ET MARKANT SKRIDT MOD OMSTILLING TIL GLOBAL, BÆREDYGTIG UDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET MARKANT SKRIDT MOD OMSTILLING TIL GLOBAL, BÆREDYGTIG UDVIKLING"

Transkript

1 ET MARKANT SKRIDT MOD OMSTILLING TIL GLOBAL, BÆREDYGTIG UDVIKLING FN-forbundet giver med dette papir sin vurdering af den globale aftale og de 17 mål for bæredygtig udvikling, som FN s generalforsamling vedtog enstemmigt i september Juni 2016

2 1. Aftalen om Verdensmålene 2. Fem grunde til, at aftalen må betegnes som en banebrydende dagsorden for bæredygtig udvikling 3. Det kan gøres endnu bedre. 4. Afsluttende sammenfattende kommentar til den nye bæredygtighedsaftale "Transforming our World" SIDE 3 SIDE 5 SIDE 11 SIDE 13 2

3 1 Aftalen om Verdensmålene Verden er konfronteret med en lang række dybe globale problemer, der er indbyrdes tæt forbundne. Menneskeskabte risici og sårbare samfund, brændpunkter med social uro og væbnede konflikter, tørke og fødevaremangel, og et stadigt stigende antal internt fordrevne og flygtninge - for blot at nævne nogle få. Det samlede komplekse billede af ubalancer i verden understreger, at der mere end nogensinde er behov for et internationalt forum som FN, der kan danne en ramme for, at verdens lande og andre aktører på alle niveauer kan få gennemført den nødvendige omstilling til en bæredygtig global udvikling. På den baggrund er det et vigtigt fremskridt, at FN s 193 medlemslande i september 2015 vedtog en global aftale for perioden frem til 2030 for bæredygtig udvikling. Alle landene har med deres tilslutning til aftalen påtaget sig både et nationalt og et internationalt ansvar for at realisere de i alt 17 mål, der tilsammen udgør de såkaldte Verdensmål. FN-forbundet ser aftalen som en milepæl i kampen for global bæredygtighed. Forbundet finder, at Verdensmålene kan yde et væsentligt bidrag til at skabe grundlag for at løse mange af verdens problemer. Aftalen om Verdensmålene - understreger, at Verdensmålene er universelle, dvs. gælder for alle lande, idet der dog gives udtryk for, at de stærkeste skuldre skal bære de største byrder ( common but differentiated responsibilities ), samtidig med, at de skal mindske uligheden mellem og internt i lande ('leaving no one behind ) - bygger på et menneskerettighedsmæssigt grundlag, og afspejler en tilgang, hvor verdensmål og menneskerettigheder gensidigt understøtter og komplementerer hinanden - skaber en begrebsmæssig og organisatorisk ramme for et intensiveret partnerskab og samarbejde mellem lande og alle vigtige aktører, herunder private virksomheder, civilsamfundsorganisationer, vidensinstitutioner, m.fl. ( other relevant stakeholders ), om at fremme global bæredygtighed, bl.a. gennem øget demokratisering og tværgående styring ( good governance ) - afspejler en udvidet bæredygtighedsforståelse, der indebærer, at det hidtidige krav om at integrere bæredygtighedens tre dimensioner (den sociale, økonomiske og miljømæssige dimen- 3

4 sion) understøttes og uddybes af en forventning om, at landene skal arbejde for at indfri alle de 17 verdensmål - bygger på en erkendelse af, at de forskellige problemer bag målene tenderer til gensidigt at forstærke hinanden. Det betones, at løsninger altid må skabes i sammenhæng, og at omstilling til bæredygtige samfund derfor kræver indsatser på tværs af temaer og aktører. FN-forbundet er samtidig opmærksom på, at der er usikkerhedsmomenter omkring implementering af målene og 2030 dagsordenen - en usikkerhed, som er knyttet til bl.a. følgende forhold, at Aftalen om Verdensmålene - bygger på frivillighed. Det er dermed ikke på forhånd givet i hvilket omfang, de enkelte lande er i stand til (eller agter) at realisere de 17 mål - må ses som en dynamisk ramme. Der vil utvivlsomt undervejs i processen blive behov for at justere og genformulere de enkelte mål i takt med, at der indhøstes erfaringer fra indsatsen og ny viden om klodens tilstand - undlader i praksis at komme ind på en række dilemmaer, der kan forventes at påvirke den generelle udvikling inden for de næste 15 år, som f.eks. forøgelsen af verdensbefolkningen og hensyn til fremtidige generationers livsvilkår. Det kan forudses, at Verdensmålenes temaer og emner vil give anledning til debatter om implementeringen og forståelsen af bæredygtighed på mange niveauer. En sådan debat må hilses velkommen, men det er væsentligt, at den praktiske implementering ikke forsinkes, og at alle relevante aktører bidrager til at sikre, at verdenssamfundet målbevidst går i gang med at realisere den omstillingsproces, verdensmålene lægger op til. FN udsættes i disse år for en omfattende kritik, ikke mindst for organisationens utilstrækkelige formåen med hensyn til konfliktløsning og håndhævelse af en international retsorden. Kritikken rettes mere konkret mod Sikkerhedsrådets funktion, kriterier for magtanvendelse, o.l.. FN-forbundet skal netop i denne sammenhæng understrege, at en aktiv indsats for at fremme global bæredygtig udvikling på nogle områder og/eller i visse situationer vil kunne bidrage til væsentligt at mindske eller måske helt fjerne grundlaget for social uro og optrapning af konflikter, f.eks. i forbindelse med spørgsmålet om adgang til naturressourcer, herunder vand, dyrkbar jord, mv. På denne måde vil FN gennem et samarbejde om bæredygtighedsdagsordenen med landene og alle andre aktører - tillige indirekte kunne bidrage til at skabe en fredeligere verden. 4

5 Kort sagt: - FN-forbundet ser aftalen om Verdensmålene som et markant skridt i den rigtige retning. Bæredygtighedsmålene vil blive et vigtigt værktøj i indsatsen for at gennemføre en omstilling hen imod bæredygtig udvikling - FN-forbundet vil medvirke til, at aftalen får en central plads i den offentlige debat og at der skabes forståelse blandt de mange vigtige aktører for, at en markant omstilling er tvingende nødvendig - FN-forbundet vil arbejde for, at bæredygtighed debatteres løbende i offentligheden i hele perioden frem til 2030, og at denne debat tager udgangspunkt i aftalen om Verdensmålene. Læs mere om FN-forbundets vurdering af aftalen på de følgende sider. 2 Fem grunde til, at aftalen må betegnes som en banebrydende dagsorden for bæredygtig udvikling Med tanke på, at enhver FN-aftale udformes som et kompromis mellem FN s medlemslande, er det et stort fremskridt, at aftalen repræsenterer en omfattende og kompleks bæredygtighedsforståelse, som indbefattes i 17 mål. Her gives fem grunde til, at aftalen kan betegnes som ambitiøs og vidtrækkende: i. De 17 Verdensmål og erkendelsen af, at bæredygtighed ikke kan isoleres til enkelte faktorer I 2000 vedtog FN's medlemslande otte såkaldte 2015-mål (også kaldet Millennium Development Goals). De otte mål betragtes på mange måder som en succes, da de gjorde det lettere at formidle dels konkrete globale udviklingsudfordringer (fx fattigdom, uddannelse og ligestilling) og dels værdien af prioritering af udviklingsprojekter - herunder FN's udviklingsarbejde. Derfor var det for mange også et ønske i 2012, da arbejdet med de nye bæredygtighedsmål skulle gå i gang, at de skulle bygges op over samme model som 2015-målene, da det ville give et enklere overblik over udfordringerne. De senere års økonomiske udvikling, stigende miljøpres og nye konflikter har imidlertid vist, at de globale problemer hænger sammen, og at der er behov for en bredere dagsorden, som ikke kan rummes i fx otte mål. Derfor er det et stort fremskridt, at landene - trods hensynet til formidlings- 5

6 vanskeligheder - har tilsluttet sig en aftale med 17 mål, der skal betragtes som integrerede. Hermed menes, at indhold og realisering af de enkelte mål er gensidigt afhængige af hinanden. Fx vil fremskridt med fattigdomsbekæmpelse afhænge af, at der etableres et bæredygtigt forbrug af naturressourcer for dermed at undgå, at der skabes en situation med total fattigdom på grund af udtømning af livsvigtige ressourcer. Omvendt øges menneskers interesse for og kapacitet til at tage hånd om miljøudfordringer og andre påtrængende problemer, hvis de ikke dagligt skal kæmpe for at få mad på bordet etc. Et helt centralt element i aftalen er, at spørgsmålet om lighed i og mellem landene har fået plads blandt målene (mål 10). De senere års øgede forståelse for betydningen af lighed for den sociale stabilitet og økonomiske udvikling kan således også læses i aftalen, hvilket fremover kan få betydning for mange landes økonomiske politik. Yderligere er miljødimensionen blevet mere markant end i 2015-målene, hvilket giver sig udslag i mål om bæredygtigt forbrug og produktion (mål 12), en hurtig klimaindsats (mål 13), bæredygtig anvendelse af havressourcer (mål 14) og bæredygtige økosystemer (mål 15). Siden Rio 1992 er spørgsmålet om menneskerettigheder i stigende grad blevet integreret med bæredygtighedsdagsordenen, og har også en central placering i Verdensmålene, men det er første gang spørgsmålet om fred indgår i et overordnet mål (mål 16); i samme mål behandles også spørgsmålet om governance, både i forhold til opbygningen og styrkelsen af ansvarlige institutioner, og i forhold til inddragelsen af alle aktører (ikke kun stater, men også civilsamfundet og virksomheder). Det kan diskuteres om 17 bæredygtighedsmål er for vanskelige at formidle til en bredere offentlighed. Aftalens bredde afspejler imidlertid også for mere etablerede samfundsaktører et nødvendigt forsøg på at udvide forståelsesrammen for, hvad det er nødvendigt at have fokus på i det videre arbejde med omstilling til et globalt bæredygtigt samfund. For første gang medtages flere af de dimensioner af bæredygtighed og udvikling, som hidtil er blevet diskuteret mere isoleret, i en samlet global aftale. ii. Anerkendelse af betydningen af FN's fundament og pres på tilknyttede aftaler Den nye aftale har det internationale grundlag for FN som forudsætning, samtidig med, at aftalens virkeliggørelse er afhængig af andre globale aftaler. Dette gælder ikke mindst finansieringsaftalen fra Addis Ababa og den globale 2015-klimaaftale (COP21) fra Paris. 6

7 Ved også at henvise til historiske aftaler (herunder FN-pagten fra 1945 og FN's Menneskerettigheds-erklæring fra 1948, som begge indeholder retningsgivende principper for den nye bæredygtigheds-dagsorden), skriver aftalen sig indirekte ind i en forståelse af, at aftalen kan få en tyngde for den globale bæredygtighedsdagsorden på samme måde, som de to nævnte aftaler har haft for fred og udbredelse af menneskerettigheder i verden. Den historiske reference er samtidig et udtryk for, at fundamentet for FN er mere aktuelt end nogensinde, og at FN fortsat fremstår som den eneste bredt anerkendte og legitime organisation for internationalt samarbejde om løsning af globale udfordringer. I juli 2015 blev der indgået en global aftale i Addis Ababa, som danner grundlag for, hvordan der skal findes finansiering til opfyldelsen af de 17 nye verdensmål. I 2015-aftalen fra Addis Ababa anerkendes bl.a. behovet for nytænkning inden for de globale økonomiske organisationer (fx IMF, Verdensbanken og OECD), behovet for reel skatteopkrævning for især de mindre velstillede lande og behovet for, at den private sektor påtager sig et markant finansieringsansvar. Mål 17 om partnerskaber for handling er derfor også centralt, da det netop omhandler vigtigheden af, at alle aktører (lande, private virksomheder, civilsamfund o.l.) arbejder sammen for at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at realisere de 17 verdensmål. På den måde lægges der pres på, at intentionerne fra Addis Ababa føres ud i praktisk handling. I december 2015 forhandledes en klimaaftale på plads i Paris (COP21). Den skal skabe den nødvendige platform for at nå målet om en global temperaturstigning på maksimalt 2 grader, så tæt på 1.5 grader som muligt (i forhold til det førindustrielle niveau). I forhandlingsprocessen frem mod de 17 nye verdensmål blev det overvejet, hvorvidt der i det hele taget skulle medtages et klimamål, da beslut-ningskompetencen vedrørende klima lå hos COP21 i Paris. Resultatet blev dog, at klimaet blev inddraget i aftalen som mål 13 med overskriften "Omgående sætte gang i bekæmpelse af klimaforandringer". Kombinationen af henvisning til FN s grundlag og aktuelle aftaler understreger Verdensmålenes globale legitimitet og ambitioner. Kombineret med betoningen af nødvendigheden af partnerskaber på tværs af offentlige og private aktører, er der sat en solid ramme for beslutninger om den videre indsats for at skabe bæredygtig udvikling. iii. De 17 verdensmål er for alle medlemslande - også de velstående Hvor de tidligere 2015-mål var rettet mod de fattigere landes udvikling, er en væsentlig nyskabelse med de nye verdensmål, at målene gælder for alle FN's medlemslande. Målene er med andre ord universelle, hvilket betyder, at de velstående lande også skal leve op til målene nationalt. På den måde understreges det, at realiseringen af global bæredygtighed er et fælles ansvar, og at 7

8 alle lande på hver deres måde bidrager til de aktuelle problemer. Der er altså ikke blot tale om et udsnit af lande, der skal hjælpes til en bedre udvikling, men om en fælles global udfordring, som alle lande skal bidrage til at tage op. Det betyder også, at de nye mål i princippet burde få indflydelse på indenrigspolitiske debatter i flere velhavende lande, da målene ikke blot er nogle fjerne FN-mål, men mål der vedrører alle. Ved at betone målenes universelle gyldighed bidrager aftalen altså til at skærpe den indenrigspolitiske synlighed af bæredygtighedsproblemer, hvilket forstærker kravet om, at alle lande, rige som fattige, skal gøre en markant indsats for at udvikle bæredygtige samfundsmodeller. At f.eks. Danmark som et velstående land har et højt træk på naturressourcerne (pr. person pr. år) som følge af landets produktions- og forbrugsmønstre, kan illustreres ved, at Danmarks økologiske fodaftryk pr. person er på niveau med lande som Kuwait, Qatar og de Forenede Arabiske Emirater, hvis økologiske fodaftryk ligger langt over de europæiske landes gennemsnit. iv. Inklusion, lighed og fred Det nuværende økonomiske systems svagheder har ført til, at der i de nye mål i høj grad sættes fokus på inklusion og lighed. "Leave no one behind" har været et centralt tema i forhandlingsprocessen, hvilket bl.a. har givet sig udtryk i, at aftalen lægger vægt på inkluderende økonomisk vækst (mål 8) og ikke blot økonomisk vækst. Ligeledes er der kommet et selvstændigt mål om lighed i og mellem lande (mål 10). Begge dele er et udtryk for en mere nuanceret samfundsforståelse end tidligere, hvor betydningen af mere ligelig fordeling af ressourcer på globalt og nationalt niveau anerkendes, både hvad angår økonomisk udvikling i mere klassisk forstand og social sammenhængskraft. Sidstnævnte er bl.a. udtryk for en erkendelse af, at stor ulighed - udover personlige konsekvenser - ofte indebærer mindre social stabilitet, hvilket igen svækker myndighedernes demokratiske autoritet og de økonomiske/sociale muligheder. Yderligere har perspektivet om en global fred fået en plads i aftalen, hvilket bl.a. ses i det selvstændige mål om at fremme fredelige samfund for bæredygtig udvikling (mål 16). Dette fører tilbage til FN's grundlag, som blev omtalt tidligere, men er også et udtryk for en forstærkning af bæredygtighedsdags-ordenens betydning. Mål 16 har derfor også en særlig betydning for FNforbundet, ikke mindst fordi det også er her, spørgsmålet om governance behandles. Bæredygtighedsbegrebet forstås i udgangspunktet som en indbyrdes sammenhæng mellem den sociale, økonomiske og miljømæssige dimension. Ved også at relatere til fred gøres bæredygtig- 8

9 hedsdags-ordenen til en integreret del af konfliktforebyggelse og fundamentet for en fredelig verden. Set i lyset af de aktuelle konflikter (fx Syrien og Den Centralafrikanske Republik) og flygtningestrømme, kan aftalen altså også ses som et mere langsigtet svar på sådanne udfordringer. v. Erkendelse af udfordringerne og appel om handling De nye Verdensmål kommer på et tidspunkt, hvor de globale udfordringer forekommer nærmest uoverstigelige for mange mennesker. Stigende ulighed, vedvarende konflikter, arbejdsløshed - især blandt unge - fortsat undertrykkelse af enkeltpersoner og grupper af borgere, overforbrug af natur-ressourcer og truslerne mod klimaet gør det nærliggende at give op på forhånd i en manglende tro på, at det overhovedet kan lade sig gøre at overvinde udfordringerne. Det er på den baggrund, at aftalen skal fungere som et afsæt for, at diverse aktører kan mobiliseres til at igangsætte den ønskede bæredygtige udvikling. Det betyder også, at aftalen skal finde en balance mellem en troværdig beskrivelse af udfordringernes enorme omfang og kompleksitet og en fortsat tillid til, at der kan skabes en bæredygtig global udvikling til alles bedste. Denne balance fremgår direkte af aftalens indledning i afsnittet med overskriften "Our World Today. I indledningens paragraf 14 sammenfattes de globale udfordringer fra fattigdom til klima, mens paragraf 15 sammenfatter fremskridt som færre fattige, flere i uddannelse og bedre teknologier. De to paragraffer fungerer som afsæt til Indledningens paragraf 16, hvor indsatsen i arbejdet med 2015-målene anerkendes, og paragraf 17, hvor det angives, at den nye dagsorden går langt videre end 2015-målene ved at omhandle langt flere dimensioner af bæredygtig udvikling. Aftalen påpeger behovet for øjeblikkelig handling for at imødegå de alvorlige globale problemer samtidig med, at der fortsat er en tro på, at opnåelsen af en bæredygtig global udvikling kan gennem-føres. Hvis aftalen anvendes efter hensigten, kan den med andre ord være grundstenen til den ønskede indsats fra diverse aktører - fx lande, lokale og regionale myndigheder, private virksomheder og civilsamfund. I forlængelse heraf skal det nævnes, at mål 11 har omstilling af byer som tema. I mange tilfælde vil en kommunal myndighed (local authority) udgøre den politisk-administrative ramme, som ligger tættest på en given by og dens borgerne. Men uanset de aktuelle politiske og administrative forhold, så rummer byen en mangfoldighed af lokale fællesskaber, som i sig selv vil kunne danne lokale rammer for en bæredygtig omstilling - i dialog med det lokale politiske og administrative styre. 9

10 FN s 17 Verdensmål 1. Komplet udryddelse af fattigdom inden Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug. 3. Sikre et bedre helbred og et sundere liv for alle. 4. Sikre inkluderende og ligeværdig kvalitetsuddannelse for alle. 5. Opnå ligestilling og styrke kvinder og pigers position i samfundet. 6. Sikre bæredygtig adgang til vand for alle, sikre bæredygtig forvaltning af vandressourcer og adgang til sanitet for alle mennesker. 7. Sikre adgang til bæredygtige og pålidelige energikilder som alle har råd til. 8. Fremme bæredygtig økonomisk vækst, sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et anstændigt arbejde til alle. 9. Bygge holdbar infrastruktur, fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og at fremme innovation. 10. Reducere den indenrigs- og udenrigspolitiske ulighed. 11. Bygge inkluderende, robuste og bæredygtige byer og bosættelser. 12. Sikre at forbrug og produktionssystemer er bæredygtige. 13. Skride til umiddelbar handling for at bekæmpe klimaændringer og konsekvenserne af disse. 14. Fremme bæredygtigt brug af havene og af havressourcer for at bevare verdenshavene. 15. Beskytte og fremme økosystemer og naturressourcer på en bæredygtig måde. Bevare og sikre økosystemer, bekæmpe ørkenspredning og forhindre yderligere tab af biodiversitet. 16. Fremme fredelige, inkluderende og retfærdige samfund for at skabe bæredygtig udvikling. Sikre skabelsen af effektive, gennemsigtige og inkluderende institutioner på alle niveauer. 17. Styrke globalt samarbejde for bæredygtig udvikling og mulighederne for implementering af dette. Noter: 1) Bæredygtighedsmålene beskrives nærmere gennem 169 delmål i FN-dokumentet Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development. (A/Res/70/1. Oversættelse til dansk: se udvalg_delegationer_kommissioner/udvalg/udenrigsudvalget/ 2) I ovennævnte dokument (præamblen) præsenteres 2030 dagsordenen overordnet som en handlingsplan for People, Planet and Prosperity, Peace and Partnerhip ( de 5 P er ). 10

11 3 Det kan gøres endnu bedre. Aftalen om Verdensmålene er på mange måder ambitiøs, men som tidligere antydet er der også væsentlige områder og problematikker, som ikke indgår i Verdensmålene og som gør, at der kan være behov for en videreudvikling af tænkningen bag aftalen. FN-forbundet ser bl.a. følgende temaer som kræver opmærksomhed: i. Der bør arbejdes videre med begrebet vækst, herunder økonomisk vækst. De 17 Verdensmål skal opfattes som en udelelig helhed. Ikke desto mindre tilbagestår et behov for at reflektere over, hvordan verdenssamfundet år efter år - med en særlig øget økonomisk vækst de seneste årtier - har kunnet bringe civilisationen stadig nærmere en systemkrise. Et sådant arbejde bør gribes an parallelt med bestræbelser på udvikling af en ny vækstmodel, der undersøger betydningen af at understøtte det enkelte menneskes potentialer, inkluderende og demokratiske fællesskaber og et samfundssystem i ligevægt og med respekt for de planetariske grænser. En sådan model skal også sætte fokus på en begrænsning af ulighed såvel nationalt som globalt. FN-forbundet vil således arbejde for, at der udvikles en bredere forståelse for, hvad bæredygtig økonomi er og behovet for udvikling af vækstbegrebet - herunder mulige grænser for vækst. ii. Der bør sættes fokus på, at klodens økosystemer skal rumme en større befolkning FN vurderer i 2015-udgaven af rapporten World Population Prospects, at verdens befolkning vil stige til 9,7 mia. i 2050 og til 11,2 mia. i Der er således udsigt til en markant stigning i forhold til de ca. 7 mia. mennesker, der bebor kloden i dag. Stigningen må forventes at medføre et yderligere pres på klodens ressourcer. Da de 17 mål samlet set lægger op til en vision om, at klodens befolkning allerede i 2030 vil opleve et væsentligt løft i materiel velstand og livsvilkår, afspejler aftalen indirekte et ønske om en stadig større middelklasse. En middelklasse, der sandsynligvis ønsker at leve på samme måde som middelklassen i de rigere lande, hvis livsstil i dag lægger et enormt pres på klodens ressourcer. Det havde derfor været hensigtsmæssigt, hvis aftalen i højere grad havde forholdt sig til forskellige værdier for det gode liv, så forbilledet ikke nødvendigvis refererer til den livsstil, som i dag repræsenteres af de velstående, rige lande. 11

12 iii. Det idérige og handlingsorienterede civilsamfund bør være mere synligt og nærværende. Af bæredygtighedsaftalen fremgår det, at landenes regeringer har det primære ansvar for opfølgning på og implementering af målene. I en FN-aftale er det naturligt at fremhæve regeringernes ansvar, da det er regeringerne, der i princippet indgår aftalen. Alligevel ville aftalen have vundet ved i højere grad at have forholdt sig til lokale miljøers og civilsamfunds aktive medspil for udvikling og udbredelse af lokale bæredygtighedsinitiativer - helt i forlængelse af FN's egen Lokal Agenda21-dagsorden fra Rio-topmødet i I lokalsamfund og i byer/kommuner er der ambitiøse projekter i gang, som kan udgøre en inspiration for og erfaringsudveksling med andre områder, hvilket kan øge tempoet for den nødvendige omstillingsproces. iv. Der bør internationalt og på tværs af landegrænser fokuseres på, hvorvidt nationerne er forberedte på og motiveret til den nye bæredygtighedsdagsorden Trods aktivt medspil og forventet medejerskab kan det formodes, at beslutningen om den langsigtede bæredygtighedsaftale frem til 2030 ikke vil blive efterlevet af alle medlemslandes regeringer. I mange tilfælde vil der være behov for, at regeringer i de enkelte lande bliver presset af kræfter i erhvervsliv og civilsamfundsorganisationer, der går ind for bæredygtighedsdagsordenen. Der forestår således en vanskelig opgave, især i lande med politisk undertrykkelse, med at understøtte de respektive civil-samfunds forudsætninger for at kunne samarbejde med og øve indflydelse på medlemslandene i arbejdet med den egentlige implementering af de nye mål. v. Der skal arbejdes på at sikre en effektiv ramme til at følge op på gennemførelsen af Verdensmålene Til at støtte denne nationale implementering, skal sikres en effektiv institutionel ramme i regi af FN, hvor landene kan fremlægge og diskutere fremskridt og tilbageslag og hvor de ikkestatslige aktører har ret til og mulighed for at medvirke. En sådan ramme skabes på baggrund af erfaringerne med Universal Periodic Review - processen, etab-leret i forbindelse med FN s Menneskerettighedsråd. UPR-processen er en peer -review -mekanisme, hvor landene afrapporter overholdelsen af menneskerettighederne, og hvor andre lande og aktører kan komme med forslag til forbedringer. 12

13 vi. High Level Political Forum (HLPF) bør støttes i dets opgave at følge op på implementeringen af Verdensmålene. En aftale med 17 mål opdelt i 169 delmål er indgået og foreligger, men implementering af målene og en opfølgning med fokus på, om så det globale samfund bevæger sig i den ønskede retning, er ikke en enkel opgave. Først og fremmest pågår et arbejde med at udvikle opfølgningsindikatorer for de forskellige mål. Data-grundlaget skal etableres for at sikre kvalitet i opfølgningsproceduren. FN-organet High Level Political Forum (HLPF), der blev oprettet som en del af Rio+20-aftalen, spiller en vigtig rolle i opfølgningen på gennemførelsen af de 17 mål. Det er dog fortsat usikkert, hvordan HLPF's mandat vil blive udfyldt i praksis. Det er intentionen, at civilsamfundet skal have mulighed for en mere aktiv prægning af HLPF's dagsorden, end tilfældet var med forgængeren Commission of Sustainable Development. Om det kan realiseres i praksis - og i hvor høj grad - vil fremtiden vise. I hvert fald bør HLPF's udvikling og rolle understøttes og følges nøje i det videre forløb med den nye bæredygtighedsdagsorden. 4 Afsluttende sammenfattende kommentar til den nye bæredygtighedsaftale "Transforming our World" Vedtagelsen af FN's nye 17 globale bæredygtighedsmål er et resultat af en række kompromiser mellem de mange interesser og positioner FN's medlemslande imellem og globalt. FN s medlemslande har med deres tilslutning til aftalen forpligtet sig til at påtage sig såvel et nationalt som et internationalt ansvar for at indfri de 17 mål. Med aftalen anerkendes det også, at en bæredygtig udvikling forudsætter en sammenhængende global indsats på tværs af temaer og aktører for at sikre en omstilling til et bæredygtig samfund. Bæredygtighedsaftalen udgør et godt afsæt til at udvikle en global bevidsthed om vores indbyrdes afhængighed på denne planet, ikke kun en afhængighed, der omfatter jordens folk, men også i forholdet mellem menneske og natur. Samtidig er FN-forbundet opmærksom på, at der fortsat kan være behov for at arbejde med den forståelse, der omkredser de 17 mål, hvilket fx kommer til udtryk ved usikkerheden omkring indholdet af vækstbegrebet i aftalen. 13

14 FN-forbundet vil med afsæt i de 17 verdensmål arbejde for at skabe forståelse for det enkelte menneskes potentiale i et globalt fællesskab og for en klar bevidsthed om det fælles ansvar for klodens tilstand, som går videre end national identitet og konkurrence mellem nationerne. Den vision, som FN blev født med i 1945, må suppleres med en global respekt for planetens grænser og den sociale sammenhængskraft som afgørende forudsætninger for fred i verden. Dette kan realiseres dels gennem tæt samarbejde med internationale og danske civilsamfundsorganisationer, dels via oplysningstiltag, der sigter på at involvere den bredere befolkning i implementeringen af de 17 mål. FN-forbundet ønsker kort sagt med afsæt i Verdensmålene at bidrage til at udvikle en global bæredygtig bevidsthed, hvor der fokuseres på den samlede civilisation og den fælles klode i modsætning til mere kortsigtede interesser med national og/eller sektormæssig forankring. FN-forbundets vision er en verden, hvor konflikter løses i globalt fællesskab uden anvendelse af vold; hvor ekstrem fattigdom er afskaffet og lige muligheder og bæredygtighed styrer verdensøkonomien; hvor universelle menneskerettigheder respekteres og overholdes, og hvor vores fælles miljø og naturressourcer forvaltes bæredygtigt. 14

15 15

16 Fordi vi tror på globalt ansvar. facebook.com/fnforbundet.dk 16

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING MILJØSTRATEGISK ÅRSMØDE 2015 2030- DAGSORDENEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - De 17 nye Verdensmål, FN s rolle og civilsamfundets muligheder Aalborg Universitet - København 23. 24. november 2015 Lars Josephsen

Læs mere

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? FNs Verdensmål Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer? Hurtigt overblik I september 2015 vedtog alle lande i FN 17 nye bæredygtighedsmål, som skal

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning.

Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder. Bæredygtig udvikling. Menneskerettigheder. Fred og konfliktløsning. FN-FORBUNDETS STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016 2018 Ramme for FN-forbundets arbejde Indledning Politiske fokusområder Bæredygtig udvikling SIDE 3 SIDE 3 SIDE 4 Menneskerettigheder Fred og konfliktløsning

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Sønderborg som bæredygtig læringsby

Sønderborg som bæredygtig læringsby Sønderborg som bæredygtig læringsby Fo annels e Po U Vi rk er somhed r eninge r M bor r g er ed dd ar b ejde e M ed re - UNESCO Sustainable Learning City li t ik e r e Sønderborg Kommunes borgmester om

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

Det store globale ressource-billede

Det store globale ressource-billede Det store globale ressource-billede Titel. 10. September 2015 Jarl Krausing CONCITO Fjernvarmeindustriens årsmøde 2015 Jarl Krausing CONCITO Danmarks grønne tænketank jk@concito.dk www.concito.dk CONCITO

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 398 Offentligt. Teknisk gennemgang Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 398 Offentligt ttelse, billedet agerst. Teknisk gennemgang Mikkel Aarø-Hansen, Miljøministeriet, International Miljødirektør Henrik Bramsen Hahn, Udenrigsministeriet,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1

FN s Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, artikel 1 STRATEGI 2017-2020 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. FN s Verdenserklæringen

Læs mere

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling

92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling 92-gruppens kommentarer til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling Hermed fremsendes 92-gruppens kommentarer til regeringens forslag til Danmarks strategi for bæredygtig udvikling "Udvikling med omtanke

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen.

Frivillighed og aktivisme Vi bygger al vores arbejde på frivillighed, hvor det er aktivisterne der bærer og udvikler bevægelsen. Afrika Kontakt Strategi 2016-2020 De sidste to år har Afrika Kontakt gennemgået store forandringer. Aktivister og sekretariat har arbejdet hårdt for at opnå målene sat i strategien for 2013-2015. Vi har

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

12. november 2013. Medarbejderdreven innovation og arbejdsmiljø

12. november 2013. Medarbejderdreven innovation og arbejdsmiljø 12. november 2013 Medarbejderdreven innovation og arbejdsmiljø 1 Overforbrug Der skal 3-4 ekstra planeter som Jorden til for at forsyne resten af verdens befolkning med en levestandard som den europæiske.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi.

Danmarks Statistik har med stor interesse læst Verden Udkast Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi. Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Til Udenrigsministeriet Tlf. 39 17 39 17 CVR 17150413 dst@dst.dk www.dst.dk 29. juli 2016 Høringssvar til Verden 2030 Udkast Danmarks udviklingspolitiske

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling BALANCE AKTEN Nordisk samarbejde om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Et projekt fra Idébanken, Ekocentrum og Øko-net til FN s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling 2005-2014 Vil I være med i

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 28.2.2012 ARBEJDSDOKUMENT om forberedelserne op til Rio+20-topmødet interparlamentarisk udvalgsmøde med deltagelse af Europa-Parlamentet

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger

Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Bæredygtighed de mange forskellige tolkninger Finn Arler Institut for Planlægning Aalborg Universitet Hvorfor har bæredygtighed været et centralt tema siden 1960 erne? Hvad med bæredygtig udvikling?

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund

PFA S CR-STRATEGI Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 Investering i et bæredygtigt samfund PFA S CR-STRATEGI 2017-2020 INVESTERING I ET BÆREDYGTIGT SAMFUND For PFA er det en grundlæggende del af forretningsmodellen at tage et medansvar

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Retsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 4. maj 2011./. Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra Videnskabsudvalgets

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

UOPSÆTTELIG BESLUTNING

UOPSÆTTELIG BESLUTNING DEN EURO-LATINAMERIKANSKE PARLAMENTARISKE FORSAMLING UOPSÆTTELIG BESLUTNING om EU's og Latinamerikas stilling til spørgsmål om klima og klimaforandringer i forbindelse med klimatopmødet 2015 i Paris (COP

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere