Zoom. på arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Zoom. på arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Zoom på arbejdsmarkedet 2004

2 Zoom på arbejdsmarkedet 2004 Landsorganisationen i Danmark

3 Zoom på arbejdsmarkedet 2004 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Nørhaven Layout: LO, Grafisk Værksted ISSN: ISBN: LO-varenr.: 2136 Juli 2004

4 Indhold 1. Indledning og sammenfatning Indledning Sammenfatning 6 2. Fokus på arbejdsmarkedet Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Ledigheden Personer med nedsat arbejdsevne Efterløn Beskæftigelsespolitikken Et beskæftigelsespolitisk overblik Organisering af beskæftigelsespolitikken Aktiv beskæftigelsespolitik Ansættelse med løntilskud Integration på arbejdsmarkedet Et integrationspolitisk overblik Indvandreres og efterkommeres arbejdsmarkedstilknytning Indvandrere, efterkommere, uddannelse og job Starthjælp, introduktionsydelse og virkninger Integration på arbejdspladsen og løntilskud 76 3

5 1. Indledning og sammenfatning 1.1 Indledning Der er nu tegn på, at et moderat opsving er i gang i Danmark. Det afspejler sig også i udviklingen på arbejdsmarkedet. Efter et markant fald i 2003 har beskæftigelsen ligget nogenlunde stabilt i de senere måneder, og ledigheden har udvist en lille nedadgående tendens i årets første måneder. Ledighedsfaldet på ca personer siden årsskiftet er imidlertid beskedent. Siden begyndelsen af 2002 er der således blevet næsten flere ledige. Stigningen i ledigheden har ramt på tværs af køn, alder, brancher og faggrupper. Enkelte grupper er dog blevet hårdere ramt end andre. Det gælder især de unge, ældre og personer med nedsat arbejdsevne. En ledighed på knap personer er alt for meget. I en situation, hvor den økonomiske afmatning har lagt en dæmper på virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft, er der brug for at fokusere på opkvalificering af arbejdsstyrken. Øget opkvalificering af både beskæftigede og ledige vil betyde, at vi står bedre rustet til at imødekomme de kommende års samfundsøkonomiske udfordringer. Den demografiske udvikling vil i den nærmeste fremtid medføre et faldende antal personer i den arbejdsdygtige alder i forhold til antallet af personer på overførselsindkomster. I årene fremover må globaliseringen samtidig forventes at bidrage til en stadig stigende efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det er derfor vigtigt, at alle får mulighed for at anvende og udvikle sine kompetencer på arbejdsmarkedet. En vigtig vej til at øge beskæftigelsen er ved at sikre et rummeligt arbejdsmarked, hvor de danske virksomheder i højere grad end tidligere bliver i stand til at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet, der traditionelt har haft svært ved at fastholde eller opnå ordinær beskæftigelse. Det vil ikke alene styrke samfundsøkonomien. Fodfæste på arbejdsmarkedet vil også bidrage til at øge levevilkårene og livskvaliteten for personerne på randen af arbejdsmarkedet. I nedgangsperioder er det vanskeligere at skabe bedre rammer for at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet, der er truet af udstødning forårsaget af ændrede kvalifikationskrav eller nedsat arbejdsevne. Kort sagt er det sværere at skabe grobund for et rummeligt arbejdsmarked. Med udsigt til et fornyet opsving må virksomhedernes villighed til at rekruttere bredere forventes at blive større. Integration af personer med anden etnisk baggrund er en anden vej til at øge beskæftigelsen. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande vil udgøre en stigende andel af befolkningen i de kommende år. Denne gruppe er samtidig kendetegnet ved at have en lavere erhvervsdeltagelse og en højere ledighed end den øvrige befolkning. Dertil kommer, at denne gruppe har sværere ved at komme i beskæftigelse, når de først er blevet ledige. Der er derfor behov for særlig fokus på vilkårene på arbejdsmarkedet for personer 5

6 med anden etnisk baggrund, sådan at disse personer i meget større udstrækning bliver integreret på arbejdsmarkedet. En forudsætning for at kunne klare denne udfordring er, at der sker en holdningsændring blandt arbejdsgivere samt nuværende og potentielle kollegaer, sådan at der i højere grad end i dag bliver fokuseret på de kvalifikationer, som personer med anden etnisk baggrund besidder og i mindre omfang på de manglende kompetencer, som f.eks. erfaring med edb og danskkundskaber. Alle nyansatte har imidlertid brug for oplæring. Det er således ikke kun personer med anden etnisk baggrund, der har behov for tid og vejledning for at kunne bestride sit job på bedste vis. 1.2 Sammenfatning Kapitel 2 giver et bredt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. De sidste års afdæmpede økonomiske aktivitet har kun i mindre grad påvirket erhvervsdeltagelsen blandt de årige. Erhvervsdeltagelsen blandt de yngre og ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet har derimod vist større udsving. Det skyldes, at flere unge kan have valgt at forlænge opholdet i uddannelsessystemet eller har haft svært ved at finde et studenterjob. For de årige gælder, at en del personer i denne aldersgruppe kan have valgt at trække sig tilbage tidligere end oprindeligt planlagt som følge af de dårlige konjunkturer. Den private beskæftigelse faldt med personer i Nedgangen i beskæftigelsen ramte alle brancher. Hovedparten af faldet skete dog inden for industri, hvor de sidste årtiers aftagende tendens blev kraftigt forstærket. Det begyndende opsving har betydet, at beskæftigelsen ifølge foreløbige nationalregnskabstal har været svagt stigende siden slutningen af ATP-tallene peger dog på en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. En stram offentlig udgiftspolitik har medført, at den offentlige beskæftigelse påbegyndte en nedadgående tendens i begyndelsen af 2002 efter flere års konstant fremgang. Den seneste udvikling tyder dog på, at der er sket en svag stigning i antallet af offentligt beskæftigede. Siden starten af 2002 er der blevet godt og vel flere ledige. Stigningen har primært ramt de unge i 20 erne og de ældre i aldersgruppen år. Efter en lang periode med stigende ledighed begyndte ledigheden at falde i starten af Set i lyset af den senere tids betydelige stigning er ledighedsfaldet på ca personer i årets første måneder dog beskedent. Antallet af nytilkendelser af førtidspension har i 2. halvår 2003 ligget på et markant lavere niveau end i første del af året. Det høje niveau kan i høj grad tilskrives, at kommunerne har fremskyndet afgørelser efter de gamle regler, inden de nye regler trådte i kraft den 1. januar Tages der højde for en vis fremskyndelse har tilgangen til førtidspension tilsyneladende ligget på nogenlunde samme niveau som i Antallet af fleksjob er forøget kraftigt siden 1999, men det er dog langtfra lykkedes at 6

7 få oprettet fleksjob til samtlige visiterede personer. Antallet af personer på ledighedsydelse er derfor steget voldsomt. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. Efterlønsreformen fra 1999 har bidraget til at bryde den vedvarende stigning i de åriges efterlønsfrekvens. Den største virkning af den nye ordning findes ikke overraskende for de årige, idet incitamenterne til senere tilbagetrækning er størst for denne gruppe. I kapitel 3 er der en gennemgang af tiltagene i beskæftigelsespolitikken. Der bliver blandt andet sat fokus på de seneste aftaler, Viden er vejen til jobvækst og Flere i beskæftigelse lavere ledighed. Organiseringen af beskæftigelsespolitikken er et meget aktuelt politisk tema, som forhandles i forbindelse med regeringens strukturudspil. Hovedparten af de eksisterende analyser viser, at indsatsen i AF-systemet er mere ensartet og har bedre effekter end i kommunalt regi. LO og FTF har sammen med DA, Ledernes Hovedorganisation og SALA foreslået et sammentænkt beskæftigelsessystem forankret i staten. En sådan nyorganisering vil kunne forbedre den beskæftigelsespolitiske indsats, der vil blive langt mere ensartet og effektiv på tværs af kommuner. Flere i arbejde, som trådte i kraft den 1. juli 2003, har ført til et markant fald i aktivering af dagpengemodtagere, der i langt mindre udstrækning end tidligere opkvalificeres via uddannelse. Anvendelse af voksenlærlingeordningen er ligeledes faldet. Mulighederne for jobrotation, hvor beskæftigede opkvalificeres, mens ledige udfylder den midlertidige jobåbning, udnyttes kun i ringe udstrækning. Analyserne viser, at job med løntilskud spiller en vigtig rolle i relation til at reducere antallet af personer, der bliver presset ud af arbejdsmarkedet. På trods af økonomisk afmatning er det lykkedes at oprette flere løntilskudspladser i perioden Der er især sket en markant fremgang i antallet af fleks- og skånejob. Arbejdsmarkedet lader dermed til at være blevet mere rummeligt. Analyserne tyder dog på, at der er muligheder for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter at ansætte personer med løntilskud. Det gælder specielt om at få de private virksomheder mere i spil, når der skal findes pladser med løntilskud. Virksomhedernes incitamenter til at ansætte personer med løntilskud medfører imidlertid en risiko for, at beskæftigede på ordinære vilkår og fuldt kvalificerede ledige henholdsvis bliver presset ud i ledighed og må forblive i ledighed. Det er i praksis svært at vurdere, hvorvidt der er tale om fortrængning af ordinære ansatte. Analyser tyder på, at løntilskuddene giver anledning til en betydelig jobskabelse i forhold til antallet af personer, der bliver presset ud af ordinær beskæftigelse som følge af løntilskuddet. 7

8 Kapitel 4 omhandler vilkårene på arbejdsmarkedet for personer med anden etnisk baggrund. Analyserne understreger behovet for at styrke indsatsen for at fremme integrationen på arbejdsmarkedet. Danmarks første integrationslov blev vedtaget i Årsagen til etableringen af en samlet lovgivning på området var, at den stigende politisering havde medført en erkendelse af, at udlændinge i Danmark for det første ikke var et midlertidigt fænomen, og for det andet at man indså, at integrationen på arbejdsmarkedet var central for at sikre en velfungerende integrationsindsats. Sproget blev set som afgørende for, at flygtninge og indvandrere kunne komme ud på arbejdsmarkedet, og lovgivningen havde således et samlet fokus på sprog og arbejdsmarked. Analyserne viser, at indvandrere og efterkommere med anden etnisk baggrund har en gennemsnitlig lavere erhvervsfrekvens end den øvrige befolkning. Det gælder både for kvinder og mænd. Forskellen er dog blevet mindre i de senere år. Blandt mændene er der sket en bredt funderet stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de årige, mens de yngre kvindelige indvandrere har opnået en stadig større tilknytning til arbejdsmarkedet. Lavkonjunkturen har tilsyneladende ramt efterkommerne med anden etnisk baggrund relativt hårdt, idet erhvervsfrekvensen har været faldende i denne periode. Antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder er dog fortsat begrænset, hvilket betyder, at udviklingen skal tolkes med stor forsigtighed. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end den øvrige befolkning. Opgørelsen viser, at indvandrerne fra ikkevestlige lande i større udstrækning end etniske danskere er ansat inden for hotel- og restaurationsvirksomhed samt forretningsservice. Analyserne peger på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke i samme grad som den øvrige befolkning opnår beskæftigelse inden for det fagområde, de er uddannet til. Det vises, at personer på de nye lave ydelser starthjælp og introduktionsydelse ikke er blevet bedre integreret på arbejdsmarkedet end andre personer på højere ydelser. Derudover dokumenteres det, at der er mange danskere blandt starthjælpsmodtagerne. Andelen af indvandrere i job med løntilskud viser sig at være højere end for den øvrige befolkning. Løntilskudspladserne blandt indvandrere fordeler sig på brancher efter nogenlunde samme mønster som løntilskudsjob blandt personer af dansk oprindelse. Analyserne tyder dermed på, at arbejdsmarkedspolitikken medvirker til at opbløde det etnisk opdelte arbejdsmarked. 8

9 2. Fokus på arbejdsmarkedet Aktiviteten i dansk økonomi har været afdæmpet de sidste par år. Det har medført faldende beskæftigelse og en mærkbar stigning i ledigheden igennem Situationen på arbejdsmarkedet har dog udviklet sig mere positivt i de første måneder af I dette kapitel bliver der fokuseret på den seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Løbende overvågning af arbejdsmarkedet er en vej til at forstå den måde, som arbejdsmarkedet fungerer på. Denne overvågning er dermed et vigtigt grundlag for løbende at justere og udarbejde nye politikker, der kan forbedre arbejdsmarkedet på kort og lang sigt. Udviklingen i arbejdsstyrken bliver beskrevet i afsnit 2.1. Det vises, at de sidste par års svage konjunkturer i høj grad har påvirket erhvervsdeltagelsen blandt de yngre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen, som bliver beskrevet i afsnit 2.2, er faldet med personer i Nedgangen har især ramt de beskæftigede indenfor industrien. Det begyndende opsving har betydet, at beskæftigelsen ifølge foreløbige nationalregnskabstal har været svagt stigende siden slutningen af ATP-tallene peger dog på en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. Den seneste udvikling i ledigheden bliver gennemgået i afsnit 2.3. Det seneste år er ledigheden steget med lidt mere end personer. Set i det lys er ledighedsfaldet på ca personer siden december 2003 beskedent. I afsnit 2.4 gives der et overblik over udviklingen i tilkendelser af førtidspension, udviklingen i fleks- og skånejob, ledighedsydelse samt revalidering. Det vises, at konjunkturtilbageslaget har ramt fleksjobberne relativt hårdt. Denne tendens er blevet forstærket yderligere i den seneste tid. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. Afsnit 2.5 dokumenterer, at efterlønsreformen har bidraget til at bryde den vedvarende stigning i de åriges efterlønsfrekvens. Den største virkning af den nye ordning findes for de årige. 2.1 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrken, opgjort som summen af de beskæftigede og antallet af ledige, er steget med personer i 2003, jf. figur 2.1. Denne lille stigning følger efter, at arbejdsstyrken faldt med personer i De seneste års udvikling betyder, at regeringen får vanskeligt ved at indfri målsætningerne i 2010-planen. Det stiller krav om yderligere tiltag, der kan bidrage til at øge arbejdsstyrken. En vigtig vej til at sikre dette er at skabe et rummeligt arbejdsmarked. 9

10 Figur 2.1 Arbejdsstyrke og befolkning, personer personer Befolkning år Arbejdsstyrke (højre akse) Anm.: Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og ADAM-banken. Flere faktorer har påvirket den senere tids svage udvikling i arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling trækker i nedadgående retning, idet det stigende antal personer i den arbejdsdygtige alder i høj grad er drevet af flere unge og midaldrende. Disse grupper er således kendetegnet ved at have en lavere erhvervsdeltagelse end gennemsnittet. Den afdæmpede økonomiske aktivitet har også bidraget til udviklingen. Ifølge Arbejdskraftundersøgelsen, som er baseret på interviews, har der blandt de årige generelt været en tendens til aftagende erhvervsdeltagelse siden konjunkturafmatningen satte ind, jf. figur 2.2. Erhvervsfrekvensen for både mænd og kvinder i alderen år ligger på et ganske højt niveau sammenlignet med Udviklingen i 2002 tyder dog på, at erhvervsfrekvensen ville have været højere uden den økonomiske afmatning. Konjunkturtilbageslaget har kun i mindre grad influeret på erhvervsdeltagelsen for de årige, hvilket afspejler, at de unge og ældre grupper på arbejdsmarkedet i højere grad bliver påvirket af konjunkturudsving. Den faldende erhvervsfrekvens blandt de årige tyder på, at flere unge har valgt at forlænge opholdet i uddannelsessystemet eller har haft svært ved at finde et studenterjob. Ledighedsudviklingen i 1. kvartal 2004 indikerer dog, at denne gruppes udsigter til at finde job er ved at blive forbedret. Den stigende erhvervsdeltagelse blandt de årige skal primært ses i lyset af, at udfasningen af overgangsydelsen samt efterløns- og førtidspensionsreformerne har 10

11 Figur 2.2 Aldersbetingede erhvervsfrekvenser for mænd (tv.) og kvinder (th.), Indeks 1. kvt. 2001=100 Indeks 1. kvt. 2001= Indeks 1. kvt. 2001=100 Indeks 1. kvt. 2001= årige årige årige I alt årige årige årige I alt Anm.: Tallene er baseret på kvartalsvise interviewundersøgelser. De er derfor behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. haft til hensigt at øge denne gruppes gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Den relativt store stigning i erhvervsfrekvensen blandt de årige kvinder kan også tilskrives, at der i disse år sker et fald i antallet af hjemmegående kvinder i denne aldersgruppe. Den svage udvikling gennem 2002, især for mændene, peger dog på, at en del personer i alderen år kan have valgt at trække sig tilbage tidligere end oprindeligt planlagt som følge af de dårlige konjunkturer. 2.2 Beskæftigelsen 1990 ernes højkonjunktur skabte en betydelig beskæftigelsesfremgang, men den positive udvikling stoppede brat i 2. kvartal 2001 med beskæftigede, jf. figur 2.3. Som følge af den økonomiske afmatning faldt beskæftigelsen med personer frem til 3. kvartal 2003, hvorefter det begyndende opsving ifølge foreløbige nationalregnskabstal har givet anledning til en mindre fremgang i beskæftigelsen. Antallet af beskæftigede er således steget med 6.000, svarende til et niveau på personer i 1. kvartal Ifølge ATP-opgørelsen er beskæftigelsen imidlertid faldet med fuldtidspersoner fra 4. kvartal 2003 til 1. kvartal ATPtallene peger dermed i retning af en mere afdæmpet udvikling i årets første måneder. Lavkonjunkturen har også ført til, at andelen af beskæftigede i befolkningen beskæftigelsesfrekvensen har været faldende. Den sidste tids gunstigere situation på arbejdsmarkedet har bidraget til, at beskæftigelsesfrekvensen er stagneret på et niveau på lidt mere end 75 pct. Der er dermed et pænt stykke op til niveauet i midten af 2001, hvor afmatningen ramte dansk økonomi. Udviklingen i den private beskæftigelse bestemmes hovedsagligt af den økonomiske aktivitet - en øget efterspørgsel efter varer og tjenester påvirker virksomhedernes produktionsniveau og dermed deres efterspørgsel efter arbejdskraft. Den private beskæftigelse var i 1. kvartal 2004 på personer, jf. tabel 2.1. Anderledes er det i den offentlige sektor, hvor beskæftigelsesudviklingen bliver styret 11

12 Figur 2.3 Beskæftigelse, personer Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) Beskæftigelse Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskab, sæsonkorrigerede tal samt Folketal pr. 1. januar. Tabel 2.1 Beskæftigelse fordelt på privat og offentlig sektor, personer Privat sektor Offentlig sektor I alt ) Opgjort 1. kvartal Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskab, sæsonkorrigerede tal. af rammerne i finansloven. En stram udgiftspolitik vil således begrænse det økonomiske råderum til eksempelvis lønudgifter. Det har betydet, at den offentlige beskæftigelse påbegyndte en nedadgående tendens i begyndelsen af 2002 efter flere års konstant fremgang. Den seneste udvikling tyder dog på en svag stigning i antallet af offentligt beskæftigede. I 1. kvartal 2004 var der offentligt beskæftigede. Beskæftigelsen i den private sektor Faldet i den private beskæftigelse i 2003 var bredt funderet på tværs af de forskellige erhverv, jf. figur 2.4. Beskæftigelsen inden for industri har haft en nedadgående tendens i de sidste årtier. 12

13 Figur 2.4 Den samlede beskæftigelse fordelt på erhverv Indeks kvt. =100 Indeks kvt. = Privat service Privat i alt 100 Offentlig service Industri Bygge-og anlæg Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse, sæsonkorrigerede tal. Denne udvikling er blevet forstærket som følge af de afmattede konjunkturer. Indenfor bygge- og anlæg er beskæftigelsen steget svagt igennem 2003, efter at have været faldende gennem længere tid. Den seneste udvikling tyder dog på en forholdsvis afdæmpet aktivitet inden for byggefaget. Beskæftigelsen er således tilbage på nogenlunde samme niveau som i 1. kvartal Den svage beskæftigelsesudvikling i de private serviceerhverv frem til midten af 2003 har i stor udstrækning været drevet af faldende beskæftigelse indenfor øvrig privat service, som primært består af forretningsservice, jf. figur 2.5. Dette fald er et brud med flere års konstant fremgang i dette erhverv. Beskæftigelsesbilledet inden for serviceerhvervene lader dog til at have udviklet sig mere gunstigt i de seneste kvartaler. Den offentlige beskæftigelse Beskæftigelsen i den offentlige sektor steg med ca personer i årene 1995 til Antallet af offentligt beskæftigede nåede i 2002 op på omkring , jf. tabel 2.2. Siden da er den offentlige beskæftigelse blevet reduceret med knap personer, hvilket dækker over, at der er sket et fald i antallet af ordinært beskæftigede, mens den støttede offentlige beskæftigelse fleks- og skånejob har fortsat sin opadgående tendens. Det viser sig, at antallet af beskæftigede i den kommunale sektor er støt stigende, mens det er den statslige og amtskommunale sektor, der har bidraget til den faldende 13

14 Figur 2.5 Beskæftigelse i de private serviceerhverv Indeks kvt.= Øvrig privat service Indeks kvt.= Personlige tjenesteydelser Privat service i alt Transport Handel Finansiel virksomhed Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse, sæsonkorrigerede tal. Tabel 2.2 Ordinær og støttet beskæftigelse i den offentlige sektor, 1000 personer Ordinær beskæftigelse 813,7 820,5 816,4 Støttet beskæftigelse 10,3 13,5 15,9 Samlet offentlig beskæftigelse 824,0 834,0 832,3 Anm.: 2003-tallet for den samlede offentlige beskæftigelse er en fremskrivning af 2002-tallet på basis af udviklingen i ATP-beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service. Kilde: Danmarks Statistik, AMFORA, Nationalregnskabs- og ATP-opgørelse. offentlige beskæftigelse i 2003, jf. tabel 2.3. Set i forhold til antallet af ansatte i de enkelte sektorer synes den statslige sektor dog at være hårdere ramt. 2.3 Ledigheden Fra godt ledige i foråret 1994 faldt ledigheden over 8 år til et niveau på ca arbejdsløse i foråret 2002, hvilket var det laveste ledighedsniveau i årtier, jf. figur 2.6. Siden steg ledigheden relativt hurtigt til personer i december 2003, hvorefter ledigheden de seneste måneder har vist en svag nedadgående tendens. Samlet set er ledigheden reduceret med ca personer, men op mod halvdelen af ledigheds- 14

15 Tabel 2.3 Beskæftigelse i den offentlige sektor Ændring i alt Niveau Ændring i personer Den statslige sektor 160,3-0,6-1,7 1,4-0,9 Den amtskommunale sektor 174,1 2,4-0,9 0,8 2,3 Den kommunale sektor 421,0 5,7 3,1 2,7 11,5 1) 2004-tallet svarer til 1. kvartal Anm.: Tallet for den statslige beskæftigelse er ikke korrigeret for privatisering af statslige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik, sæsonkorrigeret ATP-opgørelse. Figur 2.6 Antal ledige, personer personer Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. faldet vurderes at kunne tilskrives et øget aktiveringsniveau. Stigningen i ledigheden gennem 2002 og 2003 afspejler kun i mindre grad, at antallet af personer berørt af ledighed er steget. De dårlige konjunkturer har betydet, at virksomhederne har været tilbageholdende med at ansætte folk, hvilket har medført, at antallet af længerevarende ledighedsforløb er steget, jf. figur 2.7. Antallet af personer, der var berørt af ledighed over 40 pct. af tiden, er således steget kraftigt i løbet af det sidste års tid. Antallet af personer med kortere ledighedsperioder er derimod kun i mindre grad blevet påvirket af konjunkturtilbageslaget. 15

16 Figur 2.7 Antal ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad Indeks 1986=100 Indeks 1986= ,8-1, ,6-0, ,4-0,6 0,2-0,4 0-0, Anm.: Rullende år årsstigningen er defineret fra 4. kvartal til 4. kvartal. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Den reelle ledighedsudvikling Brugen af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger som aktivering og orlov har betydning for opgørelsen af ledighedsomfanget. I det følgende ses der derfor på begrebet bruttoledighed, der er defineret som summen af antallet af registrerede ledige, personer i aktivering samt personer på orlov fra ledighed. Dermed er bruttoledighed et mål for udviklingen i antallet af erhvervsaktive, der ikke er beskæftiget på ordinære vilkår 1. Bruttoledigheden begyndte efter flere års nedadgående tendens at stige i 2. kvartal Det er endnu ikke muligt at opgøre bruttoledigheden i 1. kvartal 2004, da der ikke foreligger tal for den kommunale aktivering. Udviklingen tyder dog på, at bruttoledigheden ligger på stort set samme niveau som i 4. kvartal 2003, jf. tabel ) Man kan diskutere, om personer i fleks- og skånejob, servicejob samt voksenlærlinge burde indgå i bruttoledigheden. Selvom de alle er på arbejdsmarkedet på særlige vilkår i form af tilskud eller nedsat arbejdstid, så har de et fast ansættelsesforhold og adskiller sig dermed fra eksempelvis personer i jobtræning, der er i en tidsbegrænset foranstaltning. Da offentliggørelsen af ovenstående redskaber er relativt langsom, har vi i ovenstående valgt at se bort fra dem for at kunne se den seneste udvikling. 16

17 Tabel 2.4 Bruttoledighed kvt. 4. kvt. 1. kvt. Ledighed AF-aktivering Komm. aktivering Orlov fra ledighed Bruttoledighed Anm.: Kvartalstallene er sæsonkorrigerede. Der er ikke tilgængelige tal for den kommunale aktivering i 1. kvartal Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Selvom ledigheden er forøget med knap personer siden foråret 2002 er bruttoledigheden kun vokset med ca personer. Da orlov fra ledighed er under udfasning, er det hovedsagligt en kraftig nedgang i brugen af aktivering, der påvirker bruttoledigheden. Det seneste kvartal har den omvendte effekt været gældende. Ledigheden er i 2004 faldet med ca personer, men op mod halvdelen af reduktionen vurderes at kunne tillægges en øget aktiveringsindsats. Dermed har aktiveringen givet et væsentligt bidrag til den nedadgående tendens i ledigheden. Eftersom bruttoledigheden ser ud til at være stagnerende i 1. kvartal 2004, er det dermed samspillet mellem ledighed og aktivering, der gør, at ledighedsopgørelsen viser en nedadgående tendens. Baseret på bruttoledigheden tegner der sig et billede af et afventende arbejdsmarked. Udviklingen i ledigheden Efter en lang periode med stigende ledighed begyndte ledigheden at falde i starten af Den seneste stigning i ledigheden på 400 personer i april tyder dog på, at den gunstigere konjunktursituation endnu ikke er slået fuldt igennem på arbejdsmarkedet. Generelt er relativt flere kvinder end mænd ledige, jf. figur 2.8. I april var 5,9 pct. af mændene i arbejdsstyrken ledige, mens det samme gør sig gældende for 7,1 pct. af kvinderne i arbejdsstyrken. Betragter man udviklingen i ledighedsprocenten var det primært de forsikrede, der med en stigning i ledighedsprocenten på 1,4 pct.point blev påvirket gennem 2003, jf. figur 2.9. Ledighedsprocenten for de ikke-forsikrede steg med 0,7 pct.point. Ledighedsprocenten var i april i år 7 pct. for de arbejdsløshedsforsikrede og 4,7 pct. for de ikke-forsikrede. I de første måneder af i år er ledigheden for de arbejdsløshedsforsikrede faldet, mens ledigheden har fortsat sin opadgående tendens for de ikke-forsikrede. Den lavere ledighedsprocent for de ikke-forsikrede er til dels en opgørelsesteknisk 17

18 Figur 2.8 Ledighedsprocent fordelt på køn I alt 8 6 Kvinder 6 4 Mænd Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Figur 2.9 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser Forsikrede 8 Metal HK Ikke forsikrede Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 18

19 faktor. I ledighedsprocenten sættes antallet af ledige ikke-forsikrede i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Unge med fritids- og studiejob bliver registreret som beskæftigede og dermed i arbejdsstyrken, men de vil hovedsageligt ikke blive registreret som ledige, hvis de mister deres job. Dermed fremstår den relative ledighed for de ikke-forsikrede lavere end den reelle ledighed. Alle faggrupper har været berørt af ledighedsstigningen i 2003, jf. figur Omfanget af stigningen varierer dog meget på tværs af de forskellige a-kasser. Akademikerne er blevet ramt først. Samtidig har denne gruppe oplevet den største stigning. Medlemmerne af a-kasserne for byggefagene og Metal, der typisk arbejder i meget konjunkturfølsomme brancher, har derimod fået del i det moderate opsving. Stigningen i ledigheden siden midten af 2002 har ramt alle aldersgrupper, jf. figur Hårdest ramt blev de årige og årige, hvor ledighedsprocenten steg med 1,8 pct.point i perioden fra marts 2002 til december Bedre gik det for de årige, hvis ledighedsprocent i perioden steg med 1 pct.point. Udviklingen i de første måneder af 2004 tyder på, at faldet i ledigheden kommer alle aldersgrupper til gode. De ældre på arbejdsmarkedet er blevet relativt hårdt ramt af den økonomiske afmatning, jf. figur Det gælder især for de årige, hvor ledigheden er steget med knap 2 pct.point til 9,5 pct. De årige har dermed et betydeligt højere ledighedsniveau end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Figur 2.10 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser NNF SiD KAD 10 5 Byggefag Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 19

20 Figur 2.11 Ledighedsprocent i udvalgte a-kasser FOA Akademikere Selvstændige Funktionærer og tjenestemænd Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Figur 2.12 Ledighedsprocent fordelt på aldersgrupper årige årige årige årige årige Anm: Ledighedsprocenten er defineret som antallet af ledige i forhold til arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. 20

21 Figur 2.13 Ældres ledighed årige I alt årige årige årige Anm.: Ledighedsprocenten er beregnet som antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Ungdomsledighed Selvom det danske arbejdsmarked er relativt fleksibelt lader der til at være en tendens til, at unge har svært ved at trænge ind på arbejdsmarkedet. Selv med historisk lav ledighed som i begyndelsen af 2002 har de årige og årige stadig en høj relativ ledighed, jf. figur I 1. kvartal 2002 var ledighedsprocenten for de årige og årige således henholdsvis 2,2 pct.point og 1,5 pct.point højere end den samlede ledighedsprocent. Tendensen til relativ højere ledighed er blevet forstærket gennem den seneste periode med træge konjunkturer, som har gjort det sværere for unge med forholdsvis kort erhvervserfaring at trænge ind på arbejdsmarkedet. Under den seneste ledighedsstigning er spændet til den samlede ledighedsprocent således forøget til 3,8 pct.point for de årige og 2,4 pct.point for de årige. I 1. kvartal 2004 har de årige haft en merledighed på 5 pct.point sammenholdt med ledighedsprocenten for de forsikrede ledige, jf. tabel 2.5. De årige har til sammenligning en merledighed på 2,5 pct.point. Betragter man merledigheden for unge i a-kasserne, viser det, at unge i majoriteten af a-kasserne præges af en højere ledighed, men at der er en stor variation i ledigheden afhængig af hvilke områder, man er under. Endvidere var merledigheden i de fleste a-kasser højere for de årige end for de årige. 21

22 Figur 2.14 Unges og samlet ledighedsprocent årige årige 8 I alt Anm.: Ledighedsprocenten er beregnet som antallet af ledige i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. Brugen af AF-aktivering har frem til starten af 2004 været nedadgående, hvilket i en periode med træge konjunkturer ikke har været hensigtsmæssigt. I sådan en periode er det netop vigtigt at vedligeholde og eventuelt opkvalificere de lediges kompetencer, så de kan tilfredsstille kravene fra arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender. Betragter man aktiveringsgraden for personer i AF-aktivering har de unge en lavere aktiveringsgrad end den samlede. Siden starten af 2002 har der dog været en indsnævring af forskellen således, at aktiveringsgraden i 4. kvartal 2003 for de årige var på samme niveau som den samlede aktiveringsgrad for alle aldersgrupper, jf. figur Udviklingen synes ikke at hænge sammen med de strenge aktiveringskrav over for unge, der burde pege i retning af en øget aktiveringsgrad for de grupper. Som før omtalt vil en stor del af en konjunkturtilpasning i ledigheden ske i varigheden af ledighedsperioden. Andelen af langtidsledige er steget markant siden 2002, men umiddelbart overraskende er det de årige og årige, der har oplevet den største stigning i antallet af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken, jf. figur En del af forklaringen ligger dog i aktiveringsreglerne. Personer, der er fyldt 30 år, har efter de første 12 måneders sammenhængende ledighed ret og pligt til aktivering. 22

23 Tabel 2.5 Merledighed blandt unge - 1. kvartal 2004, pct.point år år I alt 5 2,5 Magistre - 13,6 Akademikernes a-kasse - 6,9 Journalistik, Kommunikation og Sprog - 6,7 Teknikernes a-kasse 16,5 6,3 Ingeniører - 5,6 Civiløkonomer - 5,4 IT-fagets og Merkonomernes a-kasse - 3,7 Kvindelige arbejderes a-kasse -0,3 2,9 Funktionærer og Tjenestemænd 3,6 2,4 Børne- og Ungdomspædagoger - 2,1 Offentligt ansattes a-kasse 2,2 1,8 Specialarbejdernes a-kasse 1,9 1,7 HK's a-kasse 5,3 1,6 DANA- a-kasse for selvstændige - 1,6 ASE - a-kasse for selvstændige - 1,4 Funktionærer og Servicefag - 1,3 Socialpædagoger - 1,3 Træ-Industri-Byg a-kasse 2 1,3 Danske sygeplejersker - 1,2 Malerfagets og Maritim a-kasse 3,5 1 Nærings- og Nydelsesmiddelarb. 1,8 1 Folkeskolelærere - 0,8 Metalarbejdernes a-kasse 7,6 0,8 Blik og Rør a-kasse 6,8 0,3 El-faget 3,5 0 Pædagogmedhjælpere -0,4 0 Kristelig a-kasse -0,9-0,2 Statstj. og Teleforb. a-kasse - -0,2 Danske lønmodtageres a-kasse - -0,7 Danske sælgeres a-kasse - -0,8 Ledernes a-kasse - -1,2 Restaurations Branchens a-kasse -3,6-1,5 Frie lønmodtageres a-kasse -1,1-1,9 Anm.: Merledigheden er beregnet som differencen mellem ledighedsprocenten i aldersgruppen og den samlede ledighedsprocent i den enkelte a-kasse. For en række a-kasser er der ikke oplyst merledighed blandt de årige. Det skyldes, at der kun er meget få medlemmer af disse a-kasser i denne aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken og egne beregninger. 23

24 Figur 2.15 Aktiveringsgraden i AF-aktivering for unge årige I alt årige Anm.: Aktiveringsgraden er defineret som antallet af AF-aktiverede i forhold til antallet af forsikrede ledige i aldersgruppen. Egen sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Statistiske efterretninger og egne beregninger. Derefter har den pågældende ret og pligt til aktivering efter 6 måneders sammenhængende ledighed. For personer under 30 år er aktiveringsreglerne mere håndfaste. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år har allerede efter 13 ugers ledighed ret og pligt til at påbegynde aktiveringstilbud, mens dagpengemodtagere aktiveres efter 6 måneders sammenhængende ledighed. Derefter er der for begge parter ret og pligt til aktivering efter 6 måneders sammenhængende ledighed. Da personer i aktiveringsforanstaltninger ikke registreres som ledige er andelen af langtidsledige under 30 år som følge af ungeindsatsen væsentlig lavere end for personer over 30 år. Uden de strengere aktiveringsregler for unge vurderes det, at andelen af unge langtidsledige ville være mindst lige så høj som for de årige. Det kan altså konkluderes, at unge i højere grad har været ramt af de senere års økonomiske situation. Selv om man relativt hurtigt får sendt de unge ud af ledighed, vil det ikke kunne ses, om de permanent er ude af aktiverings- og ledighedssystemet eller om de vender tilbage til arbejdsløshedssystemet. 24

25 Figur 2.16 Andelen af langtidsledige i forhold til arbejdsstyrken fordelt på alder, 1. kvartal Alder Anm.: Langtidsledige defineres som personer med en ledighedsgrad på 0,8 og derover. Dvs. personer, der har været ledige 80 pct. af den pågældende periode. Rullende år. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Statistiske efterretninger og egne beregninger. 2.4 Personer med nedsat arbejdsevne Førtidspension I 4. kvartal 2003 tilkendte kommunerne førtidspension til personer, jf. figur Antallet af tilkendelser er dermed faldet betydeligt siden 4. kvartal 2002, hvor omkring personer fik tilkendt førtidspension. Det høje niveau for antallet af tilkendelser især i 4. kvartal 2002 og 1. kvartal 2003 kan dog i høj grad tilskrives, at kommunerne har fremskyndet afgørelser efter de gamle regler, inden de nye regler trådte i kraft den 1. januar Tages der højde for, at der har været tale om en vis fremskyndelse, peger udviklingen igennem 2003 på, at tilgangen til førtidspension har ligget på nogenlunde samme niveau som i Antallet af afgørelser efter de nye regler har endvidere været støt stigende gennem 2003, mens brugen af de gamle regler stort set er ved at være udfaset. I 4. kvartal var 93 pct. af tilkendelserne således baseret på de nye regler. Samlet set betyder det, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere, om den nye reform har bidraget til at bryde den svagt stigende tilgang, der har fundet sted siden Den statslige refusionsprocent for kommunernes udgifter til førtidspen- 25

26 Figur 2.17 Tilkendelser af førtidspension til ansøgere uden pension Personer Personer Kvartalvist antal tilkendelser Årligt antal tilkendelser (højre akse) Kilde: Den Sociale Ankestyrelse. sion blev således reduceret i 1999 for at tilskynde kommunerne til i større udstrækning at søge at fastholde folk på arbejdsmarkedet. Det er derfor en positiv udvikling, at der i de senere år er sket en kraftig stigning i de nye pensionsansøgeres deltagelse i arbejdsmarkedsrettede foranstaltninger forud for ansøgningen. Alene fra 2002 til 2003 er andelen af alle ansøgere, der deltager i en forebyggende foranstaltning således steget fra 53 til 60 pct., jf. figur Denne udvikling tyder på, at indførelsen af de nye regler har skabt et øget fokus på vigtigheden af at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Fleks- og skånejob Et af instrumenterne i forhold til gruppen af personer med nedsat arbejdsevne er ordningen med fleksjob. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen. For at modtage tilbuddet må personen ikke modtage førtidspension og må ikke være i stand til at fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Endvidere fremsættes tilbuddet først, når alle relevante tilbud under Lov om aktiv beskæftigelsesindsats er udtømte. Ansættelse i fleksjob sker med løntilskud fra kommunen, hvor løntilskuddets størrelse afhænger af den individuelle arbejdsevnenedsættelse. 26

27 Figur 2.18 Nye førtidspensionisters deltagelse i forebyggende foranstaltninger forud for ansøgningen Kilde: Den Sociale Ankestyrelse. Antallet af personer i fleksjob har de senere år været kraftigt stigende. Denne udvikling fortsatte i 4. kvartal 2003, hvor antallet af fleksjobbere steg med 900 personer til fleksjobbere svarende til en stigning på 3,5 pct., jf. figur I den offentlige sektor var antallet af fleksjob i 4. kvartal personer, mens der var fleksjobbere ansat i den private sektor. Dermed er fordelingen af fleksjob i den private og den offentlige sektor ulige, når man tager højde for, at beskæftigelsen i den private sektor er knap dobbelt så høj som i den offentlige sektor. I visitationsperioden før første fleksjob samt under sygdom, arbejdsløshed, ferie eller barsel kan personer under fleksjob-ordningen modtage ledighedsydelse. Brugen af ledighedsydelse er siden 2001 næsten fordoblet hvert år. Således modtog personer i 4. kvartal 2003 ledighedsydelse, hvilket er 11 pct. flere end kvartalet før og 73 pct. flere end i 4. kvartal I samme tidsrum er antallet af personer i visitationsperioden før første fleksjob forøget med 75 pct. Da oprettelsen af fleksjob de seneste kvartaler har fulgt en konstant stigende tendens, kan det øgede brug af ledighedsydelse i nogen grad tilskrives en kraftig stigning i antallet af personer, der bliver visiteret til et fleksjob. Stigningen i antallet af visitationer skal blandt andet ses i sammenhæng med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar Et af formålene med reformen var således at 27

28 Figur 2.19 Deltagere i fleksjob fordelt på offentlig og privat sektor og i alt personer personer I alt Offentlig sektor Privat sektor Anm.: Statistikken er omlagt fra 3. kvartal De tidligere opgørelser skønnes at overvurdere antallet af fleksjob. Fra 3. kvartal 1999 er tallet undervurderet, idet ikke alle kommuner indberettede. Det registrerede antal personer i fleksjob steg medio 2001, fordi en del af de kommuner, der ikke tidligere havde indberettet, nu begyndte at indberette. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. sikre beskæftigelse til personer uden fuld erhvervsevne gennem fleksjob. En medvirkende årsag til den kraftige stigning i brugen af ledighedsydelse er også, at den træge økonomiske situation har medført, at arbejdsmarkedet har haft relativt svært ved at fastholde de personer, der allerede er i fleksjob. Sammenlignet med samme periode året før er antallet af personer mellem fleksjob således steget med 93 pct. i 4. kvartal Samlet set betyder det stigende antal visitationer og det større antal personer mellem fleksjob, at ledighedsprocenten blandt fleksjobbere har vist en stigende tendens i de sidste par år, jf. figur Således var 20 pct. af personerne under fleksjob-ordningen modtagere af ledighedsydelse i 4. kvartal 2003 svarende til en stigning på 5 pct.point i forhold til samme tidsrum året før. Denne udvikling tyder samtidig på, at konjunkturtilbageslaget har ramt fleksjobberne relativt hårdt. Merledigheden for fleksjobbere har således ligget på et markant højere niveau siden 3. kvartal 2002, hvor den samlede ledighed begyndte at stige. Denne tendens er blevet forstærket yderligere i de efterfølgende kvartaler. Der tegner sig dermed et billede af et arbejdsmarked, som ikke er i stand til at absorbere og fastholde det stigende antal personer, som enten visiteres til eller befinder sig mellem fleksjob. 28

29 Figur 2.20 (Mer)ledighedsprocent for fleksjobbere, point Ledighedsprocent blandt fleksjobbere Forskel i forhold til almindelig ledighedsprocent (højre akse) Anm.: Tallene angiver henholdsvis den faktiske ledighedsprocent for fleksjobbere og forskellen til den gennemsnitlige faktiske ledighedsprocent. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Nyt fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det stigende antal personer på ledighedsydelse har samtidig medført, at de enkelte personer i gennemsnit modtager ydelsen i længere tid. Den gennemsnitlige varighed af ledighedsydelse var således 5,2 måneder i 2002, hvilket er en stigning på 0,2 måneder sammenholdt med Denne udvikling dækker over, at 13 pct. af modtagerne af ledighedsydelse i 2002 modtog ydelsen i op til en måned, mens hele 22 pct. af personerne modtog ledighedsydelse i måneder af 2002, jf. figur Sammenlignet med gruppen af dagpengemodtagere har de ledige fleksjobbere også længere ledighedsperioder. Den gennemsnitlige varighed af dagpenge var således på 4,7 måneder i 2002, hvilket er en halv måned kortere end fleksjobberne. Risikoen for, at der udvikler sig en gruppe af langtidsledige fleksjobbere, er således øget i den senere tid. Personer, der er blevet tilkendt førtidspension, men fortsat har nogen arbejdsevne i behold, kan af kommunen få tilbud om et skånejob. Skånejob med løntilskud oprettes til personer under 65 år på førtidspension, der ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Et skånejob er et permanent job på særlige vilkår aftalt mellem arbejdsgiveren, kommunen og den enkelte person, hvor kommunen yder et løntilskud. Personen modtager fortsat sin førtidspension dog afhængig af størrelsen af lønindtægten. 29

30 Figur 2.21 Varighed af ledighedsydelse i mdr. 2 mdr. 3 mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr. 0 Kilde: Danmarks Statistik, Statistiske efterretninger. I 4. kvartal 2003 var der godt personer i skånejob, hvoraf ca var i den offentlige sektor, mens var i den private sektor. Udviklingen i antallet af skånejob har siden 2000 udvist en svagt stigende tendens, men stigningen stagnerede gennem 2003, jf. figur Det seneste kvartal er antallet af personer i skånejob således faldet med 1 pct. Nedgangen kan tilskrives et generelt fald i antallet af skånejob i både den offentlige og den private sektor. Den offentlige sektor står således fortsat for ca. 54 pct. af de udbudte skånejobs. Dermed tegner der sig igen et billede af den offentlige sektor som langt mere villig til at oprette stillinger til personer med nedsat arbejdsevne, der fortsat ønsker at fastholde deres tilknytning på arbejdsmarkedet. Revalidering Revalidering er et redskab til at afdække arbejdsevnen hos en ledig, så man kan få afklaret revalidendens arbejdsevne og kvalifikationer med henblik på en ny arbejdssituation. Før man går i gang med revalideringen, skal revalidenden sammen med kommunen have lavet en jobplan. For at opnå viden om revalidendens kompetencer skal personerne ofte gennem en forrevalidering. Under selve revalideringen modtager personen revalideringsydelse. Denne kan højest modtages i 5 år. 30

31 Figur 2.22 Deltagere i skånejob fordelt på offentlig og privat sektor og i alt personer personer 7 7 I alt Offentlig sektor 3 3 Privat sektor Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Antallet af helårspersoner på revalideringsydelse har vist en svag nedadgående tendens siden midten af 2002, jf. figur Efter at have ligget relativt konstant i underkanten af personer, siden Lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft i 1998, modtog ca helårspersoner revalideringsydelse ved indgangen til Udviklingen dækker samtidig over, at færre personer forsøges uddannelsesrevalideret, mens længden af revalidering til gengæld er forøget. Dette forstærker en højst uheldig udvikling, idet det tyder på, at det primært er de forholdsvis stærke kontanthjælpsmodtagere som revalideres, mens de svagere kontanthjælpsmodtagere forbliver i ledighed. Antallet af personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering, er også reduceret siden Denne udvikling styrker vurderingen af, at det primært er de stærke, der forsøges revalideret. Ligeledes er antallet af personer, der modtager løntilskud ved uddannelse eller optræning, faldet kraftigt siden begyndelsen af En del af forklaringen er, at staten fra 2002 hævede refusionen af kommunens udgifter i forbindelse med løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering fra 50 pct. til 65 pct. Dermed gav man kommunerne incitament til i højere grad at bruge virksomhedsrevalidering i stedet for at give løntilskud til uddannelse eller optræning. Eftersom erfaringerne med brugen af revalidering med løntilskud er positive, er det en uheldig udvikling, at man i så høj grad lader økonomiske incitamenter råde i valg af tilbud. 31

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2006 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Specialtrykkeriet Viborg a/s Layout:

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 2005 Zoom på arbejdsmarkedet 2005 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 2005 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: KLS Layout: LO, Grafisk Værksted

Læs mere

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET

ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET 29. januar 9 Af Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen tlf. 33 55 77 12 eller 28 42 42 72 Resumé: 1. ARBEJDSLØSE ALLEREDE TIL EFTERÅRET Dagens tal for december 8 viste en stigning på næsten

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 3 Zoom på arbejdsmarkedet 3 Landsorganisationen i Danmark Zoom på arbejdsmarkedet 3 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: KLS Grafisk Hus Layout: LO, Grafisk Værksted

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Zoom. på arbejdsmarkedet

Zoom. på arbejdsmarkedet Zoom på arbejdsmarkedet 27 Zoom på arbejdsmarkedet 27 Landsorganisationen i Danmark 2 Zoom på arbejdsmarkedet 27 Udgivet af: LO, Landsorganisationen i Danmark Tryk: Silkeborg Bogtryk Layout: LO ISBN: 978-87-7735-834-

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Nr. 6.07 Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Svagt fald i ledigheden i december 1 Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Knap hver fjerde offentligt ansat er over år Industrien

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået

Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen... INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 2. KVARTAL 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr..7 Aug. 3 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE,. KVARTAL 3 Fortsat stigning i ledigheden i forhold til sidste år. Der var i juni 3 en stigning i antallet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Bornholm Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Bornholm, fordelt

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser

Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013

Antal forsikrede langtidsledige (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund, fordelt på a-kassegrupper og a-kasser, april 2013 Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Guldborgsund Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Guldborgsund,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

ZOOM på arbejdsmarkedet 2005

ZOOM på arbejdsmarkedet 2005 ZOOM på arbejdsmarkedet 2005 ,QGKROG,QGKROG,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1 Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 4 )RNXVSnDUEHMGVPDUNHGHW 2.1 Arbejdsstyrken... 7 2.2 Beskæftigelsen... 10 2.3 Ledigheden...

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003)

ASE (1. september 2002) Kristelig A-kasse (1. september 2002) A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (1. januar 2003) Sagsnr. 14.03-02-1018 Ref. JER Den 30. marts 2003 %HY JHOVHUPHOOHPDNDVVHUQHHIWHUWY UIDJOLJHDNDVVHU Den 1. september 2002 blev det muligt for a-kasserne at overgå til tværfaglige a- kasser, ligesom fagligt

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Ringsted Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, december 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Ringsted Kommune

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Finanslovsaftalen for 13 på beskæftigelsesområdet Ugens tendens Fald i dansk udenrigshandel i september 1 Internationalt Stigende amerikansk beskæftigelse

Læs mere

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009.

Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang, idet disse blot udgjorde 1,3 pct. af det samlede antal a-kasseskift i 2009. NOTAT 25. juni 2010 Ledige medlemmers skift af a-kasse J.nr. ADIR/1. kontor 1. Sammenfatning 948 ledige medlemmer skiftede a-kasse i 2009 Ledige medlemmers skift af a-kasse har et relativt begrænset omfang,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7

Dagpengemodtagere 3) 879 18,8 4,4 5,3 Kontanthjælpsmodtagere 285-1,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, januar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2

Dagpengemodtagere 3) 893 13,9 4,7 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 283-10,2 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Jobcenter Furesø Overblik

Jobcenter Furesø Overblik Offentlig forsørgelse Fuldtidspersoner Jobcenter Overblik Udarbejdet december 2014 aug-13 aug-14 Ændring i pct. Andel af befolkningen i alderen 16-66 år aug-14 Klynge (gnsnit) Ydelsesgrupper i alt 3.118

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (jul.'13) 1.893 4,6% Ledige under 25 år 10 (jul. '13) 878 Aktiverede forsikrede ledige 2 266 Aktiverede

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Roskilde Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Roskilde, fordelt

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Herlev Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Herlev, fordelt

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Ringsted Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Ringsted, fordelt

Læs mere

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013

Resultatoversigt. Ballerup Kommune Januar 2013 Dok.nr. 2013-23997 Resultatoversigt Ballerup Kommune Januar 2013 Indhold Tabel 1: De 4 ministermål Tabel 2: Antal ledige 1 og ledige i procent af arbejdsstyrken Tabel 3: Bruttoledige kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. september/oktober 2015) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6

Dagpengemodtagere 3) 874-2,3 5,4 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 303 5,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2012 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9

Dagpengemodtagere 3) 755 14,4 3,9 4,5 Kontanthjælpsmodtagere 269-14,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0

Dagpengemodtagere 3) 895 11,6 4,8 5,4 Kontanthjælpsmodtagere 287-13,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0

Dagpengemodtagere 3) 877 22,8 4,3 5,2 Kontanthjælpsmodtagere 286-12,0 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, juni 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund Kommune

Læs mere

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016)

Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) NOTAT Orientering om udvikling i bruttoledigheden (pr. januar/februar 2016) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesområdet

Nøgletal for beskæftigelsesområdet Nøgletal for beskæftigelsesområdet Fuldtidspers. Ledighedsprocent Antal personer Bruttoledighed (sum) 1 (apr.'13) 2.285 5,5% Ledige under 25 år 10 (apr. '13) 877 Aktiverede forsikrede ledige 2 409 Aktiverede

Læs mere