Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation"

Transkript

1 Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation Udviklingslaboratoriet for ledelse og styring Oktober 2014

2 2 Uddannelseseksperimenter under program 3: Den eksperimenterende organisation Udviklingslaboratoriet for Ledelse og styring Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden. For information on obtaining additional copies and all other correspondence, please contact: /v Teknisk Erhvervsskole Center og Professionshøjskolen Metropol. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium TEC Nordre Fasanvej Frederiksberg C Metropol Tagensvej København N Projektchef Dorrit Sørensen, Copyright 2014

3 3 Indholdsfortegnelse Program 3: Den eksperimenterende organisation...4 Delindsats 1: Innovationsbaserede ledelsesformer...5 Videndelingsplatform...6 Fra driftsteam til fag- og kompetencegrupper...7 Innovationsledelse og Design Thinking...8 Teamledelse...10 Fra faktaark til implementering...11 Delindsats 2: Relationsbaserede ledelsesformer...12 Shared reflections...13 Videndeling tværorganisatorisk praksisfællesskab...14 Lede på viden faglige fællesskaber...15 Ambassadører som oversættere...16 Videndeling gennem portal...17 Faglige fællesskaber...18 Strategisk ledelse...19 Delindsats 3: Udforskende ledelsesformer...21 Netværksledelse...22 Projekt Bazar et koncept for videndeling, forankring og udvikling af eksperimenter i organisationen...24 Antropologisk ledelse...25 Ledelse på kerneydelsen...26 Nyeste viden ind i undervisningen...27

4 4 Program 3: Den eksperimenterende organisation Overordnet er målet med Uddannelseslaboratoriet at udvikle og udbrede en ny eksperimenterende tilgang til de erhvervsrettede skolers ledelse, organisering og udviklingsarbejde. Herunder at udvikle et nyt organisations- og ledelseskoncept til uddannelsesorganisationer, som gentænker styring, kvalitet og udvikling på en måde, så det i højere grad understøtter en eksperimenterende tilgang. Program 3 Den eksperimenterende organisation er rettet mod at understøtte og styrke den strategiske bevidsthed om fremtidens ledelsesudfordringer og de kompetencer det kræver. Dette katalog indeholder eksperimenter igangsat i Uddannelseslaboratoriet under program 3. De fleste eksperimenter er færdige, mens enkelte stadig er i proces. Dette fremgår af eksperimentets ID nederst på hver eksperimentbeskrivelse. Programmet har arbejdet indenfor for tre delindsatser, som dækker over forskellige perspektiver og mulige tilgange til nye ledelsesformer, som kan åbne op for større attraktivitet og gennemsigtighed i uddannelsessystemet. Eksperimenterne er delt ind i tre kapitler svarende til de tre delindsatser de bidrager til: Indsats: Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer Delindsats 1: Innovationsbaserede ledelsesformer Delindsats 2: Relationsbaserede ledelsesformer Delindsats 3: Udforskende ledelsesformer Til sammen bidrager eksperimenterne med en stor mængde viden og erfaringer, som man som læser af kataloget kan lade sig inspirere af. God fornøjelse med læsningen! Dorrit Sørensen, projektchef i Uddannelseslaboratoriet Eksperimenter, der udfordrer og nytænker praksis Et uddannelseseksperiment er første skridt i et uopdyrket land, hvor nye praksisser afprøves, og hvor man undersøger, hvordan de nye praksisser virker og kan være med til at skabe værdi. Eksperimenterne tager afsæt i et formuleret, udviklingsstrategisk behov, som aktuelt præger uddannelsen. De er innovative og drevet af en nysgerrighed til at afprøve nye veje, og udfordre det man plejer at gøre. Et uddannelseseksperiment giver mulighed for at få hurtig viden i forhold til både at løse mindre udfordringer og til at virke som vidensbidrag, der sammen med andre eksperimenter og aktiviteter kan fungere som små skridt på vejen mod en udvikling, der kan svare på større og mere komplekse forandringsbehov. Eksperimenterne gennemføres udfra den eksperimenterende metode Eksperimenthjulet, som er udviklet af Uddannelseslaboratoriet. Her gennemgår eksperimentet seks faser. Eksperimenterne er udført hos Uddannelseslaboratoriets partnere af eksperimentteams bestående af for eksempel lærere, vejledere og ledere.

5 5 Delindsats 1 Innovationsbaserede ledelsesformer nye ledelsesformer Denne delindsats sætter fokus på, at der udvikles nye innovationsbaserede ledelsesformer. Der arbejdes med nye ledelsesformer, som tager udgangspunkt i visionen om ny forbedret praksis og derfra designer udviklingsstrategien baglæns. Der udvikles modeller for, hvordan institutioner omsætter forandringer til nye praksisformer, herunder udvikling af nye organisatoriske strukturer, implementeringsstrategier samt mødeformer, som bidrager til at skabe sammenhæng mellem organisationens udviklingsstrategier og erfaringer fra eksperimenterende praksis. Ønske om ny forbedret praksis ledelsespraksis er kendetegnet ved at udfordre traditionelle organisationsstrukturer og tankemønstre. ledelsespraksis fokuserer på at udvikle fælles meningsforståelser på tværs af organisationen med henblik på at skabe sammenhænge mellem organisationens udviklingsstrategier og eksperimenterende praksisinitiativer. lederen er i stand til at navigere i dilemmaet mellem driftsstyring og potentialestyring, og ledelsesrollen er kendetegnet ved at udvise mod, dele tvivl og rum for mulige løsninger i fællesskab. ledelsespraksis er med andre ord inviterende og dyrker uformelle og løse netværk for at lade sig inspirere og give plads til initiativer. ledelsen er således nytænkende sammen med uddannelsesinstitutions aktører og aftagere om at udvikle nye løsningsmodeller for fremtidens udfordringer. når ledelsespraksis arbejder med udgangspunkt i nye innovationsbaserede ledelsesformer understøttes det eksperimenterende arbejde på alle niveauer i uddannelsesinstitutionen. Der skabes en tværgående sammenhængskraft i forhold til institutionens eksperimenterende udviklingsarbejde til gavn for uddannelsernes kvalitet.

6 6 Videndelingsplatform Som en del af KEA s fremadrettede strategi er et af målene at udvikle en mere eksperimenterende organisation. På baggrund af dette, er det nødvendigt at udvikle værktøjer til at dokumentere de involverede processer. Forsøget har til formål at erstatte en række ikke-interaktive dokumenter, der er placeret en række steder inden for KEA it-miljø. Et af formålene er at etablere et sæt oplysninger, der vil gøre det muligt at identificere tendenser, mønstre og sammenhænge. Hvis vi udvikler et værktøj til at dokumentere den studerende/rådgiver-dialog, der finder sted i løbet af MMD 4. semester praktik periode, vil det fremme videndeling mellem studerende og fagvejleder, og som et resultat forbedre kapacitetsudvikling af fagvejledere i forhold til deres fremtidige arbejde på KEA. Videndelingsplatformen kan opfattes som både en proces og en web-applikation. Deltagerne har indikeret, at der er flere udfordringer i forbindelse med administration af information, relateret til den studerendes praktik. Dette kan skyldes, at det nuværende CRM-system ikke er direkte tilgængeligt for fagvejleder. Videndelingsplatformen kan have en supplerende rolle i forhold til den eksisterende CRM løsning. Fremrettet, vil det være vigtigt at undersøge, hvordan kulturen i organisationen kan udvikles på en sådan måde, at der skabes et miljø, hvor eksperimenter og initiativer på alle niveauer kan forankres på en meningsfuld måde i den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Aktioner En hjemmeside til at indsamle oplysninger i et struktureret format. Der er to typer af brugere: Fagvejleder og studerende. Sitet er beskyttet med adgangskode. Hver student har en student-praktikplads-logbog. En del af den studerendes praktik-logbog er kun synlig for fagvejlederen. Efter den afsluttende eksamen kan fagvejleder give deres svar på en række evalueringsspørgsmål for hver studerende. November 2012 Februar 2013 Implementeringsfase KEA

7 7 Fra driftsteam til fag- og kompetencegrupper At gå fra at tænke fag til at tænke i uddannelser fra faggrupper til faglige miljøer. At opbygge udviklingskapaciteten ved at styrke medarbejdernes kompetencer til at deltage i udviklingsprojekter. At få afprøvet om et fagligt og udviklingsorienteret miljø kan opbygges ved at organisere lærerne på tværs af teams, afdelinger og uddannelsesområder. At få afprøvet, hvordan udviklingskapaciteten kan opbygges i en afdeling/uddannelsesområde. Vi antager, at når vi med udgangspunkt i vores lærerteams organiserer lærerne på tværs af teams, afdelinger og uddannelsesområder, vil vi kunne bryde med driftsteam, der ofte udelukkende har fokus på daglig drift, til at vi får etableret grupper på tværs, der har fokus på det faglige og pædagogiske miljø, og som kan være med til at understøtte den eksperimenterende organisation, og dermed får skabt ny kultur og praksis for forandring. Faggrupperne er organiseret med deltagelse/repræsentanter fra 3 TEC adresser og 6 datateams. Hver faggruppe har udpeget en tovholder. Der har været afholdt tovholdermøder og faggruppemøder. Lærerne har peget på, at deres undervisningsmoduler skal tematiseres/opdeles, således der kan skabes større fælles fodslag og platform for faglige og pædagogiske drøftelser og driftsmæssigt en ensartethed, der gør det nemmere med flere lærere på samme modul, ved vikardækning, m.v. Faggrupperne har udarbejdet en rammebeskrivelse, med bl.a. et værkstøj drejebog/lektionsplan der skal anvendes til planlægning, opfølgning og kommunikation omkring undervisningen. I den kommende periode afprøves værkstøjet. Aktioner Det faglige miljø opbygges og organiseres i: Driftsteam: Planlægning af opgaver, fokus på eleven, fokus på teamudvikling, udvikling af faglighed og drift. Faggrupper: Fokus på undervisningsplan, elevplan, teknisk indhold, materialer og udstyr, Its s learning, undervisningsmaterialer, pædagogisk drejebog, faglig pædagogisk udvikling, eksperimenter, udviklingsprojekter og innovation. Kompetencegrupper: Fokus på det eksterne, interessegrupper, innovation, kontakt til faglige udvalg, videndeling, ambassadør for skolen, tænke nyt og fremadrettet. Der eksperimenteres med, hvordan teams og grupper forenes Maj 2013 september 2013 Implementeringsfase TEC

8 8 Innovationsledelse og Design Thinking I en innovativ tværorganisatorisk afdeling, der udbyder og aftager efterspurgt efteruddannelse, er samarbejdsdrevet innovation afgørende, da denne bottom-up innovatortilgang har behov for indflydelse gennem uformelle kanaler for at bære innovationsprojekter videre i skolens organisatoriske hierarkier og på tværs af organisationen. Vi antager, at netværksorganisering er et fremtidigt organisationsdesign på erhvervsskolen, der passer bedst til en innovativ tværorganisatorisk afdeling. Udgangspunktet er, at ledelsen løser opgaverne på tværs i tæt dialog med aftagerne. De eksternt tilknyttede undervisere skal undervise og udvikle tværfaglighed ud fra princippet åbne innovationsprincipper, da vi i denne afdeling har erkendt, at vi ikke har de medarbejdere på TEC, der kan løse de opgaver som afdelingen har. Læringsspillet CO CREATOR er i eksperimentet blevet brugt som procesværktøj. Det simulerer et projekt, hvor deltagerne erfarer, hvordan det er at arbejde med samarbejdsdrevet innovation. I eksperimentet bruges eksperimentdeltagernes erfaringer og nye viden fra spillet i en konkret case: Udvikling af tværfaglige bløde kurser som en del af kompetencepakkerne på AMU området. Og desuden bruges de med det sigte at udvikle den tværgående afdeling, så den kan varetage de nye tværgående kurser, som er en del af de nye kompetencepakker. Eksperimentdeltagerne har spillet for at få en fælles forståelse af samarbejdsdreven innovation og for at kunne tilrettelægge eksperimentet vedrørende udvikling af kompetencepakker med deltagelse på tværs af El, VVS og Maler. Herefter har eksperimentdeltagerne afholdt møder, hvor de med spillet som udgangspunkt, har udviklet prototyper på disse kompetencepakker. Prototyperne er fremlagt på flere virksomhedsbesøg hos aftagerne, bl.a. Bravida med henblik på yderligere kvalificering af kompetencepakkerne. I eksperimentets kommende fase vil der i samarbejde med brancherne, el, vvs og maler, være yderligere afprøvning og kvalificering af prototyperne. Resultater: I eksperimentet har man planlagt at evaluere den samarbejdsdrevne innovationsproces som er foregået. Man tager udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med eksperimentdeltagerne. Desuden er der foretaget observationer som vil blive analyseret. Fortsættes

9 9 Aktioner Intern workshop med repræsentanter fra alle involverede afdelinger med det mål at få etableret kompetencepakker i hver afdeling. Kompetencepakker, der består af egne faglige AMU mål, kombineret med fælles TEC AMU mål fra fælleskompetence kataloget. Eksterne aftagere arbejder videre med prototyperne for at sikre sig, at de bliver til nye AMU kompetencepakker, der vil blive efterspurgt af deres branche. Interne planlæggere på TEC skal implementere de nye AMU. Maj 2013 december 2013 Implementeringsfase TEC

10 10 Teamledelse De involverede medarbejdere og ledere vurderer, at teamsamarbejdet de sidste par år ikke i tilstrækkelig grad fremmer møde- og samarbejdskulturen og dermed kvalitetsudviklingen i kerneydelsen. Eksperimentet skal således have fokus på, hvordan team AB og CD kan finde anderledes måder at samarbejde på i.f.t. de teamopgaver de to teams har ansvar for, således at teammøderne bliver produktive i.f.t. hvad der gør nytte og giver mening i det organisatoriske arbejdsfællesskab. Hvis teamkoordinatorer forbereder opgavefordelingen grundigt og fordeling af opgaver til samtlige teammedlemmer sker på baggrund af opgavens art, deltagernes interesse for opgaven, samt mindst mulige antal deltagere og hvis der er tydelig angivelse af deadline og krav til de enkelte opgavers produkt/leverance, samt tilrettelægges mulighed for sparring undervejs i processen, så vil teamdeltagerne blive committed til opgaveløsningen, hvilket vil føre til øget kvalitetssikring og kvalitet i opgaveløsningen, samt mere effektivitet i opgaveløsningen og dermed frigivelse af tid til andre selvvalgte opgaver i teamet. Eksperimentdesign for Eksperiment 3.16 Teamorganisering og -koordinering på Fysioterapeutuddannelsen AKTIVITETER PRÆSTATIONER (output) RESULTATER -kort sigt (outcome) RESULTATER -mellemlangt sigt (outcome) RESULTATER -langt sigt (outcome) Optimering af rammevilkår Teamkoordinatorer forbereder opgavefordeling grundigt Uddannelsesleder definerer opgaver som tildeles T eam AB og/eller Team CD Teamdeltagere introduceres til processen. Fordeling af opgaver til samtlige teammedlemmer sker på baggrund af: Opgavens art Deltagernes interesse for opgaven Mindst mulige antal deltagere Tydelig angivelse af: Deadline Krav til de enkelte opgavers produkt/leverance Tidsintervallet mellem møderne forkortes. Der tilrettelægges mulighed for sparring undervejs i processen. Deltagerne bliver committed til opgaveløsningen: Deltagerne føler sig forpligtet i forhold til løsning, resultat og deadline Opgaverne bliver løst inden for deadline Oplevelse af mere meningsfulde møder og meningsfulde opgaver Øget kvalitetssikring og kvalitet i opgaveløsningen Mere effektivitet i opgaveløsningen og dermed frigivelse af tid til andre selvvalgte opgaver i teamet September 2013 september 2014 Analyse- og evalueringsfase PH Metropol

11 11 Fra faktaark til implementering Det har vist sig at det ift. nogle eksperimenter og udviklingsprojekter kræver en ny udviklingsproces lokalt på de uddannelser, der vil hjemtage og implementer eksperimenter. For at sikre et eksperiment der på en sammenhængende og meningsfuld måde indgår og supplerer den lokale struktur, kultur og værdigrundlaget i uddannelsen. Hvordan kan en styret udviklingsproces, der fokusere på redidaktisering af eksperimenter i en ny lokal kontekst, sikre implementering og samtidig sikre ejerskab blandt undervisere og sikre eksperimentets (aktivitetens) sammenhæng og relevans ift. studiets struktur, værdier og læringssyn? 1. Stor interesse og velvilje ift. hjemtagelse, når eksperimentet opleves relevant for udfordringer i egen kontekst 2. Et eksperiment udefra, kan bidrage til at nå hurtigere til handling ift. en problematik 3. Arenamodellen giver struktur og fælles reference ift. det der arbejdes med, interessentperspektiverne sikrer en bred dialog der inddrager alle elementer. 4. Arbejdet med kortlægning af egen arena og formulering af værdiord har været essentielt for kvaliteten og sammenhængen i redesignet af eksperimentet. 5. Som væsentligst fremhæves en styret (eksternt) faciliteret og gensidigt forpligtigende udviklingsproces 6. Arbejdet med arenamodellen og redesign af eksperiment, har også bidraget med struktur til andre studieaktiviteter og opgaver. 7. Alle oplever at være klar til opgaven og har stor bevidsthed om, hvad formålet er, og der er fælles fodslag. 8. Processen har givet en oplevelse af teamspirit og samarbejde og en fælles standard for eksperimentet 9. Essentielt med faciliteret proces, ekstern styring, support og viden om eksperimentet Eksperimentet/aktioner Eksperimentets aktioner består af to halvdags workshop (på hver af de deltagende uddannelser) Workshop 1: arbejder med afdækning af Arena (arenamodellen se vedhæftning), formulering af værdiord/kodex, arbejde med re-design og egen struktur, formulering af elevatortale for initiativet hvordan hænger det sammen med værdiord/kodex? Workshop 2: genopfriske/cementere værdiord/kodex og afklare om det er rette spor, elevatortale/præsentation af initiativ. Endeligt design (praktisk planlægning og rollefordeling) af initiativet Maj 2014 okt 2014 Aktionsfase KEA

12 12 Delindsats 2 relations baserede ledelsesformer nye ledelsesformer Denne delindsats sætter fokus på udviklingen af relationsbaserede ledelsesformer, der kan lede på kvaliteten og fremdriften af udviklingsstrategiske indsatser på tværs af organisation. Der eksperimenteres med organiseringen af forskellige former for tværorganisatorisk arbejdsfællesskaber, ligesom delindsatsen udforsker medledende ledelsesroller og samarbejde på tværs af funktioner og afdelinger. Ønske om ny forbedret praksis ledelsespraksis er kendetegnet ved ledelsesformer, der går på tværs af etablerede organisatoriske enheder, niveauer og forskellige fagligheder. ledelsespraksis er medledende, og der er hyppig dialog med organisationens øvrige medarbejdere samt aftagere omkring uddannelsesudvikling og afvikling, som er et fælles anliggende. ledelsespraksis arbejder aktivt i interne og eksterne samt formelle og uformelle netværk for at sikre brobygning mellem uddannelsesinstitutionens eksperimenterende udviklingsinitiativer samt de erfaringer og den viden, som udvikles i andre fora. ledelsespraksis bringer alle ressourcer i spil og fastholder og faciliterer ligeværdige og forpligtende relationer. når ledelsespraksis indtager skiftende roller og positioner afhængigt af opgaven, udvikles mere relevante løsninger på aktuelle uddannelsesudfordringer.

13 13 Shared reflections I forbindelse med implementering af ny uddannelsesordning, og nye fag på social- og sundhedshjælperuddannelsen, skal undervisningen tilrettelægges og effektueres med et praksisnært fokus. Mødestrukturen og -aktiviteten i undervisergruppen lægger ikke op til sammenhæng på tværs af faglige kompetencer og pædagogiske og didaktiske overvejelser. Eleverne har svært ved at se sammenhæng på tværs af fagområder, samt koblingen til praksis i skoleperioderne. Struktureret og tværfaglig shared reflection om pædagogiske og didaktiske tiltag fremmer den praksisnære undervisning. Højere trivsel blandt eksperimentdeltagerne i forhold til skolens overordnede værdigrundlag. Optimering af samarbejdet på tværs af faggrupper. Større indsigt i de kollegiale fagområder. Deling af undervisningsmateriale på tværs af faggrupper. Overblik over de enkle temaer undervejs i skoleforløbet (fælles sprog og tryghed). Undervisningen har vedvarende haft praksisnært fokus, samt været tilrettelagt og gennemført i henhold til elevprofiler og kompetencer. Undervisningslektionerne har underbygget hinanden i forhold til indhold og tiltag. Forudsætningen for gode processer og et godt resultat er stabilitet og kontinuitet i lærergruppen omkring det enkelte hold. Aktioner Eksperimentet afprøves af kontaktlærerne og dansklærere på to hold med opstart 24.januar Hypotesen gennemføres via strukturerede teammøder med fast dagsorden, referent og ordstyrer. De resterende 3 hold fungerer som kontrolgruppe. En shared reflection kræver tværfaglig overvejelse, italesættelse, sprogliggørelse, planlægning, evaluering og viderejustering. Dette kan organisatorisk gøres ved at oprette dynamiske holdteams, hvorved det tværfaglige og praksisnære indhold kan løftes innovativt. Talent og motivation Udviklingslaboratorium for pædagogisk praksis September 2012 februar 2013 Implementeringsfase SOSU C

14 14 Videndeling tværorganisatorisk praksisfællesskab Omstillingsparathed i forhold til aftagernes efterspørgsel. Nye ledelsesformer og samarbejdsrelationer på nye måder. Organisationsudvikling og ledelse på nye måder. Hvis vi videndeler i et tværfagligt praksisfællesskab, hvor viden håndteres socialt på tværs af organisationen (og i netværk med interessenter udenfor organisationen), så kvalificerer vi resultatet (spørgeskema til markedsundersøgelse af luftfartsbranchen) og får delt erfaringer fra de opgaver som praksisfælleskabets medlemmer konstant får på deres respektive faglige område. Uddannelseskonsulenterne på TEC tilkendegiver, at det giver mening at etablere praksisfælleskaber på tværs. Virksomhederne tilkendegiver, at det er en meget god ide med et årligt spørgeskema vedr. deres uddannelsesbehov. Aktioner Hvert møde indledes med et fokusgruppeinterview og afsluttes med et forskergruppeinterview (se vedhæftede skitse). Selve mødet mellem fokusgruppeinterviewene skal handle om at få jer som professionelle konsulenter til at bidrage med at få udarbejdet et kvalificeret spørgeskema, få kvalitetssikret det inden det sendes ud til interessenterne og endelig bidrage med at analysere resultatet af undersøgelsen. Februar 2013 august 2014 Analyse- og evalueringsfase TEC

15 15 Lede på viden faglige fællesskaber Faglig identitet og stærk faggruppekultur kan være en begrænsende faktor i institutionens bestræbelser på at imødekomme brugen af ny viden og anvendelse af de erfaringer og best practice, der allerede er skabt i organisationen. Ved at lede og udvikle undervisningen i faglige fælleskaber, frem for faggrupper, brydes fagmonopolet, og der åbnes op for, at udvikling på TEC bygger på ny viden, og at denne viden har gode betingelser for at blive spredt på TEC. Eksperimentet er ikke endeligt evalueret. Midtvejsevalueringen gav følgende fund: Ideen om tværorganisatorisk samarbejde har fået fodfæste, men målet er ikke nået. Sammenhæng mellem strategi og de faglige fællesskaber har været uklar. Sammensætningen af kvalifikationerne i det faglige fællesskab er alfa og omega for udbyttet. Arbejdsform i FF skal vurderes og evt. nytænkes. Eksperimentambassadører skal mere i spil, og deres rolle skal defineres skarpere. Stor forskel på, hvordan de forskellige FF er kommet fra start. Aktioner Der er oprettet 6 faglige fællesskaber på TEC: FF Innovation, FF Talent og motivation, FF Fag- og faglighed, FF Praksislæring og samarbejde med virksomheder, FF Nye ledelsesformer og FF Nye vejledningsformer. TEC s uddannelseschefer har haft ansvar for et fagligt fællesskab, som er bemandet med ressourcepersoner tværgående fra TEC s afdelinger. Enkelte har inddraget eksterne videnspersoner. De faglige fælleskaber har mødtes løbende over eksperimentperioden og har haft ansvar for igangsættelse, opfølgning, implementering og vidensspredning af indsatsens eksperimenter. September 2013 august 2014 Implementeringsfase TEC

16 16 Ambassadører som oversættere Direktionen på TEC vil forankre og understøtte arbejdet med uddannelseseksperimenter i organisationen. Indførelsen af eksperimentambassadører vil understøtte arbejdet med de nye metoder og arbejdsformer, øge udviklingskapaciteten og sikre vidensspredning på tværs af TEC. Indtil videre har eksperimentet vist, at nogle ambassadører har været usikre på deres rolle, og hvilke opgaver de skulle løfte. Nogle har kunnet gå i gang med funktionen umiddelbart, mens andre slet ikke har fungeret som ambassadører. Det har ligeledes haft en betydning, hvilke roller og opgaver ambassadørerne i øvrigt har haft i organisationen, samt hvor forankret Uddannelseslaboratoriet har været i netop deres område. Aktioner Der etableres et korps af eksperimentambassadører. Synliggørelse på portal på Intranettet. Ambassadørerne kompetenceudvikles i fællesskab med øvrige partneres ambassadører. Der afholdes månedlige, løbende møder for ambassadørerne på TEC (med direktion og repræsentanter for Uddannelseslaboratoriet). Eksperimentambassadørerne vil løbende blive kompetenceudviklet for bedst muligt at kunne indgå i og understøtte TEC s udviklingsproces, bl.a. ift. evaluering, implementering m.v. Udarbejdelse af kompetenceoversigt. Det tilstræbes, at der indgår ambassadører i alle Faglige fællesskaber. Revision af ambassadørliste. Artikler og yderligere synliggørelse omkring ambassadørernes arbejde i organisationen. September 2013 september 2014 Implementeringsfase TEC

17 17 Videndeling gennem portal Et nyt mindset omkring den eksperimenterende metode og tværgående videndeling er en udfordring i en stor organisation. Hvordan sikres, at alle har relevant information eller at informationen er tilgængelig og meningsfulde, således at organisationen udviklingskapacitet understøttet og mindsettet udvikles. Strategisk kobling af udvikling og faglig ledelse, overblik og strategisk projekt-mapping Vi antager, at når al relevant information og relevante oplysninger er tilgængelige på en digital portal, så vil TEC s deltagere i Uddannelseslaboratoriet til enhver tid føle sig opdateret og kunne finde nødvendig viden. Samtidig antager vi, at det eksperimenterende mindset spredes og underbygges løbende og kontinuerligt og at der skabes en naturlig sammenhæng mellem udvikling og strategi. Tilgængelighed er et must. Midt i perioden skiftede vi intranet-interface. Uddannelseslaboratoriets portal lå ikke længere på forsiden og var dermed sværere at finde. Den manglende genkendelighed fik konsekvenser for brugernes søgeadfærd og oplevelse af portalens anvendelighed. Italesættelsen af portalen i daglig tale er afgørende for at skabe genkendelighed hos målgruppen. Hurtigt overblik på selve portalen er alfa omega. Sortering af information og tydelige strukturer er vigtig. For mange klik kan blive fatalt. Nyheder og strategisk information skal offentliggøres på nyhedssites med link til portalen. Der skal være tydelig ansvarsfordeling ift. hvem der bestyrer portalen, samt allokeret (nok) ressourcer til arbejdet Aktioner Opbygning af digital portal på erfaringerne fra tidligere portal (fremtidsportalen) Løbende udvikling og brug af portalen. Vigtige sider: Tidsregistrering, Ambassadører, Information om eksperimenter (eksperiment-mapping), Kompetenceudvikling, m.v. Deling af relevante artikler og nyheder, som er med til at underbygger dels skolens udviklingsstrategi og dels den eksperimenterende tænkning og det eksperimenterende mindset Implementeringsfase TEC

18 18 Faglige fællesskaber Strategiske indsatser, der går på tværs af organisatoriske enheder og forskellige fagligheder, kan være udfordrende at iværksætte og gennemføre. Særligt indsatser, der er innovative og som sådan skal udfordre etablerede organiseringer og fagligheder, har brug for særligt fokus, hvis de skal lykkes og omsættes i ny praksis. Derfor er der brug for at eksperimentere med nye organiseringer, der kan understøtte dette. Ved at arbejde i ad hoc nedsatte teams, der går på tværs af organisatoriske enheder, ledelsesniveauer og fagligheder, kan der arbejdes mere tværfaglig og innovativt, hvorved der kan udvikles mere relevante løsninger på aktuelle uddannelsesudfordringer, som også bedre implementeres og omsættes i drift. Tab af viden ned gennem organisationen. Fælles meningsskabelse (co-creation) tager tid og kræver bevidste handlinger og gentagelser. Proces tager tid. Fælles meningsskabelse og informationsplatform (evaluering + skriftligt kommissorium). Mandatet i forhold til handlekompetencer uafklaret lede ind i andres ledelsesrum. Faciliterede møder parkering af de personlige dagsordener kæphestene udenfor. Fokus på det tredje sagen. Opøve det strategiske øje. Prioritering /merværdiskabelse af indsats i forhold til Metropols overordnede strategimål. Aktioner Indledningsvist introduceres deltagerne i det faglige fællesskab til hensigten og formål med organiseringen og til deres rolle og ansvar. Der etableredes en møderække over perioden. Midtvejsevaluering og ny struktur. Ny mødestruktur med facilitator. Ny møderække. Ny evaluering. Marts 2013 september 2014 Aktionsfase PH Metropol

19 19 Strategisk ledelse Ny organisering af samarbejdsrelationer med aftagerfelt Hvordan kan det strategiske samarbejde med aftagerfeltet nytænkes, udvikles og udvidelse, så det fremmer omstillingsparatheden i forhold til aftagernes efterspørgsel og dermed understøtte uddannelserne, så de i fremtiden matcher arbejdsmarkedets kompetencekrav. Eksperimentet imødegår dette ved at afprøve et tættere og mere eksperimenterende samarbejde mellem de to samarbejdspartnere, der i højere grad skal sætte organisationerne i stand til at inkorporere hinandens behov. Forpligtende strategisk samarbejde i åbne rum med en antropologisk tilgang fremmer aftagerinddragelse. Definitioner: Deltagere i det forpligtende strategiske samarbejde: Ledere fra Bioanalytikeruddannelsen fra Diagnostisk Center, RH og ledere på Bioanalytikeruddannelsen og Metropol udgør det forpligtende strategiske samarbejde. Åbne rum: Mødestruktur og deltagerinddragelse afhænger af formål og tema. Det vil sige: Dynamiske møder/ad hoc temaer Andre kan inddrages på møder (inspirations-videndeltagere) Strategisk aftagerinddragelse: Samarbejdskulturen og organiseringen fremmer en mere uddannelseseksperimenterende og fleksibel tilgang til uddannelse i form af en højere grad af omstillingsparathed i forhold til aftagernes efterspørgsel. Inddragelse i fortsat udvikling af uddannelsen, så den matcher arbejdsmarkedskompetencekrav. Antropologisk tilgang: En nysgerrig, åben og undersøgende tilgang i det strategiske samarbejde. Fast mødefrekvens fremmer relationen. Kreativ workshop omkring fordomme, fællesværdier og fremtid skabte fælles værdiplatform og grobund for uformel relationsdannelse. Antropologisk tilgang i mødestrukturen skaber mere uformel kommunikation. Fortsættes

20 20 Aktioner Drømmescenariet for samarbejdet Workshop sep Møde mellem RHs og PHMs ledelse, hvor der arbejdes med fremtidens bioanalytiker Antropologisk observation på Pædagogisk stormøde mellem kliniske samarbejdspartnere. Møde mellem RH og PHM ift. graden af strategisk inddragelse på pædagogisk stormøde samt evalueringsdesign. Fælles Styregruppemøde. Møde mellem RH og PHM. Genbesøg hypotesen. Marts 2013 august 2014 Analyse- og evalueringsfase PH Metropol og Rigshospitalet

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis. Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Nye evalueringsformer i og af uddannelsespraksis Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium 2 Introduktion til nye evalueringsformer Her beskrives kort fire nye tilgange som et supplement til evaluering

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel

Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel UddX - Uddannelseslaboratoriet eksperiment program 3 Titel Innovationsledelse baselinestudie - på vej mod implementeringsmodel FORANDRINGSBEHOV Problemstillingen/udfordringen omkring implementering af

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER

HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER METODESERIE: UDDANNELSESEKSPERIMENTER HVAD, HVORDAN, HVORFOR HÅNDBOG TIL EVALUERING OG FORANDRINGSTEORI FOR UDDANNELSESEKSPERIMENTER DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling

Ledelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune

Videndelingsmodellen. Sundhed & Omsorg marts Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Videndelingsmodellen Sundhed & Omsorg marts 2012 Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Det er afgørende for en dynamisk organisation som Sundhed & Omsorg hele tiden at være i stand til at opsamle og dele viden.

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Eksperimenter i undervisningen

Eksperimenter i undervisningen Eksperimenter i undervisningen Erfaringer fra Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Hans Koch, Pædagogisk udviklingskonsulent/lektor Mathilde Jensen, Udviklingskonsulent 02.12.2014 Metropol, København

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING

Succes-plan Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING Succes-plan 2015-16 Social & SundhedsSkolen, Herning 1. SAMARBEJDE OM ELEVERNES LÆRING BEHOVSAFKLARING OG DATAANALYSE Hvad kan vi konkludere på den baggrund? Elevernes faglige resultater: Gode karakterer

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger

Virksomhedskoncept. Virksomhedssamarbejde - erfaringer og anbefalinger Virksomhedskoncept SAMARBEJDET GIVER DE UNGE BLOD PÅ TANDEN, OG DE FÅR ØJNENE OP FOR, HVAD DET BETYDER AT TAGE KONTAKT, TURDE SØGE INFORMATION, STILLE SPØRGSMÅLSTEGN VED, HVORDAN MAN SELV KAN ÆNDRE NOGET.

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen

Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode. Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen Spørgeskemaundersøgelse vedr. erfaringer med den eksperimenterende metode Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen 1 Indholdsfortegnelse 1 Opsummering af hovedpointer... 3 2 Anvendelse af eksperimenthjulets

Læs mere

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien

Økonomiudvalg. Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien 2015-2016 Økonomiudvalg Ledelsesadfærd, der understøtter udviklingsstrategien Koncernmål (01-01-2015-31-12-2015) Motivation Den nye udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer sætter retning på

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere