Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S"

Transkript

1 Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S AALBORG FORSYNING

2 Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening... 6 Mål og muligheder Miljøberetning Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2011 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Forside: Luftfoto Aalborg, pumpestationen på Vestre Havnepromenade 25 Bestyrelsen for Kloak A/S godkendte på sit møde den 11. april 2011 det grønne regnskab Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 3

3 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post CVR Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Renseanlæg Nibe, Aalborgvej 45, 9240 Nibe, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakoplande er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn), Renseanlæg Øst (rød) og mindre renseanlæg (gul). Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet var ind til 2010 en del af Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune under navnet Kloakforsyningen. Selskabsgørelsen er gennemført som følge af den vandreform, Folketinget vedtog i Kloakselskabet indgår i en koncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab, hvori Kloakselskabets data indgår som bilag. Kloakselskabet er dog ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Naturstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 bagerst findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 5

4 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg: Større renseanlæg 2 stk. Mindre 5 stk. Minirenseanlæg 13 stk. Pumpestationer 250 stk. Bassiner 1 94 stk. Overløbsbygværk 146 stk. Hovedledninger Km Stikledninger 396 Km Brønde ca stk. De store renseanlæg er Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre renseanlæg er renseanlæggene i Nibe, Hals, Halkær, Egense og Dokkedal. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, hvilket er 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra nabokommunen Rebild. Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 280 millioner om året. Spildevandet fra kloakoplandet ledes til de syv renseanlæg. Der er i 2010 behandlet 25 mio. m 3 spildevand. 94 % af dette behandles på Renseanlæg Vest og Øst, 6 % behandles på Nibe og Hals Renseanlæg og under 1 % behandles på de øvrige anlæg. Hvad får jeg som bruger for pengene? Selv om Kloakforsyningen nu er omdannet til et Kloakselskab er det de samme samfundsopgaver, virksomheden løser, som den har gjort de seneste 130 år. Kloakselskabet skal også fremover anlægge og vedligeholde anlæg, der: Bidrager til den offentlige sundhed og hygiejne i form af bortledning af spildevand fra husstande og erhverv. Beskytter mennesker, ejendomme, veje mv. mod oversvømmelse ved at bortlede regnvand. Beskytter vandmiljøet ved at rense det bortledte spildevand og regnvand. Disse hovedformål er i vid udstrækning opfyldt, men kræver til stadighed midler til drift og vedligehold, ligesom investeringer i nye kloak- og renseanlæg er en nødvendighed for at opretholde og forbedre de ovennævnte forhold. I dag fokuseres meget på, hvordan opgaven løses bedst og billigst, og med mindst muligt energi- og ressourceforbrug og udledninger til vandmiljøet. To vigtige midler til at effektivisere driften er at separatkloakere de gamle kloakledninger og at centralisere al spildevandsrensning på Kloakselskabets to store renseanlæg. Samtidig giver disse tiltag væsentlige miljøgevinster i form af bl.a. mindre udledning af fortyndet spildevand og et lavere energiforbrug samt forebygger konsekvenserne af klimaændringerne. Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. 1 Eksklusiv rørbassiner Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

5 Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg udleder direkte til Limfjorden. Hals Renseanlæg udleder til Aalborg Bugt/Limfjorden, og renseanlæggene i Halkær, Egense og Dokkedal udleder til mindre recipienter, som har udløb i Limfjorden eller Aalborg Bugt. Alle syv renseanlæg har overholdt udledningskravene i De små renseanlæg planlægges nedlagt inden udgangen af For at reducere risiko for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til recipienter, dvs. vandløb, søer, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til recipienter. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, der kan føre til erosion og oversvømmelser. I regnvandssystemerne er indbygget bassiner til regnvandet for at udjævne udledningen. Herved opnås en naturlig afstrømning af regnvandet. Der er derfor i regnvandssystemerne indbygget bassiner til regnvandet for at udjævne udledningen til recipienterne, svarende til naturlig afstrømning. Kloakselskabets udledninger til Limfjorden Vandplanerne, som er foranlediget af EU's vandrammedirektiv, beskriver mål og virkemidler for vandmiljøindsatsen i et nærmere geografisk område. Vandplanerne er netop i høring og skal være implementeret i 2015, såfremt der ikke sker tidsfristforlængelser. Kloakselskabets udledninger foregår i vandplanområdet Limfjorden. De virkemidler i vandplanen, som har eller kan få betydning for Kloakselskabet, er primært etablering/udvidelse af bassiner ved regnbetingede udløb. Ligeledes er en skærpelse af krav til udledninger fra mindre renseanlæg en del af vandplanen. Kloakselskabet har bl.a. for at imødegå skærpede krav igennem de seneste to årtier nedlagt en lang række små renseanlæg, og efter planen nedlægges det sidste af de små renseanlæg i I nedenstående figur ses, hvor stor andel de forskellige kilder udgør af den samlede udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor samt af iltforbrugende stoffer, BI 5. Kilde: Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, By- og Landskabsstyrelsen 2010 Som det ses udgør spildevandsudledningen fra Kloakselskabet en meget lille del af den samlede udledning af de tre stoftyper til Limfjorden. Dog kan spildevandsudledningen lokalt have en væsentlig miljøeffekt, både hvad angår naturværdier og badevandskvalitet, og Kloakselskabet arbejder derfor til stadighed for at minimere udledningerne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 7

6 Rensegrader Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt og ristestof og halvdelen af det organiske stof fjernes. Herefter bliver langt hovedparten - i % - af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk. På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof, der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse. Sammenlignes rensegraderne med nedbørsmængderne ses, at rensegraderne ofte forringes, når nedbørsmængden stiger og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en lav koncentration af et stof i det tilledte spildevand sammenholdt med, at der renses ned til en bestemt koncentration, vil give en lavere rensegrad end ved en høj koncentration af stoffet Rensegrad (%) Nedbør (mm) År Kommunesammenlægning Total Fosfor Interne måltal Total kvælstof BI5 Nedbør Samlede rensegrader for renseanlæggene. Den lodrette streg markerer, at oplysningerne fra før 2007 kun omfatter den tidligere Aalborg Kommune. Måltal for rensegrader er for 2010 markeret med O Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for det samlede Kloakselskab fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern forbrænding af slamgranulat. Det ses, at renseanlæggets energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. Det skal dog ses i lyset af, at størstedelen af renseanlæggets varmeforbrug anvendes til procesopvarmning af rådnetanke og til tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. 0 Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

7 Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, den røde streg på figuren. Målsætningen er, at Kloakselskabets nettoenergiforbrug er neutralt i Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. Optimering af energiforbrug er beskrevet nærmere i boksen på næste side. MWh Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Rensning naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiforbrug samlet for hele Kloakselskabet fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for Kloakselskabet, som er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Som det ses af ovenstående figur, er det største energiforbrug elforbruget. Følgende figur viser, hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 9

8 Mindre renseanlæg 10% Tørreanlæg 9% Slam behandling 9% Pumpe stationer 17% Vand behandling 55% Elforbrugets fordeling. Det samlede elforbrug var i MWh mod MWh i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre rense- renseanlæg indeholder indeholder både både vandbe- vandbehandling og slamafvanding. og slamafvanding. Elforbruget er marginalt højere i 2010 end i Måltallet for elforbrug er dog også i 2010 opfyldt. Fjernvarmeforbruget i 2010 er betydeligt højere end i 2009, og salget af fjernvarme ligger også væsentligt lavere i 2010 end i Måltallet for købt fjernvarme er netop opfyldt, mens måltallet for salg af fjernvarme desværre ikke har kunnet opfyldes. Dette skyldes den usædvanlig kolde vinter i Alle tal vedr. energiforbrug kan ses i Skema 2. Optimering af elforbruget Kloakselskabet har vedtaget det overordnede mål, at reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i For at kunne følge udviklingen er det ikke nok at måle energiforbruget. Energiforbruget er nemlig meget afhængig af ydre faktorer - så som hvor meget regn, der falder og hvornår. I forbindelse med Kloakselskabets ledelsessystem arbejdes der derfor på at opbygge et system til at opsamle viden om den besparelsesmæssige effekt, der opnås gennem de enkelte projekter. Målet er et redskab til at opsamle data for, hvad den gennemførte energibesparelse reelt er. Herved kan de opnåede forbedringer synliggøres, selv om der på andre områder har været et større energiforbrug - f.eks. som følge af nye kloakerede områder, der tilsluttes kloaksystemet - og som er uden påvirkning af, hvor meget det har regnet. I 2010 har vi bl.a. gennemført følgende projekter, som har givet anledning til energibesparelser: Nedlagt Mou renseanlæg i sommeren 2010 og koblet spildevandet på hovedkloaknettet. Måling og optimering på drift af indløb- og mellempumpestation på Renseanlæg Vest. Forsøg med anaerob/hydrolyse tank for at optimere energiforbruget til omrøring i forhold til opnået renseeffekt på Renseanlæg Øst. Indløbspumpestation på Renseanlæg Øst er under ombygning for at optimere løftehøjde og pumpedrift. Optimering af rotorer og omrøring i luftningstanke på Renseanlæg Vest. Udskiftet regnvands- og spildevandspumper på Vestre Havnepromenade til mere energivenlige pumper. Løbende opdatering af de mindre pumpestationer. Hvor det mangler, indsættes frekvensomformere, som også er med til at reducere energiforbruget. Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

9 Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 - neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2010 til 55 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var væsentligt lavere i 2010 end i 2009 pga. den kolde vinter i Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er faldet lidt, hvilket hænger sammen med, at biogasproduktionen på Renseanlæg Øst er steget fra 2009 til Samtidig er den tørrede slammængde større i 2010 end i Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe disse emissioner, jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit. Kloakselskabet forbruger energi i form af el, fjernvarme, naturgas og egen biogas, som beskrevet i de foregående afsnit. Følgende figur viser udviklingen i emissionerne fra nettoenergiforbruget fra 2005 til I 2007 skyldes stigningerne, at tallene omfatter emissioner for den nye storkommune. Generelt kan stigninger og fald i emissioner både skyldes ændringer i energiforbrug og ændrede miljødeklarationer. Store ændringer fra år til år skyldes som oftest en ændret miljødeklaration. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarmeforsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Aalborg Forsyning, AKE El-Net (AKE) opgivet, at der udledes 447 g CO 2 pr. kwh forbrugt el. CO 2 -emissionen er stort set uændret i 2010 i forhold til 2009, hvilket skyldes et næsten uændret energiforbrug og næsten uændrede miljødeklarationer. NO X -emissionenen er lidt større i 2010 end i 2009, hvilket skyldes at NO X -miljødeklarationen for fjernvarme er blevet mindre, og da fjernvarmeforbruget (netto) er negativt, giver det en højere emisssion af NO X. SO 2 -emissionen er betydeligt mindre i 2010 end i 2009, hvilket skyldes at SO 2 -miljødeklarationen for el er næsten halveret fra 2009 til Kloakselskabets måltal for emissioner er overholdt i 2010, undtagen for NO X. Årsagen er givet oven for. 120 Dddd Indeks Emissioner fra det samlede energiforbrug (år 2000 er brugt som indeks 100). Den lodrette streg markerer, at oplysningerne fra før 2007 kun omfatter den tidligere Aalborg Kommune Kommunesammenlægning SO2 CO2 NOx Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 11

10 Affald Den primære affaldsmængde består af slam fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons våd slam med et tørstofindhold på 30 %, svarende til tons tørstof. Heraf blev tons tørret, 990 tons blev udlagt på langtidsdeponi på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget, og 1200 tons blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør ca tons granulat med tørstofindhold på ca. 93%, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2010 været 59 %. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på 95 % er dermed ikke nået. Dette skyldes driftsproblemer med tørreanlægget. Der er arbejdet med forbedringstiltag for at imødegå lignende driftsproblemer. Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene bruges forskellige hjælpestoffer til slambehandling, fosforfældning mv. I driften af kloakken bruges kemikalier til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. For alle hjælpestoffer har forbruget i 2010 svaret til et gennemsnitligt forbrug. Forbruget af polymer til slambehandling er steget gennem de seneste år. Dette skyldes nye forafvandere på Renseanlæg Vest. Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af bl.a. en opstillet mission og vision udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

11 Politikken er tilpasset de krav, der stilles i de fire standarder (for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø), som Kloakselskabet arbejder med at indføre som et samlet ledelsessystem. Målsætninger De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. I korte træk er målsætningerne (markeret med ) og målene (markeret med -) følgende: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14 % - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013 Sikker og attraktiv arbejdsplads - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i 2007 Forebyggelse af uheld I 2010 fortsatte arbejdet med at indføre et samlet ledelsessystem, som omfatter de fire ledelsessystemer: miljø (ISO 14001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001), energi (ISO 16001) og kvalitet (ISO 9001). Alle arbejdsfunktioner og -steder er gennemgået med det formål at kortlægge, hvor der kan opstå risiko over for det eksterne miljø og for arbejdsmiljøet. På baggrund af denne risikokortlægning er der foretaget forbedringer for at undgå, at væsentlige uheld kan opstå i fremtiden. Endvidere har der været ekstra fokus på at få medarbejderne til at anmelde nærvedulykker. Formålet har været at forebygge uheld. Dette er sket gennem øget indsamling og vidensdelingen omkring små og store hændelser i hverdagen, som under andre omstændigheder kunne være blevet til et uheld. Flere af eksemplerne har vist sig at give ny viden, mens andre har bekræftet, at de nuværende sikkerhedsforanstaltninger har sin berettigelse. Sidstnævnte dokumenteres f.eks. gennem en tidligere hændelse, hvor en virksomhed ved et uheld lukkede syre ud i kloakken. Dette kunne have forårsaget stor skade på renseanlægget, men blev opdaget som følge af overvågningen på stedet. Herved kunne der hurtigt træffes forholdsregler, der begrænsede skaden. Risikokortlægning og registrering af nærved-ulykker er gode arbejdsredskaber for, at vi i fremtiden minimere risikoen for uheld. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 13

12 Miljøberetning Som en følge af den nye vandsektorlov blev Kloakforsyningen selskabsdannet pr. 12. april I dag hedder det Aalborg Forsyning, Kloak A/S og benævnes Kloakselskabet. Dette har bl.a. indebåret tiltrædelse af en ny bestyrelse og udnævnelse af en direktør for selskabet. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Kloakselskabet har i 2010 fornyet ca. 11,7 km eksisterende kloakledninger. Heraf er 7,1 km enten omlagt fra fællessystem til separatsystem eller til fællessystem, der er forberedt for separatkloakering. De resterende 4,6 km er hovedledninger, som er blevet fornyet. Der er i 2010 etableret ca. 11 km nye kloakledninger, hvoraf 10,2 km er anlagt som trykledning, primært i forbindelse med afskæring af renseanlæggene i Hals og Egense. Kloakselskabet har endvidere ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 3,6 km kloakledninger. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2010 oppe på ca. 63,5 % af det kloakerede areal. Der er udskiftet/opgraderet i alt 4 pumpestationer. De tre af disse som led i forberedelsen af afskæring af spildevandet fra Halkær Renseanlæg og en enkelt som udskiftning af en regnvands-pumpe på Kloakselskabets store pumpestation på Vestre Havnepromenade. Der er etableret 5 nye pumpestationer. En af disse i forbindelse med nedlæggelsen af Egense Renseanlæg, to som følge af borgerhenvendelser og de to sidste i forbindelse med hhv. et anlægsprojekt og en separatkloakering. Der er etableret et enkelt nyt regnvandsbassin i 2010 i forbindelse med byggemodning. Et af de mere spektakulære projekter i 2010 har været etablering af to parallelle trykledninger under Limfjorden. Ledningerne dykker ned under fjordbunden ca. tre km vest for Hals på nordsiden af fjorden og kommer op mellem Egense og Mou på sydsiden. Etableringen er foregået ved styret boring, hvor der bores for med et pilotbor, og derefter bores op med et større bor, inden itrækning af ledningerne. Ledningerne er 400 mm i diameter, ca. 1 km lange og ligger ca. 10 m under fjordbunden og ca. 25 m under fjordens vandoverflade. Hovedentreprisen er gennemført af den tyske entreprenør Bohlen & Doyen. Arbejdet forløb succesrigt og med stor akkuratesse i forhold til det projekterede. I 2011 nedlægges Hals Renseanlæg, og spildevandet pumpes til Renseanlæg Øst via denne fjordledning. Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

13 Her ses det tyske entreprenørfirma i gang ved boreriggen vest for Hals ved etablering af trykledninger under Limfjorden. Øverst til højre ses Renseanlæg de to kloakledninger, som er svejst i et 1 km langt stykke og klar til itrækning. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 15

14 Renseanlæg Ombygning af indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst i Til venstre ses den midlertidige overpumpning af spildevand til renseanlægget. Til højre ses den gamle pumpestation. Hele pumpearrangementet, dvs. bygninger, pumpesump og pumper, er under renovering med henblik på forbedring af funktionssikkerhed, vedligehold, energi og økonomi. I 2010 var nedbørsmængden i Nordjylland 641 mm, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for perioden Der blev i alt renset 25,1 mio. m 3. Heraf blev 24,3 mio. m 3 renset biologisk. I tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I 2010 udgjorde denne vandmængde 3,5 % af den tilledte vandmængde. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større fælleskloakerede områder og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen. Der er udført følgende tiltag, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Etablering af ny pumpesump og pumper i indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst pågår og har til formål at sikre funktionen, reducere energiforbrug, vedligehold og drift. Den nye pumpestation tages i brug i foråret Ristegodshåndteringen på Renseanlæg Øst er blevet moderniseret med nyt fordelersystem, lukkede containere og punktudsugning. Etablering af sandvaskere på både Renseanlæg Vest og Øst med henblik på reduktion af sandmængderne og evt. mulighed for afsættelse af sandet til andet end deponi. Gennemgang og fornyelse af ventilationssystemerne fortsatte på Renseanlæg Vest og Øst. Særligt blev der fokuseret på ventilationen i mandskabsbygningerne. Indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst fik nyt ventilationsanlæg, der dækker ristegodshåndteringen, indløbssumpen og de nye sandvaskeranlæg. Den interne varmeudnyttelse på Renseanlæg Vest er stabiliseret. På Renseanlæg Øst er projektering af en slam/slam varmeveksler udført. Formålet er at udnytte varmen i det udgående slam fra rådnetanken til opvarmning af den indgående slam. Energiforbruget på renseanlæggene er blevet kortlagt for yderligere optimering af energiforbruget. Bl.a. følges energiforbruget på luftningstanke efter ændret drift af omrørere og rotorneddykning. Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

15 Nedlæggelsen af renseanlæggene i Kongerslev og Mou blev afsluttet i hhv. januar 2010 og sommeren Spildevandet fra begge renseanlæg pumpes nu til Renseanlæg Øst. I løbet af 2011 nedlægges renseanlæggene i Egense og Hals. Oprydningen efter syv tidligere, mindre renseanlæg fortsatte. Heraf er de fire afsluttet - senest på renseanlægget i Vadum. Oprydningen indebærer, at grundene kan afhændes i miljømæssig forsvarlig stand. Det nye sandvaskeranlæg på Renseanlæg Vest med punktudsugning. Det nye ristegodsanlæg på Renseanlæg Vest ligeledes med punktudsugning. Det åbne land Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene i I 2010 blev de sidste ca ud af i alt ca ejendomme inddraget i tømningsordningen. Der er i 2010 udført 9000 tømninger. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2010 langt størsteparten af slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem. Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipientkvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Der er ved udgangen af 2010 opført 13 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Ingen af disse er opført i Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 17

16 Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Mou Renseanlæg (10. marts 2004), Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (29. sept. 2003) og Sdr. Kongerslev Renseanlæg (18. Juni 2009) Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 B/NRB ton 1,6 1,8 2,2 2,0 2,0 1,8 1,7 NO x B/NRB ton 21,4 26,6 19,8 16,5 16,6 17,1 17,0 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS (92%) (89%) (85%) (54%) Min. 95% (59%) Min. 95% Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (87%) (75%) (77%) (55%) Min. 95% 2691 (55%) Min. 95% Slam til deponi 4 M/OTH ton TS 478 (13%) 457(11%) 691 (15%) (37%) Max. 5% 990 (20%) Max. 5% Slam på lager 4 S ton - (0%) 594 (14%) 293 (6%) 365 (8%) (25%) - Sand til genanvendelse fra kloak M/OTH ton Sand fra renseanlæg M/OTH ton Jord til deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. %-satsen er dog sat i forhold til årets produktion. Note 4: Mængderne angår alene slamproduktionen i det aktuelle år. %-angivelserne er det aktuelle tal delt med den producerede slammængde. Slam til tørring, deponi og lager giver tilsammen 100%. Skema 3: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

17 Skema 4: Planlægning, drift og anlæg - kloak Planlægning Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Revisione af spildevandsplanen M/OTH stk Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km Drift Spuling M/OTH km 14, TV-inspektion M/OTH km 6,1 9,1 9,6 7,3-0,6 - Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % Anlæg Etablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk Udbygning af overløbsbygværker og bassiner M/OTH stk Forsyning af byggemodning M/OTH % Omlægning af fællessystem til separatsystem M/OTH km 3 5,4 12,6 4,1 7,1 7,1 8,3 Etablering af afskærende ledning M/OTH km 7,6 12,6 3,3 10,2 7,4 Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 0,7 1,2 0,5 3,8 2,6 4,6 0,8 Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Skema 5: Belastning på renseanlæg Regnskab Måltal Resultat Måltal Metode 1 Enhed Kapacitet og belastning Kapacitet (85% fraktil) B/PER PE BOD Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD Udledning af renset spildevand Renset biologisk M/CRM m Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM m (4%) 1.438(4%) 1.074(4%) 926(4%) Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 4,1% 4,4% 4,0% 3,7% max. 3% 3,5% max. 3% Stofudledning fra renseanlæg COD M/PER ton 891 (10%) 852 (7%) 890 (8%) (8%) max. 10% 807 (7%) max. 10% BI5 M/PER ton 174 (5%) 128 (3%) 77 (2%) 77 (2%) max. 5% 81 (2%) max. 5% Total kvælstof M/PER ton 134 (17%) 158 (16%) 126 (17%) 156 (19%) max. 12% 146 (14%) max. 12% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Total fosfor M/PER ton 18 (11%) 19 (10%) 11 (6%) 12 (8%) max. 10% 11 (6%) max. 10% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Suspenderet stof M/PER ton 246 (5%) 361 (5%) 195 (3%) 219 (3%) max. 5% 154 (2%) max. 5% Rensekvalitet Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % min min. 95 Rensegrad - total kvælstof M/OTH % min min. 85 Rensegrad - total fosfor M/OTH % min min. 90 Råstof og hjælpestofforbrug Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m max max Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m Jern (aktivt stof) M/OTH ton max max. 200 Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton max max. 25 Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD Polymer til slambehandling (aktivt stof) M/OTH kg max max Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg max max Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Alle tal fra 2010 vedr. tilledninger og udledninger til renseanlæg er ekskl. data fra renseanlæggene i Halkær, Mou, Egense og Dokkedal. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 19

18 Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

19 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 21

20

Grønne regnskaber 2011

Grønne regnskaber 2011 Grønne regnskaber 2011 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Udledninger fra Renseanlæg

Udledninger fra Renseanlæg Skema 1.1 Udledninger fra Renseanlæg Der er indsat en enkelt side (U-skemaet) fra udledningstilladelserne til renseanlæggene: - Aalborg Renseanlæg Vest (RAV) - Aalborg Renseanlæg Øst (RAØ), herunder oplande

Læs mere

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

Grønne regnskaber 2014. Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Grønne regnskaber 2014 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2015 Titel: Grønne regnskaber 2014 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønne regnskaber 2012 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Fra spildevand til rekreativt land og vand

Fra spildevand til rekreativt land og vand Fra spildevand til rekreativt land og vand MINDRE CO 2 MERE KLIMA BORGERTRIVSEL I RENE OMGIVELSER SEPARATKLOAKERING SKÅNER MILJØET AALBORG FORSYNING Vi forbedrer miljøet også for de næste generationer

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: Marts 2014 Titel: Grønne regnskaber 2013 for slamtørringsanlægget

Læs mere

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2011 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2012 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2012 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2013 Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2013 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2014 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2014 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborgforsyning.dk/kloak Udgivelse: Marts 2015 Titel: Forside: Grønt Regnskab

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal.

STARTREDEGØRELSE. Teknisk anlæg - solfangeranlæg, Gl. Høstemarkvej, Mou Landområde Sejlflod. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. August 2012 STARTREDEGØRELSE Landområde Sejlflod Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg

DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Aalborg d. 28. november 2013 DANVA Temadag Effektiv energiudnyttelse på renseanlæg Arrangører: DANVA Helle Kayerød KRÜGER Vibeke Borregaard, Morten Bech, Svend Marker, Lars Dalum m.fl. COWI Charlotte Korgaard

Læs mere

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012

Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Rapport vedrørende udledning af drivhusgasser fra Odder Spildevand 2012 Udarbejdet af: Dorthe Lüneborg Baggesen Peter Weldingh Indledning Formålet med denne rapport er at dokumentere Odder Spildevand A/S

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Grønt Regnskab. Administration Administration

Grønt Regnskab. Administration Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Administration 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S

Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015

Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst Dansk Vand Konference 17. november 2015 Svend Marker, Krüger A/S f. Helle Strandbæk, Afdelingsingeniør, Aalborg Forsyning, Kloak A/S 2 Forbedret energiudnyttelse

Læs mere

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse.

STARTREDEGØRELSE. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders. Gug. Skalborg. Frejlev. Visse. Februar 2015 STARTREDEGØRELSE Boliger ved Færgevej, Vestpieren Hals Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE

SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE SPILDEVANDSKLOAKERING i OMRÅDE b Hvorfor spildevandskloakerer vi? b Hvad skal du selv gøre og betale? b Hvornår sker der hvad? Hvorfor denne pjece? I denne pjece kan du læse mere om, hvorfor vi spildevandskloakerer

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne

Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Opdateret bilag 14 Ressourceopgørelse inden for forsyningsgrupperne Vandforsyningsplanens bilag 14 skal løbende opdateres og godkendes af Miljø- og Energiudvalget én gang årligt, svarende til proceduren

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto:

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto: Fakta om Forsyningsvirksomhederne - Læs om Forsyningsvirksomhederne som en forvaltning i Aalborg Kommune og som en del af Aalborg Forsyningkoncernen. Indhold Energi for milliarder En forvaltning i Aalborg

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune

Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Miljøvurdering af sektorplaner i Aalborg Kommune Indhold 1. Kort præsentation af Forsyningsvirksomhederne 2. Miljøvurdering af Affaldsplan 3. Miljøvurdering af Spildevandsplan Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB

Notat Side 1 af november 2012 Ref.: KWB Bilag til pkt. 5 Vedr.: Lynettefællesskabet I/S CO 2 -regnskab for 2005 og 2011 Notat Side 1 af 9 15. november 2012 Ref.: KWB Til: Torben Knudsen, Kim Rindel, Carsten Thirsing Fra: Krüger Kopi til: 1.

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt

Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt Nye Byroller i kommuneplanen - kort fortalt godt i gang med Kommuneplan 2009 Miljøministeriet Realdania Forord Aalborg Kommune byder på et bredt udvalg af spændende og attraktive oplandsbyer og enestående

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?

Spildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

fra 21 til 4 renseanlæg

fra 21 til 4 renseanlæg fra 21 til 4 renseanlæg Det handler om badevandskvalitet og godt vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet Denne spildevandsplan er den første spildevandsplan vedtaget i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE

DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE HELST DU SKAL INSTALLERE RENSEBRØNDE b Ansvar b Adgang b Afhjælpning Hvornår og hvorfor skal du helst installere rensebrønde? Loven siger, at du skal sørge for, at det er muligt at rense dine kloakker

Læs mere

Spildevandsplanen

Spildevandsplanen Spildevandsplanen 2016-2020 Den nye spildevandsplan indeholder en kortlægning af nuværende spildevandsforhold, samt en plan for udbygningen af spildevandsanlæg frem til 2020. Denne udgave af spildevandsplanen

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S

Notat. Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv. : Odsherred Forsyning A/S Notat Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45 8210 5165 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som

Læs mere

Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S

Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S Udgiver: Aalborg Vand A/S Sønderbro 53 9000 Aalborg Udgivelse: Sagsnr.: 2016-010736 Dok.nr.: 2016-010736-1 Titel: Grønt regnskab 2015 for Aalborg Vand A/S Forside: Colourbox Det er 6. gang, at Aalborg

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)

Læs mere

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND

rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND rensning AF SPILDEVAND I DET ÅBNE LAND Forsyningsvirksomhederne, Kloakforsyningen Teknik- og Miljøforvaltningen Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet,

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ b Hvad er separatkloakering? b Hvornår sker der hvad? b Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi skal forbedre

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S Notat Dato: 22.04.2014 Sagsnr.: 2012-29736 Dok. nr.: Direkte telefon: 7743 9250 Initialer: BOL Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre.

vejen mellem Resen og Karup. Ledningstraceet ses i kortet til højre. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 4 3 Lovgrundlag 5 Plangrundlag 6 Fordebat 8 Spildevandsanlæg 9 Miljømæssige konsekvenser 11 Økonomi 13 Tidsplan 14 Berørte ejendomme 15 Miljøvurdering 17 Bilag 18 Kort -

Læs mere

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema

Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen

Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2.SAGSFREMSTILLING... 2 2.1 INDDRAGELSE AF BOLIGOMRÅDET SAUGSTEDVANG

Læs mere

Kloakforhold i sommerhusområderne

Kloakforhold i sommerhusområderne Kloakforhold i sommerhusområderne Behov og mulighed for kloakering i sommerhusområderne undersøgt i 2015-2016 Det var en del af de gamle/nuværende spildevandsplan I undersøgelsen har vi kigget på: Badevand

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Vandkvalitet i vandløb, Aalborg Kommune.

Vandkvalitet i vandløb, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Øst Telefon 9635 1000 Vandmiljøkontoret Telefax 9815 6089 E-mail nja@nja.dk Den 19. maj 2004 Ref. Ivan Holm Jnr. 8-56-3-851-0001-03 Vandkvalitet

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Fra septiktank til fælles kloak

Fra septiktank til fælles kloak Fra septiktank til fælles kloak Hvorfor kloakering i det åbne land? Køge Kommune har besluttet, at en række ejendomme i det åbne land skal sluttes til det fælles kloaksystem. Din ejendom er én af dem.

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Spildevandet skal renses bedre

Spildevandet skal renses bedre - 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme

Læs mere

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd

KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK. b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd KOMMUNEN TØMMER DIN BUNDFÆLDNINGSTANK b Ansvar b Adgang b Afregning b Andre gode råd Hvorfor en kommunal tømningsordning? Formålet med en tømningsordning i Aalborg Kommune er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013 for

MILJØREDEGØRELSE 2013 for MILJØREDEGØRELSE 213 for Udarbejdet februar 214 Miljøredegørelse 213 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse... 2 Miljøpolitik... 3 Miljømålsætninger... 3 Vurdering og prioritering... 4 Vurdering og

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord,

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, Tønder Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2013-17 2013-2017 Separatkloakering af Frifelt samt justering af kloakoplande i Borg, Sølsted, Lovrup Nord, august 2015 Udarbejdet til: Tønder Kommune Kongevej

Læs mere

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ

SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ SEPARATKLOAKERING PÅ VEJ Ordforklaring: Indsigelse: Henvendelse fra en borger, der protesterer mod en planlagt beslutning. Yderligere oplysninger: Hvis du har spørgsmål til den del af separatkloakeringen,

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om:

Hvorfor denne pjece? I denne pjece orienterer vi dig om: Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og vi inden for de næste 4-5 år skal forbedre forholdene på din ejendom og i dit kvarter med nye kloakledninger. I denne

Læs mere

Spildevandsrensning. landet

Spildevandsrensning. landet Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9

Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9 Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 9 Spildevandsrensning i det åbne land ved Uhre, Vrå, Lejrskov, Ferup Skov, Jordrup, Kirsbøl, Knudsbøl og Jordrup Skov By- og Udviklingsforvaltningen Spildevandsteam

Læs mere

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk

Planlagt separatkloakering af K-område i Vedbæk Planlagt separatkloakering af K-område 3.3.01 i Vedbæk Beskrivelse af de konkrete ændringer Spildevandsplanen ændres, således at hele det fælleskloakerede K-område 3.3.01 angives som separatkloakeret med

Læs mere