Symbolsk magt i Bolivias højland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Symbolsk magt i Bolivias højland"

Transkript

1 Symbolsk magt i Bolivias højland Lasse Mølholm Hansen Et kulturelt fællesskab kan danne grundlag for en mere effektiv undertrykkelse af folk end en bevidst undertrykkelse af kulturelt anderledes befolkningsgrupper. Ingen samfundsforskere er i tvivl om, at der er modsætninger og store uligheder mellem befolkningsgrupperne i Andesbjergene. Men der er ikke mange af dem, som egentlig forsøger at give en forståelse af, hvordan ulighederne bliver opretholdt. Hvor der tidligere var en klar rå magtanvendelse bag undertrykkelsen af først og fremmest den store indianske landbefolkning, er magtmekanismerne i dag væsentligt anderledes. Jeg mener, at Bourdieus praksis-teori kan bidrage til en forståelse af magtforholdene i den bolivianske del af Andesbjergene, hvilket denne artikel skal handle om. I det følgende vil jeg først præsentere de forskellige befolkningsgrupper, der er i Bolivias højland. Og jeg må hellere understrege, at denne artikel kun handler om den del af Bolivia, der ligger i Andesbjergene (hvilket er en rimelig afgrænsning, da lavlandet og højlandet er afsondrede fra hinanden og derfor virker som 2 forskellige lande). Bolivia er ikke længere et koloni-samfund Førhen var der udbredt racisme i Bolivia, men de politiske forhold og befolkningssammensætningen har ændret sig meget siden revolutionen i 1952, hvor oligarkiernes magt blev brudt. For indianerne i højlandet var det især vigtigt, at der hurtigt blev gennemført en landbrugsreform, der ophævede indianernes stavnsbånd og gav det meste afhaciendaernes jord tilbage til indianerne. Hvor indianerne tidligere ikke var ligestillede med resten af Bolivias befolkning, blev de pludselig en politisk faktor, der måtte tækkes. Samtidig er der sket en voldsom migration fra land til by, og for at illustrere den store bybefolknings rødder i den indianske landbefolkning kan jeg nævne, at for 100 år siden var ca. 90% af Bolivias befolkning indianere, som levede på landet, og i dag drejer det sig kun om lidt over 50%. Byboere er pr. definition bare ikke indianere. Udlændinge lader sig let snyde af befolkningssammensætningen i Bolivias højland, fordi man tydeligt kan inddele folk i 3 forskellige grupperinger. Bolivianerne skelner også mellem de 3 grupper, og ikke sjældent gør de det med betegnelser, som vi umiddelbart opfatter som racebetegnelser. I det følgende vil jeg bruge disse betegnelser af mangel på bedre navne til at skelne grupperne fra hinanden. Den bolivianske befolkning Landbefolkningen blev før revolutionen kaldt indianere (indios), men i dag bliver denne betegnelse kun brugt som skældsord, og de bliver omtalt som bønder (campesinos), hvilket dog også har en negativ klang. Fordi bønderne går i poncho 72 og strikkede huer og ligner»rigtige indianere«i vore europæiske øjne, er det i høj grad os, der holder fast i betegnelsen»indianer«. Når indianere flytter til byen, skifter de tøj, så snart de har råd til det. Derved bliver de til choloer. Mændene går i billige lærredsbukser, ensfarvede skjorter, kasket og sandaler, hvorimod kvinderne ser langt mere eksotiske ud. De bærer store nederdele i kulørte farver, meget fine hvide blonde-skjorter og hat. Hatte, som i La Paz er nogle fine bowlerhatte. Ofte har kvinderne et meget spraglet tæppe (en q'epi) bundet på ryggen som en bylt med alle deres medbragte sager, og deres hår er flettet i to lange fletninger, der er bundet sammen af et stykke garn med hvide perler. De bliver kaldt cholitaer, hvilket oftest bliver udtalt på en kærlig måde. Det er ikke en nedsættende betegnelse, som cholo, der er det tilsvarende ord for mændene. Cholo er da også sjældent brugt, hvorimod pigerne altid bliver kaldt cholita. Fordi kvinderne ser så flotte og eksotiske ud, synes vi europæere, at de da også repræsenterer noget af den oprindelige indianske kultur. Derimod opfatter vi mændene som ofre for den vestlige imperialisme- fattige arbejdere og stik-i-rend drenge, som de er. Den største del af bybefolkningen er det, vi kalder mestizer. De ligner ikke længere indianere; de går i vestligt produceret modetøj, og

2 ~ pigerne bruger makeup og har smarte frisurer i stedet for lange sorte fletninger. Da de samtidig ikke færdes særlig meget i solen, er de lysere i huden end de andre. Det er på grund af denne umiddelbare forskel, at vi i Bolivia opfatter dem som en blandingsrace af hvide og indianere, der har overtaget den hvide mands kultur. I det øvrige Latinamerika er en mestiz en person af en blandet spansk og indiansk herkomst, der som regel kun taler spansk. Udlændinge vil også mene, at de kan iagttage en fjerde befolkningsgruppe i Bolivias højland - nemlig de hvide eller kreolerne (folk af spansk oprindelse, men født i Bolivia). Man kan selvfølgelig godt se nogle bolivianere med klare europæiske træk, men befolkningen i højlandet betragter dem ikke som en særskilt gruppe. De er blevet opslugt af den dominerende mestiz-gruppe i storbyerne. Hvis bolivianere yderligere skal skelne mellem befolkningsgrupper i Bolivia, er det mellem folk i højlandet og folk i lavlandet. Men jeg har - som tidligere nævnt - i denne artikel begrænset mig til at se på befolkningen i Bolivias højland. De kulturelle ligheder mellem befolkningsgrupperne Som det måske skinner igennem i min beskrivelse af de forskellige befolkningsgrupper, er de kulturelle forskelle mest af ydre karakter. Det vil sige, at hvor vi tror, at deres meget forskellige udseende i form af tøj og frisurer dækker over vidt forskellige kulturelle grupper, er deres kulturbaggrund i virkeligheden den samme. Choloer er indianere, der er flyttet til byen. Og som regel bliver anden- eller tredie-generations choloer til mestizer. Flytningen fra land til by er en stor omvæltning, men der er en klar Maria som husede mig i Candelaria. kulturel kontinuitet i deres tilværelse. Det er især mestizeme, vi fejlbedømmer på grund af deres vestlige tøj og moderne byliv med universitetsuddannelser, som vi betragter som skoling i vestlig kultur. Men når jeg kom med dem hjem, så jeg ofte, at deres bedstemor var chola, forældre og bedsteforældre snakke- 73 de quechua (et indiansk sporg) indbyrdes, og deres familieliv og sociale omgangsformer var de samme som blandt indianeme i Candelaria, som var den comunidad (det lille samfund) på landet, hvor jeg også lavede feltarbejde. Godt nok bliver religiøse fester noget anderledes i byerne, fordi de dels er revet ud af deres agrare sammenhæng, og dels bliver en sammenblanding af mange forskellige lokale traditioner samlet i storbyen. Men ritualerne, dansene, musikken og til en vis grad dansedragterne er de samme. De er poppet lidt op på grund af påvirkning fra udlandet - mest fra Brasilien - men den indianske oprindelse er u omtvistelig. - Det sociale hierarki Mestizeme er bevidste om deres fælles kulturelle baggrund med choloer og indianere, men de betragter dem som dårligt uddannede og - især indianeme - som snavsede i betydningen u hygiejniske. De såkaldte kulturelle grupper i Bolivias højland danner derfor ikke et etnisk hierarki. De udgør et socialt hierarki, hvor det er folks erhvervs- og uddannelsesmæssige baggrund, der definerer deres sociale position. Landbefolkningen har først fået mulighed for skoleundervisning inden for de seneste årtier, og den begrænser sig til 5-6 års skolegang. Cholo-gruppen er orienteret mod handel og ufaglært arbejde for simpelthen at overleve, og børnene skal i en tidlig alder bidrage økonomisk til husholdningen. Selv om der er bedre skoleforhold i byerne, har de ikke råd til at lade deres børn uddanne sig. Lige såvel som en

3 Unge indianere. Den ene forvandler sig til fin cholo. indianer automatisk bliver til cholo ved at flytte til byen, er en person, der læser ved universitetet, pr. definition mestiz. Skelnen mellem de forskellige grupper drejer sig jo som sagt blot om folks påklædning, og det ville være uhørt at gå på universitetet i cholotøj. Doxa og bodily hexis I det bolivianske højland er der det, Bourdieu ville kalde en tilstand af doxa. Det betyder, at der ikke er forskellige kulturelle leveformer, politiske eller religiøse verdensforståelser, der konkurrerer med hinanden. Det sociale hierarkis legitimitet opfattes af alle som en naturlov. Det er ikke bevidst, men det sidder i rygraden på folk i deres omgang med personer fra andre sociale grupper. De har gennem deres opvækst ubevidst lært det sociale hierarki at kende med kroppen. Når indianere er i kontakt med mestizer, opfører de sig altid meget ydmygt og tilbageholdende. Mestizerne bemestrer situationen og opfører sig tit arrogant og dominerende. De kan læse og skrive, og de har en indsigt i politiske og økonomiske forhold i Bolivia, som indianerne ikke har. Endvidere bliver der ofte talt spansk i mødet mellem mestizer og indianere, og mange af indianerne mestrer ikke det spanske sprog særlig godt, hvilket yderligere bidrager til deres ydmyge holdning. Bourdieu taler om, at den politiske mytologi er blevet»indskrevet i kroppen«på folk (bodily hexis). Pointen ved Bourdieus begreber som doxa og bodily hexis er, at de fokuserer på, at magtrelationer godt kan være alment accepterede, - vel at mærke uden at være bevidst erkendt, men ved at være erfaret som en naturlov i den praktiske omgang mellem folk. 74 Kulturel kompetence og strategier Det er ikke uvant og fremmed for indianerne at færdes i byerne i højlandet, og heller ikke ubekendt for dem at omgåes mestizerne. Som tidligere nævnt lever de efter fælles kulturelle koder og har samme sociale omgangsformer. Dette fik jeg illustreret, da nogle af dem fortalte mig, at de altid skiftede tøj, når de tog til Santa Cruz i lavlandet for at sælge kartofler, men aldrig gjorde det, når de var i Sucre, der er den nærmeste storby i højlandet. Som indianere var de ugleset i Santa Cruz, men»sucre er vores by«, fortalte de mig. Det skyldes, at befolkningen i Santa Cruz har en helt anden kulturel baggrund end bybefolkningen i højlandet. Indianerne føler sig derfor meget naturligt som fremmede i Santa Cruz. De har, som Bourdieu ville sige det,

4 sans for, at højlandet og lavlandet er 2 forskellige felter, hvor de har kulturel kompetence til at begå sig i det ene felt, men ikke i det andet. Indianerne erkender, at de ikke har den samme kompetence som mestizerne, men de kender de sociale regler og forsøger at udnytte dem så godt som muligt. De ser muligheder for at avancere i det sociale hierarki, blandt andet ved at søge ind til byerne, hvor de økonomiske muligheder regnes for bedre end på landet. Som et andet eksempel på, at de forholder sig strategisk i forhold til det sociale hierarki, kan jeg nævne, at i Candelaria lærte jeg nogle at kende, der bevidst kun talte spansk til deres børn, fordi de havde erkendt, at børnene ville være bedre rustet, hvis de talte flydende spansk. afgrænse sig med i forhold til de andre, ville samfundet være heterodoxisk. Det vil sige, at doxa-tilstanden, hvor der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved de sociale forhold, ville være afløst af konkurrerende bud på en politisk orden. Indianerne ville samle sig i en politisk bevægelse og slå på deres kulturelle egenart. I stedet for at være symboler i en kulturel og politisk kamp er tøjet og frisuren med til at fastholde indianerne (og choloerne) i en socialt lavere position i forholdet til mestizerne. Kulturelt maskeret vold gangsformer, som automatisk placerer mestizeme i en dominerende magt-position og indianeme i en ydmyg taknemmelighedsrolle. Ud fra indianemes synsvinkel er det at finde nogle gode gudforældre (padrinos) til deres børn en måde at give dem bedre muligheder i tilværelsen, end de selv har haft. Derfor søger de at finde nogle velhavende mestizer, der gerne vil hjælpe med tøj og måske arbejde eller uddannelse til gudbørnene (ahijados). Til gengæld for den støtte forventes det, at både gudbarnet og dets forældre yder noget, som gudforældrene kan have glæde af. Hvis gudforældrene f.eks. er handelsfolk, forpligter indianerne sig måske til at sælge deres landbrugsprodukter til gudforældrene til en pris, som Symbolsk vold og selvundertrykkelse En anden måde, indianeme er med til at undertrykke sig selv på, er ved deres deltagelse i de sociale om- Vi har nu mulighed for at forstå, hvordan det sociale hierarki bliver opretholdt uden brug af fysisk vold. Indianerne ligger under for det, Bourdieu kalder en symbolsk vold og selvundertrykkelse. Det vil sige, at de netop ved at leve efter de alment accepterede kulturelle og sociale normer bliver fastholdt af andre i en undertrykt position, som de selv er med til at vedligeholde. Nogle antropologer beskriver indianernes, choloemes og mestizernes tøj og frisurer som tegn, de bruger til at afgrænse sig i forhold til hinanden. Herved kommer disse antropologer let til at fremstille dem som kulturelt meget forskellige grupper, der er bevidste om og stolte af deres kulturelle egenart. Men det passer meget dårligt med mine feltarbejdserfaringer. Jeg iagttog netop en kulturel kontinuitet mellem befolkningsgrupperne, og jeg oplevede ingen vægtning af kulturelle forskelle, - udover tøjet selv. Hvis der havde været væsentlige kulturelle eller etniske forskelle, som de enkelte grupper brugte til at Mestizfamilie i Cochabamba. 75

5 ' gudforældrene fastsætter. Eller gudbarnet kan komme til at arbejde meget for sine gudforældre uden egentlig at få tilsvarende økonomisk støtte til gengæld. Derfor ender en del indianere med at være økonomiske tabere i denne institutionaliserede sociale relation. Det skal dog understreges, at mange gudforældre er velmenende i hjælpen til gudbørnene, og at de tager til takke med den prestige, det er at være gudforældre. Men støtten er yderst sjældent så stor, at den hjælper indianerne ud af deres både socialt og økonomisk betrængte situation. Derimod er det sikkert, at de sidder i en dyb taknemmelighedsgæld til det pågældende mestiz-par, som er deres gudforældre. Politisk bondefangeri Tilsvarende er relationen mellem indianerne og staten/politikerne også et»gavegivningsforhold«, der fastholder indianerne i en ydmygende modtagerrolle. Politikerne er gode til at fremstille sig selv som de store velgørere, selv om de ting, der bliver gjort fra statens side for at forbedre indianernes levekår, næsten altid er financieret af udenlandske hjælpeorganisationer. Politikerne forsøger også at udnytte den meget udbredte gudfader-institution i et politisk spil om vælgere. Bondefagforeningen har ikke mange penge, og fagforeningslederne er derfor tilbøjelige til at lade sig friste af politikere, der vil være gudforældre til deres børn eller måske endda til fagforeningslederne selv i forbindelse med deres bryllup. Indianerne er orgaruserede i små samfund (comunidades) på landet, og ved valg sker det i mange samfund, at indianerne beslutter sig i fællesskab for at stemme på en bestemt kandidat. Derfor kan det have stor betydning, hvis politikere har knyttet gudforældre-bånd til fagforeningslederne, som har et stort ord at skulle have sagt i de små samfund. Indianerpige på markarbejde i Candelaria. 76 Den symbolske voldspassivisering af folk Indianerne ligger under for en symbolsk vold, der hæmmer dem i deres muligheder for at forbedre deres sociale og økonomiske situation. De er ikke bevidste om den symbolske volds eksistens, men alligevel legitimerer de den ved i deres praktiske adfærd ubevidst at acceptere den som en naturlov. Som indianer fremsætter man aldrig ønsker eller stiller krav til gudforældre eller mesti.zer i det hele taget. De har ubevidst lært, at man overfor mestizer er ydmyg og tilbageholdende. Omvendt sidder det dybt i mestizernes ubevidste adfærd, at de opfører sig dominerende og aktivt i forhold til de passivt lyttende og modtagende indianere. Det medfører blandt andet, at de fleste små samfund (comunidades) har et eller flere hjælpe-projekter kørende, uden at de nogensinde er blevet spurgt om, hvad de kunne tænke sig hjælp til. Mestizerne og de udenlandske organisationer tror, at de ved, hvad indianerne har brug for, og indianerne kunne ikke drømme om at sige dem imod eller stille krav om medindflydelse. De føler, at de skal vise taknemmelighed, men samtidig er de dybt frustrerede over, at de ikke kan gennemskue mestizernes usynlige magt! Lasse Mølholm Hansen er etnografistuderende på Moesgård, Arhus Universitet, og har lavet feltarbejde i Bolivia i perioden august 1991 til maj Alle fotos er taget af forfatteren.

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige

Genstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/

Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/ Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 9/12 2007 Inholdsfortegnelse Analyse af fjendebilledet.. s. 1 Ku Klux Klan (KKK) s. 2 Hvordan bliver billedet brugt og hvilken funktion har det?... s. 2-3 Troværdighed?...

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Sociale og kulturelle koder er svære at knække

Sociale og kulturelle koder er svære at knække Godt nok er jeg født her, men i mange situationer er det svært både for mig selv og andre at finde ud af, om min adfærd afviger fra normen på grund af noget kulturelt eller min funktionsnedsættelse. Sociale

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Foto: Mathias Svold Godt nok er jeg født her, men i mange situationer

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Tinning: Hvordan kan idrætsfaget bidrager 4l sundere borgere?

Tinning: Hvordan kan idrætsfaget bidrager 4l sundere borgere? Tinning: Hvordan kan idrætsfaget bidrager 4l sundere borgere? Er der et alterna4v 4l det billede, som Tinning malede for os? Ja vi har en fremragende forløb, som er en god anderledes 4lgang 4l fodboldundervisningen

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Sprogtilegnelse i den pæda g giske hverda

Sprogtilegnelse i den pæda g giske hverda Sprogtilegnelse i den pædagogiske g hverdag ved Eva Gulløv, DPU, Århus Universitet Argumentationens grundlag Antropologiske feltarbejder i 4 daginstitutioner - Observationer i institutionshverdagen (mellem

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Livet leves i Los Lípez. Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ i BoLIVia

Livet leves i Los Lípez. Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ i BoLIVia Livet leves i Los Lípez Caritas Danmarks udviklingsprogram PROLIPEZ i BoLIVia LOS LIPÉZ Velkommen til livet i Los Lípez En barsk bjergegn i Bolivia hvor Caritas hjælper de fattige til håb og nye muligheder

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015 Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til?

navnet kan f.eks. fortælle om indianerens særlige egenskaber. Hvad tror du indianeren Syngende Stemme er god til? Indianernavne Indianerne har oftest flere navne. De har et officielt navn, ligesom du har dit fornavn. Og ligesom du måske også har kælenavne, så har indianerne også flere navne, som kun de nærmeste kender.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego.

YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego. YEGO UGE UGE 45, NOVEMBER 2016 Kære patruljefører. Dette dokument er materialet til patruljemødet i uge 45, der skal omhandle Yego. Netop dette materiale er tilpasset gruppen, og kan enten bruges som inspiration,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller

Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Rænkespil Kostumekompendium : Syriller Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A

E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A l A F G A N G S P R O G R A M F O R Å R 2 0 0 9 l E l e n a A s t r i d R o j a s l A F D. 6, V e d C o r t D i n e s e n E T S A M L I N G S - P U N K T I B O L I V I A F O L D E R 0 3 H i s t o r i s

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26 750, 396, 674 / 691, (477), 726 Sdr. Bjerge + Rude Plant kærlighed i vore sind, og pod os, Herre, i dig ind som dine nye grene. Amen Gud, giv mig styrke, så jeg ikke

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Den sidste vilje giver ro

Den sidste vilje giver ro foto ı morsi Den sidste vilje giver ro I dag lever vi sammen på mange forskellige måder. Nogle lever i ægteskab, andre ikke. Et testamente sikrer, at ens arv bliver fordelt til de mennesker, man ønsker

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang.

Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. 1 Kære dimittender, kære 9. klasse Så nåede vi til jeres aller sidste dag på Th. Langs Skole. Vi står her i Lunden og mødes for sidste gang. Vi skal tage afsked med hinanden I skal sige farvel til hinanden.

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året Pige Kærlighed Målgruppe: Seniorspejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Kærlighed - niveau 4 - trin for trin En stor del af en piges hverdag og tanker handler om kærlighed. Det kan

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

og antropologi Pierre Bourdieu

og antropologi Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu og antropologi OleHøiris Pierre Bourdieu er de seneste år blevet en central skikkelse i den humanistiske forskning over et meget bredt felt. Det skyldes dels en lang række spændende studier

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere