Energibalance og kostsammensætning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energibalance og kostsammensætning"

Transkript

1 Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol. Energiforbrug er den mængde energi (kalorier), som du forbrænder ved vedligeholdelse af kropsfunktioner, fysisk aktivitet og omsætning af mad. En voksen person spiser ca MJ pr. dag, hvilket svarer til ca MJ pr. år. På trods af denne store energimængde formår rigtig mange mennesker at være i energibalance og vedligeholde den samme vægt i voksenlivet. De mennesker, der formår at bibeholde en relativ konstant vægt, er i energibalance. Spiser man mere mad end man forbrænder, er man i positiv energibalance, og den ekstra energi lagres primært som fedt i fedtvævene, og man tager på i vægt. Spiser man mindre, end man har behov for, er man i negativ energibalance, og kroppen nedbryder glykogen fra glykogenlagrene til at begynde med og på sigt fedt fra fedtvævene til forbrænding, og man taber i vægt. Ændring i kropsvægt er således et udtryk for, om man er i energibalance. Energibalance = energiindtag energiomsætning Side 1 af 4

2 Fat Stores Energidensitet Madens energidensitet (ED), dvs. hvor meget energi (kalorier), der er i maden i forhold til, hvad den vejer, menes også at have stor betydning for mæthed, og således for hvor meget mad der spises. ED beregnes ved at dividere madens energiindhold (kalorier) med vægten (g). Fedt indeholder dobbelt så meget energi som både kulhydrat og protein (38 vs. 17 og 17 kj), og fedt har derfor en stor indvirkning på kostens energidensitet. Ligeledes vil vand i modsætning hertil sænke ED. Eksempelvis er ED i 100 g druer 2.75 (275 kj/100 g), mens ED for sammen mængde ost ville være 15.3 (1530 kj/100 g). Ost har således en meget højere ED end druer. Spiser man en kost med en lav ED kan man spise en meget større mængde mad for den samme mængde energi (kalorier). Mennesker menes at have for vane at spise den samme mængde mad, og en kost med lav ED (~ lavt indhold af fedt, højt indhold af fiber og vand) menes således at være hensigtsmæssig i forbindelse med vægttab og vedligehold af vægttab. (Poppitt & Prentice, 1996) Side 2 af 4

3 Energi densitet Hvor meget mad for 1625 kj? Avocado 260 g (7.7 kj/g) Kartofler 450 g (3.6 kj/g) Husk at: 1 MJ = kj = 240 kcal Portionstørrelse Størrelsen på vores portioner spiller også en rolle for, hvor meget vi spiser. Et studie har vist, at vi spiser 30% mere spagetti med ost, når vi bliver serveret en portion på 1 kg frem for en portion på ½ kg. Børn fristes også til at spise 25 % mere, når de bliver serveret en dobbelt så stor portion, men de spiser mindre, hvis de selv tager en portion. De stadigt større portionsstørrelser, der bliver serveret både ude og hjemme, menes således at friste os til at spise mere, end vi har behov for og har stor betydning for udvikling af overvægt. (Figur: Rolls ) Kostsammensætning: Fedt, kulhydrat, protein og alkohol mætter forskelligt, og kostsammensætningen har derfor en indvirkning på, hvor meget man spiser. Protein synes at være det makronæringsstof, der giver størst mæthed pr. energienhed. Herefter følger kulhydrater og til sidst fedt, som giver mindst mæthed pr. energienhed. Hvorvidt alkohol hæmmer eller fremmer energiindtaget er endnu omdiskuteret. Side 3 af 4

4 Det er ikke alene mængden af protein i kosten, men også aminosyresammensætningen menes at have indflydelse på mæthedsfølelsen, og at især ratioen mellem tryptophan og såkaldte lange neutrale aminosyrer menes at være af afgørende betydning for hjernens serotonin niveau, og dermed for mæthedsfølelsen. Simple kulhydrater mætter generelt lidt dårligere end komplekse kulhydrater. Til gengæld er det ofte de simple kulhydrater (den søde smag), der øger palatabiliteten. Om man kan efterleve at spise en fedtfattig kost kan være betinget af, at man også har et vist indtag af simple kulhydrater. Øvelse 1. Hvor varieret er din egen kost? 2. Mener du, at du får de næringsstoffer (vitaminer og mineraler), du har behov for? 3. Oplever du, at velsmagende mad mætter hurtigere eller i modsat fald stimulerer din appetit? 4. Hvordan kan man undersøge, hvad en person spiser, og om kosten er lødig og sund? 5. Hvad tænker du om en persons under- / overrapportering i forhold til at kunne give god rådgivning? Side 4 af 4

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar

Fysisk aktivitet og vægt. Informationshæfte fra Nordic Sugar Informationshæfte fra Nordic Sugar 2 er udarbejdet af Nordic Sugar. Copyright tilhører Nordic Sugar. Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Tekst og indhold: Mannov og Nordic Sugar. Foto: Christina Bull.

Læs mere

Opgaver til side 20-21

Opgaver til side 20-21 Energibalance # 1 På side 16-17 og 18-19 i avisen kan I læse om, hvor energien kommer fra. Her handler det om, hvad du skal bruge energi til. Du kan for eksempel finde ud af, hvor længe du skal være fysisk

Læs mere

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost.

En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. En guide til hvordan du skriver kostdagbog og hvordan du udregner energifordelingen i din kost. http://www.learn2live.dk 1 Ved at føre kostdagbog kan du sikre dig, at du ikke indtager flere kalorier end

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY

WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY WE BRING THE FUEL YOU BRING THE BODY 1 INDHOLD I denne brochure får du først en introduktion til de tre væsentligste faktorer inden for sportsernæring; kulhydrat, væske og protein. Alle Maxims produkter

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger "This project arises from the project Periscope which has received funding from the E U, in the framework of the Public Health Programme" Næringsstofanbefalinger Vores mad indeholder en lang række stoffer,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

Mad til lungepatienter

Mad til lungepatienter Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Kend din vægt Kend din vægt...

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Fedt i kosten - hvordan?

Fedt i kosten - hvordan? E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2011 Fedt i kosten - hvordan? Af Niels Lyhne Andersen og Inge Tetens Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 Baggrund Den danske kost

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal

Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal Indhold Oversigt over Procent, absolut og relativ tilvækst samt indekstal... 1 Procent... 1 Hvad er én procent?... 1 Procentsatser over

Læs mere

Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats

Den danske fedmeepidemi. Oplæg til en forebyggelsesindsats Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats Den danske fedmeepidemi Oplæg til en forebyggelsesindsats En rapport fra Ernæringsrådet af Bjørn Richelsen (formand) Arne Astrup Gitte Laub Hansen

Læs mere

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget

Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Dit barn træner meget - hvilke krav stiller det til kosten? Vejledningspjece til forældre med børn, der træner meget Kære læser Som forældre til en ung sportsudøver, som træner meget (4-6 timer om ugen

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale

ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN. en håndbog for sundhedspersonale 2015 ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale ERNÆRING TIL SPÆDBØRN OG SMÅBØRN en håndbog for sundhedspersonale Ernæring til spædbørn og småbørn en håndbog for sundhedspersonale

Læs mere