Saksframlegg. Trondheim kommune
|
|
- Aage Holmberg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Saksframlegg TILSLUTNING TIL AALBORG COMMITMENTS (VIDEREFØRING AV AALBORG-CHARTERET) - KAMPANJEN FOR EN BÆREKRAFTIG UTVIKLING I EUROPEISKE BYER OG TETTSTEDER Arkivsaksnr.: 04/31530 Forslag til vedtak/innstilling: 1. Trondheim kommune gir sin tilslutning til Aalborg Commitments. 2. Bystyret oppnevner. til å undertegne Aalborg Commitments på Trondheim kommunes vegne. Saksfremlegg - arkivsak 04/
2 Bakgrunn I sitt møte 20. juni 1996, sak Bnr. 92/96, behandlet bystyret saken Tilslutning til Aalborg-charteret kampanjen for en bærekraftig utvikling i europeiske byer og tettsteder og fattet følgende enstemmige vedtak: 1. Trondheim kommune slutter seg til Kampanjen for en bærekraftig utvikling i europeiske byer og tettsteder. 2. Bystyret oppnevner ordfører eller varaordfører til å undertegne Aalborg-charteret på Trondheim kommunes vegne. 3. Rådmannen bemyndiger miljødirektør Rolf Tore Ottesen som kommunens administrative representant. Siden 1994 har mer enn 2100 lokale og regionale myndigheter fra 38 land sluttet seg til forpliktelsene som ligger i Aalborg-charteret og er dermed deltakere i denne enestående kampanjen. Aalborg-charteret er formulert som en viljeserklæring for utvikling av lokalsamfunn i bærekraftig retning og gir dermed føringer for hvordan kommunen skal utøve planlegging, drift og forvaltning med hensyn til økonomiske, sosiale og miljømessige forhold. Charteret har en sektorovergripende karakter og retter seg derfor mot alle ansatte i Trondheim kommune. Under følger en sterkt forkortet utgave av Aalborg-charteret: Vi, europeiske byer og tettsteder som har undertegnet dette charteret, erkjenner at vår nåværende urbane livsstil ikke er bærekraftig på lang sikt, og at vårt nåværende forbruk av ressurser ikke kan oppnås av alle nålevende mennesker, og langt mindre av kommende generasjoner, uten at naturkapitalen ødelegges. Vi er overbevist om at bærekraftig livsform på denne planeten ikke kan oppnås uten bærekraftige lokalsamfunn. Lokale myndigheter er nær der hvor miljøproblemene merkes og er nærmest befolkningen, samtidig har de et fellesansvar med alle andre forvaltningsnivåer for menneskehetens og naturens velvære. Byer og tettsteder er derfor nøkkelspillere når det gjelder endring av livsstil, produksjonsmønstre, forbruksmønstre og arealutnyttelse. Vi er overbevist om at byen eller tettstedet er den største enhet som først er i stand til å møte den mangel på balanse som preger mange av de byarkitektoniske, sosiale, økonomiske, politiske, naturog miljømessige forhold som ødelegger vår moderne verden, og samtidig den minste enhet hvor problemene kan løses meningsfullt i en helhetlig, integrert og bærekraftig sammenheng. Da hver enkelt by er særegen, må vi finne fram til individuelle veier frem mot bærekraftig utvikling. Vi vil integrere bærekraftige prinsipper i all politikkutforming og gjøre byens og tettstedenes styrke til grunnlaget for lokalt tilpassede strategier. Bærekraftig utvikling er verken en visjon eller en uforanderlig tilstand, men snarere en kreativ, lokal likevektssøkende prosess som gjennomsyrer alle deler av de lokale beslutningsprosessene. Vi forplikter oss derfor til å: Saksfremlegg - arkivsak 04/
3 1. beskytte naturen i og rundt våre byer og tettsteder ved å: - investere i bevaring av naturkapitalen som f.eks. sikring av biologisk mangfold - bidra til vekst av naturkapitalen ved å oppmuntre til utvikling av fornybare energikilder heller enn å basere oss kun på ikke-fornybar energibruk, og - investere i prosjekter som letter presset på bruk av naturkapitalen ved å utvide kultivert natur som parker i byene for lokal rekreasjon 2. søke etter måter for å sikre en større sosial rettferdighet og forbedret livskvalitet for alle våre innbyggere, da store ubalanser setter våre sosiale nettverk i fare, og da fattigdom er grunnlaget for atferd som, forståelig nok, ikke er bærekraftig på lang sikt 3. så langt som mulig redusere kommunens bruk av energi ved å oppfordre til mer energisparende bygninger og forbedret offentlig transport og på denne måten, direkte eller indirekte, kan bidra til reduserte utslipp av CO 2 og andre drivhusgasser 4. sikre at våre systemer for arealplanlegging og byutviklingskontroll bidrar mer effektivt til en bærekraftig utvikling ved å: - oppmuntre til byutviklingsmøstre som "desentralisert konsentrasjon" som kan redusere behovet for transport som igjen vil medfør mindre energibruk; og - kreve miljøkonsekvensvurderinger ved alle viktige byutviklingssaker 5. gjøre anstrengelser, innenfor våre rammer, for å forhindre forurensning av luft, vann og jord, og sørge for at dette stopper dersom slik forurensning forekommer 6. la være å overføre våre problemer til områder utenfor våre grenser eller til fremtidige generasjoner 7. etter beste evne anvende Lokal Agenda 21, de politiske og tekniske redskap, virkemidler og styringsinstrumenter for å gi vår forvaltning og styring økologisk tilnærming, utvikle og gjennomføre våre egne strategier, og dele, gjennom "Kampanjen for bærekraftige europeiske byer og tettsteder", våre erfaringer - positive og negative - i en ånd av felles bestrebelse til beste for våre innbyggere og for planeten Jorden. Hva har skjedd siden 1996? Det er min bestemte oppfatning at de forhold som beskrives i Aalborg-charteret har fått en betydelig økt oppmerksomhet i Trondheim i løpet av de siste åtte årene. Jeg vil i den forbindelse nevne som eksemler: kartlegging av biologisk mangfold utvikling av fjernvarmenettet etablering av biobrenselanlegg Svartlamoen som byøkologisk forsøksområde utvikling av tjenester lokalt og økt bevissthet om sosiale forhold i nærmiljøene Trondheim som Grønn Barneby klimahandlingsprogram ulike ENØK-tiltak i kommunale bygg tiltak mot partikler i luft: - redusert piggdekkbruk - økt renhold Saksfremlegg - arkivsak 04/
4 - økt bruk av fjernvarme plan for forurenset grunn og sedimenter bl a Trondheim Havn nye renseanlegg for avløp sikring av Jonsvatnet som drikkevannskilde Jeg vil spesielt nevne kommuneplanen med arealdelen som bystyret vedtok i Strategi-delen inneholder en rekke visjoner, mål og strategier som er i tråd med Aalborg-charterets anbefalinger; - blant annet er bærekraftig utvikling et sentralt begrep og lokal Agenda 21 og prinsippet om myndiggjøring av borgerne er tilrådet som arbeidsmetodikk. Arealdelen representerer en byutviklingsstrategi som vil medføre en betydelig byfortetting, sikring av byens grønne områder og redusert transportbehov. Konferansen Aalborg+10 Inspirasjon for fremtiden juni 2004 / Aalborg Commitments Som en oppfølging av Aalborg-konferansen i 1994 ble det fra 9. til 11. juni 2004 arrangert en ny konferanse i Aalborg Aalborg+10 Inspirasjon for fremtiden. Nesten 1000 delegater fra ca 45 land deltok på denne konferansen. Fra Trondheim deltok kommunalråd Jens Ivar Tronshart og planlegger Per Omre fra Miljø- og landbruksenheten. En vesentlig del av konferansen besto av en rekke delseminarer som var bygget opp rundt de 10 temaene som Aalborg Commitments består av. Til denne konferansen var det utarbeidet et nytt dokument Aalborg Commitments (Aalborgforpliktelsene) som var gjenstand for aktive innspill og endringer i løpet av konferansen. På konferansens siste dag ble Aalborg Commitments undertegnet av 110 kommuner fra hele Europa. Aalborg Commitments beskriver hvordan de europeiske byene og tettstedene skal omsette erklæringene og visjonene i Aalborg-charteret til målrettede og konkrete handlinger. Mens Aalborg-charteret på mange måter er utformet som en viljeserklæring, er Aalborg Commitments for alvor med på å sikre en bærekraftig fremtid ikke minst fordi dokumentet, som navnet indikerer, er med på å forplikte oss alle til å sette mål og handle forsvarlig når det gjelder utviklingen av våre byer og tettsteder. Dokumentet Aalborg Commitments er vedlagt i dansk oversettelse, da det ennå ikke foreligger i noen formelt godkjent norsk oversettelse. Krav til oppfølging ved tilslutning til Aalborg Commitments For å sikre at Aalborg Commitments gjøres til et aktivt redskap ved lokale planer og tiltak, er følgende betingelser formulert på dokumentets side for undertegning (oversatt fra dansk): 1. tilslutning til Aalborg Charter (undertegnet i 1996) 2. tilslutning til Aalborg Commitments 3. akseptere å utarbeide en integrert Aalborg Commitments statusrapport innen 12 måneder etter datoen for vår underskrift som grunnlag for vår målsettingsprosess. Denne rapporten vil inneholde en politisk kontekst, henvise til eksisterende politiske forpliktelser og beskrive aktuelle utfordringer. 4. akseptere å iverksette en målformuleringsprosess med bred lokal deltakelse som evt innebefatter Lokal Agenda 21 eller andre lokale handlingsplaner for bærekraft og tar resultatet av den lokale statusrapporten i betraktning. 5. akseptere å prioritere våre oppgaver i den hensikt å handle for å oppfylle de 10 forpliktelsene Saksfremlegg - arkivsak 04/
5 om: 1. Styring og ledelse 2. Lokal ledelse for bærekraft 3. Naturlige felles goder 4. Ansvarlig forbruk og ansvarlig livsstil 5. Planlegging og design 6. Bedre mobilitet, mindre trafikk 7. Lokale helsefremmende tiltak 8. Levende og bærekraftig lokal økonomi 9. Sosial likhet og rettferdighet 10. Fra lokalt til globalt 6. akseptere å fastsette individuelle lokale mål innen 24 måneder etter vår underskrift med Aalborg Commitments Annex som inspirasjonskilde og å fastlegge tidstrammer for de mål som vil være egnet til å påvise fremskritt i forhold til våre forpliktelser. 7. akseptere å utarbeide og offentliggjøre Aalborg Commitments overvåkingsrapporter som beskriver de oppnådde resultatene. 8. akseptere regelmessig å gi informasjoner om våre mål og fremskritt til Kampanjen for en bærekraftig utvikling i europeiske byer og tettsteder og gjennom dette samarbeidet evaluere fremskrittene og lære av hverandre. Den første europeiske vurdering er planlagt til 2010 med etterfølgende vurderinger hvert 5. år. Forholdet mellom Aalborg Commitments, miljøledelse, kommuneplanen og andre kommunale styringsdokumenter Rådmannen vil bemerke at en tilslutning til Aalborg Commitments ikke er å betrakte som en tvangstrøye ved utøvelse av kommunens tjenester og planer, men en strukturert internasjonal inspirasjonskilde. Det er ingen institusjoner eller organer i Aalborg-prosessen som innebærer revisjon eller kontroll av de deltakende kommuner planer eller tiltak. Innholdet i de ti forpliktelsene samsvarer i svært stor grad med kommuneplanens visjoner og strategier, men er formulert på en oversiktlig måte som muliggjør å kommunisere disse til de virksomheter og enheter de angår. I saken Internasjonale relasjoner strategidokument for Trondheim kommune som formannskapet behandlet (saknr, 0023/02), ble bl a følgende prinsipp vedtatt som grunnlag for alt internasjonalt engasjement: a. Trondheim kommune skal i all internasjonal kontakt søke å få tilført seg nytenkning, ny kunnskap og inspirasjon, slik at Trondheims rolle som en levende og attraktiv by styrkes. Den erfaringsutvekslingen og informasjontilflyten en undertegning av Aalborg Commitments vil medføre betrakter Rådmannen som et viktig ledd i oppfølgingen av dette vedtaket. En rapportering i tilslutning til Aalborg Commitments vil også styrke arbeidet med miljøledelsesprosjektet og ISO sertifiseringen av Trondheim kommune. TRONDHEIM KOMMUNE, Gerhard Dalen Kommunaldirektør Thorbjørn Bratt miljødirektør Saksfremlegg - arkivsak 04/
6 Vedlegg Saksfremlegg - arkivsak 04/
7 VEDLEGG AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og forsamlede ved Aalborg+10 konferencen, bekræfter vor fælles vision om en bæredygtig fremtid for vore byer. Vor vision er byer, der er rummelige, fremgangsrige, kreative og bæredygtige og som giver alle indbyggere en god livskvalitet og mulighed for at deltage i alle aspekter af bylivet. Siden Rio topmødet i 1992 og indførelsen af bæredygtigheds principperne udtrykt i the Charter of European Cities & Towns Towards Sustainability Aalborg Charter fra 1994(Bæredygtighedscharteret for europæiske byer), er vor vision vokset via the Lisbon Action Plan 'From Charter to Action' (Lissaboncharterets handlingsplan Fra charter til handling ) fra 1996, the Hannover Call of European Municipal Leaders at the Turn of the 21st Century (Hannover opfordring til europæiske lokale ledere på tærsklen til det 21. århundrede, fra 2000 og 'Johannesburg Call'(Johannesburg-opfordringen), fra Vi betragter Inspiring Futures - Aalborg+10' (Inspiration for fremtiden Aalborg+10) konferencen fra 2004, som en milepæl i den fortsatte proces. VORE UDFORDRINGER I forvaltningen af vort ansvar som lokale myndigheder og ledelse af disse, er vi i stigende grad under pres fra kombinationen af økonomisk globalisering og teknologisk udvikling. Vi står overfor fundamentale økonomiske forandringer, såvel som menneskeskabte og naturlige trusler mod vore samfund og vore ressourcer. Vi står overfor rigtigt store udfordringer: At skabe beskæftigelse i en vidensbaseret økonomi, at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, at sikre effektiv beskyttelse af vort miljø, at reducere vort økologiske fodaftryk, at reagere på demografiske forandringer og at forvalte kulturel forskellighed såvel som afværge konflikter og opretholde freden i tidligere krigsramte områder. VORT ANSVAR Vi spiller en central rolle med hensyn til at sikre en bæredygtig udvikling, samtidig med at vi møder vores udfordringen i samarbejde med alle andre myndigheds niveauer. Denne centrale rolle kræver at vi indtager en mere energisk og helhedsorienteret tilgang til det lokalpolitiske arbejde, så vi kan integrere miljømæssige, sociale, kulturelle og økonomiske mål. Samtidigt må vi sikre, at vore bestræbelser på at forbedre den lokale livskvalitet ikke truer livskvaliteten for mennesker i andre dele af verden eller for kommende generationer. Vi er det myndighedsniveau, der dagligt er den europæiske borger nærmest, og har derfor enestående muligheder for at påvirke individets adfærd hen imod bæredygtighed gennem uddannelse og øget bevidsthed. Vi kan yde lokal støtte til implementeringen af europæiske strategier og politikker såsom the Lisbon Strategy (Lissabon-strategien), the European Sustainable Development Strategy (Den europæiske strategi for bæredygtig udvikling), the Sixth Environment Action Programme (Det sjette miljøhandlingsprogram), den kommende EU Thematic Strategy on the Urban Environment (EU s tematiske strategi for byudvikling), og europæiske initiativer omkring klimaændring, sundhed, styring og ledelse, og til implementeringen af the UN Millennium Development Goals (FN's mål for årtusindets udvikling) og the Johannesburg Plan of Implementation (Johannesburgimplementationsplanen). VORT SVAR AALBORG COMMITMENTS Vi, europæiske lokale myndigheder, tager imod disse udfordringer og påtager os vort ansvar. Vi tiltræder The Aalborg Commitments som et væsentligt skridt fremad, fra program til strategisk og samordnet handling. Vi vil fremskynde vore bestræbelser for lokal bæredygtig udvikling og finde inspiration i Aalborg Charterets principper for bæredygtighed. Vi sigter efter at omsætte vore fælles visioner for bæredygtig by udvikling til konkrete bæredygtighedsmål og handling på det lokale niveau. Vi tiltræder Aalborg Commitments som en ressource, fra hvilken vi vil vælge prioriteringer, der passer til vores lokale forhold og behov, og samtidig tager den globale effekt af vores aktiviteter i betragtning. Vi vil påbegynde en lokal og demokratisk proces med henblik på at identificere specifikke mål og tidshorisonter, så fremskridtene kan måles. Saksfremlegg - arkivsak 04/
8 VORE PARTNERE Vi opfordrer alle lokale og regionale myndigheder i Europa til at underskrive Aalborg Commitments sammen med os og til at oplyse the European Sustainable Cities & Towns Campaign(Kampagnen for bæredygtige europæiske byer) om deres beslutning. Vi opfordrer vore nationale sammenslutninger af regionale og lokale myndigheder, vore nationale regeringer, Europa- Kommissionen og andre europæiske institutioner til at anerkende Aalborg Commitments, som væsentligt bidrag til Europas bestræbelser hen imod bæredygtighed, og til at støtte vort arbejde med Aalborg Commitments. Vi opfordrer lokale myndigheds netværk, herunder the Association of Cities and Regions for Recycling (ACRR), Climate Alliance - Klima-Bündnis - Alianza del Clima e.v., Council of European Municipalities & Regions (CEMR), Energie-Cités, EUROCITIES, ICLEI - Local Governments for Sustainability, Medcities, Union of Baltic Cities (UBC) and World Health Organisation (WHO) - Healthy Cities, til at støtte vort arbejde med Aalborg Commitments, hjælpe os til at nå og overvåge vore fremskridt og stille deres respektive specialviden til rådighed. Saksfremlegg - arkivsak 04/
9 THE AALBORG COMMITMENTS 1 Styring & LEDELSE Vi er forpligtede til at øge dynamikken i beslutningsprocessen gennem et øget nærdemokrati. 1. videreudvikle en fælles og langsigtet vision for en bæredygtig by. 2. opbygge deltagelse og mulighed for bæredygtig udvikling i lokalsamfundet og i byens administration. 3. indbyde alle dele af lokalsamfundet til at deltage effektivt i beslutningsprocesserne. 4. træffe vore beslutninger åbent, ansvarligt og gennemsigtigt. 5. samarbejde effektivt og i partnerskab med nabo kommuner, andre byer og andre myndighedsniveauer. 2 LOKAL LEDELSE FOR BÆREDYGTIGHED Vi er forpligtede til at implementere effektive ledelsesrutiner, fra formulering over implementering til evaluering. 1. styrke Lokal Agenda 21 eller andre lokale bæredygtighedsprocesser og integrere dem centralt i lokalstyret. 2. levere integreret ledelse for bæredygtighed baseret på forsigtighedsprincippet og under hensyntagen til den kommende EU Thematic Strategy on the Urban Environment. 3. fastlægge mål og tidshorisonter indenfor rammerne af Aalborg Commitments og skabe og følge statusovervågningen af Aalborg Commitments. 4. sikre at emnet bæredygtighed står centralt i byens beslutningsprocesser, og at allokeringen af ressourcer er baseret på stærke og brede kriterier for bæredygtighed. 5. samarbejde med the European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for Bæredygtige Europæiske Byer) og dets netværk, for at overvåge og evaluere vore fremskridt hen imod opfyldelsen af vore bæredygtighedsmål. 3 Naturlige fælles goder Vi er forpligtede til fuldt ud at påtage os vort ansvar for at beskytte, bevare og sikre ligelig adgang til naturlige fælles goder. Vi vil derfor, i hele vort lokal samfund, arbejde for at: 1. reducere det primære energiforbrug og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder. 2. forbedre vandkvaliteten, spare på vandet og bruge vand mere effektivt. 3. fremme og øge biodiversiteten, og udvide og pleje udpegede naturområder og grønne områder. 4. forbedre jordkvaliteten, bevare økologisk produktive landområder og fremme bæredygtigt landbrug og skovbrug. 5. forbedre luftkvaliteten. 4 Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil Vi er forpligtede til at indføre og fremme en fornuftig og effektiv brug af ressourcer og at opfordre til bæredygtigt forbrug og produktion. Vi vil derfor, i hele vort lokal samfund, arbejde for at: 1. undgå og reducere spild, og øge genanvendelse og genbrug. 2. håndtere og behandle affald i overensstemmelse med de bedste standarder(best practice). 3. undgå unødigt energiforbrug og forbedre energieffektiviteten hos slutbrugeren. Saksfremlegg - arkivsak 04/
10 4. foretage bæredygtig anskaffelse og indkøb. 5. aktivt fremme bæredygtig produktion og forbrug, især af øko-mærkede, økologiske, etiske og fair-trade-produkter. 5 PLANLÆGNING OG DESIGN Vi er forpligtede til at byplanlægningen skal være til gavn for alle og spille en strategisk rolle i behandlingen af miljømæssige, sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle emner. 1. genbruge og forny forfaldne eller dårligt stillede byområder. 2. undgå uhensigtsmæssig byspredning ved at sikre passende bebyggelsestæthed og prioritere byudvikling i udnyttede områder frem for nye grønne områder. 3. sikre en blandet brug af bygninger og bebyggelser med en god balance mellem arbejdspladser, boliger og serviceerhverv, og prioritere boliger i midtbyerne. 4. sikre passende bevarelse, renovering og brug/genbrug af vore byers kulturelle arv. 5. gøre krav om bæredygtigt design og konstruktion gældende, og fremme arkitektur og byggeteknologi af høj kvalitet. 6 BEDRE MOBILITET, MINDRE TRAFIK Vi anerkender sammenhængen mellem transport, sundhed og miljø og er forpligtede til seriøst at fremme bæredygtige valg af transportformer. 1. reducere nødvendigheden af privat, motoriseret transport og fremme alment tilgængelige, attraktive alternativer. 2. øge andelen af rejser, der foretages med offentlig transport, til fods og på cykel. 3. opmuntre til overgang til køretøjer med mindre forurenende udstødningsgasser. 4. udvikle en integreret og bæredygtig mobilitetsplan for byen. 5. reducere transportens virkning på miljø og sundhed. 7 LOKAL HANDLING FOR SUNDHED Vi er forpligtede til at beskytte og fremme sundheden og velværet hos vore borgere. 1. øge bevidstheden om og handle i forhold til de faktorer, der i bredere forstand er bestemmende for sundheden, og som for de flestes vedkommende ligger udenfor sundhedssektoren. 2. fremme byernes sundhedsudviklingsplanlægning, som giver vore byer et middel til at opbygge og vedligeholde strategiske sundhedspartnerskaber. 3. mindske uligheder på sundhedsområdet og gøre noget ved fattigdommen, hvilket vil kræve regelmæssig rapportering af status i bestræbelserne på at reducere afstanden. 4. fremme vurderingen af virkningen på sundheden som et middel til at fokusere arbejdet på sundhed og livskvalitet for alle sektorer. 5. mobilisere byplanlæggerne til at integrere sundhedshensyn i deres planlægningsstrategier og -initiativer. 8 LEVENDE OG BÆREDYGTIG LOKAL ØKONOMI Vi er forpligtede til at skabe og sikre en levende lokal økonomi, der giver adgang til arbejdspladser uden at skade miljøet. 1. tage midler i brug, der stimulerer og støtter lokal beskæftigelse og nye virksomheder. 2. samarbejde med lokale virksomheder om at fremme og implementere gode forretningsprincipper. Saksfremlegg - arkivsak 04/
11 3. udvikle og implementere bæredygtige principper for placeringen af virksomheder. 4. fremme markedet for lokale og regionale produkter af høj kvalitet. 5. fremme bæredygtig lokal turisme. 9 SOCIAL LIGHED OG RETFÆRDIGHED Vi er forpligtede til at sikre rummelige og støttende fællesskaber. 1. udvikle og implementere programmer, der forebygger og afhjælper fattigdom. 2. sikre ligelig adgang til offentlige ydelser, uddannelse, beskæftigelsesmuligheder, oplæring, information og kulturelle aktiviteter. 3. skabe social rummelighed og ligestilling mellem kønnene. 4. forbedre sikkerheden og trygheden i samfundet. 5. sikre socialt integrerede, kvalitetsprægede boliger og levevilkår. 10 FRA LOKAL TIL GLOBAL Vi er forpligtede til at påtage os vort globale ansvar for fred, retfærdighed, lighed, bæredygtig udvikling og beskyttelse af klimaet. 1. udvikle og følge en strategisk og integreret tilgang til at mindske klimaændringer og arbejde hen imod et bæredygtigt niveau for udledningen af drivhusgasser. 2. give indsatsen mod klimaændringer en central placering i vore politikker for energi, transport, indkøb, affald, landbrug og skovbrug. 3. øge bevidstheden om årsagerne og de sandsynlige virkninger af klimaændringer og integrere forebyggende handlinger i vor politik for klimaændring. 4. reducere vort fingeraftryk på det globale miljø og fremme princippet om miljømæssig retfærdighed. 5. styrke byers internationale samarbejde og udvikle lokale løsninger på globale problemer i partnerskab med lokale myndigheder, fællesskaber og relevante interessenter (stakeholders). Saksfremlegg - arkivsak 04/
12 IDET JEG/VI MED MIN/VORE UNDERSKRIFT(ER) ANDERKENDER OG TILTRÆDER FØLGENDE, VIL JEG/VI: 1. tilslutte os Aalborg Charter 2. tilslutte os Aalborg Commitments 3. acceptere at udarbejde en integreret Aalborg Commitments statusrapport inden 12 måneder efter datoen for vores underskrift som grundlag for vores målsætnings proces. Denne rapport vil indeholde en politisk kontekst, henvise til eksisterende politiske forpligtelser og beskrive aktuelle udfordringer 4. accepterer at indgå i en lokal nærdemokratisk målsætnings proces, som indbefatter eksisterende Lokal Agenda 21 eller andre lokale bæredygtighedshandlingsplaner og tager resultatet af den lokale statusrapport i betragtning. 5. acceptere at prioritere vore opgaver med henblik på at adressere de 10 commitments: 1 Styring & Ledelse 2 Lokal ledelse for bæredygtighed 3 Naturlige fælles goder 4 Ansvarligt forbrug og ansvarlig livsstil 5 Planlægning og design 6 Bedre mobilitet, mindre trafik 7 Lokal handling for sundhed 8 Levende og bæredygtig lokal økonomi 9 Social lighed og retfærdighed 10 Fra lokal til global 6. acceptere at fastlægge individuelle lokale mål indenfor 24 måneder efter datoen for vores underskrift, under hensyntagen til Aalborg Commitments Annex, som inspirationskilde og at fastlægge tidsrammer for de mål, der vil være egnede til at påvise fremskridt i forhold til vore forpligtelser. 7. acceptere at udarbejde og offentliggøre Aalborg Commitments moniteringsrapporter omhandlende de opnåede resultater. 8. acceptere regelmæssigt at afgive informationer om vore mål og fremskridt til the European Sustainable Cities & Towns Campaign og igennem dette samarbejde, at evaluere forløbet og lære af hinanden. Den første europæiske vurdering er planlagt til 2010, med efterfølgende vurderinger hver 5. år. Navn(e) og titel(er) med blokbogstaver: Lokal/regional myndighed eller organisation: Sted og dato for underskrift: Underskrift(er): Saksfremlegg - arkivsak 04/
AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN
AALBORG+10 INSPIRATION FOR FREMTIDEN VOR FÆLLES VISION Vi, europæiske lokale myndigheder, der er forenede i European Sustainable Cities & Towns Campaign (Kampagnen for bæredygtige europæiske byer), og
Læs mereAalborg-charteret. Europæiske byer for bæredygtighed. godkendt af deltagerne i Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer, 27.
I Part Konsensuserklæring: Charter om europæiske byer for bæredygtighed Part I: Konsensuserklæring: europæiske byer for bæredygtighed Part II: Europæiske byers kampagne for bæredygtighed Part III: Lokal
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereBedre Miljø i Byerne. EU s temastrategi for bymiljøet
Bedre Miljø i Byerne EU s temastrategi for bymiljøet Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor fokus på bymiljøet? Miljøproblemerne koncentreres i byerne støj, luftforurening, kemikalier, overforbrug
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereRådets konklusioner om integreret jordbundsbeskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. juli 2002 (29.07) (OR. en) 10800/02 ENV 397 AGRI 170 DEVGEN 106 ELARG 233 FORETS 23 FSTR 12 RECH 121 REGIO 22 TRANS 200 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereLene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereOttawa Charter. Om sundhedsfremme
Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne
Læs mereElevundersøkelen ( >)
Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereSustainability Policy
Sustainability Policy Juni 2019 2 TDC Sustainability Policy Politikkens omfang Hos TDC Group er samfundsansvar en naturlig del af vores forretning, baseret på vores historiske arv og den rolle, vi spiller
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereBo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019
Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019 Gladsaxestrategien 2018-22: Bæredygtig vækst og velfærd Gladsaxe en ambitiøs og fagligt stærk velfærds- og vækstkommune - gode forudsætninger
Læs mereMiljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,
Læs mereIndsats mod social ulighed i sundhed i Skandinavien
Indsats mod social ulighed i sundhed i Skandinavien hvad kan vi lære af hinanden? Ingvild Gundersen Little, WHO Europe Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Formål med skandinavisk projekt om social ulighed i
Læs mereLP-MODELLEN LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE
LÆRINGSMILJØ OG PÆDAGOGISK ANALYSE LP-MODELLEN Pædagogiske forelæsninger torsdag d. 3. september 2009 kl 13-16 og 18-21, Roskilde-Hallerne, Møllehusvej 15 3 Implementeringen af LP-modellen på alle skoler
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereAt tage lederskab og udvikle en By. Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen
At tage lederskab og udvikle en By Indlæg 2. marts 2015 Århus Konference perspektivering v. Mette Lis Andersen At udvikle sin by Kræver Lederskab og retning Viden, vision og mål Mod, vilje og stålsathed
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereUDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 10.7.2017 2017/2705(RSP) UDKAST TIL FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B8-0000/2017
Læs mereEuropæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?
Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,
Læs mereLene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.
Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist lene@bewild.dk www.bewild.dk MÅLENE TRÅDTE I KRAFT DEN 1. JANUAR 2016 OG SKAL FREM TIL 2030 SÆTTE OS KURS MOD EN MERE BÆREDYGTIG UDVIKLING FOR BÅDE MENNESKER
Læs mereCharter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under
Charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer i Europa Vejledning: sådan skriver man under Regionsudvalget vedtog den 3. april 2014 et charter for forvaltning på flere myndighedsniveauer og opfordrer
Læs mereForord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006
Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes
Læs merePRIMES [4] Strategisk implementering af GPP
PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mere15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereRENT VAND OG SANITET
RENT VAND OG SANITET Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og ved at halvere andelen af ubehandlet
Læs mereForslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereTypisk: Kan det være både nøkkelord og navn, så skal det ansees som nøkkelord
Scanning-I Kap. 2 Hovedmål Gå ut fra en beskrivelse av de enkelte leksemer (tokens), og hvordan de skal deles opp i klasser Lage et program (funksjon, prosedyre, metode) som leverer ett og ett token, med
Læs mereKlimaudfordringen globalt og nationalt
Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank
Læs mereVirksomhedernes arbejde med FNs verdensmål
Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål Oktober 2018 Indledning Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York FNs 17 verdensmål. Verdensmålene udgør 17 konkrete
Læs mereKreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden
Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org Kreativitet, innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden Bakgrunn og begrepsinnhold basert på politisk initiering og strategivalg Kreativitet,
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 25.10.2012 2012/0120(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Nagoya-Kuala Lumpurtillægsprotokollen
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereOdense Bæredygtighedspris
Odense Bæredygtighedspris Du indstiller initiativer til Odense Bæredygtighedspris ved at udfylde skemaerne herunder og sende filen til Torben Jarlstrøm Clausen, Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereDanske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen
Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både
Læs mereBornholms UdviklingsStrategi Kommuneplan Grønt Dialogforum 10. september 2018
Bornholms UdviklingsStrategi 2019 Kommuneplan 2020 Grønt Dialogforum 10. september 2018 Disposition Hvad er en kommuneplan og en udviklingsstrategi Tids- og procesplan for Bornholms udviklingsstrategi
Læs mereUUUUJ - VI KØBER NÅD NYT
Verdensmålene som strategisk værktøj Seminar: Strategisk og praktisk kommunikation af FN's verdensmål i affaldssektoren LOTTE HANSEN, PARTNER HANSEN & ERSBØLL AGENDA UUUUJ - VI KØBER NÅD NYT MIN REJSE
Læs mereBest sammen om kompetanse og rekruttering
Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning
Læs mereFra varm luft til verdensmål. Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut
Fra varm luft til verdensmål Anna Porse Nielsen, adm. direktør i Seismonaut Seismonaut Vi ved noget om: Strategisk oplevelsesudvikling af kommuner, destinationer og virksomheder Turisme og oplevelsesøkonomi
Læs mereBæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen
Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereSmart Energy Campaign. cosmo flash_flickr
Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereDEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE
CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereEUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION
EUROPÆISK LANDSKABSKONVENTION Firenze, den 20. oktober 2000 Indledning De kontraherende medlemsstater i Europarådet, som tager hensyn til Europarådets mål om at opnå større enighed mellem dets medlemmer
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2013/2061(INI) 5.9.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om handlingsplan for e-sundhed 2012-2020 et innovativt sundhedsvæsen i det
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs mereStruktur og språk i personvernforordningen. Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO
Struktur og språk i personvernforordningen Dag Wiese Schartum, Senter for rettsinformatikk, Avdeling for forvaltningsinformatikk, UiO Forholdet mellom den generelle personvernforordningen (PVF) og annen
Læs mereRegion Hovedstaden og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling
og de 17 verdensmål Pernille Kernel, Center for Regional udvikling Disposition for oplægget Hvorfor er FN's verdensmål vigtige? Hvordan arbejder vi med verdensmålene i Region H Vedkommer det os, der arbejder
Læs mereHvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet?
Hvad betyder FN s 17 verdensmål om bæredygtig udvikling for arbejdsmiljøarbejdet? Workshop nr. 110 på AM:2018 19. NOVEMBER 2018. PER TYBJERG ALDRICH, NIRAS A/S Mål med workshoppen Viden - Erfaringer -
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereIntro til Health 2020 & Healthy Cities Network fase VI ( )
Intro til Health 2020 & Healthy Cities Network fase VI (2014-18) Den 5. sept. 2013 Healthy Cities National Networks Healthy Cities Network WHO-systemet optakt til Health 2020 og Fase VI 2008 The Tallinn
Læs mereWASA ET GODT VALG FOR PLANETEN
WASA ET GODT VALG FOR PLANETEN WASAS LØFTE VORES BRAND ER 100% CO2 -KOMPENSERET 1 Vi tror på, at det er vigtigt at gøre en indsats for vores planet ved at reducere vores CO2 udslip og CO2-kompensere. Dette
Læs merecommitted to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development
2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))
Læs mere9644/16 lma/lma/bh 1 DGE 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2016 (OR. en) 9644/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 31. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SPORT 25 SOC 365 ECOFIN 524
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
En bæredygtighedsdidaktik findes det? Nordisk arbeitsmodell for bærekraftig utvikling Bæredygtighedsbingo! Find én, der skriv navnet og gå videre kun ét spørgsmål pr. person har opgivet at rejse med fly
Læs mereSamskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet
Samskapelse hva er det, og hva betyr det? Asbjørn Røiseland Nord universitet «Begrepenes marked» Begreper er verktøy for forskning og utvikling Men begreper er også business. og politikk «Samskapelse»
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereNordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development
Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne
Læs mereSønderborg som bæredygtig læringsby
Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 27.7.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om EU's
Læs mereSannhet, rettferdighet og forsoning. Trygve Wyller, Det teologiske fakultet, UiO,
Sannhet, rettferdighet og forsoning Trygve Wyller, Det teologiske fakultet, UiO, 17.3.18. Pietermaritzburg, Sør-Afrika 2016 If the subaltern could speak, that is speak in a way that mattered to us then
Læs mere7935/17 top/ag/hsm 1 DG E - 1C
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. april 2017 (OR. en) 7935/17 CULT 34 RELEX 290 DEVGEN 54 COMPET 236 ENFOCUSTOM 92 EDUC 131 COHOM 46 NOTE fra: til: Tidl. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 2.7.2009 K(2009) 5229 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 2.7.2009 om de danske myndigheders meddelelse om fritagelse for forpligtelsen til at
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.11.2016 C(2016) 7495 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 24.11.2016 om ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1675 om supplering
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs merePlanstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov
Fællesskab i Kerteminde Kommune Velkommen til Dialogmøde Planstrategi 2015 Den 4. november 2015, Langeskov Aftens program 18.30-19.30 Kommunernes planlægning, ved Jesper Hempler, Formand for Teknik- og
Læs mere