ÅRSBERETNING HOVEDSTADEN. HK Kommunal

Transkript

1 ÅRSBERETNING HOVEDSTADEN HK Kommunal

2 ÅRSBERETNING 2012/13 HK Kommunal HOVEDSTADEN xxxx XXXXX. xxxx indkalder hermed til ordinær generalforsamling Onsdag den 27. februar 2013, kl præcis i HK HOVEDSTADEN, Artillerivej 30, mødesalen, xxxx 2300 København S DAGSORDEN 1. Valg af dirigenter 2. Forslag til forretningsorden 3. Valg af stemmeudvalg 4. Beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af: a. Afdelingssektorbestyrelsens næstformand for 2 år b. 8 afdelingssektorbestyrelsesmedlemmer for 2 år c. 5 suppleanter for 1 år d. 1 bestyrelsesmedlem til HK Hovedstadens bestyrelse for 2 år e. 2 suppleanter til HK Hovedstadens bestyrelse f. 1 forbundssektorbestyrelsesmedlem fra Bornholm blandt de valgte afdelingssektorbestyrelsesmedlemmer g. Repræsentantskabsmedlemmer og suppleanter til HK Hovedstadens repræsentantskab h. Valg af delegerede til HK s 31. ordinære kongres den oktober 2013 i. Valg af suppleanter til HK s 31. ordinære kongres den oktober 2013 j. Forslag til kongres til HK s 31. ordinære kongres den oktober 2013 k. Valg af delegerede til A-kassens 25. ordinære delegeretmøde den 25. november 2013 l. Valg af suppleanter til A-kassens 25. ordinære delegeretmøde den 25. november 2013 m. Forslag til A-kassens delegeretmøde 25. november 2013 n. Valg af fanebærer for 2 år o. Valg af 2 fanebærersuppleanter 7. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være afdelingen i hænde senest den onsdag den 20. februar 2013 (7 dage før generalforsamlingen). Vedr. pkt. 6b. Bornholm har forlods et bestyrelsesmedlem, valget foretages på Bornholm. Såfremt du ønsker at deltage i spisningen efter generalforsamlingen, er tilmelding nødvendig og kan ske via afdelingens hjemmeside eller via MitHK under Uddannelse -> Kurser og Arrangementer -> Arrangementer. Sidste frist for tilmelding til spisning er den 13. februar Med venlig hilsen p.b.v. Winnie Axelsen 2 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

3 Fra drift til drivkraft Hvis politikerne ønsker mere offentlig service for de samme eller færre penge, er de nødt til at vise de ansatte tillid. Ufattelige ressourcer ligger gemt i, at medarbejderne bliver frigjort fra regler, kontrol og dokumentation. Når offentligt ansatte HK ere mødes, sker det jævnligt, at der i slutningen af en engageret samtale om spændende arbejdsopgaver lyder et lille suk efterfulgt af et beskedent ønske: Hvis vi bare kunne bruge vores tid på det, vi egentlig er ansat til. Udsagnet hentyder til den urimeligt store del af arbejdstiden, der bruges på indberetninger, kontrolforanstaltninger og dokumentation. I de senere år har vi hørt meget om regelforenklinger, men der sker ikke rigtig noget. I stedet har der været utroligt mange eksempler på, at enkeltsager får lov til at sætte dagsordenen. I alle tilfælde har det ført til politiske krav om mere kontrol for at forhindre gentagelser. Vi HK ere er enige i, at hver eneste enkeltsag er forfærdelig, uanset om det drejer sig om svigt i forhold til børn eller dårlig behandling af vores ældre eller andre medborgere. Det hjælper bare ikke, at der hele tiden opfindes nye regler og krav om kontrol og dokumentation i forbindelse med den mindste handling, man foretager sig som offentligt ansat. Problemet er, at foranstaltningerne skaber en em af mistillid og dårlig stemning, og de kræver mange dyrebare timer, som i stedet kunne være anvendt til at udvikle og levere en meget bedre service til borgere og virksomheder. Heldigvis er der et stigende antal politikere, chefer og forskere, der har fået øjnene op for, at der er en anden og mere effektiv vej at gå. De siger farvel til New Public Management en ledelsesteori, som har domineret gennem de seneste 30 år, og som har betydet, at alt skulle måles og vejes i forsøget på at få den offentlige sektor til at ligne den private. I stedet byder de velkommen til New Public Governance, hvor der er mulighed for en langt mere frisættende ledelsesstil med tillid til, at medarbejderne kan udføre deres opgaver på god og ordentlig vis til gavn for borgerne, uden at alt skal dokumenteres og ses efter i sømmene. Hvor de ansatte har stor indflydelse på, hvordan opgaverne udføres, og hvordan jobbet skal udvikle sig, og hvor det derfor er meget sjovere at gå på arbejde. Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune er et godt eksempel på, at man er begyndt at tænke anderledes. Her har direktøren taget konsekvensen af, at det ikke er ham, men de lokale ledere og medarbejdere, der til daglig møder borgerne på bibliotekerne og de andre fritids- og kulturinstitutioner. Derfor er det også dem, der er bedst til at indrette servicen, så den lever op til borgernes ønsker og behov selvfølgelig inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. De lokale ledere er ligefrem omfattet af en resultatlønsordning, der kun udløser tillæg, hvis de kan dokumentere mindst to fejl, de har begået i løbet af året. Direktøren indrømmer, at det er tænkt som en lidt sjov gimmick, men den understreger, at medarbejderne er sat fri til at eksperimentere med nye og mere effektive veje til bedre service. Disse nye vinde i det offentlige er et skub i ryggen til HK/Kommunals nye fagstrategi, hvor HK erne for alvor tager springet fra kun at være driftsorienterede til at blive den uundværlige ressource, der udfordrer de eksisterende rammer og med passion og holdning driver service, idéer, processer og løsninger, der gør det let at være borger og virksomhed i Danmark. Vi går en spændende tid i møde! Winnie Axelsen, formand for HK/Kommunal Hovedstaden KOMMUNAL HOVEDSTADEN 3

4 ÅRSBERETNING 2012/13 Det gælder dit arbejds FORM DIT FAG. HK/Kommunals kampagne Form dit fag har sat sit præg på aktiviteterne i det forløbne år. Afdelingsformand Winnie Axelsen skød kampagnen i gang på sidste års sektorkongres i Kolding, og siden da har rigtig mange medlemmer over hele landet mærket Form dit fag på den ene eller anden måde. Sektorkongressen sendte en stafet rundt i landet, som nåede til hovedstadsområdet i april, hvor der blev afviklet medlemsmøder på Rigshospitalet, i Fredensborg Kommune og for Børne-og Ungdomsforvaltningen i København. Senere har emnet været fast punkt på en række andre møder på arbejdspladserne, hvor både afdelingen og stedets ledelse har været repræsenteret. Der tegner sig et billede af, at en ny type ledere, der ikke har en HK-baggrund, har nogle fordomme om HK ernes kompetencer og engagement. Når vi har bedt dem om at fortælle, hvilke perspektiver de har for fremtidens HK-arbejdspladser, og en repræsentant for afdelingen efterfølgende har fortalt om HK/Kommunal Hovedstadens visioner, har det ført til nogle rigtig interessante dialoger. Vi har gjort opmærksom på, at det er problematisk, når kommuner og hospitaler blot skiller sig af med de medarbejdere, der ikke har de tilstrækkelige kompetencer, og så ansætter nogle andre, der har dem. Det er typisk de mindst omstillingsparate, der ryger ud ved omstruktureringer. Det er et kæmpe arbejdsgiversvigt, når man så den næste dag opslår stillinger, hvor man søger medarbejdere med et højere uddannelsesniveau. I stedet ville der være rigtig god samfundsøkonomi i at opkvalificere HK erne. Selvfølgelig er der brug for akademikere, men det er dumt at betale akademikerløn for HKarbejde. Og hvis HK erne blot får udviklet deres kompetencer, kan de udmærket udføre en stor del af det arbejde, akademikerne håndterer i dag. Tre spørgsmål til medlemmerne fulgte med fra kongressen: Hvad vil vi være kendte for i fremtiden? Hvad skal vi gøre anderledes end i dag? Hvad er vi oppe imod? Fra hver afdeling fulgte der yderligere et spørgsmål med til den næste, der modtog stafetten. Fra HK Midt til Hovedstaden var det spørgsmålet: Ville du få dit eget job, hvis du søgte det i dag? Diskussionerne om svaret på det spørgsmål rammer direkte ind i problematikken om HK ernes kompetencer i konkurrence med de mange veluddannede kandidater til nye eller ledige stillinger. En undersøgelse har vist, at selv om der er tilbudspligt på kommunomuddannelsen, er der fortsat en fjerdedel af medlemmerne, der ikke har en hel eller dele af uddannelsen. En diplomuddannelse er det kun 12 procent af medlemmerne i hovedstaden, der har fuldført. Når et af målene er, at HK erne bliver dem, som arbejdsgiverne vil headhunte, er det nødvendigt med mere og andet end ellers udmærkede kurser og sidemandsoplæring. Medlemmerne skal ikke blot uddanne sig til arbejdspladsen, men til arbejdsmarkedet. Det kræver kompetencegivende uddannelser som diplomuddannelserne. Og man behøver ikke at tage en hel diplomuddannelse på én gang. Man kan nøjes med moduler. Uddannelsessystemet er meget fleksibelt i dag. De kommunale ledere bør tænke i fælleskommunale uddannelsestiltag, så medarbejderne ikke behøver at rejse langt for at komme i gang med en diplomuddannelse. Der kan oprettes hold lokalt. Den mulighed bruger man slet ikke i tilstrækkelig grad, og for at gøre lederne opmærksomme på de fleksible muligheder har afdelingen i det forløbne år inviteret både uddannelsessteder og personalecheferne til orienteringsmøde. 4 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

5 liv FOTO: SIF MEINCKE Ekstra sikring for de ledige LØNFORSIKRING 2012 HK KOMMUNAL LØNFORSIKRING. Den nye lønforsikring, der blev en af de mest omtalte vedtagelser på HK/Kommunals kongres, er en stor håndsrækning til medlemmer, der bliver arbejdsløse. Blandt de første deltagere i HK/Kommunals kampagne Form dit fag var i april 90 ansatte i Børne- og Ungeforvaltningen i Københavns Kommune, 45 på Rigshospitalet og 30 i Fredensborg Kommune. Siden da har afdelingen haft lejlighed til at debattere perspektiverne for fremtidens HK-job med ledere og medarbejdere på mange andre arbejdspladser Forberedelserne havde stået på i lang tid. Efter et svensk forbillede havde et udvalg i HK/Kommunal udarbejdet et forslag, som kom til afstemning på sektorkongressen i januar: For en beskeden forhøjelse af det månedlige kontingent kunne alle medlemmer blive omfattet af en ny ordning, der ville give en ekstra lønsikring i de første seks måneder i tilfælde af, at man blev arbejdsløs. Opbakningen på kongressen var overvældende. 354 af de delegerede stemte for, og kun 29 stemte imod. Vedtagelsen blev markeret med et langvarigt, stående bifald. Efter kongressen blev der lavet en aftale med forsikringsselskabet Alka, der fastlagde de nærmere omstændigheder for lønforsikringen. Prisen blev fastlagt til en kontingentforhøjelse på 35 kr. om måneden og betyder til gengæld, at de kommunale HK ere i tilfælde af ledighed får hævet deres indkomst fra i gennemsnit 60 procent af den hidtidige løn til cirka 80 procent. Det svarer til, at en arbejdsløs HK er vil få op mod kr. mere om måneden, end det tidligere var tilfældet. HK/Kommunal Hovedstaden deler glæden over det nye, solidariske medlemstilbud, der både kan være til stor gavn for mange af de nuværende medlemmer og en væsentlig ekstra vare på hylden, når potentielle medlemmer skal høre om fordelene ved et medlemskab af HK og HK s a-kasse. I november kom den første udbetaling fra lønforsikringen. Den var på i alt kr. fordelt på 264 ledige medlemmer af HK/Kommunal. Det svarer til et ekstra beløb på i gennemsnit kr. om måneden pr. medlem. Efter vedtagelsen på HK/Kommunals kongres i januar har flere andre organisationer vist interesse for en lønforsikring, blandt andet HK/Stat. DIN GENVEJ TIL SIKKERHED HK/Kommunals lønforsikring giver en attraktiv sikkerhed. Hvis du mister dit job, får du stadig 80% af din hidtidige løn. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 5

6 ÅRSBERETNING 2012/13 En visionær kongres Sektorkongressen. Hovedstaden var i høj grad med til at præge sidste års sektorkongres i Kolding. Afdelingen stod bag flere af de markante forslag, der lægger sporet for de kommunale HK eres fremtid. Delegerede fra HK/Kommunal Hovedstaden fyldte godt op blandt de i alt 400 deltagere i HK/Kommunals sektorkongres i januar Afdelingen skilte sig dog ikke kun ud i volumen. Med væsentlige indslag i debatterne og forslag om blandt andet en revision af grunduddannelsen, en undersøgelse af tilhørsforholdet til LO og en mere skarp, faglig profil viste de 115 repræsentanter, at de kommer fra en afdeling med sammenhold, begejstring og noget på hjerte. Et medlem fra afdelingen stillede endda op som kandidat til næstformandsposten. Carsten Caspersen, der er tillidsrepræsentant og arbejdsmarkedskonsulent i Københavns Kommune, blev ganske vist ikke valgt, men hans opstilling var med til at dokumentere engagementet blandt afdelingens medlemmer og sikrede en god, demokratisk proces, så vinderen, Mads Samsing, kan udføre sit hverv med bevidstheden om, at han ikke blev kåret uden modkandidat, men faktisk har opbakning fra et kampvalg om næstformandsposten. Projektet Form dit fag satte sit afgørende præg på kongressen. Afdelingsformand Winnie Axelsen var projektets ankermand og igangsætter af de 14 workshops, og hun var ikke den eneste, der blev imponeret over de delgeredes engagement og idérigdom. Mere end bud på de kommunale HK eres fremtid blev det til. Et af dem lyder, at HK erne ikke bare skal være forandringsparate, men forandringsskabende. Et andet at HK erne skal være en faggruppe, som arbejdsgiverne headhunter fik Winnie Axelsen til at slå sig på brystet og stramme sin biceps af lutter stolthed. Set med HK/Kommunal Hovedstadens øjne var det en fantastisk kongres! Afdelingsformand Winnie Axelsen var sektorkongressens ankermand på temaet Form dit fag, som førte til mere end bud på en ny fremtid for de kommunale HK ere. Vedtagne forslag fra HK/Kommunal Hovedstaden Uddannelse HK/Kommunal pålægges at arbejde for at ændre grunduddannelsen for kontorfaget, således at uddannelsen bliver mere tidssvarende og attraktiv for elever og arbejdsgivere. Skarpere profil HK/Kommunal skal arbejde på at skabe en skarpere faglig profil i forhold til overholdelse af de aftaler og overenskomster, der indgås således at det sikres, at overenskomsterne eller aftalerne overholdes eller i modsat fald forfølges i det fagretslige system. Hovedorganisation HK/Kommunal skal afdække og undersøge muligheder og barrierer ved fremtidigt hovedorganisationstilhørsforhold. Undersøgelsen skal være færdiggjort, således at den kan indgå i kongresforberedelserne til HK s forbundskongres i KOMMUNAL HOVEDSTADEN

7 FOTO: TOM INGVARDSEN LO-medlemskabet bliver undersøgt Hovedorganisationstilhørsforhold. Afdelingen har fået sat kritisk lys på medlemskabet af LO, der til gengæld er begyndt at tage de kommunale HK ere mere alvorligt. Med stemmerne 367 for og 16 imod gav HK/Kommunals sektorkongres massiv opbakning til forslaget om at undersøge, hvilken hovedorganisation HK/Kommunal er bedst tjent med at være medlem af. Forslaget er oprindelig stillet af HK/Kommunal Hovedstaden, men fik forud for kongressen tilslutning fra HK/Kommunals sektorbestyrelse. Afdelingsformand Winnie Axelsen lagde på kongressen ikke skjul på, at forslaget blev stillet, fordi man betragtede LO som en bagudskuende organisation, der prioriterer den traditionelle industriarbejder frem for velfærdssamfundets kernetropper, de offentligt ansatte. På baggrund af vedtagelsen har HK-forbundet bedt Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOS) om at lave en uvildig analyse af fordelene ved medlemskab af henholdsvis LO og FTF. Analysen skal fremlægges forud for forbundskongressen i oktober. Afdelingen vil med spænding følge processen frem mod forbundskongressen og håber, at så mange overvejelser og ideer om HK s fremtidige organisationstilhørsforhold som muligt kommer i spil. I mellemtiden har LO skruet op for kontakten med HK/Kommunal. Sektorformand Bodil Otto og afdelingsformand Winnie Axelsen deltager nu i halvårlige dialogmøder med LO s formand Harald Børsting. Det er en særbehandling, som er udløst af kritikken af LO. Harald Børsting har vist oprigtigt interessere i at høre, hvordan det som offentligt ansat HK er er at være medlem af LO. Han er også interesseret i at imødekomme HK/ Kommunals holdning om, at der mangler visioner i LO. Han arbejder med at lave en vision om, hvor velfærdssamfundet bevæger sig hen, hvilken retning LO skal gå, og hvilken arbejdskraft der er brug for i fremtiden i både det private og i det offentlige. Han indrømmer, at han synes det er svært at formulere en samlet vision i LO. På ét punkt mener vi i HK/Kommunal, at det burde være relativt nemt at formulere en vision: I den trængte økonomiske situation må det være oplagt, at man undlader at bruge dyre akademikere. Med ganske få midler til efteruddannelse kan man opkvalificere LOmedlemmer, så de kan håndtere mange af de opgaver, som man i dag ansætter akademikere til. Hele uddannelsessystemet er forberedt til det. Mht. beskæftigelsesindsatsen er det gået op for Harald Børsting, at størsteparten af medarbejderne i jobcentrene faktisk er LOmedlemmer, og at det nok er en god idé ikke at tale så dårligt om indsatsen, som LO hidtil har gjort. Især når flere undersøgelser peger på, at medarbejderne i jobcentrene faktisk gør et fantastisk stykke arbejde. Harald Børsting ved godt, hvor HK/Kommunal står i det spørgsmål. HK/Kommunal Hovedstaden vil se med stor interesse på den rapport, som FAOS er i gang med at udarbejde og vil med spænding følge processen frem mod HK s forbundskongres i oktober. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 7

8 ÅRSBERETNING 2012/13 Det går fremad med plan kompetenceudviklingsplaner. Mere end halvdelen af afdelingens medlemmer har nu en plan for udviklingen af deres kompetencer. Krav til OK 2013 Ret og pligt til efter- og videreuddannelse, som en gensidig forpligtelse for medarbejdere og arbejdsgivere. Det kræver: Arbejdet med udviklingsplanerne skal styrkes TR s rolle i arbejdet med kompetenceudviklingen skal styrkes Der skal sikres rettigheder og muligheder til mere efter og videreuddannelse med et strategisk perspektiv, som må prioriteres økonomisk i overenskomstresultatet. Egentlig burde det ikke være så vanskeligt: De individuelle kompetenceudviklingsplaner har været en del af overenskomsterne siden Hvis arbejdsgiverne ikke sørger for, at alle HK-medarbejdere har denne plan, er der tale om et overenskomstbrud. I sidste ende kan det koste arbejdsgiverne kr. pr. medlem uden en kompetenceudviklingsplan. Alligevel har planerne været et smertensbarn i de seneste beretninger. Nu går det så heldigvis fremad, men nogle steder er tempoet ikke særligt højt. Før sommerferien sidste år viste en undersøgelse, at 53 procent af medlemmerne af HK/Kommunal Hovedstaden har en individuel kompetenceudviklingsplan. Selv om det ikke lyder af så meget, var det faktisk den største andel blandt de syv HK-afdelinger. Det er et resultat af, at der i afdelingen har været arbejdet meget seriøst med området. Yderpunkterne i afdelingen er to forvaltninger i Københavns Kommune. I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) har næsten alle en plan, og det batter noget, for med cirka på HK-overenskomsten er BIF den største HK-forvaltningsklub i landet. BIF har et stærkt fokus på at opfylde overenskomsten og har virkelig taget opgaven med kompetenceudviklingsplaner seriøst. I Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), hvor knap 600 er medlemmer af afdelingen, er det til gengæld under hver tredje, der har en individuel kompetenceudviklingsplan. Det går heldigvis fremad for BUF, der hidtil har undskyldt sig med, at HK erne ikke er så meget i søgelyset i kommunens største forvaltning, hvor pædagoger og lærere dominerer blandt de medarbejdere, og hvor man har haft travlt med evindelige omstruktureringer. Der er nu gang i konstruktive løsninger, og fra centralt hold er der en stor velvilje over for, at de individuelle kompetenceudviklingsplaner skal udbredes. Det samme gælder på en lang række andre arbejdspladser, og det er en utrolig vigtig indsats, der bliver gjort. De individuelle kompetenceudviklingsplaner er HK ernes vej til en kompetencegivende efteruddannelse. Det er afdelingens påstand, at planerne faktisk giver ret til uddannelse. I overenskomsten er angivet, at der i kompetenceudviklingsplanerne skal være konkrete mål og aktiviteter, og hvis man flere gange får afslag på ønske om uddannelse, er der mulighed for at rejse en tvist via afdelingen. Den slags sager har der endnu ikke været nogen af. I øvrigt er afdelingen nu gået endnu videre. Med et forslag til den kommende overenskomst, som har fået tilslutning i sektorbestyrelsen, ønsker vi, at der ikke bare skal være ret til uddannelse, men at medarbejderne ligefrem skal have pligt til det. Det bliver spændende at følge forslagets skæbne i forhandlingerne. 8 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

9 erne FOTO: SCANPIX FOTO: COLOURBOX Historien om et forudsigeligt sammenbrud trepartsforhandlingerne. Fagbevægelsen spillede fallit, da trepartsforhandlingerne brød sammen. Det vakte opsigt, da forhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og LO blev afbrudt før sommerferien, uden at der var indgået en aftale mellem parterne. Meget tyder på, at det i høj grad var fagbevægelsen, der spillede sig selv af banen, og at sammenbruddet sætter en helt ny dagsorden med væsentlig mindre indflydelse til lønmodtagernes organisationer. Også i HK/Kommunal Hovedstaden blev meddelelsen modtaget med chok og forundring, selv om vi i afdeling og bestyrelse frygtede dette udfald. LO havde forud for forhandlingerne spillet med musklerne og demonstreret magt i en grad, der er helt utidssvarende. I forhandlingerne stod LO over for en ny regering med en socialdemokratisk finansminister, Bjarne Corydon, som havde Margrethe Vestager i ryggen. I det lys er det oplagt, at man ikke kan spille det samme magtspil som for ti år siden, og fagbevægelsen må erkende, at den ikke er den samme magtfaktor som dengang. Uanset at man på det tidspunkt havde vanskeligt ved at se formålet med en forøgelse af arbejdsstyrken og arbejdstiden, så havde regeringen meget tydeligt meldt ud, at det var et af målene for forhandlingerne. I den situation må man som fagbevægelse selvfølgelig sætte noget ind på kontoen, før man kan trække noget ud igen. Det var rystende, at fagforeningslederne ikke så sammenbruddet komme. LO var for kategorisk og årsag til et kæmpe nederlag for både fagbevægelsen og regeringen. I afdelingen undrer vi os over, at man ikke havde mere tæft i de indledende sonderinger, så der allerede kunne være en realistisk skitse til et resultat, inden man gik i gang med de officielle forhandlinger. De skræmmende perspektiver viste sig blandt andet, da beskæftigelsesministeren efterfølgende lavede en aftale om akutjob. Ikke med fagbevægelsen, men med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og arbejdsgiverne. Det er en ny dagsorden, der er sat i Danmark, og den må fagbevægelsen erkende, hvis vi fortsat vil have en rolle at spille. Vi er nødt til at være troværdige og en del af den tid, vi lever i. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 9

10 ÅRSBERETNING 2012/13 Fokus på den gode uddannelse Dag med elevansvarlige. Stort behov for information FOTO: TOM INGVARDSEN Hold da op, hvor var det informativt!. Sådan lød en af de spontane kommentarer ved afslutningen af en temadag i marts sidste år, da 60 elev- og uddannelsesansvarlige for kontorelever i kommunerne havde hørt om blandt andet praktikplaner, skoleperiodernes indhold og fagprøver. At informationsbehovet forud for dagen havde været stort, herskede der ikke tvivl om, for antallet af tilmeldinger var overvældende. Halvdelen fik desværre afslag på grund af manglende plads. Interessen var også stor, da der i oktober blev afviklet et tilsvarende arrangement for hospitalernes uddannelsesansvarlige for regionens lægesekretærelever. Her blev omkring 50 deltagere klædt bedre på til at sikre gode uddannelsesmiljøer og håndtere lægesekretærelevernes særlige udfordringer. 10 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

11 Klubberne er blevet uddannet Fokusforløbet. Afdelingen har succes med at få mere nærhed og nærvær ind i forholdet til medlemmerne. Det sker i høj grad via tillidsrepræsentanter og medlemmer af klubbestyrelser. Konsulenter for afdelingen deltager løbende i møder for eleverne i kommuner, regionen og uddannelsesinstitutioner. I maj blev der desuden for første gang afviklet en samlet konference i HK-huset, hvor 104 elever fra hele hovedstadsområdet hørte spændende oplægsholdere og senere festede til ud på natten. Forløbet med uddannelse af stort set alle klubber i kommuner, region, på hospitaler og i fælleskommunale selskaber er ved at være fuldbragt. Hen mod sommerferien vil de sidste uddannelser være gennemført, og dermed har afdelingens store ambition med en egentlig klubuddannelse nået et foreløbigt endepunkt. Aktivering af hele klubbestyrelsen har været i fokus, og det har i den grad været en succes at få sat spot på kompetencerne hos ikke bare tillidsrepræsentanten, men samtlige bestyrelsesmedlemmer. Nogle er gode til noget, andre til noget andet, og det har stor værdi for den lokale indsats, at opgaverne bliver fordelt efter det enkelte bestyrelsesmedlems lyst, evner og færdigheder. Hovedformålet har været at effektivisere medlemsorganiseringen. Det skal ses i lyset af, at en høj organisationsgrad demonstrerer solid opbakning til klubbestyrelse og tillidsrepræsentant og er dermed med til at sikre den maksimale indflydelse på arbejdspladsen. Til det formål har klubberne været glade for dels at få mere indsigt i hinandens styrker, bl.a. via MBTI-tests, og dels at få reformuleret klubbestyrelsens fortælling om sig selv i form af målsætninger og handlingsplaner. De er blevet konkretiseret og beskrevet detaljeret, så vejen til målene om en stærk organisering og indflydelse står klart for alle involverede. Alle ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Resultaterne har da også vist sig: Medlemsudviklingen i HK/Kommunal Hovedstaden har været bedre, end man kunne frygte. Det viser, at klubberne er blevet mere synlige over for potentielle medlemmer. HK Danmark har gennemført en stor, landsdækkende medlemsundersøgelse, og den højeste grad af medlemstilfredshed finder man i Hovedstaden, selv om medlemmerne i Hovedstaden notorisk er de mest kritiske. Målt på sektorer har HK/Kommunal de mest tilfredse medlemmer. Målt på de kommunale afdelingssektorer er HK/Kommunal Hovedstaden den afdeling med de mest tilfredse medlemmer. Vi tror på, at vi er ved at få et gennembrud med vores arbejde med nærvær og nærhed i forhold til medlemmerne. Klubbestyrelseskurserne er ikke en afslutning på processen. Der skal holdes fast i det lærte. HK/Kommunal Hovedstadens bestyrelse har derfor besluttet, at den faglige konsulent, som er knyttet til de enkelte klubber, efter aftale skal deltage i hver klubs bestyrelsesmøder for at høre, hvordan det går med planer og initiativer. Afdelingssektorbestyrelsen har givet sektorbestyrelsen håndslag på, at 10 procent af afdelingens personaleressourcer bruges til organisering i klubberne. Klubberne har mulighed for yderligere konsulentbistand, hvis de har slået et brød op, som de ikke lige magter at bage, eller hvis der er gnidninger i de personlige relationer i klubben. Den bistand har nogle klubber benyttet sig af. En arbejdsgruppe er desuden ved at udvikle nye idéer til, hvordan afdelingen fortsat kan bidrage til at holde begejstringen og engagementet i klubberne ved lige. HK/Kommunal Hovedstadens koncept med uddannelse af klubbestyrelser er i øvrigt nu ved at blive udbredt til de øvrige kommunale afdelingssektorer. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 11

12 ÅRSBERETNING 2012/13 To intensive dage på LO-skolen TR-konference.180 af afdelingens tillidsrepræsentanter var i maj samlet til konference i Helsingør. Den smukt beliggende arbejderhøjskole i Helsingør var i to dage i maj rammen om årets TR-konference, hvor indholdet var Tillidsrepræsentanten anno 2012, samarbejdsøvelser, Form dit fag og erfaringer med 2011-overnskomsten som oplæg til diskussion af kravene til den nye overenskomst. En række indsigtsfulde oplægsholdere var inviteret til at fortælle om deres nyeste forskning. Undersøgelsen Fokus på tillidsrepræsentanterne 2010, som er den hidtil mest omfattende undersøgelse af tillidsrepræsentanternes virke, blev præsenteret af to forskere, Steen Navrbjerg og Trine Larsen, fra Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS). De kunne blandt andet berette, at svarene fra næsten tillidsvalgte tegnede et billede af, at der i stigende grad står respekt om tillidsfolkenes indsats. Samtidig er der generelt sket en glidning i motiverne til at lade sig vælge, idet et stigende antal ser det som en karrierevej med både faglig og personlig udvikling. En anden repræsentant fra FAOS, forskningsleder Mikkel Mailand, berettede om en undersøgelse af den offentlige sektors overenskomstforhandlinger i 2011 og resultatets perspektiver som et oplæg til en debat om kravene til OK Denne drøftelse er omtalt andetsteds her i beretningen. TR-konferencen fik en ret blandet evaluering af deltagerne, hvilket kan skyldes, at ret tunge emner dominerede. Derfor har afdelingens bestyrelse besluttet, at der i øjeblikket arbejdes med et lidt andet koncept for næste års konference. Stormøde TR/AMR Tillidsfolk valfarter til stormøder To årlige møder tiltrækker tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i stort tal. I november nåede vi grænsen. Da var den runde mødesal ikke længere stor nok til at rumme alle de tillids- arbejdsmiljørepræsentanter, som ønskede at deltage i det sidste af årets to stormøder for denne målgruppe. Også ved mødet i februar havde grænsen på 180 deltagere været tæt på at blive sprængt, og i november var der 214, der havde tilmeldt sig. Ud over tillidsfolkenes behov for at møde hinanden og udveksle erfaringer skal stormødernes popularitet også ses i lyset af de aktuelle og vigtige emner, der tages op. I januar handlede det om arbejdsglæde og HK/Kommunals vigtige projekt Form dit fag, mens emnerne på novembermødet var dels et underholdende foredrag om, hvordan man håndterer besværlige personer, dels Samtalen med medlemmet, hvor arbejdsmiljøkonsulent Niels Jakobsen gennemgik HK s praktiske vejledning i, hvordan man drøfter de vanskelige sager om psykisk arbejdsmiljø med det enkelte medlem. Metropolkurser Metropol uddanner tillidsfolk HK på arbejdspladsen er et andet navn for en HK-tillidsrepræsentant eller -arbejdsmiljørepræsentant. I HK/Kommunal Hovedstaden er det målsætningen, at disse tillidsfolk skal være så godt klædt på til at udføre deres hverv, at de kommer i centrum for afdelingens service over for medlemmerne. En rundspørge har tidligere vist, at tillidsog arbejdsmiljørepræsentanterne er meget interesserede i uddannelse inden for en række konkrete emner. Derfor er de i de seneste tre år blevet tilbudt kurser, der udbydes i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, og igen i det forløbne år har der været stor søgning til kurserne, der havde form af fem temadage med emnerne forhandlingsteknik, konflikthåndtering, personalejura, juridisk metode og forvaltningsret for ikke-jurister. 12 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

13 Tillidsfolk bliver trimmet i netværk TR-ERFA-netværk. Arbejdspladserne lærer af hinandens erfaringer. Også i det forløbne år har der været godt gang i de mange netværk, hvor tillidsrepræsentanter mødes på tværs af kommuner og arbejdspladser og udveksler erfaringer om udviklingen inden for faget og de særlige faglige problemstillinger, der gør sig gældende på de forskellige områder. Mellem de 28 kommuner i afdelingens område og regionen findes der netværk for skolesekretærer, biblioteksansatte, tandklinikassistenter, medarbejdere i jobcentre, rådhusene, psykiatrien i regionen og somatikken i regionen. Disse netværk samles normalt mindst fire til otte gange om året, og tillidsfolkene giver udtryk for, at de er meget glade for denne mulighed for at udveksle erfaringer. Nogle gange deltager tillige de landsdækkende fagudvalg under HK/Kommunal i møderne, der således er en unik mulighed for at opsamle erfaringer fra hele landet. Kontaktpersoner for de enkelte netværk sørger selv for at sammensætte en dagsorden til møderne på baggrund af forslag fra medlemmerne. En repræsentant for afdelingen deltager altid, og et fast punkt er Orientering fra afdelingen, hvor tillidsfolkene hører nyt om afdelingens initiativer, og hvor det også er muligt at sende inspiration den anden vej. Tillidsrepræsentanterne er HK på arbejdspladsen, og disse netværk er et meget vigtigt forum for dialog og udvikling af nye tiltag fra afdelingens side. TR-statistik Tillidsrepræsentantstatistik pr Antal tillidsrepræsentanter pr. arbejdsgiverområde KL Region KBH FRB Øvrige FællesTR TR Kontakter I alt AMR En af temadagene faldt desværre sammen med et stormøde for tillidsfolkene. Den fejl i planlægningen vil ikke gentage sig, når temadage bliver gennemført i Bemærk: Da nogle personer har flere tillidshverv, kan man ikke afstemme det samlede antal ved at sammentælle kolonnerne! KOMMUNAL HOVEDSTADEN 13

14 ÅRSBERETNING 2012/13 Folkemødet på Bornholm. HK Hovedstaden var godt repræsenteret på Bornholm, der på flere måder viser vejen for udviklingen af det danske samfund. Folkemødet er en Solskinsøen levede op til sit navn i de fire dage, da Folkemødet på Bornholm blev afviklet for anden gang i juni. Det gode vejr, programsatte events og deltagere slog festivalen fast som den begivenhed, der hvert år for alvor samler danskerne til diskussioner om status og fremtid for det danske demokrati. HK Hovedstaden var stærkt til stede, ikke mindst takket være afdelingens medarbejdere og fagligt aktive på Bornholm, der havde sammensat et fyldigt program med oplæg, debatter, konkurrencer, events, masser af kaffe og en indbydende atmosfære i teltet på havnen i Allinge. Et af de velbesøgte indslag var en diskussion mellem afdelingsformand Winnie Axelsen og Kenth Ferning, daværende kommunaldirektør i Bornholms Regionskommune. Hvis man ellers kan tale om at diskutere, når de to oplægsholdere viste sig at være endog meget enige om svarene på de udfordringer, som kommunerne står over for. Winnie Axelsen kaldte det en rigtig solstrålehistorie, at man i Bornholms Regionskommune har en vidtrækkende kompetenceudviklingsstrategi, der opkvalificerer medarbejderne med både diplom- og masteruddannelser, sidstnævnte i samarbejde med Syddansk Universitet. Regionskommunen fik også ros for at have en del medarbejdere, der løser opgaver, som normalt tilfalder akademikere, men hvor HK erne får dem, fordi de selv byder ind på opgaverne og derpå klædes på med den relevante efteruddannelse. Ikke bare de programsatte debatter gav mulighed for udveksling af synspunkter og ideer. Det samme gjaldt ikke mindst de uformelle møder og samtaler, hvor mange gode kontakter blev knyttet til politikere og andre samarbejdspartere. Folkemødet på Bornholm er et fantastisk sted til at vise fagbevægelsens tilstedeværelse i debatten om velfærdssamfundets fremtid, og der er ingen tvivl om, at HK Hovedstaden også vil være til stede i KOMMUNAL HOVEDSTADEN

15 ny tradition På havnen i Allinge var der stor opmærksomhed omkring HK-teltet i løbet af de fire solfyldte dage i juni. Kommunaldirektør Kenth Ferning og Winnie Axelsen var to af debattørerne. FOTO: TORBEN KLINT KOMMUNAL HOVEDSTADEN 15

16 ÅRSBERETNING 2012/13 Innovationsagentuddannelsen HK erne skal udvikle og sprede de kreative ideer Med initiativet til en innovationsagentuddannelse vil afdelingen være med til at forme fremtidens arbejdspladser. serne, mens innovationsagentuddannelsen er sat i søen i samarbejde med COK. 16 tillidsrepræsentanter, 13 fra HK Hovedstaden og tre fra HK Sjælland, er deltagere i det pilotprojekt, som afvikles i øjeblikket. At det i første omgang er tillidsrepræsentanter, der er valgt ud, skyldes en overvejelse om, at det i høj grad er dem, der skal have fokus på medlemmernes markedsværdi og være omdrejningspunkt for udbredelsen af tankerne bag uddannelsen. Uddannelsen omhandler blandt andet følgende emner: Hvordan sammensætter man et godt innovationsteam? Hvordan varetager man rollen som innovationsleder? Hvordan udarbejder man en innovationsstrategi i en offentlig styret organisation? Hvordan etablerer man en innovationskultur på arbejdspladsen? HK s kursusafdeling finansierer dette første pilotforløb. Når det skal udbredes til medlemmerne, er det meningen, at kommunerne selv skal betale, for det har forbundet slet ikke økonomi til. Det bliver sandsynligvis et forløb på seks uger, som giver 5 ECTS-point i forbindelse med en diplomuddannelse, og vil tage udgangspunkt i en case fra deltager- Hvordan arbejder man systematisk med at udvikle de gode idéer, implementere dem og sprede dem til andre? Svarene på de spørgsmål skal de kommunale HK ere finde, hvis de skal gøre sig håb om at komme i betragtning til de spændende job i fremtiden eller hvis de selv skal skabe dem. Og da ordene udvikle, implementere og sprede indgår i definitionen af ordet innovation, har det været nærliggende for HK/ Kommunal Hovedstaden at undersøge mulighederne for at etablere en egentlig innovationsagentuddannelse, som nogle kommuner allerede tilbyder deres ledere i en lidt anden form, men som de menige medarbejdere i kommuner og regioner efter HK/Kommunal Hovedstadens opfattelse også skal kunne deltage i. Idéen udspringer af de senere års arbejde med forskellige temaer i forhold til de kommunale HK eres fag og rolle. Det begyndte med kongrestemaet De Nødvendige Hænder i 2008, hvor repræsentanter for afdelingen tog på turné på arbejdspladserne og talte med medlemmer, chefer og borgmestre om deres syn på fremtidens job. Her var meldingen, at vi dels skulle kigge elevuddannelsen nøje efter i sømmene for at se, om den var tidssvarende, og dels kigge på uddannelsesniveauet hos dem, der havde gennemført kontoruddannelsen. Er medlemmerne i stand til at håndtere fremtidens mere komplekse opgaver og de voksende forventninger fra borgerne, samtidig med at der sandsynligvis bliver færre ressourcer og samtidig øget konkurrence fra andre faggrupper? Meldingerne satte gang i et intensivt arbejde med at få udbredt de individuelle kompetenceplaner og samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Med Metropol arbejdes der på at få udbredt diplomuddannelnes egen arbejdsplads og afsluttes med en eksamen i form af et konkret forandringsprojekt. Der kommer positive tilbagemeldinger fra deltagerne i pilotforløbet, og fra HK s kursusafdeling, der følger det meget tæt og med stor interesse, lyder meldingen, at det går knaldgodt. 16 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

17 OK 2013 Beskedne krav I et historisk lys er det yderst beskedne krav, som HK/Kommunal har udtaget til de overenskomstforhandlinger, der i øjeblikket er i gang. Til gengæld er kravene udtryk for meget realistiske forventninger. Hovedkravet er sikring af reallønnen for alle medlemmer. I en tid med meget smalle økonomiske rammer i den kommunale økonomi er der ingen tvivl om, at der skal kæmpes meget hårdt for at få kravet igennem. Det bliver vanskeligt at forestille sig, at der derudover også bliver afsat overenskomstmidler til særlige grupper eller lokale lønforhandlinger. Tillidsrepræsentanterne under HK/ Kommunal Hovedstaden har været med til at formulere afdelingens overenskomstkrav på TR-konferencen på LO-skolen i maj. Disse krav er siden formelt blevet godkendt af afdelingsbestyrelsen. Hvad er innovation? Innovation er en proaktiv proces, som udvikler, implementerer og spreder nye og kreative idéer, der skaber en kvalitativ forandring i en bestemt sammenhæng. Kilde: Eva Sørensen og Jacob Torfing (red.): Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Chefgruppen Cheferne i tænkeboks Afdelingen har i mange år haft en chefgruppe, som har stået for arrangementer for ledere og chefer i HK/ Kommunal Hovedstaden. Det har i de sidste år været rigtig svært at få gennemført de planlagte arrangementer til trods for, at indholdet har været både aktuelt og interessant. Derfor har chefgruppen drøftet, hvordan gruppens fremtid skulle forme sig. Det blev besluttet at nedlægge chefgruppen i den eksisterende form, og i stedet er der nedsat en styregruppe bestående af tre ledere fra den tidligere chefgruppe med henblik på en tilrettelæggelse af, hvordan styregruppens arbejde fremover skal forme sig. Fra HK/Kommunals landsdækkende chefgruppe vil der også fremover komme tilbud om arrangementer på landsplan. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 17

18 ÅRSBERETNING 2012/13 8. marts Ét arrangement blev til to Som sædvanlig var der mange kommunale medlemmer til stede, da HK Hovedstaden markerede kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Tilslutningen havde på forhånd været så overvældende, at de op mod 600 deltagere blev delt i to hold, og bespisning, taler og underholdning blev gentaget. Formanden for HK Hovedstadens ulighedsudvalg, Ulla Moth-Lund Christensen, gjorde således ad to omgange status over uligheden mellem kønnene og kunne blandt andet konstatere den triste realitet, at der i 2012 mere end 100 år efter den første kampdag fortsat er en lønforskel mellem mænd og kvinder på 17 procent for sammenligneligt arbejde. Efter det alvorlige indslag tog stand-upkomikeren Mette Frobenius over med et show, der afstedkom adskillige latterbrøl under temaer som sex og egoisme. Derefter præsenterede sangerinden Søs Fenger med band en række nye og ældre sange. 600 medlemmer af HK/Kommunal fik fejret 8. marts AMR arrangement om vold Vold rammer vilkårligt Historien om økse-angrebet på to HK ere i jobcentret i Helsingør dannede den uhyggelig baggrund, da HK/Kommunal Hovedstaden i maj afviklede et stormøde med deltagelse af omkring 80 arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og andre interesserede. Mødet var arrangeret forud for den voldsomme episode i Helsingør, der vakte stor opmærksomhed, men sagen var med til at skærpe bevidstheden om, at vold kan ramme, når man mindst venter det, og at det derfor er vigtigt med politikker om vold på arbejdspladserne. Inge Larsen og Stig Ingemann Sørensen fra Videncenter for Arbejdsmiljø præsenterede ny viden om arbejdsrelateret vold og inspirerede til en handlingsplan, der kan forebygge trusler og vold på jobbet. De kunne berette om undersøgelser, der viser, at 7,5 procent har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for det seneste år, hvilket er mere end en fordobling siden 2005, og at 10,6 procent har været udsat for trusler inden for det seneste år, hvilket også er en stor stigning. Økseoverfaldet i Helsingør fik HK/Kommunal til at indbyde arbejdsgiverne til en dialog om, hvordan forebyggelsen af vold kan opgraderes, og hvordan medarbejderne kan få en tilbagevendende træning i kommunikation og konflikthåndtering af potentielt truende og voldelige borgere. HK/Kommunal har i øvrigt i samarbejde med Branchearbejdsmiljørådet udarbejdet en ny vejledning for voldsforebyggelse. 18 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

19 FOTO: SIF MEINCKE Blandt gæsterne til afdelingens 1. majbrunch var både en overborgmester og en tidligere statsminister. 1. maj 1. maj blev et tilløbsstykke En lang kø foran indgangen viste igen kamp for, at fællesskabet sættes højere end overvældende interesse for at deltage individuelle gevinster. i HK Hovedstadens fælles brunch om morgenen på 1. maj. Der var kamp om de gode spitalsklovnene for deres store indsats for Anker-prisen blev uddelt og gik i år til ho- pladser ved bordene, inden der blev serveret syge børn. Tidligere statsminister Anker Jørgensen var selv til stede ved uddelingen af engagerede taler af europaparlamentariker Britta Thomsen og overborgmester Frank den pris, han har lagt navn til, men siddende i kørestol overlod han prisuddelingen til Jensen, der manede til en ny værdikamp, efter at Dansk Folkeparti var sat fra bestillingen Frank Jensen. som et af de mest indflydelsesrige partier: En Medlemsarrangementer 400 medlemmer blev underholdt og klogere på stress To arrangementer med lægen, stresskonsulenten og foredragsholderen Tom König ramte tilsyneladende ind i et stort behov hos medlemmerne af HK/Kommunal Hovedstaden for både humor og saglig viden om stress. I alt 442 tilmeldte sig de to arrangementer i maj og september. Den praktiserende læge Tom König har i mange år specialiseret sig i at behandle stress og forstår at præsentere sine erfaringer med både humoristiske og perspektiverende eksempler fra sin patientverden, når han beskriver stressen i hverdagen og kommer med forslag til, hvordan den kan forebygges. MINDFULLNESS Fem foredrag om nærvær Mindfulness handler om at være til stede i nuet, og metoden kan føre til bedre balance i både arbejds- og privatlivet og styrke relationerne til andre mennesker. Det fik mere end 300 medlemmer mulighed for at høre om, da HK/ Kommunal Hovedstaden stod for fire foredrag i den runde mødesal i HK-huset på Svend Aukens Plads og et foredrag i huset på Paradisvej i Rønne på Bornholm. To undervisere var begge steder med til at introducere teknikker og lede simple øvelser, der gjorde deltagerne mere opmærksomme på deres egen indre verden med henblik på at styrke deres fokus på nuet og bruge tankens kraft til at opleve mere indre ro, nærvær, autenticitet, effektivitet og kreativitet. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 19

20 ÅRSBERETNING 2012/13 Centralisering er blevet Samling af administrative opgaver. Både i region og kommuner foretages der løbende centraliseringer i forsøget på at effektivisere. Mellem kommunerne ser vi nu også de første selskabsdannelser siden strukturreformen. Efter den store opgave med kommunalreformen i 2007 talte daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen om en fremtidssikring af kommunerne og gav indtryk af, at den nye struktur stort set kunne holde i al evighed. Mange medarbejdere i kommuner og regioner så da også frem til nogle år uden strukturændringer og med ro til at tage sig af kerneopgaverne. Desværre blev det ikke virkeligheden, og vi må indstille os på, at forsøg på at effektivisere via for eksempel centraliseringer også i de kommende år bliver et grundlæggende vilkår. I Københavns Kommune er IT-funktionerne for længst blevet samlet i Koncern- Service, og i skrivende stund gør andre ansatte i kommunen sig klar til centraliseringen af HR og økonomi. Også i regionen har der været centraliseringer. 1. januar 2012 åbnede det nye, store tværgående virksomhed for IT, Medico og Telefoni (IMT) med 650 medarbejdere, hvor cirka halvdelen er HK ere. Den seneste regionale fusion er dannelsen af den nye tværgående virksomhed HR og Uddannelse (HRU) på Gentofte Hospital, som danner rammen om 225 ansattes fremtidige virke, heraf godt 100 HK ere. I kommunerne Furesø, Ballerup og Egedal er man i gang med overvejelserne om at danne et såkaldt 60-selskab, som var en meget populær konstruktion i de sidste år af den periode, hvor Danmark stadig havde 275 kommuner. I de tre nordsjællandske kommuner gælder det fusionen af it-driften. HK/Kommunal Hovedstaden har i alle fusioner og centraliseringer støttet de lokale tillidsrepræsentanter i bestræbelserne på at få dannet klubber og valgt tillidsrepræsentanter, så HK erne får maksimal indflydelse på vilkårene i de centraliserede funktioner. Afdelingen har nemlig efterhånden en del erfaringer at trække på, når processen frem mod de nye enheder skal være smidig og hensynsfuld, og man samtidig vil sikre varierede arbejdsopgaver og undgå unødigt bureaukrati i fremtiden. Det kan opleves som et tab at skulle flytte fra velkendte omgivelser til et nyt arbejdssted, og det samme gælder for de tilbageblevne kolleger, der mister nærheden til en serviceminded it-konsulent eller lønmedarbejder, men helt galt går det, hvis udvekslingen af oplysninger og service på tværs af nye og gamle enheder skal styres af klaustrofobiske regler og kontant afregning for den mindste ydelse. Derfor er det med opbakning fra HK/ Kommunal Hovedstaden, at Københavns Kommune nu går over til at lade centraliserede enheder være styret af bevillinger i stedet for stramme kontrakter. 20 KOMMUNAL HOVEDSTADEN

21 hverdag 60-selskaber er også langt at foretrække frem for udliciteringer og privatiseringer, der kun er dårlige erfaringer med. HK/Kommunal maner dog til forsigtighed med at centralisere opgaver i fælleskommunale selskaber, fordi man ofte glemmer at indregne værdien af tværfaglighed og nærhed til dem, der skal serviceres, men afdelingen vil støtte denne konstruktion, hvis de kommunale arbejdsgivere beslutter, at det er metoden til yderligere effektiviseringer selvfølgelig samtidig med, at vi sikrer gode aftaler for medarbejderne med hensyn til blandt andet arbejdstider, fleksibilitet og uddannelse. Regionen ét ansættelsesområde Regionen er blevet ét ansættelsesområde Region Hovedstaden ændrede medarbejdernes ansættelsesområde fra at have været de enkelte virksomheder (hospital, psykiatri osv.) til at blive hele Region Hovedstaden pr. 1. januar De enkelte medarbejdere har fået varslet ændringen i henhold til reglerne. Der er både fordele og ulemper for de enkelte medarbejdere, men en af fordelene vil være, at Region Hovedstaden ved afskedigelser på grund af nedlæggelse af stillinger vil være forpligtiget til at undersøge muligheden for omplacering i hele regionens område. Udbetaling Danmark Kun få sager om Udbetaling Danmark Det omfattende arbejde med at få overflyttet årsværk til virksomheden Udbetaling Danmark (UDK) har været næsten smertefrit. ATP, der ejer UDK, har gjort et godt stykke arbejde og hurtigt taget hånd om de få, forkerte udmeldinger, der især i begyndelsen af processen kom om elementer i den kommunale overenskomst, der gælder for de involverede indtil 1. april i år. Beslutningen om at centralisere en række kommunale serviceopgaver blev truffet tilbage i juni 2010, hvor den daværende regering og Kommunernes Landsforening enedes om, at såkaldt objektiv sagsbehandling fremover skulle foretages i fem centre under ATP. Der har kun været få sager om modsatrettede ønsker i forbindelse med overflytningen. De fleste medlemmer af HK/Kommunal Hovedstaden tager fremover på job i Hillerød, mens nogle få har ønsket at arbejde i Udbetaling Danmarks center i Vordingborg. De første medarbejdere blev overflyttet til UDK 1. oktober. For de sidste var skæringsdatoen 1. marts. I alt cirka 300 medlemmer af HK/Kommunal Hovedstaden er i fremtiden organiseret i HK/ Privat, mens omkring 100 tjenestemænd overflyttes til TAT, Tekniske og Administrative Tjenestemænd, som er en FTF-organisation. I kommunerne vil der fortsat være en række medarbejdere, der skal arbejde med objektiv sagsbehandling. Fra afdelingens side vil vi være meget opmærksomme på arbejdspresset på disse medlemmer. Erfaringer fra tilsvarende øvelser på blandt skatteområdet har tidligere vist, at borgerne i lang tid efter strukturændringer fortsætter med at henvende sig til den myndighed, der tidligere havde opgaven. KOMMUNAL HOVEDSTADEN 21