Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation"

Transkript

1 Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation Udviklingslaboratoriet for ledelse og styring Oktober 2014

2 2 Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation Udviklingslaboratoriet for Ledelse og styring Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies and all other correspondence, please contact: /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2014

3 3 Indholdsfortegnelse Program 3: Den eksperimenterende organisation...4 Delindsats 1: Innovationsbaserede ledelsesformer...5 Videndelingsplatform...6 Fra driftsteam til fag- og kompetencegrupper...7 Innovationsledelse og Design Thinking...8 Teamledelse...10 Fra faktaark til implementering...11 Delindsats 2: Relationsbaserede ledelsesformer...12 Shared reflections...13 Videndeling tværorganisatorisk praksisfællesskab...14 Lede på viden faglige fællesskaber...15 Ambassadører som oversættere...16 Videndeling gennem portal...17 Faglige fællesskaber...18 Strategisk ledelse...19 Delindsats 3: Udforskende ledelsesformer...21 Netværksledelse...22 Projekt Bazar et koncept for videndeling, forankring og udvikling af eksperimenter i organisationen...24 Antropologisk ledelse...25 Ledelse på kerneydelsen...26 Nyeste viden ind i undervisningen...27

4 4 Program 3: Den eksperimenterende organisation Overordnet er målet med Uddannelseslaboratoriet at udvikle og udbrede en ny eksperimenterende tilgang til de erhvervsrettede skolers ledelse, organisering og udviklingsarbejde. Herunder at udvikle et nyt organisations- og ledelseskoncept til uddannelsesorganisationer, som gentænker styring, kvalitet og udvikling på en måde, så det i højere grad understøtter en eksperimenterende tilgang. Program 3 Den eksperimenterende organisation er rettet mod at understøtte og styrke den strategiske bevidsthed om fremtidens ledelsesudfordringer og de kompetencer det kræver. Dette katalog indeholder eksperimenter igangsat i Uddannelseslaboratoriet under program 3. De fleste eksperimenter er færdige, mens enkelte stadig er i proces. Dette fremgår af eksperimentets ID nederst på hver eksperimentbeskrivelse. Programmet har arbejdet indenfor for tre delindsatser, som dækker over forskellige perspektiver og mulige tilgange til nye ledelsesformer, som kan åbne op for større attraktivitet og gennemsigtighed i uddannelsessystemet. Eksperimenterne er delt ind i tre kapitler svarende til de tre delindsatser de bidrager til: Indsats: Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer Delindsats 1: Innovationsbaserede ledelsesformer Delindsats 2: Relationsbaserede ledelsesformer Delindsats 3: Udforskende ledelsesformer Til sammen bidrager eksperimenterne med en stor mængde viden og erfaringer, som man som læser af kataloget kan lade sig inspirere af. God fornøjelse med læsningen! Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet Eksperimenter, der udfordrer og nytænker praksis Et uddannelseseksperiment er første skridt i et uopdyrket land, hvor nye praksisser afprøves, og hvor man undersøger, hvordan de nye praksisser virker og kan være med til at skabe værdi. Eksperimenterne tager afsæt i et formuleret, udviklingsstrategisk behov, som aktuelt præger uddannelsen. De er innovative og drevet af en nysgerrighed til at afprøve nye veje, og udfordre det man plejer at gøre. Et uddannelseseksperiment giver mulighed for at få hurtig viden i forhold til både at løse mindre udfordringer og til at virke som vidensbidrag, der sammen med andre eksperimenter og aktiviteter kan fungere som små skridt på vejen mod en udvikling, der kan svare på større og mere komplekse forandringsbehov. Eksperimenterne gennemføres udfra den eksperimenterende metode Eksperimenthjulet, som er udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Her gennemgår eksperimentet seks faser. Eksperimenterne er udført hos Uddannelseslaboratoriets partnere af eksperimentteams bestående af for eksempel lærere, vejledere og ledere.

5 5 Delindsats 1 Innovationsbaserede ledelsesformer nye ledelsesformer Denne delindsats sætter fokus på, at der udvikles nye innovationsbaserede ledelsesformer. Der arbejdes med nye ledelsesformer, som tager udgangspunkt i visionen om ny forbedret praksis og derfra designer udviklingsstrategien baglæns. Der udvikles modeller for, hvordan institutioner omsætter forandringer til nye praksisformer, herunder udvikling af nye organisatoriske strukturer, implementeringsstrategier samt mødeformer, som bidrager til at skabe sammenhæng mellem organisationens udviklingsstrategier og erfaringer fra eksperimenterende praksis. Ønske om ny forbedret praksis ledelsespraksis er kendetegnet ved at udfordre traditionelle organisationsstrukturer og tankemønstre. ledelsespraksis fokuserer på at udvikle fælles meningsforståelser på tværs af organisationen med henblik på at skabe sammenhænge mellem organisationens udviklingsstrategier og eksperimenterende praksisinitiativer. lederen er i stand til at navigere i dilemmaet mellem driftsstyring og potentialestyring, og ledelsesrollen er kendetegnet ved at udvise mod, dele tvivl og rum for mulige løsninger i fællesskab. ledelsespraksis er med andre ord inviterende og dyrker uformelle og løse netværk for at lade sig inspirere og give plads til initiativer. ledelsen er således nytænkende sammen med uddannelsesinstitutions aktører og aftagere om at udvikle nye løsningsmodeller for fremtidens udfordringer. når ledelsespraksis arbejder med udgangspunkt i nye innovationsbaserede ledelsesformer understøttes det eksperimenterende arbejde på alle niveauer i uddannelsesinstitutionen. Der skabes en tværgående sammenhængskraft i forhold til institutionens eksperimenterende udviklingsarbejde til gavn for uddannelsernes kvalitet.

6 6 Videndelingsplatform Som en del af KEA s fremadrettede strategi er et af målene at udvikle en mere eksperimenterende organisation. På baggrund af dette, er det nødvendigt at udvikle værktøjer til at dokumentere de involverede processer. Forsøget har til formål at erstatte en række ikke-interaktive dokumenter, der er placeret en række steder inden for KEA it-miljø. Et af formålene er at etablere et sæt oplysninger, der vil gøre det muligt at identificere tendenser, mønstre og sammenhænge. Hvis vi udvikler et værktøj til at dokumentere den studerende/rådgiver-dialog, der finder sted i løbet af MMD 4. semester praktik periode, vil det fremme videndeling mellem studerende og fagvejleder, og som et resultat forbedre kapacitetsudvikling af fagvejledere i forhold til deres fremtidige arbejde på KEA. Videndelingsplatformen kan opfattes som både en proces og en web-applikation. Deltagerne har indikeret, at der er flere udfordringer i forbindelse med administration af information, relateret til den studerendes praktik. Dette kan skyldes, at det nuværende CRM-system ikke er direkte tilgængeligt for fagvejleder. Videndelingsplatformen kan have en supplerende rolle i forhold til den eksisterende CRM løsning. Fremrettet, vil det være vigtigt at undersøge, hvordan kulturen i organisationen kan udvikles på en sådan måde, at der skabes et miljø, hvor eksperimenter og initiativer på alle niveauer kan forankres på en meningsfuld måde i den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Aktioner En hjemmeside til at indsamle oplysninger i et struktureret format. Der er to typer af brugere: Fagvejleder og studerende. Sitet er beskyttet med adgangskode. Hver student har en student-praktikplads-logbog. En del af den studerendes praktik-logbog er kun synlig for fagvejlederen. Efter den afsluttende eksamen kan fagvejleder give deres svar på en række evalueringsspørgsmål for hver studerende. November 2012 Februar 2013 Implementeringsfase KEA

7 7 Fra driftsteam til fag- og kompetencegrupper At gå fra at tænke fag til at tænke i uddannelser fra faggrupper til faglige miljøer. At opbygge udviklingskapaciteten ved at styrke medarbejdernes kompetencer til at deltage i udviklingsprojekter. At få afprøvet om et fagligt og udviklingsorienteret miljø kan opbygges ved at organisere lærerne på tværs af teams, afdelinger og uddannelsesområder. At få afprøvet, hvordan udviklingskapaciteten kan opbygges i en afdeling/uddannelsesområde. Vi antager, at når vi med udgangspunkt i vores lærerteams organiserer lærerne på tværs af teams, afdelinger og uddannelsesområder, vil vi kunne bryde med driftsteam, der ofte udelukkende har fokus på daglig drift, til at vi får etableret grupper på tværs, der har fokus på det faglige og pædagogiske miljø, og som kan være med til at understøtte den eksperimenterende organisation, og dermed får skabt ny kultur og praksis for forandring. Faggrupperne er organiseret med deltagelse/repræsentanter fra 3 TEC adresser og 6 datateams. Hver faggruppe har udpeget en tovholder. Der har været afholdt tovholdermøder og faggruppemøder. Lærerne har peget på, at deres undervisningsmoduler skal tematiseres/opdeles, således der kan skabes større fælles fodslag og platform for faglige og pædagogiske drøftelser og driftsmæssigt en ensartethed, der gør det nemmere med flere lærere på samme modul, ved vikardækning, m.v. Faggrupperne har udarbejdet en rammebeskrivelse, med bl.a. et værkstøj drejebog/lektionsplan der skal anvendes til planlægning, opfølgning og kommunikation omkring undervisningen. I den kommende periode afprøves værkstøjet. Aktioner Det faglige miljø opbygges og organiseres i: Driftsteam: Planlægning af opgaver, fokus på eleven, fokus på teamudvikling, udvikling af faglighed og drift. Faggrupper: Fokus på undervisningsplan, elevplan, teknisk indhold, materialer og udstyr, Its s learning, undervisningsmaterialer, pædagogisk drejebog, faglig pædagogisk udvikling, eksperimenter, udviklingsprojekter og innovation. Kompetencegrupper: Fokus på det eksterne, interessegrupper, innovation, kontakt til faglige udvalg, videndeling, ambassadør for skolen, tænke nyt og fremadrettet. Der eksperimenteres med, hvordan teams og grupper forenes Maj 2013 september 2013 Implementeringsfase TEC

8 8 Innovationsledelse og Design Thinking I en innovativ tværorganisatorisk afdeling, der udbyder og aftager efterspurgt efteruddannelse, er samarbejdsdrevet innovation afgørende, da denne bottom-up innovatortilgang har behov for indflydelse gennem uformelle kanaler for at bære innovationsprojekter videre i skolens organisatoriske hierarkier og på tværs af organisationen. Vi antager, at netværksorganisering er et fremtidigt organisationsdesign på erhvervsskolen, der passer bedst til en innovativ tværorganisatorisk afdeling. Udgangspunktet er, at ledelsen løser opgaverne på tværs i tæt dialog med aftagerne. De eksternt tilknyttede undervisere skal undervise og udvikle tværfaglighed ud fra princippet åbne innovationsprincipper, da vi i denne afdeling har erkendt, at vi ikke har de medarbejdere på TEC, der kan løse de opgaver som afdelingen har. Læringsspillet CO CREATOR er i eksperimentet blevet brugt som procesværktøj. Det simulerer et projekt, hvor deltagerne erfarer, hvordan det er at arbejde med samarbejdsdrevet innovation. I eksperimentet bruges eksperimentdeltagernes erfaringer og nye viden fra spillet i en konkret case: Udvikling af tværfaglige bløde kurser som en del af kompetencepakkerne på AMU området. Og desuden bruges de med det sigte at udvikle den tværgående afdeling, så den kan varetage de nye tværgående kurser, som er en del af de nye kompetencepakker. Eksperimentdeltagerne har spillet for at få en fælles forståelse af samarbejdsdreven innovation og for at kunne tilrettelægge eksperimentet vedrørende udvikling af kompetencepakker med deltagelse på tværs af El, VVS og Maler. Herefter har eksperimentdeltagerne afholdt møder, hvor de med spillet som udgangspunkt, har udviklet prototyper på disse kompetencepakker. Prototyperne er fremlagt på flere virksomhedsbesøg hos aftagerne, bl.a. Bravida med henblik på yderligere kvalificering af kompetencepakkerne. I eksperimentets kommende fase vil der i samarbejde med brancherne, el, vvs og maler, være yderligere afprøvning og kvalificering af prototyperne. Resultater: I eksperimentet har man planlagt at evaluere den samarbejdsdrevne innovationsproces som er foregået. Man tager udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med eksperimentdeltagerne. Desuden er der foretaget observationer som vil blive analyseret. Fortsættes

9 9 Aktioner Intern workshop med repræsentanter fra alle involverede afdelinger med det mål at få etableret kompetencepakker i hver afdeling. Kompetencepakker, der består af egne faglige AMU mål, kombineret med fælles TEC AMU mål fra fælleskompetence kataloget. Eksterne aftagere arbejder videre med prototyperne for at sikre sig, at de bliver til nye AMU kompetencepakker, der vil blive efterspurgt af deres branche. Interne planlæggere på TEC skal implementere de nye AMU. Maj 2013 december 2013 Implementeringsfase TEC

10 10 Teamledelse De involverede medarbejdere og ledere vurderer, at teamsamarbejdet de sidste par år ikke i tilstrækkelig grad fremmer møde- og samarbejdskulturen og dermed kvalitetsudviklingen i kerneydelsen. Eksperimentet skal således have fokus på, hvordan team AB og CD kan finde anderledes måder at samarbejde på i.f.t. de teamopgaver de to teams har ansvar for, således at teammøderne bliver produktive i.f.t. hvad der gør nytte og giver mening i det organisatoriske arbejdsfællesskab. Hvis teamkoordinatorer forbereder opgavefordelingen grundigt og fordeling af opgaver til samtlige teammedlemmer sker på baggrund af opgavens art, deltagernes interesse for opgaven, samt mindst mulige antal deltagere og hvis der er tydelig angivelse af deadline og krav til de enkelte opgavers produkt/leverance, samt tilrettelægges mulighed for sparring undervejs i processen, så vil teamdeltagerne blive committed til opgaveløsningen, hvilket vil føre til øget kvalitetssikring og kvalitet i opgaveløsningen, samt mere effektivitet i opgaveløsningen og dermed frigivelse af tid til andre selvvalgte opgaver i teamet. Eksperimentdesign for Eksperiment 3.16 Teamorganisering og -koordinering på Fysioterapeutuddannelsen AKTIVITETER PRÆSTATIONER (output) RESULTATER -kort sigt (outcome) RESULTATER -mellemlangt sigt (outcome) RESULTATER -langt sigt (outcome) Optimering af rammevilkår Teamkoordinatorer forbereder opgavefordeling grundigt Uddannelsesleder definerer opgaver som tildeles T eam AB og/eller Team CD Teamdeltagere introduceres til processen. Fordeling af opgaver til samtlige teammedlemmer sker på baggrund af: Opgavens art Deltagernes interesse for opgaven Mindst mulige antal deltagere Tydelig angivelse af: Deadline Krav til de enkelte opgavers produkt/leverance Tidsintervallet mellem møderne forkortes. Der tilrettelægges mulighed for sparring undervejs i processen. Deltagerne bliver committed til opgaveløsningen: Deltagerne føler sig forpligtet i forhold til løsning, resultat og deadline Opgaverne bliver løst inden for deadline Oplevelse af mere meningsfulde møder og meningsfulde opgaver Øget kvalitetssikring og kvalitet i opgaveløsningen Mere effektivitet i opgaveløsningen og dermed frigivelse af tid til andre selvvalgte opgaver i teamet September 2013 september 2014 Analyse- og evalueringsfase PH Metropol

11 11 Fra faktaark til implementering Det har vist sig at det ift. nogle eksperimenter og udviklingsprojekter kræver en ny udviklingsproces lokalt på de uddannelser, der vil hjemtage og implementer eksperimenter. For at sikre et eksperiment der på en sammenhængende og meningsfuld måde indgår og supplerer den lokale struktur, kultur og værdigrundlaget i uddannelsen. Hvordan kan en styret udviklingsproces, der fokusere på redidaktisering af eksperimenter i en ny lokal kontekst, sikre implementering og samtidig sikre ejerskab blandt undervisere og sikre eksperimentets (aktivitetens) sammenhæng og relevans ift. studiets struktur, værdier og læringssyn? 1. Stor interesse og velvilje ift. hjemtagelse, når eksperimentet opleves relevant for udfordringer i egen kontekst 2. Et eksperiment udefra, kan bidrage til at nå hurtigere til handling ift. en problematik 3. Arenamodellen giver struktur og fælles reference ift. det der arbejdes med, interessentperspektiverne sikrer en bred dialog der inddrager alle elementer. 4. Arbejdet med kortlægning af egen arena og formulering af værdiord har været essentielt for kvaliteten og sammenhængen i redesignet af eksperimentet. 5. Som væsentligst fremhæves en styret (eksternt) faciliteret og gensidigt forpligtigende udviklingsproces 6. Arbejdet med arenamodellen og redesign af eksperiment, har også bidraget med struktur til andre studieaktiviteter og opgaver. 7. Alle oplever at være klar til opgaven og har stor bevidsthed om, hvad formålet er, og der er fælles fodslag. 8. Processen har givet en oplevelse af teamspirit og samarbejde og en fælles standard for eksperimentet 9. Essentielt med faciliteret proces, ekstern styring, support og viden om eksperimentet Eksperimentet/aktioner Eksperimentets aktioner består af to halvdags workshop (på hver af de deltagende uddannelser) Workshop 1: arbejder med afdækning af Arena (arenamodellen se vedhæftning), formulering af værdiord/kodex, arbejde med re-design og egen struktur, formulering af elevatortale for initiativet hvordan hænger det sammen med værdiord/kodex? Workshop 2: genopfriske/cementere værdiord/kodex og afklare om det er rette spor, elevatortale/præsentation af initiativ. Endeligt design (praktisk planlægning og rollefordeling) af initiativet Maj 2014 okt 2014 Aktionsfase KEA

12 12 Delindsats 2 relations baserede ledelsesformer nye ledelsesformer Denne delindsats sætter fokus på udviklingen af relationsbaserede ledelsesformer, der kan lede på kvaliteten og fremdriften af udviklingsstrategiske indsatser på tværs af organisation. Der eksperimenteres med organiseringen af forskellige former for tværorganisatorisk arbejdsfællesskaber, ligesom delindsatsen udforsker medledende ledelsesroller og samarbejde på tværs af funktioner og afdelinger. Ønske om ny forbedret praksis ledelsespraksis er kendetegnet ved ledelsesformer, der går på tværs af etablerede organisatoriske enheder, niveauer og forskellige fagligheder. ledelsespraksis er medledende, og der er hyppig dialog med organisationens øvrige medarbejdere samt aftagere omkring uddannelsesudvikling og afvikling, som er et fælles anliggende. ledelsespraksis arbejder aktivt i interne og eksterne samt formelle og uformelle netværk for at sikre brobygning mellem uddannelsesinstitutionens eksperimenterende udviklingsinitiativer samt de erfaringer og den viden, som udvikles i andre fora. ledelsespraksis bringer alle ressourcer i spil og fastholder og faciliterer ligeværdige og forpligtende relationer. når ledelsespraksis indtager skiftende roller og positioner afhængigt af opgaven, udvikles mere relevante løsninger på aktuelle uddannelsesudfordringer.

13 13 Shared reflections I forbindelse med implementering af ny uddannelsesordning, og nye fag på social- og sundhedshjælperuddannelsen, skal undervisningen tilrettelægges og effektueres med et praksisnært fokus. Mødestrukturen og -aktiviteten i undervisergruppen lægger ikke op til sammenhæng på tværs af faglige kompetencer og pædagogiske og didaktiske overvejelser. Eleverne har svært ved at se sammenhæng på tværs af fagområder, samt koblingen til praksis i skoleperioderne. Struktureret og tværfaglig shared reflection om pædagogiske og didaktiske tiltag fremmer den praksisnære undervisning. Højere trivsel blandt eksperimentdeltagerne i forhold til skolens overordnede værdigrundlag. Optimering af samarbejdet på tværs af faggrupper. Større indsigt i de kollegiale fagområder. Deling af undervisningsmateriale på tværs af faggrupper. Overblik over de enkle temaer undervejs i skoleforløbet (fælles sprog og tryghed). Undervisningen har vedvarende haft praksisnært fokus, samt været tilrettelagt og gennemført i henhold til elevprofiler og kompetencer. Undervisningslektionerne har underbygget hinanden i forhold til indhold og tiltag. Forudsætningen for gode processer og et godt resultat er stabilitet og kontinuitet i lærergruppen omkring det enkelte hold. Aktioner Eksperimentet afprøves af kontaktlærerne og dansklærere på to hold med opstart 24.januar Hypotesen gennemføres via strukturerede teammøder med fast dagsorden, referent og ordstyrer. De resterende 3 hold fungerer som kontrolgruppe. En shared reflection kræver tværfaglig overvejelse, italesættelse, sprogliggørelse, planlægning, evaluering og viderejustering. Dette kan organisatorisk gøres ved at oprette dynamiske holdteams, hvorved det tværfaglige og praksisnære indhold kan løftes innovativt. Talent og motivation Udviklingslaboratorium for pædagogisk praksis September 2012 februar 2013 Implementeringsfase SOSU C

14 14 Videndeling tværorganisatorisk praksisfællesskab Omstillingsparathed i forhold til aftagernes efterspørgsel. Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer på nye måder. Organisationsudvikling og ledelse på nye måder. Hvis vi videndeler i et tværfagligt praksisfællesskab, hvor viden håndteres socialt på tværs af organisationen (og i netværk med interessenter udenfor organisationen), så kvalificerer vi resultatet (spørgeskema til markedsundersøgelse af luftfartsbranchen) og får delt erfaringer fra de opgaver som praksisfælleskabets medlemmer konstant får på deres respektive faglige område. Uddannelseskonsulenterne på TEC tilkendegiver, at det giver mening at etablere praksisfælleskaber på tværs. Virksomhederne tilkendegiver, at det er en meget god ide med et årligt spørgeskema vedr. deres uddannelsesbehov. Aktioner Hvert møde indledes med et fokusgruppeinterview og afsluttes med et forskergruppeinterview (se vedhæftede skitse). Selve mødet mellem fokusgruppeinterviewene skal handle om at få jer som professionelle konsulenter til at bidrage med at få udarbejdet et kvalificeret spørgeskema, få kvalitetssikret det inden det sendes ud til interessenterne og endelig bidrage med at analysere resultatet af undersøgelsen. Februar 2013 august 2014 Analyse- og evalueringsfase TEC

15 15 Lede på viden faglige fællesskaber Faglig identitet og stærk faggruppekultur kan være en begrænsende faktor i institutionens bestræbelser på at imødekomme brugen af ny viden og anvendelse af de erfaringer og best practice, der allerede er skabt i organisationen. Ved at lede og udvikle undervisningen i faglige fælleskaber, frem for faggrupper, brydes fagmonopolet, og der åbnes op for, at udvikling på TEC bygger på ny viden, og at denne viden har gode betingelser for at blive spredt på TEC. Eksperimentet er ikke endeligt evalueret. Midtvejsevalueringen gav følgende fund: Ideen om tværorganisatorisk samarbejde har fået fodfæste, men målet er ikke nået. Sammenhæng mellem strategi og de faglige fællesskaber har været uklar. Sammensætningen af kvalifikationerne i det faglige fællesskab er alfa og omega for udbyttet. Arbejdsform i FF skal vurderes og evt. nytænkes. Eksperimentambassadører skal mere i spil, og deres rolle skal defineres skarpere. Stor forskel på, hvordan de forskellige FF er kommet fra start. Aktioner Der er oprettet 6 faglige fællesskaber på TEC: FF Innovation, FF Talent og motivation, FF Fag- og faglighed, FF Praksislæring og samarbejde med virksomheder, FF Nye ledelsesformer og FF Nye vejledningsformer. TEC s uddannelseschefer har haft ansvar for et fagligt fællesskab, som er bemandet med ressourcepersoner tværgående fra TEC s afdelinger. Enkelte har inddraget eksterne videnspersoner. De faglige fælleskaber har mødtes løbende over eksperimentperioden og har haft ansvar for igangsættelse, opfølgning, implementering og vidensspredning af indsatsens eksperimenter. September 2013 august 2014 Implementeringsfase TEC

16 16 Ambassadører som oversættere Direktionen på TEC vil forankre og understøtte arbejdet med uddannelseseksperimenter i organisationen. Indførelsen af eksperimentambassadører vil understøtte arbejdet med de nye metoder og arbejdsformer, øge udviklingskapaciteten og sikre vidensspredning på tværs af TEC. Indtil videre har eksperimentet vist, at nogle ambassadører har været usikre på deres rolle, og hvilke opgaver de skulle løfte. Nogle har kunnet gå i gang med funktionen umiddelbart, mens andre slet ikke har fungeret som ambassadører. Det har ligeledes haft en betydning, hvilke roller og opgaver ambassadørerne i øvrigt har haft i organisationen, samt hvor forankret Uddannelseslaboratoriet har været i netop deres område. Aktioner Der etableres et korps af eksperimentambassadører. Synliggørelse på portal på Intranettet. Ambassadørerne kompetenceudvikles i fællesskab med øvrige partneres ambassadører. Der afholdes månedlige, løbende møder for ambassadørerne på TEC (med direktion og repræsentanter for Uddannelseslaboratoriet). Eksperimentambassadørerne vil løbende blive kompetenceudviklet for bedst muligt at kunne indgå i og understøtte TEC s udviklingsproces, bl.a. ift. evaluering, implementering m.v. Udarbejdelse af kompetenceoversigt. Det tilstræbes, at der indgår ambassadører i alle Faglige fællesskaber. Revision af ambassadørliste. Artikler og yderligere synliggørelse omkring ambassadørernes arbejde i organisationen. September 2013 september 2014 Implementeringsfase TEC

17 17 Videndeling gennem portal Et nyt mindset omkring den eksperimenterende metode og tværgående videndeling er en udfordring i en stor organisation. Hvordan sikres, at alle har relevant information eller at informationen er tilgængelig og meningsfulde, således at organisationen udviklingskapacitet understøttet og mindsettet udvikles. Strategisk kobling af udvikling og faglig ledelse, overblik og strategisk projekt-mapping Vi antager, at når al relevant information og relevante oplysninger er tilgængelige på en digital portal, så vil TEC s deltagere i Uddannelseslaboratoriet til enhver tid føle sig opdateret og kunne finde nødvendig viden. Samtidig antager vi, at det eksperimenterende mindset spredes og underbygges løbende og kontinuerligt og at der skabes en naturlig sammenhæng mellem udvikling og strategi. Tilgængelighed er et must. Midt i perioden skiftede vi intranet-interface. Uddannelseslaboratoriets portal lå ikke længere på forsiden og var dermed sværere at finde. Den manglende genkendelighed fik konsekvenser for brugernes søgeadfærd og oplevelse af portalens anvendelighed. Italesættelsen af portalen i daglig tale er afgørende for at skabe genkendelighed hos målgruppen. Hurtigt overblik på selve portalen er alfa omega. Sortering af information og tydelige strukturer er vigtig. For mange klik kan blive fatalt. Nyheder og strategisk information skal offentliggøres på nyhedssites med link til portalen. Der skal være tydelig ansvarsfordeling ift. hvem der bestyrer portalen, samt allokeret (nok) ressourcer til arbejdet Aktioner Opbygning af digital portal på erfaringerne fra tidligere portal (fremtidsportalen) Løbende udvikling og brug af portalen. Vigtige sider: Tidsregistrering, Ambassadører, Information om eksperimenter (eksperiment-mapping), Kompetenceudvikling, m.v. Deling af relevante artikler og nyheder, som er med til at underbygger dels skolens udviklingsstrategi og dels den eksperimenterende tænkning og det eksperimenterende mindset Implementeringsfase TEC

18 18 Faglige fællesskaber Strategiske indsatser, der går på tværs af organisatoriske enheder og forskellige fagligheder, kan være udfordrende at iværksætte og gennemføre. Særligt indsatser, der er innovative og som sådan skal udfordre etablerede organiseringer og fagligheder, har brug for særligt fokus, hvis de skal lykkes og omsættes i ny praksis. Derfor er der brug for at eksperimentere med nye organiseringer, der kan understøtte dette. Ved at arbejde i ad hoc nedsatte teams, der går på tværs af organisatoriske enheder, ledelsesniveauer og fagligheder, kan der arbejdes mere tværfaglig og innovativt, hvorved der kan udvikles mere relevante løsninger på aktuelle uddannelsesudfordringer, som også bedre implementeres og omsættes i drift. Tab af viden ned gennem organisationen. Fælles meningsskabelse (co-creation) tager tid og kræver bevidste handlinger og gentagelser. Proces tager tid. Fælles meningsskabelse og informationsplatform (evaluering + skriftligt kommissorium). Mandatet i forhold til handlekompetencer uafklaret lede ind i andres ledelsesrum. Faciliterede møder parkering af de personlige dagsordener kæphestene udenfor. Fokus på det tredje sagen. Opøve det strategiske øje. Prioritering /merværdiskabelse af indsats i forhold til Metropols overordnede strategimål. Aktioner Indledningsvist introduceres deltagerne i det faglige fællesskab til hensigten og formål med organiseringen og til deres rolle og ansvar. Der etableredes en møderække over perioden. Midtvejsevaluering og ny struktur. Ny mødestruktur med facilitator. Ny møderække. Ny evaluering. Marts 2013 september 2014 Aktionsfase PH Metropol

19 19 Strategisk ledelse Ny organisering af samarbejdsrelationer med aftagerfelt Hvordan kan det strategiske samarbejde med aftagerfeltet nytænkes, udvikles og udvidelse, så det fremmer omstillingsparatheden i forhold til aftagernes efterspørgsel og dermed understøtte uddannelserne, så de i fremtiden matcher arbejdsmarkedets kompetencekrav. Eksperimentet imødegår dette ved at afprøve et tættere og mere eksperimenterende samarbejde mellem de to samarbejdspartnere, der i højere grad skal sætte organisationerne i stand til at inkorporere hinandens behov. Forpligtende strategisk samarbejde i åbne rum med en antropologisk tilgang fremmer aftagerinddragelse. Definitioner: Deltagere i det forpligtende strategiske samarbejde: Ledere fra Bioanalytikeruddannelsen fra Diagnostisk Center, RH og ledere på Bioanalytikeruddannelsen og Metropol udgør det forpligtende strategiske samarbejde. Åbne rum: Mødestruktur og deltagerinddragelse afhænger af formål og tema. Det vil sige: Dynamiske møder/ad hoc temaer Andre kan inddrages på møder (inspirations-videndeltagere) Strategisk aftagerinddragelse: Samarbejdskulturen og organiseringen fremmer en mere uddannelseseksperimenterende og fleksibel tilgang til uddannelse i form af en højere grad af omstillingsparathed i forhold til aftagernes efterspørgsel. Inddragelse i fortsat udvikling af uddannelsen, så den matcher arbejdsmarkedskompetencekrav. Antropologisk tilgang: En nysgerrig, åben og undersøgende tilgang i det strategiske samarbejde. Fast mødefrekvens fremmer relationen. Kreativ workshop omkring fordomme, fællesværdier og fremtid skabte fælles værdiplatform og grobund for uformel relationsdannelse. Antropologisk tilgang i mødestrukturen skaber mere uformel kommunikation. Fortsættes

20 20 Aktioner Drømmescenariet for samarbejdet Workshop sep Møde mellem RHs og PHMs ledelse, hvor der arbejdes med fremtidens bioanalytiker Antropologisk observation på Pædagogisk stormøde mellem kliniske samarbejdspartnere. Møde mellem RH og PHM ift. graden af strategisk inddragelse på pædagogisk stormøde samt evalueringsdesign. Fælles Styregruppemøde. Møde mellem RH og PHM. Genbesøg hypotesen. Marts 2013 august 2014 Analyse- og evalueringsfase PH Metropol og Rigshospitalet

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje

Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter under program 5: Nye karriereveje Udviklingslaboratoriet for karriere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder

Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Uddannelseseksperimenter under indsatsen: Fag og faglighed på nye måder Program 1: Kompetencer i verdensklasse Udviklingslaboratoriet for Pædagogisk og didaktisk praksis Oktober 2014 2 Uddannelseseksperimenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater

Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Opsamling på handlingsplan vedrørende: Opfølgning på Undervisningsevalueringer 2014 med en årlig opsummering af resultater Med relation til Processtandard for god undervisning i VIA pædagoguddannelse.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrundsoplysninger. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Projekttitel Projektperiode (dato for opstart og afslutning) Navn på projektleder Titel og ansættelsessted Telefonnr. 72487825 Baggrundsoplysninger Projekt Frafald 1. januar 2010 til

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Pædagogisk Ledelse p.t.

Pædagogisk Ledelse p.t. Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! GOD MØDELEDELSE - det klassiske og innovative møde! BAGGRUND Hvordan får vi skabt effektive, fokuserede, innovative og meningsfulde møder, hvor alle

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene

IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene IT og medier er et godt supplement til den almindelige undervisning men kan ikke stå alene Af Katrina Busch Hasselstrøm, Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium I 3 uddannelseseksperimenter i 2013

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Realkompetencevurdering

Realkompetencevurdering Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium August 2013 Realkompetencevurdering En baseline-analyse i Uddannelseslaboratoriet Det erhvervsrettede

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere