Sprogudsendelsernes rolle som led i den bevidste normdannelse. Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København
|
|
- Bjørn Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NyS Titel: Forfatter: Sprogudsendelsernes rolle som led i den bevidste normdannelse Jóhann S. Hannesson Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 12. Sprognormer i Norden, 1979, s Udgivet af: URL: Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København NyS og artiklens forfatter Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.
2 100 Johann S. Hannesson SPROGUDSENDELSERNES ROLLE SOM LED I DEN BEVIDSTE NORM DANNELSE Ved en international konference i England for mange år siden, havde jeg til sidemand en engelsk undervisningsdirektør. Jeg har aldrig kunnet glemme, hvor inderlig han syntes at mene det, da han henimod slutningen af konferencens første plenum hviskede til mig: "Hvis endnu en taler begynder med 'I mit land...,' så skyder jeg ham. "Jeg håber, at jeg ikke resikerer en lignende reaktion, hvis jeg begynder med et par korte bemærkninger om sprogforholdene i Island, med hensyn til dette symposiums emne. I Island har man hvad mange nok ville betragte som ideelle sproglige forhold. Forskellene mellem de regionale dialekter er så ubetydelige med hensyn til såvel lydsystem som syntaks og ordforråd, at de for det meste går helt ubemærket hen og ikke volder de mindste vanskeligheder, hverken i skolen eller i det daglige liv. Alle regionale dialekter er ligeberettigede; der findes ingen standarddialekt. Klassedialekter har man heller ikke i Island. Det vil sige, dette er endnu den gængse opfattelse. Og skønt man må regne med en vis blindhed på dette felt, tyder dette jo på, at de sociale forskelle endnu ikke genspejles i sproget på en påfaldende måde. Ganske vist har man i de sidste år gjort undersøgelser af skolebørns sprog, der synes at pege i en anden retning, men dels er resultaterne af disse undersøgelser endnu ikke almindelig kendte, dels er de blevet afvist som den rene snak, eller i bedste fald som kun et forsøg på at importere synspunkter, som nok kan have gyldighed i udlandet, men ikke har noget med islandsk samfund eller islandsk sprog at gøre. Og her må jeg tilføje endnu en ting, som man i Island tager fuldstændig for givet: skriftsprog og talesprog ligger meget nær hinanden. At denne opfattelse helt holder stik, tør jeg ikke påstå, eftersom vi ikke har nogen beskrivelse af islandsk talesprog, men den er forsåvidt berettiget, som islandsk havde det store held at slippe for den rationalisering af skriftsproget, som kendetegner det attende århundredes Europa, således at man den dag i dag kan skrive islandsk uden at det kræver nogen overordentlig fornuft. Af det jeg allerede har sagt, ville det måske ikke være urimeligt
3 101 at slutte, at sprogrigtighedsproblemer eller normproblemer slet ikke fandtes i Island. Men dette er ingenlunde tilfældet. Pli alle skole trin, fra folkeskolen til universitetet, klager lærerne over elevernes diirlige sprogbrug. Og hvis læser- og lytterbrevene er til at tro, sil. mil. radio og fjernsyn, for ikke at tale om aviserne, have meget vanskeligt ved at rekruttere funktionærer, som helt kan undgil. at sil.re en eller anden lytters eller læsers sproglige ømfindtlighed. Hvad normproblemerne angil.r, sil. er der mange som mener, at man i skolen skulle indføre en normaliseret udtale, men - og dette mil. fremhæves - snarest af æstetiske grunde, det vil sige med hensyn til sprogskønhed mere end sprogrigtighed. Kun kan man ikke helt enes om, hvilke dialektale træk der skal vælges som norm. I resten af hvad jeg har at sige om sprogrigtighed og norm i almindelighed, skal jeg ikke opholde mig ved specielt islandske forhold. Forsll.vidt mine betragtninger ikke simpelthen svæver i luften, tænker jeg mil.ske i første række pil. de engelsktalende lande. Jeg vil kun understrege, at den kendsgerning, at ogsil. i Island plages skolerne af sprogrigtighedsproblemer, er for mig et tegn pil. - for at tale rent ud, et tilstrækkeligt bevis pil. - at den slags problemer mindst lige sil. meget kan føres tilbage til vor indstilling overfor sproget som til de praktiske vanskeligheder som betydelige sproglige forskelle inden for et samfund unægtelig kan have til følge. Men min erfaring, at sprogrigtighedsproblemer og normproblemer forekommer selv hvor man pil. forhiind slet ikke ville have ventet dem, gør ogsil., at jeg føler mig meget usikker, nil.r der er tale om bevidst normdannelse og gennemførelse af normer. Selve normbegrebet, eller snarere brugen af dette udtryk, forvirrer mig. Niir man tænker pil. vor uvidenhed om sproget, nil.r man tænker pil., hvor mange spørgsmiil vedrørende de psykologiske, sociale og politiske sider af sproget der enten forbliver ubesvaret eller slet ikke er blevet stillet, og ikke mindst nil.r man tænker pil., hvor lidt af det, som vi dog trods alt kan siges at vide om sproget med nogenlunde sikkerhed, der er almenheden bekendt, - sil. er det vanskeligt at forstil., hvorledes skolen kan insistere på overholdelsen af sproglige normer med sil. stor selvsikkerhed, som det ofte er tilfældet. Miiske er skolen ikke så sikker pil. sig selv som den ser ud til at være. Måske er den lige sil. forvirret på dette felt som jeg føler mig. Men en institution går jo ikke til bekendelse så let som den enkel-
4 102 te. Hvad jeg altid har betragtet som særlig forvirrende, er den identificering af sprogrigtighed med et bestemt sæt af sproglige normer, som synes at ligge til grund for en stor del af modersm~lsundervisningen. Indenfor et enkelt system - n~r det drejer sig om sprog: indenfor en enkelt dialekt- tror jeg, at jeg forst~r hvad begrebet norm indebærer. Jeg finder det langt vanskeligere at forst~. hvorledes en dialekt, en bestemt afart af sproget, p~ en meningsfuld m~de kan betragtes som en norm for hele sproget. Jeg har ikke let ved at indse, at de forholdsvis sm~ afvigelser fra normen, som man finder indenfor en enkelt dialekt, kan betragtes som af samme art som de langt betydeligere forskelle mellem to sæt normer, to forskellige dialekter. Jeg ved ikke, om det er af betydning i denne forbindelse, at vi ikke har nogen helt tilfredsstillende definition af, hvad der udgør et sprog. Vi kan nok tænke os, at der til grund for de forskellige former af hvad vi sædvanligvis kalder for et sprog, ligger en struktur, et system, som, hvis vi kendte det, ville berettige os til at betragte f.eks. dansk eller engelsk som en særskilt enhed, som et sprog snarere end mange. Men s~ vidt jeg ved, har man ingen grund til at tro, at et s~dant system, hvis det findes, f~r sit fuldendte udtryk i en bestemt dialekt, som derfor m~ betragtes som den "naturlige" norm for hele sprogsamfundet - en normernes norm. Ganske vist er det en udbredt anskuelse, at standardsproget, hvor et s~dant findes, er denne "naturlige" norm, det "virkelige" sprog. Men der er næppe nogen tvivl om, at denne anskuelse har sin forklaring i, at i de allerfleste tilfælde er det standardsproget, som er blevet mest udførligt beskrevet, og at beskrivelsen af de andre dialekter derfor baseres på deres afvigelser fra standardsproget. Efter mit skøn er det således i bedste fald en meget upræcis brug af udtrykket "norm" at anvende det om standardsproget. Og hvad jeg personlig fremfor alt venter mig af dette symposium, er en klarere forestilling end jeg hidtil har kunnet gøre mig om den forbindelse, som sikkert eksisterer mellem denne brug af normbegrebet og sprogrigtighedsproblemerne i skolen. Ærlig talt har jeg aldrig virkelig forst~et, hvad det egentlig er, skolerne stiler efter i deres anstrengelser for at gennemføre standarddialektens normer i modersm~lsundervisningen. Hvad ang~r de elever, hvis modersm~l er standarddialekten, er dette m~ske ikke s~ vanske-
5 103 ligt at forst~. M~ske har man kun til hensigt at lære dem hvad enhver taler af et hvilketsomhelst sprog nødvendigvis m~ lære - og nok ville lære uden skolens hjælp - nemlig at overholde sit sprogs normer inden for visse grænser (som vi for resten ikke synes at vide ret meget om). Men hvad med de elever, for hvem standarddialekten i mange henseender er et fremmedsprog? Er det meningen at gøre dem tosprogede, at bibringe dem samme eller lignende færdighed i brugen af b~de standarddialekten og deres egen dialekt? I s~ fald m~tte man jo stille de to dialekter p~ lige fod, lære eleverne at overholde normerne af s~vel den ene som den anden. Men det gør man overhovedet ikke, for det lader sig jo ikke gøre, hvis man betragter standarddialekten som norm for sproget i sin helhed. Men, for at g~ fra det ene ekstrem til det andet, m~ske har man i sinde at f~ eleverne til at skifte sprog, til simpelthen at opgive brugen af deres modersm~l, i ordets egentlige betydning, og erstatte det med standarddialekten. Jeg har en mistanke om, at ikke s~ f~ modersm~lslærere nærer et hemmeligt Ønske om noget i denne retning, skønt jeg m~ tilst~, at jeg aldrig har hørt et s~dant ønske udtrykkelig tilkendegivet, m~ske fordi de fleste nok kan indse, at det jo drejer sig om et helt uopn~eligt m~l, ikke kun p~ talesprogets men ogs~ p~ skriftsprogets omr~de - hvis man da ikke sætter s~ vide grænser for tilladelige afvigelser og giver s~ fri adgang til talesprogets former, at skriftsprogsnormen ikke ville være til at genkende. (I forbig~ende skulle jeg m~ske bemærke, at hvad jeg lige har sagt om umuligheden af at gennemføre en enkelt dialektnorm for et helt sprogsamfund, muligvis ikke gælder for Island. Men som jeg allerede har antydet, er de sproglige forhold i Island s~ enest~ende, i det mindste i Europa, at jeg ikke tror dette ændrer gyldigheden - s~dan som den nu er - af mine generaliseringer. ) Jeg har her forsøgt at skitsere, i bevidst overdreven form, to ekstreme definitioner af modersm~lsundervisningens form~l. Dens virkelige form~l m~ være placeret et eller andet sted mellem disse yderligheder. Men s~ længe jeg ikke ved med større sikkerhed end nu, præcis hvor, så kan jeg ikke andet end finde sprogrigtigheds- og normproblemerne forvirrende. Og det er nok min forvirring p~ dette punkt, som gør, at jeg så alvorligt tvivler p~. at.vi gør ret i at anvende så meget af modersmålslærernes dyrebare tid og energi på udryddelse af hvad vii kraft af mere eller mindre usikre normer, kalder for sprogfejl
6 104 De forskellige praktiske argumenter for nødvendigheden af en fælles norm for hele sprogsamfundet vil, hiiber jeg, blive indgiiende behandlet i andre foredrag. Om den side af sagen er der kun to ting, som jeg gerne ville berøre ganske kort. Det første gælder retskrivningen. Normalisering af retskrivningen er den eneste form for sproglig normalisering, som jeg nogensinde virkelig har kunnet indse nødvendigheden af: et moderne samfund må jo holdes i alfabetisk orden. For det andet, sil ville jeg gerne have lov til at pege pli, at denne forsamling i sig selv er et eksempel pli, at i det mindste et af de praktiske argumenter, nemlig hvad man kunne kalde for "letforstiielighedsprincipet", under visse omstændigheder kan og bør underordnes et højere princip. For vi foretrækker jo allesammen, tror jeg, at en og anden blandt deltagerne hverken har let ved a t forstil e iler gøre sig forstile lig, fremfor a t g li glip af den følelse af nordisk kulturel samhørighed, som det, trods alt, giver os at kunne klare os med kun de tre store nordiske sprog ved en konference som denne. Dette forudsætter en tolerance, en villighed til at forstil, en acceptering af selv meget store sproglige forskelle, som jeg ikke tror vi altid udviser overfor de forskellige former af vore respektive sprog. Det er at hil.be, at man i en ikke altfor fjern fremtid vil finde det muligt at definere sprogrigtighed pli en mere fyldestgørende milde, end jeg mener vi for nærværende er i stand til. Men indtil den tid er det min faste overbevisning, at det bedste vi kan gøre for at formindske sprogrigtighedsproblemerne i skolen er at arbejde hen imod den samme tolerance over for sproglige forskelle, som vi søger at fremhjælpe i vore elever pli andre kulturelle og sociale felter, over for andre forskelle i menneskelig adfærd. At sproglig tolerance ikke behøver at betyde ligegyldighed over for sproglige forskelle, men tværtimod kan baseres på en piiskønnelse af forskellenes kulturelle og menneskelige værdi, er tydeliggjort i "Lov om Norsk sprlikriid av 18. juni 1971." IfØlge loven skal Norsk sprlikriid "fremme tolerance og gjensidig respekt i forholdet mellem alle som bruker norsk spriik i dets forskellige varianter, og verne om den enkelte borgers rettigheter niir det gjelder bruken av spriiket." Denne formulering tror jeg det ville være vanskeligt at forbedre pli. Kun det at vide, at den overhovedet eksisterer- og jeg mil tilstil at det havde jeg ikke vidst indtil fornylig - kan ikke andet end virke opmuntrende pli alle de mange som synes, at det undertiden nærmest ser ud som om
7 105 hensigten med modersm~lsundervisningen er at værne ~m sprogets rettigheder og beskytte det imod sprogbrugerne. Hvilke vidtrækkende følger det ville have for skolerne, hvis det anførte afsnit blev indarbejdet i skoleloven, kan man let tænke sig. For har man en gang anerkendt den enkelte borgers rettigheder når det gælder brugen af sproget, s~ må man jo før eller senere tilstå eleverne retten til undervisning ikke bare.!_, men også på, deres egentlige modersm~l. I betragtning af den indstilling til norm- og sprogrigtighedsspørgsm~l, som jeg her har søgt at give udtryk for, kunne man vente, at jeg ikke ville have ret meget at sige som sprogudsendelserne som led i den bevidste normdannelse. Og i en vis forstand er dette også tilfældet. S~ledes er jeg ikke beredt til at foreslå noget om, hvorledes udsendelserne direkte kunne bruges til dette formål. Hvad der interesserer mig er, fremfor alt, hvilke muligheder sprogudsendelserne har eller kunne have for at p~virke ikke bare lytternes sprogbrug, men ogs~ deres indstilling til sproglige problemer i almindelighed, gennem at forøge deres viden om sproget og deres. forståelse af dets mangesidige og komplicerede natur. Hvis sprogudsendelserne kan vække en alsidig interesse for sproget, hvis de kan gøre lytterne mere bevidste om deres egen sprogbrug uden på samme tid at gøre dem ængstelige, hvis de kan sprede kundskab til sprogvidenskabens vigtigste resultater i en for menigmand tilgængelig form - kort sagt, hvis de kan beskæftige sig med sproglige spørgsmål i samme ~nd og på lignende måde som nu andre udsendelser, der har almenoplysning til form~l, behandler deres specielle emner - s~ er der ingen grund til at tro, at de ikke lige s~ godt kan bruges i normdannelsens tjeneste som til at fremme den sproglige tolerance, som jeg har lagt så stor vægt p~. N~r alt kommer til alt, er der jo ingen nødvendig modsætning mellem disse to ting - hvis man kun er klar over, hvad man forstår ved norm og hvor stor vigtighed man bør tillægge dette begreb når det gælder løsningen af praktiske sproglige problemer. Det er udfra dette synspunkt at jeg nu vil forsøge at give en meget kort beskrivelse af de eneste regelmæssige sproglige udsendelser jeg kender p~ første hånd, nemlig to udsendelser i Islands Statsradio, som har været i gang, den ene i mere end tredive år og den anden i henved tyve år. q et ældre af de to programmer, som har den undertiden lidt vildledende titel "Dagligsprog, " er meget foranderligt, alt efter hvem programlederen er. Så vidt jeg ved, har det kun et ledende princip: s~
8 106 mange lytterbreve som muligt skal besvares. Men heraf følger et andet princip, nemlig at programmet må beskæftige sig med sprogrigtighedsspørgsmål, for det er dette det drejer sig om i langt de fleste lytterbreve. På en måde er det således lytterne, der bestemmer programmets indhold og giver det den kontinuitet og det enhedspræg, det ellers måske ville mangle, eftersom lederen til enhver tid er helt fri til at vælge de emner, han tager op til diskussion, i overensstemmelse med sine egne interesser, når blot han ikke forsømmer at besvare lytternes breve i de fem minutter han har til sin rådighed to gange om ugen. Et bestemt mindretal af lytterbrevene består af hvad man kunne kalde ægte spørgsmål, det vil sige spørgsmål som, hvilken af to måder at sige et eller andet på der er den mest korrekte, eller om et eller andet udtryk er godt islandsk. Jeg tror ikke dette tyder på, at kun meget få lyttere er i tvivl om sprogrigtighedsspørgsmål; jeg er langt mere tilbøjelig til at tro, at de nødig vil tilstå at de er det. Men langt de fleste lytterbreve kræver ikke svar i form af en afgørelse af et tvivlsspørgsmål. Som oftest har de til hensigt at gøre opmærksom på en sprogfejl eller et eksempel på dårlig sprogbrug, lad os sige i en avisartikel - dette er nok det almindeligste - hos en speaker i radioen, hos en speciel gruppe, som f.eks. de unge, eller tilmed hos hele befolkningen - dette sidste i sær når det drejer sig om skødesløs udtale. Meningen med den slags breve er naturligvis blandt andet at få programlederen, som sædvanligvis har magistergraden i islandsk, til at støtte brevskrivernes kritik med sin autoritet og dermed bekræfte at de virke lig har ret. Det har de naturligvis ikke så sjældent, men heldigvis får de langt fra altid den u forbeholdne bekræftelse de håber på. Jeg tror ikke lytterbreve af denne slags er af nogen stor nytte i kampen mod sprogfejl eller hvad man undertiden kalder uønskelige forandringer i sproget, blandt andet fordi de har en tilbøjelighed til, efter skolens mønster, særlig at interessere sig for "fejl", som for længe siden har fæstet rod i sproget. Men at de alligevel gør nytte, tvivler jeg ikke på, for selv de mest tossede hjælper sikkert til at vedligeholde den almene interesse for sproglige spørgsmål, som efter min mening er en absolut forudsætning for at et hvilketsomhelst forsøg på at påvirke sprogets udvikling kan lykkes. Det er naturligvis meget vanskeligt at bedømme virkningen af et program, som berører så mange sider af sproget på en så usystematisk måde som dette program gør. Men på et felt tror jeg det har været af
9 107 uimodsigelig nytte. Som bekendt er islandsk ikke videre gæstfrit mod fremmedord. Det behov for nye ord og vendinger, som ethvert sprog stadig har, føler man derfor dobbelt stærkt i Island. Og programmet tjener som et åbent forum, hvor nydannelser kan foreslås og diskuteres og undertiden vinde endelig anerkendelse. Således kunne programlederen for et par uger siden forkynde, at et af hans lytteres mange forslag til betegnelser for hvad jeg tror man på dansk kalder "stationcar" endelig syntes at have sejret, idet det nu var begyndt at blive brugt af au., tomabilforhandlerne i deres annoncer. Således er det muligt for en almindelig borger at være med til at skabe sit eget sprog, om end på en nok så beskeden måde. Om den islandske purisme er klog sprogpolitik, er nok diskutabelt. Hvis jeg ikke husker fejl, har en dansk sprogvidenskabsmand således hævdet, at hvis der sker en ulykke p& en islandsk flyveplads fordi man nægter at tale det internationale luftfartssprog, som jo er engelsk, så har islændingene kun sig selv at takke for det; om dette var alvorlig ment, tør jeg ikke sige. Men selv om purismen Øjensynlig medfører store praktiske ulemper, og selv om sprogrenhedsbegrebet efter min mening er til alvorlig hinder for en rigtig forståelse af sprogets væsen, så er der næppe noget, som i lige stor grad som den slags purisme vi finder i Island tvinger alle medlemmer af sprogsamfundet til stadig at tænke på deres sprog og se dets udvikling som en uophørlig dobbeltprocess, hvor bevarelse og fornyelse går hånd i hånd. At man har lyttet til programmet "Dagligsprog" med uformindsket interesse i tredive &r, beviser i det mindste, at det fylder et behov, at lytterne har brug for sproglige udsendelser. Om progra=et har været af nytte for den bevidste normdannelse, er mere usikkert. I den udstrækning det har efterlignet skolens snævre og vilkårlige måde at definere og bekæmpe sprogfejl p&, ser det ud til at være forfejlet; i det mindste har mange af programlederne klaget over, at sprogfejl, de gjorde opmærksom på i sidste uge, stadig blir begået i denne uge. Men der er ingen mangel på interesse fra lytternes side. Hvilke andre formål end den bevidste normdannelse denne interesse muligvis kunne tjene, er et spørgsmål, som rækker langt ud over de grænser man plejer at sætte for sprogplanlægning og sprogstyring. Om den anden af de to sproglige udsendelser i Islands Statsradio kan jeg fatte mig meget kort. Dette program er led i indsamlingen af
10 108 ord fra talesproget til den store nyislandske ordbog man arbejder på ved Islands Universitet, og er således et videnskabeligt foretagende, som ikke giver sig af med sprogrigtighedsspørgsmål. RedaktØren og hans medarbejdere beretter ugentlig om nye oplysninger de har fået fra forskellige lyttere og slutter sædvanligvis programmet med en liste ord og vendinger de gerne vil høre mere om, især for at bestemme deres udbredelse. Lige fra først af fik programmet en masse lyttere, og det har givet stort udbytte for ordbogen. Hvad jeg Ønsker at fremhæve er på den ene side den store interesse for sproget, som programmet har bragt for dagen og som ikke har noget med sprogrigtighed at gøre, og på den anden side den virkning det synes at have haft på mange menneskers syn på deres eget sprog. Som jeg allerede har sagt, er de lokale dialektforskelle i Island ganske ubetydelige. Alligevel har man altid været klar over, at folk fra andre landsdele ville betragte visse træk i det lokale sprog, især i ordforrådet, som ejendommelige eller simpelthen løjerlige. Jeg vil ikke sige, at man skammede sig for at bruge den slags ord eller udtryk, men de var ikke noget man brød sig særlig meget om at henlede opmærksomheden på. Dette har, så vidt jeg kan se, ændret sig i de sidste år, således at mange nu synes at have fattet ny interesse for deres eget sprog og at føle sig på en måde stolte af dets særegenhed, og jeg er overbevist om, at dette kan man for en stor del takke ordbogens program for. Programmet fortæller os således ikke ret meget om muligheden af at påvirke normerne gennem sprogudsende iser. Men det har bragt for dagen den samme almene interesse for sproglige spørgsmål som det andet program jeg har omtalt, og det har bevist, at sprogvidenskaben, hvis den bare vil, kan benytte sig af denne interesse til at sprede noget af sin fordomsfrie indstilling til sproget i de brede lag. Jeg sagde før, at det undertiden kunne se ud, som om modersmålsundervisningens formål var at beskytte sproget mod sprogbrugerne. Jeg kan ikke forlade mit emne uden at minde om, at det ikke så sjældent er nødvendigt at beskytte sprogbrugerne mod sproget. Det er med tanke på denne kendsgerning, at jeg har valgt mit sidste eksempie på udsendelser, som jeg tror kan benyttes til oplysning om sproglige spørgsmål, selv om de ikke udgør hvad man almindeligvis ville kalde for sprogudsendelser. Det drejer sig om en række fjernsynsudseldelser, hvor man ved hjælp af forskellige visuelle midler forsøgte at klargøre på en enkel
11 109 måde en del af de Økonomiske begreber og udtryk, som stadig forekommer i den politiske debat, men som ofte virker mere forvirrende end oplysende for den almindelige vælger. Jeg tør ikke påstå, at jeg har opfattet hensigten med disse udsendelser rigtigt, men de forekom mig at være et forsøg på at værne om borgernes ret til ikke at udsættes for misbrug af sproget fra deres side, som til enhver tid kæmper om den politiske magt. Og at der virkelig er mulighed for, om ikke misbrug, så i det mindste forskellige tolkninger af socialvidenskabernes tekniske begreber i den politiske debat, tror jeg bekræftes af den kendsgerning, at af de to Økonomer, som blev betroet ledelsen af programmerne, var den ene en funktionær i arbejderforeningernes forbund, den anden i Islands Nationalbank. Som sagt tr~r jeg ikke, at disse udsendelser var ment som sprogudsendelser i almindelig forstand. Men de er et eksempel på, at almenoplysningen altid har en vigtig sproglig side, og de minder således om, at hvis den almindelige borger skal være i stand til at nyde alle de sproglige rettigheder, som vort samfund formentlig garanterer ham, så må han have bedre mulighed for at beherske det offentlige sprog, dvs. de uddannede klassers sprog, ende fleste har nu. Jeg har en mistanke om, at jeg er kommet i en vis modsigelse med mig selv. Dette tror jeg er i dag det uundgåelige resultat, når man Ønsker både at befri den almindelige borger fra det offentlige sprogs, standardsprogets, tyranni - i og udenfor skolen - og at se ham i fuld besiddelse af sine borgerlige rettigheder i et moderne samfund. De sprogudsendelser, som muligvis kunne bringe os ud af dette dile:rp.ma, vil sikkert ikke kunne indskrænke sig til hvad man hidtil har forstået ved sprogrigtigheds- og normproblemer.
12 110 Summary TRE INFLUENCE OF RADIO PROGRAMS ON LANGUAGE DEVELOP MENT Paper presented by Johann Hannesson The language situation in leeland is used to illustrate the faet that problems of correctness in native language teaching in schools are likely to have as much to do with our general attitude towards language as with anygenuine difficulties in communication resulting from dialeetal differences, whether geographical or social. The general problem of selecting a linguistic norm is touched upon, and the identification of the norm with the standard dialeet is questioned. Attention is drawn to the law governing the furretions of the Norwegian Language Commission as a model expression of linguistic tolerance. To illustrate the possibilities and limitations of language programs on radio and television, two leelandie radio programs, both of long standing, are deseribed briefly, and the condusion is drawn that programs of this kind are likely to be less useful in establishing particular linguistic norms than in creating the general interest in language among the public without which no attempt to influence language development is likely to succeed. In conclusion, a recent series of popular programs, shown on leelandie television and dealing with current affairs, is briefly touched upon as an example of the faet that all educational programs are language programs.
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Klarsprogsarbejdet i Island Ari Páll Kristinsson og Eygló S. Halldórsdóttir Klart språk i Norden, 1999, s. 16-19 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat
Læs mereIslandsk i officiel teori og individuel praksis
1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereTekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10
Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en
Læs mereSprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Lidt om færøsk sprogrøgt Kaj T. Larsen Sprog i Norden, 1975, s. 53-56 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn Betingelser
Læs mereSprog i Norden. Titel: Status for grønlandsk. Forfatter: Mimi Karlsen. Kilde: Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Status for grønlandsk Mimi Karlsen Sprog i Norden, 2012, s. 1-5 [i hæftet: s. 9-14] http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereSprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering
Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal
Læs mereTale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949
Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereDiskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren
Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.
Læs mereBjörk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.
Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereBilag 1. Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister
Bilag 1 Magnús Thoroddsen: Yrkescirkulation blandt jurister 26 YRKESCIRKULATION BLANDT JURISTER Af byretsdommer MAGNÚS THORODDSEN, Reykjavik I. Når man tager i betragtning at dette forhandlingsemne kun
Læs mereTIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE
TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din
Læs mereForlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.
Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereSpørgeskema om børneopdragelse
Spørgeskema om børneopdragelse I dette skema spørges til forskellige måder at opdrage og bruge konsekvenser på. 1. Nedenfor er beskrevet opdragelsesmetoder og konsekvenser, som forældre har fortalt os,
Læs mereKommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Planlæg hvad der skal sendes
Introduktion til kommunikation og samarbejde 3: Kommunikation og konflikthåndtering Program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Kommunikation
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereKlage over skjult reklame for Facebook i Aftenshowet, vist på DR1
6. september 2016 DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: DR Jura, Politik og Strategi Radio- og tv-nævnet H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereHjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud
Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereBliv afhængig af kritik
Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs merehttp://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nogle ord om lovgivning og færøsk sprog Jóhan Hendrik W. Poulsen Sprog i Norden, 1981, s. 29-33 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk
Læs mereFærøsk under dobbeltpres
1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra
Læs mereKROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.
Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Titel: Om sammenhængen mellem eksplikative ledsætninger og determinative relativsætninger Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Harms Larsen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 1, 1970,
Læs mereSikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereKlart språk i Norden. Norden i klartekst. Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd. Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s
Klart språk i Norden Titel: Forfatter: Norden i klartekst Guðrún Kvaran, leiar i Nordens språkråd Kilde: Klart språk i Norden, 2005, s. 11-16 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/ksn/issue/archive
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereHvad sker der med kærligheden efter brylluppet?
1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereEngelsk som andetsprog
Engelsk som andetsprog AF LONE DYBKJÆR Baggrunden for denne artikel er et ønske om, at Danmark fortsat kan klare sig som et af de bedste lande i verden, også i det globale samfund, og måske ligefrem sætte
Læs mereKommunikation i og fra gruppen. Kommunikation i og fra gruppen. Kommunikation - en definition. Kommunikation. Kommunikationsmodel
Kommunikation i og fra gruppen MÅL: At gruppen og dens medlemmer bliver bevidste om deres måde at kommunikere på, samt dens betydning for gruppesamarbejdet. At grupperne opnår forståelse for hvordan de
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereHvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?
Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der
Læs mereHVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender
HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon
Læs mere6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90
SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereSprog i Norden. Titel: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre. Forfatter: Carl Chr. Olsen. Kilde: Sprog i Norden, 2011, s.
Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sproglovgivning under Grønlands Selvstyre Carl Chr. Olsen Sprog i Norden, 2011, s. 25-30 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Dansk Sprognævn
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereStart med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.
At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse
Læs mereKOMPETENT KOMMUNIKATION
KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereJeg har aldrig haft særlig mange venner
Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min
Læs mereKlage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereBilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen
Bilag 9. Styrkekort til brug i vejledning af unge og voksne, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsesverdenen Videbegær Du elsker at lære nyt, ikke fordi du skal, men fordi du har lyst. Du kan
Læs mereNA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt.
11 koncept NA kapital skal bruges til at fremme vores væsentligste formål og skal styres ansvarligt. NA medlemmer i hele verden skænker penge til at opfylde vort fællesskabs hoved formål. Det er forpligtende
Læs mereKlage over udsendelsen Detektor 23/ afvises af redaktør Troels Jørgensen 1
Klage over udsendelsen Detektor 23/5 2013 afvises af redaktør Troels Jørgensen 1 Fra: Troels Jørgensen Redaktør, Detektor, DR2 Kære Steen Ole Rasmussen. Tak for din henvendelse vedrørende vores indslag
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs mereUndersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid
ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,
Læs mere[Til Indklagede] Klage indbragt for Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed
videnskabelig uredelighed [Til Indklagede] Klage indbragt for I har på vegne af [KLAGER] ved brev af 16. april 2012 indgivet klage mod [FORSKNINGSINSTITUTION] og [INDKLAGEDE] til (UVVU). I klagen anfører
Læs mereHattersly s hjælp til billedkritik
Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?
Læs mereAfholdelse af statusmøder
Afholdelse af statusmøder dialog samhørighed forventningsafstemning kommunikation fælles mål forståelse evaluering samarbejde - skab sammenhold og undgå konflikter Værktøjet er udarbejdet af Institut for
Læs mere3. søndag i fasten. Salmevalg
3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården
Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mere19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375
19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereOm metoden Kuren mod Stress
Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end
Læs mereDialoger i Projekter
For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.
Læs mere3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD. Vibe Bendix
3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD Vibe Bendix Indledning Tak for din interesse i mine 3 tips til større, personligt overskud. Inden vi går rigtigt i gang, vil jeg bede dig om at tage en dyb indånding,
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mereSandhed del 1. Relativ eller absolut sandhed 1?
Sandhed del 1 Relativ eller absolut sandhed 1? Dagens spørgsmål: Når det gælder sandhed findes der grundlæggende to holdninger. Den ene er, at sandhed er absolut, og den anden at sandhed er relativ. Hvad
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereDu tænker på fællesskabet
Du tænker på fællesskabet Kildehenvisning: Uddannelsesguiden.dk Lederevner Du tager ofte styringen i en gruppe og får alle deltagere inddraget. Andre lytter til dig og er tit med på dine idéer. De 24 styrker
Læs mereJesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav
Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereCIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere
Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereSamvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv
Samvittigheden bliver beskidt i kampen mod falske profeter ikke mindst dem i os selv prædiken til 8. s. e. trin. I: Matt 7,15-21 i Strellev og Ølgod kirker den 6/8 2017. Ved Jens Thue Harild Buelund. Hvis
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereI er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.
DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her
Læs mere