Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland"

Transkript

1 Juni 2010 Mål og fokusområder i erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland 1. Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet og Kommunernes Landsforening har indgået en aftale om, at kommunerne overtager finansieringen og den overordnede styring af Væksthusene fra 1. januar Målet med overdragelsen er at udvikle et stærkt og sammenhængende erhvervsservicesystem. Det entydige ejerskab skaber mulighed for at trimme arbejdsdelingen mellem aktørerne og skabe endnu større synergi i indsatsen. Kommunerne kan nu betragte aktørerne som brikker i et samlet system, der både omfatter lokale ydelser og specialiserede ydelser på regionalt niveau. Dermed bliver det muligt at skabe en direkte sammenhæng mellem kommunernes erhvervspolitikker og den udførende erhvervsservice. Og dermed for at sætte brugernes behov i centrum. Konkret vil kommunernes styring og koordinering af erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland foregå gennem følgende aftaler. 1. En årlig resultatkontrakt mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland. 2. En samarbejdsaftale mellem den enkelte kommune, udbyderne af lokal erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. Aftalen fastlægger konkrete mål og indsatsområder i den lokale erhvervsservice samt mål og rammer for samarbejdet mellem den lokale erhvervsservice og Væksthuset. Resultatkontrakten mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland skal tage afsæt i en årlig, national aftale mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet om en række fælles, overordnede mål for de fem Væksthuse. Men der vil også være et stort spillerum for, at kommunerne i Region Midtjylland selv kan opstille mål og krav til Væksthusenes ydelser, kompetencer og samarbejde med de lokale erhvervsserviceenheder. Den fælles kommunale styring af hele erhvervsserviceindsatsen i Region Midtjylland betyder også, at de 19 kommuner sammen skal tage stilling til en række centrale spørgsmål om den fremtidige erhvervsservice: 1 Kommunerne kompenseres for opgaven over bloktilskuddet. For Region Midtjyllands vedkommende udgør beløbet ca. 20 mio. kr. årligt. Hidtil har staten haft til opgave at fastlægge Væksthusenes mål og succeskriterier samt at indgå resultatkontrakter med de enkelte Væksthuse, mens kommunerne har varetaget det bestyrelsesmæssige ansvar for de enkelte Væksthuse. 1

2 Hvad er de vigtigste erhvervsmæssige udfordringer for kommunerne i Region Midtjylland, og hvilke rolle skal erhvervsservicesystemet spille i at håndtere disse udfordringer? Hvad skal være kommunernes fælles mål på erhvervsserviceområdet, og hvilke indsatsområder skal prioriteres i erhvervsserviceindsatsen? Hvilke opgaver skal typisk ligge i Væksthuset? Hvilke opgaver skal typisk ligge i den lokale erhvervsservice? Hvilke erhvervsserviceopgaver kan eventuelt ligge hos andre aktører, fx lokale udviklingsparker eller tværkommunale samarbejder? Hvordan skal samarbejdet og arbejdsdelingen være mellem de forskellige aktører? Og hvordan sikres det, at brugerne (iværksætterne og virksomhederne) får let adgang til de rette ydelser, kompetencer og programmer i det samlede regionale erhvervsservicesystem. For at kunne besvare de to første spørgsmål har KKR Midtjylland bedt IRIS Group om at lave en analyse af de 19 midtjyske kommuners erhvervsservicepolitikker 2. Formålet har været at skabe et billede af, hvilke mål, indsatsområder og politiske prioriteringer som er fælles for kommunerne. Samtidig har ambitionen med analysen været at kortlægge de fokusområder i de lokale erhvervspolitikker, hvor kommunerne har ønsker om tværkommunalt samarbejde og initiativer/ydelser på regionalt niveau. Dette notat sammenfatter hovedresultaterne af analysen 3. Det er tanken, at analysens resultater skal indgå i en samlet drøftelse mellem kommunerne om løsningerne på de sidste fire spørgsmål. Analysen indeholder en række konkrete bud på, hvilke indsatsområder kommunerne har en fælles interesse i at samarbejde om i de kommende år med afsæt i de 19 kommuners erhvervsservicepolitikker. Herudover viser analysen bl.a.: At kommunernes nuværende målsætninger kan sammenfattes i fire fælles, overordnede mål for erhvervsservicesystemet. De vedrører 1) velstand, produktivitet og jobskabelse, 2) at fremstå som attraktivt erhvervsområde, 3) at blive foregangsregion inden for offentlig-privat innovation, 4) balanceret udvikling - understøtte vækst i udkantsområder samt vidensniveau i midt- og vestjyske virksomheder. At tre overordnede politikområder er gennemgående i de kommunale erhvervsservicepolitikker. Det drejer sig om 1) iværksætteri og vækstvirksomheder, 2) innovation og globalisering, 3) uddannelses og menneskelige ressourcer. 2 Det vil i praksis sige de dele af kommunernes erhvervspolitikker, der vedrører erhvervsservice. De lokale erhvervspolitikker fokuserer typisk også på generelle erhvervsmæssige rammebetingelser som infrastruktur og bosætning. 3 Den samlede analyse Erhvervsservice i Region Midtjylland Kortlægning af kommunale mål, fokusområder, ressourcer og ønsker til det regionale erhvervsservicesystem (juni 2010) kan downloades på Kommunekontaktrad/KKR-Midtjylland 2

3 At der inden for disse tre overordnede politikområder er i alt 13 konkrete indsatsområder, hvor kommunerne anser tværkommunale initiativer eller initiativer på regionalt niveau som en væsentlig forudsætning for at levere service til virksomhederne på et højt niveau. At der generelt er stor tilfredshed med Væksthus Midtjyllands ydelser og kompetencer samt Vækstforums erhvervsserviceprogrammer, herunder ikke mindst mulighederne for at yde tilskud til køb af privat rådgivning. Men at der er behov for nogle justeringer, der giver 1) større fleksibilitet i forhold til målgruppen for visse af programmerne, 2) bedre muligheder for at håndtere udfordringer i udkantsområder, der generelt har få vækstvirksomheder og en virksomhedskultur, der er vanskelig forenelig med konsulentunderstøttede udviklingsforløb. At der er et bredt udbud af forskellige typer af erhvervsserviceydelser i de midtjyske kommuner. Både i form af basale erhvervsserviceydelser til alle iværksættere og virksomheder. Og i form af fokuserede ydelser til erhverv eller virksomhedstyper, der er særligt vigtige for vækst og udvikling i de enkelte kommuner. At Region Midtjylland samlet set er den region, hvor kommunerne bruger flest midler på erhvervsfremme. Men samtidig viser analysen også, at der er store forskelle mellem kommunerne i Region Midtjylland med hensyn til, hvor mange årsværk og ressourcer der investeres i erhvervsservice og andre erhvervsfremmeaktiviteter. At der er perspektiver i at udvikle fælles standarder eller kvalitetskriterier for udbydere af erhvervsservice i regionen. Det kan sikre større gennemskuelighed for brugerne og fungere som et fælles værktøj til at udvikle og evaluere kvaliteten af erhvervsserviceindsatsen. Kort om analysen Analysen er gennemført i perioden marts-juni 2010 og har omfattet følgende aktiviteter: Gennemgang af kommunernes skriftlige erhvervspolitikker og handlingsplaner. Interview med erhvervspolitiske kontaktpersoner i de 19 midtjyske kommuner. Formålet var at afdække indhold og fokus i prioriterede aktiviteter, ønsker til det regionale erhvervsservicesystem samt eventuelle nye fokusområder i erhvervsserviceindsatsen, der ikke er beskrevet i de skriftlige erhvervspolitikker. En kortlægning af udbuddet af ydelser, antal brugere og årsværk/økonomi i den lokale erhvervsfremme baseret på en spørgeskemaundersøgelse om lokal erhvervsfremme gennemført af KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt KL i januar-februar En erhvervspolitisk konference den 2/6 i Silkeborg med deltagelse af ca. 60 politikere og embedsmænd, hvor analysen blev fremlagt, og hvor deltagerne drøftede fremtidige mål og fokusområder for erhvervsserviceindsatsen i regionen. 3

4 2. Kommunernes overordnede mål med erhvervsserviceindsatsen Som led i analysen har vi kortlagt de overordnede målsætninger i kommunernes erhvervsservicepolitikker. Og dermed hvad der motiverer kommunerne til at investere penge og ressourcer i erhvervsservice. Figur 1 på næste side sammenfatter resultaterne af kortlægningen. Figur 1. De 19 midtjyske kommunernes overordnede mål på erhvervsserviceområdet Note: Der er kun medtaget mål, der eksplicit fremgår af de kommunale erhvervspolitikker. Der er naturligvis flere kommuner end angivet i figuren, der har opstillet mål for velfærd og energi som led i udformningen af andre politikker. Figuren viser, at 12 ud af de 19 kommuner har formuleret mål om generelt at fremstå som en attraktiv erhvervskommune. Det signalerer et politisk mål om, at alle typer af iværksættere og virksomheder skal opleve det som attraktivt at drive virksomhed i området. Typiske indsatsområder er i den forbindelse let tilgængelig vejledning på det lokale erhvervskontor, attraktive erhvervsarealer samt en erhvervsvenlig og serviceorienteret forvaltning. Men også håndgribelige økonomiske mål er udbredte. Store bykommuner og vækstcentre har typisk opstillet mål om at øge produktivitet, velstand og jobmuligheder, mens fx udkantskommunerne har mere fokus på at fastholde virksomheder og at undgå stigende ledighed. Samtidig har en række kommuner specielt i det midt- og vestjyske område fokus på at omstille erhvervsstrukturen. For nogle kommuner indebærer dette et fokus på at understøtte iværksættere inden for nye (videnbaserede) erhvervsområder. Andre kommuner fokuserer på, at eksisterende virksomheder bliver mere videnintensive gennem innovation og rekruttering af højtuddannet arbejdskraft. Herudover har et mindretal af kommunerne formuleret overordnede mål om, at erhvervspolitikken skal bidrage til at realisere andre politiske mål. Fire kommuner har eksplicitte ambitioner om, at erhvervspo- 4

5 litikken skal bidrage til at realisere mål inden for energiområdet. Det hænger både sammen med de store samfundsmæssige udfordringer på energiområdet og det forhold, at en del kommuner står stærkt erhvervs- og kompetencemæssigt på energiområdet. Men også offentlig-privat samarbejde om velfærdsinnovation vinder frem. Ganske vist er det endnu kun to kommuner, der har opstillet som specifikt mål for erhvervspolitikken, at den skal bidrage til at udvikle en moderne velfærdskommune. Men som det fremgår af afsnit 4 optager offentlig-privat samarbejde om bl.a. velfærdsteknologi flere kommuner, når det handler om konkrete indsatsområder i forhold til at fremme innovation i kommunen. Indtrykket fra interviewene er da også, at der er tale om et nyt fokusområde, som er under kraftig vækst og udvikling bl.a. som følge af de udfordringer, der følger af den demografiske udvikling (flere ældre og faldende arbejdsudbud) og kommunernes stramme økonomi. Erkendelsen i mange kommuner er, at offentlig-privat samarbejde om at udvikle nye produkter, ydelser, arbejdskraftbesparende teknologier og administrative systemer er et centralt middel i indsatsen for at trimme, effektivisere og udvikle den kommunale service og administration. Tabel 1 giver et bud på, hvilke overordnede mål der fremover kan være styrende for den midtjyske erhvervsserviceindsats med afsæt i kommunernes nuværende erhvervspolitikker og visioner om fremtidens erhvervsservice. Tabel 1. Bud på fire overordnede mål for den midtjyske erhvervsserviceindsats 1. Øget velstand, produktivitet og flere jobmuligheder. Fokus på at styrke innovation og vidensniveau i eksisterende virksomheder. Understøtte nye vækstklynger (fx inden for energi). Skabe flere vækstvirksomheder. Etablere stærke vidensmiljøer (med afsæt i regionens videninstitutioner) og styrke den regionale udnyttelse heraf. 2. Attraktivt erhvervsområde Det skal være attraktivt at etablere sig i Region Midtjylland for iværksættere, virksomheder og arbejdskraft. Der skal være let adgang til information, vejledning og sparring på et højt niveau for virksomheder og iværksættere. 3. Foregangsregion inden for offentlig-privat innovation Midtjyske kommuner skal være foregangskommuner i at udvikle og effektivisere kommunale service- og forsyningsopgaver baseret på offentlig-privat innovation. 4. Balanceret udvikling Sikre vækst- og udviklingsmuligheder i udkantsområderne. Fremme uddannelsesniveau og teknologianvendelse i virksomhederne - specielt i det midtog vestjyske område, hvor uddannelsesniveauet i dag er lavt. Det skal understreges, at offentlig-privat innovation som mål endnu ikke har stor udbredelse i de kommunale erhvervspolitikker. Men da indtrykket fra analysen som nævnt er, at det er et område med stærkt stigende kommunalt fokus, har vi valgt at tage det med i tabellen. 5

6 3. Tre vækstkilder dominerer i de midtjyske erhvervspolitikker De fleste lokale erhvervsservicepolitikker i Region Midtjylland fokuserer på tre overordnede politikområder 1) iværksætteri og vækstvirksomheder, 2) innovation og globalisering og 3) uddannelse og menneskelige ressourcer. Der er således i kommunerne bred enighed om, hvad der er de centrale kilder til vækst og udvikling. Vi har kortlagt, hvilke delmål kommunerne har opstillet på disse tre politikområder og inddelt dem i nogle hovedkategorier. Figur 2 viser - for hvert område de to mest udbredte typer af delmål. Figur 2. Delmål inden for de tre vigtigste indsatsområder Iværksætteri Innovation og globalisering Menneskelige ressourcer Antal kommuner På iværksætterområdet har to ud af tre kommuner opstillet mål om, at erhvervsserviceindsatsen skal bidrage til at skabe flere vækstvirksomheder. 15 kommuner har som målsætning, at etableringsraten (antal nye virksomheder i forhold til den samlede bestand af virksomheder) skal være høj. Flere og mere innovative virksomheder er det delområde, hvor flest kommuner har opstillet mål i alt 18 af de 19 kommuner. I langt de fleste af disse kommuner er fokus på at løfte innovationsniveauet i eksisterende virksomheder. Men enkelte kommuner har også formuleret deres mål på en måde, hvor der skal arbejdes for at tiltrække videnbaserede og innovative virksomheder ude fra. Herudover ser flere kommuner etablering af nye, videnbaserede virksomheder som et vigtigt element i at skabe flere innovative virksomheder. Kun få kommuner (beliggende i den vestlige del af regionen) har specifikke mål for at fremme virksomhedernes anvendelse af ny teknologi (typisk IT). Når det gælder menneskelige ressourcer, har 11 kommuner opstillet mål om at øge antallet af højtuddannede i virksomhederne et mål der er særligt udbredt i midt- og vestjyske kommuner. 6

7 4. Kommunernes ønsker til erhvervsservicesystemet For hver af de tre vækstkilder har analysen kortlagt konkrete initiativer og indsatsområder i kommunerne. Samtidig har vi (gennem interview med forvaltningerne) afdækket, om kommunerne inden for hvert af disse indsatsområder; prioriterer at løfte opgaven lokalt (fordi lokale ydelser og kompetencer er tilstrækkelige) eller om kommunerne anser tværkommunale eller regionale initiativer (fx i regi af Væksthuset) som en væsentlig forudsætning for at levere ydelser på et højt niveau. I alt har vi identificeret 28 forskellige indsatsområder 4 i kommunerne under de tre vækstkilder. Inden for 13 af disse indsatsområder gav en overvægt af kommunerne (det vil sige blandt de kommuner, der prioriterer de pågældende indsatsområder) udtryk for, at lokale initiativer og ydelser ikke er tilstrækkelige. Iværksætteri Fire af de 13 indsatsområder, hvor kommunerne har ønsker til det erhvervsservicesystemet, ligger inden for iværksætteri. Tabel 2 giver en kort opsummering af, hvordan regionale og/eller tværkommunale initiativer kan understøtte kommunernes indsats på disse områder 5. Udover de fire indsatsområder i tabellen er der naturligvis fortsat fokus på at understøtte vækstiværksættere og vækstvirksomheder gennem den specialiserede erhvervsservice, der ydes af Væksthuset i tæt samspil med private rådgivere. Der er også udbredt opbakning til Vækstforums erhvervsserviceprogrammer, der administreres af Væksthuset, og som giver virksomhederne mulighed for tilskud til køb af privat rådgivning i forbindelse med vækst- og udviklingsforløb. Tilskuddene opfattes generelt som et afgørende incitament for mange virksomheder til at bruge det professionelle rådgivningssystem. 4 For et overblik over de 28 indsatsområder henvises til Erhvervsservice i Region Midtjylland Kortlægning af kommunale mål, fokusområder og ressourcer og ønsker til det regionale erhvervsservicesystem. 5 For en uddybning af ønskerne henvises til Erhvervsservice i Region Midtjylland Kortlægning af kommunale mål, fokusområder og ressourcer og ønsker til det regionale erhvervsservicesystem. 7

8 Tabel 2. Kommunale ønsker til erhvervsservicesystemet - iværksætteri Indsatsområde Antal kommuner hvor området har høj prioritet Ønsker til det regionale erhvervsservicesystem (kort opsummering) Netværk for iværksættere 16 Netværk for iværksættere er et centralt tilbud i kommunernes iværksætterindsats. Mange kommuner ønsker samarbejde med andre kommuner om netværk for perspektivrige iværksættere det kan være svært at finde ligestillede med ensartede udfordringer i den enkelte kommune. Udviklingsparker 12 Mange kommuner har etableret udviklingsparker for perspektivrige iværksættere og mindre virksomheder. Der er et ønske om et forum for erfaringsudveksling vedrørende konceptudvikling, drift, ydelser mv. Knopskydning fra eksisterende virksomheder Øge interesse for iværksætteri i folkeskolen 5 9 Knopskydning (også kaldet spin offs) fra eksisterende virksomheder er vigtigt for at skabe flere vækstiværksættere. Flere kommuner ønsker værktøjer og metoder til at motivere virksomheder til at understøtte knopskydning samt metoder til at identificere og motivere iværksætterspirer til at starte virksomhed. En række lokale erhvervskontorer er involveret i initiativer rettet mod fremme interessen for iværksætteri og naturvidenskab i folkeskolen. Der efterspørges en fælles regional kampagne samt fælles uddannelsestilbud til lærere, der skal undervise i iværksætteri. Innovation og globalisering Fremme af innovation er højt på dagsordenen i de midtjyske kommuner. Det er samtidig et politikområde, hvor kommunerne i høj grad er afhængige af at kunne trække på fælles programmer, ydelser og værktøjer. Således identificerede analysen i alt seks indsatsområder under innovation, hvor kommunerne lægger vægt på en fælles indsats på regionalt niveau. På nogle af disse områder har Vækstforum og regionen allerede iværksat velfungerende programmer. På andre områder er der brug for nye initiativer eller indsatser. Ønskerne til erhvervsservicesystemet er kort opsummeret i tabel 3. 8

9 Tabel 3. Kommunale ønsker til erhvervsservicesystemet innovation og globalisering Indsatsområde Antal kommuner hvor området har høj prioritet Ønsker til det regionale erhvervsservicesystem (kort opsummering) Vejledning/sparring om innovation Oplevelsesbaseret forretningsudvikling Vejledning/sparring om it-udvikling Innovationsnetværk og klyngeinitiativer Fælles indgang til videninstitutioner Offentlig-privat innovation (OPI) Nye metoder og værktøjer til at afdække innovationsmuligheder i eksisterende virksomheder fx i form af et 180 eftersyn. Programmer og/eller specialiseret vejledning, der kan hjælpe virksomheder med at tænke oplevelser ind i produkter, ydelser, kommunikation mv. Fortsat prioritering af den midt- og vestjyske itsatsning med henblik på at understøtte virksomheders anvendelse af it. Opleves som velfungerende initiativ i de involverede kommuner. Flere kommuner ønsker at satse på netværkssamarbejde mellem virksomheder om innovation og forretningsudvikling. Behov for at udbrede kendskabet til det regionale program KLYNGEmidt, der giver mulighed for støtte til sådanne initiativer. Ønske om fælles funktion der kan hjælpe med at identificere relevante videnmiljøer, når virksomheder har behov for vidensamarbejde. Behov for nye metoder og kompetencer til at skabe dialog mellem myndigheder/institutioner og virksomheder om fælles indsatsområder. Rådgivning af kommuner om, hvordan de systematisk kan arbejde med OPI og velfærdsinnovation. Flere kommuner efterspørger, at der etableres et særligt kompetencemiljø inden for innovation (fx i Væksthuset), der kan arbejde med at udvikle metoder, værktøjer og ydelser inden for de pågældende områder samt varetage den nødvendige kompetenceudvikling blandt aktørerne i erhvervsservicesystemet. Menneskelige ressourcer Også inden for menneskelige ressourcer lægger kommunerne vægt på fælles initiativer og programmer. Men på dette område er kommunernes behov i høj grad dækket af eksisterende Vækstforum programmer. Programmerne Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft og Markedsplads for højtuddannede opleves som værdifulde ikke mindst pga. deres vægt på det lokale opsøgende og koordinerende arbejde. 9

10 Tabel 4. Kommunale ønsker til erhvervsservicesystemet menneskelige ressourcer Indsatsområde Antal kommuner hvor området har høj prioritet Ønsker til det regionale erhvervsservicesystem (kort opsummering) Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Formidling af studiejobs og praktikpladser 9 9 Fortsat prioritering af programmet Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Videreførelse af Markedsplads for højtuddannede effektivt i forhold til at tilknytte studerende og højtuddannede til virksomheder med lavt uddannelsesniveau. Motivere virksomheder til ansættelse af højtuddannede 9 Ditto Generelle ønsker til erhvervsservicesystemet Herudover har kommunerne i analysen givet udtryk for en række generelle eller tværgående ønsker til det regionale erhvervsservicesystem. Disse ønsker omhandler bl.a. kriterierne for, hvornår iværksættere og virksomheder kan deltage i regionale programmer samt erhvervsservicesystemets evne til at håndtere udfordringer i udkantsområderne. Tabel 5 opsummerer de mest udbredte ønsker. Tabel 5. Kommunernes generelle ønsker til erhvervsservicesystemet Indsatsområde Større fleksibilitet i målgrupper for regionale programmer Håndtering af udfordringer i udkantskommuner Fælles kompetenceudvikling og certificering Ønsker til erhvervsservicesystemet (kort opsummering) For at få adgang til en række af de regionale og nationale programmer skal iværksættere og virksomhederne opfylde specifikke vækstkriterier. Disse kriterier opleves i flere kommuner som for restriktive - bl.a. fordi de er udviklet under højkonjunkturen. Men også i forhold til fx servicevirksomheder, der ofte opererer i netværk, og hvor væksten derfor ofte genereres i andre virksomheder. Udkantskommuner har beskeden nytte af de regionale programmer. Dels fordi de har færre virksomheder med vækstambitioner og vækstmuligheder. Dels pga. en anderledes virksomhedskultur, som i mange tilfælde er svært forenelig med konsulentunderstøttede vækstforløb. 1) Fælles uddannelses- og certificeringsordninger for erhvervsservicemedarbejdere, fx inden for etableringsvejledning. 2) Udvikling af egentlige uddannelser i erhvervspolitik til medarbejdere i forvaltningerne og til nye medarbejdere i de lokale erhvervskontorer. 10

11 5. Erhvervsfremmepyramiden De aktiviteter og ydelser, der udbydes i det nye, enstrengede erhvervsservicesystem, kan inddeles i fire hovedgrupper. 1. Basal erhvervsservice til iværksættere og virksomheder. Det er generelle ydelser, der står til rådighed for alle brancher, og hvis grundlæggende indhold kun varierer lidt fra kommune til kommune. Den basale erhvervsservice er erhvervsfremmesystemets fundament. Den hjælper iværksættere godt i gang (fx via etableringsvejledning, hjælp til forretningsplanen og hjælp til at etablere netværk til andre iværksættere). Og den giver eksisterende virksomheder en let indgang til myndigheder og til sparring, rådgivning, inspiration og samarbejdspartnere. Den basale erhvervsservice udbydes i dag enten af et lokalt erhvervsråd eller af en enhed på kommunen (dog med undtagelse af Århus Kommune, der har valgt Væksthuset som operatør). 2. Fokuseret erhvervsservice. Målgruppen er for fokuseret erhvervsservice er iværksættere, virksomheder eller erhverv, som spiller en særlig rolle for den lokale erhvervsudvikling. Målet er således at løse specifikke udfordringer eller at realisere særlige potentialer, som fx er identificeret i den lokale erhvervsstrategi. Eksempler på målgrupper er innovative iværksættere, nye væksterhverv og industrivirksomheder, der har brug for hjælp til strategiudvikling, generationsskifte, rekruttering af højtuddannede mv. Forløbene er typisk længere end i den basale erhvervsservice og kan fx vedrøre individuel sparring, ERFA-grupper, hjælp til at finde samarbejdspartnere, udarbejdelse af handlingsplaner mv. Udbydes i dag typisk af lokale erhvervsråd, men kommunerne kan også vælge Væksthuset eller andre aktører som operatører (se næste side). 3. Erhvervsudvikling 6. Lokale erhvervsudviklingsprojekter handler - lige som den fokuserede erhvervsservice om at tackle særlige lokale udfordringer og behov. Indsatsen består af større projekter og udviklingsaktiviteter som fx samarbejdsprojekter om innovation, lederudviklingsprogrammer, nye uddannelser og tiltrækning og servicering af udenlandsk arbejdskraft. I dag ligger projektledelsen af lokale erhvervsudviklingsaktiviteter i nogle kommuner i et erhvervsråd, mens den i andre kommuner primært ligger i forvaltningen. Men også på dette område kan kommunerne fremover vælge mellem flere operatører (se næste side). 4. Specialiseret erhvervsservice. Den specialiserede erhvervsservice omfatter en række ydelser, kompetencer og programmer, der er skræddersyede til iværksættere og virksomheder med særlige vækstudfordringer. Typiske fokusområder er internationalisering, finansiering, vækststrategier, intellektuelle ejendomsrettigheder og teknologi. Specialiseret erhvervsservice udbydes af Væksthuset i samspil med private rådgivere. Hertil kommer, at innovationsmiljøerne Østjysk Innovation og Innovation MidtVest yder rådgivning og finansiering til videntunge iværksættervirksomheder. 6 Med erhvervsudvikling mener vi i denne sammenhæng udviklingsaktiviteter med virksomhedsdeltagelse og ikke den lokale indsats for at styrke de generelle rammebetingelser, herunder infrastruktur og bosætningsinitiativer. Endvidere fokuserer vi i analysen på de erhvervsudviklingsaktiviteter, der igangsættes med afsæt i lokale erhvervspolitikker. 11

12 De forskellige indsatsområder kan sammenstilles i en pyramide, jf. figur 3. Pyramideformen illustrerer, at den basale erhvervsservice er et generelt tilbud til alle iværksættere og virksomheder, mens målgruppen er smallest i den øverste del af pyramiden. Figur 3. Erhvervsfremmepyramiden Kilde: IRIS Group Til højre i pyramiden er listet de mulige operatører. En væsentlig pointe er her, at der findes flere potentielle operatører på hvert niveau. Det gælder ikke mindst den fokuserede erhvervsservice og den lokale erhvervsudvikling, der både kan udbydes af lokale, tværkommunale og regionale aktører. Hvem kommunerne skal vælge som operatører afhænger bl.a. af de kompetencekrav, der er knyttet til at udbyde de forskellige ydelser. Men det handler også om, hvorvidt indsatsen vedrører unikke lokale behov eller behov, der går på tværs af de midtjyske kommuner. Hvor der er overlap i kommunernes mål, fokus og indsats (som det er tilfældet under mange af de prioriterede indsatsområder i afsnit 4), kan det være relevant at bruge Væksthuset eller en anden regional aktør (fx en uddannelsesinstitution) som fælles operatør. Det kan også være en mulighed, at flere kommuner går sammen om et fælles initiativ. Fx samarbejder 7-Kommunesamarbejdet i dag om flere initiativer i denne kategori (her løftes initiativerne af de lokale erhvervskontorer i fællesskab). Figuren illustrerer også vigtigheden af, at de midtjyske kommuner og Kommunekontaktrådet forholder sig til Væksthusets kompetencer - og til indhold og fokus i de regionale programmer, der i dag udbydes gennem Væksthuset. Væksthuset skal fortsat besidde og udbygge en række nøglekompetencer, der relaterer sig til generelle udfordringer hos vækstvirksomheder. Men den specialiserede erhvervsservice skal også forholde sig til særlige midtjyske udfordringer og vækstmuligheder. 12

13 Tabel 6 giver et overblik over udbuddet af de mest udbredte former for lokale erhvervsfremmeaktiviteter i Region Midtjylland for iværksættere. Tabel 6. Udbud af lokal erhvervsfremme til iværksættere i Region Midtjylland (2009) Hovedgruppe Indsatsområde Andel kommuner, hvor ydelsen udbydes Samlet antal deltagere/vejledninger i 2009 Basal erhvervsservice Individuel vejledning om etablering og opstart 100 % 1984 er- Fokuseret hvervsservice Iværksætterkurser 84 % 342 Iværksætternetværk 95 % 475 Mentorordninger 63 % 84 Udviklingsprogrammer for særlige målgrupper (fx kreative iværksættere) 47 % 342 Lokal erhvervsudvikling Fremme af iværksætteri på uddannelsesinstitutioner 84 % --- Udviklingsparker 53 % --- Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført i et samarbejde mellem KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk ErhvervsFremme. Figuren viser, at langt de fleste kommuner udbyder de grundlæggende ydelser inden for basal erhvervsservice til iværksættere. Men også fokuserede erhvervsserviceydelser og lokale erhvervsudviklingsaktiviteter er udbredte blandt de midtjyske kommuner. Samlet blev der gennemført basale og 426 fokuserede erhvervsserviceforløb for iværksættere i regionen i På tilsvarende vis gennemgår tabel 7 udbuddet af de mest udbredte typer af ydelser for eksisterende virksomheder. 13

14 Tabel 7. Udbud af lokal erhvervsfremme til virksomheder i Region Midtjylland (2009) Hovedgruppe Indsatsområde Andel kommuner, hvor ydelsen udbydes Samlet antal deltagere/vejledninger i 2009 erhvervsser- Basal vice Individuel vejledning, kontaktformidling mv. 100 % 2318 Arrangementer og temamøder 95 % 2741 Fokuseret erhvervsservice Fokuseret vejledning eller sparring inden for bl.a. strategi, innovation, design, it, mv. 68 % 507 ERFA-grupper 84 % 112 Ejerskifte og generationsskifte 79 % 105 Professionelle bestyrelser mv 63 % 60 Formidling af højtuddannet arbejdskraft 95 % --- Lokal erhvervsudvikling Klyngeudviklingsprojekter 95 % --- Innovations- og udviklingsprojekter 89 % --- Modtagelse og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft 100 % --- Kilde: Spørgeskemaundersøgelse gennemført i et samarbejde mellem KL, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Dansk ErhvervsFremme. Note: Den første kategori under fokuseret erhvervsservice omfatter en række forskellige typer af initiativer og indsatser. Det er ikke muligt at opgøre, hvor mange kommuner der udbyder specifikke ydelser inden for fx innovation, design, strategi mv., da disse indsatsområder er slået sammen i det benyttede spørgeskema. Tabellen viser, at alle former for erhvervsfremme er udbredte i de midtjyske kommuner. I alt var der godt deltagere i den basale erhvervsservice, og antallet af forløb under den fokuserede erhvervsservice udgjorde næsten 800. Den store andel aktive kommuner under lokal erhvervsudvikling hænger i høj grad sammen med, at de midtjyske erhvervsfremmeprogrammer (under Vækstforum) dækker de pågældende områder. 6. Ressourcer og økonomi De samlede ressourcer i den lokale erhvervsfremmeindsats (forvaltninger, erhvervsråd og andre lokale operatører) og i Væksthus Midtjylland udgjorde i 2009 i alt afsat 224 årsværk. Det samlede budget løber op i lidt mere end 250 mio. kr., når budgetterne i de 19 kommuner (incl. eksterne operatører) og i Væksthuset lægges sammen 7. Tabel 5 viser årsværkenes og midlernes fordeling på hovedområder. 7 Med erhvervsfremme menes her erhvervsservice og virksomhedsrettede erhvervsudviklingsaktiviteter (fx udviklingsparker, innovationsprojekter og erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter). Aktiviteter inden for infrastruktur og bosætning er ikke omfattet. Turismefremmeindsatsen er heller ikke medregnet. 14

15 Tabel 8. Oversigt over ressourcer i kommunernes og Væksthuset erhvervsfremmeindsats Indsatsområde Budget 2010 (mio. kr.) Årsværk 2009 Politik, strategiudvikling og analyser i forvaltningerne Lokal erhvervsservice for iværksættere og virksomheder 11,5 30,5 33,0 61,5 Lokale erhvervsudviklingsaktiviteter 38,1 81,9 Kommunikation og markedsføring af lokal erhvervsfremme Andre udgifter i den lokale erhvervsfremme 7, , Kommuner i alt 125,4 173,9 Drift af Væksthuset 31,6 50,0 Nationale og regionale programmer under Væksthuset 98,6 --- I alt 255,6 223,9 Note: Opgørelsen er delvist baseret på skøn foretaget i de enkelte kommuner og i Væksthuset. Der er store forskelle mellem kommunerne i de ressourcer, der afsættes til erhvervsfremme. Figur 4 giver en oversigt over, hvor mange årsværk de enkelte kommuner i 2009 brugte på henholdsvis forvaltningsopgaver, erhvervsservice og erhvervsudvikling. Figur 4. Samlet årsværksforbrug (2009) inden for erhvervsområdet i de 19 kommuner (forvaltning + evt. ekstern operatør) 15

16 Konsekvensen af de lokale forskelle er, at der inden for Region Midtjylland er store forskelle i, hvor mange iværksættere og virksomheder der får glæde af den lokale erhvervsservice og af det midtjyske erhvervsservicesystem generelt. Analysen viser fx, at antallet af iværksætterforløb i fire af de midtjyske kommuner udgør mindre end 20 % af samtlige iværksættere i de pågældende kommuner. I de seks kommuner, der anvender flest ressourcer på erhvervsfremme pr. indbygger, er dette tal over 60 %. Samlet set er Region Midtjylland den region i landet, hvor kommunerne anvender flest midler til erhvervsfremmeaktiviteter pr. indbygger. Samlet anvender regionen 103 kr. pr. indbygger, hvilket er ca. 30 kr. mere end landsgennemsnittet. Se figur 5. Figur 5. Kommunale udgifter pr. indbygger til erhvervsfremmende aktiviteter Figuren undervurderer dog forskellen mellem Region Midtjylland og resten af landet, når det gælder ressourcer til erhvervsfremme. Således adskiller Vækstforum Midtjylland sig fra de øvrige regionale vækstfora (med undtagelse af Vækstforum Nordjylland) ved at have stor fokus på at bruge erhvervsservicesystemet som operatør på regionale initiativer. I 2010 udgør den regionale finansiering af erhvervsserviceprogrammer 125 mio. kr. i Region Midtjylland svarende til ca. 100 kr. indbygger. 7. Afslutning Region Midtjylland har et godt udgangspunkt et for at skabe et stærkt og sammenhængende erhvervsservicesystem på et højt internationalt niveau. De samlede investeringer i systemet er trods kommunale forskelle de højeste i landet (både absolut og målt pr. indbygger). Kommunerne har aktive erhvervspolitikker med fokus på lokale udfordringer og muligheder. Og der er bred enighed om, hvad der er de centrale temaer og udfordringer for regionens samlede erhvervsservicesystem. Opgaven for de midtjyske kommuner består nu i at; 16

17 Sikre et højt niveau i den lokale erhvervsservice i alle kommuner med henblik på, at alle iværksættere og virksomheder har let adgang til 1) basal erhvervsservice af høj kvalitet og 2) regionale ydelser og programmer. Konkretisere de afdækkede ønsker og behov inden for iværksætteri og innovation (afsnit 4) og tage stilling til, hvordan behovene bedst kan imødekommes. Det kan være gennem tværkommunale samarbejder om fokuseret erhvervsservice, nye regionale programmer eller opbygning af nye ydelser og kompetencer i Væksthus Midtjylland. Eller en kombination heraf. At opstille fælles mål for erhvervsserviceindsatsen (både overordnede mål jf. afsnit 3 - og specifikke delmål inden for de tre vækstkilder) og drøfte, hvordan de forskellige typer af aktører skal bidrage til at realisere de opstillede mål (dimensionering og placering af den operative erhvervsserviceindsats). I forlængelse heraf indgå aftaler og resultatkontrakter med operatørerne (jf. afsnit 1), der præciserer effektmål, målgrupper, aktiviteter (herunder mål for antal vejledninger, henvisninger mv.) samt mål for fælles kompetenceudvikling, markedsføring/opsøgende arbejde og kommunernes brug af Vækstforums programmer. Som grundlag for at skabe et stærkt og sammenhængende erhvervsservicesystem kan kommunerne endvidere overveje at udvikle nogle fælles standarder eller kvalitetskriterier for udbydere af erhvervsservice i regionen. Det kan være med til at sikre større gennemskuelighed for brugerne og fungere som et fælles værktøj til at udvikle og evaluere kvaliteten af erhvervsserviceindsatsen. Fælles standarder kunne bl.a. vedrøre: Anvendelse af fælles telefonnummer og fælles website Regionale ydelsers og programmers markedsføring og synlighed lokalt Sagsbehandlingstider når virksomheder og iværksættere henvender sig med ønsker om information, møder, etc. Deltagelse i fælles kompetenceudvikling - eventuelt som led i en fælles certificeringsordning for etableringsvejledning mv. Brug af fælles databaser, CRM-system og værktøjer (herunder Væksthjulet der i dag bruges til at screene potentielle vækstvirksomheder) Kritisk masse og kompetencer. Fælles minimumsstandarder for hvad det kræver bemandingsmæssigt samt kompetencemæssigt at udbyde erhvervsservice på højt niveau. 17

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Fremtidens lokale erhvervspolitik

Fremtidens lokale erhvervspolitik Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice mod visionære kommunale erhvervsstrategier og sammenhængende erhvervsservice [F Udarbejdet af IRIS Group for Kommunernes Landsforening og Erhvervs-

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018

Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 Resultatkontrakt BASAL LOKAL ERHVERVSSERVICE 01.01 2015 31.12 2018 1 BESKRIVELSE AF OPGAVEN Opgaven omfatter følgende aktivitetstyper: 1. Vejledning og problemafklaring af iværksættere og virksomheder

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017

Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Kontrakt om udførelse af erhvervsservice i henhold til lov om erhvervsfremme 12 og 13 perioden 2014-2017 Mellem FAXE KOMMUNE Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for Udvikling: 5798007698386 Telefon:

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE 2015 MELLEM BUSINESS FREDERICIA OG FREDERICIA KOMMUNE Januar 2015 1. Aftalens parter Aftalens parter er Fredericia Kommune og Business Fredericia. 2. Formål Formålet med samarbejdsaftalen

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme

Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Notat Mindre, men mere effektiv offentlig sektor Erhvervsfremme Indledning Dette notat sætter fokus på optimering af det danske erhvervsfremmesystem. Erhvervsfremmesystemet har til formål at understøtte

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri

Program for. Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri Program for Produktionsvirksomheder i Midtjylland - investering i fremtidens industri 20. August 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund/rationale... 3 2. Formål og Mål... 6 3. Det

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Notat om organisering af erhvervsopgaven i Norddjurs Kommune fra 2010

Notat om organisering af erhvervsopgaven i Norddjurs Kommune fra 2010 Dato: 21. december 2009 Reference: Helen Rosager Direkte telefon: 89 59 40 71 E-mail: heler@norddjurs.dk Journalnr.: 08/24192 Notat om organisering af erhvervsopgaven i Norddjurs Kommune fra 2010 1. januar

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2013. Resultatkontrakt. Vedrørende. CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 2008-30. november 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-17-08 Kontraktens parter

Læs mere

Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014

Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014 Delrapport 1: Kommunernes erhvervsfremmeindsats 29. april 2014 1. Kommunernes betydning for vækst Kommunerne har væsentlig betydning for virksomhedernes vækstvilkår og dermed for vækst og erhvervsudvikling

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport

Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark. Hovedrapport Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark Hovedrapport Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Hvad er regional erhvervsfremme?... 14 2.1. Hvad kendetegner

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Samarbejdsaftale 2013

Samarbejdsaftale 2013 Samarbejdsaftale 2013 - om udførelse af erhvervsservice og erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til Lov om erhvervsfremme 12 og 13 Mellem Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 Haslev EAN-nr. Center for

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde

Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 1 of 12 Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune 2015-16 Erhvervsudvikling gennem dialog og samarbejde 2 of 12 Syddjurs Kommunes politik på erhvervsområdet Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt

BILAG TIL. UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt BILAG TIL UDBUD AF EKSTERN EVALUERING VEDR. KOMPETENCEFORSYNINGmidt NOVEMBER 2014 Indhold INDLEDNING... 3 PROJEKTBESKRIVELSE AF KOMPETENCEFORSYNINGmidt... 3 Udfordringer... 3 Baggrund... 4 Grundlag...

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Væksthus Midtjylland. Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling

Væksthus Midtjylland. Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling Væksthus Midtjylland Evaluering af midtjyske programmer for iværksætteri og virksomhedsudvikling September 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning... 5 1.1. Indledning... 5 1.2. De

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1

KKR Syddanmark-møde 8. september 2014. Væksthus Syddanmark 1 KKR Syddanmark-møde 8. september 2014 Væksthus Syddanmark 1 Væksthus Syddanmark KKR aftale 2015 Agenda: 1. Kort status på Væksthus 2.0 2. Kort status på nuværende KKR kontrakt 2014 3. Indsatser ny KKR

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter

Resultatkontrakt. Vedrørende. Det virtuelle studentervæksthus. 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08. Kontraktens parter Resultatkontrakt Vedrørende 1. januar 2008 28. februar 2010 Journalnummer: 1-33-76-21-3-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

Opfølgning 1. marts 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11

Opfølgning 1. marts 2014. Resultatkontrakt. Vedrørende CleanTEKmidt. 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Opfølgning 1. marts 2014 Resultatkontrakt Vedrørende CleanTEKmidt 1. august 2011 31. december 2014 Journalnummer: 1-33-76-21-2-11 Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800

Læs mere

Erhvervsstrategi 2015-2018

Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Erhvervsstrategi 2015-2018 Fredensborg Kommune er en klassisk pendlerkommune, hvor folk bosætter sig for på en gang at nyde naturen og samtidig have kort afstand til arbejdspladsen

Læs mere

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014

SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER. 23. april 2014 SKAB VÆKST OG EKSPORTPARATHED VED BRUG AF STANDARDER 23. april 2014 PROGRAM Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder

Læs mere

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet:

Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: N OTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag 1: Greater CoPENHAGEN Opfølgning på IRIS Groups kortlægning af erhvervsfremmesystemet: Sekretariatet for Greater CoPENHAGEN er i øjeblikket i gang med at følge op på kortlægningen

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema

Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema Midtvejsseminar for KANUKOKA-delegerede den 2.-3. juni 2015 Forelæggelse af tema KANUKOKA s fremtidige struktur Forslag til ændret struktur I forbindelse med arbejdet omkring en ny struktur og strategi

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014

KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 KLAR TIL EKSPORT 30. APRIL 2014 PROGRAM Frau Karin Tischer Hvad må vi bruge ressourcer/midler til o o o Afholdelse af temadage og informationsmøder Kortlægge aktuelle behov og muligheder samt udarbejdelse

Læs mere

BEDRE Business. for dig og din virksomhed

BEDRE Business. for dig og din virksomhed BEDRE Business for dig og din virksomhed Vidste du? at der er ca. 10.000 virksomheder i Aalborg Kommune. at der hvert år etableres ca. 1.000 nye virksomheder. at BusinessAalborg rådgiver ca. 800 iværksættere

Læs mere

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne

Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Vækstforløbet for Vækstfabrikkerne Proces- og konceptmap 1-2 uger 1-2 uger 1 ½ -3 år Vækstforløbet Indflytning Udflytning Om Vækstforløbet Det er obligatorisk at indgå i et Vækstforløb, men forløbet tilpasses

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse 1 Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse Etnisk Erhvervsfremme: Baggrund for initiativet I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund - fremgår

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand

Eksportrådet & Væksthus Nordjylland. Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Eksportrådet & Væksthus Nordjylland Eksport til Norden og Baltikum Tirsdag d. 3. sept. 2013 Hotel Vilsund Strand Hvem er jeg? Navn: Alder: Privat: Lars Juhl Hansen 44 år Far til 2 børn på 13 hhv. 17 år

Læs mere

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd

Resultatkontrakt version II. mellem. Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd Resultatkontrakt version II mellem Tønder Kommune & Tønder Erhvervsråd 2015 (oplæg udarbejdet november 2014 af Henrik Frandsen, Henning Nielsen og Mikkel Johansen) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling

Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling Bilag d) Afrapportering fra underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen vedrørende regional udvikling Oktober 2012 Evaluering af kommunalreformen 1 Evaluering af kommunalreformen på området for

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020

3000 nye job. Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 3000 nye job Silkeborg Kommunes Erhvervspolitik 2010-2014 - 2020 Indholdsfortegnelse Vi vil skabe 3000 nye job... 4 7+2 bud på vækst... 6 Proces & baggrund... 28 Gode idéer til handlinger... 35 2 En politik

Læs mere

Som indstillet, med bemærkning om, at Vækstforum ønsker at følge projektet halvårligt.

Som indstillet, med bemærkning om, at Vækstforum ønsker at følge projektet halvårligt. 9 1-01-76-8-07 4. Iværksætterprogram for vækstiværksættere - Handlingsplanens pkt. 6.4 Resumé Der igangsættes et iværksætterprogram målrettet især de ambitiøse og vækstpotentielle iværksættere med det

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere