Ned med den etniske barriere!

Transkript

1 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 3 / maj / 2002 Ned med den etniske barriere! P-piller og kønsforstyrrede fisk

2 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Højskole volume 34 / nummer 3 / maj / 2002 DFH s studiestruktur under omstøbning - fokus på fleksibilitet, samspil og fagintegration Foto: JM Det farmaceutiske arbejdsfelt er i en accelererende udvikling med nye forgreninger og fagintegrationer. Som det akademiske flagskib i dette farvand med høj bølgegang og stærke strømme må DFH manøvrere med klart udsyn og stor fleksibilitet. Forskningsmæssigt er DFH i god udvikling med vægten lagt på basal lægemiddelforskning. I vores faglige omverden ender forskningsdebatten alt for ofte i et blokerende spændingsfelt, hvor den fri grundforskning og anvendt forskning anføres som eneste alternativer. DFH s målrettede basalforskning trives og udvikler sig typisk i de spændende grænsefelter mellem traditionelle fagområder. Det er her innovativ lægemiddelforskning finder frodig grobund. I forrige nummer af Plexus omtaltes etableringen af Drug Research Academy ved DFH. Denne erhvervsrettede forskerskole vil danne ramme om mange nye og spændende initiativer med hensyn til ph.d.-uddannelsen. Der er her skabt mulighed for aktivering af synergieffekter mellem forskningen i medicinindustrien og på DFH til glæde for de involverede ph.d.- studerende og de ganske mange juniorforskere, som bliver tilknyttet Drug Research Academy. Nu gælder det for alvor studiestrukturen for kandidatuddannelsen. Krav om faglig udvikling og fornyelse kombineres nu med et voksende behov for nye valgmulighed er og modeller for samspil med andre uddannelser. I den universitære verden er 3+2 modellen for alvor ved at slå igennem. Det indebærer, at kandidatgraden opnås efter 3 års bacheloruddannelse suppleret med en 2-årig kandidatoverbygning. For DFH vil bachelorgraden næppe få nævneværdig betydning som afslutning på en erhvervsrettet uddannelse, men vil danne platform for kandidatoverbygningen, som formentlig vil forløbe efter forskellige spor. Det vil indebære, at langt hovedparten af de studerende ved DFH vil stile mod en bred kandidatuddannelse af den kategori, vi kender i dag, men med en ikke ubetydelig grad af faglig specialisering. Jeg tror at en sådan specialisering, vil have stor værdi for hver enkelt studerende, som i endnu højere grad skal være bevidst med hensyn til eget talent og tyngdepunkt for faglig interesse. Men desuden vil bachelorgraden kunne benyttes som springbræt for de studerende, som ønsker en kandidatoverbygning ved en anden universitær institution, og endvidere som landingsbane for udefra kommende bachelorer, som ønsker en kandidatoverbygning ved DFH. Studienævnet har også fået til opgave at arbejde med udviklingen af en særlig farmaceutisk rettet kandidatoverbygning tilpasset disse udefra kommende bachelorer. Det giver nye perspektiver for fagkombinationer, og jeg nærer ikke tvivl om, at kandidater med fikst og utraditionelt sammensatte uddannelser kan blive meget attraktive medarbejdere både i erhvervslivet og i den offentlige sektor. DFH er også i færd med at støbe de første modeller til masteruddannelser. Disse uddannelser er karakteriseret ved at være åbne for et bredt spektrum af ansøgere, som skal opfylde visse krav til uddannelse og ansættelsesforhold. På det farmaceutiske område, som er karakteriseret ved en høj grad af fagintegration, vil der være mange muligheder for sammenstykning af uddannelsesenheder til masteruddannelser med spændende fagprofiler. Der er taget hul på et nyt kapitel af den farmaceutiske uddannelsesproces, hvor kun fantasien sætter grænser. Det er velkendt, at vi har taget de første skridt i forsøget på at ændre vores navn fra Højskole til Universitet. Dette spørgsmål er af stor betydning ikke alene for rekrutteringen af nye studerende til DFH. Det vil også være et væsentligt element i opfattelsen blandt bachelorer på andre universiteter af DFH som en interessant udbyder af kandidatoverbygninger. Povl Krogsgaard-Larsen, Rektor 2

3 Indhold Ned med den etniske barriere! Isolation, assimilation eller integration på DFH? Sikkerhed til alle P-piller og kønsforstyrrede fisk Rensningsanlægs bidrag til østrogene stoffer i det danske vandmiljø EPSA-kongres i Kroatien Traineeship ved IEASTE Kemi til hverdag og fest Pinse 2002 i Uppsala Hollandsk besøg Kommunikationskursus for stud.pharm.er Ny studieordning på DFH DFH-Cup: Og det skete i de dage! Farma-hvaffor-noget? Brug HighWire flere elektroniske tidsskrifter tilgængelige på nettet Nyt fra DSR Plexus nummer 3 maj 2002 volume 34: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Højskole / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@dfh.dk Redaktionsudvalg: Bente Gammelgaard (A), Laila Launsø (S), Flemming Steen Jørgensen (M), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Anne Zimmerman (stud.), Bente Helgeneseth (stud.), Charlotte Adrian (F), Anne Sørensen (U) (sekretær) / Forsidefoto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik / grafisk design MDD Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer af Plexus er 16. august udkommer 30. august./ Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Højskolens mening. / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Anne Sørensen: ans@dfh.dk. / ISSN: Annoncer: ADVICE DK ApS, Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf , salg@advice.dk 3

4 Ned med den etniske barriere! Der er intet usædvanligt i at samle sig i grupper og have sine foretrukne frokostkammerater i Højskolens kantine. Men ligesom det ville være iøjnefaldende, hvis mænd og kvinder samlede sig i grupper bestående udelukkende af mænd hhv. kvinder, er det også iøjnefaldende, at en af grupperne i kantinen udelukkende består af studerende af anden etnisk oprindelse end nordisk. Lise Penter Madsen, journalist Iøjnefaldende ja, men også et problem? Kun hvis det er et udtryk for, at man ikke ønsker at have med hinanden at gøre. Eller hvis grupperingerne opfattes sådan. Det kom bag på Mamuna Khan, Asiya Ugur og Hussein Sabtiy, at det blandt etniske danskere blev opfattet lettere provokerende, at studerende fra Mellemøsten, Iran, Irak, Pakistan og Tyrkiet altid samler sig i en gruppe for sig selv i kantinen. Spørgsmålet om etnisk betingede gruppedannelser kom frem på DFH-dagen den 22. februar i forbindelse med paneldebatten om integration på DFH. Svært at blive accepteret i danske grupper Behzad Ghorbani, medlem af Konsistorium, Studienævnet og i bestyrelsen ved Institut for Medicinalkemi samlede Hussein Sabtiy, Mamuna Khan og Asiya Ugur for at tage tråden op i Plexus. De er alle fire muslimer. Det er ikke fordi, vi ikke vil have noget med etniske danskere at gøre, at vi sætter os sammen. Det er bare blevet sådan. Som noget helt naturligt sætter man sig ubevidst hos dem, man kender godt, siger Mamuna Khan. Jeg tror, at en væsentlig årsag til den udvikling er, at det har været svært at blive accepteret i de danske grupper, siger hun. Asiya Ugur og Hussein Sabtiy er enige. De understreger alle, at de i det følgende kun repræsenterer sig selv og ikke taler på vegne af samtlige studerende af anden etnisk oprindelse. Specielt kan gruppen af Højskolens fremmedsprogede, (som er studerende med udenlandsk baggrund, der er bosat i Danmark på så sent et tidspunkt, at de ikke har gennemgået et almindeligt dansk/nordisk uddannelsesforløb) have helt andre problemer og erfaringer. Desuden vil de nødig puste problemerne større op, end de er. De oplever god kontakt med mange af deres danske medstuderende, men de har alle personligt erfaret, at der er en barriere mellem danskere og nydanskere på DFH, og den vil de gerne bidrage til at rive ned, inden den bliver uigennemtrængelig. Ingen øl-tvang Behzad Ghorbani har fortrinsvis erfaret barrieren, som én han kan observere i kantinen. Han har ikke haft problemer med at blive accepteret blandt etniske danskere, og han har deltaget på lige fod med andre. Han har en teori om, at når studerende med anden etnisk baggrund end dansk oplever sig lukket ude af det større fællesskab, så skyldes det blandt andet, at de ikke selv har forsøgt at gøre en ekstra indsats allerede fra studiestart. Det er et faktum, at studerende af anden etnisk oprindelse end dansk kun i beskedent omfang deltager i sociale aktiviteter, fordi arrangementerne ofte indebærer øldrikning, hvilket ikke harmonerer med islam. Men man kan jo godt gå i fredagsbaren uden at nogen tvinger én til at drikke alkohol, påpeger han. Det har Asiya Ugur prøvet. Jeg var god nok, når jeg deltog i de sociale aktiviteter, hvilket jeg virkelig gjorde meget ud af de første to år for ikke at blive isoleret. Jeg drikker ikke alkohol, men jeg gik med i fredagsbar, og folk var da også venlige og talte med mig. Men så snart det kom til det faglige - når vi skulle danne grupper i forbindelse med øvelser og projekter, var jeg ikke velkommen, siger hun. Vi har allerede en jyde, en nordmand og en svensker! 4 Nu er Asiya Ugur ikke typen, der dukker nakken, og hun har forsøgt at råbe op. Hun husker bl.a. en episode, hvor hun og fire andre nydanskere stod tilbage, efter at de andre havde dannet deres grupper. Det var som om, de tog for givet, at så ville vi fire bare danne gruppe. Men jeg protesterede. Asiya Ugur ønskede ikke en opdeling af dem og os, og ved faglærerens mellemkomst lykkedes det, at få to fordelt i grupperne de resterende to slog sig sammen. Men det var meget modstræbende, at man tog imod os, og det var kun fordi læreren opfordrede til det. Der var sågar en gruppe, der sagde, at de allerede havde en jyde, en nord-

5 Mamuna Khan, 22 år, 3. årgang. Er født og opvokset i Danmark, men er af pakistansk oprindelse. Asiya Ugur, 23 år, 5. årgang. Er af tyrkisk oprindelse og kom til Danmark, da hun var et år. Hussein Sabtiy, 23 år, 4. årgang og af irakisk oprindelse og kom til Danmark som syvårig. Behzad Ghorbani, 23 år, 4. årgang og af iransk oprindelse. Kom til Danmark som femårig. Sidder i Konsistorium, Studienævnet og i bestyrelsen ved Institut for Medicinalkemi 5

6 Det er os, der er minoriteten. Majoriteten bør også gøre en indsats. mand og en svensker i deres gruppe, så de mente ikke, at de skulle have flere. Jeg var chokeret, siger Asiya Ugur. Indsats af majoriteten efterlyses Det store spørgsmål lyder hvorfor det af og til er på den måde. Skyldes det religion, kultur, adfærd, hudfarve eller noget helt syvende? I hvert fald kan det ikke forklares med, at niveauet af de faglige præstationer er forskellige, slår Behzad Ghorbani fast. Min erfaring er, at studerende med anden etnisk baggrund end dansk klarer sig mindst lige så godt som etniske danskere. Og det tror han, at alle er klar over. Han afprøver sin teori igen: Tror I ikke, besværlighederne er opstået, fordi I ikke har gjort lige det ekstra, der skal til for at være med? Jamen, mit eget eksempel viser jo, at det ikke nyttede. Jeg vil accepteres både socialt og fagligt, ellers kan det være lige meget, siger Asiya Ugur. Og Mamuna Khan: Det er klart, at man på et tidspunkt bliver træt af at prøve. Og det kan da heller ikke være rigtigt, at det altid er os med anden etnisk baggrund, der skal gøre en ekstra indsats. Det er os, der er minoriteten. Majoriteten bør også gøre en indsats. Jeg har aldrig oplevet en dansk gruppe henvende sig til en studerende af anden etnisk baggrund for at spørge, om vedkommende ville være med i deres gruppe. Det er altid personen med indvandrerbaggrund, der skal henvende sig. Ædruelig julefrokost Behzad Ghorbani vender tilbage til spørgsmålet om muslimske studerendes fravær ved sociale aktiviteter. Som f.eks. julefrokosterne, hvor man har lejlighed til at lære hinanden bedre at kende. Man kan jo gå, når spisningen er overstået og folk begynder at blive fulde, hvis man synes, de bliver underlige, siger han. Den køber Mamuna Khan ikke. Hvor sjovt er det at deltage i en julefrokost, og så pludselig tage sit tøj og gå. Så får man øjne og spørgsmål om, hvorfor går du nu? Så vil jeg hellere helt lade være med at deltage. Men jeg deltager da i andre aktiviteter, når jeg har en forventning om, at jeg vil finde dem sjove, hyggelige eller lærerige, siger hun. Hussein Sabtiy har prøvet at deltage i en julefrokost og gå før tiden. Det var helt fint. Holdkammeraterne vidste, hvad jeg stod for, og de stillede ikke spørgsmål. Men forståelse og imødekommenhed mødte han ikke på 1. årgang. Der prøvede han igen og igen forgæves at blive en del af holdet. Til gengæld oplevede han på 2. årgang, da han fik nye holdkammerater, en helt anden velvillighed. Jeg skulle ikke komme til dem. De spurgte mig, om jeg ville være med i deres gruppe. Jeg blev virkelig glad. Siden er det gået fremad. Jeg tror, at barrieren på 1. årgang ikke handlede så meget om, at jeg var af anden etnisk baggrund, eller i hvert fald lige så meget handlede om, at der er nogle mennesker, man kan med, og nogle man ikke kan med, siger Hussein Sabtiy. Tørklæde Asiya Ugur har erfaret det samme som Hussein Sabtiy. På det nye hold mødte hun større imødekommenhed. Men hun synes, det er svært at glemme, at de få etnisk danske piger hun talte godt med de første par år, ikke længere udviste helt samme imødekommenhed, da hun for to år siden begyndte at gå med tørklæde. Det mystiske var, at nogle af dem, som aldrig tidligere havde henvendt sig til mig, pludselig viste interesse, og spurgte hvorfor jeg var begyndt at gå med tørklæde. Man kan selvfølgelig vælge at betragte det positivt, at de var nysgerrige og skabte kontakt, men jeg opfattede det bare på en anden måde. Jeg var ked af, at de ikke havde haft lyst til at henvende sig tidligere, men allermest ked af, at de piger, som jeg troede, var mine venner, pludselig lukkede af. Fuldemandshumor Behzad Ghorbani er den eneste af de fire, der kan finde på at drikke en øl i ny og næ. Han er også den eneste af de fire, der ikke synes at have haft problemer med at blive integreret på DFH. Hænger de to ting sammen? Drikker man øl, er man inde i varmen? 6

7 Tror I ikke, besværlighederne er opstået, fordi I ikke har gjort lige det ekstra, der skal til for at være med? Jeg tror snarere, det er fordi, jeg har deltaget i alle sociale aktiviteter og på den måde har lært folk godt at kende og de mig. Jeg indgår helt naturligt i fællesskabet det sociale såvel som det faglige, siger han. Men jeg vil ikke være med, når folk drikker, siger Mamuna Khan. Ikke fordi jeg ikke må. Jeg tror kun, det er ganske få kvindelige muslimske studerende, hvis forældre decideret har forbudt dem at deltage. Men jeg forstår simpelthen ikke folks humor, når de bliver fulde. Asiya Ugur har oplevet at have talt med danske studerende ved en festlig lejlighed, hvor der er blevet drukket. Næste dag er det som om, samtalerne aldrig har fundet sted. Om det er fordi folk ikke kan huske dem, fordi de har været for fulde, eller om det skyldes hæmninger, kan Asiya Ugur af gode grunde ikke afgøre. Faktum er, at hun ikke i længden synes, det er sjovt at være sammen med fulde danskere, når man ikke selv drikker. Nydanske rusvejledere Mamuna Khan kender to kvindelige studerende begge muslimer der gerne vil være rusvejledere, men de har hørt, at det kræves, at man drikker. Sludder og vrøvl, siger Behzad Ghorbani. Sig til dem, at de skal søge. Jeg er sikker på, at Studievejledningen vil se meget velvilligt på deres ansøgninger. Hvis de ikke kan blive rusvejledere, går det stik imod Studieadministrationens hensigtserklæringer. Hvis der er problemer, vil jeg gerne kigge på sagen, siger han. De fire er enige om, at det vil være en god idé med rusvejledere af anden etnisk oprindelse end dansk, så de nye nydanske studerende ikke skal føle sig som Palle alene i verden. Men de fire debattører er også bevidste om, at danske studerende kan føle det som en trussel at nu kommer de muslimske nydanskere og vil lave om på det hele. Vi ønsker jo ikke at ødelægge noget for nogen. Hvis andre synes, det er sjovt at drikke, skal de da have lov til det. Men det ville være dejligt, hvis en rustur kan give plads til både dem, der drikker og dem, der ikke gør, siger Mamuna Khan. Det vil der nok også være etniske danskere, der vil være glade for, indskyder Asiya Ugur, og fortæller, at fra hendes hold, var der to danske piger, der tog hjem før rusturen var slut, fordi de syntes, det gik for meget op i at drikke øl. Flere aktiviteter uden øldrikning som hovedformål vil hjælpe på integrationen. 7

8 Jeg var god nok, når jeg deltog i de sociale aktiviteter, hvilket jeg virkelig gjorde meget ud af de første to år for ikke at blive isoleret. De kollegiale organer Men ét er de sociale arrangementer. Noget andet er de kollegiale organer. Her finder vi kun én ikke-etnisk dansker, nemlig Behzad Ghorbani. Det skal ses i forhold til, at cirka 25 procent af de studerende på første årgang er af anden etnisk oprindelse end dansk. Mamuna Khans, Asiya Ugurs og Hussein Sabtiys forklaringer på, hvorfor de ikke er fagpolitisk aktive, er ikke meget anderledes end etniske danskeres: De har ikke tid på grund af erhvervsarbejde, fritidsaktiviteter o.s.v. Ingen af de fire har stiftet egen familie, men de fortæller, at der især blandt kvindelige studerende af mellemøstlig oprindelse er mange, der tidligt har stiftet egen familie, og at det selvfølgelig også har indflydelse på graden af fagpolitisk engagement. Jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg ikke benyttede mig af muligheden for at gøre min indflydelse gældende, da vi skulle beslutte, hvor den næste studietur går hen, siger Mamuna Khan. Jeg ville gerne have, at det skulle være et varmt sted. F.eks. Marokko, Spanien eller Italien. Men det blev Rusland, dvs. Moskva, og en af begrundelserne for valget var, at dér kan man få billig øl, siger hun. Medier og fodbold Helt overordnet er de fire enige om, at integrationsproblematikken udspringer af fordomme, som medierne har skabt. De bærer et meget stort ansvar, siger Hussein Sabtiy. Jeg talte f.eks. med en jyde og bornholmer, der hver især kom fra et område, hvor man aldrig havde haft indvandrere. De havde et billede af, at folk af anden etnisk oprindelse kun laver ballade og er voldelige. Det er klart, de får det billede af os, når de kun har haft medierne at hente informationer fra, siger han. Når de fire stiller op til denne artikel, er det fordi, de tror på, at det kan lade sig gøre at ændre på fordommene på DFH, og en af konklusionerne fra dagens diskussion er, at der skal være flere sociale arrangementer, hvor øldrikning ikke indgår som hovedbestanddel. For eksempel var der stort fremmøde af studerende af anden etnisk oprindelse, da studerende fra Højskolen for nylig afholdt DFHcup (fodboldstævne). Den slags må der gerne være mere af, siger de samstemmende. Jeg var meget positivt overrasket over, hvor mange der dukkede op, siger Hussein Sabtiy. Også piger med og uden tørklæder. Det var tilmed grænseoverskridende i positiv forstand for os drenge at opleve, at pigerne godt ville spille med på mix-hold, siger han. Mamuna Khan: Og i hvert fald viser den store deltagelse, at vi ikke har noget imod af være sammen med danskere. Det var en sjov dag. Huller i barrieren Behzad Ghorbani foreslår flere temadage, med et indhold, som interesserer både etniske og ikke-etniske danskere. For eksempel en debatdag om situationen i Mellemøsten. De fire foreslår endvidere, at faglærerne skal stå for at dele de studerende ind i grupper for at sikre en balanceret fordeling, hvor de studerende af anden etnisk oprindelse end dansk ikke føler sig tilsidesat. Endelig er de enige om, at det kunne bane bedre vej for integrationen, hvis der blandt rusvejlederne også er muslimske repræsentanter, så nye studerende føler, at de kan være med uden at skulle gå på kompromis med deres værdier. Man skal gøre, hvad man føler er korrekt. Det har jeg altid gjort. Jeg véd, hvad jeg står for, og hvad jeg kan præstere, siger Mamuna Khan. Jeg vil ikke spilde energi på, at gå og have det skidt med, at ikke alle kan acceptere mine værdier. Så vælger jeg hellere bare at være sammen med folk, der kan relatere sig til mig. Sådan er det vel for alle uanset etnisk oprindelse. Det skal dog på ingen måde forstås sådan, at hun stiller sig firkantet op. Hun er begyndt at sætte sig ved et andet bord i kantinen i håbet om, at andre vil følge hendes eksempel og på den måde medvirke til at skabe huller i barrieren. 8

9 Isolation, assimilation eller integration på DFH? Farah Diba Begum, stud.pharm. Under paneldebatten om integration i forbindelse med DFH-dagen den 22. februar oplevede jeg nogle emner/punkter om nydanskeres væremåde, som jeg gerne vil kommentere og uddybe mit syn på, i håbet om at det kan øge forståelsen for nydanske studerendes adfærd. Der er forhold, som trænger til at blive tydeliggjort, for at man overhovedet kan forstå denne gruppe af studerende, som efterhånden bliver større og større også på DFH (jeg tænker i den forbindelse på nydanske studerende med dansk studentereksamen, men med anden etnisk baggrund end dansk). Meningen med dette punkt på DFH-dagen var, at paneldeltagerne (heriblandt undertegnede) gennem fremlæggelse af deres positive såvel som negative oplevelser på DFH, skulle åbne for en diskussion om integration på DFH. Opfordringen blev fulgt, og allerede fra starten havde publikum spørgsmål klar, der kunne sætte gang i debatten. Det er en del af disse spørgsmål, jeg gerne her vil besvare uddybende. Sammenhold mellem etniske minoriteter? Farah Diba Begum: Jeg kan sådan set godt forstå, hvis nogle danskere mener, at der er noget i vejen med os nydanskere, når vi ikke deltager i festerne. Noget man hurtig bemærker, når man træder ind i kantinen på DFH, er en gruppe nydanskere, som sidder sammen ved et eller flere borde. Denne nydanske gruppe udgøres af en blanding af arabere, pakistanere, iranere, tyrkere m.fl.. Det betyder og det er vigtigt at understrege at denne gruppe af nydanskere som udgangspunkt har været fremmede over for hinanden. Men de har nogle fælles normer og ritualer, f.eks. Ramadanen, fester, kulturmønstre, myter og humor, som naturligt fører dem sammen i et fællesskab. Det betyder imidlertid ikke, at gruppen af nydanskere vil udelukke kontakt med de etniske danskere, der sidder ved de øvrige borde. Men for nydanskere er det et nødvendigt og et godt pusterum i en verden, hvor man er i mindretal fordi man nu engang er mere tryg ved de rammer, man er vant til. Det er altid godt at mødes i et fælles værdigrundlag. Det giver mod til at klare både hverdagens og omverdenens krav. Men det skal ikke forstås sådan, at vi opsøger hinanden og samler os i en gruppe. Det er vores netværk, der er skruet sådan sammen, at lærer man først én at kende, så kommer man automatisk til at lære andre, forbundet med denne person at kende, og det medfører, at man hurtigt kommer i kontakt med de øvrige nydanskere på Højskolen. Mange af disse to-sprogede nydanskere har ikke rødder i samme nationalitet, og taler derfor ikke samme andetsprog. Deres fællesskab er derfor ikke forbundet med nationalitet. Det er derimod kulturelle værdier, der fører til fællesskabet. Gruppearbejde Faglige gruppedannelser kan være styret af egne valg, men kan også opstå fordi der ikke er andre muligheder. Jeg selv har oplevede tre forskellige former for gruppedannelser, der involverer nydanskere, i løbet af min tid på DFH. Det er med udgangspunkt i disse erfaringer, jeg vil bidrage til diskussion af gruppearbejde i al almindelighed. Her skal det understreges, at mine oplevelser ikke er generaliserbare, og når jeg hovedsagelig belyser de negative aspekter, er det fordi, det er dem, man må kigge nærmere på, hvis arbejdsklimaet skal forbedres. 9

10 Isolation, assimilation eller integration på DFH? 1. I grupper bestående af udelukkende nydanskere kommer der ofte nogle meninger og holdninger frem, som giver nye interessante aspekter og synsvinkler, der kommer til udtryk på baggrund af gruppemedlemmernes fælles kulturelle baggrund og erfaringer. Men denne form for fagligt gruppearbejde kan også føre til ensartethed og kan resultere i en uhensigtsmæssig mangel på debat. Alt i alt mener jeg ikke, at det er positivt med rene faglige grupper af nydanskere. 2. I en blandet gruppe er der mulighed for at få flere synsvinkler frem på en given opgave forudsat man ikke internt i gruppen uddelegerer så meget af arbejdet, at det fører til interne gruppedannelser, med risiko for at nydanskerne bliver tilsidesat, og derfor må danne deres egen gruppe i gruppen. Sker dette, er det ikke fordi nydanskere ikke kan eller vil samarbejde, men snarere fordi fordelingen af arbejdet sker hen over hovedet på nogle, og dermed ikke på en hensigtsmæssig og demokratisk facon. Det kan i værste fald medføre, at nydanskerne bliver sat til at udarbejde den del af projektet, som ikke får indflydelse på projektets overordnede linjer. Er det tilfældet, starter en adskillelse internt i gruppen. 3. I en gruppe med danskere og ét nydansk medlem, sker der hurtig en rollefordeling i gruppen, således at nydanskeren ofte kommer ud på et sidespor hvilket sædvanligvis medfører, at nydanskerens forslag overhøres. Med til rollefordelingen hører, at alle hurtigt finder ud af, hvem der har lov til at dominere, og hvem der bare skal sidde og være med. Her oplever man som nydansker let at blive tilsidesat og reduceret til at være med. Problemet er mangel på diskussion i gruppen. Jeg tror, at mange uoverensstemmelser kunne undgås, hvis der i forbindelse med gruppearbejde blev indført en midtvejsevaluering, hvor man kunne søge at afdække spørgsmål som: Hvordan er gruppearbejdet forløbet? Hvad er det næste mål? Hvor ligger ambitionsniveauet hos alle i gruppen? Hvordan kan vi forbedre gruppearbejdet, så alle er med og tilfredse? Er der nogen, der har noget på hjerte? - Og så i øvrigt se kritisk på den hidtidige rollefordeling og eventuelt omfordele rollerne. Spil med åbne kort Jeg er udmærket klar over, at danskere i danske grupper kan blive tilsidesat. Men her gælder det i højere grad, at disse selv vælger at blive tilsidesat. Nydanskere, som gerne vil bidrage aktivt til gruppens arbejde, skal ikke sættes til at udarbejde f.eks. statistikken, hvis baggrunden er, at den er mindre relevant for projektets overordnede linier. Budskabet må være, at de som sidder og bider sig i læben, og som oftest venter til det bliver for sent, skal spille med åbne kort fra starten. Jeg ønsker kun, at der fremover vil være en øget forståelse for hinandens måder at handle på. Også når der bliver råbt højt! Rygtet vil vide, at der er rene danske grupper, som ikke er interesseret i at medtage nydanskere i gruppen.. Alligevel er jeg af den opfattelse, at de studerende principielt selv bør danne de faglige grupper. Nydanskere og danskere bør selv aktivt opsøge hinanden og udvise interesse for at danne grupper. Kun hvor man gentagne gange oplever tilsidesættelse af én eller flere nydanskere, bør underviseren komme ind som en nødløsning i forbindelse med gruppedannelsen. Hvorfor er nydanskerne ikke med til festerne? Hvorfor deltager nydanskere ikke i de fester, der arrangeres på Højskolen? Er det fordi, de ikke kan lide danskere? Synes de ikke, at man kan have det sjovt sammen? Jeg kan sådan set godt forstå, hvis nogle danskere mener, at der er noget i vejen med os nydanskere, når vi ikke deltager i festerne. Men der er for os flere vægtige grunde til ikke at deltage i arrangementer/fester. De fleste drikker hverken øl eller spiritus af principielle eller religiøse årsager. Det er lidt svært som ædru at have det sjovt med folk, som drikker sig fulde og næste dag måske har glemt, hvad de har sagt eller gjort. Hertil kommer en grund, som jeg ved kan virke svært forståelig for etniske danskere: At forældrenes meninger og holdninger kan spille en rolle for det sociale liv for en universitetsstuderende. Vore forældre er ikke glade for, at vi deltager i fester, hvor alkohol har en høj prioritet. For mit vedkommende synes jeg ikke, det er umagen værd først at diskutere med mine forældre for derefter at komme til en fest, der ikke lever op til mine forventninger. Vores kulturfester starter i øvrigt tidligt og slutter tidligt. Alkohol er slet ikke på tale. Hvad angår festlige arrangementer eller arrangementer i al almindelighed på Højskolen, må vi bidrage mere med vores kultur. Man kunne eksempelvis tage initiativ til fælles sportslige og kulturelle arrangementer. Hvad med at invitere Danmarks fjerde mest populære mand Nazar Khader? Alle parter må bidrage med noget, for at et møde kan blive konstruktivt. Vi må acceptere hinandens forskelligheder, for der er altid noget, man kan lære af andre, samtidig med at man lærer fra sig. Jeg tror, at vi hver især inderst inde godt ved, hvad der skal til for at opnå bedre resultater. 10

11 Sikkerhed til alle Højskolens nye sikkerhedskompendium udleveres til alle studerende og ansatte Jesper Munck Sidste hånd er netop lagt på en revideret og udvidet udgave af Højskolens sikkerhedskompendium, som dels udgør undervisningsmaterialet til det obligatoriske sikkerhedskursus på 1. semester, dels er en håndbog for både studerende og ansatte i forbindelse med alt laboratoriearbejde i studieforløbet. Endelig har kompendiet det formål at inspirere øvelsesansvarlige til at koordinere sikkerhedsregler, beskrivelser i øvelsesvejledninger og den mundtlige gennemgang i laboratoriet. Udarbejdelsen af kompendiet er foretaget under medvirken af repræsentanter for de studerende samt repræsentanter for institutterne Dækker hele studieforløbet Med et sikkerhedskompendium, der nu dækker hele studieforløbet, signalerer Højskolen at sikkerhed og arbejdsmiljø er vigtige elementer i omgangen med kemiske og biologiske forbindelser. Samtidig sikres en mere rationel ajourføring (en 3.-udgave forventes i foråret 2003), og der er skabt bedre forudsætninger for ensartede retningslinier i undervisningen. Højskolen anser kompendiet for at være et nyttigt værktøj, som fortjener at komme en bredere gruppe til gavn. Derfor er det blevet besluttet, at alle studerende og ansatte kan få et gratis eksemplar. De studerende kan afhente et eksemplar af kompendiet i DSR s bogsalg, mens institutterne kan rekvirere det nødvendige antal eksemplarer ved henvendelse til DSR s forlag. Fremover forventes kompendiet udleveret til kommende 1. års studerende. Farmaceuter og sikkerhed - Jeg vil på det kraftigste opfordre alle studerende til at hente kompendiet og læse det, udtaler stud.pharm. Tove Kristiansen, der som studenterrepræsentant har medvirket til udarbejdelsen. - Vi har i mange år været kendt for særskilte sikkerhedskurser arbejdsmiljø, toksikologi osv. men integrationen har måske i det daglige været lidt tilfældig og præget af den enkelte undervisers viden og holdning. Med det nye kompendium går Studienævnet ind og siger, at de ansvarlige for øvelseskurserne skal være bekendt med indholdet, og tilrettelægge undervisningen derefter, pointerer Højskolens sikkerhedsleder Jørgen Stage Johansen. - Kompendiet skulle gerne være med til yderligere at fastslå, at de, der kommer fra Danmarks Farmaceutiske Højskole, kan det dér med sikkerhed. Virksomheder skal med rette kunne forvente, at farmaceuter har styr på sikkerheden. Både hvad angår planlægning og tilrettelæggelse, men også i akutte situationer, slutter Erling Sonnich Thomsen. Erling Sonnich Thomsen, Jørgen Stage Johansen og Tove Kristiansen nogle af de aktive kræfter bag udarbejdelsen af Højskolens nye sikkerhedskompendium. 11

12 P-piller og kønsforstyrrede fisk Hos miljøkemikerne på Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi er man ikke et øjeblik i tvivl om, at årsagen til hanfiskenes feminisering i de danske vandløb skyldes tilstedeværelsen af steroidøstrogener i vandmiljøet. Og at der i den seneste tid har været fokus på de kønsforstyrrede fisk, skyldes ikke mindst ph.d.- studerende Henrik Andersen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Jesper Munck Den foreløbige mediemæssige kulmination var en høring om emnet på Christiansborg arrangeret af Teknologirådet, hvor blandt andre de politiske partiers miljøordførere var til stede. Sammen med Bent Halling Sørensen, Flemming Ingerslev og Søren Nors har Henrik Andersen i et notat søgt at perspektivere problemstillingen omkring østrogenerne i vandmiljøet og rensningsanlæggenes rolle i den sammenhæng i en henvendelse til politikerne, som blev offentliggjort i forbindelse med høringen. Plexus bringer i det efterfølgende notatet (i en let forkortet udgave), men har forinden et par uddybende spørgsmål at stille. Stor forskel i effekt Historien om hanfiskenes feminisering i danske vandløb pga. tilstedeværelsen af steroidøstrogener er et eksempel på, hvorfor det er så afgørende at kende til lægemidlers skæbne i miljøet og erkende, at det på lang sigt er en vigtigt del af det at udvikle og anvende bæredygtige lægemiddelstoffer. - Det er vigtigt at præcisere, at der ikke tale om at lægemidler på nogen måde skal forbydes på grund af miljøhensyn, men at man ved management skal sørge for, at lægemiddelstofferne ikke når ud i miljøet. Ved hjælp af managementløsninger kan man påpege, hvordan det kan undgås eller reduceres, påpeger Bent Halling Sørensen fra Miljøkemigruppen. Hvor man hidtil primært har fokuseret på alkylphenoler (bl.a. fra nedbrydning af sæbestoffer), bisphenol A (fra den kemiske industri), phthalater (fra plastik) og pesticider, tyder de seneste undersøgelser på, at hovedskurken når det gælder østrogener er at finde et helt andet sted. For det er langtfra nok, at måle koncentrationerne af de forskellige skadevoldere, hvoraf der i forbindelse med kemikalier med østrogenvirkning i øjeblikket kendes omkring 50 af slagsen. Der er nemlig stor forskel på de forskellige kemikaliers evne til at indvirke på miljøet. Tager man højde for disse forskelle, viser det sig, at skønt steroidøstrogener (østrogener stammende fra p-piller og menopausepræparater samt naturligt udskilt hormon fra mennesker) kun optræder i meget lave koncentrationer i spildevand sammenlignet med visse af de øvrige østrogene kemikalier, så virker de langt kraftigere. Så kraftigt, at Henrik Andersen ikke tøver med at tillægge steroidøstrogenerne langt den største effekt hvad angår den uønskede østrogenvirkning i det danske vandmiljø. - Undersøgelser har vist, at steroidøstrogenerne er ansvarlige for mindst 90% af den østrogene effekt i tysk renset spildevand, og det er med spildevandet fra rensningsanlæggene, kemikalierne ledes ud i vandmiljøet. - I pressen er der blevet fokuseret meget på, at prøver af udledt vand fra rensningsanlæg indeholdt 233 gange mere østrogen end grænseværdien. Men fisk lever jo ikke i spildevand? - Nej, men i danske vandløb kan det forekomme, at halvdelen af vandet stammer fra rensningsanlæg, så selv langt fra selve udledningsstedet vil der være tale om alt for høje koncentrationer. - Hvad får det af konsekvenser, når hanfiskene bliver feminiserede? - Der er jo ikke tale om, at bestandene er udryddet, men at op mod halvdelen af hanfiskene ikke er i stand til at producere sæd i normalt omfang er selvfølgelig problematisk på længere sigt. Her og nu er det vanskeligt at vurdere de umiddelbare konsekvenser for fiskebestandene, fordi vandmiljøplanen siden 1990 har haft nogle positive effekter, der så at sige har trukket i den modsatte retning. - Vi har vel i virkeligheden at gøre med et globalt problem. Når du nu selv påpeger i henvendelsen til Teknologirådet, at der findes en dyr løsning på problemet og en billigere, som imidlertid har som forudsætning, at husholdningsspildevand overhovedet ledes til rensningsanlæg og eksistensen af en vandmiljøplan meget lig den danske. Det betyder vel, at vi set i globalt perspektiv under alle omstændigheder har at gøre med nogle uhyre økonomiske størrelser, al den stund at man i store dele af verden ikke leder husholdningernes spildevand til rensningsanlæg, og at vandmiljøplaner ikke står øverst på den politiske dagsorden? - I de baltiske lande arbejder man faktisk med at indføre både rensningsanlæg og vandmiljøplaner som i Danmark, men det er klart, at man i andre område af verden som f.eks. i Sydamerika har langt igen. 12

13 - Nu er blevet fokuseret på problemet, og du har selv været med til at komme med forslag til en handlingsplan. Hvad skal der ske nu? - Miljøministeriet har foreløbig bevilliget sig selv en tænkepause indtil september, hvor en gruppen forskere fra Syddansk Universitet vil sammenligne de danske resultater med data fra tilsvarende europæiske undersøgelser. Men der er ikke fra ministerielt side sat egentlige fremadskuende projekter i gang på området hvilket giver anledning til bekymring. Vi har sagt: Lad os nu komme i gang med at måle, i stedet for at diskutere hvordan vi skal måle. Vi foreslår at måle den totale østrogenpotens i både spildevand og vandprøver forstået som summen af de enkelte østrogeners forskelligartede effekt i stedet for at måle koncentrationen af de enkelte kemikalier. Metoden er der, og vi mangler ikke data, som miljøministeren ellers siger - Sagde han det under høringen? - Næeh, der mødte han ikke op. Der politisk medvind at spore hos partiernes miljøordførere også hos Venstres, men den økonomiske, som skal komme fra ministeren, og som er afgørende for at vi kan komme videre, den mangler. - Hvad sker der rent lokalt? - Vores opgave slutter, når vi har afdækket, beskrevet og formidlet problemet, og her er miljøgruppen nået et langt stykke ad vejen på antibiotikaområdet. Derfor bliver der efter alt at dømme omstruktureret, således at der bl.a. overflyttes ressourcer fra antibiotika- til hormonområdet. Under alle omstændigheder opruster vi på området. Midt i glæden over, at vandmiljøplanen har sikret, at de iltforbrugende stoffer bliver fjernet fra vandmiljøet, må hanfiskene svømme kønsforstyrrede videre og vente på politisk østrogenmedvind. Henrik Andersen fra Højskolens miljøkemigruppe har på det seneste været i fokus i forbindelse med udledningen af østrogener i vandmiljøet. 13

14 Rensningsanlægs bidrag til østrogene stoffer i det danske vandmiljø Henrik Andersen, ph.d.-studerende, Bent Halling- Sørensen, lektor, Flemming Ingerslev, adjunkt og Søren Nors Nielsen, lektor. Vidensgrundlaget for DFH-miljøkemigruppens forskning i hormonforstyrrende stoffer i miljøet er opbygget ved deltagelse i det strategiske miljøforskningsprograms (SMP) Forskningscenter for Østrogenlignende Stoffer, der eksisterede Efter centerets ophør har gruppen arbejdet med en metode til påvisning af østrogeneffekt af kemikalier og kvantificering af østrogenindhold i vandprøver. Desuden har der i samarbejde med det tyske ESWEinstitut været arbejdet med kemisk analyse af steroidøstrogener i overfladevandsprøver, spildevand, ferskvandssedimenter og slam fra rensningsanlæg. Miljøkemigruppen på DFH hører til på Institut for Analytisk og Farmaceutisk Kemi. Gruppen består af 3 lektorer/professorer, 1 adjunkt, 6 ph.d.-studerende og 3 videnskabelige medarbejdere. Gruppens forskning er rettet mod, at vurdere miljøfremmede stoffers tilstedeværelse, skæbne og evt. risiko for mennesker og miljøet. I de seneste år har gruppen specielt arbejdet med hormonforstyrrende stoffer og veterinære lægemidler. Gruppen har ved hjælp af avanceret analytisk udstyr, såsom højsensitiv LC-MS-MS, mulighed for at kvantificere stoffer og ikke mindst nedbrydningsprodukter i både vand- og jordprøver. Miljøkemigruppen deltager i både i internationale og nationale forskningsprojekter om biologisk aktive stoffers påvirkning af miljøet. Gruppen er for tiden bl.a. partner i EU-projekter og har deltaget i flere SMP projekter i perioden , primært om veterinære og humane lægemidlers skæbne og effekter i miljøet. Da enkelte lægemidler har østrogen effekt, støtter de to interesseområder hinanden. Hvilke stoffer har østrogen effekt? Der kendes en lang række kemiske stoffer, som har østrogen virkning, og hovedparten af disse kan findes i lave koncentrationer i udløb fra rensningsanlæg og dermed potentielt i vandmiljøet. I solcremer findes UV-filtre. Cremer og mange fødevarer er konserveret med parabener. Fra plastik udvaskes konstant phthalater, alkylphenol og bisphenol A. Fra sæbe og rengøringsmidler kommer alkylphenol-ethoxylater, der nedbrydes til de østrogene alkylphenoler. Fra den kemiske industri kommer alkylphenoler, bisphenol A og forskellige andre substituerede phenoler. Fra grønsager kommer pesticider og et stort antal planteøstrogener. Fra P-piller og forskellige behandlinger for symptomer på kvinders overgangsalder (menopause) kommer steroidøstrogener. Endelig udskiller mennesker og dyr naturligt steroidøstrogener. Af kendte kemikalier med østrogenvirkning, der kan komme i kontakt med vandmiljøet, findes omkring 50. Af disse har otte vist sig at have østrogeneffekt på fisk. Hovedparten af de resterende kemikalier er ikke testet på fisk. Der findes stadig nye kemikalier med østrogenvirkning, så tallet for kemikalier med østrogen effekt kan forventes at stige i de kommende år. Hvilke østrogene stoffer og kilder er relevante? Man har knyttet østrogene effekter på fisk i miljøet sammen med udledning af to stofgrupper fra rensningsanlæg: Steroidøstrogener og alkylphenoler. Desuden kan man ved sammenligning af målte koncentrationer i spildevandsudløb med effektkoncentrationer se, at bisphenol A i visse situationer kan forventes at forårsage effekter. Prøver fra vandløb viser alt for høje koncentrationer af steroidøstrogener med kønsforstyrrelser hos hanfisk til følge. 14

15 Efter at det er blevet kendt, at alkylphenoler har uønskede østrogene effekter, er deres anvendelse blevet reduceret i en række lande, herunder Danmark. Således virker det sandsynligt, at den vigtigste kilde til østrogenpåvirkning af fisk er udledning af steroidøstrogener. En sammenligning af koncentrationer i otte rensningsanlægsudløb, der er målt i forbindelse med en fiskeundersøgelse i Århus Amt, med koncentrationer, der i laboratorieforsøg forårsager østrogeneffekter i fisk, understøtter denne antagelse. Hvis man vil acceptere forudsætningen, at rensningsanlæg i Tyskland og den tyske befolknings sammensætning og anvendelse af P-piller ligner danske forhold, kan man støtte sig til mere dybdegående undersøgelser af tyske spildevandsudløb. F. eks. er der foretaget en undersøgelse af koncentrationer af et større antal kendte østrogene kemikalier og en måling af den totale østrogene effekt i 18 rensningsanlægsafløb. Undersøgelsen viser, at steroidøstrogener er ansvarlige for mindst 90% af den østrogene effekt. Ved behandling af spildevand dannes slam, som brændes, deponeres eller udbringes på landbrugsjord. I et gram slam findes 1/2 til 100 gange så meget steroidøstrogen, som i en liter renset spildevand. Canadiske undersøgelser af udvaskning af steroidøstrogener fra landbrugsjord har imidlertid vist, at der ikke sker en udvaskning til vandmiljøet. Relevansen af disse undersøgelser for danske forhold må anses at være høj, men det kan naturligvis ikke garanteres, at udvaskning aldrig vil finde sted. En anden potentiel stor kilde til steroidøstrogener er husdyrproduktionen. Kvæg og grise udskiller naturligt steroidøstrogener i omtrent samme omfang som mennesker, og der findes omkring fem gange så mange større husdyr som mennesker i Danmark. Desuden kan æg- og fjerkræproduktion være en betydelig lokal kilde til østrogen, da fugles afføring indeholder forholdsmæssigt højere østrogenmængder end pattedyrs. Der findes nogle få amerikanske beskrivelser af, at østrogene stoffer kan måles i drænvandskanaler i områder med intensivt kvægbrug. Ved sammenligning med danske forhold er det vigtigt at huske på, at der i nordamerikansk kødproduktion anvendes østrogene væksthormoner, og at der i Danmark, modsat USA, er gjort meget ud af at begrænse afstrømningen af husdyrgødning til vandmiljøet for at undgå belastning med fosfat og iltforbrugende stof. Der findes en canadisk undersøgelse af muligheden for at udvaske steroidøstrogener fra landbrugsjord, som ikke kunne detektere nogen afstrømning af steroidøstrogener, når husdyrgødning var udbragt på en måde svarende til praksis i dansk landbrug. På spørgsmålet om hvilke stoffer og kilder, der forårsager østrogenvirkning i det danske vandmiljø, må det konklude- res, at renset spildevand må formodes at være den vigtigste kilde. I renset spildevand udgør steroidøstrogener af naturlig oprindelse og fra p-piller de vigtigste kemikalier, mens alkylphenoler og bisphenol A er mindre vigtige kemikalier, som dog i særlige situationer kan have betydning. Husdyr producerer større mængder steroidøstrogen end mennesker, men disse steroidøstrogener formodes altovervejende at blive tilbageholdt i landbrugsjorden. Måleprogram I det eksisterende NOVA 2003-program måles de relevante alkylphenoler og bisphenol A i renset spildevand. Derudover måles de mest relevante phthalater og visse pesticider og andre substituerede phenoler. Det foreslås, at NOVA måleprogrammet udvides med kemisk analyse af de tre steroidøstrogener, østron, østradiol Østrogen er et hormonstof, der stimulerer et feminint/hunligt respons i kroppen. Østrogen respons/østrogeneffekt betyder at et kemikalie har en østrogenlignende effekt. Steroidøstrogener er en fællesbetegnelse for en gruppe kemiske stoffer, som bl.a. tæller det naturlige østrogene hormon i mennesker og dyr. De vigtigste steroidøstrogener er det naturlige østrogene hormon, østradiol, et mindre virkningsfuldt naturligt østrogent hormon, østron samt den kunstige østrogene komponent i p-piller, ethinyløstradiol. Alkylphenoler dannes når bakterier, især i rensningsanlæg, nedbryder sæbestoffer der kaldes alkylphenol-ethoxylater. Alkylphenoler har østrogen virkning, men det har alkylphenol-ethoxylater ikke. De vigtigste alkylphenoler er nonylphenol og octylphenol. 15

16 Rensningsanlægs bidrag til østrogene stoffer i det danske vandmiljø og ethinyløstradiol. Disse tre er kemisk nært beslægtede og kan måles med samme analysemetode. De tre kemikalier er, som nævnt, i udenlandsk undersøgelser identificeret som hovedkilden til østrogeneffekt i spildevand. I stedet for at måle andre potentielt relevante østrogene kemikalier, som er mindre sandsynlige hovedkilder til de østrogenrelaterede effekter i fisk, foreslås det at måle den totale østrogene potens af renset spildevand og vandprøver fra søer og åer. Alle kendte østrogene kemikalier har visse fælles kemiske egenskaber som gør, at de kan ekstraheres fra en vandprøve. Den østrogene virkning af et sådant ekstrakt kan kvantificeres ved at tilsætte ekstraktet til en cellekultur af østrogenfølsomme celler og måle cellernes østrogenafhængige respons. Den målte totale østrogeneffekt er en sum af de østrogene kemikalier, hvor hvert kemikalies bidrag afhænger af kemikaliets østrogene potens og dets koncentration i vandprøven. Denne måling af det totale indhold af østrogener kan efterfølgende sammenlignes med de kemiske målinger, og man kan beregne hvor stor del af østrogeneffekten der beskrives af de kemisk målte kemikalier. Fordelene ved en sådan effektmåling er, at det er billigere end at måle et stort antal forskellige kemikalier i hver prøve. Således kan der laves et måleprogram med bedre geografisk og tidsmæssig opløsning. En anden fordel er, at det giver sikkerhed for at de vigtige østrogene kemikalier er målt. Hvis særlige danske forhold, som f. eks. anderledes funktion af rensningsanlæg eller et andet forbrugsmønster af kemikalier, skulle gøre at andre kemikalier er relevante for det danske miljø, end dem måles ved de kemiske analyser, vil det blive opdaget som en differens mellem den målte effektkoncentration og den effekt, der er beregnet udfra de kemisk målte kemikalier. Når en totalmåling af østrogeneffekt er medtaget i måleprogrammet vil der desuden være taget højde for kemikalier, der endnu ikke er identificeret som værende østrogene. Når nye østrogene kemikalier bliver identificeret, kan deres forekomst udelukkes i alle de vandprøver, hvor den totale østrogeneffekt er forklaret af de stoffer, der i forvejen er målt. Fremtidsperspektiv På baggrund af de undersøgelsesresultater vi allerede ligger inde med, må det formodes, at der om nogle år vil tegne sig et billede af forurening af det danske vandmiljø med østrogene stoffer og flere tilfælde af rensningsanlæg med ringe nedbrydning af steroidøstrogener og andre østrogene kemikalier. Hvis disse rensningsanlæg udleder vand til mindre åer eller andre typer vandmiljø, hvor vandfortyndingen er ringe, vil man finde alle fisk i dette vandmiljø kraftigt påvirkede. I sådanne tilfælde vil man efter alt at dømme ønske at nedbringe østrogenpåvirkningen af vandmiljøet. Normalt nedbringes en uønsket kemikaliebelastning af miljøet ved at forbyde eller begrænse kemikaliets anvendelse. Det må så substitueres med et andet mindre skadeligt kemikalie, eller samfundet må klare sig uden. Det naturlige østrogene hormon fra mennesker kan ikke begrænses, da det udgør en del af menneskets biologiske funktion. Ligeledes er det næppe muligt at begrænse brugen af p-piller. Den eneste praktiske udvej vil derfor være, at fjerne de østrogene kemikalier i rensningsanlæggene. Fjernelse af østrogene kemikalier i rensningsanlæg I EU-regie findes et program for udvikling og afprøvning af forskellige tekniske løsninger til fjernelse af østrogene kemikalier og en række lægemiddelstoffer fra vand med henblik på anvendelse i lande, hvor overfladevand anvendes til drikkevand. Fuldstændig fjernelse af disse kemikalier fra rensningsanlægsafløb kan opnås ved at tilføje et ekstra rensetrin efter det traditionelle rensningsanlæg. Der kan anvendes behandling med ultraviolet lys, ozon eller filtrering med aktivt kul. Sådanne metoder kan købes som standardløsninger og giver en sikker fjernelse af en lang række uønskede kemikalier. Investeringen ved deres anskaffelse er imidlertid betydelig og medfører en permanent stigning i driftsomkostningerne for rensningsanlæggene. En anden mulighed er at optimere den eksisterende biologiske nedbrydning af kemikalierne i rensningsanlæggene. Der findes anlæg, som nedbryder steroidøstrogener og alkylphenoler fuldstændigt. Desuden kendes et udenlandsk tilfælde, hvor en ombygning i et større rensningsanlæg med henblik på at opnå en bedre kvælstoffjernelse medførte, at anlæggets fjernelse af steroidøstrogener ændrede sig fra at være ikke eksisterende til fuldstændig nedbrydning. Denne strategi vil være billigere end de tekniske løsninger, men kræver, at betingelserne hvormed østrogene kemikalier nedbrydes fuldstændigt i forskellige typer rensningsanlæg klarlægges. Er dette klarlagt, kan driften af eksisterende rensningsanlæg antagelig optimeres mod en forøget nedbrydning af østrogene kemikalier uden væsentlige meromkostninger. Desuden vil nedbrydning af østrogene kemikalier kunne indbygges i designet af fremtidige rensningsanlæg til gavn for både det danske miljø og de danske virksomheder, som eksporterer knowhow og teknologi til spildevandsrensning. 16