Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Transkript

1 Grønt Regnskab ʹͲͳͲ Aalborg Forsyning, Kloak A/S AALBORG FORSYNING

2 Indholdsfortegnelse Aalborg Forsyning, Kloak A/S... 5 Grønt regnskab og miljøregulering... 5 Aktiviteter... 6 Ressourcer og forurening... 6 Mål og muligheder Miljøberetning Udgiver: Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: Marts 2011 Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Kloak A/S Forside: Luftfoto Aalborg, pumpestationen på Vestre Havnepromenade 25 Bestyrelsen for Kloak A/S godkendte på sit møde den 11. april 2011 det grønne regnskab Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 3

3 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Hjemmeside E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Renseanlæg Vest, Mølholmsvej 30, 9000 Aalborg, P-nr Renseanlæg Nibe, Aalborgvej 45, 9240 Nibe, P-nr Pumpestation, Vestre Havnepromenade 25, 9000 Aalborg, P-nr Nuværende og fremtidig forsyningsstruktur. Kloakoplande er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn), Renseanlæg Øst (rød) og mindre renseanlæg (gul). Grønt regnskab og miljøregulering Aalborg Forsyning, Kloak A/S (Kloakselskabet) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloakselskabet var ind til 2010 en del af Forsyningsvirksomhederne i Aalborg Kommune under navnet Kloakforsyningen. Selskabsgørelsen er gennemført som følge af den vandreform, Folketinget vedtog i Kloakselskabet indgår i en koncernstruktur med Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne har valgt at udarbejde et samlet grønt regnskab, hvori Kloakselskabets data indgår som bilag. Kloakselskabet er dog ikke omfattet af Miljøministeriets Bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloakselskabets udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat, og Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Naturstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 bagerst findes en oversigt over Kloakselskabets miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 5

4 Aktiviteter Kloakselskabets hovedaktiviteter omfatter administration, planlægning, projektering, anlæg, drift og vedligeholdelse af følgende anlæg: Større renseanlæg 2 stk. Mindre 5 stk. Minirenseanlæg 13 stk. Pumpestationer 250 stk. Bassiner 1 94 stk. Overløbsbygværk 146 stk. Hovedledninger Km Stikledninger 396 Km Brønde ca stk. De store renseanlæg er Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, og de mindre renseanlæg er renseanlæggene i Nibe, Hals, Halkær, Egense og Dokkedal. Kloakoplandet omfatter et ca ha stort område i Aalborg Kommune, hvilket er 8 % af kommunens areal. Kloakselskabet modtager og behandler også spildevand fra nabokommunen Rebild. Anlæg og drift af kloaksystemet og renseanlæggene er alene brugerfinansieret af private husstande og industrier i kloakoplandet. Kloakselskabet forestår opkrævning af vandafledningsbidrag, særbidrag m.v., jf. betalingsvedtægten. Der opkræves ca. kr. 280 millioner om året. Spildevandet fra kloakoplandet ledes til de syv renseanlæg. Der er i 2010 behandlet 25 mio. m 3 spildevand. 94 % af dette behandles på Renseanlæg Vest og Øst, 6 % behandles på Nibe og Hals Renseanlæg og under 1 % behandles på de øvrige anlæg. Hvad får jeg som bruger for pengene? Selv om Kloakforsyningen nu er omdannet til et Kloakselskab er det de samme samfundsopgaver, virksomheden løser, som den har gjort de seneste 130 år. Kloakselskabet skal også fremover anlægge og vedligeholde anlæg, der: Bidrager til den offentlige sundhed og hygiejne i form af bortledning af spildevand fra husstande og erhverv. Beskytter mennesker, ejendomme, veje mv. mod oversvømmelse ved at bortlede regnvand. Beskytter vandmiljøet ved at rense det bortledte spildevand og regnvand. Disse hovedformål er i vid udstrækning opfyldt, men kræver til stadighed midler til drift og vedligehold, ligesom investeringer i nye kloak- og renseanlæg er en nødvendighed for at opretholde og forbedre de ovennævnte forhold. I dag fokuseres meget på, hvordan opgaven løses bedst og billigst, og med mindst muligt energi- og ressourceforbrug og udledninger til vandmiljøet. To vigtige midler til at effektivisere driften er at separatkloakere de gamle kloakledninger og at centralisere al spildevandsrensning på Kloakselskabets to store renseanlæg. Samtidig giver disse tiltag væsentlige miljøgevinster i form af bl.a. mindre udledning af fortyndet spildevand og et lavere energiforbrug samt forebygger konsekvenserne af klimaændringerne. Ressourcer og forurening Kloakselskabets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Derudover bliver der forbrugt energi, kemikalier og vand samt produceret affald. 1 Eksklusiv rørbassiner Side 6 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

5 Vandmiljø Kloakselskabets væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst samt Nibe Renseanlæg udleder direkte til Limfjorden. Hals Renseanlæg udleder til Aalborg Bugt/Limfjorden, og renseanlæggene i Halkær, Egense og Dokkedal udleder til mindre recipienter, som har udløb i Limfjorden eller Aalborg Bugt. Alle syv renseanlæg har overholdt udledningskravene i De små renseanlæg planlægges nedlagt inden udgangen af For at reducere risiko for oversvømmelser under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb og Limfjorden, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. Det vand, der ved ekstremt regnvejr ikke er plads til i bassinerne, ledes via overløbsbygværker til recipienter, dvs. vandløb, søer, Limfjorden og Kattegat. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til recipienter. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, der kan føre til erosion og oversvømmelser. I regnvandssystemerne er indbygget bassiner til regnvandet for at udjævne udledningen. Herved opnås en naturlig afstrømning af regnvandet. Der er derfor i regnvandssystemerne indbygget bassiner til regnvandet for at udjævne udledningen til recipienterne, svarende til naturlig afstrømning. Kloakselskabets udledninger til Limfjorden Vandplanerne, som er foranlediget af EU's vandrammedirektiv, beskriver mål og virkemidler for vandmiljøindsatsen i et nærmere geografisk område. Vandplanerne er netop i høring og skal være implementeret i 2015, såfremt der ikke sker tidsfristforlængelser. Kloakselskabets udledninger foregår i vandplanområdet Limfjorden. De virkemidler i vandplanen, som har eller kan få betydning for Kloakselskabet, er primært etablering/udvidelse af bassiner ved regnbetingede udløb. Ligeledes er en skærpelse af krav til udledninger fra mindre renseanlæg en del af vandplanen. Kloakselskabet har bl.a. for at imødegå skærpede krav igennem de seneste to årtier nedlagt en lang række små renseanlæg, og efter planen nedlægges det sidste af de små renseanlæg i I nedenstående figur ses, hvor stor andel de forskellige kilder udgør af den samlede udledning af næringsstofferne kvælstof og fosfor samt af iltforbrugende stoffer, BI 5. Kilde: Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.2 Limfjorden, By- og Landskabsstyrelsen 2010 Som det ses udgør spildevandsudledningen fra Kloakselskabet en meget lille del af den samlede udledning af de tre stoftyper til Limfjorden. Dog kan spildevandsudledningen lokalt have en væsentlig miljøeffekt, både hvad angår naturværdier og badevandskvalitet, og Kloakselskabet arbejder derfor til stadighed for at minimere udledningerne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 7

6 Rensegrader Når spildevandet behandles på renseanlæggene, bliver det først renset mekanisk - dvs., at sand, fedt og ristestof og halvdelen af det organiske stof fjernes. Herefter bliver langt hovedparten - i % - af spildevandet endvidere renset biologisk og kemisk. På renseanlæggene opnås der generelt høje rensegrader. Rensegraderne udtrykker hvor meget stof, der er fjernet i forhold til den mængde, som er tilledt renseanlægget - både den del, som renses biologisk og den del, som kun er mekanisk renset. Høj rensekvalitet tilstræbes såvel af hensyn til Limfjordens vandmiljø som spildevandsafgiftens størrelse. Sammenlignes rensegraderne med nedbørsmængderne ses, at rensegraderne ofte forringes, når nedbørsmængden stiger og omvendt. Dette skyldes bl.a. at en lav koncentration af et stof i det tilledte spildevand sammenholdt med, at der renses ned til en bestemt koncentration, vil give en lavere rensegrad end ved en høj koncentration af stoffet Rensegrad (%) Nedbør (mm) År Kommunesammenlægning Total Fosfor Interne måltal Total kvælstof BI5 Nedbør Samlede rensegrader for renseanlæggene. Den lodrette streg markerer, at oplysningerne fra før 2007 kun omfatter den tidligere Aalborg Kommune. Måltal for rensegrader er for 2010 markeret med O Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for det samlede Kloakselskab fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustrereret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern forbrænding af slamgranulat. Det ses, at renseanlæggets energiforbrug udgør den største del af energiforbruget. Det skal dog ses i lyset af, at størstedelen af renseanlæggets varmeforbrug anvendes til procesopvarmning af rådnetanke og til tørring af slam. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. 0 Side 8 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

7 Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, den røde streg på figuren. Målsætningen er, at Kloakselskabets nettoenergiforbrug er neutralt i Dette skal opnås både ved en reduktion i det aktuelle energiforbrug og om muligt en forøgelse af energiproduktionen ud fra biogas og tørret slam. Optimering af energiforbrug er beskrevet nærmere i boksen på næste side. MWh Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Rensning naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiforbrug samlet for hele Kloakselskabet fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for Kloakselskabet, som er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Som det ses af ovenstående figur, er det største energiforbrug elforbruget. Følgende figur viser, hvordan elforbruget fordeler sig på aktiviteter. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 9

8 Mindre renseanlæg 10% Tørreanlæg 9% Slam behandling 9% Pumpe stationer 17% Vand behandling 55% Elforbrugets fordeling. Det samlede elforbrug var i MWh mod MWh i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre rense- renseanlæg indeholder indeholder både både vandbe- vandbehandling og slamafvanding. og slamafvanding. Elforbruget er marginalt højere i 2010 end i Måltallet for elforbrug er dog også i 2010 opfyldt. Fjernvarmeforbruget i 2010 er betydeligt højere end i 2009, og salget af fjernvarme ligger også væsentligt lavere i 2010 end i Måltallet for købt fjernvarme er netop opfyldt, mens måltallet for salg af fjernvarme desværre ikke har kunnet opfyldes. Dette skyldes den usædvanlig kolde vinter i Alle tal vedr. energiforbrug kan ses i Skema 2. Optimering af elforbruget Kloakselskabet har vedtaget det overordnede mål, at reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i For at kunne følge udviklingen er det ikke nok at måle energiforbruget. Energiforbruget er nemlig meget afhængig af ydre faktorer - så som hvor meget regn, der falder og hvornår. I forbindelse med Kloakselskabets ledelsessystem arbejdes der derfor på at opbygge et system til at opsamle viden om den besparelsesmæssige effekt, der opnås gennem de enkelte projekter. Målet er et redskab til at opsamle data for, hvad den gennemførte energibesparelse reelt er. Herved kan de opnåede forbedringer synliggøres, selv om der på andre områder har været et større energiforbrug - f.eks. som følge af nye kloakerede områder, der tilsluttes kloaksystemet - og som er uden påvirkning af, hvor meget det har regnet. I 2010 har vi bl.a. gennemført følgende projekter, som har givet anledning til energibesparelser: Nedlagt Mou renseanlæg i sommeren 2010 og koblet spildevandet på hovedkloaknettet. Måling og optimering på drift af indløb- og mellempumpestation på Renseanlæg Vest. Forsøg med anaerob/hydrolyse tank for at optimere energiforbruget til omrøring i forhold til opnået renseeffekt på Renseanlæg Øst. Indløbspumpestation på Renseanlæg Øst er under ombygning for at optimere løftehøjde og pumpedrift. Optimering af rotorer og omrøring i luftningstanke på Renseanlæg Vest. Udskiftet regnvands- og spildevandspumper på Vestre Havnepromenade til mere energivenlige pumper. Løbende opdatering af de mindre pumpestationer. Hvor det mangler, indsættes frekvensomformere, som også er med til at reducere energiforbruget. Side 10 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

9 Egen energiproduktion Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2 - neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion. På Renseanlæg Vest svarede den producerede mængde el i 2010 til 55 % af elforbruget på anlægget. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde til slamtørringsanlægget. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til Fjernvarmeforsyningen. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet var væsentligt lavere i 2010 end i 2009 pga. den kolde vinter i Naturgasforbruget hænger sammen med mængden af slam, der tørres, og mængden af produceret biogas på Renseanlæg Øst. Naturgasforbruget er faldet lidt, hvilket hænger sammen med, at biogasproduktionen på Renseanlæg Øst er steget fra 2009 til Samtidig er den tørrede slammængde større i 2010 end i Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer, dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe disse emissioner, jævnfør miljøberetningen i et senere afsnit. Kloakselskabet forbruger energi i form af el, fjernvarme, naturgas og egen biogas, som beskrevet i de foregående afsnit. Følgende figur viser udviklingen i emissionerne fra nettoenergiforbruget fra 2005 til I 2007 skyldes stigningerne, at tallene omfatter emissioner for den nye storkommune. Generelt kan stigninger og fald i emissioner både skyldes ændringer i energiforbrug og ændrede miljødeklarationer. Store ændringer fra år til år skyldes som oftest en ændret miljødeklaration. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarmeforsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Aalborg Forsyning, AKE El-Net (AKE) opgivet, at der udledes 447 g CO 2 pr. kwh forbrugt el. CO 2 -emissionen er stort set uændret i 2010 i forhold til 2009, hvilket skyldes et næsten uændret energiforbrug og næsten uændrede miljødeklarationer. NO X -emissionenen er lidt større i 2010 end i 2009, hvilket skyldes at NO X -miljødeklarationen for fjernvarme er blevet mindre, og da fjernvarmeforbruget (netto) er negativt, giver det en højere emisssion af NO X. SO 2 -emissionen er betydeligt mindre i 2010 end i 2009, hvilket skyldes at SO 2 -miljødeklarationen for el er næsten halveret fra 2009 til Kloakselskabets måltal for emissioner er overholdt i 2010, undtagen for NO X. Årsagen er givet oven for. 120 Dddd Indeks Emissioner fra det samlede energiforbrug (år 2000 er brugt som indeks 100). Den lodrette streg markerer, at oplysningerne fra før 2007 kun omfatter den tidligere Aalborg Kommune Kommunesammenlægning SO2 CO2 NOx Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 11

10 Affald Den primære affaldsmængde består af slam fra renseanlæggene og jord fra kloakarbejder. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/sanering af kloaksystemet. Dette affald afleveres til genbrug. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Slammet fra alle renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons våd slam med et tørstofindhold på 30 %, svarende til tons tørstof. Heraf blev tons tørret, 990 tons blev udlagt på langtidsdeponi på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget, og 1200 tons blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør ca tons granulat med tørstofindhold på ca. 93%, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2010 været 59 %. Målsætningen om en genanvendelsesprocent på 95 % er dermed ikke nået. Dette skyldes driftsproblemer med tørreanlægget. Der er arbejdet med forbedringstiltag for at imødegå lignende driftsproblemer. Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene bruges forskellige hjælpestoffer til slambehandling, fosforfældning mv. I driften af kloakken bruges kemikalier til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. For alle hjælpestoffer har forbruget i 2010 svaret til et gennemsnitligt forbrug. Forbruget af polymer til slambehandling er steget gennem de seneste år. Dette skyldes nye forafvandere på Renseanlæg Vest. Vand anvendes hovedsageligt til spuling af renseanlæg og kloakledninger. Ca. 99 % af vandforbruget på renseanlæggene består af renset spildevand. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af bl.a. en opstillet mission og vision udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk Side 12 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

11 Politikken er tilpasset de krav, der stilles i de fire standarder (for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø), som Kloakselskabet arbejder med at indføre som et samlet ledelsessystem. Målsætninger De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. I korte træk er målsætningerne (markeret med ) og målene (markeret med -) følgende: Bidrage til en forbedret badevandskvalitet og dermed medvirke til at sikre et rent vandmiljø - Reducere antallet af overløbsbygværker i 2019 ift med 14 % - Fortsat overholde udledningskravene Sikre jord og drikkevand mest muligt mod forurening, dvs. fokus på utætte rør - Øge den separatkloakerede andel til 69 % inden 2025 Sikre høj driftssikkerhed uafhængig af væsentlige klimaændringer og ydre påvirkninger - Nedlægge alle mindre renseanlæg senest i 2013 Sikker og attraktiv arbejdsplads - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger - Reducere elforbruget med 25 % i 2025 i forhold til forbruget i 2007 Forebyggelse af uheld I 2010 fortsatte arbejdet med at indføre et samlet ledelsessystem, som omfatter de fire ledelsessystemer: miljø (ISO 14001), arbejdsmiljø (OHSAS 18001), energi (ISO 16001) og kvalitet (ISO 9001). Alle arbejdsfunktioner og -steder er gennemgået med det formål at kortlægge, hvor der kan opstå risiko over for det eksterne miljø og for arbejdsmiljøet. På baggrund af denne risikokortlægning er der foretaget forbedringer for at undgå, at væsentlige uheld kan opstå i fremtiden. Endvidere har der været ekstra fokus på at få medarbejderne til at anmelde nærvedulykker. Formålet har været at forebygge uheld. Dette er sket gennem øget indsamling og vidensdelingen omkring små og store hændelser i hverdagen, som under andre omstændigheder kunne være blevet til et uheld. Flere af eksemplerne har vist sig at give ny viden, mens andre har bekræftet, at de nuværende sikkerhedsforanstaltninger har sin berettigelse. Sidstnævnte dokumenteres f.eks. gennem en tidligere hændelse, hvor en virksomhed ved et uheld lukkede syre ud i kloakken. Dette kunne have forårsaget stor skade på renseanlægget, men blev opdaget som følge af overvågningen på stedet. Herved kunne der hurtigt træffes forholdsregler, der begrænsede skaden. Risikokortlægning og registrering af nærved-ulykker er gode arbejdsredskaber for, at vi i fremtiden minimere risikoen for uheld. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 13

12 Miljøberetning Som en følge af den nye vandsektorlov blev Kloakforsyningen selskabsdannet pr. 12. april I dag hedder det Aalborg Forsyning, Kloak A/S og benævnes Kloakselskabet. Dette har bl.a. indebåret tiltrædelse af en ny bestyrelse og udnævnelse af en direktør for selskabet. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Kloakselskabet har i 2010 fornyet ca. 11,7 km eksisterende kloakledninger. Heraf er 7,1 km enten omlagt fra fællessystem til separatsystem eller til fællessystem, der er forberedt for separatkloakering. De resterende 4,6 km er hovedledninger, som er blevet fornyet. Der er i 2010 etableret ca. 11 km nye kloakledninger, hvoraf 10,2 km er anlagt som trykledning, primært i forbindelse med afskæring af renseanlæggene i Hals og Egense. Kloakselskabet har endvidere ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 3,6 km kloakledninger. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2010 oppe på ca. 63,5 % af det kloakerede areal. Der er udskiftet/opgraderet i alt 4 pumpestationer. De tre af disse som led i forberedelsen af afskæring af spildevandet fra Halkær Renseanlæg og en enkelt som udskiftning af en regnvands-pumpe på Kloakselskabets store pumpestation på Vestre Havnepromenade. Der er etableret 5 nye pumpestationer. En af disse i forbindelse med nedlæggelsen af Egense Renseanlæg, to som følge af borgerhenvendelser og de to sidste i forbindelse med hhv. et anlægsprojekt og en separatkloakering. Der er etableret et enkelt nyt regnvandsbassin i 2010 i forbindelse med byggemodning. Et af de mere spektakulære projekter i 2010 har været etablering af to parallelle trykledninger under Limfjorden. Ledningerne dykker ned under fjordbunden ca. tre km vest for Hals på nordsiden af fjorden og kommer op mellem Egense og Mou på sydsiden. Etableringen er foregået ved styret boring, hvor der bores for med et pilotbor, og derefter bores op med et større bor, inden itrækning af ledningerne. Ledningerne er 400 mm i diameter, ca. 1 km lange og ligger ca. 10 m under fjordbunden og ca. 25 m under fjordens vandoverflade. Hovedentreprisen er gennemført af den tyske entreprenør Bohlen & Doyen. Arbejdet forløb succesrigt og med stor akkuratesse i forhold til det projekterede. I 2011 nedlægges Hals Renseanlæg, og spildevandet pumpes til Renseanlæg Øst via denne fjordledning. Side 14 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

13 Her ses det tyske entreprenørfirma i gang ved boreriggen vest for Hals ved etablering af trykledninger under Limfjorden. Øverst til højre ses Renseanlæg de to kloakledninger, som er svejst i et 1 km langt stykke og klar til itrækning. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 15

14 Renseanlæg Ombygning af indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst i Til venstre ses den midlertidige overpumpning af spildevand til renseanlægget. Til højre ses den gamle pumpestation. Hele pumpearrangementet, dvs. bygninger, pumpesump og pumper, er under renovering med henblik på forbedring af funktionssikkerhed, vedligehold, energi og økonomi. I 2010 var nedbørsmængden i Nordjylland 641 mm, hvilket er lidt lavere end gennemsnittet for perioden Der blev i alt renset 25,1 mio. m 3. Heraf blev 24,3 mio. m 3 renset biologisk. I tilfælde med kraftige regnskyl er det nødvendigt at aflaste en del af det tilledte vand efter mekanisk rensning. I 2010 udgjorde denne vandmængde 3,5 % af den tilledte vandmængde. Målsætningen er, at maksimalt 3 % udledes efter mekanisk rensning. Hovedparten aflastes på Renseanlæg Vest, der modtager spildevand fra større fælleskloakerede områder og dermed er meget regnpåvirket. Målet skal opnås ved fortsat separatkloakering og ved samspil mellem vejrradar og regnstyring samt optimering af spildevandsrensningen. Der er udført følgende tiltag, som har tjent miljømæssige formål i form af mindre udledninger fra renseanlæggene, mindre energiforbrug, lugtreduktion eller forbedret arbejdsmiljø: Etablering af ny pumpesump og pumper i indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst pågår og har til formål at sikre funktionen, reducere energiforbrug, vedligehold og drift. Den nye pumpestation tages i brug i foråret Ristegodshåndteringen på Renseanlæg Øst er blevet moderniseret med nyt fordelersystem, lukkede containere og punktudsugning. Etablering af sandvaskere på både Renseanlæg Vest og Øst med henblik på reduktion af sandmængderne og evt. mulighed for afsættelse af sandet til andet end deponi. Gennemgang og fornyelse af ventilationssystemerne fortsatte på Renseanlæg Vest og Øst. Særligt blev der fokuseret på ventilationen i mandskabsbygningerne. Indløbspumpestationen på Renseanlæg Øst fik nyt ventilationsanlæg, der dækker ristegodshåndteringen, indløbssumpen og de nye sandvaskeranlæg. Den interne varmeudnyttelse på Renseanlæg Vest er stabiliseret. På Renseanlæg Øst er projektering af en slam/slam varmeveksler udført. Formålet er at udnytte varmen i det udgående slam fra rådnetanken til opvarmning af den indgående slam. Energiforbruget på renseanlæggene er blevet kortlagt for yderligere optimering af energiforbruget. Bl.a. følges energiforbruget på luftningstanke efter ændret drift af omrørere og rotorneddykning. Side 16 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

15 Nedlæggelsen af renseanlæggene i Kongerslev og Mou blev afsluttet i hhv. januar 2010 og sommeren Spildevandet fra begge renseanlæg pumpes nu til Renseanlæg Øst. I løbet af 2011 nedlægges renseanlæggene i Egense og Hals. Oprydningen efter syv tidligere, mindre renseanlæg fortsatte. Heraf er de fire afsluttet - senest på renseanlægget i Vadum. Oprydningen indebærer, at grundene kan afhændes i miljømæssig forsvarlig stand. Det nye sandvaskeranlæg på Renseanlæg Vest med punktudsugning. Det nye ristegodsanlæg på Renseanlæg Vest ligeledes med punktudsugning. Det åbne land Indførelse af obligatorisk tømningsordning for slam fra bundfældningstanke på alle ejendomme uden for kloakerede områder vurderes at være et nødvendigt middel i bestræbelserne på bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene i I 2010 blev de sidste ca ud af i alt ca ejendomme inddraget i tømningsordningen. Der er i 2010 udført 9000 tømninger. Hidtil har en stor del af det indsamlede slam været uafvandet ved ankomst til renseanlægget. Efter nyt udbud af entreprenørydelsen er det i 2010 langt størsteparten af slammet fra bundfældingstankene, som er indsamlet af slamsuger med afvandingssystem. Foruden tømning af septiktanke er der af det tidligere Nordjyllands Amt udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipientkvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Der er ved udgangen af 2010 opført 13 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloakselskabet. Ingen af disse er opført i Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 17

16 Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003), samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 23 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Mou Renseanlæg (10. marts 2004), Nibe Renseanlæg (31. oktober 2005), Renseanlæg Øst (29. sept. 2003) og Sdr. Kongerslev Renseanlæg (18. Juni 2009) Udledningstilladelser for øvrige renseanlæg (19. december 2000) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Naturgasforbrug M/NRB Nm Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 CO 2 B/NRB ton SO 2 B/NRB ton 1,6 1,8 2,2 2,0 2,0 1,8 1,7 NO x B/NRB ton 21,4 26,6 19,8 16,5 16,6 17,1 17,0 Affald/restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS (92%) (89%) (85%) (54%) Min. 95% (59%) Min. 95% Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (87%) (75%) (77%) (55%) Min. 95% 2691 (55%) Min. 95% Slam til deponi 4 M/OTH ton TS 478 (13%) 457(11%) 691 (15%) (37%) Max. 5% 990 (20%) Max. 5% Slam på lager 4 S ton - (0%) 594 (14%) 293 (6%) 365 (8%) (25%) - Sand til genanvendelse fra kloak M/OTH ton Sand fra renseanlæg M/OTH ton Jord til deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. %-satsen er dog sat i forhold til årets produktion. Note 4: Mængderne angår alene slamproduktionen i det aktuelle år. %-angivelserne er det aktuelle tal delt med den producerede slammængde. Slam til tørring, deponi og lager giver tilsammen 100%. Skema 3: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk Slammængde (2 % tørstof) M/OTH Tons Slammængde (15 % tørstof) M/OTH Tons Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Side 18 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

17 Skema 4: Planlægning, drift og anlæg - kloak Planlægning Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Revisione af spildevandsplanen M/OTH stk Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km Drift Spuling M/OTH km 14, TV-inspektion M/OTH km 6,1 9,1 9,6 7,3-0,6 - Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % Anlæg Etablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk Udbygning af overløbsbygværker og bassiner M/OTH stk Forsyning af byggemodning M/OTH % Omlægning af fællessystem til separatsystem M/OTH km 3 5,4 12,6 4,1 7,1 7,1 8,3 Etablering af afskærende ledning M/OTH km 7,6 12,6 3,3 10,2 7,4 Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 0,7 1,2 0,5 3,8 2,6 4,6 0,8 Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Skema 5: Belastning på renseanlæg Regnskab Måltal Resultat Måltal Metode 1 Enhed Kapacitet og belastning Kapacitet (85% fraktil) B/PER PE BOD Belastning (85% fraktil) M/PER PE BOD Udledning af renset spildevand Renset biologisk M/CRM m Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM m (4%) 1.438(4%) 1.074(4%) 926(4%) Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 4,1% 4,4% 4,0% 3,7% max. 3% 3,5% max. 3% Stofudledning fra renseanlæg COD M/PER ton 891 (10%) 852 (7%) 890 (8%) (8%) max. 10% 807 (7%) max. 10% BI5 M/PER ton 174 (5%) 128 (3%) 77 (2%) 77 (2%) max. 5% 81 (2%) max. 5% Total kvælstof M/PER ton 134 (17%) 158 (16%) 126 (17%) 156 (19%) max. 12% 146 (14%) max. 12% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Total fosfor M/PER ton 18 (11%) 19 (10%) 11 (6%) 12 (8%) max. 10% 11 (6%) max. 10% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Suspenderet stof M/PER ton 246 (5%) 361 (5%) 195 (3%) 219 (3%) max. 5% 154 (2%) max. 5% Rensekvalitet Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % min min. 95 Rensegrad - total kvælstof M/OTH % min min. 85 Rensegrad - total fosfor M/OTH % min min. 90 Råstof og hjælpestofforbrug Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m max max Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m Jern (aktivt stof) M/OTH ton max max. 200 Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton max max. 25 Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD Polymer til slambehandling (aktivt stof) M/OTH kg max max Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg max max Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 2: Alle tal fra 2010 vedr. tilledninger og udledninger til renseanlæg er ekskl. data fra renseanlæggene i Halkær, Mou, Egense og Dokkedal. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 19

18 Side 20 Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010

19 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder Aalborg Forsyning, Kloak A/S Grønt Regnskab 2010 Side 21

20