NORDISK MINISTERRÅD København den 30 juni 2003 Sekretariatet BW/DSK

Transkript

1 NORDISK MINISTERRÅD København den 30 juni 2003 Sekretariatet BW/DSK GODKENDT REFERAT FRA MØDE I EMBEDSMANDSKOMITÈEN FOR MILJØSPØRGSMÅL, (EK-M) I SANDHAMN DEN 2-3 JUNI 2003 Lars-Erik Liljelund var ordfører på mødet. Deltagerlisten fremgår af bilag Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af følgende punkter under øvrige spørgsmål: CSD orientering fra Norge Revidering af strategien for bæredygtig udvikling Information fra et møde mellem nordiske og baltiske parlamentarikere 2. Opfølgning/evaluering af miljøhandlingsprogrammet Processen På EK-M mødet i februar godkendtes proces, tidsplan og indhold for evaluering af miljøhandlingsprogrammet MHP. AU diskuterede den videre proces på deres møde i april. Den foreløbige midtvejsrapport indeholder udfyldte skemaer fra NFK gruppen, kemikaliegruppen samt hav- og luftgruppen, samt en gennemskrivning og vurdering af opfyldelsen af hvert emne i miljøhandlingsprogrammet. Skemaerne indeholder en oversigt over gruppernes aktiviteter i forhold til målsætningerne og forventede resultater i miljøhandlingsprogrammet samt lister over deres deltagelse i internationale møder/forhandlinger og informationsaktiviteter. De øvrige arbejdsgrupper er allerede i gang med at udfylde skemaet, listerne samt den endelige midtvejsrapport vedrørende opfølgning/evaluering af miljøhandlingsprogrammet vil foreligge til EK-M og MR-M på deres møder oktober. Den endelige rapport vil endvidere indeholde opsamling og sammenskrivning af nordiske indspil i internationale forhandlingsprocesser, indspil i nærområdesamarbejdet samt informations indspil. Derudover vil der være en oversigt og beskrivelse af samarbejdsprojekter, ad hoc projekter bevilget af AU, afholdte seminarer samt vurdering af disse i forhold til opfyldelse af miljøhandlingsprogrammet. I efteråret skal arbejdsgrupperne tilkendegive, hvilke mål de ønsker at arbejde videre med samt hvilke nye mål eller emner man ønsker skal indgå i det nye miljøhandlingsprogram. Efterfølgende skal der i samarbejde med det kommende islandske formandskab formuleres et politikpapir vedrørende proces, indhold og prioriteringer af miljøhandlingsprogrammet til behandling i EK-M/MR-M i februar 2004.

2 Af sekretariatets orientering fremgik det endvidere, at der er mange spændende faglige og politiske resultater af gruppernes arbejde, som man måske skulle fremlægge som et vigtigt resultat af opfølgning af MHP. Videre blev det fremhæver, at de faglige netværk fungerer rigtig godt. Arbejdsgrupperne er interesserede i at øge fokus på informationsformidling for at synliggøre nordiske resultater og mål, som er godt i gang med at blive opfyldt. Som eksempel på opfyldelse af informationsstrategien nævntes kemikaliepjecen samt biodiversitetspjecen, som blev præsenteret på WSSD. Model for virksomhedsberetning/virksomhedsplan I forbindelse med EK-M s godkendelse af arbejdsgrupperne virksomhedsberetninger for 2002 besluttedes følgende: For at sikre en klarere og mere ensartet afrapportering af virksomheden udarbejder sekretariatet et virksomhedsberetningsparadigma, der skal sikre at grupperne rapporterer: kort sammenfatning om årets vigtigste politiske resultater konkrete faglige og politiske resultater opfyldelse af gruppens arbejde i forhold til miljøhandlingsprogrammets mål og forventede resultater indspil til EK-M og MR-M indspil til internationale forhandlinger informationsvirksomhed opfyldelse af formandskabsprogram På baggrund af disse bemærkninger er udarbejdet en ny model for såvel virksomhedsberetning som virksomhedsprogram. Forslaget blev diskuteret på AU i april og er efterfølgende blevet udsendt til formænd og sekretærer for samtlige arbejdsgrupper for deres kommentarer. Forslagene skal endeligt diskuteres i forbindelse med sekretærmødet den 19 juni. EK-M diskuterede arbejdet med midtvejsrapporteringen/evalueringen af miljøhandlingsprogrammet samt forslag til nye modeller for virksomhedsberetninger og virksomhedsplaner. EK-M besluttede, at godkende skemaerne for virksomhedsplaner og virksomhedsberetninger samt tog rapportudkastet til efterretning. 3. Opfølgning af Norrback rapporten Styrkelse og forenkling af de nordiske aftaler På EK-M mødet i februar præsenterede Jonas Ebbeson fra Stockholms universitet sit forstudie omkring den nordiske miljøbeskyttelseskonvention. EK-M diskuterede konventionen herunder dens merværdi i forhold til andre konventioner som f.eks. Espoo- og Århuskonventionen. EK-M besluttede, at man ville fortsætte dialogen nationalt med sine jurister og eksperter og vende tilbage til konventionen i forbindelse med EK-M s sommermøde i juni.

3 Rapporten er nu revideret og indeholder endvidere en sammenfatning på svensk og engelsk. Endelig er det afsluttende kapitel om miljøbeskyttelseskonventionens fremtid blev uddybet. Det tager udgangspunkt i følgende punkter: Er miljøbeskyttelseskonventionen passeret af Esbo- og Århuskonventionerne? Det konkluderes, at konventionen fortsat medfører rettigheder for den enkelte og nabolandenes overvågningsmyndigheder, som Esbo- og Århuskonventionerne ikke gør. Forbedret tillempning af miljøbeskyttelseskonventionen. Revidering og udvidelse af miljøbeskyttelseskonventionen? Der peges på muligheden af at udvide konventionen såvel emnemæssigt som geografisk. Nye initiativer til nordisk miljøsamarbejde På AU mødet i april diskuterede man rapporten og nævnte bl.a., at konventionen indeholdt noget særligt, som andre internationale aftaler ikke havde til trods for, at den nordiske konvention i dag er adskillige år gammel. Særligt informationsspredning til såvel regionale myndigheder, domstole, uddannelsesinstitutioner m.fl. kunne overvejes. Flere lande lagde vægt på, at man i det videre arbejde kunne virke for at udbrede kendskabet til den eksisterende konvention, frem for at revidere og udbygge konventionen. EK-M diskuterede rapporten med udgangspunkt i de fire ovennævnte punkter. EK-M besluttede, at anmode AU om at se nærmere på spørgsmålet omkring udbredelse af kendskabet til konventionen. 4. NEFCO Miljøudviklingsfonden EK-M besluttede i oktober 2002 at anmode NEFCO om at udarbejde en redegørelse om den nordiske miljøudviklingsfonds (NMF) hidtidige virksomhed som underlag for en diskussion om fremtiden for miljøudviklingsfonden. NEFCO havde på baggrund af denne beslutning udarbejdet en rapport i samarbejde med en ekstern konsulent (ECON). For så vidt angår den hidtidige virksomhed konkluderer rapporten, at målet med oprettelsen af fonden var at etablere additionelle faciliteter for støttefinansiering af miljøprojekter i Nordens nærområder med udgangspunktet, at i det indledende oprydningsarbejde ville støttemidler spille en vigtig katalytisk rolle. Gennemgangen af NMF s opnåede resultater viser, at NMF har været et vigtigt nordisk bidrag til effektiv gennemførelse af miljøprojekter i Nordens nærområder. Gennem udvikling af nye og innovative finansieringsinstrumenter har faciliteten bidraget til gennemførelse af projekter med positiv miljøeffekt. NMF s program udløber ved udgangen af 2003.

4 NEFCO s investeringsfond Miljøministrene besluttede i november 2002 at indbetale til NEFCO s grundkapital for 2002 og For så vidt angår en eventuel beslutning om at fortsætte under årene , i overensstemmelse med miljøministrenes tidligere principbeslutning, skal man diskutere NEFCO s fremtidige geografiske virksomhedsområde. EK-M besluttede at foreslå, at MR-M tager spørgsmålet om NEFCO op igen på miljøministermødet i Luleå i august. 5. Nærområdeseminar i St. Petersburg april 2003 Nordisk Ministerråd var den april vært for et seminar i St.Petersburg om den nordlige dimension og miljøsamarbejdet i nærområdet. Seminariet var en succes med deltagelse af i alt 82 personer fra de nordiske lande, Baltikum, Rusland, samt de regionale organisationer. Følgende konklusioner fra seminaret blev fremhævet: EU commission: ND should be an added value to other cooperation and involve all partner countries and regional organisations. Environmental cooperation is a key factor but sustainable development is the basic principle The importance of small and medium sized projects should be clearly stated in the ND action plan Water management/transboundary water project cooperation plays a crucial role in SD Cleaner production projects should be proposed to be included in the ND action plan The Arctic window in the ND should be kept open Modernisation of environmental legislation in order to harmonize with EU and to implement multilateral environmental agreements Environmental investments must be guided by an overall comprehensive approach There is an obvious need of further development of management skills regarding environmental knowledge and project cooperation The ND is a window of opportunity and should be of great interest for all countries to influence På seminarets anden dag blev der arbejdet omkring følgende temaer i arbejdsgrupper: Vand, helse og kemikalier Naturbeskyttelse samt biologisk mangfoldighed Marin eutrofiering Renere teknologi samt systemer for miljøstyring Repræsentanter fra miljøsektorens arbejdsgrupper havde forud for seminaret forberedt baggrundsmateriale. Målet med gruppearbejdet var at åbne op for en dialog med nærområderne om konkrete samarbejdsprojekter. Fra gruppen om vand, helse og kemikalier kom der forslag til følgende 3 samarbejdsområder: cross-border co-operation for river basin management, drinking water resource management in

5 NW Russia samt capacity building for chemicals management in NW Russia. Endvidere pegede gruppen på 3 projektideer i forhold til sundhed, nemlig contamination of drinking water pipes, drinking water & health problems in Karelia samt capacity building to change the hygienic circumstances in hospitals. Endelig fremhæver grupper følgende 3 generelle projektideer a) capacity builing on LEHAPs (local environmental health action plans), b) training for applying and using EU funds for cross border projects, c) support to environmental management associations in Baltic States and NW Russia. Gruppen om naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed fremhævede følgende samarbejdsområder som særlig vigtige: 1) Beskyttede områder, 2) rødbogs arter (Red Book Species), samt 3) integreret kystzoneplanlægning. Gruppen fremhæver, at involvering i beskyttede områder kræver tæt samarbejde med andre organer, hvorfor The Habitat Contact Forum blev nævnt som en nøgle aktør. I forhold til marin eutrofiering blev der foreslået følgende 3 projektideer, henholdsvis 1) workshop om River and Coastal Zone Catchment Tools for Marine Eutrophication Abatement, 2) se på mulighederne for at introducere lovgivning om Baltic Sea Area Protection in relation to cross border management of runoff drainage areas, 3) producere bæredygtig udviklings indikatorer for Østersø regionen. Gruppen udtaler i øvrigt at fremtidige projekter kunne knyttes såvel til NMR rammeprogrammet for nærområdet som til de eksisterende arbejdsgrupper, men at NMR også kunne gå ind og medfinansiere EU støttede projekter. I konklusionerne fra gruppen omkring renere teknologi fremhæves 9 projektidéer. Imidlertid valgte gruppen at prioritere 3 projektideer, henholdsvis capacity building (EMS & CP), SEA EIA (environmental impacts assesment) Transboundary projects samt Agenda 21/ICZM (integrated coastal zone management). Afslutningsvis fremhæver gruppen at man ønsker at få afklaret, hvorvidt NMR er indstillet på at støtte økonomisk ved udarbejdelsen af projekt ansøgninger. Et foreløbigt udkast til rapport fra seminaret blev uddelt på mødet. EK-M stillede man sig positivt til at arbejdsgrupperne kan søge om midler for udarbejdelse af forstudier for samarbejde med partnere i nærområdet. Denne støtte skulle være rettet særligt mod russiske men også mod baltiske behov. EK-M byder endvidere ansøgninger fra regionale aktører udenfor Norden velkommen som en opfølgning af seminariet. EK-M besluttede, at anmode arbejdsgrupperne om i videst muligt omfang at indarbejde eventuelle nye samarbejdsprojekter med nærområderne i deres arbejdsprogrammer for 2004 dette med henblik på at de kan blive overvejet i forbindelse med miljøsektoren ansøgninger til nærområdeprogrammet for Afslutningsvis besluttede EK-M en dead-line den 16 juni for kommentarer til Executive Summary fra seminaret.

6 6. Seminaret om miljø og helse januar 2003 I hovedkonklusionerne fra seminaret om miljø og helse, som blev afholdt den januar 2003 i Malmø, refereres der til vigtigheden af politisk opfølgning, tværsektorielt samarbejde samt informationsudveksling. Endvidere nævnes følgende konkrete projektidéer: - Miljø og helsesamarbejde på lokalt niveau i nærområderne - Luftforureninger, specielt partikler i forbindelse med revideringen af Göteborgprotokollen - Holdbar mobilitet i relation til infrastruktur, miljø og helse - Fælles projekt med de baltiske stater om friluftsliv, børn og helse På EK-M mødet i februar betonede man videre at kemikalieområdet er relevant i opfølgningen af miljø- og helsearbejdet. Sekretariatet har været i kontakt med helsesektoren i NMR med henblik på at initiere konkrete samarbejdsprojekter som opfølgning af seminaret. Endvidere har sekretariatet anmodet følgende arbejdsgrupper om at indkomme med forslag til projektskitser samt tage kontakt med de nationale helsemyndigheder herom: Miljø og helsesamarbejde på lokalt niveau i nærområderne Produkter og affaldsgruppen Luftforureninger Hav og luftgruppen Holdbar mobilitet i relation til infrastruktur, miljø og helse Den tværsektorielle gruppe for holdbar mobilitet Fælles projekt med de Baltiske stater om friluftsliv, børn og helse Natur, friluftsliv- og kulturmiljøgruppen Kemikaliers påvirkning på menneskers helse - Kemikaliegruppen Projektskitserne forventes at foreligge i midten af august. Sekretariatet vil på det tidspunkt præsentere forslagene for helsesektoren for at høre deres indstilling til det videre samarbejde omkring de foreslåede projekter. AU forventes at behandle sagen yderligere på deres møde i september. 7. Præsentation af kemikaliegruppen Alf Lundgren formand for kemikaliegruppen præsenterede gruppens arbejde. Indledningsvis om gruppens organisation og struktur. Videre orienterede Alf Lundgren særligt om gruppens arbejde om NordUTTE s zebrafisk projekt om hormonforstyrrende emner, som har været et prioriteret område, hvor Norden har bidraget til arbejdet i såvel OECD som EU arbejdet og andet internationalt samarbejde. Projektet har en egen hjemmeside samt et netværk med forskere, som skal bygge bro mellem forskere og myndigheder. Videre blev EK-M orienteret om bl.a. produktregistergruppen, som er kommet langt i samordningen af de nordiske registre, men som også er nået ud internationalt med bl.a. SPIN-databasen og derved har påvirket EU s nye kemikaliepolitik og OECD s Task Force on Environmental Exposure Assessment. Endelig

7 orienterede formanden om, hvorledes kemikaliegruppen vil forberede et nordisk indspil til EU s kviksølvstrategi jfr. miljøministrenes beslutning i februar. Blandt resultater af gruppens arbejde nævnte formanden udvikling af nordisk samsyn, arbejdsfordeling mellem landene, kompetenceudvikling. 8. Opfølgning af det svenske formandskab Sekretariatet orienterede om arbejdsgrupperne rapporteringer angående gruppernes opfølgning af det svenske formandskab. Det svenske formandskabet orienterede om planerne for de 2 konferencer, henholdsvis om miljøteknik og om skoven i Norden sidstnævnte initiativ med fokus på NGO erne, hvorfor man bl.a. har taget kontakt med Foreningen Norden omkring afholdelsen. Begge initiativer støttes af den strategiske pulje med hver DKK jfr. beslutning truffet af NSK den 21 maj. Begge konferencerne forventes afholdt i november og invitationer vil blives sendt ud inden sommerferien. Videre planlægges et seminar om Lokal Agenda 21 som opfølgning af WSSD. Seminariet forventes kobles til CSD særligt energi og vand. Et program for seminariet er endnu ikke udarbejdet. Sverige orienterede om ideen man har haft i det svenske miljøministerium om et nordisk netværk omkring lovharmonisering. Et sådant netværk eksisterer allerede og der er allerede gode kontakter. Sverige er interesseret i at formalisere netværket og kommer med et forslag på et senere tidspunkt. Endelig er kemikaliegruppen på vej med et forslag omkring kviksølv til opfølgning af MR-M beslutning, mens hav- og luftgruppen arbejder med spørgsmålet omkring oliespild. Således udtrykte Sverige tilfreds med de mange initiativer som er igangsat til opfølgning af deres formandskabsprogram. EK-M tog orienteringen til efterretning. 9. Miljøinitiativ for børn og unge I diskussionen om rapporten om miljøinitiativ for børn og unge på EK-M s møde i februar nævnte Danmark følgende 2 forslag til opfølgning af rapporten: At komplettere den foreliggende rapport og lægge den ud på internettet med links til de respektive lande som overskuelig oversigter over initiativerne At vælge et konkret projekt ud, f.eks. grønt flag og udarbejde det med en nordisk/nærområdedimension. Uanset fremgang burde undervisningssektoren i NMRS involveres for eventuelt samarbejde.

8 EK-M stillede sig positivt til de danske forslag. Efterfølgende er rapporten lagt ud på det nordiske skolenetværk AU diskuterede rapporten på deres møde den 23 april, herunder mulighederne for at initiere et samarbejdsprojekt med uddannelsessektoren. Bl.a. diskuterede man at eventuelt samarbejdsprojekt muligvis kunne kobles til Nordisk Råds natur- og miljøpris 2003, hvor prisen gives til en eller flere unge personer eller ungdomsorganisationer som under længere tid har skabt ekstraordinære ressourcer til gavn for miljøet. Som opfølgning af AU s diskussion har sekretariatet været i kontakt med uddannelsessektoren og orienterede herom på mødet. Undervisningssektoren stiller sig meget positiv til at miljøsektoren tager initiativ for børn og unge på miljøområdet. På det nordiske skolenetværk kunne man lave miljøprojekter. Undervisningssektoren kan bistå med teknisk hjælp og elever kan søge om rejsestøtte fra undervisningssektorens mobilitetsprogram. EK-M besluttede at reservere og anmode AU at arbejde videre med at initiere et projekt for børn og unge i tråd med tidligere forslag herom, jfr. ovenfor. 10. Forberedelse af MR-M møde MR-M s sommermøde finder sted den august 2003 på Nordkalotten Hotel and Conference Center i Luleå, Sverige. Mødet afholdes back to back med miljøministermødet for Barents Euro- Arctic Council og Østersørådets miljøministermøde. Følgende emner er på dagsorden for mødet: EU/EØS Andre internationale spørgsmål o CSD Nærområdespørgsmål o NEFCO Præsentation af Natur-, friluftsliv- og kulturmiljøgruppen o Nature in the North Temadiskussion Den Nordlige Dimension o Vedtagelse af nordisk udtalelse om miljøemner EK-M diskuterede dagsorden for mødet. EK-M besluttede, at anmode AU om at videreføre processen til en færdig udtalelse.

9 10. Mødeplanlægning EK-M besluttede, følgende mødedatoer for kommende møder: EK-M MR-M 28 oktober i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds session 29 oktober i Oslo i forbindelse med Nordisk Råds session Det kommende islandske formandskab vil snarest komme tilbage med forslag for mødedatoer for EK-M og MR-M i februar Afslutningsvis tog EK-M miljøsektoren aktivitetsoversigt til orientering. EK-M besluttede, at anmode det svenske formandskab om at invitere baltiske kollegaer til mødet under sessionen. 11. Øvrige spørgsmål Rapport om etisk mærkning af fødevarer Sekretariatet præsenterede rapporten om etisk mærkning, der er udarbejdet i samarbejde mellem fødevare-, forbruger-, miljø-, fiskeri- og jordbrugssektoren. Udgangspunktet for rapporten har bl.a. været statsministerdeklarationen om bæredygtig udvikling fra 1998 samt en deklaration vedtaget på ministermødet for jord- og skovbrug, levnedsmidler og fiskeri i juni 2001 om mulighederne for mere konsumentinformation om etiske forhold i fødevareproduktion. Rapporten indeholder en række forslag til nordiske initiativer til fremme for forbrugerinformation om etik. EK-M tog orienteringen om rapporten til efterretning. Grønne markeder og renere teknologier Den danske miljøstyrelse har i forlængelse af MR-M s tidligere beslutning om prioritering af BU puljens anvendelse udarbejdet en ansøgning med det overordnede mål, at de nordiske lande skal spille en ledende rolle i udvikling af grønne markeder. Danmark præsenterede initiativet. Delmålene med projektet er at tilvejebringe: - mere viden om hvordan man kan bidrage til gunstige betingelser (grønt marked) for at virksomhederne kan udvikle, producere og afsætte renere produkter - viden om hvordan man mest effektivt kan stimulere efterspørgslen og fjerne barrierer for miljøvenlige og ressource effektive teknologiers markedsadgang - understøtte BU-strategiens målsætning om ovenstående samt - understøtte beslutningerne på verdenstopmødet i Johannesburg og EU s arbejde med bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

10 Ansøgningen til forprojektet lægger op til, at en konsulent i snævert samarbejde med de relevante nordiske arbejdsgrupper (NMRIPP, PA og Miljø-Økonomigruppen) konkretiserer projektets mål, aktiviteter og forventede resultater på baggrund af følgende: En afklaring af hvilken indsats man hidtil har gjort nordisk og nationalt indenfor området, herunder hvilke aktiviteter der har været eller planlægges igangsat i de pågældende nordiske arbejdsgrupper En afklaring af de nordiske styrkepositioner og prioriteringer indenfor området En oversigt over hvilke initiativer der er på den internationale dagsorden f.eks. i forhold til EU, opfølgningen af Johannesburg og CSD På baggrund af ovenstående formulering af projekt med konkrete indsatsområder indenfor de rammer, der er beskrevet omkring det overordnede mål, delmålene, aktiviteterne og den nordiske nytte. EK-M besluttede, at reservere DKK til et forprojekt samt anmode AU om at arbejde videre med sagen. Information fra Baltic Nordic Assembly Sekretariatet orienterede om en politisk tilkendegivelse fra Baltic Nordic Assembly angående Østersøen der er sendt miljøministrene. CSD Norge oplyste, at man netop har overtaget formandskabet i CSD, hvorfor man ønsker støtte fra de øvrige nordiske lande omkring udpegning af emner m.v. Man vil fremover fokusere på nogle få emner samt forsøge at flytte fokus fra embedsværket i New York til regionerne. For så vidt angår emner kræver mange flere års arbejde før resultater kan påvises, man er derfor også interesseret i emner, hvor resultater opnås på kort sigt. EK-M besluttede at tage CSD på dagsordenen for MR-M mødet i august. Revidering af strategien for bæredygtig udvikling Bo Lindroos orienterede om arbejdet med revideringen af strategien for bæredygtig udvikling. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra samtlige nordiske lande. Evalueringsrapporten fra Sune Eriksson blev uddelt under mødet. Rapporten konstaterer, at strategien har skabt et fælles platform for de nordiske lande i international sammenhæng. Miljødelen er en ganske omfattende del af den nuværende strategi. Ved revideringen burde man forsøge at styrke den sociale og økonomiske søjle. Evalueringsrapporten fremlægges NSK og MR-SAM i næste uge samt den endelige version af indikatorrapporten. Ved revideringen vil man arbejde efter lead-country princippet. Kapitlerne i den nye strategi vil således blive delt op mellem landene. Man har allerede taget beslutning om at holdbar produktion og konsumption bliver et særligt kapitel i den nye strategi. Afslutningsvis understregede Bo Lindroos, at ansvaret for teksten ligger i landene ikke i NMR. Gruppens næste møde finder sted den 9-10 oktober. EK-M tog orienteringen til efterretning.