UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET 15 OKT 2001 VUT II/L STK 2001/2002 KN P. C. JENSEN KL J. B. PETERSEN KN B. ROTH SOMALIA ET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET 15 OKT 2001 VUT II/L STK 2001/2002 KN P. C. JENSEN KL J. B. PETERSEN KN B. ROTH SOMALIA ET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET 15 OKT 2001 VUT II/L STK 2001/2002 KN P. C. JENSEN KL J. B. PETERSEN KN B. ROTH SOMALIA ET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET

2 RESUME INDLEDNING Opgave Opgavediskussion Afgrænsning og forudsætninger Definitioner Metode Kilder Relevans REDEGØRELSE Den historiske faktor Historiens betydning for Somalias sikkerhedspolitiske situation Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje Nøgleområder Klima og vejr Fremtrædende terrænelementer Den kommunikationsmæssige faktor Transportsystemer Telekommunikationssystemer Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling Religiøse og etniske grupperinger Sundhed og levestandard Oplysning og uddannelse Den økonomisk-videnskabelige faktor Økonomisk struktur Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Energiproduktion og ressourcer Råmaterialer til industrien Handel Finanser Den militære faktor Størrelse, organisation og materiel Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning National holdning og selvopfattelse Regering og administration Politiske partier og interessegrupper Stabilitet Den udenrigspolitiske faktor Forholdet til Kenya Forholdet til Etiopien Forholdet til Djibouti Forholdet til internationale organisationer ANALYSE...17 UKLASSIFICERET 2

3 3.1. Den historiske faktor Den fysisk-geografiske faktor Den kommunikationsmæssige faktor Den sociologiske faktor Den økonomisk-videnskabelige faktor Den militære faktor Den indenrigspolitiske faktor Den udenrigspolitiske faktor Sammenfattende konklusion VURDERING Præmisser Scenario 1 Den fordrede stabilitet opnås Scenario 2 Det mislykkes at skabe kontrol og stabilitet i landet Konklusion...25 A Bibliografi...27 BILAG Somalia kort...29 UKLASSIFICERET 3

4 RESUME Somalia opnåede sin selvstændighed for 41 år siden, og har gennem 1990 erne været i borgerkrig uden en central ledet regering. Endnu før borgerkrigen, var landet uden en demokratisk ledelse, hvilket bidrog til at nedbryde befolkningens moral og tro på statens udvikling. Borgerkrigen var bl.a. et udtryk for klanernes interne rivaliseringer og magtbegær, som opstod i tomrummet efter Siad Barres fald. Klanerne har fortsat en væsentlig indflydelse på landets udvikling, og deres behov for opnåelse af status tillægges afgørende betydning for opnåelse af intern stabilitet. Den alt ødelæggende borgerkrig har sendt millioner af mennesker på flugt til nabolandene. Størstedelen af industriproduktionen er ophørt og produktionsapparatet er ødelagt. Landbrugsproduktionen, som traditionelt beskæftiger 2/3 af befolkningen, er reduceret til et absolut minimum. Landets økonomiske struktur er præget af naturalieøkonomi, borgerkrigen og tilbagevendende ustabile klimatiske forhold, hvilket gør en kontrolleret udvikling af landet yderst vanskelig. Efter FN s tilbagetrækning af de sidste styrker fra Somalia i 1995, har verdensbanken og Den Internationale Valuta Fond overladt landet til dets egen økonomiske skæbne. Somalia mangler infrastruktur og på mange områder minder landet om en stat i opløsning. Nationalstaten har, indtil AUG 2000, været karakteriseret ved anarki og autonomi. Befolkningen har ingen nationalfølelse, men dog et nært forhold til klanen. De politiske forhold har været præget af kaos og korruption og det har ikke været muligt at etablere et fundament for egentlig state-building. Grænsestridigheder mellem Etiopien (Ogaden-provinsen) og Somalia pustede mere liv i den igangværende borgerkrig, idet de rivaliserende klaner og fraktioner nød støtte fra både Eritrea, Etiopien og Somalia. Forholdet til Etiopien er fortsat meget spændt, idet Etiopien fastholder garnisoner på somalisk territorium. Begrundelse herfor er at kunne modgå angreb mod Etiopien fra somaliske klaner og fraktioner. Med oprettelsen af overgangsregeringen i Somalia på Djibouti-konferencen i AUG 2000, håber man på, at kunne få iværksat initiativer til at en stabilisering af situationen i landet. Et af problemerne som overgangsregeringen kæmper mod er, at den hverken nyder opbakning hos war-lords uden for Mogadishu, den autonome regering i Somaliland eller den selvudråbte ledelse i Puntland. Regeringen nyder imidlertid den fulde opbakning fra de omkringliggende lande, og ikke mindst det internationale samfund, som landet er særdeles økonomisk afhængig af. Vurderingen af Somalias sikkerhedspolitiske udvikling over de næste 10 år centreres om netop disse interne og eksterne forhold som belyses gennem to scenarier. Disse tager deres udgangspunkt i en antagelse om, at Somalia er afhængig af tilvejebringelse af intern stabilitet med deraf følgende mulighed for økonomisk og social vækst. I lyset af dette perspektiv er det tillige væsentligt, at påbegynde en opbygning af befolkningens nationale bevidsthed. Afslutningsvis i studien gennemføres en perspektivering ud fra følgende to scenarier: Den fordrede stabilitet opnås, eller Det mislykkes at skabe kontrol og stabilitet i Somalia. Studiens konklusion anfører, at overgangsregeringen mister kontrol over landet, i det den ikke formår at ændre ved klanernes magtposition. UKLASSIFICERET 4

5 1. INDLEDNING 1.1. Opgave Nærværende strategiske områdestudie omhandler Somalia og er udarbejdet ud fra følgende problemformulering jf. Fakultet for Højere Militær Uddannelse Vejledningssamling (FHMUVEJSAM), del 1 afsnit B, pkt. 3: På baggrund af en redegørelse for Somalias strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Somalias sikkerhedspolitiske muligheder Opgavediskussion Med baggrund i ovennævnte problemformulering kan følgende delopgaver udledes: En redegørelse for Somalias strategiske kapacitet. En analyse af Somalias aktuelle sikkerhedspolitiske situation. En vurdering af Somalias fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Studien tager udgangspunkt i et bredt sikkerhedsbegreb, hvor det ikke alene er det militære element af sikkerhedspolitikken som inddrages, men hvor også andre faktorer, som bl.a. økonomi, sociologi og indenrigspolitik behandles. Det brede sikkerhedsbegreb kan herefter udtrykkes ved efterfølgende otte faktorer, der danner basis for henholdsvis redegørelse og analyse af den strategiske kapacitet samt den sikkerhedspolitiske situation i Somalia: Den historiske faktor. Den fysisk-geografiske faktor. Den kommunikationsmæssige faktor. Den sociologiske faktor. Den økonomisk-videnskablige faktor. Den militære faktor. Den indenrigspolitiske faktor. Den udenrigspolitiske faktor. Idet der fra FHMUs side er fastlagt en begrænsning for studiens omfang behandles alle faktorer ikke lige uddybende. Der er lagt vægt på de faktorer, som for nuværende vurderes at kunne få en afgørende betydning for den sikkerhedspolitiske situation i Somalia. Gennemgangen af de ovennævnte faktorer vil illustrere, at landet p.t. kan betegnes som en svag funderet stat. En svag stat kendetegnes bl.a. ved kun at eksistere i territorial forstand, idet både de statslige institutioner og den nationalstatslige idé, der skulle bevare og styrke staten indefra, er omstridt i væsentlige dele af befolkningen. I bogen Fred og konflikt konkluderes bl.a., at konfliktpotentialet primært er internt betinget og drevet af den demografiske heterogenitet samt økonomiske og sociale forhold 1. Med baggrund i ovenstående er der i studien lagt vægt på følgende faktorer: 1 SNU fred og konflikt pp UKLASSIFICERET 5

6 Den historiske faktor Prioriteringen af den historiske faktor skal bl.a. ses i lyset af problematikken omkring Somalias nations- og statsdannelse efter opnåelsen af selvstændighed for ca. 40 år siden. Landet har siden statsdannelsen været præget af såvel interne klankonflikter - som det endnu ikke har været muligt at løse - som eksterne konflikter med nabolandene. Derudover er det vores antagelse, at det internationale samfunds mislykkede indgriben i starten af 90 erne, kan få en afgørende betydning i forbindelse med eventuelle fremtidige engagementer, hvad enten de er af humanitær- eller fredsstøttende karakter. Den sociologiske faktor Prioriteringen af den sociologiske faktor skal bl.a. ses i lyset af klanernes tilbagevendende magtkampe. Det skønnes, at tilvejebringelse af stabilitet i landet vil afhænge meget af om overgangsregeringen formår at afvæbne og samle klanerne. Derudover er det vores mening, at såfremt landet skal opnå en positiv udvikling vil en af forudsætningerne være, at landet får etableret et omfattende sundheds- og uddannelsessystem. Den indenrigspolitiske faktor Den indenrigspolitiske faktor er valgt med baggrund i, at det på kort sigt vil være afgørende for den nyudnævnte overgangsregering at få opbygget accept og tillid i befolkningen. Det skønnes ligeledes vigtigt, at overgangsregeringen formår at skabe et fundament for opbyggelse af en fælles nationsopfattelse, idet denne vil kunne bidrage til en stabiliserende udvikling. Den udenrigspolitiske faktor Vægtningen af den udenrigspolitiske faktor skal hovedsagelig ses i lyset af vigtigheden af, at Somalia får etableret gode og stabile relationer til nabolandene, herunder specielt Etiopien. En forudsætning for en fremtidig positiv udvikling anses i høj grad afhængig af, hvorledes de hidtidige spændte forhold med nabolandene udvikler sig samt den økonomiske støtte udefra Afgrænsning og forudsætninger Det har ikke været muligt at tilvejebringe valide informationer vedrørende landets økonomiske nøgletal. Dette skal naturligvis ses i lyset af, at landet i de sidste 10 år ikke har haft en central ledelse. Dette indebærer, at vi har valgt ikke at lægge vægt på redegørelse samt analyse af disse faktorer Definitioner Jf. FHMUVEJSAM skal analysen indeholde en vurdering af om den enkelte faktor virker stabiliserende eller destabiliserende. I denne opgave opfattes begrebet en stabiliserende faktor som en faktor, der vil kunne medvirke til, at nationen samles om den nye regerings bestræbelser på at genoprette intern fred, herunder motivation til at samle alle landets regioner til en stat med fælles interesser og mål. Omvendt opfattes en destabiliserende faktor som en faktor der medvirker til splittelse og opløsning at staten Somalia. Faktorer som ikke kan kategoriseres efter ovenstående regelsæt benævnes neutrale. I forbindelse med denne studie er det nødvendigt, for den overordnede forståelse, at definere begreberne stat og nation, idet disse begreber har en afgørende betydning for for- UKLASSIFICERET 6

7 ståelsen af den manglende state-building og nation-building. Dette er et, i Afrika, udbredt fænomen og med særdeleshed i Somalia. En stat defineres ud fra et internationalt politisk perspektiv som et afgrænset territorium med en befolkning og en regering, demokratisk eller ikke. Staten, underforstået regeringen, er en aktør i international politik, som realiserer nationale interesser. Staten karakteriseres ved, at befolkningen føler et fællesskab indenfor statens territorium og derved også knyttet hertil 2. En nation er en gruppe af mennesker, der på grund af en fælles historie og kultur, føler sig som en enhed. Gruppen hører normalt til indenfor et bestemt geografisk område, som sammen med historie og kultur giver gruppen en fælles identitet i forhold til andre grupper 3. Stat og nation forveksles i daglig tale, men forståelsen gøres lettere, når disse to begreber holdes adskilt. Statsbegrebet refererer til en organisationsform, mens nationsbegrebet refererer til en befolknings følelse af samhørighed og kulturelt fællesskab. Der behøver i princippet ikke at være samhørighed mellem disse to begreber. Dette er dog kun tilfældet i en ren nationalstat som eksempelvis Danmark, hvor der kun rummes et beskedent tysk mindretal i Sønderjylland. Andre stater herunder Somalia, rummer flere klanbaserede befolkningsgrupper, hvis loyalitet retter sig mod klanen. I studiens beskrivelse af nationalisme anvendes den essentialistiske opfattelse. Nationalisme baserer sig her på nogle objektive og vedvarende nationale kendetegn, der adskiller nationen fra andre. Mennesker kan være socialiseret ind i disse (kultur, religion) eller de kan være medfødte (race, gener). Ifølge den essentialistiske opfattelse kan nationalismen undertrykkes i en periode, men vil dernæst uundgåelig komme til overfladen igen (trykkoger teori) 4. Teorien vil danne baggrund for en forklaring af den interne ustabilitet, der har hersket siden afkoloniseringen. Det er vores opfattelse, at kolonitiden lagde fundamentet til en egentlig nationalisme, som hovedsagelig var opbygget omkring klanstrukturen. Afkoloniseringen skabte et paradoks, idet Somalia dermed skulle i gang med en egentlig state- /nationbuilding. Studiens beskrivelse af demokrati kan ikke sammenlignes med det demokrati som eksisterer i vestligt orienterede lande. Dette skal ses i lyset af, at landet for nærværende befinder sig i en transitionsperiode, hvor ingen eller kun få demokratiske strukturer er etableret. Et demokrati i vestlig forstand vil tage generationer at opbygge, og det findes tvivlsomt om landet nogensinde når så langt. Demokrati skal således i studien forstås som en betegnelse for lighed og frihed og i mindre grad vægtlægge den politiske styreform. Der skelnes i vurderingen mellem kort, mellemlang og lang sigt. Kort sigt betegner en periode på nul til to år, mellemlang sigt strækker sig fra to til fem år, og lang sigt fra fem til ti år. 2 Poul Ole Schultz: Internationale organisationer Gorm Bagger Andersen: Samfundsvidenskabeligt minilex Hans Mouritzen At forklare international politik pp. 66. UKLASSIFICERET 7

8 1.5. Metode Områdestudien er opdelt således, at kapitel 1 indeholder opgave, opgavediskussion, afgrænsning, forudsætninger, metode, kilder og relevans. Kapitel 2 indeholder en redegørelse for de under pkt nævnte faktorer. I redegørelsen vil der enkelte steder forekomme oplysninger, der ikke direkte behandles i den efterfølgende analyse. Disse oplysninger er udelukkende medtaget, idet de overordnet set bidrager til den generelle beskrivelse og forståelse af landets udviklingspotentiale. I kapitel 3 vil faktorerne blive analyseret enkeltvis og efterfølgende sammenholdes i en sammenfattende konklusion med relation til landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation. Vi har valgt at separere hhv. redegørelse og analyse af de enkelte faktorer i to kapitler, idet det vurderes, at studien - og ikke mindst analysen dermed gøres mere stringent. Kapitel 4 indeholder en vurdering af Somalias fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Der opstilles to sikkerhedspolitiske scenarier, som diskuteres m.h.p. at identificere den mest sandsynlige udvikling i Somalia Kilder Det har været særdeles vanskeligt at indhente et validt og fuldstændigt kildegrundlag, idet der mangler data for Somalia, som en konsekvens af de kaotiske forhold i landet. Samtidig er der konstateret meget store differencer mellem de enkelte kilders opgørelser af faktuelle data/oplysninger, hvorfor løbende sammenstilling har måtte gennemføres under udarbejdelsen. Det er tilstræbt, at flest mulige oplysninger er hentet fra internationale anerkendte kilder frem for interne aktører. Oplysninger fra interne aktører har således hovedsagelig været anvendt i forbindelse med opdateringer om den indenrigspolitiske situation. Kildeindsamlingen ophørte 1. oktober Relevans Relevansen af nærværende områdestudie anses for særdeles høj, idet Afrikas Horn i de seneste årtier, har været et arnested for hhv. krige, forkonflikter og ustabilitet samt naturkatastrofer gående fra ekstrem tørke til deciderede oversvømmelser. Danmark har således også været direkte involveret i området ved flere lejligheder og senest ved krigen mellem Etiopien/Eritrea, hvor Danmark bidrog substantielt i forbindelse med FN s udsendelse af SHIRBRIG UNMEE. Det vurderes endvidere relevant, at fokusere på en svag funderet stat, hvor fundamentalistiske kræfter tilsyneladende har vundet indpas. På sigt vil dette kunne medføre, at Somalia i mere eller mindre grad ufrivilligt kommer til at huse fundamentalistiske terrorister. Det skal imidlertid for god orden skyld anføres, at der ved redaktionens afslutning, ikke var fremkommet endegyldige beviser på, at Somalia huser fundamentalistiske terrorbevægelser, selvom landet grundet sin svage natur og interne ustabilitet ville være et oplagt skjulested. UKLASSIFICERET 8

9 2. REDEGØRELSE 2.1. Den historiske faktor Historiens betydning for Somalias sikkerhedspolitiske situation. Frankrig, Italien og Storbritannien kæmpede fra midten af 1800-tallet med Etiopien om de somaliske områder. Briterne indgik en pagt med enkelte klaner 5 i nord og oprettede i midten af 1800-tallet et protektorat, Britisk Somaliland. Italien købte i 1889 det sydlige Somalia herefter Italiensk Somaliland af sultanen af Zanzibar 6. Republikken Somalia blev dannet ved en sammenslutning af hhv. Britisk og Italiensk Somaliland i Republikkens første styre bestod således af et parti fra landets sydlige del og to fra den nordlige del. Det blev ved en folkeafstemning i 1961 bestemt, at landet skulle have et parlamentarisk styre og almindelig valgret. Udenrigspolitikken skulle være neutral og alliancefri 8. Sammenslutningen af de to tidligere kolonier skulle imidlertid vise sig at være betydelig vanskeligere end forventet, idet klanernes nationalopfattelse var et spejlbillede af de to tidligere kolonimagter. Således var årene frem til 1969 dels præget af interne konflikter mellem de enkelte klaner 9, dels af grænsekrige med hhv. Kenya og Etiopien 10. Økonomien stod i stampe, og landets ledere blev anklaget for korruption og nepotisme. Kort tid efter parlamentsvalget i 1969 blev den genvalgte regeringsleder Mohamed Ibrahim Egal myrdet. General Mohamed Siad Barre udnyttede situationen til at gennemføre et militær kup i oktober 1969, og landet var herefter i de næste to årtier uden en demokratisk forfatning. Mohamed Siad Barre knyttede Somalia tæt til Sovjetunionen, og hans politik byggede på en såkaldt videnskabelig socialisme efter sovjetisk forbillede 11. De tætte bånd til Sovjetunionen blev imidlertid afbrudt, da Somalia i 1977 invaderede O- gaden-provinsen i Etiopien. Nederlaget i Ogadenkrigen tog hårdt på økonomien, og utilfredsheden med Mohamed Siad Barres autokratiske dominering voksede. Indflydelsesrige klaner dannede fraktioner mod regeringen, og Mohamed Siad Barre mistede langsomt støtten fra flere toneangivende klaner. Han måtte i 1991 flygte ud af landet 12. I starten af 90 erne kæmpede mere end 20 klanmilitser over hele landet mod hinanden. Deres mål var at få kontrol over så store områder som muligt, og mange somaliere, der tilhørte klaner med svage militser, eller var uden for klansystemet, blev fordrevet fra deres egne områder. I 1991 erklærede de nordlige klaner det tidligere Britisk Somaliland for en 5 Klanproblematikken vil blive uddybet i afsnit Lande i lommeformat Somalia 2000 (LIL), pp The Economist Intelligence Unit, Country Profile 2001 (EIU CP), pp LIL, pp Som eksempel på antallet af klaner, kan det nævnes, at der ved parlamentsvalget i 1969 opstillede 64 klanbaserede partier. 10 Periode for grænsekrigene: Kenya ( ), Etiopien ( ) 11 LIL, pp EIU CP 2001, pp. 29. UKLASSIFICERET 9

10 uafhængig republik Somaliland Republikken. Den Somaliske Nationale Bevægelse (SNM) etablerede en administration til styring af republikken og lovede flerpartivalg. Ingen, inklusiv det internationale samfund, har imidlertid anerkendt republikken. FN's Sikkerhedsråd forbød i januar 1992 al våbeneksport til Somalia, og i april tog Sikkerhedsrådet en beslutning om humanitær indsats, efter at hjælpeorganisationer havde advaret om truende hungersnød. En amerikansk ledet interventionsstyrke, UNITAF 13, ankom til Somalia i december 1992 med det formål at sikre udbringningen af humanitær nødhjælp. UNITAF mission mislykkedes imidlertid p.g.a. modstand fra klanledere, og det kom til regulære kampe mellem FNsoldater og Somaliere 14. Medio 1993 blev UNITAF afløst af UNOSOM II 15, som havde fået et noget bredere FN mandat 16. Operationen mislykkedes med den amerikanske beslutning om at trække sig ud, efter at 18 amerikanske soldater var blevet dræbt i en operation 17. Den amerikanske militære indsats stoppede officielt i marts 1994, og i marts 1995 forlod de sidste FN-tropper Somalia. Situationen i Somalia har siden været præget af lovløshed og anarki, og mere end et dusin fredsforhandlinger mellem de stridende parter er mislykkedes. I 1998 erklærede en klan i det nordøstlige Somalia området Puntland for autonom under ledelse af Abdullahi Yussuf Ahmed. I 1999 erklærede fraktionen Rahawayn Resistance Arme (RRA) regionen Bay for autonom. Ingen af de ovennævnte erklæringer er godkendt af det internationale samfund Den fysisk-geografiske faktor Beliggenhed, størrelse og form 19 Somalia ligger i den del at Afrika, som kaldes Afrikas Horn. Landet er placeret ved den sydlige indsejling til det Røde Hav og Suez Kanalen, og grænser mod hhv. sydvest og vest op til Kenya og Etiopien. Mod nordvest grænser Somalia op til Djibouti. Der er ingen naturlige grænser mod nabolandene, og specielt for landets nomader er der tale om flydende grænser. Somalias samlede størrelse udgør km 2, hvilket gør landet 15 gange større end Danmark Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje Landets samlede grænse er km, hvoraf 58 km grænser op til Djibouti, km grænser op til Etiopien og 682 km grænser og til Kenya. Hertil kommer en kyststrækning på km. 13 Styrken var på mand og sammensat af bidrag fra 21 lande. 14 Militær tidsskrift nr Tema: Afrika pp Styrken var på i alt og således mindre end UNITAF. 16 Styrken havde til opgave at opretholde freden med alle midler. UNOSOM II var den første FN kontrollerede operation, der fra starten var fredspåtvingende med kapitel VII mandat til om nødvendigt at bruge magt til at løse sine opgaver. 17 I USA kunne oprørte tv-seere følge en død amerikansk soldat blive slæbt gennem Mogadishus gader. 18 LIL, World Year book og Regional Surveys of the World: Africa South of the Sahara 19 CIA The World Factbook 2000 Somalia (CIA). UKLASSIFICERET 10

11 Somalia har 4 større lufthavne, hvoraf lufthavnene i Mogadishu og Berbera betegnes som værende internationale lufthavne. Landet har 6 større og 8 mindre havnebyer Nøgleområder 20 Området Ogaden, der er en del af Haudsletten, som strækker sig fra Somalia og mod vest ind i Etiopien må betragtes som værende et af de væsentligste nøgleområder. Området bebos i regntiden af store dele af landets nomader, og er for nærværende årsag til konflikt mellem Somalia og Etiopien. Derudover betragtes hovedstaden Mogadishu 21, hvor hovedparten af landets sparsomme industri er placeret og, hvor regeringen har hovedsæde, som et nøglepunkt for landets udvikling Klima og vejr 22 Somalia har tropisk fastlandsklima. Regntiden har imidlertid vist sig at være særdeles ustabil, og ved flere lejligheder er den helt udeblevet Fremtrædende terrænelementer På Haudsletten er der under regntiden gode græsgange. I de tørre vinterperioder er det imidlertid svært at finde vand på Haudsletten. Fra Etiopiens højland flyder floderne Juba og Shebelle ind i det sydlige Somalia. Juba er konstant vandførende, mens Shebelle, der afvander kystsletten, kun er vandførende i regntiden. Derudover er der en del små floder, som kun er vandførende i regntiden. Mellem Juba og Shebelle ligger Somalias vigtigste og mest frugtbare landbrugsområde. Markerne er imidlertid truet af vandreklitter, der flytter sig fra kysten og ind i landet syd for hovedstaden Mogadishu Den kommunikationsmæssige faktor Transportsystemer De primære havnebyer er Bender Cassim (Bossasso), Merca, Berbera, Chisimayu (Kismaayo) og Mogadishu, hvoraf de tre sidste er blevet moderniseret med bl.a. RO/RO faciliteter, sponsoreret primært af verdensbanken. Farvandene udfor Somalias kyst hærges til stadighed af pirater, og farvandet blev i april 1996 udråbt som farezone 24. Det totale vejnet består af ca km, heraf ca km er asfalteret, men dårligt vedligeholdt. Den resterende del på ca km er mindre veje og stier. Et stort antal miner fra borgerkrigen hindrer mange steder sikker transport. Somalia råder ikke over et jernbanenet. Udover de to internationale lufthavne er der indenrigslufthavne i byerne Kismaayo, Gargeusa, Baurao, Bossasso og Alula. Herudover findes der 54 lufthavne med landingsbaner på jordveje. 20 LIL, pp Byen har ca indbyggere. 22 LIL, pp. 3, CIA. 23 CIA og Regional Surveys of the World: Africa South of the Sahara. 24 International Chamber of Commerce Regional Piracy Centre. UKLASSIFICERET 11

12 Telekommunikationssystemer Det offentlige telefonsystem blev enten ødelagt eller demonteret under borgerkrigen. Alle hjælpeorganisationer har deres egne private telefonsystemer. Der er for nyligt blevet etableret et lokalt telefonsystem i Mogadishu, og ved udgangen af 2000 havde telefonselskabet ca abonnementer. Internationale forbindelser er kun mulige via satellit. Den primære, og i princippet eneste form for nyhedsformidling, er radioen. Det skønnes, at der er én radio pr. 25 indbygger. Udsendelser fra Mogadishus fire radiostationer kontrolleres af de toneangivende klaner. Såvel radio Hargeisa i Somaliland som radio Gaalcakyo i Puntland styres af de selvudnævnte regeringer. Der findes ca. ét fjernsyn pr. 80 indbyggere Den sociologiske faktor Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 27 I 1998 opgjorde FN antallet af indbyggere i Somalia til 10,7 mio. mennesker. I dag vurderes befolkningstilvæksten at være på ca. 3% 28 pr. år. 95% af befolkningen tilhører det oprindelige somalifolk Religiøse og etniske grupperinger 29 Somalierne er næsten alle sunni-muslimer, og islam er statsreligion. I de senere årtier har somaliere med arbejde i de olierige, arabiske lande taget fundamentalistiske tankegange med sig hjem, og disse synspunkter har især fået fodfæste i den nordøstlige del af landet. Som eksempel kan det anføres at, hvor det tidligere var yderst sjældent at somaliske kvinder var tilslørede, opleves dette nu i stigende grad i området. Somalia er inddelt i et stort antal klaner, som er delt i underklaner, der igen er delt i mindre grupper. Familien er den mindste enhed. Medlemmerne af en klan har alle den samme stamfader, og de fleste kan opregne deres forfædre generationer tilbage. For den enkelte somalier betegnes tilhørsforholdet til en klan stadig i dag som den vigtigste garanti for overlevelse. Klaner, underklaner og familier forventes at stå sammen mod omverdenen (også over for fjerne slægtninge ), men det betyder ikke nødvendigvis, at de holder sammen indbyrdes. Samtidig med at en klan holder sammen udadtil, kan to af dens underklaner ligge i krig med hinanden. Hvis den ene underklan får problemer, kan den alliere sig med en anden underklan fra den større klan, uden at det får konsekvenser for sammenholdet udadtil. Sådanne alliancer indgås og opløses efterhånden, som magtbalancen mellem forskellige grupper ændres. Den største klan er sandsynligvis Darod, hvis medlemmer hovedsagelig bor i den nordvestlige del i Ogaden, i Etiopien, og på begge sider af grænsen til Kenya. Klanen Isaq dominerer i den nordvestlige del, i de områder der tidligere hed Britisk Somaliland. Længst mod nordvest regerer klanen Dir, og mod syd ved floden Shebelle og hovedstaden Mogadishu dominere klanen Hawiye. 25 CIA. 26 LIL, World Factbook og Regional Surveys of the World: Africa South of the Sahara. 27 LIL. 28 SWF: 2,9% og LIL: 3,9%. 29 LIL, Janes Sentinel Security Assesment North Africa og CIA The World Factbook 2000 Somalia. UKLASSIFICERET 12

13 Mange æresbegreber og redskaber til konfliktløsning, som tidligere var en del af klansystemet, synes at være forsvundet, og det politiske liv domineres bl.a. af tungt bevæbnede klanledere war-lords, som bor i byerne. Klansystemets opbygning tilsikrer imidlertid, at ingen war-lords får lov til at koncentrere al magt hos sig selv Sundhed og levestandard 30 Den gennemsnitlige levealder er ca. 46 år 31, hvilket ikke har udviklet sig væsentligt i de sidste 10 år. Sundhedsvæsnet er meget ringe udbygget, og UNICEF har skønnet, at ca. 73% af befolkningen ikke har adgang hertil. Der er mangel på medicin, og de udenlandske investeringer, der er nødvendige for at kunne købe medicin, udebliver. Den ringe standard undermineres yderligere af, at sygdomme som HIV/AIDS, lungebetændelse, malaria og kolera hærger landet, og kræver mange dødsofre. I nabolandet Etiopien er næsten 10% (svarende til ca. 2,6 millioner mennesker) af den voksne befolkning, smittet med AIDS 32. Levestandarden i Somalia er blandt de laveste i Afrika 33. FN s udviklingsprogram, Human Development Report 1995, sætter Somalia som nr. 166 ud af 174 lande på deres menneskehedens udviklingsindeks 34. Der findes ingen form for statsligt socialsystem Oplysning og uddannelse Flertallet af somaliere har traditionelt levet som nomader, og derfor har det været svært for børnene at gå i skole. Indførelsen af et somalisk skriftsprog i 1972 blev fulgt op af en alfabetiseringskampagne. Hele uddannelsessystemet blev nationaliseret, men under borgerkrigen er store dele af systemet blevet ødelagt. I 1980 gik 14% af børnene i grundskole, men i 1985 var tallet faldet til 8%. I begyndelsen af 1990 erne brød uddannelsessystemet totalt sammen. Der var stort set kun nogle få koranskoler, som fungerede nogenlunde normalt. I 1992 blev det skønsmæssigt opgjort, at i alt 76% af befolkningen; 59% mænd og 84% kvinder, var analfabeter Den økonomisk-videnskabelige faktor Økonomisk struktur Somalia har i dag ingen overordnet økonomisk struktur. Landet styres økonomisk set i princippet af klansamfundene og den økonomiske velstand afhænger hovedsageligt af salget af dyr og landbrugsprodukter Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer km 2 af jorden kan principielt opdyrkes, men det er kun godt km 2 der reelt anvendes. Det anslås, at ca. ¾ af befolkningen er beskæftiget med landbrug 36. Grundstenen i landbruget er dyrehold omfattende primært kvæg, sekundært får, geder og kameler. 30 LIL, pp. 5, CIA pp. 3 og Janes Sentinel Security Assesment North Africa 08 pp LIL, pp. 5, CIA pp. 3 og Janes Sentinel Security Assesment North Africa 08 pp United Nations Development Program, Human Development Report UNHCR, Somalia: A situation analysis pp EIU CP, pp Verdensbanken pp LIL, pp. 22 UKLASSIFICERET 13

14 Energiproduktion og ressourcer Energiproduktionen domineres af ikke-kommercielle ressourcer, fortrinsvis kul og træ. Landet havde før borgerkrigen elektricitet leveret af oliedrevne værker, men den olie der importeres i dag anvendes af privat opererede værker. I Somaliland blev der i gennemført aftaler med udenlandske virksomheder om udbygning af el kapaciteten i Hargeisa. I 2000 blev ledelsen af olie faciliteterne i Berbera overdraget til et fransk konsortium Råmaterialer til industrien Landet anvender en kun meget begrænset del af de mineraler landet råder over. Der blev i 1989 fundet reserver af guld, sølv, jernmalm, mangan, titanium, krom og nikkel i området omkring Mogadishu, men disse reserver er ikke blevet udnyttet. Der er imidlertid givet tilladelse til, at et britisk firma, i samarbejde med to kinesiske virksomheder, kan undersøge mulighederne for at udvinde olie fra undergrunden i farvandet ud for Somalias kyst 38. Toneangivende klaner har i flere tilfælde udliciteret fiskeri langs kysten Handel De væsentligste eksportlande var i 1999 Yemen, De forenede Arabiske Emirater (UAE), Saudi Arabien og Oman, som aftog godt 85% af Somalias samlede eksport. Eksportvarer omfattede primært dyr og landbrugsprodukter. I 2000 gennemførte de arabiske lande imidlertid et forbud mod import af frisk kød grundet et udbrud af Rift Valley kvægfeber. I 1999 importerede Somalia primært fra Djibouti, Brasilien, Kenya, Indien, Thailand, UAE og Yemen. Importvarer omfattede typisk levnedsmidler og maskiner Finanser Det somaliske samfund er totalt afhængig af den bistand, som det internationale samfund kan bidrage med. Oversøiske somalieres økonomiske bidrag til egne familier, er blevet en hovedindtægtskilde i Somaliland, idet det anslås, at der årligt overføres godt 500 mio. $. Dette er således blevet landets største kilde til udenlandsk valuta kun overgået af kvæg eksporten. I januar 2001 anslog overgangsregeringen, at landet skulle bruge minimum 400 mio. US $ over måneder for at indlede en genopbygning landet Den militære faktor 40 Der er for nærværende intet regeringsstyret forsvar. Klanerne kæmper fortsat om at få kontrol over nøgleområder såvel økonomisk som politisk. Siden sammenbruddet af præsident Barres regime har der ikke været en national styret militær- eller politistyrke. Den selvudnævnte republik Somaliland menes at have ca regeringssoldater til at kontrollere landet. 37 EIU CP, pp EIU CR, pp LIL, pp Regional Surveys of the World. UKLASSIFICERET 14

15 Størrelse, organisation og materiel Der findes mange militser i Somalia som primært baseres på de tidligere nævnte klanfamilier. Militserne udøver guerillakrig, hvor hver især beskytter egne interesser. Enhver er født med våben i hånd, og det vil derfor være meget vanskeligt at afvæbne militserne. Det er rent gætværk at beregne størrelsen på de enkelte militser, men skønsmæssigt har de fire største klaner langt over soldater 41 til sammen Den indenrigspolitiske faktor Nationale interesser og målsætning For nærværende er de primære nationale interesser rettet mod etablering af stabilitet og sikkerhed i landet efter indgåelsen af den seneste fredsaftale i Det bør imidlertid i denne sammenhæng understreges, at det er vanskeligt at identificere en fælles somalisk interesse og målsætning, idet regionerne Somaliland, Puntland og Bay alle har erklæret sig autonome, men endnu ikke anerkendt af verdenssamfundet se endvidere pkt Netop det faktum, at landet er præget af interne konflikter om territorium kan bidrage substantielt til ustabilitet og voldelige konflikter 42. De stridende parter i Somalia er bl.a. uenige om statens fysiske grænser. Formålet med konflikten er således for den ene part løsrivelse eller selvstyre, og for overgangsregeringen bevarelse af staten i sin anerkendte form National holdning og selvopfattelse Som følge af den historiske udvikling er der en udbredt mangel på opfattelsen af Somalia som én nation med en fælles målsætning om sammenhold og demokrati. Med kun 40 års historie som selvstændig, hvoraf størstedelen har været præget af interne konflikter, har Somalia endnu ikke fået lagt fundamentet til en egentlig nationsopfattelse Regering og administration 43 Somalia er en republik med en forfatning fra Ved den 13. fredskonference i Djibouti i maj 2000, blev der etableret en overgangsregering 44, der hovedsagelig bestod af repræsentanter fra det civile samfund. Parlamentet har repræsentanter fra alle klaner og stort set alle minoritetsgrupper. Overgangsregeringen blev efterfølgende dannet i august 2000, og er for nærværende i færd med at udbygge sine internationale kontakter sideløbende med, at den forsøger at gennemføre en demobilisering af militserne i Mogadishu. Det er imidlertid en kendsgerning, at alle war-lords og de facto myndighederne i hhv. Somaliland og Puntland indledningsvis har afvist at tale med den nye regering 45, og regeringen har medio 2001 igen mistet kontrol med store dele af landet. En fraktion benævnt Somali Reconciliation and Restoration Council (SRRC) anses at udgøre den største trussel mod regeringens fremtidige virke. Fraktioner i Etiopien støtter SRRC, og det antydes, at disse endvidere støtter med våben. 41 EIU CP og Janes fact sheet Sub-Saharan Africa pp Udenrigsministeriets temaserie februar 2000 Voldelige konflikter i udviklingslandene pp EIU CP, pp Transitional National Government (TNG). 45 UKLASSIFICERET 15

16 Etiopien, Eritrea, Sudan og organisationerne FN og OAU 46 samt den arabiske liga tilkendegav efterfølgende sin støtte til den nye regering. TNG har imidlertid haft særdeles vanskelige arbejdsvilkår, idet den ikke anerkendes af flere toneangivende klaner. Selvom landet har en forfatning, fungerer retssystemet i størsteparten af landet ikke. Ved lokale rettergange i klankontrollerede områder bruges således somalisk sædvane og den islamiske lov, sharia, hvilket indebærer, at f.eks. tyve kan dømmes til at få hugget hånden af Politiske partier og interessegrupper 47 Somalias politiske partier/grupper er hovedsagelig baseret på et komplekst system af klanalliancer. Efter dannelsen af den nye regering i 2000 er førnævnte alliancer blevet bredere, og der kan i dag overordnet skelnes mellem politiske grupperinger som enten støtter TNG eller organisationen SRRC. Regionerne Somaliland og Puntland har begge erklæret sig for autonome, og har klanbaserede politiske grupperinger, som varetager regionernes interesser. Begge regioner gør imidlertid krav på områderne Sanaag og Sool jf. bilag Stabilitet 48 Stabiliteten betegnes for nærværende som meget flydende. Muligheden for et positivt udfald af den nuværende situation vil være betinget af, at der sker en stabilisering af situationen i det centrale og sydlige Somalia samtidig med, at der ikke finder en destabilisering sted i det forholdsvis fredelige nordlige Somalia (Somaliland og Puntland) Den udenrigspolitiske faktor Forholdet til Kenya Der har indenfor de seneste år været åbenlyse stridigheder mellem de to lande grundet somaliske klaners angreb på kenyanske enheder. Dette medførte bl.a., at Kenya i 1999 lukkede grænsen til Somalia, nedlagde forbud mod flyvninger mellem Somalia og Kenya, og gennemførte en streng kontrol med havnefaciliteter i Kenya. Formålet var at dæmme op for våbensmugling fra Somalia til Kenya. Kenyas voksende bekymring for den manglende stabilitet i Somalia har flere gange fået Kenya til at mægle i den somaliske borgerkrig, og Kenyas præsident har senest givet sin fulde støtte til resultatet af fredskonferencen i Djibouti Forholdet til Etiopien Relationerne mellem Etiopien og Somalia har historisk set altid været belastet af tilstedeværelsen af det somaliske mindretal i Ogaden provinsen. Som følge af grænsekrigene landene imellem, har Etiopien i en årrække haft militære forlægninger på Somalisk jord 49. Etiopien har i de seneste år vist en stigende interesse for samarbejde med Somaliland, og kanaliserer i dag en stor del af sin handel via havnen i Berbera. 46 Organisation of Africa Unity. 47 Janes Sentinel Security Assesment august Udlændingestyrelsen rapport vedr. den politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i Somalia. 49 EIU CP, pp. 36 UKLASSIFICERET 16

17 Somalias nye regering har senest anmodet Etiopien om hjælp til at genskabe stabilitet i Somalia, herunder opfordret Etiopien til ikke at støtte SRRC. Etiopien ønskede i forlængelse heraf forsikringer om, at Somalia ikke blev brugt som base for anti-etiopiske styrker. Somalia tilkendegav ved en pressekonference den 15. august 2001 i Mogadishu, at man havde anmodet Etiopien om, at trække alle deres styrker ud af Somalia, idet man fandt, at de udgjorde trussel mod staten Somalia Forholdet til Djibouti Djibouti tog i 2000 initiativ til en fredskonference i Djibouti med det formål, at få udpeget en præsident for et samlet Somalia. Repræsentanter fra den selvudnævnte republik Somaliland afstod imidlertid fra at deltage i konferencen, idet man mente, at et af formålene med konferencen var, at få svækket Somalilands økonomi, der med havnen i Berbera var blevet en alvorlig konkurrent til havnen i Djibouti 51. Djibouti har senest lukket grænsen til Somaliland Forholdet til internationale organisationer FN støttede Djibouti-konferencen, og har tillige anerkendt Somalias nye regering. FN har lavet en strategi for Somalia der hedder First Steps (UNDP Somalia 2000) som i princippet giver klar støtte til overgangsregeringen, men samtidig tillader støtte til lokale velfungerende administrationer. Hovedsagen er at der skal opretholdes fred og stabilitet 52. Den arabiske Liga har tilkendegivet at være meget interesseret i at opnå stabilitet i Somalia, idet de opfatter landet som balancestabiliserende til det vestligt fokuserede Etiopien. Ligaen bidrager i væsentligt omfang til opretholdelse af staten Somalia med deres import af varer herfra. 3. ANALYSE 3.1. Den historiske faktor En bedømmelse af regeringens manglende evne til at samle Somalia kan tage udgangspunkt i befolkningens manglende nationalisme. Det faktum at landet i 1960 blev genforenet efter at have været præget af hhv. England (i mere end 100 år) og Italien (i mere end 70 år), har medført, at Somalia som nation blev sammensat af 2 vidt forskellige lande f.s.v.a. kultur, klandannelse herunder national opfattelse. Det er vores opfattelse, at landene netop i kolonitiden fik dannet grundlaget til en form for nationalisme, en opfattelse som var limen der til en vis grad holdt befolkningen samlet i de to kolonier. Efter genforeningen i 1960 opstod således om end ganske langsomt - den såkaldte trykkoger-teori jf. pkt. 1.4., som fastlægger, at nationalisme kun kan undertrykkes i en periode, men som uden tvivl vil dukke op til overfladen igen. Et eksempel på det sidstnævnte kan illustreres ved at regionerne Somaliland, Puntland og Bays har erklæret sig for autonome, og netop disse regioner har været domineret af de toneangivende klaner. Klanernes traditioner, beskyttelse af områder og magtbegær der generelt vurderes, som et arnested for spænding, har været en væsentlig årsag til, at statsmagten ikke har formået at skabe grobund for en positiv udvikling. Klanerne har da også i historisk perspektiv haft 50 Artikel fra Burtincle.com dateret Artikel af Joakim Gundel, den ny verden 4, 2000, pp Artikel af Joakim Gundel, den ny verden 4, 2000, pp. 117 UKLASSIFICERET 17

18 en væsentlig indflydelse på landets udvikling, og det anses for sandsynligt, at klanernes umiddelbare behov for status i samfundet skal tillægges en væsentlig betydning ved stabilisering af den interne uro. Dette forhold kan pege på, at klanerne ville kunne acceptere at blive forenet i et meget løst føderalt system. På den anden side vil selvudnævnte autonome regioner kunne danne grundlag for yderligere intern rivalisering med ustabilitet til følge. Det faktum at landet i de mellemliggende år med General Mohamed Siad Barre som leder fik ødelagt et spædt demokrati og påtvunget en videnskabelig socialisme skønnes, at have ødelagt store dele af befolkningens moral og tro på statens udvikling. Manglen på solide demokratiske institutioner, beroende på frie valg, vurderes at have ført til voksende social usikkerhed, som har medvirket til at fremme militante politiske bevægelser funderet på klanstrukturen. Den relativt sene indsættelse af udenlandske militære styrker er et udtryk for et tilbageholdende verdenssamfund. Samtidig er det et udtryk for, at anarkiet i dette tilfælde har medført kaos og uorden. Der er historisk set tradition for intern rivalisering i landet og dermed ringe grundlag for en positiv nation-/statebuilding. Det vurderes derfor, at den historiske faktor er destabiliserende for Somalia Den fysisk-geografiske faktor Det skønnes, at Somalias placering ved den sydlige indsejling til det Røde Hav, og dermed Suez Kanalen, kan være strategisk vigtig, idet placeringen kan give mulighed for at overvåge og kontrollere skibstrafikken i Adenbugten, og dermed indsejlingen til den meget vigtige passage mellem det Indiske Ocean/Stillehavet og Middelhavet/Europa. Selvom placeringen betegnes som strategisk vigtig, anses landet for nærværende ikke at være i besiddelse af det potentiale, som er nødvendigt for at kunne overvåge eller kontrollere trafikken. På den anden giver Somalias lange kyststrækning gode forudsætninger for udnyttelse af havet til skibsfart, handel og fiskeri. Landets havnekapacitet på 6 større havnebyer er i forhold til den km lange kyststrækning til gengæld en begrænsende faktor for landets handel, skibsfart og fiskeri. Det begrænsede antal lufthavne i Somalia vurderes ligeledes at være en begrænsende faktor f.s.v.a. muligheden for at modtage støtte og nødhjælp fra den øvrige verden. Det vurderes derfor essentielt, at antallet af landets søog luftadgangsveje i de kommende år forøges sideløbende med, at de eksisterende adgangsveje bliver yderligere moderniseret. De flydende grænser, som ved flere lejligheder har været indirekte årsag til stridigheder mellem Somalia og Etiopien skønnes hovedsageligt, at være opstået som følge af landets specielle klimatiske forhold. I regntiden befinder de somaliske nomader sig således på Haudsletten, mens de i den tørre vinterperiode trækker ud til kysterne. Hovedstaden Mogadishu repræsenterer både formelt og reelt det egentlige magtcenter i landet, og byen er rammen for hovedparten af alle primære adgangsveje til omverdenen. Somalia vurderes, at være meget afhængig af stabile klimatiske forhold. Desuagtet at floderne fra Etiopiens højland i perioder afvander dele af Somalias slette, anses landet som helhed, at være svært afhængig af regntiden. En udeblivelse af regntiden vil således få umiddelbare konsekvenser for landets landbrug med hungersnød og økonomisk nedgang tilfølge. UKLASSIFICERET 18

19 Det vurderes, at den fysisk-geografiske faktor er destabiliserende for Somalia Den kommunikationsmæssige faktor Somalias infrastruktur er meget mangelfuld og særdeles dårligt udbygget og vedligeholdt. Borgerkrigens ødelæggelser, herunder udlægning af miner, lukning af havne og lufthavne m.v., har forværret dette. Den ødelagte infrastruktur udgør en meget begrænsende faktor inden for såvel intern som ekstern handel, og reducerer dermed muligheden for økonomisk vækst. Genopbygningen af en velfungerende infrastruktur vurderes, at være af afgørende betydning for etableringen af et levedygtigt samfund. Telekommunikationssektoren i Somalia må nærmest betegnes som en katastrofe. Et samfund, hvor adgangen til såvel intern som ekstern kommunikation stort set er umulig, sideløbende med, at nyhedsformidlingen er kontrolleret af de toneangivende klaner i Mogadishu, må kategoriseres som ustabilt. Udbygningen af telekommunikationssektoren vurderes derfor, at udgøre en nødvendig bestanddel for en stabiliserende udvikling. Det vurderes essentielt, at regeringen på sigt får adgang til et landsdækkende medie, således at radioudsendelser ikke fordrejes af interessegruppers synspunkter og ønsker. Mediet skal ikke anvendes til indoktrinering af befolkningen, men tilsikre at der oplyses objektivt og bredt. Ovennævnte udbygning af de kommunikationsmæssige faktorer vurderes imidlertid, at være afhængig af store udenlandske investeringer, idet Somalias økonomi p.t. ikke vurderes at have kapacitet til sådanne udbygninger. Forventningerne om kommende udenlandske investeringer, kan kun blive aktuelle, såfremt der opnås stabilitet og kontrol med landet. Det vurderes, at den kommunikationsmæssige faktor for nærværende er neutral. En udbygning af faktoren vil kunne bidrage til en stabiliseringsproces Den sociologiske faktor Størstedelen af den somaliske befolkning er muslimer med Islam som trosretning. Det faktum, at man i de seneste årtier har set en stigende tendens til fundamentalistiske tankegange i det nordøstlige Somalia, bør på sigt få vesten til at rette blikket mod Somalia ikke mindst med tanke på terrorhandlingen som fandt sted i New York den 11. september 2001, og som øjensynligt blev udført af islamiske fundamentalister. Det er vores antagelse, at kimen til den religiøse fundamentalistiske fremgang i Somalia, bl.a. skal ses i lyset af fraværet af solide demokratiske institutioner, demokratisk kontrol med politi og væbnede styrker, manglende garantier for menneskerettigheder og den heraf afledte voksende sociale usikkerhed. I denne forbindelse bør der i den kommende tid fokuseres på muligheden for, at et svagt muslimsk land kan være et muligt aktiv for oprettelse/træning af terrororganisationer funderet på Islamisk fundamentalisme. Det bedømmes derfor sandsynligt, at Somalia vil kunne optræde i rollen som en stat, der ufrivilligt giver terrorister husly. Konflikterne mellem de enkelte klaner har udviklet sig i en meget negativ retning, og det er nu våbnene der taler. Hvad der tidligere blev løst via æresbegreber og sædvane resultere i dag ofte i åbne konflikter. Spørgsmålet leder naturligt i retning af, hvorfor klanerne med tiden er blevet mere militante og magtbegærlige. Her kan tages udgangspunkt i den essentialistiske opfattelse af nationalisme. De toneangivende klaner er udentvivl imod et samlet Somalia, idet deres nationalopfattelse har rødder tilbage fra kolonitiden måske endda før. Dette kan pege på, at den voldelige udvikling er et udtryk for den nationalistiske UKLASSIFICERET 19

20 opfattelse i de enkelte klaner. Konflikter af denne type vurderes overordnet at kunne sidestilles med interne konflikter om regeringsmagten dvs. hvem/hvilke grupper der skal have del i statsdannelsen og i magten samt hvordan denne skal opbygges og udøves. Lignende konflikter er således tidligere blevet identificeret i Afrika 53. Med en af verdenens laveste levestandarder og en gennemsnitlig levealder på ca. 46 år, vurderes Somalia at bestå af en befolkning, der er fejl- og underernæret og med en stor sygdomsfrekvens. AIDS vurderes, at være mindst ligeså udbredt i Somalia som i nabolandet Etiopien, ikke mindst fordi grænsen mellem de to lande er flydende. Da kun meget få har adgang til sundhedsvæsenet, som i øvrigt må betegnes som mangelfuldt, vurderes den enkelte somalier at leve på en eksistens minimum, hvor det at overleve fra dag til dag, er det væsentlige. Den meget høje analfabetisme og den begrænsede udvikling indenfor skole- og uddannelsessystemet, vurderes på sigt, at medføre en meget ustabil arbejdskraft med et indskrænket potentiale. Det skønnes som følge heraf vigtigt, at Somalia hurtigt må få etableret et bæredygtigt sundhedsvæsen samt genskabt det tidligere uddannelsessystem. En positiv udvikling indenfor ovennævnte områder er af væsentlig betydning for at skabe udvikling i det somaliske samfund. Selvom det internationale samfund vil støtte landet på hhv. det sociale og uddannelsesmæssige område, skønnes det ikke sandsynligt, at den nødvendige hjælp vil tilgå før de interne stridigheder er nedtonet. Samlet vurderes, at den sociologiske faktor er destabiliserende Den økonomisk-videnskabelige faktor Somalia kategoriseres som en primær stat, hvor landbrugsproduktionen er såvel det økonomiske som det produktionsmæssige fundament. Landet største potentiale for økonomisk udvikling vurderes indledningsvis at være en bedre udnyttelse af denne sektor, men på grund af de seneste 10 års uroligheder, er væsentlige dele af landbrugssektoren ødelagt eller på anden vis ude af stand til at producere. Endelig har forbudet mod eksport af kvægkød til de arabiske lande i 2000 bragt Somalia i en særdeles vanskelig økonomisk situation. Landet er stærkt afhængig af økonomisk bistand fra såvel det internationale samfund som fra private investorer. Såfremt TNG ikke opnår kontrol med landet, må det antages for lidet sandsynligt, at Verdensbanken og Den Internationale Valuta Fond giver mulighed for optagelse af nye lån. For at genskabe vækst i Somalia står landet overfor væsentlige investeringer i både infrastruktur, produktionssektoren og ikke mindst i landbruget. Der burde endvidere investeres i fiskerierhvervet, hvor der med en lille investering kan opnås et forholdsmæssigt stort udbytte. Hvis der på den anden side ikke gennemføres ovennævnte investeringer, vil Somalia vedblive med at være en svag stat. Landets mangelfulde energiforsyning vurderes at være en hæmsko for den økonomiske vækst. For at kunne tiltrække investorer i produktionsindustrien må der som et minimum genopføres stabile elværker. Udvinding og eksport af landets mineralressourcer vil sandsynligvis kunne skabe grundlag for en positiv udvikling. Samlet vurderes, at den økonomisk-videnskablige faktor for nærværende er neutral Den militære faktor 53 Eksempelvis i Rwanda, Burundi og Congo UKLASSIFICERET 20

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER

2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER 2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet april 2015 til og med juni 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Vejrforholdene i Det Indiske Ocean har siden nordøstmonsunens ophør

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet marts 2014 til og med maj 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Med den aftagende nordøstmonsun kan de somaliske pirater

Læs mere

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET November 2000 VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig SIERRA LEONE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET November 2000 VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig SIERRA LEONE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET November 2000 VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig SIERRA LEONE STRATEGISK OMRÅDESTUDIE FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/2001 Kaptajnløjtnant R. Fuglsig På baggrund af

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika august 2016 til og med december 2016 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak

University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak university of copenhagen University of Copenhagen Notat om det danske militære bidrag mod ISIL i Irak Henriksen, Anders; Rytter, Jens Elo; Schack, Marc Publication date: 2014 Citation for published version

Læs mere

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring

Udviklingen i og omkring byen Kobani i det nordlige Syrien er. særdeles alvorlig. Store dele af byen er efter flere ugers belejring Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 11 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Åbent samråd: kort orientering om situationen i Kobani i det nordlige Syrien. Der er tale om et åbent samråd. Udenrigsministerens

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015

Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Ikke-klassificeret trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2015 til og med september 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold FE vurderer på baggrund af den nuværende tendens

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2016 til og med juni 2016 Definition af pirateri og væbnet røveri til søs Visse forbrydelser er i henhold til FN s havretskonvention defineret

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013

Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet august til og med november 2013 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirateriet ved Østafrika er faldet til det laveste aktivitetsniveau

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496.

ÆNDRINGSFORSLAG 1-4. DA Forenet i mangfoldighed DA 21012/2026(INI) Udkast til udtalelse Michèle Striffler, (PE496. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 10.10.2012 21012/2026(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-4 Michèle Striffler, (PE496.311v01-00) om EU's strategi for Afrikas Horn (21012/2026(INI)) AM\915399.doc PE497.861v01-00

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM

Udenrigsudvalget B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Udenrigsudvalget 2013-14 B 40 Bilag 3 Offentligt DANSK MAROKKANSK FORUM Formål DANSK MAROKKANSK FORUM At forklare problematikken omkring den marokkanske sahara. Tættere samarbejdsforhold og dialog og venskab

Læs mere

Møde om DDS og Sydsudan 31. oktober 2012 på spejdercenter Holmen. Introduktion: DDS i Sydsudan

Møde om DDS og Sydsudan 31. oktober 2012 på spejdercenter Holmen. Introduktion: DDS i Sydsudan Møde om DDS og Sydsudan 31. oktober 2012 på spejdercenter Holmen Arbejdsgruppen Sydsudan afholder et indledende møde den 31. oktober 2012 kl. 19.00 21.00 på spejdercenter Holmen, hvor du kan høre nærmere

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten

Den vestafrikanske republik, op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten Mali Alliance MALI Den vestafrikanske republik, Mali, grænser op til Algeriet mod nordøst, Niger mod øst, Burkina Faso, Elfenbenskysten og Guinea mod syd samt Senegal og Mauretanien mod vest. Hovedstaden

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling SUDAN En krig, en fred en ny mulighed Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en ny mulighed I Nødhjælp og udvikling Danmark SUDAN En krig, en fred en

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012

Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012 Den Eritreanske Støtteforening NYHEDSBREV, OKT. 2012 St. George skolen i Mendefera/Debub-regionen. Det er nu 21 år siden Eritrea blev en selvstændig stat og Eritrea stadigvæk først og fremmest et landbrugsland.

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet juli 2014 til og med september 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Sommermonsunens kraftige vinde gør det næsten umuligt at gennemføre

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt

Læs mere

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den

Jeg forstår spørgsmål M på den måde, at svaret især skal fokusere på den Udenrigsudvalget 2008-09 URU alm. del Svar på Spørgsmål 101 Offentligt NOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 5.N.660. CC: Bilag: Fra: MENA Dato: 2. februar 2009 Emne: Besvarelse af URU samrådsspørgsmål

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet januar 2015 til og med marts 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Den igangværende nordøstmonsun begrænser piraternes operationer med

Læs mere

Den vestafrikanske republik,

Den vestafrikanske republik, Togo Alliance TOGO Den vestafrikanske republik, Togo, grænser op til Benin mod øst, til Ghana mod vest, til Burkina Faso mod nord og til Guineabugten mod syd. Ved kysten ligger hovedstaden, Lomé, og her

Læs mere

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige

Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Når demokrati ikke er vejen frem: Valg i kølvandet på borgerkrige Bertel Teilfeldt Hansen Krige mellem stater bliver sjældnere og sjældnere, og på mange måder er det internationale samfund i dag fredeligere

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

STRATEGISK LANDESTUDIE PAKISTAN

STRATEGISK LANDESTUDIE PAKISTAN FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, 2004-2005 Oktober 2004 STRATEGISK LANDESTUDIE PAKISTAN Pakistan i et sikkerhedspolitisk vadested interne spændinger og ekstern

Læs mere

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Oktober 2002 VUT II/L-STK 2002-2003 KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN UKLASSIFICERET

UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Oktober 2002 VUT II/L-STK 2002-2003 KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Oktober 2002 VUT II/L-STK 2002-2003 KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2002/2003 KN M. ENGHOLM KN B. B. HANSEN KL S.F. SØRENSEN Oktober 2002

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Somalia - et år efter Etiopiens indgriben. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet.

Somalia - et år efter Etiopiens indgriben. af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Somalia - et år efter Etiopiens indgriben af Major Anders Mosdal, Institut for Strategi Forsvarsakademiet. Brief Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere