MILJØTILSTANDEN I SAMMENLIGNELIGE STORBYREGIONER 16 1 BAGGRUND OG METODE 11 Fakta om Regionen I Region Hovedstaden bor i alt 1,6 millioner mennesker Det svarer til lidt mere end 30 pct af landets befolkning, og dermed er befolkningstætheden i regionen ca fem gange højere end landsgennemsnittet Regionen dækker i alt 2561 km², hvilket udgør ca seks pct af Danmarks samlede areal, og har en kyststrækning på i alt 554 km Region Hovedstaden består af 29 kommuner inklusive Bornholms Regionskommune Regionen bebos af de mennesker, som før strukturreformen boede i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt eller på Bornholm Region Hovedstaden ledes af 41 folkevalgte politikere, som alle er medlemmer af Regionsrådet regionens øverste organ Øvrige politiske organer er forretningsudvalget samt en række ad hoc underudvalg, som forholder sig til konkrete områder og sager De nuværende medlemmer af Regionsrådet er valgt til og med Den Regionale Udviklingsplan (RUP) Regionsrådet igangsatte først på året 2007 med en udviklingsplan for regionen den regionale udviklingsplan som et nyt strategisk instrument, der skal opstille visioner og sigtelinier for den ønskelige regionale udvikling Region Hovedstaden har hermed fået ansvaret for en proces, som skal sætte ord, visioner og værdier på vores hovedstadsregions samlede fremtidige udvikling på tværs af kommunegrænser og sektorområder Udviklingsplanens vision skal favne de mange store udfordringer, som en international storbyregion i globaliseringens tidsalder står overfor Samtidig skal udviklingsplanen sætte fokus på udvalgte emner, hvor udviklingen presser på for politisk handling De centrale emner i regionens første udviklingsplan bør derfor være den trafikale infrastruktur, uddannelse og udvikling af arbejdsstyrken, og en miljømæssig bæredygtig udvikling sammen med den allerede udarbejdede erhvervsudviklingsstrategi Rammerne for hovedstadsregionens arealmæssige udvikling fastsættes gennem den statslige og kommunale planlægning Udviklingsplanen er dermed ikke en ny regionplan, men vil tage udgangspunkt i det statslige fingerplandirektiv RUP, Miljøet og Agenda 21 Udredningen vedrørende miljøområdet tager sit udgangspunkt i det politiske grundlag for den regionale udviklingsplan Miljøet ses her i bred forstand som et vigtigt parameter for en positiv udvikling Rent drikkevand, ren jord, et bæredygtigt transportsystem, ren luft og badevand, samt adgang til attraktive na- O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

19 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 3 / 18 turområder er en forudsætning for god sundhed og livskvalitet blandt regionens borgere I henhold til lovgivningen skal Region Hovedstaden udarbejde forslag til såvel en regional udviklingsplan som en Agenda 21-strategi Formålet med Agenda 21-strategien er at sætte mål og rammer for, hvordan Region Hovedstaden kan leve op til Rio-erklæringens målsætninger om bæredygtighed, mens udviklingsplanen skal opstille en vision og pejlemærker for den samlede udvikling i Region Hovedstaden Det politiske grundlag lægger således et højt ambitionsniveau for regionens fremtidige indsats på miljø- og enrgiområdet Da der er et markant emnemæssigt overlap mellem udviklingsplanen og Agenda 21, er det derfor skønnet hensigtsmæssigt, at der etableres en sammenhæng mellem den regionale udviklingsplan og den kommende Agenda 21-strategi De overordnede politiske principper for bæredygtig vækst og miljøindsatsen i regionen fastsættes via udviklingsplanen og vil herefter danne grundlag for udarbejdelse af Agenda 21-strategien i løbet af foråret 2008 Selve udredningsarbejdet på miljøområdet vil i lighed med udredningerne på infrastruktur og uddannelse munde ud i et beslutningsorienteret oplæg, der beskriver regionens hovedudfordringer med fokus på de emner i det politiske grundlag og eventuelt andre væsentlige områder, som bliver afdækket i udredningsarbejdet Udredningen og det beslutningsorienterede oplæg vil herefter danne grundlag for miljødelen i den regionale udviklingsplan og for den efterfølgende udarbejdelse af en Agenda 21-strategi Forslag til Agenda 21-strategi forventes klar til politisk behandling medio Statusredegørelse for Miljøtilstanden Et godt og sundt miljø er en forudsætning for regionens konkurrencevene, udviklingsmuligheder og for at tiltrække investeringer, samtidig med at det er grundlaget for en positiv og dynamisk udvikling De væsentligste trusler mod et rent miljø i regionen hænger sammen med behovet for energi, varme, produktionsmetoder, og det at kunne transportere mennesker og varer rundt i regionen Disse trusler er tydeligt koblet til den materielle velfærd og bliver dermed et anliggende for alle Overordnet er der et behov for en status for regionens aktuelle miljøproblemer samt regionens muligheder for at påvirke disse for at sikre en styrket indsats for miljøet 15 Metode for Beskrivelse Nærværende notat begrænser sig til en statusredegørelse for den nuværende miljøtilstand i regionen Statusredegørelsen er nedenfor opdelt i følgende elementer: luftforurening klima støj O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

20 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 4 / 18 overfladevand kystnære områder jord og grundvand affald For hvert element er der angivet: - En kort beskrivelse af elementet - Kilder til og omfang af miljøbelastninger - Den historiske og nuværende tilstand Til sidst i notatet er der lagt op til sammenligninger med andre større internationale byer og storbyregioner 2 LUFTFORURENING 21 Beskrivelse Luftkvaliteten i nærmiljøet er af stor betydning for mennesker sundhedstilstand Via internationale konventioner, EU direktiver og national regulering er der fastsat grænseværdier for emissioner af forskellige stoffer Ansvaret for grænseværdiernes overholdelse ligger hos en lang række myndigheder på nationalt niveau og hos kommunerne Dertil kommer initiativer fra samme og andre myndigheder, bla regionerne, som via planlægning og vejledning kan bidrage til at mindske emissionerne og deres skadesvirkning 22 Miljøbelastninger Hovedkilden til udslippet af luftforurenende stoffer er anvendelsen af de fossile brændsler kul, olie og naturgas Trafikken bidrager feks med kvælstofoxider (NO x ), forskellige flygtige organiske forbindelser (VOC/kulbrinter), kulilte (CO) og partikler (PM 10 ) Industrien har udslip af de samme stoffer, men ofte i væsentligt andre blandingsforhold typisk med flere kulbrinter end trafikken De danske kulfyrede kraftværker er stadigvæk den vigtigste kilde til udslippet af svovldioxid (SO 2 ), og landbruget er den helt dominerende kilde til udslippet af ammoniak (NH 3 ), men også til lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ) De private husholdningers forbrug af forskellige opløsningsmidler, maling, lakker, osv fører til udslip af flygtige organiske forbindelser (VOC er) såsom ethen, propen, ethyn, benzen og toluen, som har gode egenskaber som opløsningsmidler for fedt og lim Nogle af disse emissioner har mest betydning for sundhed og nærmiljø (SO 2, NO x og partikler), mens andre mest har betydning for udviklingen af vort klima (CO 2, VOC, N 2 O, NH 3, CH 4, HCFC; se nedenfor) 23 Tilstand Der foretages løbende målinger af luftkvaliteten på en række lokaliteter i Danmark Der har siden 1982 været to sideløbende programmer: Luftmålepro- O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

21 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 5 / 18 grammet (LMP) og Baggrundsovervågningsprogrammet (BOP) I Region Hovedstaden er der luftmålestationer på i alt 4 lokalieter: - 2 LMP stationer i København (begge bestående af en gade-station og en tag-station); den ene ejes/drives af DMU, den anden af Københavns kommune - 2 BOP stationer: 1 ved Hillerød og 1 på Bornholm Generelt er der målt en forbedring af luftkvaliteten i byerne de senere år Bly er stort set forsvundet med indførelse af blyfri benzin, brug af renere brændsler og røggasrensning på kraftværkerne har reduceret SO 2 -koncentrationen Også koncentrationen af kulbrinter, kulilte, kvælstofoxider og benzen har været faldende på trods af en øget trafik Det skyldes, at størstedelen af personbilparken efterhånden er udstyret med katalysator Der er i dag især et behov for at begrænse forureningen med kvælstofoxider og partikler De seneste års målinger indikerer således, at det kan blive vanskeligt at overholde EU s nye skærpede grænseværdier for netop disse stoffer når de træder i kraft hhv 2010 og 2005 Igennem vinterhalvåret modtager mange kommuner klager over gener fra naboers brug af brændeovne og pejse, og separate målinger har da også i nogle områder kunnet bekræfte, at grænseværdierne for partikler overskrides 3 KLIMA 31 Beskrivelse Nedbrydningen af atmosfærens beskyttende ozonlag, syreregn og den globale opvarmning har været på miljødagsordenen i adskillige år Gennem forskellige nationale og internationale tiltag er de to førstnævnte miljøproblemer kommet nogenlunde under kontrol Derimod er der endnu lang vej, førend det samme kan siges om den globale opvarmning eller drivhuseffekten, som den også kaldes Efter de første videnskabelige erkendelser på internationalt plan i slutningen af 1980 erne tog Danmark som et af de første lande dette tema på den politiske dagsorden i 1990 med Energi 2000 Handlingsplan for en bæredygtig udvikling Her blev klimaspørgsmålet for første gang et væsentlig element i Danmarks energipolitik, og det blev politisk erkendt, at udslippet af kuldioxid (CO 2 ) og fem andre gasarter kunne blive fremtidens altoverskyggende problem Danmark har iht Kyoto protokollen (1997) forpligtiget sig til at begrænse udledningen af CO 2 mfl 2012 med 21% i forhold til basisåret 1990 Dette temmeligt ambitiøse mål skal søges opnået ved en række tiltag, som vil berøre alle borgere, virksomheder og myndigheder O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

22 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 6 / Miljøbelastninger Kuldioxid er den vigtigste drivhusgas, fulgt af lattergas (N 2 O) og metan (CH 4 ) i relativ betydning Bidraget fra HFC er, PFC er og SF 6 udgør kun omkring 1% af det samlede nationale udslip beregnet i CO 2 -ækvivalenter Danmarks samlede udledning af drivhusgasser fordelt på de økonomiske sektorer (incl de enkelte sektorers energiforbrug) var i 2005: Sektor Mio tons CO 2 -ækv Pct Energi 23,1 36,2% Erhverv 9,2 14,4% Transport 13,8 21,6% Land- og skovbrug 12,2 19,1% Husholdninger 4,2 6,6% Affald og spildevand 1,4 2,2% I alt 63,9 100% De vigtigste kilder er energisektoren, transportsektoren samt landbrug De danske skoves og jordes CO 2 -binding svarer til omkring 2 % af det samlede årlige CO 2 -udslip Hvis Danmarks udslip af CO 2 korrigeres for variation i klima og handel med elektricitet med andre lande, og udslippet dermed alene afspejler det indenlandske energiforbrug, kan der registreres et fald på 14,9% fra 1990 til 2003, til trods for et nogenlunde konstant bruttoenergiforbrug I samme periode steg Danmarks bruttonationalprodukt med 30% Det er altså lykkedes at etablere en afkobling fra den økonomiske udvikling 33 Tilstand Klimaet i Danmark er blevet varmere og forventes fremover generelt at ændre sig mod et varmere, mere fugtigt og mere blæsende klima, med flere storme og perioder med stor nedbør Middeltemperaturen i Danmark er nu i gennemsnit knap 8 C, hvilket er en stigning på knap 1 C siden 1870 I løbet af de seneste hundrede år er den årlige nedbør steget med 110 mm til knapt 750 mm I Danmark er vandafstrømningen i vandløbene i løbet af de seneste 85 år steget i takt med den øgede nedbør Nedbøren er især øget i vinterhalvåret fra oktober til marts, og mindre i sommerhalvåret Samme udvikling er registreret i den vestlige del af Europa, hvor vinternedbøren ligeledes er steget gennem de seneste år Vådere vintre med større nedbørsoverskud betyder øget overfladisk afstrømning til vandløbene, og dermed øget risiko for over svømmelser i vinterhalvåret, og øget risiko for udvaskning af kvælstof og andre næringsstoffer Det er ændringer som, hvis de fortsætter, kan få konsekvenser for afvandingstilstanden i Danmarks ådale og påvirke den økologiske kvalitet i søer, vandløb og fjorde Der kan oftere forventes oversvømmelser pga kraftigere regnskyl kombineret med et større befæstiget (asfalt, fliser) areal, samt øget kysterosion som følge af højere vandstand O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

23 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 7 / 18 Derfor bør de relevante myndigheder allerede nu analysere, hvordan både eksisterende kapital- og naturværdier og nyt byggeri og anlæg bedst muligt kan indrettes og beskyttes 4 STØJ 41 Beskrivelse Mange mennesker eksponeres for støj i deres hverdag, - enten på arbejde, i hjemmet eller i det fri Støj kan være en belastning ved både høje og lavere niveauer, og opleves ofte meget subjektivt 42 Miljøbelastninger Støj fra trafikken er den væsentligste kilde til støj i det eksterne miljø Det er hovedsagligt i byområder, at støjbelastningen er stor I hele Danmark er ca boliger belastet af så kraftig støj fra vejtrafikken, at det overskrider den vejledende grænseværdi Heraf er ca boliger stærkt belastet Ca boliger er belastet af støj fra lufthavne over den vejledende grænseværdi, og ca boliger er belastet af støj fra jernbaner over den vejledende grænseværdi Andre væsentligste støjkilder er: Bygge- og anlægsarbejder, vindmøller og forlystelsesetablissementer (herunder midlertidig, offentlig musikudøvelse) 43 Tilstand Støj kan give gener og alvorlige helbredseffekter Mulige gener er kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær og nedsat indlæringsevne hos børn Helbredseffekter kan være stress, forhøjet blodtryk og øget risiko for visse hjertekarsygdomme Støjbelastning fra det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at det kan medfører høreskader Det er generelt vanskeligt at påvise en entydig sammenhæng mellem støjbelastning og forekomst af helbredseffekter, da støj ligesom andre miljøfaktorer kun udgør en del af belastningen Myndighederne anslår, at mennesker i Danmark årligt indlægges på sygehusene med forhøjet blodtryk eller hjertekarsygdom på grund af den ekstra belastning, vejtrafikstøj medfører Endvidere at mellem 200 og 500 mennesker dør hvert år, tidligere end ellers, som følge af disse sygdomme Det er af samme størrelsesorden som antallet af trafikdræbte, hvilket siger noget om alvoren af støjgenerne Der er stor forskel på den grad af gene, enkeltpersoner oplever ved forskellige støjniveauer En undersøgelse har analyseret, hvor mange mennesker, der føler sig generet af forskellige typer af støj, når de opholder sig i deres bolig Overraskende bliver flere generet af støj fra naboerne end af støj fra trafikken: - støj fra installationer mv 3,5% - nabostøj 9% - trafikstøj (biler, tog, fly) 7,5% - støj fra erhvervsvirksomhed, herunder vindmøller 1,5% O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

24 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 8 / 18 Endvidere peger undersøgelser på, at den største belastning af mennesker med støj sker, hvis man udsættes for støj i nattetimerne, så man får forstyrret sin nattesøvn I dag fastsættes grænseværdier for støj som værdier for den gennemsnitlige eksponering over et døgn Der er således ikke taget højde for eventuelle særligt følsomme perioder 5 OVERFLADEVAND 51 Beskrivelse Søer, åer og vandløb udgør markante elementer i det danske landskab, og derfor ligger det de fleste danskere stærkt på sinde at have en god vandkvalitet i og en god og varieret flora og fauna omkring disse landskabselementer Siden midt i 1980 erne har der været stor fokus på at mindske forureningen af vandmiljøet Samfundet har gennemført store investeringer i spildevandsrensning i byerne, og industriens spildevand bliver renset, før det ledes ud i vandmiljøet Forureningen med næringsstoffer og pesticider fra landbruget er blevet mindre som følge af vandmiljøplanerne og andre initiativer, som er rettet specifikt mod landbrugets forurening Naturgenopretning og restaurering af vandløb, vådområder og søer har betydet større naturarealer Vandkvaliteten i vandløb, søer og fjorde er forbedret, men på trods af dette er de opstillede målsætninger ikke opfyldt for størstedelen af vandområderne 52 Miljøbelastninger Landbrug, industri og husholdninger er de hovedansvarlige for forureningen af vandmiljøet Vandmiljøet får tilført næringsstoffer, miljøfremmede stoffer som pesticider og kemikalier fra landbruget, byerne, industrien og den spredte bebyggelse på landet Forureningen påvirker vandkvaliteten med risiko for at forureningen siver ned til grundvandet, næringsstofferne øger produktionen af alger i søer, fjorde og havområder, og de miljøfremmede stoffer påvirker dyreog planteliv Et andet element i påvirkningen af vandmiljøet er de fysiske påvirkninger Vandløbene modtager drænvand fra landbrugsarealerne og fungerer på den måde som en form for afvandingskanaler For at opfylde denne funktion bliver planterne i vandløbene mange steder skåret ned hvert år, og der foretages til tider oprensning af søer, åer og vandløb Herudover er en del vandhuller og moser blevet fyldt op i tidens løb, hvilket har betydning for økosystemerne 53 Tilstand Miljøtilstanden i de danske vandløb er generelt forbedret igennem de senere år, selvom de opstillede målsætninger fortsat ikke er opfyldt for mere end ca halvdelens vedkommende Forbedringerne omfatter bla den biologiske tilstand, hvor antallet af vandløb, som befinder sig i klasserne Upåvirkede eller Svagt Påvirkede, er steget siden 1999, og antallet af Kraftigt Påvirkede vandløb er faldet O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

25 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 9 / 18 Med hensyn til næringsstofferne kvælstof og fosfor i vandløbene er koncentrationerne generelt faldet siden 1989 Koncentrationen af kvælstof er i gennemsnit faldet med ca 30% og fosfor med ca 28% Udviklingen er imidlertid forskellig fra vandløb til vandløb afhængigt af den type påvirkning, det enkelte vandløb er udsat for For kvælstof skal man søge forklaringen i et fald i udvaskningen fra de dyrkede arealer For fosfors vedkommende er det navnlig den store indsats for at mindske udledningen til spildevandet, der er årsag til faldet i koncentrationen Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandløbene er dog stadig henholdsvis 4 gange og 2-3 gange så høj som det, man finder i upåvirkede naturvandløb Knapt så godt tegner miljøtilstanden sig for hovedparten af de danske søer, som kun i mindre grad lever op til de opstillede målsætningerne Antallet af søer og deres samlede areal er i mange år faldet, men nu stiger det pga af naturgenopretning samt en mere effektiv beskyttelse af især de mindre søer, som tidligere typisk blev fyldt op De væsentligste trusler mod søerne er tilgroning og eutrofiering (algevækst) Problemerne med vandkvaliteten er uklart vand, perioder med opblomstring af giftige blågrønalger og en natur fattig på arter Årsagerne er mange års tilledning af kvælstof og fosfor Selvom tilledningen er faldet, er den stadigvæk for høj i mange søer til at sikre klarvandede forhold Derudover er der lagret store mængder af fosfor i søerne, som efterhånden frigives I 2002 var kvalitetsmålene på landsplan kun opfyldt for ca 34% af de undersøgte søer Det er stort set uændret i forhold til de tidligere år Der er dog tegn på, at søernes tilstand langsomt bliver bedre Koncentrationen af fosfor er næsten halveret siden 1989, men i de seneste år har koncentrationen været næsten konstant Sigtdybden er steget tilsvarende Det er udtryk for en lavere mængde alger i vandet, som igen er resultat af de lavere fosforkoncentrationer I sommerperioden er sigtdybden nu i gennemsnit ca 1,75 m, hvor den i 1992 var 1,30 m Mængden af alger i søerne er i gennemsnit faldet med ca 40 % siden 1989 Blågrønalger er stadig den dominerende gruppe af alger, men såkaldte rentvandsalger, som er karakteristiske for næringsfattige søer, er i fremgang Undervandsplanterne er også i fremgang, hvilket er et resultat af, at der i dag når mere lys ned til bunden 6 KYSTNÆRE OMRÅDER 61 Beskrivelse Sammenlignet med sit areal har Region Hovedstaden en meget lang kyststrækning, - nemlig mere end 550 km De kystnære områder anvendes til mange ting, bla havnedrift, skibstrafik, klapning af havneslam, recipient for køle- og spildevand, råstofindvinding og fiskeri, som alle er aktiviteter, der på en eller anden måde drager nytte af disse områder, men også påvirker dem O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

26 Statusredegørelse for Miljøtilstanden 10 / Miljøbelastninger Mange faktorer påvirker de kystnære områder, bla næringsstoffer (kvælstof og fosfor), som ledes ud i vandmiljøet via vandløb, som direkte udledninger af spildevand og som nedfald fra luften Tilførslen af næringsstoffer fra landbrug, husholdninger og industri forurener dele af vores indre farvande og havområder, og medvirker til iltsvind og opblomstring af giftige alger i eftersommeren Miljøfremmede stoffer, tungmetaller og fysiske påvirkninger har også betydning for miljø og natur i havet En del af de miljøfremmede stoffer og tungmetaller kan ophobes i planter, havpattedyr og fisk Siden den første Vandmiljøplan i 1989 er udledningen af fosfor til fjorde og havområder faldet markant Det er imidlertid alene bidraget fra industri- og byspildevandet, der er faldet Bidraget fra landbruget og den spredte bebyggelse står nu for den største andel af tilførslen af fosfor Tilførslen af kvælstof til fjorde og havområder varierer dog betydeligt fra år til år afhængigt af nedbørsmængden og afstrømningen af ferskvand Tilførslen af miljøfremmede stoffer og tungmetaller sker hovedsageligt med spildevandet Koncentrationen af de målte stoffer har ikke ændret sig væsentligt indenfor de seneste 10 år De fleste renseanlæg overholder de fastsatte grænseværdier Der er dog kun fastsat grænseværdier for nogle stoffer Miljøstyrelsen har vurderet, at de konstaterede overskridelser af grænseværdierne sammenholdt med de fastlagte krav for vandmiljøet, ikke har resulteret i kritiske forhold 63 Tilstand Der forekommer fortsat iltsvind i de danske farvande hvert år Kraftige opblomstringer af alger i løbet af sommeren har øget hyppigheden og varigheden, så der nu jævnligt forekommer iltsvind i store dele af de indre danske farvande Omfanget varierer fra år til år Der er en sammenhæng mellem tilførslen af næringsstoffer og iltsvind, men også vejrforholdene har stor betydning for hvor kraftigt iltsvindet bliver, og hvordan det udvikler sig i løbet af sensommeren og efteråret Færre næringsstoffer i havmiljøet er en afgørende forudsætning for at begrænse omfanget af iltsvind Koncentrationen af kvælstof og fosfor i havmiljøet er et resultat af udledninger, vandtransport og omsætning i fjorde og havområder Koncentrationerne af både kvælstof og fosfor er faldet siden slutningen af 1980 erne Der er dog udsving i koncentrationerne fra år til år, som skyldes variationer i nedbør og afstrømning fra land Når koncentrationen af næringsstoffer justeres for forskellene mellem våde og tørre år, viser resultaterne, at koncentrationerne er faldet markant Mængden af alger og vandets klarhed påvirkes af en række klimatiske forhold som nedbør, temperatur og solindstråling Hvis mængden af alger vurderes i forhold til dette, viser det sig, at vandet blev mere klart og mængden af alger i vandet mindre siden slutningen af 1980 erne Det er dog kun i et fåtal af de danske kystområder, at amtskommunernes målsætninger er opfyldt Målsætningerne, som i praksis svarer til svage eller mindre afvigelser fra naturlige forhold, har hidtil kun været tæt på opfyldelse i tørre år, hvor der har været registreret t væsentlige forbedringer O:\Documents and Settings\hellun\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK1\Bilag 1 2 Status for MiljøtilstandenDOC

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Tirsdag den 6. november 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3.

Læs mere

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 9. oktober 2007 Kl. 9:30 11:30 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 2 (3. sal) Møde nr. 8 Mødet slut 11.15 Medlemmer:

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg. Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet på 3.

UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING. Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg. Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet på 3. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UNDERUDVALGET FOR REGIONAL UDVIKLING Torsdag den 29. marts 2007 Kl. 9:30 11:00 Sted: Øresundshuset, Gl. Kongevej 1, Frederiksberg Mødelokale: Mødelokale 1 (hjørnelokalet

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Hvad har du af planer for de næste 10 år?

Hvad har du af planer for de næste 10 år? Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13.

Opførelsen af ny bebyggelse med tilhørende anlæg kræver, at der tilvejebringes en lokalplan i henhold til Planlovens 13. Screening af Forslag til Lokalplan 137 Rækkehuse på Fortvej. I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges rammer for fremtidige

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads

Planlægning for opstilling af 3 stk. V52 850 KW Vestas vindmøller ved Nørregård nord for Klemensker med tilhørende adgangsvej og service-/vendeplads Bornholms Regionskommune Screening vedr. evt. miljøvurdering af planer for vindmøller ved Krashave Forsiden skal altid udfyldes. De øvrige sider er hjælpeværktøj til brug for udfyldelse af forsiden. Navn

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013.

Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. Sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen af regionalfondsprogrammet Innovation og Viden for strukturfondsperioden 2007-2013. 1. Sammenfatning af programmet Miljøvurderingsmetode Miljøvurderingen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen

Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 6. juni 2011 Klokken: 13.30 14.30 Sted: Regionsgården Mødelokale: Det store mødelokale på direktionsgangen Møde nr. 4 Mødet

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen

Screening for forslag til: Tillæg nr. 4 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan Regnvandsbassin/sø ved Guldmajsvej i Skagen Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Skema til projektafgrænsning

Skema til projektafgrænsning Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Kommuneplantillæg for klimatilpasning Projektansvarlig: TRI (Rune) Miljøvurdering er påbegyndt:25. juni 2017 Miljøvurdering er afsluttet: 30. august 2017 Kommuneplantillægget

Læs mere

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling

Læs mere

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER

ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT :00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER BESLUTNING ORDINÆRT REGIONSRÅDSMØDE REGIONSRÅDSMØDE MØDETIDSPUNKT 18-06-2013 17:00:00 MØDESTED REGIONSRÅDSSALEN MEDLEMMER 3. FORSLAG TIL FINGERPLAN 2013 I OFFENTLIG HØRING PUNKTET BEHANDLET TIDLIGERE Forretningsudvalget

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume

Egedal Kommune. Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune. Resume Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Egedal Kommune Kortlægning af drivhusgasser i Egedal Kommune Resume 19. februar 2009 Ref 8719033B CO2 kortlægning(01)

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan

Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan Screening af Forslag til Tillæg 4 til Kommuneplan 2014 og Forslag til Lokalplan 138 I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 er der pligt til at miljøvurdere planer, hvor der fastlægges

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast

Kapitel 2. Luft. 2.1 Indledning. Natur og Miljø, 2001, Udkast Kapitel 2. Luft Natur og Miljø, 2001, Udkast 2.1 Indledning Luftforurening som miljøproblem Forureningen af atmosfæren er ikke noget nyt fænomen knyttet til den industrialiserede verden. Den tidlige historieskrivning

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Miljø-screening af forslag til lokalplan 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Screeningsskema til miljøvurdering af planer

Screeningsskema til miljøvurdering af planer Næstved Kommune - Kvalitetsstyring i Miljø og Plan - Fysik Planlægning Side:1 af 5 Bilag: LO-04.04 edoc nr.: Udgave nr.: 2 Dato: 10.02.09 Status:Endelig Ansv: dolil BYMILJØ, NATUR OG LANDSKAB Grønne områder

Læs mere

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune

Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere