Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2005 ISBN

Transkript

1 Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2005 ISBN Arbejdsdirektoratet Marts 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Benchmarking af a-kasserne Hvorfor laver direktoratet benchmarking af a-kasserne? Benchmarking af arbejdsløshedskasserne Rådighedstilsyn Det intensiverede rådighedstilsyn Det udvidede rådighedstilsyn Hovedresultater Delresultater Tilsyn med a-kassernes administration Undersøgelse af a-kassernes admin istration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør Fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 4 a-kasser A-kassens vejlednings- og rådighedssamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen Supplerende dagpenge Fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn To undersøgelser om kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling og afgørelser i forbindelse med krav om tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser undersøgelsen undersøgelsen Overvejelser om fremtidige undersøgelser af sagsbehandlings- og afgørelseskvalitet Andre initiativer som opfølgning på 2005-undersøgelsens resultater A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Tilsyn med medlemsoplysninger Anmeldelser fra offentlige myndigheder Skatteregisterundersøgelser Samkøring af MIA og RAM Aktioner mod sort arbejde Logbog og straksaktivering Betydningen af kontrol i forhold til sort arbejde Tilbagebetalingssager Undersøgelse af, i hvilket omfang medlemmer, som tidligere har fået en sanktion for svig, begår svig igen inden for 5 år Resultat af undersøgelsen Øvrige oplysninger om de 10 medlemmer Regnskabstilsynet A-kassernes årsregnskaber Kontrol med uretmæssigt udbetalte refusionsbeløb...23 Inddrivelsesenhedens inddrivelse af tilbagebetalingskrav i Kommunalt rådighedstilsyn og statistik Pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn Drift af det kommunale rådighedstilsyn Status pr. 1. januar Særligt om stikprøvekontrollen Særligt om tilsynsbesøgene Problemstillinger i forbindelse med det kommunale rådighedstilsyn Arbejdsdirektoratets rådighedsstatistik for det kommunale område Sager som udgår af tilsynet Dokumentation i sager...27

3 7.3.4 Nye udtræksmetoder overvejes Afrapportering til kommunerne...27 Tabeller Tabel 1. Det generelle rådighedstilsyn, fejlprocenten anført i kvartaler...5 Tabel 2. Resultater i det udvidede rådighedstilsyn 1. kvartal kvartal Tabel 3: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på formidlet arbejde og løntilskudsjob...7 Tabel 4: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på udarbejdelse/revision jobplan...8 Tabel 5: Fejlprocent for sagstypen: Ophør i tilbud i henhold til jobplan...8 Tabel 6: A-kasser, som har fået tilsynsbesøg i 2005 om supplerende dagpenge...10 Tabel 7: A-kasser, som har fået tilsynsbesøg i 2005 om fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn...11 Tabel 8: Resultatet af undersøgelserne i 2003, 2004 og 2005 vist for de enkelte a-kasser...13 Tabel 9. Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger...16 Tabel 10. Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser...17 Tabel 11: Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM...18 Tabel 12: Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde...18 Tabel 13: Tilbagebetalingsbeløb, tilbagebetalingssager...21 Tabel 14: Status for gennemgang af regnskaber...22 Tabel 15: A-kassernes tilbagebetaling af refusion...23 Tabel 16: Resultat af sager gennemgået i pilotprojekt om kommunalt rådighedstilsyn...24 Figurer Figur 1: Udviklingen i fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn...7 Figur 2: Effekt af kontrolbesøg...19 Figur 3: Beløb overdraget til og inddrevet af Inddrivelsesenheden...24 Bilag Bilag 1: Ordliste...1 Bilag 2: Effekten af afgjorte sager i Bilag 3: Status ultimo 2005 på tilsynsprojekter i resultatkontrakten for

4 1. Indledning Arbejdsdirektoratet aflægger hermed statusrapport til Tilsynsrådet. Rapporten indeholder en beskrivelse af tilsynsafdelingens aktiviteter i 2005, de resultater, der er opnået i året, samt beskrivelse af delundersøgelser og tendenser i endnu ikke afsluttede projekter. Tilsynsrådet er løbende blevet orienteret om tilsynsafdelingens arbejde, ligesom Tilsynsrådet har deltaget i drøftelser omkring diverse tiltag i tilsynet. Rapporten er bygget op om tilsynets hovedelementer: Benchmarking af a-kasserne Rådighedstilsyn af a-kasserne Tilsyn med a-kassernes administration Tilsyn med medlemsoplysninger Regnskabstilsynet Kommunalt rådighedstilsyn og statistik 1.1 Sammenfatning Tilsyn med a-kasserne Hovedopgaverne i Arbejdsdirektoratets tilsyn med a-kasserne er at opsamle viden om a- kassernes administration, herunder deres sagsbehandling. Denne viden kan blandt andet bruges til at forebygge fejladministration, til at understøtte kvalitetsudviklingen i a-kasserne, samt til at hjælpe og vejlede a-kasserne der, hvor der viser sig at være et behov. I 2005 har direktoratet gennemført en ny omfattende benchmarking af a-kasserne. Direktoratet har blandt andet haft fokus på medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse. Benchmarkingen er gennemført i samarbejde med A-kassernes Samvirke og et eksternt konsulentfirma. Benchmarkingrapporten blev offentliggjort den 10. november Det er direktoratets vurdering, at en af de største udfordringer for a-kasserne i disse år er, at de stilles overfor forventninger om at levere bedre service og mere kvalitet for færre penge. I første halvår 2005 har direktoratet udarbejdet en rapport for det generelle rådighedstilsyn i I undersøgelsen indgik sager. Andelen af fejl er beregnet til 3,2 pct. Direktoratet har i 2005 gennemført en fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a-kasser. Projektet er et fælles kontorkontraktprojekt for tilsynskontorerne. Undersøgelsen omhandler blandt andet tværfaglige a-kasser. Undersøgelsen omfatter a-kassens vejledningsog rådighedssamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen, supplerende dagpenge og fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn. I 2. halvdel af 2005 har direktoratet afsluttet 2 undersøgelser om kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling og afgørelser i tilbagebetalingssager. Det generelle indtryk af undersøgelserne er, at der er tale om en fortsat forbedring af sagsbehandlings- og afgørelseskvalitet. 1

5 Tilsyn med a-kasse medlemmerne Tilsynet med medlemsoplysningerne sker blandt andet via anmeldelser fra andre offentlige myndigheder, skatteregisterundersøgelser og registersamkøring. Herudover har direktoratet deltaget i kontrolaktioner med SKAT og politiet. Direktoratet har givet a-kassemedlemmer i alt timers karantæne. I tilbagebetalingssagerne er det samlede tilbagebetalingsbeløb i 2005 på over 30 mio. kr. Den samlede effekt af tilsynet med medlemmerne vurderes at være ca. 47 mio. kr. Tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed Direktoratet er i 2005 gået i drift med tilsynet med kommunernes administration af reglerne om rådighed for personer, der søger om eller får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse alene på grund af ledighed. I årets løb har direktoratet oprettet sager i den kommunale rådighedskontrol. En del fejl i kommunerne skyldes, at de har givet en forkert sanktion. Endvidere har kommunerne ofte ikke dokumenteret, at de har foretaget en rådighedsvurdering af ydelsesmodtageren, når kontaktdatoen er overskredet. 2

6 2. Benchmarking af a-kasserne 2.1 Hvorfor laver direktoratet benchmarking af a-kasserne? Systematiske sammenligninger, eller benchmarking, har været et vigtigt redskab i direktoratets tilsyn de sidste 5-6 år. Sammenligninger af a-kassernes indsats og resultater skaber overblik og gennemsigtighed til gavn for bl.a. borgere, politikere og a-kasserne selv. Borgerne kan bedre gennemskue, hvad de får for pengene, hvis de ved, hvad a-kasserne koster, og hvilken service og kvalitet, a-kasserne tilbyder. Formålet med benchmarkingen er at skabe: overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen et mere velfungerende marked på a- kasseområdet pres på a-kasserne for fortsat at kvalitetsudvikle og effektivisere et forbedringsværktøj for a-kasserne. Gennemsigtighed understøtter regeringens ønske om større konkurrence og fleksibilitet på a-kasseområdet og øger presset for kvalitetsudvikling og effektivisering i a-kasserne. Endelig er benchmarking et forbedringsværktøj, der gør, at a-kasserne kan måle sig med hinanden og hente inspiration til fortsat udvikling. Direktoratet bruger benchmarking i det løbende tilsyn med a-kasserne og udgiver årligt en rapport, der viser udviklingen på udvalgte områder. De vigtigste nøgletal kan ses på direktoratets hjemmeside under overskriften Sammenligning af a-kasserne benchmarking. Her kan man f.eks. sammenligne administrationskontingentet i de a-kasser, der optager medlemmer på tværs af faglige områder. 2.2 Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2005 Man kan sammenligne a-kasserne på under overskriften Sammenligning af a-kasserne benchmarking og på under AkasseTjek. Direktoratet udgav rapporten Benchmarking af a-kasserne 2005 den 10. november Den viser både nogle kritiske og nogle mere positive forhold. Ifølge rapporten er a-kassernes udgifter til administration faldet svagt siden i faste priser. A-kasserne brugte ca. 3,3 mia. kr. til administration i I faste priser er der tale om et fald på 2,2 pct. fra 2003 til Der er fortsat stor forskel på produktiviteten og effektiviteten i a-kasserne. F.eks. er a-kasser som Malerfagets og Maritim A-kasse og Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse næsten tre gange mere effektive end de mindst effektive kasser. Den sidste gruppe tæller blandt andet IT-Fagets og Merkonomernes A-kasse og DANA. Medlemmerne er generelt tilfredse med servicen i a-kasserne. Det viser en omfattende undersøgelse af medlemstilfredsheden, der blev gennemført med bistand fra et konsulentfirma i foråret pct. af alle ledighedsberørte a-kassemedlemmer er tilfredse eller meget tilfredse med deres a-kasse. A-kasserne kan dog stadig blive bedre på en række områder. Det 3

7 gælder f.eks. i forhold til mulighederne for selvbetjening via Internettet og kvaliteten af a- kassernes vejledningsforløb. Medlemsundersøgelsen viste også, at ni ud af ti mener, at deres a-kasse er mere attraktiv end andre a-kasser. Alligevel svarer hver syvende, at et a-kasseskift er sandsynligt eller meget sandsynligt inden for det næste år. A-kasserne med de mindst tilfredse medlemmer risikerer derfor både at miste medlemmer, og at færre nye medlemmer kommer til. Direktoratet pegede i benchmarkingrapporten på, at udfordringen for a-kasserne i disse år er, at de på samme tid skal levere bedre service og mere kvalitet for færre penge. Dette kan blandt andet gøres ved at digitalisere og ved at give medlemmerne bedre mulighed for selvbetjening via nettet. Blandt rapportens øvrige konklusioner fremhæves følgende: DANA og ASE har hævet medlemmernes årlige bidrag til administration med henholdsvis 516 og 374 kr. fra 2000 til I samme periode har Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse sænket det årlige bidrag til administration med 186 kr. Der er stor forskel på a-kassernes gennemsnitlige løn- og lokaleudgifter. Gennemsnitslønnen varierer f.eks. fra lidt over kr. pr. medarbejder i RestaurationsBranchens A-kasse, Kristelig A-kasse og Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse til kr. i A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog. Udgifterne til IT i de danske a-kasser er cirka syv gange højere end i det svenske a- kassesystem. Selv om danske a-kasser har flere opgaver end svenske, kan en stor del af forskellen formentlig hænge sammen med, at svenskerne har samlet alle a- kasseaktiviteter i et fælles IT-system. Danske a-kasser har derimod 10 forskellige ITsystemer til at holde styr på dagpengeudbetalinger og andre forhold. A-kasserne skærer ned på antallet af lokalafdelinger. Dette har kun betydet en lille reduktion i antallet af ansatte. Der er fortsat næsten ansatte i a-kasserne. Der har været et lille fald i a-kassernes medlemstal fra 2000 til 2004 (ca medlemmer). Udviklingen dækker dog over større forskydninger mellem a-kasserne. A-kasserne på LO-området har generelt medlemstilbagegang, mens de øvrige a-kasser set under ét har fremgang. STA har de mest tilfredse medlemmer (95 pct.), tæt fulgt af Frie Funktionærers A- kasse og Pædagogiske Medhjælperes A-kasse. Akademikernes A-kasse, Danmarks Læreres Fælles A-kasse og IT-Fagets og Merkonomernes A-kasse har de mindst tilfredse medlemmer. Medlemmernes tilfredshed med a-kassernes internetservice er steget med 10 procentpoint fra 2003 til pct. er tilfredse eller meget tilfredse. Der er fortsat stor forskel på tilfredsheden i de enkelte a-kasser. F.eks. er 87 pct. af ASE s medlemmer tilfredse med mulighederne for anden selvbetjening via a-kassens hjemmeside (f.eks. at indtaste dagpengekort elektronisk), mod blot 27 pct. i Teknikernes a-kasse. 4

8 Akademikernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og El-Fagets A- kasse er bedre end gennemsnittet på fire sagsbehandlingsområder. Det drejer sig om sagsbehandlingstiden, omgørelsesprocenten i klagesager, fejlprocenten i administrationen af reglerne om rådighed, og kvaliteten af afgørelser i sager om medlemmernes tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser. 3. Rådighedstilsyn 3.1 Det intensiverede rådighedstilsyn I den generelle rådighedsundersøgelse vurderer direktoratet kvaliteten af a-kassernes rådighedssager. Direktoratet vælger hvert kvartal en række rådighedssager, som er til gennemsyn og sagsbehandling i direktoratet. Undersøgelsen omfatter et tilfældigt udtræk af alle negative hændelser. Fejlniveauet i rådighedstilsynet er beregnet på grundlag af denne undersøgelse. Formålet med rådighedstilsynet er at kontrollere og vurdere a- kassernes afgørelser i rådighedsspørgsmål, der opstår som følge af underretninger fra AF. Rådighedstilsynet skal være med til at forbedre kvaliteten af a- kassernes afgørelser og sagsbehandling på rådighedsområdet. I første halvår 2005 har direktoratet udarbejdet en rapport for rådighedstilsynet i I undersøgelsen indgik sager. Nedenstående tabel viser udviklingen i fejlniveauet siden juli kvartal Som det fremgår, var fejlprocenten i 2004 beregnet til 3,2. Tabel 1. Det generelle rådighedstilsyn, fejlprocenten anført i kvartaler Periode Fejlprocent juli okt jan apr juli okt jan apr juli apr okt jan jan. og apr jan. og apr jan. og apr ,4 jan. og apr ,2 Sagerne i den generelle undersøgelse, der omfatter alle hændelser udtages således: Der udtages 7,5 pct. af alle negative hændelser i to kvartaler. Der udtages ikke sager, hvor medlemmet er kommet i arbejde. Der udtages mindst 10 sager i hver a-kasse. Sagerne fordeles med 60 pct. sager om formidling, 30 pct. sager om jobplan og 10 pct. sager om informations-, temaog CV-møder, mv. I første halvdel af 2006 forventer direktoratet at udsende en rapport for rådighedstilsynet i

9 3.2 Det udvidede rådighedstilsyn Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2005 Efter 1. juli 2003 har direktoratet kontrolleret alle rådighedsvurderinger fra a-kasserne, hvor medlemmerne ikke har fået en sanktion (positive afgørelser). Det udvidede rådighedstilsyn omfatter et totaleftersyn af afgørelser i sager om: Formålet med det udvidede rådighedstilsyn er at sikre en mere effektiv rådighedsadministration på de områder, som er centrale i forhold til at sikre, at de ledige reelt søger arbejde og deltager i aktivering. 1. Afslag på formidlet arbejde. 2. Afslag på at udarbejde/revidere jobplan. 3. Afslag på eller ophør i tilbud i henhold til jobplan. A-kasserne skal indsende sagerne til direktoratet senest 1 måned efter, at a-kassen har afsluttet sagen. Direktoratet har samtidig forpligtet sig til, så vidt muligt, at afslutte behandlingen af sagen inden for 4 uger. Der er ikke fastsat mål for den maksimale fejlprocent, som a-kasserne må have i det udvidede rådighedstilsyn. Direktoratet er imidlertid opmærksom på, at der kan og bør tages kontakt til de a-kasser, der har en høj fejlprocent, så a-kassen hurtigt kan rette praksis ind efter gældende regler. Opgørelsen af fejlprocenten bliver foretaget kvartalsvist. Dette skal ses i lyset af, at det er vigtigt for direktoratet hurtigt at få viden om, hvorvidt a-kasserne retter deres praksis ind efter gældende regler, når de bliver bedt om dette. En forkert afgørelse defineres som en afgørelse, der bliver ændret som følge af rådighedstilsynet. Det er uden betydning, om det er a-kassen selv, der, foranlediget af tilsynet, træffer en ny afgørelse, eller om det er direktoratet, der mener, at det er nødvendigt at omgøre a-kassens afgørelse Hovedresultater I 2005 har direktoratet behandlet sager i det udvidede rådighedstilsyn. Ved vurderingen af resultaterne fra det udvidede rådighedstilsyn skal der tages højde for, at a-kasserne skal udøve et skøn, når de træffer afgørelse. Tabel 2. Resultater i det udvidede rådighedstilsyn 1. kvartal kvartal 2005 Periode Antal sager Rigtig Fejl Fejl i pct. 1. kvt ,5 2. kvt ,3 3. kvt ,0 4. kvt ,1 I alt ,1 Fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn er for hele året steget fra 1,7 % i 2004 til 2,1 % i Den samlede fejlprocent for året er dog fortsat på et beskedent niveau. Som det fremgår af figur 1, følger fejlprocenten fra de enkelte kvartaler i 2005 det samme mønster som fejlprocenten i 2004 med en stigende fejlprocent i 4. kvartal, idet det bemærkes, 6

10 at stigningen i 2005 har været mere markant. Direktoratet har på den baggrund undersøgt, hvad der ligger bag denne stigning. Gennemgangen af resultaterne har vist, at der reelt ikke er tale om en stigende fejlprocent fra kvartal til kvartal. Årsagen til kurvens stigning er en kombination af, at direktoratet har valgt at opgøre fejlprocenten kvartalsvis på baggrund af de sager, der er afsluttet i kvartalet, sammenholdt med den tid det tager at behandle de sager, hvori der er fejl. Figur 1: Udviklingen i fejlprocenten i det udvidede rådighedstilsyn Fejlprocent 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Fejlprocent 1,5 1 0, kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Direktoratet bemærker, at når fejlprocenten opgøres på baggrund af afsluttede sager i direktoratet, får det afsmittende effekt på fejlprocenten i opstartfasen. Det hænger sammen med, at sager hvor der er uenighed mellem a-kassen og direktoratet, har en længere sagsbehandlingstid end sager, der henlægges med a-kassens afgørelse. Disse sager vil derfor som oftest først blive registreret i det efterfølgende kvartal. Dette har været tilfældet for resultaterne for 3. og 4. kvartal 2003, hvor fejlprocenten var henholdsvis 0 og 0,3 pct. Disse resultater er derfor ikke medtaget i udviklingen af fejlprocenten. Direktoratet vurderer, at resultaterne fra 1. kvartal 2004 giver et retvisende billede af fejlniveauet. Fejlprocenten i 2004 var samlet set på 1, Delresultater Afslag på arbejde Tabel 3: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på formidlet arbejde og løntilskudsjob Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,6 2. kvt ,1 3. kvt ,0 4. kvt ,1 I alt/gennemsnit ,1 Som det fremgår af tabel 3, er der tale om en fejlprocent på 4,1. Den tilsvarende fejlprocent for hele 2004 var på 3,6. 7

11 Der er typisk tale om sager, hvor den ledige ikke har sagt direkte nej til det formidlede arbejde overfor AF eller arbejdsgiver, men hvor den lediges handlemåde må sidestilles med et afslag. Det gælder f.eks., hvis den ledige udebliver fra samtalen, eller under jobsamtalen uopfordret oplyser om forhold, der kan få arbejdsgiver til at fravælge den ledige. De registrerede fejl er primært opstået som følge af, at den ledige ikke har kontaktet AF eller arbejdsgiver på det fastsatte tidspunkt. Se i øvrigt nedenfor under afslag på udarbejdelse/revision af jobplan. Afslag på udarbejdelse/revision jobplan Tabel 4: Fejlprocent for sagstypen: Afslag på udarbejdelse/revision jobplan Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,0 2. kvt ,6 3. kvt ,3 4. kvt ,5 I alt/gennemsnit ,6 Den største andel af fejlene - 86 fejl - findes inden for dette område. Det svarer til en fejlprocent på 6,6. I 2004 var fejlprocenten på 4,5. Der er primært tale om sager, hvor medlemmet ikke møder på AF til det aftalte tidspunkt. Fejlene opstår typisk i sager, hvor den ledige udebliver fra et møde om udarbejdelse/revision af en jobplan ( glemme-sager ). A-kassen vil konkret kunne skønne, om den lediges udeblivelse skal sidestilles med et afslag, og dermed om der skal tildeles den ledige en sanktion. I 86 sager har direktoratet tilsidesat a-kassens skøn og fundet, at den lediges handlemåde skal sidestilles med et afslag. Direktoratet kunne konstatere, at praksis for hvilke situationer, der skulle sidestilles med et afslag, havde ændret sig. Direktoratet har derfor præciseret reglerne om rammerne for a- kassens skøn 1. De ændrede regler i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed har virkning fra den 1. november Som følge af regelændringen forventer direktoratet, at fejlprocenten vil falde både på dette område og på området afslag på arbejde. Ophør i tilbud i henhold til jobplan Tabel 5: Fejlprocent for sagstypen: Ophør i tilbud i henhold til jobplan Periode Antal sager Antal fejl Fejl i pct. 1. kvt ,3 2. kvt ,2 3. kvt ,9 4. kvt ,4 I alt/gennemsnit ,6 Som i 2004 har direktoratet konstateret relativt få fejl inden for dette område. De fleste hændelser skyldes, at medlemmet har overtaget ustøttet arbejde og dermed berettiget er ophørt i tilbud. Fejlprocenten er på 0,6. I 2004 var fejlprocenten 0,4. 1 Se bekendtgørelsen nr. 971 af 17. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed. 8

12 4. Tilsyn med a-kassernes administration 4.1 Undersøgelse af a-kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør I 2005 har direktoratet afsluttet den undersøgelse, der i 4. kvartal 2002 blev iværksat om a- kassernes administration af reglerne om G-dage, overskydende timer, supplerende dagpenge og arbejdsophør. Hele undersøgelsen har resulteret i et samlet tilbagebetalingskrav på kr., samt en efterbetaling til medlemmerne på kr. Direktoratet har fulgt op over for de a-kasser, der havde de dårligste resultater. Direktoratet har bl.a. bedt 10 a-kasser om at gennemgå dagpengekortene for 2002 og 2003 for fejl vedrørende udbetaling supplerende dagpenge, G-dage og overførsel af overskydende timer. Foruden at rette op på fejl, har a-kasserne iværksat forskellige initiativer for at forebygge fremtidige fejl og for generelt at højne kvaliteten af administrationen. 4.2 Fællesundersøgelse af udvalgte administrationsområder i 4 a-kasser. Direktoratet har i 2005 lavet en undersøgelse af udvalgte administrationsområder i 6 a-kasser. Formålet med undersøgelsen var at afdække, om de a-kasser, der efter 1. september 2002 er begyndt at optage en ny medlemsgruppe 2, har administreret i henhold til gældende regler. Undersøgelsen skulle vise, hvordan reglerne på de relevante områder administreres, og om der er sket fejludbetalinger. Undersøgelsen omfatter følgende a-kasser: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog ASE Danske Lønmodtageres A-kasse Kristelig A-kasse STA IT-Fagets & Merkonomernes A-kasse Frie Funktionærers A-kasse, der også er tværfaglig, indgår ikke i undersøgelsen, idet alle tidligere undersøgelser viser, at a-kassen administrerer tilfredsstillende. Direktoratets tre tilsynskontorer har samarbejdet om projektet, der omfatter følgende områder: A-kassens vejlednings- og rådighedssamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen Supplerende dagpenge Fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn 2 Ved lov nr. 434 af 10. juni 2002 blev det bestemt, at en a-kasse selv kan beslutte, om den vil være 1) tværfaglig for lønmodtagere (optager lønmodtagere fra alle fag), 2) tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra alle fag og selvstændige fra alle brancher), eller 3) fagligt afgrænsede for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende (optager lønmodtagere fra specifikke faglige områder og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder eller er uddannede inden for disse faglige områder). 9

13 Tilsynene er gennemført, men da sagerne ikke alle er afsluttet endnu, foreligger der ikke endelige resultater. Direktoratet kan dog give nogle foreløbige bemærkninger til de enkelte administrationsområder A-kassens vejlednings- og rådighedssamtale i forbindelse med 6 måneders samtalen. Der er undersøgt 20 sager pr. tilsynsbesøg. I det omfang der ikke har været 20 sager i den enkelte a-kasse eller afdeling, er samtlige sager gennemgået. Den foreløbige gennemgang viser, at næsten alle de undersøgte a-kasser har udarbejdet materiale til brug for afholdelsen af samtalen. Samtidig har de fleste a-kasser IT-systemer, der sikrer, at de medlemmer, der skal vejledes og rådighedsvurderes, kommer ud på lister med henblik på, at der bliver afholdt en samtale senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed. Enkelte a-kasser har først efter undersøgelsesperioden iværksæt automatiske procedurer for udsøgning af ledige medlemmer. På trods af de automatiske udsøgningskriterier kan direktoratet konstatere, at ikke alle vejlednings- og rådighedssamtaler var afholdt rettidigt. En medvirkende årsag hertil er, at ikke alle a kasser råder over kontorfaciliteter ude i landet. Den foreløbige gennemgang viser, at a-kassernes vejleding af medlemmerne er tilfredsstillende. Gennemgangen viser desuden, at der er forskel på, hvilke krav a-kasserne stiller til omfanget af medlemmets jobsøgning. I en del sager er der, efter direktoratet opfattelse, tale om en beskeden jobsøgning. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at give et præcist billede af antallet af disse sager, ligesom direktoratet endnu ikke har vurderet, om den beskedne jobsøgning betyder, at medlemmet ikke har været aktivt arbejdssøgende. Direktoratet bemærker, at lovgivningen ikke indeholder krav om dokumentation for antallet af søgte stillinger. Der findes heller ikke regler for, at det enkelte medlem skal søge et vist antal stillinger for at kunne anses for aktivt arbejdssøgende. Det beror i hvert enkelt tilfælde på en konkret vurdering. Udbudet af arbejde i det geografiske område har en afgørende betydning for denne vurdering. Endelig kunne direktoratet konstatere, at der i 2 a-kasser ikke er fulgt op i de tilfælde, hvor medlemmerne har fået en frist til at bevise, at de er aktivt arbejdssøgende Supplerende dagpenge I 2005 har direktoratet undersøgt a-kassernes administration af supplerende dagpenge i følgende a-kasser: Tabel 6: A-kasser, som har fået tilsynsbesøg i 2005 om supplerende dagpenge A-kasse Antal besøg IT-Fagets & Merkonomernes A-kasse 1 Danske Lønmodtageres A-kasse 5 Kristelig A-kasse 1 10

14 Der er udtrukket 20 sager pr. tilsynsbesøg. Den foreløbige gennemgang af sagerne i de besøgte a-kasser viser, at ud af 140 sager er der sendt indberetning i 73 sager, hvor a-kasserne er bedt om at undersøge et eller flere forhold nærmere. Indberetningerne vedrører typisk fejl i belægning af dagpengekort, opgørelse og belægning af G-dage og overskydende timer samt manglende frigørelsesattester, herunder udbetaling af supplerende dagpenge i for lang tid Fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn I 2005 har direktoratet undersøgt a-kassernes administration af fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn i følgende a-kasser: Tabel 7: A-kasser, som har fået tilsynsbesøg i 2005 om fradrag for lønarbejde i fleksibel efterløn A-kasse Antal besøg A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog 1 ASE 1 Danske Lønmodtageres A-kasse 1 Kristelig A-kasse 3 STA 1 IT-Fagets & Merkonomernes A-kasse 1 Der er udtrukket 20 sager pr. tilsynsbesøg. Dette gælder ikke Danske Lømodtageres A-kasse. Denne a-kasse havde kun havde 15 relevante sager, der alle er gennemgået. Den foreløbige gennemgang af sagerne viser, at a-kassernes administration efter direktoratets opfattelse ikke er tilfredsstillende. Der er dog store udsving a-kasserne imellem. Foreløbig tyder gennemgangen på, at der er fejl i minimum 5 sager pr. tilsynsbesøg i alle a-kasserne. To a-kasser havde fejl, der gik igen. Den ene af disse a-kasser foretog fradrag for G-dage efter de regler, der gælder på dagpengeområdet. Den anden a-kasse foretog forkert fradrag for optjent ferie i forbindelse med medlemmets overgang til efterløn. Det er direktoratets umiddelbare opfattelse, at de fleste fejl i administrationen af fradrag for lønarbejde og andre lønindtægter i fleksibel efterløn skyldes sjusk og tastefejl, mens en mindre del skyldes ukendskab til reglerne. Direktoratet følger op overfor a-kasserne bl.a. ved at foretage genbesøg i de a-kasser med flest fejl. 4.3 To undersøgelser om kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling og afgørelser i forbindelse med krav om tilbagebetaling af fejludbetalte ydelser I 2. halvdel af 2005 har direktoratet afsluttet 2 undersøgelser om kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling og afgørelser i tilbagebetalingssager. Den første undersøgelse, ( 2004-undersøgelsen ), handler om afgørelser, der er truffet i 2. kvartal , mens den anden undersøgelse ( 2005-undersøgelsen ), handler om afgørelser, der er truffet i 3. kvartal Rapporten er offentliggjort i september 2005 og kan læses på under publikationer,...om tilsyn med a-kasser, Tilbagebetalingsundersøgelse

15 Formålet med undersøgelserne var bl.a., at afdække, om og i hvilket omfang, a-kasserne anvender de forvaltningsretlige regler og principper, som gælder for offentlige myndigheders sagsbehandling og afgørelsesvirksomhed samt at dokumentere a-kassernes anvendelse af tilbagebetalings- og sanktionsreglerne. Formålet var også at sikre det enkelte medlems retsstilling som part i tilbagebetalingssager undersøgelsen Undersøgelsen var opdelt på førstegangsafgørelser 5 og på andengangsafgørelser 6. Direktoratet udtog 334 sager, hvor tilbagebetaling første gang blev krævet. I 245 af disse sager var der truffet afgørelse. Direktoratet fandt, at der i 47 af de resterende 89 sager burde være truffet afgørelse. Desuden blev 23 andengangsafgørelser, fordelt på 7 a-kasser, vurderet. Direktoratet havde fastsat et måltal på 28,5 points for førstegangsafgørelserne (40 er maksimum). Det samlede gennemsnitlige resultat for alle a-kasser var på 28,1 points, dvs. lidt under måltallet. Den væsentligste årsag hertil var, at 5 a-kasser opnåede meget dårlige resultater. Der er dog tale om en fortsat forbedring. Således er det gennemsnitlige resultat for førstegangsafgørelser for alle a-kasser steget fra 19,5 til 28,1 points. Der er dog store variationer mellem a-kasserne. Fem opnåede et meget dårligt resultat, og blandt disse lå 3 a-kasser uacceptabelt lavt. Disse 3 a-kasser havde heller ikke truffet afgørelse i påkrævet omfang. Yderligere 14 a-kasser havde heller ikke opfyldt afgørelseskravet. Direktoratet udtalte kritik over for disse 17 a-kasser, og påpegede, at indsatsen med at forbedre kvaliteten af afgørelserne skulle intensiveres og forbedres. Samtidig påpegede direktoratet, at a-kasserne i nødvendigt omfang skal træffe afgørelse, når et fejludbetalt beløb blev krævet tilbagebetalt. Direktoratet havde fastsat et måltal på 34 points for andengangsafgørelser. Resultatet var på 33,3 points, hvilket direktoratet anså for rimeligt, de få vurderede sager taget i betragtning undersøgelsen I marts 2005 udsendte direktoratet en ny vejledning om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser 7. Et af formålene med 2005-undersøgelsen var derfor også at se, om a-kasserne følger retningslinjerne i vejledningen undersøgelsen omfattede kun førstegangsafgørelser. I undersøgelsen blev 406 sager udtaget til kontrol. I 249 af disse sager var der truffet en afgørelse, som indgik i bedømmelsen. Direktoratet fandt, at a-kasserne i 36 af de resterende 157 sager burde have truffet afgørelse. Direktoratet havde fastsat et måltal på 32 points. Undersøgelsens resultater er i nedenstående tabel sammenlignet med tilsvarende resultater fra og 2004-undersøgelserne. 4 Denne rapport er offentliggjort i december 2005, og kan læses på under publikationer,...om tilsyn med a-kasser, Tilbagebetalingsundersøgelse Tilfælde, hvor medlemmet første gang er blevet gjort bekendt med et tilbagebetalingskrav 6 Tilfælde, hvor a-kassen efter klage eller af egen drift træffer ny afgørelse i en sag om tilbagebetaling af en fejludbetalt ydelse 7 Direktoratets vejledning nr. 19 af 4. marts 2005 om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling og afgørelser. 12

16 Tabel 8: Resultatet af undersøgelserne i 2003, 2004 og 2005 vist for de enkelte a-kasser. A-kasseforkortelse Dnr 2003-undersøgelsen 2004-undersøgelsen 2005-undersøgelsen Undladt at træffe afgørelse Antal bedømte afgørelser Samlet resultat Undladt at træffe afgørelse Antal bedømte afgørelser Samlet resultat Undladt at træffe afgørelse Antal bedømte afgørelser Samlet resultat NN-A D , , ,0 DSA D , ,0 ITM-A D , , ,0 FFA D , , ,3 HK-A D , , ,5 DLA D , , ,4 DANA D , , ,8 BUPL-A D , , ,9 FS-A D , , ,2 METAL-A D , , ,6 STA D , , ,3 SLA D , , ,0 BLIK-A D , , ,8 AAK D , , ,8 IAK D , , ,7 OAA D , , ,5 PMF-A D , , ,3 MM-A D , , ,4 CA D , , ,7 SÆLGER-A D , , ,0 A-JKS D , , ,2 RB-A D , , ,9 KRIST-A D , , ,2 MA D , , ,7 LEDER-A D , , ,4 DLF-A D , , ,3 FTF-A D , , ,3 EL-A D , , ,0 TIB-A D , , ,6 TAK D , , ,8 ASE D , , ,0 3F-A D , , ,8 I alt , , ,3 Undersøgelsens resultater viser en forbedring i forhold til undersøgelserne fra både 2003 og Måltallet på 32 er ikke nået, men samlet anser direktoratet gennemsnitsresultatet på 30,3 points for alle 32 a-kasser under ét for acceptabelt. Direktoratet mener desuden, det er tilfredsstillende, at 18 a-kasser med et samlet gennemsnit på 36,5 points ligger over både måltallet og gennemsnitsresultatet. Resultaterne kan dog ikke betegnes om fuldt tilfredsstillende, fordi direktoratets vejledning fra marts 2005 om almindelige krav til a-kassernes sagsbehandling ikke i fuldt omfang følges 14 a-kasser ligger under måltallet for 2005; af de 14 a-kasser ligger 5 lige under måltallet på grund af en enkelt meget dårlig afgørelse i den pågældende a-kasse 12 a-kasser ligger under gennemsnitresultatet for 2005-undersøgelsen, heraf ligger 3 a-kassers lige under gennemsnittet på grund af 1 enkelt meget dårlig afgørelse 7 a-kasser ikke har været i stand til at fastholde hidtil opnåede forbedringer 12 a-kasser fortsat undlader at træffe skriftlig afgørelse, når de kræver tilbagebetaling fra et medlem uanset, at de selv finder, at dette sker i overensstemmelser med de retningslinier, som direktoratet har givet 13

17 3 a-kasser både opnår et dårligt resultat ved bedømmelsen af afgørelser og samtidig i større eller mindre omfang undlader at træffe skriftlig afgørelse Overvejelser om fremtidige undersøgelser af sagsbehandlings- og afgørelseskvalitet Direktoratet følger 2005-undersøgelsen op ved at lave en ny undersøgelse i 2006 af de a- kasser, som har fået en dårlig bedømmelse af sagsbehandlings- og afgørelseskvalitet og/eller ikke har truffet skriftlig afgørelse om tilbagebetaling. Samtidig overvejer direktoratet, hvordan eventuelle undersøgelser af sagsbehandlings- og afgørelseskvaliteten i a-kasserne kan tilrettelægges og gennemføres Andre initiativer som opfølgning på 2005-undersøgelsens resultater I de 10 a-kasser, som har opnået mindre end 29,9 points, har direktoratet påpeget, at forbedringsindsatsen skal have ledelsesmæssig fokus. Direktoratet har samtidig anmodet om at blive underrettet om de forbedringsinitiativer, som den enkelte a-kasse iværksætter. 4.4 A-kassernes revisionsprotokollater Gennemgang af revisionsprotokollater generelt Direktoratet har i 2005 gennemgået alle a-kassernes revisionsprotokollater for Resultatet af gennemgangen var, at 7 a-kassers revisionsprotokollater blev godkendt uden bemærkninger. I 26 tilfælde bad direktoratet a-kasserne om en nærmere redegørelse, og 4 a- kasser fik pålæg om at stramme op på administrationen. Dette svarer stort set til resultatet af gennemgangen af protokollaterne for 2003, dog er antallet af revisionsprotokollater, der har givet anledning til pålæg, faldet fra 5 til 4. Af de 4 a-kasser, der fik påtale, er der for 2 a-kassers vedkommende tale om en gentagelse af samme pålæg fra tidligere år: Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse fik på ny bemærkning fra revisor om manglende dokumentation for vejledning. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i bekendtgørelsen om en a-kasses pligt til at vejlede mv. 8. Direktoratet meddelte a-kassen, at direktoratet forventede, at a-kassen ville foretage skridt til at sikre, at næste års revisionsprotokollat viser en forbedring af administrationen. Samtidig bad direktoratet a- kassen oplyse, hvad den vil gøre for at sikre en korrekt administration. A-kassen oplyste, at der i én enkelt afdeling var usikkerhed om, hvem der skulle varetage de enkelte opgaver, som er beskrevet i hovedkassens forretningsgangsbeskrivelser. Afdelingen er efterfølgende fusioneret med en anden afdeling. Hovedkassen vil følge op overfor den nye afdeling. Faglig Fælles Akasse fik igen bemærkning fra revisor om manglende vejledning. Direktoratet bad a-kassen om at fremlægge en handlingsplan for de tiltag, a-kassen vil iværksætte for at rette op på administrationen. Direktoratet bemærkede samtidig, at de hidtidige tiltag tilsyneladende ikke havde været tilstrækkelige. 8 Direktoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni

18 A-kassen havde endvidere på ny fået bemærkning fra revisor om manglende datostempling ved modtagelse af efterlønsblanketter. Direktoratet gentog et pålæg om at administrere efter reglerne i vejledning om dokumentation for a-kassernes administration af reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven mv. 9 Samtidig bad direktoratet a-kassen oplyse årsagen til, at der fortsat var fejl i administrationen, samt oplyse, hvad a-kassen vil gøre for at sikre en korrekt administration. A-kassen sendte en handlingsplan til direktoratet. Det fremgår af handlingsplanen, at manglende vejledning og datostempling er to (af flere) fokusområder i 2005, hvor hovedkontoret hver måned vil lave lister, som sendes til afdelingerne med henblik på selvkontrol. Afdelingerne skal gennemgå listerne og sende dem tilbage til hovedkontoret med angivelse af de fundne fejl. Afdelingen skal over for hovedkontoret beskrive en plan for, hvordan fremtidige fejl undgås. Projektet startede i september Gennemgang af revisionsprotokollater IT-sikkerhed Direktoratet har gennemgået a-kassernes revisionsprotokollater i forhold til den generelle IT-sikkerhed i a-kasserne revisors kontrol af den elektroniske registrering af AR A-kassernes brug af servicebureau 11 A-kassernes IT-system og IT-sikkerhedspolitik Resultatet viste, at 1 protokollat kunne henlægges uden høring, og at 31 protokollater kunne henlægges uden bemærkninger. Et protokollat er endnu ikke afsluttet. En af grundene til de mange høringer har været, at der ved gennemgangen i 2005 blev sat fokus på a-kassernes brug af servicebureau og i den forbindelse, om a-kasserne havde indhentet tredjepartserklæringer vedrørende IT-sikkerhed fra bureauets revisor. En anden grund er, at en ny bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration 12 trådte i kraft den 1. juli Den nye bekendtgørelse betyder bl.a., at det skal fremgå af protokollatet, at a-kasserne har ajourførte beskrivelser af deres IT-system og IT-sikkerhedspolitik. Direktoratet har derfor været nødt til at sende høringer til a-kasserne herom. I protokollatet for Danske Lønmodtageres A-kasse fremgik det, at revisor havde flere bemærkninger om kritiske IT-forhold, herunder bl.a. sikkerhedsmæssige svagheder vedrørende systemudvikling og vedligeholdelse samt adgang til systemer og data. Direktoratet har modtaget a-kassens redegørelse. 9 Direktoratets vejledning nr. 53 af 17. juni Vandreblanket - Oplysninger om efterlønsregistreringer 11 Herved forstås en systemleverandør, der står for driften af a-kassens IT-system. 12 Bekendtgørelse nr 412 af 2. juni 2003 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration. 15

19 5. Tilsyn med medlemsoplysninger Status fra Arbejdsdirektoratets Tilsynsafdeling 2005 Direktoratet fører tilsyn med, at de oplysninger, som ledige medlemmer og medlemmer på efterløn giver a- kassen om arbejde og indtægter mv., er rigtige. Direktoratet fører tilsyn med medlemmernes oplysninger for at hindre misbrug af statens udbetalinger inden for arbejdsløshedsforsikringslovens område. Kontrollen er bl.a. baseret på stikprøver. Stikprøvekontrollen foregår for hovedpartens vedkommende elektronisk ved udtræk i COR 13, se nedenfor under punkt 5.2 eller ved egentlig register-samkøring mellem MIA 14 og RAM 15, se nedenfor under punkt 5.3. Udtrækket i COR-registeret sker med en tidsmæssig forsinkelse på op til 1 år, da oplysningerne først er tilgængelige 2 3 måneder efter afslutningen af et indkomstår. Oplysningerne i MIA-registeret er helt aktuelle, da registeret indeholder oplysninger om medlemmets tilknytning til en arbejdsgiver i den forudgående måned. På grund af opdateringsintervallerne af RAM, kan direktoratet ikke foretage løbende samkøring med aktuelle lønoplysninger, men kun med en tidsmæssig forskydning på op til ca. 3 måneder. En ulempe ved MIA-registeret er, at det ikke indeholder oplysninger om løn og arbejdstimer. 5.1 Anmeldelser fra offentlige myndigheder Direktoratet får oplysninger fra offentlige myndigheder, hvis der er mistanke om, at et medlem med urette har fået ydelser fra en a-kasse. Der er tale om et gensidigt samarbejde, hvor retningslinierne er fastsat i Meddelelse om Kontrolsamarbejde mellem kommunerne, Arbejdsdirektoratet og SKAT af 5. november Direktoratet har i 2005 oprettet 937 sager på baggrund af indberetninger fra andre offentlige myndigheder. Der er i 2005 afsluttet 892 sager, der er oprettet i 2005 eller før. I 2005 har direktoratet modtaget lidt færre sager fra kommunerne end i 2004, hvilket formentlig skyldes de store strukturmæssige ændringer, hvor de kommunale skatteforvaltninger pr. 1. november 2005 blev flyttet til statslig regi. For at sikre, at det hidtidige gode samarbejde fortsættes og for hurtigt at kunne følge op på uhensigtsmæssigheder, er der medio 2005 nedsat en arbejdsgruppe i KL s regi med deltagelse at kommunerepræsentanter, SKAT og Arbejdsdirektoratet. Tabel 9. Tilbagebetalingsbeløb, indberetninger Tilbagebetalingsbeløb mv. (indberetninger) 2005 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 13 Centrale Oplysningsseddel Register 14 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 15 RAM er Arbejdsdirektoratets Register over ArbejdsMarkedet. 16 Meddelelsen findes på direktoratets hjemmeside under Tilsynet med a-kasserne Tema om helhedsorienteret kontrol punkt 2. 16

20 5.2 Skatteregisterundersøgelser Direktoratet bruger SKATs Centrale Oplysningsseddel Register (COR) til at lave løbende skatteregisterundersøgelser. I 2005 har direktoratet undersøgt ca personer vedrørende indkomståret Af de personer prioriterer direktoratet at behandle de sager med de største potentielle fejludbetalinger. Antallet af oprettede sager er derfor mindre end antallet af undersøgte personer. I skatteregisterundersøgelserne udtrækkes der personer, der har haft f.eks. indtægt fra løn, sygedagpenge, pensioner, over-/underskud af virksomhed samtidig med, at de har fået ydelser fra a-kassen. Undersøgelserne dækker et helt indkomstår og kan først foretages, når indkomståret er afsluttet, og der er indberettet til SKAT. Der er oprettet 273 sager i I samme periode er der afsluttet 251 sager, som er oprettet i 2005 eller før. Tabel 10. Tilbagebetalingsbeløb, skatteregisterundersøgelser Tilbagebetalingsbeløb mv. (skatteregisterundersøgelser) 2005 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.3 Samkøring af MIA og RAM Samkøringen sker ved, at direktoratet via RAM 17 udsøger en række personer, der har fået fulde ydelser fra a-kassen i en bestemt periode. Oplysningerne gives elektronisk til SKAT, som supplerer med oplysninger fra MIA 18. Direktoratet får en liste over CPR-numre på medlemmer, der har fået ydelser fra a-kassen samtidig med, at de er registreret hos en arbejdsgiver i den pågældende periode. Direktoratet gennemgår de sager, hvor det ser ud til, at der er uregelmæssigheder, og sagerne sendes til de respektive a-kasser. Det er så a- kassernes opgave at træffe afgørelse. Formålet er at effektivisere kontrollen med medlemmernes oplysninger og supplere metoden med skatteregisterundersøgelse. Resultatet kan ikke anvendes umiddelbart, men skal suppleres med oplysninger i COR, da MIA alene indeholder oplysninger om en tilknytning til en arbejdsgiver. Dvs. at der ikke er oplysninger om løn og arbejdsperiode. Direktoratet har i 2005 oprettet 65 sager. Der er i 2005 afsluttet 43 sager, der er oprettet i 2005 eller før. Undersøgelsen er et godt supplement til skatteregisterundersøgelsen, idet MIA/RAMundersøgelsen som hovedregel afdækker fejludbetalinger, der er mindre end dem, direktoratet finder i skatteregisterundersøgelsen. Undersøgelsen vil således som hovedregel afdække fejludbetalinger til medlemmer, der uberettiget modtager ydelser fra en a-kasse, samtidig 17 Register over Arbejdsmarkedet. 18 MIA er Told- og Skattestyrelsens register over Månedlige Indberetninger fra Arbejdsgivere. 17

21 med, at de har fuldtidsarbejde i en kortere periode (f.eks. 2 mdr.), eller samtidig med, at de har arbejde på deltid i en kortere eller længere periode (f.eks. 3 måneders arbejde á 20 timer pr. uge, eller 8 måneders arbejde á 9 timer pr. uge). Tabel 11: Tilbagebetalingsbeløb, samkøring af MIA og RAM Tilbagebetalingsbeløb mv. samkøring af RAM og MIA 2005 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. 5.4 Aktioner mod sort arbejde Arbejdsdirektoratets kontrolindsats mod sort arbejde sker dels løbende, som opfølgning på anmeldelser og verserende sager, og dels i form af større koordinerede kontrolaktioner med flere myndigheder involveret. I disse kontrolaktioner samarbejder direktoratet typisk med Skat, politi og kommunerne. Det primære formål er at synliggøre direktoratet over for medle mmerne af a-kasserne, og dermed skabe en præventiv effekt i forhold til fejludbetalinger. Direktoratet har deltaget i landsdækkende kontrolaktioner i maj og september 2005, og i en række virksomhedskontroller i København, gennemført af et nyoprettet Gadeteam. Der er i 2005 oprettet 889 sager og afsluttet sager, der er opretter i 2005 eller før. Direktoratet har modtaget og behandler oplysningsskemaer på ansatte, som er spurgt om løn- og ansættelsesforhold i forbindelse med virksomhedskontrollen. Direktoratets behandling af oplysningsskemaerne består i at undersøge, om der i umiddelbar forbindelse med kontrolbesøget er udbetalt ydelser fra a-kasserne til de pågældende. Er det tilfældet, bliver a-kassen orienteret ved fremsendelse af oplysningsskemaet. A-kassen bliver samtidig bedt om at kontrollere, om der er fejludbetalt dagpenge, eller om der eventuelt er rådighedsmæssige problemer. Tabel 12: Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde Tilbagebetalingsbeløb, aktioner mod sort arbejde 2005 Karantæne (timer) Anslået mindre udgift, karantæne kr. Tilbagebetalingsbeløb kr. Effekten af afgjorte sager kr. I 2006 vil direktoratet følge op på kontrolaktionerne i 2005 inden for restaurationsbranchen. Direktoratet vil især se på mindre etniske restaurationer og virksomheder, som benytter underentreprenører (uregistrerede virksomheder). Det er direktoratets vurdering, at kontrolindsatsen bliver mere effektiv og får en større præventiv effekt, når der inden for et geografisk afgrænset område sker gentagne virksomhedsbesøg og opfølgning. Herunder er også vejledningen af stor betydning, da både arbejdsgiver og den ansatte vejledes om det særlige myndighedssamarbejde om sort arbejde/socialt bedrageri. Der er f.eks. lavet særlige pjecer til begge parter om, hvad der ligger 18