INDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 3 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 4 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 5 KONKLUSION... 13
|
|
- Charlotte Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 3 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 4 DRIFTs grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab også som en del af det økonomiske regnskab, DRIFTs Årsrapport. OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 5 KONKLUSION GODE HISTORIER FRA DRIFT OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL...18 PLANER FOR
2 INDLEDNING DRIFT har siden 2010 lavet Grønt Regnskab. Med DRIFTs Grønt Regnskab sammenskrives nogle af de miljøforhold, miljøpåvirkninger og miljøindsatser, som DRIFT til daglig arbejder med. Det drejer sig dels om forhold, som DRIFT er forpligtiget til at gøre en indsats omkring og følge op på, samt forhold hvor det giver god mening at gøre noget ekstra. Det gælder både på kort og langt sigt. DRIFT er via ISO certificeringen forpligtet til hele tiden at forbedre sin miljøpræstation særlig målt på DRIFTs væsentlige miljøforhold. Det er målet, at kunne give et detaljeret billede af miljøarbejdet, men også et bedre overblik omkring miljøindsatsen, og hvordan DRIFT klarer sig. Det grønne regnskab tager udgangspunkt i de af ledelsen valgte væsentlige miljøforhold. Liftarbejde. Foto: Herning Kommune 2
3 MILJØPRÆSTATION DRIFT kommunens egen driftsherre DRIFT er en selvstændig enhed i Herning Kommune. I havde DRIFT en omsætning på ca. 80 mio. kr. DRIFT blev etableret i 1999, som Teknik og Miljøs udførende enhed. DRIFT beskæftiger sig primært med drift af veje, drift af grønne områder og vintertjeneste. DRIFT har siden 2002 været ISO :2004 miljøcertificeret på vej- og parkområdet. Certificeringen sikrer bl.a., at der til stadighed arbejdes målrettet med forbedringstiltag på både miljøområdet og i DRIFTs tilfælde også på arbejdsmiljøområdet. Pr er driften af genbrugs- og affaldspladser overført til en selvstændig afdeling i Teknik og Miljø. I praksis betyder det, at ca. 30 fuldtidsansatte ikke længere er tilknyttet DRIFT. Alt materiel tilknyttet Genbrug og Affald er overført pr I Grønt Regnskab er Genbrug og Affalds sammenligningstal for tidligere år undladt. Det betyder, at Grønt Regnskab herunder sammenligningstallene for tidligere år, afspejler vej- og parkdelen. DRIFT har siden 2010 gennemgået en større udvikling og forandring til en ændret organisations- og styringsmodel. Modellen kaldes Helhedsorienteret Drift og skal skabe rammerne for fortsat professionel udvikling af vej- og parkområdet. Afledt heraf, er DRIFT siden 2010 blevet driftsherre/bygherre på visse driftopgaver. Det betyder, at DRIFT nu samlet set skal vedligeholde eksisterende anlæg inden for vej-, park-, idræts- og skoleområdet sammen med eksterne entreprenører. DRIFT aflægger regnskaber indenfor 3 områder: Økonomi, Miljøindsats og Social indsats. Det grønne regnskab er regnskabet for DRIFTs miljøindsats. Strøsalt klar til brug. Foto: Herning Kommune 3
4 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL De generelle mål for DRIFTs miljøledelse er at: - sortere og håndtere affald - spare på energi og ikke-fornybare ressourcer - undgå påvirkning af naturforhold - udvikle medarbejdernes viden på miljøområdet Yderligere er DRIFT underlagt Herning Kommunes overordnede mål: Kommunes klimaplan og Green Cities-aftalen: - El- og varmeforsyningen skal være CO 2 neutral inden udgangen af Inden udgangen af er udslippet af CO 2 reduceret med 25 % i forhold til En reduktion i vandforbruget på de kommunale bygninger, som helhed, på 25 % i 2020 i forhold til Gennem Klimakommuneaftalen, er det endvidere et mål at Herning Kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til. Green Cities målene er revideret fra og med De nye målsætninger vil bl.a. være: - Reduktion af CO2 udledningen forbundet med drift af kommunens bygninger og biler med minimum 55 % fra 2006 til Via indkøbsaftaler sikre at der sker miljørigtige indkøb. - Indsats der minimerer madspild, øger cykling og offentlig transport m.m. Væstentlige miljøforhold i Drift Påvirkning af nationale forhold: CO 2 -udledning, samt udledninger omfattet af Green Cities målsætninger Udledning af stoffer som DRIFT har indflydelse på: - Klorerede opløsningsmidler - Indholdsstoffer i olieprodukter - Aktivstoffer i pesticider Forbrug af energi - brændstof, gas, fjernvarme og el. Affald fra drift af pladserne og indsamlet affald. Forbrug af materialer - forbrug af asfalt, stribemasse og gødning. Påvirkning af lokale naturforhold - saltning af veje og anvendelse af pesticider. Spild til jord spild af olier, brændstof og kemikalier, der kan forurene det omgivne miljø. Spildevand udledning af spildevand og overfladevand fra stillepladserne. 4
5 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD CO 2 -udledning og regnskab: CO 2 -forbrug (i ton): Note Diesel til køretøjer Benzin til småmaskiner Kørselsgodtgørelse Gas Elforbrug Varmeforbrug: Diesel til køretøjer (Note 1): DRIFT har i registreret enten kilometer- eller maskintimeforbrug på i alt 153 maskiner. Kilometerforbruget er opgjort på 66 køretøjer, hvilket resulterede i kørte kilometre med et forbrug på liter diesel. Dette giver en samlet CO 2 -udledning på 459 tons. Dette svarer til en CO 2 -udledning på 561 g/km, hvor vognparken spænder lige fra lastbiler til personbiler. En større del af DRIFTs køretøjer registreres der ikke kilometerantal på, da de oftest ikke tilbagelægger egentlige kilometer, men står stille, når de er i funktion - fx gravemaskiner. På en del af disse maskiner er der maskintimetællere. I er der anvendt maskintimer, hvortil der er anvendt liter diesel. Samlet set bliver der i anvendt liter diesel svarende til en CO 2 -udledning på 810 tons, hvilket er et fald på 7,3 % i forhold til Til sammenligning blev der i 2014 anvendt , i 2013 i alt liter diesel, i 2012 i alt liter diesel og i 2011 i alt liter diesel. 6. Fyringsolie 7. Naturgas 8. Fjernvarme Udviklingen i forbruget skal ses som et resultat af milde vintre, samt at der er indkøbt ladvogne, som kører på benzin. Dette er sket med baggrund i en total økonomisk betragtning, da visse bymidteladbiler har mange korte køreture, hvor motoren ikke bliver tilstrækkelig varm i tilstrækkelig lang tid. Dette medfører, at motorerne soder til med dårlig brændstofudnyttelse og reparationer til følge. I alt Tidligere år; Genbrug og Affalds andel af el og naturgas er udeladt for årene 2011 og Benzin til småmaskiner og motorsave (Note 2): Der blev anvendt liter 95 blyfri benzin og Aspen motorsavsbenzin svarende til en CO 2 -udledning på 33 ton CO 2. 5
6 Kørselsgodtgørelse (Note 3): Erhvervsmæssig kørsel i private biler. Der er udbetalt kørselsgodtgørelse svarende til et omregnet brændstofforbrug på 5463 liter diesel. Dette svarer til CO 2 -udledning på 15 tons. De tilsvarende tal for 2011, 2012, 2013 og 2014 svarer til hhv liter diesel, liter diesel, 7388 liter diesel og liter diesel. Udviklingen viser en nedadgående tendens, hvilket begrundes i færre vinterudkald/tilsyn kombineret med, at fællesbiler anvendes mere. Gas (Note 4): Der er i brugt kg gas, hvilket svarer til en CO 2 -udledning på 41 tons. I 2014, 2013, 2012, og 2011 var gasforbruget hhv kg, kg, kg og kg gas. Der er anvendt kg gas mindre svarende til 24,4%. Gassen anvendes dels til opvarmning af asfalt, men primært til ukrudtsbrænding. Gasforbruget er meget vejrafhængigt, og var præget af lune vintre og halvkølig sommer. Elforbrug (Note 5): Der har i været et elforbrug på kwh. Tidligere års forbrug er korrigeret for Genbrug og Affalds forbrug. Årsforbruget fra 2014 til stiger med kwh, hvilket er en stigning på 3,5 %. Udviklingen i et faldende elforbrug fastholdes stort set. Elforbruget svarer til en CO 2 -udledning på 42 tons. Elforbrug kwh Hammershusvej 7, Herning Birk, Herning Mindeparken, Herning Kulvej 7, Aulum Lyager 7, Kibæk Industrivej 10-12, Sdr. Feld Birkmosevej, Timring Vestre Anlæg, Herning Bjødstrupvej, Hammerum HP Hansens Vej, Herning Salthal, Sandagervej, Herning Total
7 Varmeforbrug: Varmeforbrug Fjernvarme kwh Fyringsolie (Note 6): Kulvej 7, Aulum er der anvendt l fyringsolie, hvilket svarer til en CO 2 -udledning på 3 ton. Naturgas (Note 7): Naturgas anvendes ikke i DRIFT, efter at Genbrug og Affald laver eget regnskab. Tidligere års tal er korrigeret herfor Hammershusvej, Herning H P Hansens Vej, Herning Bjødstrupvej, Hammerum Lyager 7, Kibæk Total Fjernvarme (Note 8): Fjernvarmeforbruget på Hammershusvej, Herning stiger fra til kwh svarende til en stigning på 21,7 %. Selvom vintrene i 2014/ og vinteren har været milde, har både sommeren, efteråret og vinteren har været præget af meget vind. Bygningerne på Hammershusvej er følsomme over for vindafkøling. Der er meget færdsel både ind og ud af administrationsbygning og værksted. I Kibæk er kontorfaciliteterne taget i brug og kontorbaglokalet rumopvarmes. Fjernvarmeforbruget svarer til en CO 2 -udledning på 136 tons. 7
8 Øvrige udledninger: Green Cities-samarbejdet har ikke længere en direkte målsætning omkring 13 miljøbelastende kemiske stoffer/grupper. Tidligere år er der lavet en opgørelse over forbruget af de 13 stoffer/ grupper bl.a. PFOS, brommerede flammehæmmere, klorede opløsningsmidler m.m. Eksisterende produkter, som indeholder disse stoffer, er forsøgt minimeret. Nye kemikalier, som tages i brug internt i DRIFT, screenes for miljø- og arbejdsmiljøbelastning iht. udarbejdet procedure. Kemiske stoffer og produkter, som anvendes på foranledning af eksterne kunder, undergår ikke samme kontrol forudsat at der er tale om kortvarig kontakt og enkeltopgaver. Olie Kemikalier som indeholder naftaråolie. DRIFT anvender en del olieholdige produkter som led i at drive et værksted for reparation af biler og udstyr. Det er særligt mekanikerne, som oftest anvender og udsættes for midler, som indeholder nafta/naphtharåolie. Jf. note 2 og 3 anvender DRIFT i 2014 mere end 318 tusinde liter diesel og benzin, som udgør både en sundheds- og miljørisiko, såfremt væskerne ikke håndteres korrekt. Her er risikoen for påvirkning størst både set i forhold til antal brugere, mulighed for kontakt og mængden af midlerne. Der informeres løbende om at håndtere benzin og diesel korrekt. NO2: Der er endnu ikke direkte handleplaner på udledningen. En større andel af bygningsmassen opvarmes via fjernvarme. Ved nyindkøb af køretøjer og maskiner tilstræbes, at der på disse er monteret partikelfiltre, samt at nye køretøjer købes med minimum EURO-5/ Tier 4-motorer. Multitasking. Foto: Herning Kommune 8
9 Affald: Håndtering af affald. Både når det gælder internt og eksternt affald arbejdes der efter affaldsplanen som blev lavet i Stillepladserne er indrettet til at kunne håndtere flere fraktioner, primært bl.a. brændbart affald (poseaffald), som samles i større containere. Affaldsplanerne fremgår af Miljø- og Arbejdsmiljømappen. Indsats omkring henkastet affald. Foto: Herning Kommune 9
10 Forbrug af materialer: Forbrug af gødning: Anvendelsen af gødning er beskrevet i intern instruks Øvrige instrukser nr. 2, Gødningsinstruks, hvor udbringningen tager udgangspunkt i en konkret besigtigelse/vurdering og/eller jordbundsanalyse. Vurderingen foretages af den idrætsgræsansvarlige. - Der er i udbragt kg N, 736 kg P og kg K fordelt på 20,5 tons handelsgødning. - Der er i 2014 udbragt kg N, kg P og kg K fordelt på 43,7 ton handelsgødning. - Der er i 2013 udbragt kg N, 735 kg P og kg K fordelt på 22,5 ton handelsgødning. - Der er i 2012 udbragt kg N, kg P og kg K fordelt på 36,7 ton handelsgødning. Forbrug af asfalt og stribemasse: Der laves ingen særskilt opgørelse af forbruget af asfalt og stribemasse. Omfanget af stribning er som tidligere år minimalt, og de forskellige asfalthold sikrer i form af kontinuerlig planlægning, at al asfalt anvendes. Såfremt der er behov indrapporteres anvendt mængde til DRIFT/VEJ på de forskellige asfaltprojekter, men det er ikke normal procedure. Det asfalt, som indkøbes, anvendes til lapning og reparationer. I denne proces er der normalt ikke spild. Spild til jord: Spild indberettes og skal indberettes via Afvigelses- og problemrapporterne. Der har i løbet af været 3 registrerede forhold, som vedrører hydraulikolie lækager. I alle 3 tilfælde sørges der for at minimere lækagens skadevirkninger. Der udlægges kattegrus som efterfølgende opsamles. Uheldene vedrører en lastbil, ukrudtsbrænder/redskabsbærer. Maskiner og slanger repareres med det samme. Generelt er DRIFTs medarbejdere opmærksomme på olietryk/hydrauliktrykfald og i at få lækagen stoppet så hurtigt som muligt, og ikke mindst efterfølgende få iværksat oprensning og få minimeret skadeomfanget. Emulsionsbeholder. Foto: Herning Kommune 10
11 Forbrug af vand: Vandforbruget er opgjort til m 3, hvilket er et fald 517 m 3 i forhold til 2014, svarende til 10,2 %. Faldet skyldes overvejende mindre vandforbrug til vanding af bytræer i sommerperioden. Vandforbrug m Hammershusvej, Herning Hammershusvej, bytræer, Herning Kulvej 7, Aulum Birk, Herning Haderup Lyager 7, Kibæk Industrivej 10-12, Sdr. Felding Birkmosevej, Timring Mindeparken, Herning Vestre Anlæg, Herning Bjødstrupvej, Hammerum Stadion, HP Hansens Vej, Herning Salthal, Sandagervej, Herning Total Vand bruges til at binde støvet 11
12 Påvirkning af lokale naturforhold: Salt: Generelt er en meget stor del af saltudbringningen GPS-styret. Dette sikrer, at der udbringes den rette mængde salt på de arealer, hvor behovet er, og i den bredde, som vejen har. Pesticid: DRIFT anvender primært pesticid til bekæmpelse af bjørneklo. Fra og med 2013 sker bekæmpelse af Glansbladet Hæg. I har DRIFT udbragt pesticid til bekæmpelse af Bjørneklo og Glansbladet Hæg svarende til et forbrug på 18 l Roundup Bio. Dette svarer til 6,48 l aktivstof af typen glyphosat. Pesticid i liter Pesticid - aktivstof i kg Udledning af spildevand: Der opgøres ikke mængder. DRIFT har ikke en spildvandstilladelse, hvilket beror på Virksomhedsmiljø, Herning Kommune vurdering af DRIFTs aktiviteter. Vi tilstræber dog, at der vaskes biler og materiel, hvor overflader er tilkoblet sandfang og olieudskillere, som tømmes periodisk. 12
13 KONKLUSION Bemærkninger til CO 2 -udledning: DRIFTs CO 2 -udledning skal ses i lyset af et svingende aktivitetsniveau. Selv ved et uændret aktivitetsniveau vil der være forskel på, hvilken type arbejde, der udføres, og hvilke maskiner, der anvendes. Især sne- og glatførebekæmpelse giver store variationer i aktiviteten og dermed miljøpræstationen. Generelt har været præget af, både at have andel i 2 varme vintre og en halvkølig sommer. Overordnet betyder dette relativt mindre kørsel til sne- og glatførebekæmpelse. CO 2 -udledningen udviser et fald fra 2014 til på 3,8 %. Dette skyldes hovedsagligt mindre dieselforbrug. Dette er på trods af, at fjernvarme forbruget er steget til et mere normalt leje set i forhold til Årsagen vurderes at være et mere blæsende år, hvor bygningerne på Hammershusvej er udsat. Diesel til køretøjer Benzin til småmaskiner Kørselsgodtgørelse Gas Elforbrug Fyringsolie Naturgas Fjernvarme CO2-udledningen viser et fald på 3,8 % svarende til 43 ton. Faldet skyldes primært mindre kørsel i forbindelse med sne- og glatførebekæmpelse. Diesel- og benzin forbruget er faldet fra til liter svarende til 3,1%. CO2-udledningen, som er knyttet til diesel og benzin udgør 78 % af den samlede udledning. Gasforbrug er faldet med 24 % svarende til et forbrug på kg gas mindre. Gasforbruget er vejrafhængigt, og har været præget af varme vintre og en halvkølig sommer. Elforbruget er stort set uændret, hvilket anses for positivt, da visse lokaliteter er elopvarmet. Der vil dog være fokus på Vestre Anlæg. Stigningen her vurderes til at være afledt af etableringen af rosenhaven. Det samlede fjernvarmeforbrug stiger med kwh svarende til 18.8%. Stigningen skyldes overvejende merforbrug på Hammershusvej. Årsagen hertil er, at bygningerne vindafkøles meget. Især efteråret/vinteren har været præget af meget vind. Vandforbruget falder med 517 m3 i forhold til Det svarer til et fald på 10,2%. Faldet skyldes overvejende mindre vandforbrug til vanding af bytræer. Kemikalier; der foregår en kontinuerlig trimning af kemikalier. Produktsortimentet er påbegyndt gennemgået og gennemgangen slåes sammen med Rengøring produktsortiment. Affald; nuværende sortering fortsætter uændret. Der laves løbende opfølgning på sortering og mængden af fraktioner. Forbrug af gødning; i har størstedelen af den udbragte gødningsmængde været lang-tidsvirkende gødning. Der udbringes den mængde gødning, som der er behov for i forhold til vejrlig, væksttidspunkt og ressourcer. Pesticidforbruget af pesticid til bjørneklobekæmpelse falder igen. Kørselgodtgørelsen falder fortsat. Fællesbilen, Skoda Fabia, anvendes mere og mere. 13
14 5 GODE HISTORIER FRA DRIFT Måling af henkastet affald Herning Kommune, DRIFT er blevet bedt om i samarbejde med Hold Danmark Rent at være testkommune i forhold til at udvikle og teste en ny form for målemetode til bedømmelsen af henkastet affald. Metoden testes af Herning Kommune og Københavns Kommune. Tanken er, at den skal kunne anvendes på europæisk plan. I Herning omfatter metoden 14 målepunkter, som kombinerer det visuelle indtryk, antallet af affaldsemner, affaldstyper og interviews af brugerne. Måling af affald kan være vanskelig hvad sviner mest?.coladåsen, pizzabakken, en knust flaske eller 100 cigaretskodder. Umiddelbart giver det forskellige billeder på nethinden på os alle hver især. Fakta er, at der er stor forskel på indtrykket af 100 cigaretskodder i gågaden eller i grøftekanten. Jamen så er det jo bedre at cigaretskodderne smides i grøftekanten, hvor de ikke ses...eller? Miljømæssigt er det en rigtig dårlig løsning, idet der årligt smides cigaretskodder udenfor askebægrene i Danmark. Stofferne opløses og sviner jord, grundvand, søer og vandløb. Den udviklede målemetode afprøves i 2016 kombineret med initiativer til ændring af holdning og adfærd hos borgerne. 14
15 2 nye saltspredere med forbedrede spredeskiver Salten virker, hvor den skal. DRIFT har i samarbejde med EPOKE testet og været med i udviklingen af en ny slags spredeskive nemlig en MIXUS-spredeskive. Det har stået på gennem de sidste 3 år. Der har været fokus på minimering af saltforbrug, men ikke mindst at få et forbedret spredebillede, så salten kommer til at virke bedst muligt. Dette giver god ressourceudnyttelse, og er bl.a. med til at få bilisterne sikkert på arbejde og hjem igen. MIXUS spredeskive fra epoke MIXUS spredeskive monteret på en Sinus AST fra EPOKE. DRIFT har købt 2 stk. i. Foto: Herning Kommune 15
16 4 nye benzin-ladbiler fra WV Dieselmotorer kombineret med mange korte ture viser sig ikke at være en optimal cocktail. Motorerne har en tendens til at sode til. Det betyder, at partikelfilte kommer på overarbejde, dårlig brændstoføkonomi, dyre motorreparationer og i sidste ende en dårlig totaløkonomi. Især køretøjer i bymidterne kører mange små ture i dagligdagen. DRIFT har indkøbt 4 nye benzinladvogne med henblik på at få en bedre totaløkonomi. Er der forskel på en diesel- og benzinbil i dagligdagen spørger vi 2 af de medarbejdere, som er gået over til benzindrift? Vi var også glade for den gamle Iveco/ Peugeot, men med en helt ny benzinladbil er sammenligningsgrundlaget ikke godt nok endnu siger Egon Svane og Tommy Mogensen samstemmende. Er der andre forskelle? Den nye bil har en mindre venderadius og støjer mindre det er en fordel i midtbyen tidligt om morgenen påpeger Tommy Mogensen. Miljømæssigt vurderes løsningen at være status-que i forhold til anvendelsen. I løbet af 2016 udskiftes 2 gamle elbiler med én ny elbil, som skal køre i bymidten i Herning. Tommy Mogensen og Egon Svane med benzinbilen. Foto: Herning Kommune 16
17 Anerkendelse for DRIFTs miljøindsats DRIFT fik både diplom og pæne ord med på vejen af Teknik- og Miljøudvalgsformand Finn Stengel Pedersen, da DRIFT fik anderkendelse for miljøindsatsen. DRIFT blev i 2002 ISO miljøcertificeret. Siden da er miljøarbejdet blevet en mere og mere naturlig del af hverdagen. Hvad enten det gælder kørsel, kemikalier, spild, el-vand og varme, affald, så gør vi det, vi har besluttet at gøre. Det tester vi af 2 gange årligt både med ekstern hjælp, men også med et korps af interne miljøauditører. Renovering af gavl på værkstedsbygningen på Hammershusvej Efterisolering og ny facadebeklædning på vestgavlen på værkstedsbygningen blev gennemført i. Renoveringen er en af anbefalingerne fra energirapporten og er med til at minimere bygningens energiforbrug og ikke mindst hindre vindafkøling. Værkstedsfacade under renovering. Foto: Herning Kommune Værkstedsfacade efter renovering. Foto: Herning Kommune 17
18 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL Opsætning af 66 solcellepaneler på taget af værkstedsbygningen gennemføres ikke. De nuværende regler på området indebærer, at der bl.a. skal et særskilt selskab til driften af disse. Opgaven vurderes til at blive for administrativ tung i forhold til udbyttet. Bygningerne på Birkmosevej, Timring overgår til Timring Borgerforening i Poseaffald køres i videst muligt omfang til omlastestationen på Nederkærgård i stedet for Østdeponi. Der er indkøbt følgende materiel, som mindsker miljøbelastningen set i forhold til det tidligere materiel, bl.a.: - Udskiftet værkstedsvogn til WV Crafter med fuld ståhøjde. - Lastbil Mercedes Antos erstatter en ældre Iveco lastbil - Mitshubishi L200 4x4, som erstatter et ældre terrængående køretøj. - New Holland T5.95 traktor med et større og fladbundet førerhus samt powershift gearkassse. - 2 saltspredere med nyudviklet spredeskive samt én spreder til dobbeltrettede cykel-stier. Sprederen udbringer befugtet salt på begge stier samtidig. - Indkøb af 4 benzindrevne VW-ladbiler. I 2016 installeres infoskærme på en del stillepladser, hvor der kan informeres om miljø- og arbejdsmiljøforhold. I samarbejde med Hold Danmark Rent har København Kommune og Herning Kommune været test-kommuner i Danmark for en ny europæisk målemetode for henkastet affald. Der er endnu ikke indkøbt et egnet produkt, som er tilstrækkelig brugervenligt til opsamling af eventuelle lækager, hvor risikoen er størst. Flere muligheder afprøves. Kursusforløb omkring miljøbevidsthed på vejområdet er ikke fuldt gennemført endnu. 18
19 PLANER FOR 2016 Afprøvning af europæisk metode til måling af henkastet affald. Metoden skal bidrage til en bedre forståelse af, hvorfor affald henkastes og affaldsproblemet kan identificeres. Metoden er forbedret i forhold til at sammenligne specifikke områder og byer som helhed. To nuværende elbiler udskiftes med én større elbil med større funktionalitet bl.a. større lasteevne. Optimering af varmeforbruget på tørrerummet på Hammershusvej. Udskiftning af fejesugebil, indkøb af en væsentlig forbedret udgave i forhold til miljøpåvirkning og effekt. Forsøg med intelligent anvendelse af pesticider i forhold til bekæmpelse af ukrudt på visse vejbelægninger. Træfældning i Vestre Anlæg. Foto: Herning Kommune 19
GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT DRIFT AF VEJ OG PARK
GRØNT INDLEDNING... 3 MILJØPRÆSTATION... 4 DRIFTS OVERORDNEDE MÅL... 5 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 6 KONKLUSION... 14 3 GODE HISTORIER FRA DRIFT...15 OPFØLGNING PÅ MILJØMÅL...18 PLANER FOR
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2018 GRØNT REGNSKAB
1 DRIFT Park / Vej grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab også som en del af det økonomiske regnskab, Årsrapport
Læs mereINDLEDNING... 2 MILJØPRÆSTATION... 2 DRIFT PARK / VEJS OVERORDNEDE MÅL... 3 OPGØRELSER IFT. VÆSENTLIGE MILJØFORHOLD... 4 KONKLUSION...
Grønt Regnskab DRIFT Park / Vej grønne regnskab for indgår som en temarapport i det samlede grønne regnskab for Herning Kommune. Endvidere indgår det grønne regnskab også som en del af det økonomiske
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - DRIFT Indledning... 3 Opgørelser... 4 El... 4 Vand... 5 Varme... 6 Gas... 6 Kørsel... 6 Pesticider... 6 Konklusion... 7 CO 2-reduktion... 7 Sortering af affald...
Læs mereB b Grønt Regnskab 2012
B b Grønt Regnskab 2012 DRIFTs Grønne Regnskab 2012 Indledning. Med DRIFTs Grønt Regnskab 2012 har vi forsøgt at beskrive og sammenskrive nogle af de miljøforhold og indsatser som vi arbejder med. Det
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGrønt Regnskab for Slagelse Kommune
Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereCO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed
CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.
Læs mereKlimakommunerapporten 2014
Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereKlimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?
Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere
Læs mereKlima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park
Klima og miljøredegørelse 2012 for Vej & Park Teknik og Miljøforvaltningen februar 2013 Indhold Klimakommune... 3 Praktisk miljøledelse i Vej & Park... 4 Omfattende aktiviteter... 5 Væsentlige miljøpåvirkninger...
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereGrønt regnskab Sydsjæl and: 2012
Grønt regnskab Sydsjælland: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereKlimakommunerapporten 2016
Klimakommunerapporten 2016 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Kommunale ejendomme Indledning...3 Samlet opgørelse...4 Daginstitutioner:...4 El...5 Vand...7 Varme...9 Administrationsbygninger:...11 El...11 Vand...11 Varme...12
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereDet er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereGrønt regnskab Smørum Golfcenter: 2011
Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 211 Grafer Pesticidforbrug pi hele banen Gødning: kvælstor-forbrug for spil-arealet Pesticidforbrug for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug (Diesel
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereMiljøberetning for året 2011
Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2017.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2017. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2016... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017
CO 2 -regnskab 2016 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2016 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017 PLANENERGI NORDJYLLAND Jyllandsgade 1
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energi forbrug Nedenstående tabel viser det samlede energi forbrug i følgende kategorier: El Og varme
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereGrønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013
Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013 Indledning - mål for området...3 OPGØRELSER... 5 Beskrivelse og konklusion... 6 evaluering indsats 2013... 7 indsats 2014... 8 Ud over denne temarapport består
Læs mereMiljøredegørelse 2016
Miljøredegørelse 216 Godkendt af bestyrelsen august 217 1. Natur og Miljø: Målsætning og miljøpolitik Målsætning Sønderjyllands Golfklub vil være med til at fremme natur og miljø ved en målrettet indsats
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereGadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008
Sammenfatning udledningen i de kommunale bygninger og gadelysanlæg er faldet markant igennem de seneste år, hvor der har været fokus på at skabe en grønnere kommune. Nedenstående tabel viser, hvor meget
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereMiljø og økonomi græspleje. GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject
Miljø og økonomi græspleje GAD seminar den 9. januar 2013 Hortonom Bente Mortensen GreenProject Hvorfor fokusere på boldbaners miljøforhold? Hvilke miljøforhold er de vigtigste? Kortlægning Miljømæssige
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereKlimakommune Statusrapport
Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs meredet vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1
LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11
Læs mereCO2-regnskab 2012. For virksomheden Silkeborg Kommune
CO2-regnskab 2012 For virksomheden Silkeborg Kommune Uændret CO2 udledning i 2012 Silkeborg Kommune sætter nye mål for at begrænse CO2-udledningen. Allerede sidste år nåede kommunen målet om at sænke udledningen
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereGrønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 217 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereCO2 Regnskab for Ikast-Brande
CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereGrønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 217 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereAdresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.
Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre
Læs mereAllerød Genbrugsplads
Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt
Læs mereGrønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...
Læs mereCO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger
CO2 opgørelse 2011 Udarbejdet af Kommunale Bygninger 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2011. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereKlimakommunerapporten 2015
Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Læs mereCO 2 regnskab
CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål
Læs mereIndholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige
Miljøregnskab 2018 Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige forhold... 3 Miljøpolitik... 3 Miljømål...
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMiljørapportering 2010
Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt
Læs mereCO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.
CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune. Byrådet har vedtaget, at et af de overordnede mål for bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune er at reducere udledningen af drivhusgasser, herunder udledningen af CO 2
Læs mereCO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015
CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015 24-06-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO2 regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2015... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser
Læs mereKlimaregnskab for kommunen som virksomhed
123 Klimaregnskab for kommunen som virksomhed Grønt regnskab November 2018 Dokument nr. D2018-261286 Sags nr. S2018-10289 1 Nordfyns Kommune arbejder med tre sammenhængende regnskaber for klima og affald:
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01
Læs mereNotat. De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab Modtager(e): MBU
Notat Modtager(e): MBU De væsentligste tal og konklusioner fra Grønt Regnskab 2018 Dato: 28. marts 2019 Sags nr.: 09.00.00-K07-1-19 Sagsbehandler: MZW Herunder udfoldes de væsentligste tal og konklusioner
Læs mereGrønt Regnskab 2017 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 217 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 3 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 4 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereKolding Kommune Grønt Regnskab
Kolding Kommune Grønt Regnskab Ingeniør Henrik Jensen Kiel Forord blev året, hvor Klimakommissionen udgav sine overvejelser, resultater og anbefalinger. Disse har efterfølgende, i starten af 2011, resulteret
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale
Læs mereGrønt regnskab Smørum Golfcenter: 2012
Grønt regnskab Smørum Golfcenter: 212 Grafer Pesticid belastning på hele banen Gødning: kvælstof-forbrug for spil-arealet Pesticid belastning for spil-arealet Vandforbrug for spil-arealet Brændstof-forbrug
Læs mereDelmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2015.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mere