Evaluering af Erhvervskontorets arbejde januar til oktober 2010 DEL 2: Kommentarer

Transkript

1 Evaluering af Erhvervskontorets arbejde januar til oktober 2010 DEL 2: Kommentarer Kommunen har bedt os om en kort beskrivelse af, hvad der er sket. Et overslag over, hvor mange ressourcer der er brugt på indsatsen En vurdering af effekten En vurdering af, om de tre ting står i rimeligt forhold til hinanden En vurdering af, om indsatsen skal fortsætte uændret, skal ændres på visse punkter eller droppes helt og eventuelt afløses af noget andet. Evalueringen er bygget op af en kort skriftlig redegørelse i forhold til vores årlige aftale med kommunen samt en statusrapport der kortfattet redegør for aktiviteter i forhold til erhvervsrådets handlingsplan for Erhvervskontoret har en erhvervschef, en erhvervskonsulent (ansat 31 timer pr. uge på projekter), en sekretær samt en LAG-koordinator, der arbejder for LAG Faaborg-Midtfyn samt Fiskeri LAG Fyn 30 timer pr. uge. Desuden har vi to studerende fra SDU ansat, der arbejder ca. en dag om ugen. Den ene holdt dog i juni grundet praktikophold på ambassaden i Buenos Aires. I september havde vi en langtidsledig i virksomhedspraktik. Ham har vi nu ansat i en toårig projektstilling i SUS-regi. Arbejdspresset har ligesom sidste år været voldsomt og med fokus på at kunne klare de primære arbejdsopgaver omkring vejledning af virksomheder og iværksættere. Dette arbejde hviler for 90 % vedkommende på erhvervschefen. Erhvervskonsulenten varetager primært arbejdet med Ingeniørpionerprojektet, samt yngre ledernetværk, hvilket også afstedkommer mange virksomhedsbesøg. Ud over de generelle opgaver beskrevet nedenfor, bidrager med sparring i forbindelse med erhvervsorienterede indsatser fra Faaborg-Midtfyn Kommunes side. Det gælder f.eks. i regi af SUS-samarbejdet og Partnerskab for Vækst samt på enkeltsager. Vi deltager desuden i bestyrelsesmøder og arrangementer i regi af Midtfyns Erhvervsforening og Broby Erhvervsforening. Læsevejledning I det følgende er der en kort gennemgang af hovedpunkter i s handlingsplan. Nummereringen følger denne. Af hensyn til helheden er alle punkter med også dem som ikke indgår direkte i aftalen med kommunen. Det skyldes også, at en del af aktiviteterne er en forudsætning for at kunne løse de primære opgaver ift. at vejlede virksomheder og iværksættere. Statusrapporten kan sammenlignes med rapporten fra sidste år og endnu bedre med vores endelige statusrapport for 2009 samt handlingsplan for 2010, hvor vores timeregnskab og timebudget fremgår. Det er anført i overskrifterne, hvis de direkte er omtalt i hovedaftalen eller den årlige aftale med kommunen. 1

2 1. Indsatsområde: Erhvervsservice til virksomheder (Hovedaftale) Overordnet set er dette område en helt basal del af erhvervskontorets ydelser. Timemæssigt er der afsat hvad der svarer til en fuldtids medarbejder. Arbejdet varetages primært af erhvervschefen, medens sekretæren booker møder og ordner det administrative omkring besøgene. 1.1 Virksomhedskontakter og -besøg Her er der ikke så meget nyt i forhold til sidste år. Vi aflægger besøg på virksomhederne efter behov og arbejder opsøgende. I forhold til andre erhvervsråd gennemfører vi et meget stort antal virksomhedsbesøg 168 indtil oktober heraf gengangere i forbindelse med projekter. Besøg i forbindelse med vores projekter afføder tit vejledning på andre områder. Vi opdager således en del virksomheder, der står midt i en krise, hvor de meget gerne vil have vores hjælp, men hvor de ikke selv havde tænkt på at ringe. Vi gør derfor en del ud af at komme uanmeldt, hvilket man er meget glade for, og at besøge virksomheder, hvor vi fornemmer at vores bistand kan være en hjælp. Vi hjælper virksomheder med at løse deres problemer. Vi går desuden ofte i dialog med virksomhederne omkring den generelle situation for at afdække eventuelle indsatsområder. Vi fortæller, hvad vi kan tilbyde f.eks. via Væksthus Syddanmark og eventuelt private aktører. Et af standardværktøjerne nu er Væksthjulet, som vi håber snart at kunne udføre selv, da det er et generalistværktøj og egentlig falder uden for Væksthusets arbejdsområde. Besøgene er med til at skabe tillid og til at vi får den fornødne indsigt i vores virksomheder, samt overblik over forholdene i brancherne. Vi bliver synlige for virksomhederne og viser, at vi er hvor de er vi sidder ikke bare på kontoret. Indsatsen kræver megen kørsel. Sekretariatet bruger stadig meget tid på kontakt med virksomhederne via telefon og mail bl.a. med henblik på mødebooking, omstilling o.l. I år har vi indtil nu haft 3 borgmesterrunder med besøg på 6 virksomheder. Vi får meget stor ros fra virksomhederne for disse besøg, hvor der er lejlighed til at tage specifikke emner op og kan diskutere den generelle situation og synet på kommunens erhvervsklima. Bl.a. Har firmaerne her tilbudt at føre tilsyn med bygning af ny ø-færge (Nordic Offshore), spurgt til kommunens beslutninger vedr. madordninger for børn og ældre (Tulip), klaget over det generelle udseende af et industriområde (Nassau Door) og fremvist en spændende plan for renovering af nedslidt industrikompleks (Faberbygningerne i Ryslinge). Martin Skibsted, som ejer Fabers bygninger, har specielt udtrykt sin tak for opmærksomheden fra kommunens og erhvervskontorets side. Noget han ikke ar oplevet i de tre andre kommuner, hvor han har projekter. I statusrapporten er angivet flere eksempler på, hvad vi generelt har arbejdet med i årets løb. 1.2 Formidling, møder, kurser og arrangementer Vi har ikke helt kunnet leve op til vores intentioner om at udgive et månedligt nyhedsbrev. Vi har derimod løbende udsendt en lang række direct mails omkring arrangementer o.l. Vi havde lige fået oparbejdet en procedure for nyhedsbrev, hvor vi havde god hjælp fra en studerende med at skrive tekster, men pga. af de store arrangementer i foråret og planlægning af besøg fra Toscana måtte vi bruge tiden på planlægning af disse i stedet. 2

3 Vi har også brugt meget tid på at oprette et netværk for yngre ledere. Da det koster meget tid, har vi i første omgang allieret os med Netværk Danmark, der har et fast koncept med tovholdere og muligheder for at komme ud over kommunegrænsen. Det koster dog virksomhederne omkring kr. om året, så vi arbejder på alternativer. Vi støtter desuden to netværk for kvinder. Vi ville gerne intensivere denne indsats og satser i første omgang på, at få vores iværksætternetværk op at køre igen. Erhvervsdag og Generalforsamling den 26. marts var en meget stor mundfuld at arrangere. Til gengæld mener vi, at erhvervsdagen er værd at gentage næste år med nogle ændringer. Arrangementet startede egentlig med, at vi havde et ønske om at lave en nytårskur, ligesom man gør med meget stor succes i de omkringliggende kommuner og også havde planer om en netværksmesse med små stande. På grund af valget og manglende ressourcer til at gennemføre dette, blev det i stedet til et arrangement som gik forud for vores generalforsamling. Vi vil atter takke for, at kommunen lagde lokaler til og var vært ved middagen efter generalforsamlingen. Men der var kun plads til et meget begrænset antal virksomheder med stande i Administrationsbygningen i Faaborg. Vi skal derfor gennemtænke, hvordan vi bedst muligt gentager succesen næste år. Vi mener, at kommunen vil få en meget positiv omtale, hvis vi kan tilbyde en spændende nytårskur, Udover avisomtalen er det naturligvis primært muligheden for at få et budskab ud og virksomhedernes mulighed for at netværke, der skal berettige arrangementet. Det er dog et arrangement, der også kræver midler fra kommunen. Vi brugte også meget energi på at få IBIZ bussen til Ringe (21/4), men på trods af det store arbejde, mødte ikke mange virksomheder op for at høre om de nyeste muligheder mht. IT-løsninger. Hvis det er en trøst, var fremmødet hverken værre eller bedre end andre steder. Det er ærgerligt, da der er et stort potentiale i mange af de nye teknologier. Vi har fået en meget stor presseomtale i år (133 hits), men for hovedpartens vedkommende er de dog relateret til flytteplanerne. 44 gange har vi dog været citeret i relation til virksomheder eller senest Fælles Fynsk Fokus. Det er tilfredsstillende. Vi har desuden hjulpet en del virksomheder med at komme i pressen. F.eks. fik fire af iværksætterne fra foråret en god omtale. Vi hjælper dem bl.a. med at finde den gode historie. Det er ikke blot med til at markedsføre virksomhederne, men også med til at brande kommunen som et godt erhvervsområde. Så vidt vi har kunnet checke er det lykkedes at få god og positiv omtale af virksomhederne sammenlignet med flere af de andre kommuner. Denne påstand må dog tages med et gran salt, da det ikke bygger på systematisk analyse. To af de medier som vi stadig kan blive bedre til at bruge er Erhvervsbladet og Børsen. Specielt Erhvervsbladet rummer muligheder for vores virksomheder. 1.3 Mentorordning (årlig aftale) Vi har fået godt gang i arbejdet med at skaffe mentorer til en række virksomheder og har fået en fast stald af mentorer. Vi arbejder på også at få folk med kendskab til eksport/import, detail- og engroshandel med. Vi kan som nævnt sidste år også trække på Udvikling Odenses mentorbank, men det koster os 1500 kr. samt kørselsomkostninger for denne ydelse til virksomheden. Vi kan ikke tillade os at pålægge virksomhederne denne udgift, da mentorordninger pr. definition ikke implicerer penge. Det er meget tidskrævende at finde de rigtige folk og matche, men til gengæld er det også en af de mest 3

4 effektive måder at sikre nye virksomheders overlevelse på. Arbejdet skal derfor prioriteres højt, men vi må erkende, at det er svært at nå med de nuværende ressourcer. Vi har dog over året indtil nu skaffet 9 mentorer og trækker på en mentorbank med ca. 15 personer tilknyttet. 1.4 Bestyrelsesbank og advisory boards (årlig aftale) Omkring professionalisering af bestyrelser trækker vi på både vores lokale netværk, mentorkorpset, Udvikling Odense og de andre erhvervskontorer, samt på professionelle netværk som Asnet og Bestyrelsesposten. Bestyrelsesmedlemmer fra de professionelle netværk koster virksomheden fra kr. i honorar, medens formænd får cirka det dobbelte. Vi gør en del ud af at snakke bestyrelser og generationsskifte med ejerne af de virksomheder, som vi besøger. Det er et stort arbejde som kræver stor diskretion at finde de rigtige personer. Vi gennemfører en screening og ansættelsesprocedure sammen med virksomhedens ejer, hvis de ønsker det. Det har ikke været muligt at gennemføre målet om at nå 5-8 match i årets løb. På trods af, at alle kan se ideen med professionelle bestyrelser, har en række virksomheder under finanskrisen holdt sig tilbage og flere er vendt tilbage til bestyrelser uden professionelle medlemmer. 1.5 Idébørs (årlig aftale) Der er en stor fremgang i antallet af ideer, som folk ønsker designbeskyttet eller patenteret før eventuelt salg eller produktion. Vi har gennemført flere end de 5 aftalte forløb, men ingen af dem er afsluttet i årets løb. Patentsagerne tager ofte meget lang tid. Vi hjælper folk med hele processen og ofte med Væksthusets konsulenter inde over, da det bl.a. kan udløse et kontant tilskud. Sagerne kan ofte være meget langvarige og omkostningstunge. Vi henviser også til muligheden af at sælge ideer gennem Patent- og Varemærkestyrelsens IP-Marketplace. I forbindelse med vores nye projekt omkring Innovation og kompetenceudvikling i yderområder vil vi forsøge at lave en intern idébørs. En mere effektiv børs kræver større volumen, hvilket enten fås gennem en koordineret fynsk indsats og/eller ved at afsætte langt flere ressourcer til at rende innovationer op end vi er i stand til i øjeblikket, idet det er et komplekst og følsomt område. 1.6 Udvikling af ledelse Vores HR-projekt var en stor succes for de ca. 25 virksomheder, der deltog. I alt har cirka 140 virksomheder været igennem forløbet i Esbjerg, Haderslev, Middelfart og Faaborg-Midtfyn (inkl. To virksomheder fra Ærø). Det nye SUS-projekt Innovation og kompetenceudvikling i yderområder er en slags forsættelse af dette, men med fokus på innovation og et udviklingsprojekt med deltagelse af en arbejdsløs akademiker i hver virksomhed. Det er påvist, at ansættelse af den første akademiker dels kan skabe flere arbejdspladser, samt at det skaber innovation også af organisation og ledelsen. Vi har desuden fået en solid succes med vores netværk for yngre ledere (i samarbejde med Netværk Danmark), hvor der nu er behov for at starte endnu et eventuelt i et andet regi. Vi støtter desuden to netværk for kvindelige ejerledere. Hvis vi havde kapacitet til det, er der store muligheder i at opbygge flere 4

5 netværk. Fordelen ved Netværk Danmark er, at de ikke er begrænset af kommunegrænserne, men ulempen er, at det er relativt dyrt og at vi taber styringen. 1.7 Virksomhedsoverdragelse Vi har været inde i flere virksomhedsoverdragelser, men da det ofte er kompliceret og arbejdskrævende trækker vi på Væksthusets konsulenter. Vi medierer begge parter. 1.8 Early Warning Vi har nu gennemført ikke mindre en 40 sager gennem Early Warning siden ordningen startede. Vi har gjort god brug af ordningen. Vi har dog nu skiftet konsulenter og har dermed tabt forbindelsen næsten helt, idet konsulenterne nu helst vil arbejde uafhængigt af os. Efter vores mening er resultatet ikke optimalt, idet vi tidligere havde et meget tæt samarbejde med gode resultater. Vi kunne eksempelvis ofte følge op på den menneskelige side af en finansiel krise i virksomheden og bistå når der var behov for det f.eks. i weekender. Ordningen afventer en ekstern evaluering. 1.9 Kina Vi var i gang med at planlægge arrangement og tur til EXPO 2010 i Shanghai i samarbejdee med erhvervskontorerne i Nyborg, Bogense og Middelfart og med bistand fra Odense. Det firma som skulle stå for det praktiske faldt dog fra EU-kontoret Vi har været i kontakt med dem specielt i forbindelse med delegationen fra Toscana 2. Iværksætteri (Overordnet aftale) 2.1 Iværksætterhuse Iværksætterhuset i Kværndrup kører nu med fire lejere ud af seks mulige. Huset er som tidligere omtalt ikke bæredygtigt, idet det mangler støttefaciliteter, skal have flere kontorer og eventuelt produktionslokaler og skal være placeret mere centralt. Vi hjælper et antal iværksættere med at finde lokaler andre steder, idet de primært ønsker at være i Faaborg eller Ringe. 2.2 Etableringsvejledning Etableringsvejledning er en af vores primæropgaver. Vi har kontakt med et meget stort antal iværksættere (med gengangere 135 indtil 18. oktober i år), der har meget forskelligartede behov og ønsker. Vi har mere fokus på budgetsiden af forretningsplanerne end før ikke mindst fordi der er kommet nye typer af potentielle iværksættere til med ofte mere urealistiske forestillinger om livet som iværksætter og bankernes velvillighed til at støtte. Se punkt 9.1 for oplysninger omkring statistik. 2.3 Iværksætterkurser Vi gennemfører fortsat to årlige iværksætterkurser med traditionel opbygning. Vi kører over en række aftener med temaer som: Skat, bogføring, jura, forsikringer, finansiering og A-kasse, markedsføring og salg, samt internet. Vi bruger primært lokale kræfter. Udvikling Odense har udviklet konceptet Iværksætterhjulet 5

6 sammen med Tietgenskolen. De har stor succes, men samarbejdet med Nordfyn og Assens bærer mildt sagt ikke frugt. Årsagen er nok, at kurserne afholdes i Odense. Det er vigtigt at afholde kurserne lokalt. Vi har dog også deltagere fra f.eks. Odense, som kommer fordi de har hørt godt om vores koncept. Vi arbejder også på at udvikle vores temaer, så vi er med fremme og så det bliver dialogbaseret. 2.4 Netværk for iværksættere Netværksmøderne kører igen fra slutningen af året, idet der nu igen er efterspørgsel. Vi er desuden med i årets fynske Iværksættermesse her i november i samarbejde med de andre erhvervskontorer. I foråret 2011 er vi med i den store tysk-danske iværksættermesse i Vejle. 2.5 Vækstiværksættere Væksthus Syddanmark har dels ved direkte henvendelse og dels ved henvisning fra os indtil 31. august (sidste rapportering til os) gennemført 12 forløb og har 4 i gang. Se punkt 6.2 angående det generelle samarbejde. 2.6 Fremskaffelse af kapital og investorer Vi har været i kontakt med en del investorer i årets løb. Der er dog en lang række betingelser der skal være på plads, inden virksomhederne kan få glæde af dem. Vi hjælper naturligvis så langt vi kan. Dette område kræver en stor og målrettet indsats og et større volumen end vi har lokalt. Til gengæld er området meget vigtigt. 2.7 Fremtidsfabrikken Vi har lagt mange ufinansierede arbejdstimer i projektet. Erhvervskontoret har bidraget med råd og sparring til projektansøgningen, der bl.a. har været oppe på erhvervschefmøderne i SUS-regi. Vi vil naturligvis arbejde på, at vi også koordinerer indsatsen omkring rekruttering og markedsføring med de andre erhvervskontorer. 3. Netværk og klynger 3.1 Innovationsfabrikken Syddanmark Foreningen Innovationsfabrikken Syddanmark ophørte ved udgangen af academy Vi håber, at 180 Academy er interesserede i at medvirke i et eller flere af vores kommende projekter herunder omkring fødevarer. Virksomheden deltager normalt ikke i enkeltstående aktiviteter hos mindre virksomheder. 180 Academy arbejder primært med at uddanne konceptmagere for store danske virksomheder. Det er en lille virksomhed med ganske få ansatte. De er dog interesseret i at prøve koncepterne af på små 6

7 virksomheder også, men det kræver efter vores vurdering en del arbejde. Vi vil invitere dem til en workshop i projekt Innovation og kompetenceudvikling i yderdistrikter. 3.3 IDEA Vi har indtil i sommer haft løbende kontakt til IDEA via vores studerende Sabina. IDEA videreføres fra 2009 af Syddansk Universitet, da bevillingen fra Ministeriet for Videnskab er udløbet. IDEA Entrepreneurship Centre ved Syddansk Universitet viderefører de koncepter, undervisningsmaterialer m.m., der er udviklet siden IDEA fokuserer på tiltag rettet mod studerende, undervisere, erhverv og kandidater. IDEA arbejder primært gennem kurser, der skal forbedre studerendes evne til at anvende viden i praksis og at inspirere undervisere til at være mere entreprenørielle og innovative i deres undervisningsmetoder. Til undervisere og iværksætterrådgivere er der udviklet en international masteruddannelse i undervisning i entreprenørskab. 3.4 Netværk for virksomheder Se også punkt 1.6. Vi afholdt i foråret en erhvervsdag, der blandt andet skulle være med til at udbrede kendskabet til hinanden i kommunen. Vi ville gerne have afholdt en nytårskur i samarbejde med kommunen, idet flere af vores nabokommuner har stor succes med det ikke mindst i Svendborg. En nytårskur kan både brande kommunen på erhvervsområdet, være med til at samle kommunen og være med til at sætte fokus på vigtigheden af at netværke. Vi var dog for sent ude sidste år og har svært ved økonomisk at løfte opgaven. Desuden vil sådan et arrangement ligge på et tidspunkt, hvor vi har flere store opgaver f.eks. generalforsamlinger. Vi ønsker dog stadig gerne både en nytårskur og et netværksarrangement. 4. Trækker nye virksomheder til 4.1 Hjemmeside Vi har siden sommer arbejdet intenst på en ny hjemmeside, der nu ligger klar til at gå i luften. Siden er forberedt på at kunne integrere Erhvervs- og Byggestyrelsens sider Startvækst og Vækstguiden i alt ca websider. 4.2 Virksomheder uden for kommunen Vi har som det fremgår af statusrapporten haft en del henvendelser fra virksomheder uden for kommunen i løbet af året. En af de vigtigste opgaver på dette område er kontakten til de to investorer i Hudevad og Fabers bygninger. Vi har desuden haft kontakt med flere udenlandske virksomheder herunder en japansk robotvirksomhed der er interesseret i at samarbejde med kommunen. 7

8 5. Uddannelsesløft 5.1 Ingeniørprojekt med Mads Clausen Instituttet (MCI) (årlig aftale) Vi satser i øjeblikket massivt på at realisere målene med projektet. Det er her i efteråret, at kontakterne til de studerende skal skabes. Der er stor velvilje i mange virksomheder men også en lang række barrierer ikke mindst som følge af krisen. Vi kan nu også trække på ingeniørstuderende fra SDU i Odense. Her er de traditionelle ingeniøruddannelser, hvor Mads Clausen Instituttet står for en ny type mere forretnings- og brugerorienterede ingeniører. Vores besøg på virksomhederne er nok så vigtigt indgangen til at snakke ind om virksomhedernes udfordringer i dagligdagen og dermed at kunne komme med andre relevante vejledningstilbud. 5.2 Viden til Vækst (årlig aftale) Karrierecentret på SDU Odense er nu løbende engageret i Ingeniørprojektet og vi har jævnligt kontakt og møder. 5.3 Simac (årlig aftale) Dette punkt omfatter også samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner i det fynske område. Som det fremgår af statusoversigten har vi været meget bredt rundt og har fået etableret en række konkrete samarbejder. Herunder et samarbejde med Erhvervsskolen i Svendborg omkring fremtidens byggeri. Det skal blandt andet ses i lyset af vores kontakt til InnoByg (Teknologisk Institut) det nye innovationsnetværk for energieffektivt og bæredygtigt byggeri. Vi har mange håndværks- og produktionsvirksomheder inden for byggeområdet og arbejder derfor på, at de kan komme på forkant med fremtidens krav. 5.4 Udvikling og finansiering af projekter I år er det lykkedes at komme igennem med en række store og vigtige projekter. Vi har lært en del undervejs bl.a. at det kræver et stort og godt samarbejde at få de rigtige projekter på benene og at det kræver en større professionalitet at få skrevet de gode projektansøgninger. Det er ligeledes et meget stort arbejde at organisere og styre projekterne, der foregår i vidt forskellige regier og med mange forskellige samarbejdspartnere. Et fynsk samarbejde kan professionalisere arbejdet med og styringen af projekterne. 5.5 Orienteringsmøder Se også punkt 1.2. Et af de vigtigste områder i årets løb har været det store arbejde omkring Fælles Fynsk Fokus, hvor vi dels har holdt et lokalt møde med Turistforeningens bestyrelse, Erhvervsrådets bestyrelse og en række politikere fra kommunalbestyrelsen. Vi har her debatteret mulighederne i at lave en fælles fynsk organisation for erhvervsfremme, turisme og udvikling. Vi tilhører de 22 % af erhvervskontorer med en bemanding på mindre end to faglige medarbejdere. Reelt er der kun en person på vejledningsområdet, idet erhvervskonsulenten udelukkende er ansat på projektmidler. IRIS-rapporten fra KL anbefaler, at den kritiske masse af faglige medarbejdere mindst skal være på tre for at man kan levere de nødvendige ydelser i en tilstrækkelig kvalitet. 5.6 Samarbejde med gymnasier i Faaborg-Midtfyn Kommune Vi skal have genopbygget kontakterne til underviserne på gymnasierne med henblik på at tilbyde undervisning og lignende som kan fremme iværksætteri og kendskab til erhvervslivet. Der er kommet nye 8

9 undervisere i Faaborg. Vores primære kontakt er pt. omkring planlægning af Forskningens Døgn. 5.7 Fødevareprojektet Vi har indtil nu bidraget med viden og deltaget i møder samt workshop i relation til projektet. 5.8 HR-projektet Afsluttet juli En stor succes med omkring 28 virksomheder, der har været igennem 8 heldags workshops og et udviklingsprojekt. Samarbejde med erhvervskontorerne i Esbjerg, Haderslev og Middelfart og JobInvest. 5.9 Innovation og Forandringsledelse Bevilget (8,38 millioner kr.) med start i juli Samarbejde med Tønder, AAK (Akademikernes A-kasse), JobInvest og SUS-kommunerne (primært os da vi var med til at udvikle projektet og det er en udløber af HRprojektet). Skal gerne supplere Mekatronikprojektet, der kun er for jern- og metalvirksomheder Oplevelsesøkonomiprojekt Ingen pt. Vi har forsøgt flere gange med firmaet Manto og via SUS 5.11 Genbrugshotel Vi har støttet udviklingen af konceptet, men har ikke kunnet finde finansiering her i kommunen. Birte Krabek prøver i øjeblikket i andre kommuner, der har udvist stor interesse Projekt Hjerteblod og Bundlinje Vi følger på sidelinjen netværket for kvindelige ejerledere, hvoraf flere er her fra kommunen. 6. På forkant og med ved bordet 6.1 Erhvervskontorets netværk og samarbejdspartnere Vi har et meget stort antal kontakter til en lang række institutioner, foreninger, arrangementer o.l. med henblik på at vise flaget, at informere eller få information. Det er en meget central opgave at holde sig informeret og vise ansigtet udadtil. 6.2 Væksthus Syddanmark Formålet med væksthusene er at yde specialiseret service til de 4-8 % af danske virksomheder og iværksættere, der har et særligt vækstpotentiale. Væksthusenes specialistviden ligger således i god forlængelse af erhvervskontorernes afklaring. Det er en rigtig og fornuftig arbejdsdeling, men efterhånden er der flere væksthuse, der samtidig udfører den generelle og ikke specialiserede vejledning. I dagligdagen arbejder vi naturligvis gerne sammen med konsulenterne fra Væksthus Syddanmark omkring vækstiværksætterne, der som omtalt er deres primære arbejdsopgave. Vi gør virksomhederne opmærksom på de mange tilbud til netop denne gruppe og screener i forhold til de mange tilbud. Men måske på grund af de mange udskiftninger af konsulenter i Væksthuset, har det været meget svært at bevare det nære samarbejde. Vi forsøger så vidt muligt at komme ud med de nye konsulenter for at lære dem at kende, men de henvender sig sjældent til os på trods af flere henstillinger. Vi arbejder fortsat på at bedre samarbejdet. 9

10 Ved årsskiftet overgår driften af Væksthus Syddanmark fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til kommunerne. Det synes vi som udgangspunkt er rigtig godt. Dermed er den lokale og den regionale erhvervsfremme kommet i samme familie. Det er velkendt, at samspillet her i regionen ikke har fungeret optimalt. På landsplan har KL nu som hovedopgave at sikre et optimalt samspil mellem det lokale og det regionale niveau, men vi kan nu selv gøre meget for at optimere samarbejdet og brugen af ressourcerne til glæde for virksomhederne. KL skal også sikre, at den lokale og regionale erhvervsfremme er gearet til at håndtere udrulning af den til enhver tid gældende nationale erhvervspolitik. Så vidt vi er orienteret, er de ikke pt. klædt på til at håndtere dette. Hvad angår arbejdet med at markedsføre erhvervsfremme i kommunen og på Fyn som sådan, er der i dag meget stor forskel på størrelsen af de offentlige midler, der anvendes til markedsføring af Væksthus Syddanmark og de meget begrænsede midler kan afsætte ca kr. til markedsføring herunder annoncering af iværksætterkurser! Vi mener, at effekten af lokal markedsføring er større. Vi har også tidligere oplevet kampagner som Tænk Stort, hvor Væksthus Syddanmark brugte et millionbeløb uden overhovedet at have nogen aktivitet her i kommunen. Indtil nu har erhvervslivet her i kommunen medfinansieret vores lokale erhvervsservice via kontingenter på ca kr. En af problemstillingerne i en eventuel fremtidig enhedsorganisation er dels at tage højde for at en lignende ordning kun findes i Nyborg og Nordfyn (samt Middelfart), dels at sikre det lokale. Kontingentmidlerne kan dog eventuelt fremover bruges til at sikre lokale aktiviteter og netværk. Det er i hvert fald centralt at bevare og gerne styrke det lokale engagement. Også hvad angår markedsføring bør der sættes meget kraftigere ind lokalt det gælder også for en enhedsorganisation. Spørgsmålet er, om Væksthus Syddanmark, som specialisthus skal have en selvstændig profil. De bruger i øjeblikket mange penge på markedsføring. Hvorfor ikke samle markedsføringen, så man i virksomhederne hverken er i tvivl om, hvad vi tilbyder og hvordan man kommer i kontakt med os? Der er tale om ét sammenhængende system, som i øvrigt er unikt ved, at der altid er en direkte indgang i virksomhedernes nærområde, nemlig de lokale erhvervskontorer. 6.3 SUS-samarbejdet Vi har optrappet erhvervschefsamarbejdet i SUS-regi, idet vi har flere fælles projekter (Ingeniørpionerprojektet, Innovation og kompetenceudvikling i yderområder samt Fremtidsfabrikken). Vi tager naturligvis også andre emner op ikke mindst yderkantproblematikken. 6.4 Partnerskab for Vækst Her har der i årets løb været en voldsom mødeaktivitet, idet det er her vi har arbejdet med Fælles Fynsk Fokus. Erhvervskontoret har været meget aktiv deltager i møderne, hvor vi har fokuseret på at afsøge de muligheder, der kunne ligge i en enhedsorganisation. Vi gik derfor konstruktivt ind i arbejdet med at beskrive et sådant scenarie, som Borgmesterforum bad os om. Vi ønsker at kunne tilbyde produkter af højest mulig kvalitet og at tage udgangspunkt i virksomhedernes behov. Det er som det fremgår af statusrapporten vanskeligt at klare alle de opgaver, der hviler på et erhvervskontor med den nuværende bemanding og ressourcer. Vi er i øjeblikket det erhvervskontor på Fyn med færrest faglige ressourcer (en erhvervschef og en erhvervskonsulent, der udelukkende arbejder på projekter se bilag 1). 10

11 6.5 DEF Vi deltager i Dansk Erhvervsfremmes (DEF) møder og aktiviteter regionalt og nationalt. DEF organiserer langt størsteparten af de danske erhvervsråd. Indtil august var også Væksthusene medlemmer, men de har kollektivt meldt sig ud som følge af den ny ejerstruktur. Vi så dog gerne, at de fortsat var medlemmer, idet mange temaer omkring samarbejdsflader har været opppe at vende, ligesom udvikling af nye redskaber, hvor DEF er meget aktiv. Desuden har vi regionale møder, hvor Væksthusproblematikken er central, ligesom det manglende initiativ omkring efteruddannelse er op. Vi har her på kontoret været med til at udviklet et koncept for kompetenceudvikling af erhvervskonsulenter. Det er meget nødvendigt at komme i gang, idet der intet er sket siden starten på den nye struktur. Væksthusenes eget personale har været igennem adskillige programmer. 6.6 Udviklingsafdelingen i kommunen Der afholdes jævnligt orienteringsmøder med udviklingsafdelingen og Turistforeningen, hvor vi drøfter aktuelle emner og projekter, samt koordinerer arbejdet. 6.7 Internationalt samarbejde Den langt største enkeltopgave i år var at arrangere og afholde en konference for en gruppe administratorer og politikere fra Toscanaregionen. En delegation på omkring 26 mennesker var i Danmark den 16. til 18. september med henblik på at studere, hvordan vi som udkantskommune klarer os i en krisetid. Opgaven har vi fået via EU-kontoret som henvendte sig til regionen og kommunen. Vi blev så bedt om at stå for kommunikationen til Italien samt det praktiske. Det var et meget stort arbejde at indhente tilbud, planlægge programmet og endelig at afvikle konferencen med besøg på blandt andet Skako, TUCO og Midtfyns Bryghus. Besøget var en stor succes, hvor alt klappede. Vi skal dog være ude i bedre tid i forhold til aftaler med kommunen og regionen. Da der var mange højtstående politikere og embedsmænd fra de fem provinser og udviklingsforum i Toscana burde vi have matchet dette lidt bedre. Forløbet har kostet et meget stort antal arbejdstimer og en hel del ekstraudgifter, der ikke var omfattet af selve projektet. Italienerne betalte selv for det meste via deres EU-projekt. Kommunen var vært ved det meget vellykkede arrangement på Brobyværk Kro. Vi håber, at der bliver lejlighed til en genvisit. Ikke bare for hyggens skyld, men fordi de rent faktisk arbejdede meget seriøst og dygtigt med deres EU-projekter, men også fordi vi kunne få inspiration til kommunens udviklingsplaner fopr et moderne dansk Toscana. 7. Erhvervskontoret trækker kapital til 7.1 Viden og kapital Vi har kontakt til fonde, banker og investorer med henblik på at skaffe kapital til virksomhederne. Vi er i øjeblikket ved at lave en database over kontaktpersoner i banker, hos lokale revisorer og advokater. Basen skal udbygges med kontakter til vores lokale konsulentvirksomheder. 11

12 8. Medlemmer 8.1 Hvervning Vi vil gerne hverve nye medlemmer, fordi jo større opbakning, der er, desto større indflydelse kan vi få på udviklingen og på at skabe gode rammer for erhvervslivet. Desuden ser vi erhvervsrådet som et naturligt omdrejningspunkt for virksomhedernes netværk i kommunen. 8.2 Medlemstal Vi har pt. omkring 450 medlemmer. Som andre erhvervsråd må vi konstatere, at finanskrisen også koster medlemmer på trods af en generelt meget positiv holdning til vores arbejde. Vi har desuden lavet om på vores gratis prøvemedlemsskab, så det kræver en aktiv indsats at være med. Vi har tidligere givet alle nye virksomheder et gratis medlemskab, fordi man så automatisk fik informationer fra erhvervsrådet. Vi har desuden det store problem, at vi ikke yder nogen service eller laver arrangementer, der kun er for medlemmer. Ikke-medlemmer kan få nøjagtigt det samme som medlemmer! 9. Erhvervsudvikling 9.1 Statistik og analyser Vi har ikke midler til at gennemføre systematiske analyser. På statistikområdet er det et meget stort ønske at kunne trække på helt ny erhvervsstatistik f.eks. genereret af regionen, universiteterne eller DEF (Dansk Erhvervsfremme). Vi gennemfører et meget tidskrævende registreringsarbejde med henblik på at få dokumenteret vores timeforbrug og levere de nødvendige data til projekterne. Erhvervs- og Byggestyrelsen har udviklet en række fælles værktøjer til brug for den lokale og regionale erhvervsservice. Flere af disse værktøjer er rigtig gode, men de er også meget dyre for små erhvervskontorer både i kroner og ører og i ekstra arbejdsbyrde pr. sag. Vi håber derfor at EBST vil revurdere prisstrukturen, prisen belaster et i forvejen meget stramt budget. Vi har i langt over et år ventet på vores CRM-system fra Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), hvor vi kan registrere vores aktiviteter i firmaerne. Vi er nu koblet på, så vi kan køre på systemet fra november. Det betyder, at vi fremover får langt bedre og mere fyldestgørende statistik over, hvad vi laver og med sikkerhed får fulgt op på alt. Vi får således også mulighed for at kommunikere med medarbejderne i Væksthuset omkring enkeltsager. Her har vi hidtil måttet leve med to årlige rapporter samt enkeltstående tilbagemeldinger fra væksthuskonsulenterne. Indtil da er det svært at skaffe evidensbaseret materiale på effekten af vores arbejde. At opsamle dette materiale vil også kræve ca. 7-8 timers ekstra arbejdsindsats pr. uge. I dag kører registrering på flere systemer og fuld effektivitet i det ny system kræver, at vi skipper Novell Groupwise, som EBST ikke vil supportere. Vi kan f.eks. ikke booke møder uden at skulle ind i to systemer. Det samme gælder vores timeregistrering. Vores forening DEF kommer med mange nye analysetilbud, som også giver unik mulighed for benchmarking 12

13 mellem erhvervskontorer. Vi håber, at kunne bruge nogle af disse redskaber fremover, men atter er det et spørgsmål om økonomi og personaleressourcer. Det giver nu engang større værdi, eksempelvis at kunne sammenligne tilfredsheden med den vores lokale erhvervsservice med den tilsvarende i andre kommuner. I første omgang vil vi dog forsøge, at dokumentere og kvalificere indsatsen ift. iværksættere bl.a. at undersøge hvor mange som startet og hvor mange som stadig er i gang.. Vi er i kontakt med mange og i en offentliggjort analyse i Børsen lå kommunen på en flot 9. plads med hensyn til, hvor mange iværksættere der overlever de første tre år. Vi ville dog meget gerne bag om disse tal for at kunne sætte ind de rigtige steder. 9.2 LAG-sekretariatet Vi varetager sekretariatsfunktioner for både LAG Faaborg-Midtfyn (20 timer pr. uge) og Fiskeri LAG Fyn (10 timer pr. uge). Desuden bruger vi en del tid internt på koordineringsmøder, vurdering af LAG-propjekter, administration af ordningerne, telefoner fra ansøgere o.l. Disse funktioner varetages på grundlag af kontrakter med foreningerne. Området skal økonomisk hvile i sig selv. Koordinatoren bruger de sidste 7 arbejdstimer som buffer og på at løse opgaver omkring projektstyring og udarbejdelse af likviditetsbudget. 9.3 Generel administration Bestyrelsen holder mange møder ca. hver anden måned. Der er derfor et stort arbejde at fremstille bilag til møderne: Statusrapporter, likviditetsbudgetter, saldobalancer og noter til regnskab, samt evt. bilag til specifikke punkter. Erhvervschefen deltager desuden i bestyrelsesmøderne i Broby Erhvervsforening og Midtfyns Erhvervsforening. 9.4 Kulturarvsforum Arbejdet er afsluttet. Vi har deltaget i et møde og har ikke siden hørt noget. 9.5 Åben Kommune Vi har deltaget i møder og afvikling af Åben Kommune, hvor vi havde en stand sammen med kommunen. Det har været mere end svært at engagere virksomheder i at holde åbent en søndag. Vi har fået afslag på samtlige henvendelser. Dagen var især henvendt til familier. 9.6 Forskningens Døgn Vi har deltaget i planlægningen Her er det også mere end svært at lokke virksomheder med. Dels skal det passe ind i temaet og dels vil firmaerne gerne have noget ud af det f.eks. via salg (hvilket de ikke må). Selve arrangementet er dog en succes og arrangøren påtager sig et meget stort og bekosteligt arbejde. 13

14 BILAG 1 Erhvervs- og turismeservice 20 14

15 Ca indbyggere Udvikling Odense Kerteminde Turistforening Nordfyns Erhverv Nordfyns Turistforening Ca indbyggere Østfyns Erhvervs Råd Nyborg Turistfore ning Ca indbyggere Ca indbyggere Assens Udviklings råd Svendborg ErhvervsKontor Turistforenin gen for Sydfyn Ca indbyggere FaaborgMidtfyn Erhvervsråd FaaborgMidtfyn Turistforening Ca indbyggere Ca indbyggere Ærø Turist- og Erhvervsforening 5 Ca indbyggere Turist- og Erhvervsforeningen Langeland Ca indbyggere 15