VEJLEDNING TIL INDBERETNING ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTATISTIK 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING TIL INDBERETNING ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTATISTIK 2004"

Transkript

1 Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf Fax Vejledning Forsknings- og innovationsstatistik 2004 ERHVERVSLIVET VEJLEDNING TIL INDBERETNING ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSSTATISTIK 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELLE OPLYSNINGER BAGGRUND OG FORMÅL... 2 SVARFRIST... 2 ELEKTRONISK INDBERETNING VIA VIRK.DK... 2 INDBERETNING VIA ELEKTRONISK POST... 3 INDBERETNING FOR SPECIFIKKE SELSKABSSTRUKTURER INDBERETNING FOR KONCERNER... 3 INDBERETNING FOR MULTINATIONALE SELSKABER... 3 REGISTRERING AF KONSULENTER... 4 GENERELT OM VIRKSOMHEDEN... 4 FORSKNING OG UDVIKLING... 5 A. FORSKNING OG UDVIKLING I VIRKSOMHEDEN I B. FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPERSONALE... 6 C. UDGIFTER TIL EGEN FORSKNING OG UDVIKLING I DANMARK I D. UDGIFTER TIL INDKØBT FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE I INNOVATION... 8 E. PRODUKTINNOVATION (INNOVATION AF VARER OG TJENESTEYDELSER)... 9 F. PROCESINNOVATION G. IGANGVÆRENDE ELLER AFBRUDTE INNOVATIONSAKTIVITETER H. INNOVATIONSAKTIVITETER OG -UDGIFTER I. INFORMATIONSKILDER OG SAMARBEJDE OM INNOVATION J. EFFEKTER AF INNOVATIONER I PERIODEN K. HINDRINGER FOR INNOVATIONSAKTIVITETERNE L. METODER TIL BESKYTTELSE AF INNOVATIONER (INTELLEKTUEL EJENDOMSRET) M. ORGANISATORISKE OG MARKEDSFØRINGSMÆSSIGE INNOVATIONER

2 GENERELLE OPLYSNINGER BAGGRUND OG FORMÅL Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) udarbejder de officielle danske statistikker over forskning og innovation på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i henhold til gældende lovgivning. Formålet med disse statistikker er: at give en samlet opgørelse over dansk erhvervslivs udgifter og arbejdsindsats til forskning og innovation samt beskrive vilkårene for innovation. at resultaterne fra statistikken kan anvendes til diskussion og udformning af dansk og international forsknings- og erhvervspolitik. Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Elektronikindustrien, Ingeniørforeningen og GTS anbefaler sine medlemsvirksomheder at indberette til statistikken. Forskning og innovation anses for at være en vigtig forudsætning for, at erhvervslivets konkurrenceevne stadig forbedres. Forsknings- og innovationsstatistikkerne bruges i denne sammenhæng både af en lang række erhvervsorganisationer samt af offentlige myndigheder til at følge udviklingen. Efterspørgslen på statistikkerne er stor og behovet er vokset kraftigt de seneste år med det politiske fokus på at støtte vidensamfundet (Barcelona-erklæringen). Statistikkerne indgår som baggrundsmateriale i regeringens udspil om videnstrategi og strategi for samspil mellem erhvervsliv og videninstitutioner. Internationalt indgår tallene i sammenligninger af landenes præstationer på området, og de følges op af konkrete anbefalinger til de enkelte landes regeringer. Forskere, nationalt som internationalt, anvender statistikkerne til analyser af effekten af forskning og innovation på virksomhedernes produktivitet og overlevelse samt samfundet som helhed (vækst). Statistikkerne over erhvervslivets forskning og innovation er blevet udarbejdet siden Forskningsstatistikkerne tilbage til 1997 kan rekvireres hos Dansk Center for Forskningsanalyses hjemmeside: Indsamlingen af oplysninger om erhvervslivets forskning og innovation gennemføres i Danmark efter retningslinier udarbejdet af OECD og i henhold til den fælleseuropæiske lovgivning (EU-forordning 753/2004 og 1450/2004). Dermed er den internationale sammenlignelighed sikret bedst muligt. Indberetningsskemaet sendes ud til ca virksomheder. Virksomhederne er primært udvalgt fra virksomhedsregistret NewBiz på baggrund af oplysninger om størrelse og branche, samt på baggrund af tidligere oplysninger om forskning og innovation. SVARFRIST Se indberetningsskemaet side 2. Alle virksomheder opfordres til at bidrage til statistikkens kvalitet og pålidelighed ved at returnere indberetningsskemaet. Det er vigtigt med svar, også fra de virksomheder, der ikke udfører forskning eller ikke har innovationsaktiviteter. ELEKTRONISK INDBERETNING VIA VIRK.DK Det var sidste år muligt at indberette elektronisk via det offentliges fælles virksomhedsportal Virk.dk. Denne mulighed foreligger desværre ikke for denne indberetning, men det er hensigten, at der fra næste år vil være mulighed for elektronisk indberetning. 2

3 INDBERETNING VIA ELEKTRONISK POST Indberetningsskemaet kan downloades fra centerets hjemmeside (www.forskningsanalyse.dk). Hvis De ønsker at sende indberetningen elektronisk, kan det udfyldte skema mailes til adressen: Vigtigt: Husk at anføre virksomhedens navn og referencenummer på skemaets første side. Det er vigtigt, at De ikke ændrer i filernes layout. Alle oplysninger behandles fortroligt og offentliggøres kun i opsummerede tabeller eller figurer. INDBERETNING FOR SPECIFIKKE SELSKABSSTRUKTURER INDBERETNING FOR KONCERNER Som hovedregel skal indberetningen dække over de forsknings- og innovationsaktiviteter, der udføres i den juridiske enhed anført på skemaets forside. Hvis det ikke er muligt at dele en koncerns forsknings- og innovationsaktiviteter ud på de enkelte juridiske enheder i koncernen, kan koncernen indberette hele den danske del af koncernens forsknings- og innovationsaktiviteter i ét indberetningsskema. Hvis indberetningen dækker alle koncernens forsknings- og innovationsaktiviteter, bedes De angive det under spørgsmål 1 på side 3 i skemaet og samme sted angive, hvilke juridiske enheder der er omfattet af indberetningen. Virksomheder, der tidligere har indberettet på koncernniveau, henvises til medsendte liste, hvoraf det fremgår, hvilke juridiske enheder der var omfattet af indberetningen for Hvis koncernens forsknings- og innovationsaktiviteter foregår uden for moderselskabet i en juridisk enhed med færre end 250 ansatte, bedes De ligeledes informere CFA om dette. Virksomheder med under 250 ansatte bliver udtrukket i en stikprøve, og hvis netop denne virksomhed ikke er med i undersøgelsen, bliver koncernens forskning og innovation ikke registreret. INDBERETNING FOR MULTINATIONALE SELSKABER Forsknings- og innovationsaktiviteter i multinationale koncerner organiseres, ledes og finansieres som regel på koncernniveau. I så tilfælde er det vigtigt at afgrænse forskning og innovation mellem Danmark og udlandet: Eksempel A: Et dansk moderselskab har en filial i Sverige. Her udfører svenske medarbejdere en del af virksomhedens forsknings- og innovationsarbejde og resultaterne anvendes senere i moderselskabet i Danmark. Det svenske personale, der er beskæftiget med disse projekter, skal registreres i den svenske forskningsstatistik. Det samme gælder udgifter til løn, investeringer mv., der anvendes på projekterne. Det danske moderselskab skal registrere forsknings- og udviklingsudgifterne som købt FoU af Virksomheder inden for samme koncern under kolonnen udland i spørgsmål D1 på side 5 i skemaet. Eventuelle innovationsudgifter (udover FoU-udgifterne) anføres i spørgsmål H.2.3 Køb af anden ekstern viden på side 8 i skemaet. Eksempel B: Det samme moderselskab sender danske medarbejdere til Sverige for at deltage i et FoUprojekt i den svenske filial. Disse medarbejdere skal registreres i den danske forskningsstatistik og det samme gælder udgifter til løn, investeringer mv. Registreringen af personale sker i del B side 4 og udgifterne til løn mv. registreres i del C side 5 i skemaet. Eksemplerne er vejledende. Hvis De er i tvivl om, hvordan udgifterne til bestemte FoU-projekter skal registreres, er De velkommen til at kontakte Dansk Center for Forskningsanalyse, se følgebrevet. 3

4 REGISTRERING AF KONSULENTER Eksempel En konsulentvirksomhed varetager en opgave for en virksomhed i forbindelse med et forsknings- eller innovationsprojekt. Konsulentvirksomheden skal registrere konsulenterne som eget FoU-personale og FoU-årsværk (del B side 4), hvis der er tale om FoU-aktiviteter. Udgifterne føres som FoU- og innovationsudgifter. Virksomheden skal registrere deres udgifter til konsulentens arbejde under Udgifter til Indkøbt forsknings- og udviklingsarbejde i 2004 (del D, side 5) eller H.2.3 Køb af anden ekstern viden hvis der er tale om et innovationsprojekt. Formålet med dette er at undgå, at FoU-personalet og tælles med begge steder samt sikre, at alle personer beskæftiget med FoU bliver registreret i statistikken. GENERELT OM VIRKSOMHEDEN Denne del af spørgeskemaet udfyldes af alle virksomheder. Der spørges om nogle basale oplysninger om virksomheden, såsom navn, adresse, omsætning og antal ansatte. Såfremt de oplysninger, der er fortrykt i venstre kolonne i boksen øverst på side 3 mangler eller ikke er korrekte, bedes De venligst anføre de korrigerede oplysninger i højre kolonne. Spg. 1. Er virksomheden del af en koncern? Se vejledning side 2 i spørgeskemaet omkring koncernindberetning. Indberettes der på koncernniveau, er det afgørende, at alle de virksomheder (selvstændige juridiske enheder), som indberetningen omfatter, anføres med både cvr-nummer og navn. Bemærk, at uanset om der er tale om indberetning på koncernniveau, skal indberetningen kun besvares for den danske del af virksomheden. Spg. 2. På hvilke geografiske markeder solgte virksomheden varer eller tjenesteydelser i perioden ? De lande, der indgår i svarmuligheden: Andre EU-lande, EFTA-lande eller EU-kandidatlande omfatter: Belgien, Bulgarien, Cypern, Storbritannien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. 4

5 FORSKNING OG UDVIKLING Definition af forskning og udvikling (FoU) Definitionen er udarbejdet af OECD 1 og er angivet på side 4 i spørgeskemaet. Som en yderligere vejledning følger her nogle eksempler på forskning og udvikling: Forskning og udvikling kan have til formål At udvikle et produkt eller en tjenesteydelse, hvis forventede anvendelse, egenskaber, design, service eller brug af materialer er væsentligt forskelligt fra tidligere produkter/tjenesteydelser. At indføre nye eller væsentligt forbedrede produktionsmetoder. At opbygge den almene viden. Aktiviteter som i sig selv ikke medregnes som FoU Rutinemæssig indsamling af data. Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af kendt teknik. Teknisk service til andre afdelinger eller kunder. Produktionsplanlægning og arbejdsstudier. Salgs- og markedsanalyser. Patent- og licensarbejde. Personaleuddannelse. Grænseområder Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste, der er direkte intern service for FoUprojekter regnes som FoU. Fremstilling af prototyper regnes som FoU. Det første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje medregnes ikke. Drift af pilotanlæg regnes som forskning og udvikling så længe det indgår som afprøvning i projekter, som har til hensigt at udvikle nye produkter eller tjenesteydelser. Udvikling af nye systemer til afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU. Den løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig selv medregnes ikke. Teknologiske fremskridt. Arbejde med det primære formål at lave yderligere teknologiske fremskridt i produktionsprocessen eller selve produktet regnes som FoU. Hvis derimod produktet eller produktions-processen er grundlagt og det primære formål med arbejdet er at udvikle nye markeder, at planlægge produktionen eller at få produktionen eller kontrolsystemet til at fungere problemfrit, er arbejdet ikke længere FoU. Software. Udvikling af nye softwareprodukter, der rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU. Opgradering af udstyr og processer. Væsentlige ændringer i produktionsudstyr samt væsentlige ændringer i procedurer til produktions- og kvalitetskontrol, metoder og standarder medregnes som FoU. 1 Frascati Manualen,

6 A. FORSKNING OG UDVIKLING I VIRKSOMHEDEN I 2004 Der spørges om virksomheden udførte egen forskning og udvikling og om virksomheden har købt forskning og udvikling af andre i Herudover spørges der til, om virksomheden i perioden har udført egen forskning og udvikling løbende eller lejlighedsvist. Ved løbende forstås, at der i hele perioden har været FoU-aktiviteter i gang, f.eks. i en forsknings- og udviklingsafdeling. Såfremt der ikke har været egen eller købt forskning og udvikling, bliver De ledt videre til afsnittet innovation på side 6 i spørgeskemaet. B. FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPERSONALE Hvor oplysninger ikke findes, beder vi Dem angive et skøn. Alle personer beskæftiget med forskning og udvikling i mere end 5% af tiden og som er ansat i Deres virksomhed i Danmark skal registreres. Dette gælder uanset hvem FoU-arbejdet udføres for. Vedr. registrering af konsulenter se side 3. i denne vejledning. Vedr. multinationale selskaber se side 3 i denne vejledning. Se vejledning side 5 i spørgeskemaet omkring definition af FoU-årsværk, samt af forskere, teknikere og andet FoU-personale. Eksempel på FoU-personale og FoU-årsværk En virksomhed har haft 5 ansatte beskæftiget med forskning og udvikling i De ansattes tidsforbrug på FoU er registreret i nedenstående skema og virksomhedens FoU-årsværk og FoU-personale er beregnet. Ansattes navn Tidsforbrug på FoU Periode Beskæftiget med FoU FoU-årsværk beskæftiget pr (max. 1 decimal) med FoU Antal personer Årsværk Ole Jensen Halvtid Hele året 1 0,5 Lis Madsen heltid 3. og 4. kvartal 1 0,5 Ove Svendsen heltid Hele året 1 1,0 Tove Hansen heltid 1. kvartal 0 0,3 Karen Olesen 1/3-tid Hele året 1 0,3 I alt beskæftiget med FoU 4 2,6 Eksempler på hvilke personer, der er beskæftiget med forskning og udvikling Personalegrupper Herunder hører typisk 1. Forskere Ingeniører, andre akademikere, men også ikke-akademikere, der udfører FoU-arbejde. 2. Teknikere Maskin- og elektroteknikere, Maskinmestre, Laboranter, Tekniske assistenter, men også akademikere, der støtter FoU-arbejde. 3. Andet FoUpersonale Sekretærer, Faglærte/ufaglærte håndværkere, Andet administrativt personale beskæftiget med økonomiske og personalemæssige forhold og generel administration, i det omfang deres aktiviteter er direkte tilknyttet til FoU-projekter. 6

7 C. UDGIFTER TIL EGEN FORSKNING OG UDVIKLING I DANMARK I 2004 Dette afsnit omhandler udelukkende de udgifter, som Deres virksomhed har haft i forbindelse med forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Angiv udgifter i kr. således skal en halv mio. kr. angives som 500. Angiv udgifter eksklusive moms. Hvor oplysninger ikke findes, beder vi Dem angive et skøn. Vedr. registrering af FoU i multinationale selskaber se side Løn og sociale udgifter Lønudgifter til den del af Deres virksomheds personale, som udfører FoU-arbejde for andre virksomheder, skal også medregnes. Beløbet angives inkl. ATP og feriepenge. 2. Andre driftsudgifter Driftsudgifter, som ikke er en del af lønudgifterne: Udgifter til husleje, lys, varme, rejser og kontorhold. Mindre apparatur. Bemærk, at apparatur med en købspris på mere end kr. og med en flerårig levetid angives under C.4: Apparatur og instrumenter på side 5 i spørgeskemaet. Specifik service til FoU udført af f.eks. en central edb-afdeling eller et bibliotek. Service fra centrale regnskabs- og personaleafdelinger. Sikkerhed, rengøring, vedligeholdelse, kantine etc. Medtag ikke afskrivninger på bygninger, maskiner og apparatur samt afdrag på lån. 3. Bygninger Her anføres kun de faktiske udbetalinger i 2004 til anskaffelse af bygninger eller større ombygninger konteret som investeringer - ikke forbruget i form af afskrivninger. 4. Apparatur og instrumenter Her anføres kun de faktiske udbetalinger i 2004 til anskaffelse af apparatur og instrumenter konteret som investeringer - ikke forbruget i form af afskrivninger. Købsprisen skal være mere end kr. og der skal endvidere være en flerårig levetid. 6. Gennemsnitlig årsløn Lønudgifterne angivet i C1 divideres med antal årsværk fra B4 på side 4 i spørgeskemaet. Vurdér venligst om beløbet synes rimelig; hvis ikke, så tjek svarene i del B4 og del C1. D. UDGIFTER TIL INDKØBT FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE I 2004 Her bedes De angive de totale udgifter til indkøbt forsknings- og udviklingsarbejde fordelt på de virksomheder/institutioner, som FoU-arbejdet er købt af. Hvor oplysninger ikke findes, beder vi Dem angive Deres bedste skøn. Beløbene angives i kr. og eksklusive moms. FoU-arbejde, der er udført i dele af koncernen beliggende uden for Danmark skal registreres som købt FoU i punkt D1 Virksomheder inden for egen koncern under udland. Se desuden afsnittet om multinationale selskaber på side 3 i denne vejledning. Indkøbt forsknings- og udviklingsarbejde fra de såkaldte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) henregnes under Andre virksomheder (D2). De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er: Teknologisk Institut DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik FORCE Technology Dansk Standard (DS) DTC Dansk Toksikologi Center Dansk Brand- og sikringsteknisk institut DHI Institut for Vand og Miljø Bioneer DFM Dansk Fundamental metrologi Se evt. for yderligere oplysninger om GTS. 7

8 INNOVATION Generelt om innovation En innovation er implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), proces, markedsføringsmetode eller en væsentlig organisatorisk ændring. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter og/eller virksomhedens funktioner. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombination af, eller nye anvendelsesmuligheder for, eksisterende viden og teknologier. Innovationer kan således opdeles i fire typer som alle indgår i indberetningsskemaet; produktinnovation, procesinnovation, markedsføringsinnovation og organisatorisk innovation. De to sidstnævnte, markedsførings- og organisatorisk innovation, er der dog kun et spørgsmål om til sidst, se del M. Hver af de fire innovationstyper er beskrevet mere uddybende i de respektive afsnit senere i denne vejledning. For at være med til at afgrænse innovationsbegrebet kan det være hensigtsmæssigt at se på hvad innovation ikke er: Hvad er ikke innovationer? a) Det er ikke en innovation at ophøre med at gøre noget. F.eks. er det ikke en innovation, hvis en tvproducent ophører med at sælge fjernsyn med indbygget video-afspiller. b) Mindre opdateringer eller mindre udvidelser af eksisterende udstyr eller software er ikke procesinnovationer. Nyt udstyr eller udvidelser af det eksisterende skal være nye for virksomheden og indebære en væsentlig forbedring af udstyrets tekniske specifikationer. c) Specialproduktioner. Nogle virksomheder laver produkter direkte efter kundens ønske. Dette er kun at betragte som en innovation, hvis der er tale om ændringer som i væsentlig grad adskiller sig fra hvad virksomheden tidligere har produceret. d) Sæsonmæssige ændringer er sædvanligvis ikke innovationer. F.eks. er introduktionen af en vinterjakke i kollektionen ikke en innovation med mindre jakken besidder nogle væsentlig forbedrede egenskaber. Derimod er væsentlige ændringer i et produkts fremtoning en markedsmæssig innovation, såfremt dette sker i forbindelse med en ny markedsføringsstrategi. e) Videresalg af nye eller væsentlig forbedrede varer er i udgangspunktet ikke innovation. For at der skal være tale om produktinnovation, skal den virksomhed, som videresælger produktet, have været involveret i produktionen eller implementeringen af det nye produkt. Skelnen mellem de fire typer innovation tommelfingerregler Det kan i mange tilfælde være svært at skelne klart mellem de fire innovationstyper, idet innovationer ofte har elementer af flere typer innovation. En generel tommelfingerregel er følgende: En innovation, der omfatter væsentlige ændringer i mere end én innovationstype, betragtes som en innovation for alle relevante typer. For eksempel er en produktinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i produktionsmetoderne, også en procesinnovation, ligesom en procesinnovation, der omfatter væsentlige ændringer i arbejdspladsens organisering, også er en organisatorisk innovation. Mange innovationer omfatter væsentlige ændringer i én af de fire innovationstyper, men mindre ændringer inden for de andre områder. Sådanne innovationer skal kun medregnes ved den ene type. Skelnen mellem produktinnovation og procesinnovation for serviceydelser: Det kan i nogle tilfælde være svært at skelne mellem produkt- og procesinnovation når der er tale om tjenesteydelser, da produktion, levering og forbrug ofte sker på samme tidspunkt. Nogle generelle retningslinjer er: Hvis innovationen omfatter væsentlige forbedringer af den tjenesteydelse, der tilbydes en kunde, da er der tale om en produktinnovation. 8

9 Hvis innovationen omfatter væsentlige forbedringer i metoder, udstyr og/eller kundskaber, som anvendes for at tilvejebringe serviceydelsen, da er der tale om en procesinnovation. Skelnen mellem organisatorisk innovation og procesinnovation: En procesinnovation er ofte håndgribelig (fysisk), mens organisatoriske innovationer ofte er mere uhåndgribelige i fysik forstand, idet organisatoriske innovationer generelt fokuserer på menneskerne, arbejdsrutinerne og arbejdspladsens organisering, mens procesinnovationer generelt fokuserer på udstyr, materialer og software. Skelnen mellem produktinnovation og markedsføringsinnovation: Hvis der er tale om tekniske ændringer i produktets funktionelle design eller andre ændringer, som forbedrer produktets funktionelle egenskaber eller anvendelsesmuligheder, er der tale om en produktinnovation. Hvis der er tale om rent æstetiske ændringer i produktets fremtoning, vil der være tale om en markedsføringsinnovation. Skelnen mellem procesinnovation og markedsføringsinnovation: Hvis væsentlige ændringer foretages i den måde, hvorpå en vare eller en tjenesteydelse markedsføres eller sælges, da er der tale om en markedsføringsinnovation. Såfremt der sker væsentlige ændringer i virksomhedens distributionsmetoder, da vil der være tale om en procesinnovation. En innovation, der indebærer væsentlige ændringer i både distributions- og markedsføringsmetoder, skal medregnes som både procesinnovation og markedsføringsinnovation. E. PRODUKTINNOVATION (INNOVATION AF VARER OG TJENESTEYDELSER) Se definition på side 6 i spørgeskemaet. Hvad er produktinnovation? Produktinnovationer kan være baseret på ny viden eller ny teknologi eller på kombinationer af eksisterende viden og teknologi. Begrebet produkt indbefatter både varer og tjenesteydelser. Produktinnovation omfatter introduktionen af nye varer og tjenesteydelser såvel som væsentlige forbedringer af eksisterende produkters funktionelle egenskaber. Nye produkter er varer og tjenesteydelser, hvis karakteristika adskiller sig væsentlig fra produkter, som tidligere er produceret af virksomheden. Den første mikroprocessor er et eksempel på et produkt, der baserer sig på ny viden og ny teknologi, hvorimod den første bærbare MP3-afspiller var et nyt produkt, der baserede sig på en kombination af eksisterende teknologier (eksisterende software standarder og miniharddiske). Væsentlige forbedringer af eksisterende varer og tjenesteydelser kan ske gennem ændringer i materialer, komponenter eller i andre karakteristika, der forbedrer produktets egenskaber. Introduktionen af ABSbremser, GPS-navigeringssystemer eller andre forbedringer af subsystemer i biler er eksempler på produktinnovationer med partielle ændringer i ét af flere integrerede tekniske subsystemer. Anvendelsen af åndbare materialer i tøjfremstilling er et eksempel på en produktinnovation, der involverer brugen af nye materialer, som forbedrer egenskaberne ved et produkt. Produktinnovationer er IKKE Mindre ændringer eller mindre forbedringer. Rutinemæssige opgraderinger. Sæsonbetingede ændringer (f.eks. fra sommer til vinterkollektion). 9

10 Specialprodukter til en enkelt kunde, som ikke adskiller sig væsentligt fra produkter, produceret til andre kunder. Designmæssige ændringer, der ikke ændrer på funktionaliteten eller de tekniske karakteristika ved varen eller tjenesteydelsen. Simpelt videresalg af innoverede produkter købt af andre virksomheder, men varer og tjenesteydelser, der er udviklet og produceret af virksomhedens udenlandske afdelinger skal medregnes som en produktinnovation. Eksempler på produktinnovationer Innovative varer: Introduktion af helt nye varer. Erstatning af input med materialer med forbedrede egenskaber (åndbar tekstil, lette men stærke materialer, miljøvenlig plastik mv.). Indarbejdelse af nye eller forbedrede komponenter i nuværende produkter (GPS i transportudstyr, kameraer i mobiltelefoner mv.). Husholdningsapparater, hvori der indlejres software, som forøger brugervenligheden (brødristere der automatisk doserer ristetid og effekt, afhængig af brødets temperatur mv.). Innovative serviceydelser: Forbedring af kundens adgang til tjenesteydelsen, f.eks. leje af bil med levering og afhentning på kundens adresse. DVD abonnementsservice, hvor kunden for et månedlig beløb kan bestille et givent antal DVD er via Internettet med levering pr. post og efterfølgende tilbagelevering i en pre-adresseret konvolut. Tjenesteydelser på Internettet, f.eks. homebanking og online bestilling af billetter. Nye typer garantier, f.eks. udvidet garanti på nye eller brugte produkter, garantiordninger tilknyttet andre serviceydelser (kreditkort, bankkonti eller kundekort) til særlig gode kunder. Installering af terrassevarmere i udendørs restauranter. Tillægsydelser der sælges i forbindelse med et fysisk produkt, f.eks. overvågning af en maskine (f.eks. en vindmølle). Spørgsmålene om produktinnovation E1 Nye eller væsentligt forbedrede produkter Her angives, om virksomheden har introduceret produktinnovationer i perioden , opdelt i introduktioner vedrørende varer og introduktioner vedrørende tjenesteydelser. Samme virksomhed kan naturligvis godt have introduceret begge dele. E2-E4 besvares kun af virksomheder med produktinnovation i E2 Hvem udviklede produktinnovationerne Bemærk, at der kun må afsættes ét kryds. Virksomheder, der har introduceret flere produktinnovationer i , må derfor skønne, hvilken af de tre svarmuligheder der er mest typisk for måden, hvorpå virksomhedens produktinnovationer er blevet udviklet på. E3 Graden af nyhed i produktinnovationerne Virksomheden skønner, om nogle af produktinnovationerne var nye for markedet og om nogle kun var nye for virksomheden. Der skal være afkrydset JA i mindst en af de to nyheds-typer, da virksomheden jo kun skal besvare E3, hvis produktinnovationer er blevet implementeret. E4 Skøn over fordelingen af omsætningen i 2004 Bemærk, at summen af E4.1, E4.2 og E4.3 skal være lig 100%. 10

11 F. PROCESINNOVATION Hvad er procesinnovation? Se definitionen i indrapporteringsskemaet. Procesinnovationer finder sted i såvel service- som fremstillingssektoren og omfatter nye eller forbedrede produktions-, leverings- eller distributionsmetoder samt hjælpefunktioner til de nævnte processer. De inkluderer væsentlige ændringer i specifikke teknikker, udstyr og/eller software som har til formål at forbedre kvaliteten, effektiviteten eller fleksibiliteten af produktions- eller leveringsaktiviteten, eller at reducere den miljømæssige belastning. Procesinnovationer er IKKE Mindre ændringer eller forbedringer. En forøgelse af produktions- eller servicemulighederne ved en implementering af fremstillingssystemer eller logistiksystemer der ikke væsentligt adskiller sig fra dem, der allerede er i brug. Eksempler på procesinnovationer Der spørges særskilt til tre typer procesinnovation. Disse er uddybet med eksempler nedenfor. F1.1 Nye eller væsentlig forbedrede metoder til fremstilling eller produktion af varer eller tjenesteydelser Installation af ny eller forbedret fremstillingsteknologi såsom automatiseringsudstyr eller real-time. sensorer som løbende kan justere processerne. Nyt udstyr, der er nødvendig for produktion af nye eller forbedrede produkter. Computerbaseret produktudvikling. Digitalisering af tryknings-processer. F1.2 Nye eller væsentlig forbedrede logistik-, leverings- eller distributionsmetoder Introduktion af stregkoder eller passive Radio Frekvens IDentifikation (RFID) chips for at følge materialer gennem hele leveringsprocessen. GPS-sporingssystemer i transportudstyr. Automatisk tilbagemelding til virksomheden ved brug af elektronisk dataudveksling. F1.3 Nye eller væsentlig forbedrede hjælpefunktioner til virksomhedens processer Introduktion af software, som kan identificere optimale leveringsveje. Ny eller væsentlig forbedret software eller arbejdsgange i forbindelse med indkøb, regnskabsføring og vedligeholdelsessystemer. F2 besvares kun af virksomheder med procesinnovation i F2 Hvem udviklede procesinnovationerne Bemærk, at der kun må afsættes ét kryds. Virksomheder, der har introduceret flere procesinnovationer i , må derfor skønne, hvilken af de tre svarmuligheder der er mest typisk for måden, hvorpå virksomhedens procesinnovationer er blevet udviklet på. G. IGANGVÆRENDE ELLER AFBRUDTE INNOVATIONSAKTIVITETER Hvad er innovationsaktiviteter? Innovationsaktiviteter har til formål at føre til implementeringen af nye eller væsentlig forbedrede produkter, processer, markedsføringsmetoder eller organisatoriske forbedringer. I dette afsnit omfatter spørgsmålet dog kun innovationsaktiviteter, der er rettet mod produkt- og procesinnovation. Bemærk, at egne FoU-aktiviteter og købte FoU-ydelser altid er innovationsaktiviteter, jf. illustrationen på side 2 i indberetningsskemaet. 11

12 Spørgsmål om innovationsaktiviteter G1 Produkt- og procesinnovationsaktiviteter udover dem, der har ledt til innovationer. Der spørges til to typer af aktiviteter, nemlig dem, der stadig var igangværende ved udgangen af 2004 og dem, der er blevet opgivet i perioden G2 besvares kun af virksomheder, der har introduceret innovationer eller haft innovationsaktiviteter vedrørende produkter eller processer. G2 Produkt- og procesinnovationsaktiviteter som blev opgivet eller alvorligt forsinket i Der skelnes mellem tre situationer, projekter opgivet på tegnebrættet, projekter opgivet efter igangsættelsen og alvorligt forsinkede projekter. H. INNOVATIONSAKTIVITETER OG -UDGIFTER H1 Hvilke innovationsaktiviteter udførte virksomheden i ? Der spørges til, hvilke typer innovationsaktiviteter virksomheden har udført i perioden En innovationsaktivitet er afgrænset til aktiviteter, der har til formål at føre til implementeringen af en ny eller væsentlig forbedret produkt eller proces. Der skal kun krydses ja, såfremt der er tale om aktiviteter der ligger ud over aktiviteter i forbindelse med forsknings- og udviklingsopgaver, da egne FoU-aktiviteter og købte FoU-ydelser også er innovationsaktiviteter. Multinationale virksomheder skal afkrydse H1.3 Køb af anden ekstern viden, hvis de har innovationsaktiviteter, der foregår i den udenlandske del af virksomheden, som forventes at resultere i innovationer i den danske del af virksomheden. H2 Skøn over udgifterne til innovationsaktiviteterne i 2004 I dette afsnit opgøres virksomhedens udgifter til tre typer innovationsaktiviteter. Det er vigtigt, at der kun medtages udgifter, der ligger ud over de eventuelle udgifter, der allerede er medregnet som FoU-udgifter under del C og D på side 5 i skemaet. Bemærk at der kun skal svares for Angiv udgifter i kr. Således skal en halv mio. kr. angives som 500. Angiv udgifter eksklusive moms. Hvor oplysninger ikke findes, beder vi Dem angive et skøn. Kryds af i ingen udgift hvis virksomheden ingen udgifter havde til den pågældende aktivitet i For multinationale virksomheder gælder det, at udgifterne til innovationsaktiviteter, der foregår i den udenlandske del af virksomheden og som forventes at resultere i innovationer i den danske del af virksomheden, skal medtages i H2.3 Køb af anden ekstern viden se også side 3. H2.1 Øvrige egne innovationsudgifter Løn og sociale udgifter samt andre driftsudgifter opgøres på samme måde som for FoU-udgifterne, se del C på side 7 i denne vejledning. H3 Geografisk placering af egne innovationsaktiviteter Bemærk at de innovationsudgifterne opgøres som udgifterne til FoU angivet i del C og D samt udgifterne til de tre typer innovationsaktiviteter angivet i H2.1, H2.2 og H2.3. Formålet med den geografiske opdeling er at forbedre de regionale opgørelser, således at innovationen registreres på det postnummer, hvor den faktisk finder sted og ikke på hovedkontorets adresse. 12

13 Eksempel A: En virksomhed har hovedkontor/officiel postnummeradresse i Ballerup og en afdeling i Ålborg. Virksomhedens forsknings- og innovationsaktiviteter ligger i Ålborg. Her udføres virksomhedens udviklingsprojekt, der er skønnet til have kostet kr. i Postnummer Angiv i procent % % I alt % Eksempel B: En virksomhed har hovedkontor/officiel postnummeradresse i Odense. Virksomheden har en afdeling i Kolding. To medarbejdere har været involveret i virksomhedens innovationsaktiviteter til 1 mio. kr. Den ene medarbejder arbejder i Odense og har anvendt ca kr. i forbindelse med innovationsaktiviteterne. Den anden arbejder i Kolding og har anvendt ca kr. i forbindelse med innovationsaktiviteterne. Postnummer Angiv i procent % % I alt % H4. Den primære branche for innovationsarbejdet i 2004 Alle virksomheder er placeret i en hovedbranche i CVR-registret. Virksomhedens forsknings- og innovationsarbejde kan imidlertid være udført inden for andre brancher end denne hovedbranche. De bedes derfor angive, om virksomhedens forskning og innovation primært foregår inden for den angivne branche. Hvis dette ikke er tilfældet, bedes De anføre, hvilken branche virksomhedens innovationsarbejde så primært udføres indenfor. Som hjælp kan vi henvise til brancheoversigten på Danmarks Statistiks hjemmeside: H5 Økonomisk støtte til innovationsaktiviteter i perioden fra offentlige kilder De offentlige kilder kan give finansiel støtte i form af tilskud, subsidierede lån og lånegarantier samt skattebegunstigelser og -fradrag, men bemærk at forskning og andre innovationsaktiviteter, som udelukkende udføres for den offentlige sektor på kontraktbasis, ikke skal medregnes. H5.2 Staten Omfatter tilskud fra staten til innovationskonsortier (tidligere centerkontraktordningen), samt særligt skattefradrag på 150% for udgifter til samfinansierede forskningsprojekter med deltagelse af én eller flere virksomheder og én eller flere offentlige forskningsinstitutioner. Endvidere skal medregnes garantier (såsom vækstkaution som er en ordning der administreres af Vækstfonden men finansieres af staten), samt eventuel støtte fra erhvervs-ph.d.-ordningen. I. INFORMATIONSKILDER OG SAMARBEJDE OM INNOVATION Informationskilder I dette afsnit spørges der til hvilken betydning hvis nogen en række mulige informationskilder har haft for nye innovationsprojekter eller for færdiggørelse af projekter i perioden Bemærk at svarmuligheden: Andre offentlige kilder også omfatter tekniske skoler og lignende institutioner. De 9 Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) er angivet på side 7. Se evt. for yderligere oplysninger om GTS. Samarbejde om innovationsaktiviteter Se afgrænsning af samarbejdsbegrebet på side 10 i spørgeskemaet. I4 Mest værdifulde type samarbejdspartner Sæt kun ét bogstav. 13

14 J. EFFEKTER AF INNOVATIONER I PERIODEN De bedes afkrydse i alle 9 typer effekter. K. HINDRINGER FOR INNOVATIONSAKTIVITETERNE Dette spørgsmål skal besvares af alle virksomheder! De bedes afkrydse i alle 11 typer hindringer. L. METODER TIL BESKYTTELSE AF INNOVATIONER (INTELLEKTUEL EJENDOMSRET) De bedes afkrydse i alle 5 typer beskyttelser. L1.2 Brugsmodel En brugsmodel kaldes i folkemunde også for en "lille" patentret. Brugsmodeller er i lighed med patenter en registreret eneret til at udnytte en opfindelse eller frembringelse som det hedder når man taler brugsmodelbeskyttelse. I forhold til et patent er der dog en række væsentlige forskelle. Dels er gyldigheden af en brugsmodel maksimalt 10 år fra indlevering af ansøgningen mod 20 år for et patent, og dels er kravet til graden af adskillelse af frembringelsen fra kendt teknik mindre for brugsmodeller end for patenter. M. ORGANISATORISKE OG MARKEDSFØRINGSMÆSSIGE INNOVATIONER M1.1 Organisatoriske innovationer En organisatorisk innovation er en implementering af en væsentlig ændring i forretningsgange, arbejdspladsens organisering eller virksomhedsstrukturen. Ændringen skal have til hensigt at forbedre virksomhedens innovative kapacitet eller dens grundlæggende virkemåde, herunder effektiviteten i arbejdsgangene og evnen til at sikre kvaliteten af produkterne. Organisatoriske innovationer er IKKE Ændringer i ledelsesstrategien, medmindre den følges af introduktionen af en væsentlig organisatorisk ændring. Fusioner af virksomheder, medmindre der samtidig implementeres væsentlige ændringer vedr. de grundlæggende virkemåder i den nye virksomhed. Eksempler på organisatoriske innovationer Nedenstående eksempler er uddybninger knyttet til tre typer af organisatorisk innovation, der spørges til i M1.1. M1.1a Nye eller væsentligt forbedrede forretningsgange med henblik på bedre udnyttelse eller udveksling af information, viden og færdigheder i virksomheden Ændring i organisering af arbejdet ved at etablere formelle eller uformelle teams for at forbedre adgangen til og deling af viden fra forskellige afdelinger i virksomheden, såsom marketing, udvikling, produktion m.fl. Introduktion af standarder for kvalitetskontrol for leverandører og underleverandører. supply management systems med det formål at optimere allokeringen af ressourcerne fra varemodtagelsen til den endelige levering af produkterne. 14

15 M1.1b Væsentlige organisatoriske ændringer inden for virksomheden, f.eks. ændringer i ledelsesstrukturen eller integrering af forskellige afdelinger eller aktiviteter Reduktion i antallet af niveauer i organisationen med henblik på at forbedre videndelingen fra topledelsen til de timelønnede. Ændringer i ansvar, såsom at give medarbejdere i produktionen eller i salgsafdelingen betydelig mere ansvar og kontrol over arbejdsgangene. Etablering af en ny afdeling ved eksempelvis at opsplitte salgsdivisionen i marketing og salg i to afdelinger. M1.1c Nye eller væsentligt ændrede relationer med andre virksomheder eller offentlige institutioner, f.eks. alliancer, partnerskaber, outsourcing eller underleverancer En ny eller væsentlig ændret type outsourcing, f.eks. af dele af udviklingsafdelingen, hvis det indebærer en ændring i, hvordan arbejdsgangene organiseres i virksomheden. M1.2 Markedsføringsmæssige innovationer En markedsføringsinnovation er en implementering af en ny eller væsentlig ændret salgs- og markedsføringsmetode, herunder væsentlige ændringer i produktets udseende eller indpakning. Markedsføringsmæssige innovationer er IKKE Rutinemæssige eller sæsonmæssige ændringer (såsom i tøjmode) Eksempler på markedsføringsinnovationer Nedenstående eksempler er uddybninger knyttet til de to typer markedsføringsinnovation, der spørges til i M1.2. M1.2a Nye eller væsentligt ændrede salgs- eller distributionsmetoder, f.eks. salg via Internet, franchising, direkte salg eller distributionslicens Sammensætte eksisterende varer eller tjenesteydelser på nye måder for at det skal appellere til nye markedssegmenter. Målrette markedsføring til bestemte persongrupper ved brug af information om de enkelte personer. Denne information kan indsamles på individniveau fra personer, der besøger hjemmesider for information eller tilmelder sig bonusordninger. Produktplacering product placement gennem meningsdannere, berømte personer eller grupper som er modebestemmende eller trendsættere. Første gang product placement på fjernsyn, i bøger eller på film osv. anvendes. Salg i forretning af produkter som kun kan købes af personer med forretningens eget kreditkort eller bonuskort. Udvikle varemærker trademarks til nye produktgrupper. M1.2b Væsentlige ændringer i en vares eller tjenesteydelses udseende eller indpakning Nyt design til eksisterende produkter såsom memory sticks designet så det ligner et smykke. Nye designs til forbrugsgoder, såsom husholdningsapparater designet til meget små lejligheder. Forskellig indpakning til forskellige markeder (f.eks. forskellige omslag til en børne- og en voksenudgave af den samme bog). 15

Definition af produkt-, proces-, markedsførings- og organisatoriskinnovation

Definition af produkt-, proces-, markedsførings- og organisatoriskinnovation Definition af produkt-, proces-, markedsførings- og organisatoriskinnovation Det kan til tider være svært at skelne klart mellem de fire innovationstyper, idet innovationer ofte har elementer af flere

Læs mere

Vejledning til indberetning

Vejledning til indberetning Vejledning til indberetning Erhvervslivets Forsknings- og Innovationsstatistik 2007 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens baggrund og formål....................................................................

Læs mere

Vejledning til indberetning om. Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2015

Vejledning til indberetning om. Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2015 1 Vejledning til indberetning om Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2015 Vejledningen (side 2-5) følger spørgsmålene i indberetningen. Virksomhedens svar på de enkelte spørgsmål kan betyde,

Læs mere

Vejledning til indberetning om. Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2014

Vejledning til indberetning om. Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2014 Vejledning til indberetning om Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet 2014 Vejledningen følger spørgsmålene i indberetningen. Da virksomhedens svar på de enkelte spørgsmål kan betyde, at nogle

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION Dansk Center for Forskningsanalyse Forsknings- og Finlandsgade 4, 8200 Århus N Innovationsstatistik 2004 Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 DANSK ERHVERVSLIV ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG INNOVATION 2004 Reference

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation??

19-08-2014. Innovationsprocessen. Hvorfor. Hvad er innovation?? Innovationsprocessen Fokus på de 4 rum & metoder Hvorfor Evnen til at være innovativ skal være et grundelement i alle uddannelser fra folkeskole til ph.d. Uddannelserne spiller en central rolle for en

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Innovation i dansk erhvervsliv 2002-2004 Metode og datagrundlag 7. august 2006 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1998 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1998 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Metode og datagrundlag

Metode og datagrundlag Innovation i dansk erhvervsliv 2004-2006 Metode og datagrundlag 27. juni 2008 Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE

ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE Dansk Center for Forskningsanalyse Forskningsstatistik 2003 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLINGSARBEJDE 2003 Reference nummer:

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1997

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1997 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1997 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: (navn) (tlf.) (fax.) (e-mail) ERHVERVSLIVETS

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark

ZA6284. Flash Eurobarometer 413 (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark ZA8 Flash Eurobarometer (Companies Engaged in Online Activities) Country Questionnaire Denmark FL - Companies engaged in online activities DK A Sælger jeres virksomhed via nettet og/eller benytter automatiseret

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation.

Husk feltet med Øvrige bemærkninger ved pkt. 10, når der er noget, der kræver yderligere forklaring og/eller vedlæg gerne dokumentation. Udbetaling Danmark International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING ved arbejde i EØS og/eller Schweiz, efter EF- FORORDNING 883/2004 SAMMEN MED SKEMAET SKAL DU INDSENDE

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLING I 2005

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLING I 2005 Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Vejledning Forskningsstatistik 2005 ERHVERVSLIVET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Hvis Nej, gå til spm. 2. Indberetning for 2012

Hvis Nej, gå til spm. 2. Indberetning for 2012 Indberetning for 2012 Information og hjælp til indberetningen: Hvis du har spørgsmål til indberetningen, kan du kontakte Danmarks Statistik: Telefon: 39 17 31 10 E-mail: FoUoI@dst.dk Om indberetningen

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Vejledning om legitimation

Vejledning om legitimation Vejledning om legitimation Michael Karlsen Fuldmægtig Holbergsgade 6 T 33923771 1057 København K E mik@inm.dk www.nyidanmark.dk ved indfødsretsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved indfødsretsprøven

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer over en vis størrelse som en særskilt

Læs mere

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLING I 2003

VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING OG UDVIKLING I 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Vejledning Forskningsstatistik 2003 ERHVERVSLIVET VEJLEDNING TIL INDBERETNING AF ERHVERVSLIVETS FORSKNING

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1999

ERHVERVSLIVETS FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSARBEJDE 1999 ANALYSEINSTITUT FOR FORSKNING Forskningsstatistik 1999 Finlandsgade 4, 8200 Århus N ERHVERVSLIVET Tlf. 89 42 23 94 Fax 89 42 23 99 Kontaktperson vedrørende besvarelsen: Virksomhedens navn: Ref.nr.: (Se

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark

ZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark ZA90 Flash Eurobarometer 9 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark FL9 Innobarometer 0 A Flashnummer FLA B Landekode FLB C Interviewnummer FLC

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

hvis forskning, udvikling og innovationsaktiviteter omfatter flere juridiske enheder

hvis forskning, udvikling og innovationsaktiviteter omfatter flere juridiske enheder Foretag indberetningen online på www.dst.dk/virk Når du indberetter online, får du hjælp undervejs. Din indberetning kan printes, gemmes, genåbnes og rettes. + Forskning, udvikling og innovation 2010 Omfattede

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

+ + Forskning, udvikling og innovation B. Administrative forhold. Omfattede CVR-numre

+ + Forskning, udvikling og innovation B. Administrative forhold. Omfattede CVR-numre + Forskning udvikling og innovation 2008 Kan udfyldes elektronisk på www.virk.dk Her kan man gemme undervejs samt til sidst printe og gemme på sin egen pc. Administrative forhold 1. Er virksomheden del

Læs mere

Forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007

Forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 «JUR_NAVN_DEL1» «JUR_NAVN_DEL2» «JUR_NAVN_DEL3» «JUR_FOR_GADE_ADRESSE» «JUR_FOR_POSTNR»«JUR_FOR_POSTDISTRIKT» CVR-nr. «cvr» 30. maj 2008 Forskning, udvikling og innovation i virksomheden i 2007 Virksomhedens

Læs mere

Vejledning til indberetning af store debitorer

Vejledning til indberetning af store debitorer Vejledning til indberetning af store debitorer Finanstilsynet 16. september 2014 Pengeinstitutterne skal i forbindelse med den løbende indberetning til Finanstilsynet halvårligt indberette engagementer

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse

EJERSKIFTEANALYSE 2014. Metode og databeskrivelse EJERSKIFTEANALYSE 2014 Metode og databeskrivelse Metode og databeskrivelse DATAKILDER OG AFGRÆNSNINGER Datamaterialet, som danner grundlag for denne analyse, stammer fra to kilder. Dels anvendes data Vækstfonden

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2013 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1

Fra viden til værdi. Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Kun til kladde - kan ikke bruges til indberetning

Kun til kladde - kan ikke bruges til indberetning + 1244101-01 C Forskning udvikling og innovation 2009 Omfattede CVR-numre 1. Omfatter besvarelsen flere CVR-numre? a. Hvilke CVR-numre er omfattet af indberetningen? CVR-nummer Navn Foretag indberetningen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder

Danske virksomheders brug af patenter og andre IP-rettigheder «JUR_NAVN_DEL1» «JUR_NAVN_DEL2» «JUR_NAVN_DEL3» «JUR_FOR_GADE_ADRESSE» «JUR_FOR_POSTNR»«JUR_FOR_POSTDSTRKT» CVR-nr. «cvr» August 2009 Kan udfyldes elektronisk på WWW.virk.dk. Her kan man gemme undervejs,

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998

Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Analyseinstitut for Forskning. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 1998 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394

Læs mere

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

BERETNING FRA KOMMISSIONEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2016 COM(2016) 618 final BERETNING FRA KOMMISSIONEN Rapport, der skal understøtte beregningen af den tildelte mængde til Den Europæiske Union, og rapport, der skal

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere