Vindmøller i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindmøller i Danmark"

Transkript

1 Vindmøller i Danmark

2 INDHOLD Forord Side 3 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer Side 4 De energi- og klimapolitiske udfordringer De energipolitiske målsætninger EU s klima- og energipolitik Vindenergi en løsning med udfordringer Den danske vindenergis historie Side 6 Sådan er en vindmølle opbygget Vindmøllernes elproduktion Udviklingen af danske vindmøller Det folkelige engagement Vindmøller og deres omgivelser Side 9 Vindmøllernes miljøegenskaber Påvirkning af de nære omgivelser Støj fra vindmøller Vindmøller på land Side 12 Politiske rammevilkår for udbygningen med vindmøller Kommunernes planlægning og VVM-regler Regler for placering af vindmøller på land Teknisk godkendelse af vindmøller Husstandsmøller og små-møller Vindmøller på havet Side 18 Havvindmøller i Danmark Energistyrelsen som one stop shop Kortlægning af fremtidige placeringer af havvindmølleparker Udbud af havvindmølleparker Gennemførelse af et havvindmølleprojekt Nye ordninger i VE-loven Side 22 Samlet lov om vedvarende energi Værditabsordningen Køberet for lokalbefolkningen Den grønne ordning Garantifond for lokale vindmølleprojekter Energinet.dk s Front Office Afregning af elproduktion fra vindmøller Side 26 Behovet for særlig støtte til vindmølle-el Pristillæg til vindmøller på land Pristillæg til vindmøller på havet Indpasning af vindkraft i elsystemet Side 27 Vindmøllernes varierende elproduktion Forskning i intelligent energisystem 2 vindmøller i Danmark

3 FORORD Formålet med pjecen Vindmøller i Danmark er at give en samlet introduktion til elproducerende vindmøller i Danmark. Pjecen er rettet mod kommuner, vindmølleaktører og andre interesserede parter, der dermed får indblik i relevante emner om vindmøller. Det har været hensigten, at beskrivelserne af de enkelte temaer på uddybende måde giver svar på ofte stillede spørgsmål om vindmøller. Foto: Vindmøllesekretariatet I 2007 udkom rapporten fra Regeringens planlægningsudvalg for vindmøller på land. En af anbefalingerne fra udvalget var, at der sker en styrkelse af den statslige information og rådgivning om vindkraft rettet mod kommunerne og offentligheden generelt. Pjecen Vindmøller i Danmark er en opfølgning på denne anbefaling. Yderligere informationer om vindmøller kan bl.a. findes på følgende hjemmesider Energistyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen. Der er ligeledes forskellige steder i pjecen henvisninger til andre relevante hjemmesider. Afsnit 1 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer giver en indføring i udviklingen af vedvarende energi, de energipolitiske mål samt de udfordringer vindkraft giver. Afsnit 2. Den danske vindenergis historie rummer fakta om vindmøller og hvordan udviklingen har været frem til i dag. I afsnit 3. Vindmøller og deres omgivelser tages afsæt i de miljømæssige egenskaber vindmøller har og de lokale udfordringer møllerne har i form af skyggekast og støj. Afsnit 4 Vindmøller på land dækker de generelle regler for opstilling af møller på land og de særlige regler, der gælder for husstandsmøller og minimøller. Havvindmøller og det administrative set-up one stop shop er beskrevet i afsnit 5. Vindmøller på havet. Afsnit 6. Nye ordninger i VE-loven omtaler de 4 ordninger, der blev aftalt politisk i den energipolitiske aftale fra 21. februar 2008 og indført i VE-loven. Det drejer sig om værditabsordningen, køberetsordningen, den grønne ordning og garantiordningen. Pristillæggene der ydes til vindmølleelektricitet præsenteres i afsnit 7. Afregning af elproduktion fra vindmøller. Endelig sættes vindkraftproduktionen ind i en samlet ramme i forhold til det samlede europæiske elsystem i afsnit 8. Indpasning af vindkraft i elsystemet. Afsnit 3, 4 og 6 er særlig målrettet mod kommunerne og den planlægning kommunerne forestår i forbindelse med opstilling af møller på land. Foruden den danske version foreligger en udgave på engelsk. vindmøller i Danmark 3

4 1. VINDENERGI EN AF LØSNINGERNE PÅ DE ENERGIPOLITISKE UDFORDRINGER Faktaboks Vindmøller i energiaftalen I energiaftalen fra 21. februar 2008 blev der aftalt en række forbedringer i vilkårene for opstilling af vindmøller som led i bestræbelserne på at sikre målet om 20 % VE-andel i 2011: Pristillægget til markedsprisen for nye vindmøller på land øges til 25 øre/kwh i fuldlasttimer. 2,3 øre/kwh som kompensation for balanceringsomkostninger m.v. fastholdes. Der ydes også 0,4 øre/ kwh til dækning af vindmølleejernes bidrag til den grønne ordning Skrotningsordningen ændres til et pristillæg på 8 øre/kwh i fuldlasttimer. Tidsfristerne for nettilslutning af de nye vindmøller under skrotningsordningen forlænges Kommunerne skal tilvejebringe planlægning for 75 MW vindmøller i hvert af årene 2010 og 2011 Der indføres en række ordninger, der skal fremme lokal accept af nye vindmøller på land: 1. en værditabsordning giver naboer mulighed for at få erstattet værditab, hvis tabet vurderes til mindst 1 procent af ejendomsværdien, 2. en køberetsordning giver lokale borgere forkøbsret til mindst 20 % af nye projekter med vindmøller, der har en totalhøjde på over 25 meter, 3. en garantifond på 10 mio. kr. skal sikre finansiering af lokale møllelaugs forundersøgelser m.v., 4. en grøn ordning kan yde tilskud til kommunale projekter for styrkelse af landskabsværdierne i lokalområder, hvor der opstilles nye vindmøller Der gennemføres udbud af i alt 400 MW havvindmøllekapacitet, der ventes idriftsat i 2012 (Anholt-projektet) Havmøllehandlingsplanen opdateres, og der skal overvejes tidligere byggemodning af nye havvindmølle-projekter. Klarere retningslinier for etablering af nye havvindmølleparker via åben dør procedure 1.a. De energi- og klimapolitiske udfordringer Danmark har siden den første oliekrise i 1973 omlagt sin energiforsyning og udviklet sin egen energiproduktion af olie, naturgas og vedvarende energi. Samtidig er der gennemført en kraftig energieffektivisering, så der trods en betydelig økonomisk vækst i denne periode kun er sket en marginal stigning i energiforbruget. Derfor står Danmark bedre rustet over for internationale energikriser end de fleste andre lande, uanset om der er tale om forsyningsmæssige eller prismæssige udfordringer. Samtidig er det danske udslip af de drivhusgasser, der er omfattet af Kyotoprotokollen, reduceret med ca. otte procent i perioden Trods disse resultater er der fortsat store energi- og klimapolitiske udfordringer for det danske samfund. Danmark forventes med kendte felter og fund at være nettoeksportør af olie og naturgas i omkring 10 år endnu. Den teknologiske udvikling og eventuelle nye fund kan bidrage med yderligere produktion og dermed forlænge Danmarks periode som nettoeksportør af olie og naturgas. Men der er brug for i tide at opbygge en alternativ bæredygtig energiproduktion. Regeringen har i sin energipolitik frem mod 2025 fremlagt en vision om på lang sigt at udfase fossile brændsler som kul, olie og gas og nedsat Klimakommissionen for at få konkrete anvisninger på, hvordan det kan lade sig gøre. En udfasning af fossile brændsler vil styrke den langsigtede forsyningssikkerhed og bidrage til at reducere CO 2 -udslippet. 1.b. De energipolitiske målsætninger Regeringen fremlagde i januar 2007 En visionær energipolitik Efterfølgende blev der gennemført den energipolitiske aftale fra 21. februar 2008 mellem regeringen og alle Folketingets partier på nær Enhedslisten. I denne aftale sættes ambitiøse mål for udbygningen med vedvarende energi og for energibesparelser. Der blev opsat et konkret mål om, at bruttoenergiforbruget skal reduceres med to procent i 2011 og med fire procent i 2020 i forhold til Vedvarende energi skal ifølge aftalen dække mindst 20 procent af Danmarks bruttoenergiforbrug i For at nå disse mål indeholder energiaftalen en række beslutninger bl.a. om at forbedre afregningspriserne for el fra nye vindmøller, biomasseforbrænding, biomasseforgasning og biogas. Der blev afsat midler til at fremme markedsintroduktion af nyudviklede vedvarende energiteknologier som solceller, termisk forgasning af biomasse og bølgekraft, og den offentlige støtte til forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier øges til en milliard kr. i Desuden indeholder aftalen en række initiativer, der har til formål at fremme lokal accept af og engagement i nye vindmølleprojekter på land. Naboer får adgang til at søge dækning for værditab pga. opstilling af vindmøller, der er indført lokal køberet til nye vindmølleprojekter, lokale vindmøllelaug kan søge garanti til finansiering af nødvendige forundersøgelser, og kommuner, hvor der etableres nye vindmølleprojekter, får adgang til tilskud fra en grøn ordning ved nye vindmølle-projekter. I aftalen fra 21. februar 2008 indgår også initiativer til yderligere at fremme udbygningen med vindenergi. Der blev aftalt en opfølgning på den skrotningsordning for ældre vindmøller, der blev aftalt i Det blev herudover besluttet, at miljøministeren på regeringens vegne skulle indgå en aftale med KL med henblik på at at fremme den kommunale vindmølleplanlægning. Miljøministeren indgik derfor i april 2008 en aftale med KL, som fastsætter mål for kommunernes planlægning for vindmøller på land. I den forbindelse blev Miljøministeriets Vindmøllesekretariatet etableret for at bistå kommunerne i forbindelse med planlægningen. Endelig aftalte forligspartierne, at der skulle etableres 400 MW ny havvindmøllekapacitet, der skulle være i drift med udgangen af vindmøller i Danmark

5 1.c. EU s klima- og energipolitik EU skal som helhed reducere sine udledninger af drivhusgasser med 20 procent i forhold til niveauet i 1990, vedvarende energi skal udgøre mindst 20 procent af energiforbruget, herunder skal vedvarende energi udgøre mindst 10 procent i transportsektoren, og energieffektiviteten skal forbedres med mindst 20 procent de såkaldte i Forpligtelserne til at udbygge med vedvarende energi er fordelt på de 27 medlemslande efter en række kriterier, der indebærer, at Danmark skal øge sin udbygning med vedvarende energi, så den kan dække 30 procent af energiforbruget i Det er overladt til medlemslandene selv at vælge de vedvarende energiteknologier, der passer bedst til de lokale energiressourcer og energisystem. I Danmark ventes biomasse, herunder affald, og vindenergi at blive de væsentligste vedvarende energikilder frem mod d. Vindenergi en løsning med udfordringer De klimamæssige vilkår i Danmark gør vindenergi til en af de mest oplagte vedvarende energikilder, idet vindforholdene er mere gunstige for elproduktion end i de fleste andre europæiske lande. Dertil kommer, at Danmark siden slutningen af 1970 erne har opbygget en stærk teknologisk og forskningsmæssig kompetence inden for vindenergi, og vindmøller har gennemlevet en så betydelig teknologisk udvikling, at det er blevet en af de mest konkurrencedygtige vedvarende energikilder. Den globale markedsandel for de to største danske vindmølleproducenter var i 2008 på tilsammen knap 27 procent. Men selv om vindmøller således kan betragtes som en vigtig del af løsningen på Danmarks forpligtelser, er vindenergi samtidig en teknologi, der rummer samfundsmæssige udfordringer. Selv om vindmøllerne har gennemgået en betydelig teknologisk udvikling, er det fortsat dyrere at producere elektricitet med vindmøller end med konventionelle termiske kraftværker, især så længe de eksterne miljømæssige omkostninger ved konventionel elproduktion ikke er fuldt indregnet i markedsprisen. Meromkostningerne ved at producere elektricitet med vindmøller bliver efter de gældende regler betalt af elforbrugerne som en Public Service Obligation (PSO), der opkræves over elregningen. I sammenligning med brændselsfyrede kraftværker er elproduktionen fra vindmøller også mere ustabil, idet vindmøller ikke producerer ved lav vindhastighed (under fire meter/sekund), eller ved høj vindhastighed (over 25 meter/sekund). Under gennemsnitlige vindforhold kan en vindmølle på land producere elektricitet i timer om året, svarende til procent af årets timer. Men produktionen svinger i takt med vindhastigheden. Derfor rejser det særlige udfordringer for elsystemet at indpasse den varierende elproduktion, og det er nødvendigt for elsystemet at operere med en reservekapacitet i form af kraftværker eller udlandsforbindelser for at kunne dække det danske elbehov i de perioder, hvor vindmøllerne står stille. Der arbejdes derudover på at forbedre indpasningen af bl.a. vindmølleelektricitet ved at gøre de enkelte møller lettere at regulere. Ligeledes ses der på muligheden af at benytte intelligente elmålere, elbiler og varmepumper. Vindmøller, der opstilles på land, er ofte meget synlige i landskabet. Det gælder ikke mindst de nyeste MW-vindmøller, hvis roterende vinger når op i mere end 125 meters højde. Selv om nye vindmøller er designet, så støjgener begrænses mest muligt, kan vindmøllerne både ses og høres i omgivelserne, og der er derfor fastsat afstandsgrænser til naboer, og kommunerne er forpligtet til at tage landskabsmæssige hensyn i den planlægning, der ligger til grund for placering af nye vindmøller. Som følge af den ambitiøse målsætning med vedvarende energi søger regeringen at fremme opstilling af nye og mere effektive vindmøller både til havs og på land. l FIGUR 1.1. PRODUKTION AF VEDVARENDE ENERGI PJ Varmepumper m.m. Træ Affald, bionedbrydeligt Biogas Halm Vind Kilde: Energistyrelsen Produktionen af vedvarende energi blev for 2008 opgjort til 121,5 PJ, hvilket er 1,4 PJ mindre end året før. Produktionen af vindkraft faldt i 2008 med 0,9 PJ til 24,9 PJ pga. dårlige vindforhold. Ifølge den energipolitiske aftale fra 2008 skal vedvarende energi dække mindst 20 % af bruttoenergiforbruget i Foto: Vindmøllesekretariatet vindmøller i Danmark 5

6 2. DEN DANSKE VINDENERGIS HISTORIE Illustration: Vestas Wind Systems A/S Figur 2.1. TEKNISK OPBYGNING AF EN V90 NACELLE Oliekøler 3 Vandkøler til generator Højspændingstransformer Ultra-sonic vindsensorer VMP-topstyring med konverter Mekanisk skivebremse Maskinfundament Vingeleje Vingenav Servicekran OptiSpeed generator Kompositkobling Krøjegear Gearkasse 15 Vinge Pitchcylinder Navstyring 17 2.a. Sådan er en vindmølle opbygget En vindmølle er en maskine, der omsætter bevægelsesenergi i vinden til elektricitet. Ideen om at trække energi ud af vinden har været kendt og udnyttet i århundreder i mange lande. I Danmark har vindenergi historisk været udnyttet til at producere mekanisk energi til f.eks. maling af korn. En vindmølles størrelse kan angives på flere måder. Det kan være vindmøllens maksimale el-effekt, dens højde fra jorden og op til toppen af vingespidsen, vingens diameter eller det areal, som rotorens tre vinger dækker ved en omdrejning. Som eksempel kan nævnes en vindmølle på 1 MW (1.000 kw), en totalhøjde på 77 meter, et rotorareal på 54 kvadratmeter og et bestrøget areal på kvadratmeter. En moderne vindmølle består af en rotor i det danske design med tre vinger der trækker en generator, der producerer elektricitet. Rotor og generator er anbragt i toppen af et tårn, der står på et fundament i jorden eller på havbunden. Møllehatten (nacellen) og vingerne styres på grundlag af målinger af vindens retning og hastighed. For at sikre den bedst mulige indpasning af vindmøllens produktion i elsystemet, er nye vindmøller udstyret med avanceret styringselektronik, og en moderne vindmølle består af op til forskellige komponenter. 2.b. Vindmøllernes elproduktion Populært udtrykt udnytter en vindmølle ikke blot vindens tryk på et skråtstillet vingeblad, men den udnytter også, at luftstrømmen omkring bladet skaber et undertryk på vingebladets bagside i forhold til vinden. Kraften fra dette undertryk giver et træk, som får vingerne til at rotere. Elproduktionen fra en vindmølle afhænger af vindforholdene. Det blæser ikke altid, og vindhastigheden varierer meget fra sted til sted og over tid. Det blæser gennemsnitligt mere på havet end på land. I Danmark blæser det mest langs vest- og sydvestvendte kyster og mindst inde i landet. En mølle på den jyske vestkyst producerer derfor typisk dobbelt så meget som en vindmølle af samme størrelse, der er placeret på et mindre vindrigt sted inde i landet (se vindressourcekort side 17). Fremtidige vindmøller vil generelt være af MW-størrelse. Da fremtidens VINDMØLLE STØRRELSER 160 m 140 m 120 m 100 m 80 m 60 m 40 m landsbykirke og fritstående træer Kirke 16 m Træer 19 m 20 m Skov og store skovtræer Højde 33 m trælænget gård, kornsilo og løsdriftsstald Stuehus 6,5 m Løsdriftsstald 12 m Kornsilo 24 m 1985 Vindmølle 225 KW Navhøjde 30 m Totalhøjde 45 m Højspændingsmast 132 KV (Elkraft) Højde 30 m Højspændingsmast 400 KV (Elkraft) Højde 42 m 6 vindmøller i Danmark

7 vindmøller er langt mere effektive kan fremtidens elproduktion dækkes af væsentlig færre vindmøller. Effekten af elproduktion måles i MW, mens produktionsomfanget måles i MWh. En mølles mærkeeffekt eller populært udtrykt vindmøllens størrelse er den største effekt, som en vindmølle kan producere. En vindmølle på 2 MW kan således levere en maksimal effekt på 2 MW, typisk ved vindhastigheder på meter/sekund. Ved maksimal produktion i en time producerer vindmøllen 2 MWh, eller en produktion der svarer til halvdelen af en dansk gennemsnitsfamilies årlige elforbrug. Udtrykt på anden måde kan en 2 MW vindmølle levere elektricitet til op mod elkedler med en effekt på 2 kw, der er tændt samtidig. De fleste vindmøller er indrettet, så produktionen starter ved en vindhastighed på 4 meter/sekund og når det maksimale produktionsomfang ved vindhastigheder på meter/sekund. Af sikkerhedsmæssige grunde stoppes vindmøllerne, hvis vindhastigheden når op over 25 meter/sekund. Vindmåleren på den enkelte vindmølle giver besked til møllens styresystem, både når vindhastigheden er tilstrækkelig til, at det kan betale sig at starte produktionen (4 meter/sekund), og når vinden bliver for kraftig. Når vinden aftager, så det igen er sikkert at producere, får styresystemet besked, så møllen atter kan gå i produktion. Af sikkerhedsmæssige hensyn er en vindmølle udstyret med to uafhængige bremsesystemer, hvoraf mindst et skal være aerodynamisk virkende. En ny stor landvindmølle på en vindmæssig god placering vil typisk kunne producere med maksimal effekt i ca timer om året. I et gennemsnitligt vindår vil en sådan vindmølle kunne producere omkring MWh, svarende til det årlige elforbrug i enfamiliehuse med et elforbrug på kwh. En havvindmølle vil typisk kunne producere med sin maksimale effekt i timer om året mest ved placeringer i Nordsøen, mindre i Østersø-området og de indre danske farvande. 2.c. Udviklingen af danske vindmøller De første serieproducerede danske vindmøller fra slutningen af 1970 erne havde en FIGUR 2.2 VINDKAPACITET OG ANDEL AF ELFORSYNING MW Landmøller Havmøller Kilde: Energistyrelsen Udbygningen med vindmøller steg kraftigt i sidste halvdel af 1990 erne. Vindkraften nåede op på ca. 15 % af elforsyningen i Siden da er vindkraftens andel steget yderligere til ca. 19 %. De mere end MW vindkrafteffekt er fordelt på godt vindmøller Vindmølle 660 KW Navhøjde 40 m Totalhøjde 63 m 2000 Vindmølle 1750 KW Navhøjde 60 m Totalhøjde 93 m 2004 Vindmølle 2,3 KW Navhøjde 80 m Totalhøjde 126 m 2007 Vindmølle 3,6 KW Navhøjde 90 m Totalhøjde 143,5 m Illustration: Birk Nielsen vindmøller i Danmark 7

8 TABEL 2.1 EKSISTERENDE MØLLER FORDELT PÅ EFFEKT OG INSTALLATIONSÅR Udtræk fra Stamdata ult. okt Periode kw kw kw kw Sum Sum vindenergien en andel på 10 procent og nåede i ,1 procent af elforsyningen. Regeringen har i sin En visionær energipolitik 2025 fra 2007 formuleret en målsætning om mere vindenergi gennem strategisk planlægning af vindmølleudbygningen. Dette omfatter gode rammer for den danske vindkapacitet og fremme af demonstrations- og forsøgspladser på land og til havs samt udarbejdelse af en infrastrukturplan for vindmøller på havet FIGUR 2.3 EKSISTERENDE MØLLER FORDELT PÅ EFFEKT OG INSTALLATIONSÅR ANTAL kilde: Energistyrelsen De danske vindmøller har gennemgået en betydelig opskalering. Frem til midten af 1990 erne blev der overvejende opstillet vindmøller med en effekt på 225 kw eller mindre, og en stor del af disse er siden erstattet af færre og større vindmøller under de såkaldte skrotningsordninger. I de seneste ti år er der overvejende opstillet vindmøller med en effekt på over 500 kw. De største nye danske vindmøller har en effekt på 3,0-3,6 MW. Antallet er opgjort ved udgangen af oktober Kilde: Energistyrelsen effekt på 22 kw, og vindmøllerne blev gradvis opskaleret til 55, 75 og 95 kw op gennem 1980 erne. Sideløbende med denne kommercielle produktion gennemførtes et statsligt støttet udviklingsprogram af elselskaberne, der testede væsentligt større forsøgsvindmøller. Siden 1980 erne er vindmølleindustriens kommercielle produkter blevet løbende opskaleret, og de største kommercielle vindmøller fra danske producenter er i dag på hhv. 3 MW (Vestas Wind Systems) og 3,6 MW (Siemens Wind Power). 3,6 MW vindmøllen har en rotordiameter på 107 meter, et bestrøget areal på kvadratmeter og en navhøjde på mellem 80 og 100 meter, afhængig af forholdene på opstillingsstedet. 3,6 MW vindmøllen kan således få en samlet højde på over 150 meter med en vægt på ca. 465 tons. Antallet af vindmøller i Danmark var størst i år 2000 med mere end vindmøller, hvoraf over halvdelen var ældre vindmøller med en eleffekt på mindre end 500 kw. Siden er antallet af vindmøller reduceret med ca , mens den samlede installerede effekt er vokset fra knap MW i 2000 til knap MW ultimo oktober De mindre vindmøller med en effekt på under 500 kw tegnede sig i 2008 for ca. 11 procent af den samlede installerede effekt. Vindenergiens andel af den indenlandske elforsyning er vokset støt siden I 1990 havde vindenergien en andel på 1,9 procent, og siden er det gået stærkt. I 1999 rundede Vindmølleindustriens danske produktionssteder havde i 2008 en bruttoomsætning på 53 milliarder kr., og den samlede eksport nåede op på 42 milliarder kr., svarende til 7,2 procent af den samlede danske eksport. Vindmøllebranchen beskæftigede medarbejdere ved udgangen af d. Det folkelige engagement Det har været et særkende for vindenergiens udvikling i Danmark, at den har været båret af et stærkt folkeligt engagement. Det var mindre maskinproducenter, der skabte den etablerede vindmølleindustri, og først efter konsolideringen af industrien op gennem 1990 erne blev industrien domineret af store, delvis internationalt ejede og børsnoterede virksomheder. Tilsvarende blev der på aftagersiden i perioden etableret mange fællesejede vindmøller. Omkring et par tusinde af de danske vindmøller er fortsat ejet af lokale vindmøllelaug. Det drejer sig hovedsagelig om ældre mindre vindmøller, fordi hovedparten af de vindmøller, der er blevet opstillet siden 1995, er ejet af enkeltpersoner, energiselskaber og andre kommercielle vindenergiselskaber. Udviklingen med færre fællesejede og relativt større vindmøller har gjort det vanskeligt at fastholde den lokale støtte til nye vindenergiprojekter. For at sikre fortsat udbygning med vindkraft er det nødvendigt med opbakning i lokalsamfundet. Det indgik derfor i den energipolitiske aftale fra februar 2008, at der skulle tages en række nye initiativer for at fremme lokal accept og medejerskab til nye vindenergiprojekter. De mere detaljerede regler er gennemgået i afsnit 6. l 8 vindmøller i Danmark

9 3. VINDMØLLER OG DERES OMGIVELSER 3.a. Vindmøllernes miljøegenskaber Klima og luftforurening Vindenergi betragtes som en miljøvenlig vedvarende energikilde, fordi elproduktionen fra vindmøller ikke medfører brug af fossile brændsler som olie, naturgas og kul. Energiforsyningsmæssigt er vindenergi fordelagtig, fordi kilden til elproduktionen er vedvarende i form af vind, og el fra vindmøller forudsætter derfor ikke import af brændsler eller anvendelse af begrænsede ressourcer. Miljøog klimamæssigt har elproduktionen fra vindmøller store fordele, fordi den ikke er forbundet med udslip til atmosfæren af CO 2, SO 2, NO x og partikler, således som det sker i større eller mindre omfang fra kraftværker, der benytter fossile brændsler. Udslip af SO 2, NO x og partikler belaster det regionale og lokale miljø omkring kraftværkerne, mens udslip af CO 2 fra elproduktion betragtes som den største globale kilde til drivhuseffekten, der af FN s Klimapanel IPCC betragtes som en alvorlig trussel mod klimaet. Drivhuseffekten er et begreb, der karakteriserer den ændrede balance mellem solindstråling og varmeudstråling til verdensrummet, som opstår på grund af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas. der medgår til fremstilling og drift m.v. af vindmøllen. En moderne MW-vindmølle vil være ca. syv måneder om at producere den energi, der i alt anvendes til fremstilling, opstilling, drift og bortskaffelse. 3.b. Påvirkning af de nære omgivelser Der er fastsat krav i plan- og miljølovgivningen, som skal sikre, at et vindmølleprojekt ikke vil medføre væsentlige gener for omgivelserne, herunder støj- og afstandskrav. Det er endvidere forudsat, at der i forbindelse med detailplanlægningen for konkrete projekter som hovedregel skal gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, som udover at beskrive de miljømæssige påvirkninger bl.a. skal sikre, at de lovgivningsmæssige krav overholdes. Vindmøllers miljøpåvirkning af omgivelserne omfatter bl.a. den visuelle påvirkning, støj, skyggekast, effekt fra lysafmærkning, naturpåvirkning m.v. Karakteren af denne påvirkning afhænger af, hvordan vindmøllen placeres i landskabet, landskabets karakter, vindmøllens størrelse og hvor tæt man er på vindmøllen. For at begrænse påvirkningen mest muligt, skal kommunerne i deres planlægning af vindmølleplaceringer søge at begrænse disse gener, herunder sikre at støj- og afstandskrav overholdes. Foto: Vindmøllesekretariatet Energibalance Vindmøllers energibalance i deres samlede levetid vurderes gennem en livscyklusanalyse (LCA), der omfatter energiforbrug og anden påvirkning ved produktion, opstilling, løbende drift og bortskaffelse, når vindmøllen ikke kan eller skal producere længere. I en sådan analyse indgår råvarer til vindmøllens komponenter samt energiforbrug ved produktion, transport, drift og bortskaffelse som en negativ påvirkning af miljøet. På den positive side tæller vindmøllens samlede elproduktion og de genanvendelige materialer. Vurderet i vindmøllernes normale levetid på år er den negative miljøpåvirkning minimal sammenlignet med den gennemsnitlige europæiske elproduktion. Vindmøllen vil i løbet af de år typisk producere mere end 35 gange den energiproduktion, Vindmølleproducenterne arbejder tilsvarende løbende med at optimere møllernes design, så de ikke alene producerer optimalt, men også reducerer påvirkningen af omgivelserne mest muligt. Skyggekast fra vindmøller En vindmølle kaster skygge, når solen skinner. I blæsevejr med solskin vil et areal i omgivelserne blive ramt af roterende skygger fra vingerne. I Danmark vil det område, der ligger syd for vindmøllen, aldrig blive berørt af skygge fra vingerne. Gener fra skyggekast, der opstår ved hurtige skift mellem direkte lys og korte glimt med skygge, afhænger af det verdenshjørne, som vindmøllen står i set fra naboen, afstanden mellem vindmølle og nabo, vindmøllens navhøjde og vingernes længde. Illustration: Miljøcenter Odense på grundlag af beregninger fra CUBE Engineering Figur 3.1 Kort over skyggekast i VVM redegørelse I nye vindmølleprojekter skal projektudvikleren gennem en VVM redegørelse bl.a. orientere om vindmøllernes skyggekast. Kortet viser udbredelse af beregnet skyggekast i real case (vejrafhængigt) i forhold til danske naboer i et alternativt projekt med 5 stk. 3 MW vindmøller ved Rens Hovedgård Plantage i Aabenraa kommune. Farver viser antal timer pr. år. vindmøller i Danmark 9

10 Faktaboks Skyggekast Skyggekast ved naboer fra vindmøllevinger i rotation opleves som generende, idet skyggekastet passerer boligen med en kortvarig, men hyppig frekvens. På grund af de gældende afstandskrav optræder skyggekast ved naboer primært i de tidlige morgen- og sene aftentimer. Skyggekast beregnes normalt som real case, dvs. under hensyntagen til den normale fordeling af solskinstimer og blæst. Mulige afværgeforanstaltninger omfatter bl.a. standsning af vindmøllerne på kritiske tidspunkter. Foto: Vindmøllesekretariatet Foto: Vindmøllesekretariatet De kritiske tidspunkter for skyggekast forekommer især i de tidlige morgen- og sene aftentimer, med lange skygger i større afstand til vindmøllerne end naboafstandskravet på fire gange totalhøjden af vindmøllen. Påvirkningen ved skyggekast opgøres, som det samlede årlige antal timer en nabo udsættes for skyggekast, og vil variere med de vejrmæssige årstidsvariationer. Vurderingen af det forventede antal årlige timers skyggekast beregnes derfor ud fra den forventede normalfordeling af drifttimer og solskinstimer i løbet af året. Det anbefales, at den beregnede normalfordeling af skyggekasttimer for naboer ikke overstiger 10 timer om året. Ved at tage hensyn til disse forhold under planlægningen af vindmølleplaceringer kan de perioder, hvor der rent faktisk forekommer skyggekast, begrænses. Hvis en helhedsvurdering viser, at den bedst egnede placering medfører, at de anbefalede 10 timers maksimale skyggekast ikke kan overholdes, kan vindmøllens ejer alternativt blive pålagt at standse vindmøllens drift i kritiske perioder. Vindmøllerne kan udstyres med målere, så driften kun afbrydes, hvis solen skinner i den kritiske periode, for derved at mindske driftstabet. Reflekser Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at kunne producere optimalt og afvise smuds, kan der forekomme refleksblink fra vingerne. I forbindelse med typegodkendelse af vindmøller bliver vingernes refleksforhold angivet. Typisk vil vingernes refleksvirkning blive halveret i løbet af vindmøllens første driftsår, og kommunerne kan i deres planlægning stille krav om antirefleks-behandling af vingerne. Normalt vil vingerne fra fabrikanten være overfladebehandlet for at opnå lavt glanstal. Oftest vil glanstallet ligge på under 30, hvilket regnes for tilstrækkeligt lavt til at reflekser fra vindmøllen ikke anses for et problem. Afmærkning af vindmøller i forhold til luftfart For at anlæg ikke bliver til fare for lufttrafikkens sikkerhed skal hindringerne, herunder vindmøller, med en totalhøjde på mere end 100 meter godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Omkring offentligt godkendte lufthavne og flyvepladser er beflyvningen sikret mod hindringer ved hjælp af den godkendte indflyvningsplan. Indflyvningsplanens højdebegrænsninger er tinglyst med servitutter eller oplyst i kommuneplanerne. Der kan forekomme enkelte navigationanlæg (VORanlæg) i landskabet som er sikret mod hindringer gennem tinglyste servitutter. Alle vindmøller med en totalhøjde på mindst 150 meter skal forsynes med højintensivt hvidt blinkende lys. De nærmere regler er fastsat i Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-10 ud fra gældende internationale standarder og anbefalinger. Grundlaget for bestemmelserne er ønsket om, at hindringer for luftfarten skal kunne ses i passende afstand, så piloten kan udføre nødvendige operationelle foranstaltninger i tide. For vindmøller mellem 100 og 150 meter, der typisk vil være aktuelle i forbindelse med projekter under skrotningsordningen og nye vindmøller på land, vil Statens Luftfartsvæsen foretage en konkret vurdering af behovet for afmærkning, herunder hensyntagen til Forsvarets vurderinger af militærets flyvninger i området. Under normale omstændigheder vil markering af vindmøllerne med lavintensive faste røde hindringslys på nacellen samt bemaling af vindmøllen i farven hvid være tilstrækkelig. Såfremt særlige flyvesikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende vil afmærkning med middelintensive blinkende hindringlys være nødvendig ud over bemaling af vindmøllen i farven hvid. Det vil være hensigtsmæssigt, at krav til luftfartsafmærkning bliver afklaret med Statens Luftfartsvæsen inden færdiggørelse af en eventuel VVM-redegørelse. For at imødegå lysgener fra TV-stationernes sendemaster har tidligere erfaringer vist, at det ikke er muligt at skærme omkringliggende boliger effektivt mod hindringslys. Eventuel afskærmning skal udføres under hensyntagen til, at hindringslys skal kunne observeres af piloten fra alle retninger i det horisontale plan. 10 vindmøller i Danmark

11 3.d. Støj fra vindmøller Vindmøller udsender en forholdsvis svag, men karakteristisk støj. Støjen opstår fra drift af møllens gear og generator samt fra vingernes bevægelse gennem luften. Moderne vindmøller udsender i forhold til den producerede effekt betydeligt mindre støj end de tidligste vindmøller fra 1970 erne og 1980 erne. Især er den mekaniske støj fra møllens gear og generator væsentligt reduceret i forhold til tidligere. I moderne vindmøller er maskinhuset lydisoleret, generator og gear er ophængt i gummielementer, og nacellens kabine er tætsluttende og forsynet med lydsluser, der dæmper den luftbårne støj. Design af vinger er udviklet, så støjen fra vingernes bevægelse gennem luften begrænses mest muligt. For at en vindmølle kan blive godkendt til opstilling i Danmark, skal der opfyldes en række krav, der er beskrevet i Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller (nr af 14. december 2006). Der skal bl.a. foreligge en støjmåling samt en beregning af støjniveauet hos de nærmeste naboer. Kommunerne fører tilsyn med, at støjgrænserne overholdes. Den forholdsvis svage støj fra vindmøller omfatter til en vis grad også lavfrekvent støj, der er dybe lyde med lav frekvens. Lavfrekvent støj er støj, hvor en væsentlig del af lydenergien findes i frekvensområdet under ca.160 Hertz (Hz). Hertz er en betegnelse for antal svingninger pr. sekund. Ingen af de støjmålinger, der er gennemført, tyder på, at der er særlige problemer med lavfrekvent støj fra vindmøller. Miljøstyrelsen vurderer, at vindmøller, der overholder grænserne for den almindelige støj, ikke giver højere lavfrekvent støj end den anbefalede grænse. For yderligere at belyse forholdene omkring lavfrekvent støj og dermed give kommuner og aktører i vindenergibranchen et mere sikkert grundlag for at bedømme nye vindmølleprojekter har DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik stået i spidsen for et forskningsprojekt, der siden 2006 har kortlagt forholdene ved lavfrekvent støj fra moderne vindmøller. Projektet ventes afsluttet i foråret Grænseværdier Jernbanestøj, vejledede Vejstøj, vejledende Vindmøller, krav db(a) Eksempler på støj Jetfly på 25 meters afstand Jetfly på 100 meters afstand Smertegrænse Rock-koncert Højtspillende radio Industristøj Trafikstøj Legende børn Almindelig tale Sagte tale Hjemmefred Hvisken Stille soveværelse Raslende blade Høretærskel Illustration: Faktablad fra Danmarks Vindmølleforening Lydstyrke måles i decibel forkortet db. Det menneskelige øre kan netop opfatte en ændring af lydens styrke på 1-2 db. Hvis lydstyrken stiger med 6-10 db, vil det opfattes, som om lydstyrken er blevet fordoblet. Tilsvarende vil en dæmpning med 6-10 db blive opfattet som en halvering af lydstyrken. Lydens styrke måles som hovedregel med en metode, som efterligner ørets følsomhed, og angives i måleenheden decibel-a, der forkortes db(a). Ifølge Miljøministeriets bekendtgørelse må støjen i det åbne land lige uden for naboens hus og på opholdsarealer op til 15 meter fra huset ikke overstige 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 meter/sekund. Det svarer nogenlunde til lyden af sagte tale. I tættere bebyggelse, sommerhusområder og på støjfølsomme rekreative arealer må støjen ikke overstige 39 db(a). Grænseværdierne er lavere ved lavere vindhastigheder. Infralyd er lyd med frekvens, der er lavere end 20 Hz, og udgør således den dybeste del af lavfrekvensområdet. Det var tidligere opfattelsen, at infralyd ikke kunne opfattes af det menneskelige øre, men infralyd kan faktisk høres, hvis den er kraftig nok, og selv svag infralyd opfattes som generende. Tærsklen for at høre infralyd er godt belyst, og Miljøstyrelsen anbefaler en grænseværdi, der er 10 db lavere end høretærsklen. Moderne vindmøller udsender ikke infralyd af betydning for omgivelserne, og den er meget svagere end Miljøstyrelsens anbefalede grænseværdi. l Illustrationer: Miljøcenter Odense på grundlag af beregninger fra EMD International Figur 3.2 Kort over udbredelse af beregnede støjzoner i VVM redegørelse De to kort fra VVM redegørelse for vindmølleprojektet ved Rens Hovedgård Plantage viser udbredelse af de beregnede støjzoner for danske naboer fra 5 stk. 1,8 MW vindmøller. Kortet til venstre viser støjzoner ved vindhastighed på 6 meter, kortet til højre de tilsvarende ved vindhastighed på 8 meter. Støjniveauet er angivet i db(a). Farver viser støjniveauet: jo mørkere farver, jo højere støjniveau. vindmøller i Danmark 11

12 4. VINDMØLLER PÅ LAND Faktaboks Foto: Birk Nielsen Faser i vindmølleplanlægningen Et typisk planlægningsforløb følger disse trin: Udpegning af vindmølleområder Overvejelser om potentialer, proces og politiske ønsker i kommunen Idéfase og scoping Indkaldelse af ideer og forslag Høring af berørte myndigheder Evt. borgermøde Behandling af indkomne bemærkninger og høringssvar Udarbejdelse af kommuneplanforslag, herunder til- og fravalg af alternativer, bl.a. på baggrund af en miljøvurdering af planen, samt politiske ønsker. Udarbejdelse af miljørapport som opsummering af den gennemførte miljøvurdering af planen Offentlighedsfase Offentliggørelse af kommuneplanforslag og miljørapport Evt. borgermøde Behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger Evt. revidering, med partshøring og evt. ny offentlighedsfase Endelig vedtagelse af planen Klagefrist Planlægning for konkret vindmølleprojekt Ansøgning om konkret projekt fra bygherre i udpeget vindmølleområde Afgørelse om VVM-pligt med klagefrist Idéfase og scoping Indkaldelse af idéer og forslag Høring af berørte myndigheder Evt. borgermøde Behandling af indkomne bemærkninger og høringssvar (fortsættes side 13) Oplevelsen af orden er en grundlæggende æstetisk forudsætning. Derfor anbefales det, at vindmøller opstilles i geometriske, oftest liniære formationer, som danner kontrast til landskabet. Foto viser visualisering på Lønborg Hede. 4.a. Politiske rammevilkår for Desuden blev det aftalt, at Miljøministeriet udbygningen med vindmøller skulle styrke sin opfølgning over for kommunerne i arbejdet med at gennemføre den De politiske rammevilkår for opstilling af vindmøller på land er bl.a. aftalt i den energipolitiske aftale fra februar 2008 og efterføl- i den energipolitiske aftale fra marts 2004 skrotningsordning, der blev vedtaget som led gende udmøntet i VE-loven, der blev vedtaget af Folketinget i december 2008 med om vindenergi og decentral kraftvarme. ikrafttræden 1. januar Kommunerne 4.b. Kommunernes planlægning har ansvaret for at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for vindmøller med en Efter kommunalreformen er arbejdet med og VVM-regler totalhøjde på op til 150 meter, i form af planlægning af vindmøller op til 150 meter udpegning af vindmølleområder med tilhørende retningslinier i kommuneplanen, samt for den kommunale planlægning sikrer, at på land overgået til kommunerne. Reglerne kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelser, og lokalplaner for de konkret interessenter løbende inddrages i processen. borgere, foreninger, myndigheder og andre ansøgte vindmølleprojekter. For vindmøller For at kunne bistå kommunerne med denne over 150 meter er det Miljøcentrene under opgave har Miljøministeriet oprettet Vind- Miljøministeriet, der er planmyndighed. møllesekretariatet under By- og Landskabs- Miljøcentrene har desuden til opgave at tilse, styrelsen. at kommunerne planlægger for vindmøller i overensstemmelse med statslige interesser. For at der er tilstrækkelig tid til udarbejdelse af diverse materialer, borgerinddragelse mv. Som led i målsætningen om, at vedvarende vil både den kommunale udpegning af vindmølleområder og kommunens efterfølgende energi skal udgøre en andel af bruttoenergiforbruget på 20 procent i 2011, indgik regeringen en aftale med Kommunernes Lands- tage mindst et år. behandling af et konkret projekt normalt forening (KL) om, at kommunerne gennem deres planlægning skal reservere arealer, der Bortset fra husstands- og småmøller må der kan rumme landvindmøller med en samlet kun opstilles vindmøller i områder, der ved effekt på i alt 150 MW, fordelt på 75 MW, i udpegning og retningslinier i kommuneplanen er reserveret dertil. Kommunen skal hvert af årene 2010 og der- 12 vindmøller i Danmark

13 for vurdere hvilke områder, der egner sig til opstilling af vindmøller. Kommunalbestyrelsen skal gennem sin planlægning sikre, at der tages hensyn til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, jordbrugsmæssige interesser samt muligheden for at udnytte vindressourcen. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer og rammer og ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, der udgør begrundelsen for kommunalbestyrelsens planforslag. Kommuneplanrammerne for udpegede vindmølleområder kan indeholde bestemmelser om møllernes forventede maksimale antal og størrelse samt den indbyrdes afstand imellem møllerne. Den videre planlægning for de konkrete projekter afventer herefter initiativet fra en bygherre, et vindmøllelaug eller andre, der ønsker at udnytte det udpegede område til opstilling af vindmøller. En bygherre, der ønsker at etablere et vindmølleprojekt, skal anmelde projektet til kommunen. Planlægningsprocessen for VVMpligtige projekter indledes med en idefase, hvor kommunen med et debatoplæg indkalder forslag fra borgerne til indholdet af VVMredegørelse og kommuneplantillæg. Denne idefase, som også kaldes for offentlighedsfasen, skal vare mindst to uger. Planlægningen skal desuden opfylde kravene til miljøvurdering af planer og programmer, hvilket bl.a. omfatter en høring af berørte myndigheder, herunder nabokommuner, regionen og statslige myndigheder, som skal give miljøtilladelser for at kunne gennemføre den fysiske planlægning, udover eventuelle lokale og regionale forsyningsvirksomheder, hvis anlæg kan blive berørt ved projektet. Under hensyntagen til de tilbagemeldinger, som kommunen modtager, fastlægger kommunen retningslinier for den videre lokalplanlægning i et kommuneplantillæg, samt omfanget af VVM-redegørelsen, som bygherren og kommunen ofte udarbejder i fællesskab. Dette materiale sendes til offentlig høring i mindst otte uger. I denne offentlighedsfase kan grundejere, naboer, foreninger, myndigheder m.v. komme med indsigelser, bemærkninger og alternative forslag. Herefter kan kommunen endeligt vedtage vindmølleprojektet og give bygherren en VVM-tilladelse. Hvis der også skal udarbejdes en lokalplan for projektet, udarbejder kommunalbestyrelsen denne parallelt hermed. Lokalplanen for et vindmølleområde skal indeholde bestemmelser om møllernes præcise placering, antal, mindste og største totalhøjde samt udseende. Ifølge planloven skal et kommuneplantillæg for et vindmølleprojekt, der omfatter møller med en totalhøjde på mere end 80 meter, eller som omfatter en gruppe med mere end tre vindmøller, ledsages af en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkning på Miljøet), der vurderer projektets miljømæssige konsekvenser. Andre projekter screenes af kommunalbestyrelsen, der afgør, om projektet har så store konsekvenser for miljøet, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, eller om der skal meddeles en landzonetilladelse. Bekendtgørelse nr af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet indeholder regler om VVM-redegørelser. VVM-redegørelsen skal vurdere, hvordan vindmølleprojektet vil påvirke nabobeboelse med bl.a. støj og skyggekast, natur, landskab, kulturhistoriske værdier samt jordbrugsmæssige interesser og oplyse om de lokale vindforhold. Det forudsætter normalt, at bygherren udarbejder en visualisering af projektet, så borgerne lettere kan danne sig et realistisk indtryk af vindmølle-projektets konsekvenser. For vindmølleprojekter, der ikke er VVMpligtige, indeholder planlovens landzonebestemmelser krav om, at naboerne skal orienteres om projektet. Men der stilles generelt ikke krav om, at orienteringen skal indeholde en egentlig visualisering. Dog kan Energinet. dk kræve dette, hvis det vil være en forud- Figur 4.1 Eksempler på indbyrdes afstand i et vindmølleprojekt Illustrationer: Birk Nielsen Både af hensyn til turbulens og af æstetiske hensyn anbefales det, at vindmøller i projekter med flere vindmøller opstilles med en indbyrdes afstand på tre-fire gange rotordiameteren. Illustrationerne fra Birk Nielsen viser eksempler på placering af vindmøller med en indbyrdes afstand på hhv. to gange rotordiameter (øverst), tre gange rotordiameter, fire gange rotordiameter og fem gange rotordiameter. (fortsat fra side 12) Udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, herunder tilpasning af projektet på baggrund af en miljøvurdering af planen. Udarbejdelse af en VVM-redegørelse for projektet Offentlighedsfase Offentliggørelse af planforslagene, inkl. VVM-redegørelsen for projektet Evt. borgermøde Behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger Evt. revidering med partshøring og evt. ny offentlighedsfase Endelig vedtagelse af planerne, samt udstedelse af VVM-tilladelse Klagefrist vindmøller i Danmark 13

14 Vindmølle 2,3 MW Navhøjde 80 m Totalhøjde 126 m Faktaboks Esbjergværket Bygningshøjde 106 m Skorsten 250 m Vindmølle 3,6 MW Navhøjde 90 m Totalhøjde 143,5 m Figur 4.2 Vindmølle i teknisk landskab Birk Nielsens skitse viser placering af MW-vindmøller ved Esbjergværket. Alle VVM-redegørelser, herunder også for VVM-pligtige vindmølleprojekter, skal indeholde: En beskrivelse af projektet. En oversigt over væsentlige alternativer til udformningen af det foreslåede projekt, som bygherren har undersøgt (minimum 0-alternativet, dvs. situationen, hvis projektet ikke gennemføres). En beskrivelse af projektets virkninger på mennesker, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klima, landskab, materielle goder samt kulturarv. En beskrivelse af projektets kortsigtede og langsigtede, direkte og indirekte, afledte samt kumulative virkninger på miljøet. En beskrivelse af miljøforbedrende foranstaltninger, herunder afværgeforanstaltninger. Et ikke-teknisk resume af redegørelsen. sætning for, at naboer realistisk kan vurdere, om projektet vil medføre værditab for deres ejendomme, jf. 6.b. Kommunalbestyrelsens afgørelser i vindmølleprojekter kan indklages for Naturklagenævnet. Miljøministeriets Vindmøllesekretariat er en slags rejsehold, der bistår kommunerne med vejledning og praktisk hjælp til vindmølleplanlægningen. Det kan f.eks. være med at identificere placeringer, der er bedst egnet i forhold til naboer og naturbeskyttelsesinteresser, eller hjælpe kommunerne med ideoplæg, beslutningsgrundlag, forslag til vindmølleplaner, tilrettelægge borgermøder m.m. De fleste af landets kommuner er i dialog med Vindmøllesekretariatet, enten for at få svar på konkrete spørgsmål eller for at få formel bistand til planlægningsprocessen. Vindmøllesekretariatet har en hjemmeside, via By- og Landskabsstyrelsen. Her findes svar på ofte stillede spørgsmål og redskaber til brug for kommunernes vindmølleplanlægning, bl.a.: Oversigt over nødvendige placeringshensyn. Proceslinje, med model for planlægningsforløb og tidsplan. Links, bl.a. til gældende regler og By- og Landskabsstyrelsens afstandskort. 4.c. Regler for placering af vindmøller på land Placeringen af nye vindmøller sker på baggrund af en samlet afvejning af forskellige faktorer som vindhastighed, afstand til nærmeste naboer, støj- og skyggeforhold, andre tekniske anlæg samt hensyn til landskab og natur. Denne afvejning foregår som led i den kommunale vindmølleplanlægning, der direkte inddrager de berørte borgere, organisationer, myndigheder m.v. De centrale principper for opstillingen er vindforhold, afstand til naboer og hensynet til konkrete berørte interesser, f.eks. naturbeskyttelsesområder og kulturhistoriske interesseområder. Reglerne for placering er formuleret i planloven og udmøntet i vindmøllecirkulære nr af 22. maj Formålet med cirkulæret er at sikre hensyn til landskab, naboer osv. Der gælder generelt den begrænsning, at nye vindmøller som minimum skal placeres i en afstand fra nærmeste naboer på mindst fire gange vindmøllens totalhøjde. Et særligt hensyn skal tages til kystnærhedszonen, der i planloven er defineret som en tre km bred zone langs kysten i hele landet, der generelt skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg. Hvis en kommune ønsker at få opstillet vindmøller i kystnærhedszonen, skal der derfor gives en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, f.eks. at der er særlige gunstige vindforhold ved kommunens kyster, således som det er tilfældet i de vestjyske kommuner. Visualisering er en velegnet metode til at anskueliggøre, hvilke konsekvenser nye vindmøller vil få på landskab og natur. Landskaber, der i forvejen er domineret af store tekniske anlæg, vil ofte være egnede til opstilling af store vindmøller, fordi vindmøllerne ikke vil øge den landskabelige påvirkning væsentligt. Sådanne tekniske anlæg kan være kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, højspændingsmaster, industrivirksomheder med høje skorstene, havneområder med store kraner og lignende. Disse anlæg er i forvejen meget synlige i landskabet. Store og ensartede landskaber vil typisk også være egnede til opstilling af store vindmøller. Det hænger sammen med, at landskabet matcher de store dimensioner, fordi det ofte er karakteriseret ved fladt eller jævnt faldende terræn med store arealenheder og landskabsrum. Landskaber i lille skala vil ofte være mindre egnede til opstilling af store vindmøller. Disse landskaber er karakteriseret ved et småbakket eller let kuperet landskab med mindre landskabsrum, hvor de store vindmøller vil skille sig markant ud fra landskabets karakter. En mere udtømmende beskrivelse af store vindmøllers påvirkning af forskellige landskabstyper kan læses i rapporten Store vindmøller i det åbne land en vurdering af de 14 vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark

Vindmøller i Danmark Vindmøller i Danmark INDHOLD Forord Side 3 Vindenergi en af løsningerne på de energipolitiske udfordringer Side 4 De energi- og klimapolitiske udfordringer De energipolitiske målsætninger EU s klima- og

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby

Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby Debatoplæg om Vindmøller ved Lavensby - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Lavensby Visualiseringen på forsiden viser 5 stk. vindmøller

Læs mere

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller

Vindmøller ved Bredlund. Oplæg til debat. Planlægning for to 150 m høje vindmøller Vindmøller ved Bredlund Oplæg til debat Planlægning for to 150 m høje vindmøller Juni 2015 Oplæg til debat om vindmøller ved Bredlund Møllerne visualiseret fra nordøst fra Godrumvej. SFP WIND Denmark ApS

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov

Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov Idéoplæg om Vindmøller ved Notmarkskov - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 27. marts til 24. april 2013 Marts 2013 Vindmøller ved Notmarkskov Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten

Idéoplæg om Vindmøller ved Avnbøløsten Idéoplæg om - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 10. april til 8. maj 2013 April 2013 Forord I Sønderborg Kommune har vi med ProjectZero en målsætning om at blive CO2-neutral inden 2029. Opstillingen

Læs mere

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015.

Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt Skovengen i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. Vindmøllepark Skovengen Der afholdes fordebat om vindmølleprojekt "Skovengen" i perioden fra den 7. august 2015 til den 4. september 2015. I fordebatperioden har du mulighed for indsende synspunkter og

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx

Debatoplæg om vindmøller. Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx Debatoplæg om vindmøller Indkaldelse af idéer og forslag Debatperiode: xxxxxxxxx 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Danmark satser på vindenergi 5 Krav til opstilling af store vindmøller 6 Vindmøller

Læs mere

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby

Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby Oplæg til debat om vindmøller syd for Låsby SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune og Skanderborg Kommune om, at opføre tre vindmøller syd for Låsby.

Læs mere

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND

KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND KORT OM VINDMØLLER PÅ LAND Foto: sekretariatet Foto: Samsø Energiakademi Kort om r på land er udgivet af Energistyrelsen, januar 2010. Amaliegade 44, 1256 København K. Tlf: 33 92 67 00, E-post: ens@ens.dk

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

DEBATOPLÆG. Vindmøller ved Ålsrode. Norddjurs Kommune april 2015. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. DEBATOPLÆG Vindmøller ved Ålsrode Norddjurs Kommune april 2015 UDVIKL INGSFOR V A L T NINGE N Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Visualisering af 150 meter høje vindmøller,

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle

Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Debatoplæg Vindmøller ved Skodsebølle Marts 2016 Vindmøller ved Skodsebølle Lolland Kommune er et af de steder i verden, hvor der produceres mest vedvarende energi pr. indbygger, og kommunen vil fortsætte

Læs mere

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller

Vindmøller ved Marsvinslund. Oplæg til debat. Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller Vindmøller ved Marsvinslund Oplæg til debat Planlægning af 3 nye 130 m høje vindmøller September 2014 Oplæg til debat om vindmøller ved Marsvinslund SPF WIND Denmark ApS har søgt Silkeborg Kommune om at

Læs mere

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmølleplanlægning i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmølleplanlægning for Vejle Kommune Udgivet af Vejle Kommune, august 2010 Redigeret af: Marianne Bjerre, Teknisk Forvaltning,

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 12. juni til 8. august 2013 Juni 2013 Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Forord I Sønderborg Kommune har vi med

Læs mere

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune

Idéoplæg. Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune Idéoplæg Vindmøller langs den Midtjyske Motorvej, Ikast-Brande Kommune og Vejle Kommune INDHOLD INDLEDNING HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? MILJØPÅVIRKNINGER MYNDIGHEDSBEHAND- LING VE-LOVEN HØRINGSPERIODE OG

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby

DEBATOPLÆG. Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby DEBATOPLÆG Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby November 2010 Nyt vindmølleområde ved Bursø nord for Holeby I planstrategien for Lolland Kommune fremhæves, at Lolland er det sted i verden, hvor

Læs mere

NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015

NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015 NYE VINDMØLLEOMRÅDER I KOMMUNEPLAN 2015 UDPEGNING AF VINDMØLLEOMRÅDER Afstand til boliger, hvor en eller flere borgere har adresse Arealer, der skal friholdes for vindmøller I den endelige udpegning inkluderes

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune

Debatoplæg. Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Debatoplæg Vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune Kolofon: Debatoplæg til vindmøller ved Vandel i Vejle Kommune. Udgivet af Vejle Kommune, september 2012. Teknik og Miljø. Indledning Vejle Kommune har i

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted

Debatoplæg Vindmøller ved Donsted DEBATOPLÆG 6. februar 2013 til den 6. marts 2013 Visualisering af 4 nye vindmøller på 130 meter, set fra Hyttenvej Skagen Frederikshavn Sæby Debatoplæg Vindmøller ved Donsted rojekt: Baggrund Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg om Vindmøller ved Blans

Debatoplæg om Vindmøller ved Blans Debatoplæg om Vindmøller ved Blans - Indkaldelse af forslag og idéer Debatperiode 6. februar til 6. marts 2013 Februar 2013 Vindmøller ved Blans Visualiseringen på forsiden viser 3 stk. V112 vindmøller

Læs mere

Vindmøller på Avedøre Holme

Vindmøller på Avedøre Holme Indkaldelse af ideer og synspunkter Hvidovre Kommune planlægger nu for opstilling af tre nye vindmøller på Avedøre Holme. Det nye vindmølleområde forventes at bestå af tre vindmøller, som opstilles langs

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede

Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om vindmøller ved Lønborg Hede Debatoplæg om udvidelse af vindmølleparken Lønborg Hede (Lønborg Hede II) Tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016

Debatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag

Læs mere

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer

Beskrivelse af vindmølleprojektet Kommuneplantillæg med planmæssige ændringer #BREVFLET# Aalborg Kommune, Plan og Udvikling Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby 14. november 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Øster Hassing Kær Aalborg Kommune har modtaget en ansøgning om

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Debatperiode 5.11. 17.12.2012.

Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Debatperiode 5.11. 17.12.2012. Vindmøller i Stevns Kommune! En god idé? Danmark har brug for mere vindkraft Stevns Kommune ønsker at undersøge og eventuelt udnytte mulighederne for vindkraft. I forbindelse

Læs mere

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III

Debatoplæg. 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Debatoplæg 8 vindmøller ved Rødby Fjord III September 2016 DEBATOPLÆG TIL 8 vindmøller ved Rødby Fjord III Vindmøller ved Rødby Fjord III Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde

vindmøller, øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Invitation til borgermøde 1 MØLLE SKJULT AF BEPLANTNING Vindmøller øst for Rendbæk Indkaldelse af ideer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller øst for Rendbæk. Det nye vindmølleområde forventes

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov Debatoplæg. Vindmøller ved Gårestrup. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed 29. okt. til 26. nov. 2014 Debatoplæg Vindmøller ved Gårestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet FORUDGÅENDE INDLEDNING OFFENTLIGHED Ideer, forslag og synspunkter ønskes

Læs mere

Indkaldelse af forslag og ideer

Indkaldelse af forslag og ideer Indkaldelse af forslag og ideer Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord TEKNIK OG MILJØ 2 INDKALDELSE AF FORSLAG OG IDEER Vindmøller på Danish Crowns slagteri i Horsens Nord Danish Crown A/S

Læs mere

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune Vindmølleplanlægning Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed - 20.06.2016 Program 19.00 Velkomst - Hans Ejner Bertelsen 19.15 Proces og mål for planlægningen - Arne Kirk 19.30 Planlægning for

Læs mere

Hørt om store vindmøller

Hørt om store vindmøller Hørt om store vindmøller Negativt 1. De larmer voldsomt (både vingerne og rotorerne). Det er korrekt, at for de møllertyper vi kender i Danmark i dag gælder det, at de store møller udsender mere støj end

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge

Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge Debatoplæg Vindmøller i Kastrup Enge INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 3. APRIL 2013 TIL DEN 1. MAJ 2013 Vindmøller i Kastrup Enge Baggrund Danmarks nationale energipoltitiske målsætning

Læs mere

Vindmøller ved Thorup - Sletten

Vindmøller ved Thorup - Sletten Vindmøller ved Thorup - Sletten Ideoplæg Indkaldelse af ideer og forslag fra den 15. august 2016 til den 12. september 2016 Invitation til borgermøde Der afholdes borgermøde den 22. august 2016, kl. 19-21

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014.

Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Spørgsmål og svar i forbindelse med borgermøde om vindmøller ved Binderup, den 4. juni 2014. Omkring 200 borgere fra lokalområdet deltog i mødet sammen med både politikere, embedsmænd fra kommunen, eksperter

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl

Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl Debatoplæg Vindmøller ved Nybøl INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG I PERIODEN FRA DEN 6. MARTS 2013 TIL DEN 3. APRIL 2013 Vindmøller ved Nybøl Baggrund Danmarks nationale energipolitiske målsætning er, at

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig 30. april 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Lemvig Kommune indsendt af gårdejer Troels Ruby, Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig På lokaliteten Stamphøjvej 36a, 7620 Lemvig Indsendt til: Lemvig

Læs mere

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark

Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Idéoplæg om Vindmøller ved Tumbøl Søndermark - Indkaldelse af forslag og idéer Høringsperiode 12. juni til 10. juli 2013 Juni 2013 Vindmøller ved Tumbøl Søndermark Forord I Sønderborg Kommune har vi med

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen!

2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting. Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen! 2-delt borgermøde: Forslag om vindmøller ved Øster Børsting Tirsdag den 21. august 2012 kl.19 Velkommen! Program Første del (fælles) Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.20 Kl. 19.45 Kl. 20.15 Velkommen v/ Jens

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Forudgående offentlighed

Forudgående offentlighed Forudgående offentlighed Vindmølleplan for Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ 2 FORUDGÅENDE OFFENTLIGHED FOR VINDMØLLEPLAN Forudgående offentlighed For at give borgerne i Horsens Kommune lejlighed til at

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive.

Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010. Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6. www.skive. FO FO R RS SL LA AG G Vindmøller ved Åsted DECEMBER 2010 Kommuneplantillæg nr. 12 til Kommuneplan 2009-2021 for Skive Kommune vindmølleområde 4.V6 www.skive.dk/vindenergi INDLEDNING OG BAGGRUND Skive Kommune

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø

Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Debatoplæg Vindmøller ved Bogø Inddæmning og Store Vejlø Lokalitet 360-T11 Vindmøller ved Bogøinddæmningen og Store Vejlø Lolland kommune har modtaget en anmodning om at måtte opstille op til 6 vindmøller

Læs mere

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til

Idéoplæg. Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller ved Overgaard Dalbyover. fra til Idéoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Havndal vedr. nye vindmøller Dalbyover geodatastyrelsen, Miljøministeriet Udbyhøj Råby Gjerlev Gassum Øster Tørslev fra 16.11.2016 Asferg Spentrup Fårup Mellerup

Læs mere

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund

Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om vindmøller ved Knaplund Debatoplæg om Lokalplan nr. 358 og Tillæg nr. 73 til Kommuneplan 2013-2025 for Debatperiode: fra den 16. september til den 14. oktober 2016 Herning Kommune Billund

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX

Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Forslag til Kommuneplantillæg nr. XX Kommuneplanramme 6.T.0X Februar 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 33. Silkeborg Kommuneplan Tillæg 33 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 21. december 2015 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 33 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 21. december 2015

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen

Debatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune

Læs mere

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8

DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 DEBATOPLÆG Vindmøller ved Knuthenborg/Hunseby Lokalitet 360-T8 November 2010 Baggrund Lolland Kommune vedtog den 23. september 2010 Temakommuneplan for vindmøller. Temakommuneplanen vil blive en del af

Læs mere

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende

Projektbeskrivelse. Vindmøller vest for Birkende Projektbeskrivelse Vindmøller vest for Birkende Februar 2014 1 Projektansøger: Wind1 A/S Jesper Houe Projektleder Holgersgade 1 7900 Nykøbing Mors Mobil: 22 52 30 11 E-mail: jh@wind1.dk På vegne af lodsejeren

Læs mere

Titel: Kommuneplan 2013 Emne:

Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Titel: Kommuneplan 2013 Emne: Tekniske anlæg Sted: Pakhuset i Nykøbing Dato: 12. august 2013 Oplægsholder: Rasmus Kruse Andreasen Dok. 306-2013-179030 Tekniske anlæg kommuneplanforslagets kapitel 5.3 Vindmøller

Læs mere

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef

Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet. Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Mini- og husstandsmøller - Planlægning - Kommunale godkendelser - Støjkrav Kåre Albrechtsen Sekretariatschef Temadag - 27. nov. 2009 Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet Vindmøllesekretariatet

Læs mere

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup

Deltag i debatten om nye vindmøller vest for Thorup Til borgere, interesseorganisationer og andre med interesse i det udlagte vindmølleområde Dato: 27. oktober 2014 Kultur, Plan og Fritid Torvegade 15 9670 Løgstør Sagsnr.: 820-2014-26025 Dokumentnr.: 820-2014-218744

Læs mere

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi. (Vedvarende energi) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller

Ideoplæg til temaplan for større vindmøller Ideoplæg til temaplan for større vindmøller april 2012 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk Forord Med dette oplæg indkalder

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller på Hirtshals Havn. Forudgående offentlighed til den 29. juni Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller på Hirtshals Havn. Forudgående offentlighed til den 29. juni Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed til den 29. juni 2016 Debatoplæg Vindmøller på Hirtshals Havn Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Fire 150 meter høje vindmøller set fra indsejlingen til

Læs mere

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1

Odder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1 Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå

Læs mere

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2

VVM-anmeldelse for vindmøller vest for Stadil Ringkjøbing-Skjern Kommune - Side 2 23. januar 2013 Anmodning om igangsættelse af VVM-behandling for et nyt vindmølleområde i Ringkjøbing-Skjern Kommune indsendt af lodsejer Jørgen Thesbjerg Halkærvej 1, 6980 Tim VVM-anmeldelse for vindmøller

Læs mere

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune.

19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. Program 19:00 Velkomst og indledende oplæg v. ordstyrer borgmester Egon Fræhr, Vejen Kommune. 19:05 Vindmølleplanlægning i Vejen Kommune v. fagkoordinator Thomas Boldsen, Vejen kommune. 19:25 Indlæg omkring

Læs mere

Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder

Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder Maj 2009 Fakta om investering i vindkraft i industri- og erhvervsområder Indledning Ønsker en virksomhed at investere i en vindmølle er der en række forhold, der skal tages højde for. For at opstille en

Læs mere

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune

VINDMØLLER I VARDE KOMMUNE V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune I V/ Ivar Sande, Plan og Byggechef, Varde Kommune Varde Kommune sigter mod en CO2 neutral energiproduktion Vision Varde Byråd ønsker at medvirke til, at de nationale mål for udnyttelse af alternative energikilder

Læs mere

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse

Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Byer J.nr. ode-200-00026 Ref. xsizi Den 5. januar 2010 Forlængelse af klagefrist for udstedt kommuneplantillæg og VVMtilladelse Ved en fejl er det udstedte kommuneplantillæg for vindmøller ved Rens Hedegård

Læs mere

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo

Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Anmeldelse af Vindmøller på Odense havneterminal ved Munkebo Eksempel på visualisering af projektet set fra sydsydvest (EMD) Projektansøger Energi Fyn Holding A/S Att: Jette I. Kjær Sanderumvej 16 5250

Læs mere

Borgermøde den 6. oktober 2015 Vindmøller langs den Midtjyske motorvej Ikast Brande og Vejle kommuner. Oplæg fra borgermøde I idefase

Borgermøde den 6. oktober 2015 Vindmøller langs den Midtjyske motorvej Ikast Brande og Vejle kommuner. Oplæg fra borgermøde I idefase Borgermøde den 6. oktober 2015 Vindmøller langs den Midtjyske motorvej Ikast Brande og Vejle kommuner Borgermøde den 6. oktober 2015 Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ borgmester Carsten Kissmeyer, Ikast-Brande

Læs mere

Mini- og husstandsmøller i Danmark

Mini- og husstandsmøller i Danmark Mini- og husstandsmøller i Danmark Kommunernes planlægning, regler og godkendelser Indlæg ved Kristian Ditlev Frische Vindmøllesekretariatet - Miljøministeriet De tre central love: Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Vindmøller Blaksmark Nord

Vindmøller Blaksmark Nord Vindmøller Blaksmark Nord Præsentation Niels Mejlholm Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15 9382 Tylstrup Dansk Vindenergi ApS ejer og driver vindmøller i Danmark og har p.t. 39 vindmøller i drift. Vores

Læs mere

Vindmølleplan. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 2021

Vindmølleplan. Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 2021 Vindmølleplan Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009 2021 Titel: Vindmølleplan for Middelfart Kommune, Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-2021 Udarbejdet af: Middelfart Kommune, bistået af Statens Vindmøllesekretariat

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Plan og Teknik Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Plan og Teknik Mødedato: Torsdag den 5. februar 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 2, Årre Preben Friis-Hauge, Connie

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009

Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger. 30. september 2009 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger 30. september 2009 1 Erfaringer med VE-loven og de 4 ordninger De 4 ordninger overordnet Garantifonden Grøn Ordning Værditabsordningen Køberetsordningen 2 Fire

Læs mere

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune

Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00. Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune Temamøde for kommunalbestyrelsen 20. januar 2015 Kl. 12.30 15.00 Revision af vindmølleplan i Norddjurs Kommune 1 Dagsorden 1. Hvad er de overordnede statslige energipolitiske mål? 2. Hvad er vi som kommune

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller

Anmeldelse af vindmøller Anmeldelse af vindmøller Vindmølleområde T18 ved Fonvad i Herning Kommune Visualisering af 4 nye møller ved Fonvad set fra Odinsvej 21. oktober 2013 Ansøger og baggrund Erik Fiedler Jensen, Helstrupvej

Læs mere

DEBATOPLÆG. Debatoplæg Planlægning for Vindmøller

DEBATOPLÆG. Debatoplæg Planlægning for Vindmøller Debatoplæg Planlægning for Vindmøller Morsø Kommune 2016 Debat om vindmøller Med dette debatoplæg indbyder Morsø Kommune alle til at komme med ideer og forslag til den forestående vindmølleplanlægning.

Læs mere

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for:

N O T A T. Indhold i miljørapport scoping for: N O T A T Afdeling Planlægning Direkte telefon 99741392 E-post tine.reimer@rksk.dk Dato 15. august 2016 Sagsnummer 16-018874 Indhold i miljørapport scoping for: Tillæg nr. 62 til Kommuneplan 2013-2025,

Læs mere

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn

Velkommen. Borgermøde om. vindmøller på Hirtshals havn Velkommen Borgermøde om vindmøller på Hirtshals havn Aftenens program 19:00 Velkomst og præsentation, tekniskdirektør Andreas Duus, Hjørring Kommune 19:05 Oplæg om Hirtshals Havns ansøgning ved formand

Læs mere

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 7B. Til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan Område til vindmøller ved Videbæk Mose. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 7B Til Ringkøbing-plan 2009-2021 Område til vindmøller ved Videbæk Mose Kort- & Matrikelstyrelsen og Ringkøbing- Ringkøbing- 16. august 2011 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget

Læs mere

Vindmøller ved Hallendrup

Vindmøller ved Hallendrup Debatopl æg Vindmøller ved Hallendrup Indkaldelse af ideer og forslag Vindmølle Område for vindmøller fra 50-80 meter i total højde Område for Vindmøller fra 100 meter i total højde Voldum Vissing erg

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune

Tillæg nr. 12b. Til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune. For et område til vindmøller ved Troldhede. Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 12b Til Kommuneplan 2009-2021 For et område til vindmøller ved Troldhede Fremlagt i offentlig høring som Tillæg nr. 8b til Temaplan for vindmøller i Ringkøbing-Skjern Kommune (Kommuneplantillæg

Læs mere

DEBATOPLÆG VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE

DEBATOPLÆG VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE DEBATOPLÆG VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE HØRINGSPERIODE FRA 14. OKTOBER 2014 TIL 28. OKTOBER 2014 NATUR OG MILJØKLAGENÆVNETS AFGØRELSE Natur og Miljøklagenævnet ophævede ved afgørelse af

Læs mere

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune

Tillæg nr. 3A til Kommuneplan for Viborg Kommune Tillæg nr. 3A til Kommuneplan 2013-2025 for Viborg Kommune Retningslinjer og rammebestemmelser for et vindmølleområde ved Kirkebækvej sydøst for Romlund Rammeområde 04.VM.07_T3 Forslag Tillæggets område

Læs mere