Dokumentation af de. kvartalsvise nationalregnskaber STATISTI K. quarterly national accounts. Arbejdsnotat nr. 33. Nationalregnskabsnotat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentation af de. kvartalsvise nationalregnskaber STATISTI K. quarterly national accounts. Arbejdsnotat nr. 33. Nationalregnskabsnotat"

Transkript

1 Arbejdsnotat nr. 33 Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber Nationalregnskabsnotat i SIL JUA Documentation of the quarterly national accounts 'NTaITAT8 e4$aa,444a( T3)t3ToLisi8 DAN MARKS STATISTI K

2 2 Arbejdsnotat nr. 33 Dokumentation af de kvartalsvise nationalregnskaber Nationalregnskabsnotat Udgivet of Danmarks Statistik Juli 1991 ISBN ISSN Pris: 96,00 kr. inld. 22% moms Oplag: 400 Danmarks Statistiks trykkeri, Kobenhavn 15 AUG.1991 DAN MARKS Ó TEKET TIK Signaturforklaring Symbols» Gentagelse - Nul 0 Mindre end '/ af den anvendte enhed 0,0 11 Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker til at angives... Oplysning foreligger ikke * Forelebige eller ansláede tal Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysninger fra for og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige / / Databrud i diagrammer i.sk. Ikke swsonkorrigeret sk. Swsonkorrigeret Reviderede tal Som felge af afrundinger kan summen af tallen i tabellerne afvige fra totalen.» Repetition - Nil 0 Less than half the final digit shown 0,0 } Not applicable.. Available information not conclusive Data not available -. * Provisional or estimated figures Horizontal or vertical line indicates break in a series, which means that data before and after break in a series are not not fully comparable / / Break in a series (in diagrams) i.sk. Not seasonally adjusted sk. Seasonally adjusted Revised figures Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 1991 Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggerelse of denne publikation, uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik, er forbudt efter gwldende lov om ophaysret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse of denne publikation som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges of formálet.

3 Forord "Nationalregnskabsnotater ", der udsendes i serien Arbejdsnotater fra Danmarks Statistik, udarbejdes i nationalregnskabssektionen og indeholder dokumentation og analyser i tilknytning til nationalregnskabet, der udgor et system af koordineret og tidsmmssigt sammenlignelig statistik. Interesserede brugere kan ved henvendelse tí1 nationalregnskabssektionen fá yderligere oplysninger om mulighederne for at imodekomme specielle data- og analyseonsker. Dette notat indeholder dokumentation og beskrivelse af de metoder, der ligger til grund for beregningen af de kvartalsvise nationalregnskaber. Endvidere gives en kort orientering om kvartalsvise national - regnskaber i andre lande. Notatets bilag 1 indeholder en detaljeret beskrivelse af beregningen af de enkelte offentliggjorte serier.

4

5 5 Indhold Side 1 Indledning 7 2 Offentliggorelse 8 3 Det kvartalsvise nationalregnskabssystem Oversigt over systemet Produktionsmetode i hovedtræk Det automatiske beregningssystem 13 4 Arsopregning Problemstilling Valg af metode Specifikke problemer Matematisk formulering af metoden Konkret fortolkning af metoden 23 5 Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber Indledning Etablering af tidsserier for Metode og niveau 26 6 Prissystemet Indledning Prissystemet 28 7 Revisioner og pálidelighed Revisioner Beregningernes pálidelighed 31 8 Kvartalsvise nationalregnskaber i andre lande Hvornár begyndte de? Metoder og beregningsomfang Publiceringstidspunkt og antal versioner Beregningernes pálidelighed 36

6 6 Bilag 1 Beregningen af offentliggjorte serier 39 Vejledning 40 Produktionsvmrdi 42 Import 59 Varetilknyttede indirekte skatter, netto 62 RA- og hjmipestoffer 64 Eksport 76 Privat konsum 80 Kollektivt konsum 93 Faste bruttoinvesteringer 94 Lagerforogelser 98 Forbrug af fast realkapital 101 Indirekte skatter, netto 102 Transaktioner med udlandet 104 Lonninger og arbejdsgiverbidrag 107 Lonmodtagere 113 Selvstmndige 119 Bilag 2 Klassifikationer af det private konsum 124

7 1. Indledninq Samlet billede Hovedformálet med udarbejdelse af kvartalsvise af konjunkturud- nationalregnskaber er at give et samlet og konsistent viklingen billede af den kortsigtede okonomiske udvikling. Kvartalstallene bliver hermed en vigtig udbygning af det Arlige nationalregnskab, idet de inden for samme begrebsmmssige ramme giver et bedre grundlag for den lobende konjunkturovervágning og for arbejdet med Okonomiske prognoser. Mere precis Endvidere vil en tidsserie af kvartalstal bedre end fastlæggelse af de árlige tal kunne danne grundlag for studier af vendepunkter korttidsudsving og vende punkter i den okonomiske udvikling samt danne grundlag for etablering af okonometriske kvartalsmodeller, der kan beskrive den dynamiske struktur i okonomien pa en mere tilfredsstillende made end modeller, der er baseret pá árlige tal. Kvartalsserierne Danmarks Statistiks forste offentliggorelse af starter i 1987 kvartalsvise nationalregnskaber fandt sted den 10. oktober Offentliggorelsen omfattede de 4 kvartaler i 1987 og de 2 forste kvartaler i Siden er beregninger for de efterfolgende kvartaler blevet offentliggjort lobende ca. 3 máneder efter kvartalernes udlob. Der er indtil videre ikke beregnet kvartalstal for Arene for Beslutningen om at starte projektet blev taget af Danmarks Statistiks Styrelse i aprii Opbygningen af systemet og beregningen af de 6 forste kvartaler foregik saledes pa kun 1 1/2 Ar. Der var derfor ikke tid til at foretage bagudgáende beregninger af tidligere Ar for at teste systemet, endsige i synderligt omfang at eksperimentere med alternative metoder. Vi udnyttede dog fordelen af internationalt set at vere lidt sent pa den til en studierundtur til de norske og svenske statistikbureauer, hvor vi fik et indgáende kendskab til deres beregningsmetoder. Arsagerne til at beslutningen om kvartalsvise regnskaber blev taget netop pa dette tidspunkt er mangfoldige. Et væsentligt forhold har naturligvis været, at onsket om kvartalstal har været fremsat med stigende styrke fra de potentielle brugere af en sádan statistik. Nok sa afgorende har det imidlertid været, at udbygningen af det nuværende danske nationalregnskabssystem forst i de senere Ar har náet et trin hvorfra det med forholdsvis begrænset ressourceindsats har kunnet udvides til ogsá at omfatte de kvartalsvise nationalregnskaber.

8 8 2. Offentliggorelse De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggores i folgende publikationer: NYT Statistikservice Ca. 3 máneder efter kvartalets udlob. Denne offentliggorelse indeholder en verbal beskrivelse af udviklingen i hovedtræk, suppleret med nogle oversigtstabeller. Kvartalsvise Nationalregnskaber, i serien Statistikservice, ca. 3 1/2 máned efter kvartalets udlob. Indeholder en verbal beskrivelse af udviklingen i hovedtræk samt detaljerede tabeller. Statistiske Nationalregnskab, offentlige finanser og betalings- Efterretninger balance i serien Statistiske Efterretninger, 4-5 máneder efter kvartalets udlob. Indeholder verbal beskrivelse af udviklingen i hovedtræk samt uddrag af tabellerne i Statistikservice. Statistisk Statistisk Mánedsoversigt, ca. 4 1/2 máned efter mánedsoversigt kvartalets udlob. Indeholder uddrag af tabellerne i Statistikservice. DSTB Desuden offentliggores de kvartalsvise nationalregnskaber i Danmarks Statistiks Tidsseriedatabank, DSTB, ca 3 máneder efter kvartalets udlob (samtidig med Nyt fra Danmarks Statistik). DSTB indeholder detaljerede tabeller svarende til offentliggorelsen i Statistikservice. Offentliggorelsesterminerne fremgár af nedenstáende oversigt, der desuden indeholder terminerne for offentliggorelsen af ársregnskaberne. Oversigten viser offentliggorelserne fra ársopgorelsen 1988 til ársopgorelsen 1989, men terminerne ligger indtil videre fast, og vil derfor ogsá vere geldende i de efterfolgende Ar.

9 9 Figur 2.1 Planlagte offentliggorelsesterminer for nationalregnskabet Offentliggerelsez Kvartals-I Beregmngs- 9rsopg0relse1 omfang Nyt og Statistik- Statistiske Arspubli- DSTB service Efterretn. kation Arsopgorelse 1988 Endelige tal for 1986 Ultimo Dec. Primo (oktober version) Forelebige tal nov for 1987 og 1988 Kvartalsopgerelse kvt kvt kvt kvt Medio Medio Feb. jan jan Kvartalsopgerelse kvt Primo Medio Maj 4. kvt april 1990 april Kvartalsopgerelse kvt Primo Medio Aug. 1. kvt kvt juli 1990 juli Arsopgerelse 1989 Forelebige tal (juni version) for 1989 Aug Kvartalsopgorelse kvt Primo Medio Nov. 2. kvt okt okt Arsopgorelse 1989 Endelige tal for 1987 Ultimo Dec. Primo (okt. version) Forelebige tal nov for 1988 og 1989 Kvartalsopgerelse kvt kvt kvt kvt kvt Medio Medio Feb. jan jan i Arsopgerelserne adskiller sig fra kvartalsopgerelserne deis ved at indeholde opiysnmger pá et mere detalleret niveau, deis ved at indeholde en opdehng af ekonomien i institutionelle sektorer. 2 Endvidere vil tallene ledge i Statistisk manedsoversigt

10 10 3. Det kvartalsvise nationalregnskabssystem 3.1 Oversigt over systemet Det kvartalsvise beregningssystem kan i hovedtrmk beskrives som et system, hvor man ved hjmlp af indikatorer fremskriver seneste kvartal der ikke nyberegnes, og derefter udsmtter resultaterne for et konsistenscheck i et detaljeret varebalancesystem. Figur 3.1 Oversigt over det kvartalsvise national - regnskabssystem 800 Indikatorer (Eks. Industrien omsmtning) Identiteter (Eks. Vmrdi = pris x mgd.) Strukturelle forhold fra ârsregnskaber (Eks. En branches inputstruktur) Antagelser om sammenhænge (Eks. Konstant rastofkvote) Kvartalsvis beregningssystem 1700 Kvartalsserier Kvartalsvis nationalregnskab I figur 3.1 er vist, hvorledes de aktuelle oplysninger i form af indikatorer i det kvartalsvise beregningssystem kombineres med "gammel viden" fra ársregnskaberne og tillige suppleres med enkelte antagelser om sammenhænge. Endvidere sorger systemet for at en rmkke identiteter overholdes, hvoraf den tuest betydningsfulde, vmrdi = pris x mmngde, er nmvnt. Ved konsekvent kun at fremstille indikatorer for to af disse tre delserier undgás ubehagelige inkonsistenser. Som resultat af beregningssystemet fremkommer tal for 1700 kvartalsserier, og ud fra disse opstilles det kvartalsvise nationalregnskab.

11 Produktionsmetode i hovedtræk Selve produktionsforlobet for de kvartalsvise regnskaber kan inddeles i folgende trin: 1. Forsystemer, der skal transformere oplysninger til inddata i en indikatorbank. 2. Det kvartalsvise beregningssystem a. Automatisk fremstilling af kvartalstal b. Afstemning, kontrol og vurdering af beregningsresultaterne 3. Efterbehandling. Beregningen af kvartalsstorrelserne udfores pá ikkesæsonkorrigerede tal, idet langt storstedelen af datagrundlaget belyser disse. For enkelte serier beregnes efterfolgende sæsonkorrigerede verdier, jf. kapitel 5. Aggregeringsniveau for beregningerne 1700 serier beregnes Kvartalstallene beregnes pá stort set samme aggregeringsniveau som de forelobige nationalregnskaber, dvs. 64 erhvery og 66 grupper af privat forbrug osv. I en rmkke tilfælde foretages beregningerne dog for underopdelinger i forhold til dette aggregeringsniveau. Dette gelder specielt for beregningerne af den indenlandske produktion, men ogsá i et vist omfang for beregningerne af privat forbrug samt investeringerne. I et enkelt tilfælde er der fore - taget en aggregering, idet de 15 konsumgrupper for fodevarer er sláet sammen til én. Alt i alt beregnes der kvartalsverdier for godt 1700 serier, som dog for hovedpartens vedkommende horer sammen tre og tre i form af serier for lobende priser, faste priser og prisindeks for samme storrelse. Undtaget fra denne treenighed er en rmkke overforselsposter samt ion- og beskæftigelsesserier. I det folgende vil de enkelte ovenfor nævnte trin blive kort beskrevet. En mere uddybende beskrivelse af det automatiske beregningssystem (2.a) gives i afsnit 3.3. Til illustration af produktionsforlobet er det i fig. 3.2 vist, hvorledes det private forbrug bestemmes. Ad 1 Formálet med forsystemerne er at danne inddata til en indikatorbank, der er organiseret efter nogle faste retningslinier. Forsystemerne er fleksible sá tilpasningen til ændringer i datagrundlaget, herunder forsinkelser, nemt kan foretages. Arbejdet med forsystemerne foretages lobende efterhánden som de nodvendige inddata fremkommer. Der "lukkes" for yderligere inddata 2 máneder og 10 dage

12 12 Fig. 3.2 Produktionsforlobet Eksempel: Bestemmelsen af privat forbrug 1. Forsystem: Opstilling af indikatorer for 64 konsumgrupper Kilder: Momsstatistik Detailomsætningsindeks Nyregistrerede motorkoretv5jer mv. 2.a - Beregning af udgangsskon - Fordeling af udgangsskonnene for de enkelte konsumgrupper pá varer /tjenester (1600 varer/ tjenester) - Varebalancering, dvs. det private forbrug af en given vare /tjeneste sammenholdes med tilgangen (dansk prod. og import) og ovrige anvendelser (herunder eksport) af varen /tjenesten. De indenlandske anvendelser justeres, og ved at summere de justerede verdier fremkommer alternative skon for konsumgrupperne. - Fastleggelse af endelige verdier for konsumgrupperne ved sammenvejning af udgangsskonnene og de alternative skon. 2.b - Kontrol og vurdering af beregningsresultaterne. efter udgangen af kvartalet, og arbejdet med forsystemerne forventes derefter afsluttet en uges tid senere. I indikatorbanken indgár i alt 800 indikatorer. Fremstilling af Ad 2.a Ved at koble indikatorbankens tidsserier til uafstemte det seneste kvartal der ikke andres, beregnes verdier kvartalstal for ca. 800 kvartalsstorrelser i de - normalt 3 - kvartaler der nyberegnes. Pá grundlag af identiteter og under antagelse af forskellige sammenhenge beregnes herefter verdier for de ovrige kvartalsstorrelser. Herved vil der vere dannet udgangsskon for samtlige storrelser. Med udgangspunkt i varefordelingerne fra seneste endelige ár foretages derudover en fordeling af tilgangen minus eksporten pá den indenlandske anvendelse, hvorved der fremkommer alternative skon for de indenlandske anvendelser. Disse skon sammenvejes herefter med udgangsskonnene.

13 Procedurerne i dette trin er fuldt automatiserede, hvorved tidsforbruget reduceres til én dag. En nermere beskrivelse af beregningsprocedurerne gives som nevnt i afsnit Afstemning og vurdering Ad 2.b De under trin 2.a fremkomne kvartalstal er uafstemte forstáet pa den máde, at tilgang i alt ikke vil vere identisk med anvendelsen i alt. Dette sikres manuelt. Desuden foretages en gennemgribende kontrol og vurdering af beregningsresultaterne. I denne fase sammenholdes beregningsresultaterne med den ovrige konjunkturstatistik, fx betalingsbalancestatistikken, konjunkturstatistikken for industri, prisindeksene m.m. Eventuelle afvigelser soges opklaret hvilket kan medfore rettelser i beregningsresultaterne. Endvidere foretages pa detaljeret niveau en rimelighedsvurdering af udviklingen, og pa makro-niveau vurderes udviklingen i forhold til forventningerne i den danske prognose-verden. Afstemningen og vurderingerne strekker sig over en uges tid. Efterbehandling Ad 3 Efterbehandlingen bestár af Arsopregninger, sesonkorrigering og tabeludskrifter, herunder tabeller til offentliggorelse. Ved ársopregninger sikres at kvartalstallene inden for et givet Ar summer op til de tal for Aret som helhed, der er beregnet i de endelige og forelobige Arsregnskaber. Metoden til Arsopregningerne er nermere beskrevet i kapitel 4. Metoden til sesonkorrigering er nermere beskrevet i kapitel Det automatiske beregningssystem I dette afsnit gives en mere detaljeret redegorelse for de beregningsprocedurer, der med udgangspunkt i indikatorbanken fremstiller uafstemte kvartalstal for de 1700 storrelser. Som nevnt er disse procedurer fulstendigt automatiserede. Procedurerne kan groft inddeles i 3 hovedpunkter: 1. Beregning af udgangsskon 2. Beregning af alternative skon for indenlandske anvendelse i lobende priser 3. Beregning af sammenvejede skon

14 14 Udgangsskon Beregningen af udgangsskon (pkt. 1) tager udgangsberegnes ved punkt i en sammenkobling af indikatorbanken med'kvarbrug af indi- talsvmrdierne for det senest fastholdte kvartal. Pá katorer... basis af de ca. 800 serier, der beregnes ved fremskrivning med indikatorer, kan et betydeligt antal... definito- serier umiddelbart residualberegnes ud fra kravet om riske sammen- at pris x mmngde er lig verdi (indikatorbanken inhenge... deholder maksimalt indikatorer for 2 af disse serier for hver storrelse).... og antagel- En del af de ovrige serier beregnes herefter ud fra ser antagelser om sammenhmnge mellem serierne. Blandt de vmsentligste af disse sammenhmnge kan nmvnes, at det for en stor del af erhvervene antages, at rástofprocenten i faste priser er umndret i forhold til udgangskvartalet. Ligeledes antages det, at der for visse typer af goder er en noje sammenhmng mellem udviklingen i produktionen og det private forbrug af disse. Efter udnyttelsen af disse antagelser - samt endnu en "pris x mmngde = verdi" beregning - er der dannet udgangsskon for samtlige 1700 storrelser. Alternative Pá basis af de beregnede udgangsskon beregnes herslum pá basis efter alternative skon for den indenlandske anvendelaf varebalan- se (pkt. 2) ved opstilling af balancer for 1600 varer cering og tjenester. Disse beregninger foretages kun i lobende priser. Beregningerne er illustreret i skematisk form i fig I figurens rmkker er vist tilgang og anvendelse af de enkelte vare- og tjenestegrupper, mens en sojle viser varefordelingen af en branches omsmtning, en branches inputstruktur eller varefordelingen i en konsumgruppe osv. Som hovedregel angiver udgangsskmnnene verdier for sojietotalerne. Fig. 3.3 Illustration af beregningen af alternative skon Tilgang Anvendelse Dansk produkuon ca 90 brancher Import Told Input 65 brancher Privat konsum ca 55 grupper Off kons Investennger 13 grupper Lager foreg Eksport Ca 1300 varer 8 Ilene ster (1) (2) (3) (4) (5) (6) Totaler (7)

15 Forste trin i disse beregninger er en fordeling af tilgangen (dansk produktion og import), lagerforskydningerne og eksporten pa varegrupper. 15 Dansk produktion fordeles pa varer og tjenester... Den danske produktions fordeling pa varer beregnes pa folgende made: For industriproduktionens vedkommende hentes varefordelingen fra den kvartalsvise "Varestatistik for industrien", som indeholder fuldstmndige oplysninger om industriens omsmtning fordelt pa varer og brancher. Opregnet for omsmtningen i virksomheder med under 6 ansatte indgar denne statistik direkte. For det seneste kvartal, for hvilket "Varestatistikken" endnu ikke foreligger, fremstilles en "kunstig varestatistik" pa basis af de manedlige omsmtningsindeks for industri og "Varestatistikken" for det tilsvarende kvartal Aret for. For de primmre erhvery foreligger udgangsskonnene i hoj grad direkte pa enkeltproduktniveau. For den resterende indenlandske produktion foreligger udgangsskonnene fordelt pa godt 50 grupper, og disse fordeles pa i alt godt 300 varer og tjenester proportionalt med den pagældende gruppes fordeling i seneste forelobige regnskab. Herved har vi Piet udfyldt matricen (1)... ligesom Importen (sojle (2)) og eksporten (sojle (6)) af im- og eksporten varer hentes direkte fra udenrigshandelsstatistikken, mens fordelingen af tjenesterne ligger i udgangsskonnene (som kommer fra betalingsbalancestatistikken). Tolden (sojle (3)) beregnes ved anvendelse af toldprocenterne fra seneste Arsregnskab, idet dog de beregnede toldvmrdier justeres sa de summer til den kendte toldtotal.... og lagerforogelserne Lagerforskydninger er fordelt pa 1300 varer i sojle (5). For industrien haves fra den kvartalsvise lagerstatistik oplysninger om forskydninger i ravarelagre, færdigvarelagre og handelsvarelagre, hver fordelt pa 11 industribrancher. RAvarelagerforskydningerne fordeles proportionalt med branchernes inputsammensætning, mens færdig- og handelsvarelagerforskydningerne fordeles proportionalt med outputsammensætningen. Den kvartalsvise lagerværdistatistik giver desuden oplysfinger om lagerforskydninger i engroshandel fordelt pa 12 engroshandelsbrancher. Disse fordeles pa varer pa basis af varefordelingerne i de endelige regnskaber. Lagerforskydningerne for detailhandel skonnes, og totalen fordeles pa varer proportionalt med lagerbeholdningernes fordeling i seneste endelige Arsregnskab. Hertil kommer oplysninger om lagerforskydninger pa landbrugsprodukter og energivarer.

16 16 Den indenlandske anvendelse beregnes i basispriser og fordeles pá varer Tilgang og anvendelse af den enkelte vare afstemmes... Andet trin i beregningen af de alternative skon bestár i at beregne basisprisverdier for de ca. 135 grupper af indenlandsk anvendelse (ekskl. lagerfor0- gelser) (rekke (7)). Udgangsskonnene for disse grupper foreligger i koberpriser, og ved fra disse at fratrekke udgangsskonnene for den enkelte gruppes moms og punktafgifter og derefter udnytte forholdet mellem basisprisverdien og den tilsvarende restverdi fra seneste endelige regnskab kan gruppens basis - prisverdi skonnes. I tredje trin fordeles hver af disse 135 basisverdier for den indenlandske anvendelse pá varer. Denne fordeling sker proportionalt med fordelingen i seneste endelige regnskab, idet der dog er taget hojde for prisudviklingen free til seneste forelobige regnskab. Ved fordelingen udfyldes matricen (4). I det fjerde trin summeres herefter den beregnede indenlandske anvendelse (ekskl. lagerforogelser) for hver af de 1600 varer og tjenester. Den fremkomne verdi sammenholdes med verdien af tilgangen med fradrag af eksport og lagerforskydninger, og verdien af godets indenlandske anvendelser justeres proportionalt, sáledes at der opnás balance mellem tilgang og anvendelse. Femte trin bestár i en summering af de justerede indenlandske anvendelsesverdier til de ca. 135 grupper af indenlandsk anvendelse, samt en efterfolgende opregning til koberprisniveau.... hvorved alternative skon for den indenlandske anvendelse fremkommer UdgangsskOnnene og de alternative skon sammenvejes Herved er der dannet alternative skmn i lobende priser for hver af de ca. 135 grupper af indenlandsk anvendelse. Det er indlysende, at disse beregninger foretages selvstendigt for hver af de - normalt 3 - kvartaler der nyberegnes. Beregningen af forelobige skon i lobende priser sker herefter ved en sammenvejning af udgangsskonnene og de alternative skon. Sammenvejningsforholdet indenfor de enkelte grupper er her baseret pá erfaringerne fra de forelobige regnskaber. Korrektionerne til udgangsskonnene i lobende priser viderefores til fastprisverdierne, idet udgangsskonnene for prisindeksene fastholdes. De herved beregnede uafstemte kvartalstal kontrolleres og vurderes herefter, jf. pkt. 2.b i afsnit 3.2.

17 17 4. Arsopregning 4.1 Problemstillinq Arssummerne for kvartalstal vil umiddelbart afvige fra verdierne ifolge Ars - opgorelserne Det forekommer ikke overraskende, at Arssummen for en given kvartalsvis nationalregnskabsstorrelse kan afvige fra vmrdien af den samme storrelse i folge de árlige nationalregnskabsopgorelser. Arsagerne til afvigelserne kan opdeles i 2 hovedgrupper: 1. De primmrdata der ligger til grund for beregningerne vil ofte vere mere omfattende og af en bedre kvalitet pa ársbasis end pá kvartalsbasis. 2. Pá grund af kravene til en hurtig produktionsproces er metoderne til fremstillingen af kvartalsregnskaber noget mere automatiserede og summariske end ved fremstillingen af ársregnskaber. Arsopgorelserne Den generelle vurdering er som folge heraf, at "bedst" pa Ars- udviklingen pá ársbasis beskrives bedst ved Arsbasis regnskaberne. Der opstár derfor et naturligt onske om at korrigere kvartalstallene saledes at Arssummerne er identiske med vmrdierne fra Arsregnskabet. Da kvartalsserierne imidlertid er den bedste information om udviklingen fra kvartal til kvartal, onskes det samtidig at bevare den oprindelige kvartalsudvikling i sa hoj grad som muligt. Problemet er altsa at finde en metode til afstemning af kvartalsserierne mod ársvmrdierne der samtidig andrer kvartalsudviklingen mindst muligt. Kvartalsserierne Det skai prmciseres, at formalet med korrektionen forbedres ved ikke blot er at sikre konsistens mellem kvartals- og Arsopregning Arsregnskaberne til bekvemmelighed og glade for brugerne. Inddragelsen af information om ársudviklingen vil indebære, at den korrigerede kvartalsudvikling má formodes at beskrive den faktiske udvikling bedre end den oprindelige kvartalsserie. Dette naturligvis under forudsmtning af at den valgte opregningsmetode er god. 4.2 Valg af metode Kvotejustering giver brud ved Arsskiftet Ved valget af afstemningsmetode har vi stottet os til en gennemgribende analyse, som er foretaget i det norske statistiske centralbureau. Inden de bedste metoder prmsenteres kan det vere pa sin plads at gore op med den mest nmrliggende metode, kvotejustering. Kvotejusteringsmetoden - og dens uheldige egenskaber - illustreres bedst ved folgende lille eksempel: Antag at Arsværdien i Ar t er 5 pct. hojere end den tilsvarende sum af kvartalsvmrdierne. Kvotejustering (multiplikativ) vil nu indebære, at de 4 kvartaler

18 18 hver foroges med de 5 pct. Kvartalsudviklingen i de korrigerede tal vil - udtrykt i vekstprocenter - vere uforandret i forhold til de oprindelige tal. Antag dernest, at ársverdien i ár t +1 er 10 pct. lavere end den tilsvarende sum af kvartalsverdierne. De 4 kvartaler skai nu hver iser formindskes med disse 10 pct. Kvartalsudviklingen igennem ár t +1 vil vere den samme i de korrigerede tal som i den oprindelige serie. Men udviklingen fra 4. kvartal ár t til 1. kvartal ár t +1 vil vere sá kraftigt endret, at man med rette kan pástá, at der er opstáet et brud i den korrigerede kvartalsserie. Kvotejusteringsmetoden resulterer altsá i kvartalsserier der indeholder brud ved ársskift. Metoden kan derfor ikke bruges. For at undgá denne form for brud er det nodvendigt at anlegge en anden synsvinkel. I den norske under - sogelse opstilles folgende hovedkriterier: Hovedkriterier a) Udviklingen i den korrigerede serie skai i sá hoj grad som muligt folge udviklingen i den oprindelige serie. b) Endringen af 2 pá hinanden folgende kvartaler skai vere sá ens som muligt. De to kriterier er naturligvis nert forbundne. Udtryk for forskellen mellem den oprindelige og den korrigerede serie Som udtryk for forskellen i endringen mellem 2 kvartaler foreslás som de 2 vesentligste, idet ai betegner den oprindelige verdi i det j'te kvartal, mens bj betegner den korrigerede verdi: (1) = (aj-bj) -(aj-1-bj-1) og (2) aj-1-bj-1 aj-bj b bj-1 = a-1 a aj aj-1 Det forste udtryk angiver forskellen mellem korrektionsverdien i kvartal j og kvartal j-1, mens det andet udtryk angiver forskellen mellem korrektionsforholdet i kvartal j og kvartal j-1. Omformes 1 til (1) = (agi -a) - ses det, at det samtidig er et udtryk for hovedkriterie b).

19 19 En række andre udtryk... En række andre udtryk kan naturligvis opstilles. I relation til de her opstillede udtryk kunne man velge at betragte forholdet mellem korrektionsvmrdierne eller forholdet mellem korrektionsforholdene. Sidstnmvnte udtryk ville i ovrigt vere identisk med et udtryk for forholdet mellem stigningstakterne i den oprindelige og den korrigerede serie. Endelig kunne man betragte forskellen mellem stigningstakterne i de to serier.... giver ikke Problemet med disse udtryk er, at de metoder, der kan analytiske los- opstilles pá grundlag heraf, leder frem til ligningsningsmuligheder systemer, som ikke kan loses analytisk. Losninger til disse systemer kan kun opnás ved brug af iterative simulationsmetoder, hvilket gor metoderne meget ressourcekrevende at anvende, nár der skai ársopregnes mange serier. Arsopregnings- Metode 1: metoder Minimer Ml, hvor Ud fra de opstillede udtryk (1 og 2) kan der umiddelbart opstilles metoder til ársopregningen: E M1 = ( (ai-bi) -(a_1-b_1) ) 2 og metode 2: Minimer M2, hvor M2 = E. ( b'-b.-i)2 ai a-1 idet der i begge metoder minimeres under den bibetingelse, at summen af kvartalsverdierne i et ár skai stemme med ársverdien. M1 er valgt Umiddelbart forekommer M2 at vere mest tiltalende, specielt nár det drejer sig om serier med betydelige sesonudsving, der kan antages at vere et fenomen af "multiplikativ" karakter. Nár M1 pá trods af dette er valgt, skyldes det bl.a. folgende overvejelser: - "Losningen" af minimeringsproblemet M1 resulterer i en let fortolkelig procedure der kan gennemfores uden store omkostninger. Sidste forhold er ikke uden betydning, idet ársopregningen foretages for i alt ca serier. - M1 bevarer i modsetning til M2 nationalregnskabsidentiteterne i de enkelte kvartaler.

20 20 - Sá Tinge differencen mellem summen af de 4 kvartaler og den tilsvarende Arssum er beskeden (fx under 5 pct.) giver M1 og M2 nisten ens resultater, seiv ved en sá sæsonprmget komponent som det private forbrug af flydende brændsel. I den forbindelse skai det nævnes, at serien med de sturste sæsonudsving, landbrugets vegetabilske produktion, specialbehandles. - M1 har ingen problemer med serier hvor der forekommer fortegnsskift. M2 kan i disse tilfælde indebære en voldsom oppustning af seriens numeriske verdier. 4.3 Specifikke problemer Hvor mange Ar skai ársopregnes? Produktionsrytmen i nationalregnskabet indebærer, at der hvert Ar i november fremkommer reviderede ársverdier. Revisionerne i november Ar t omfatter forelobige Arsregnskaber for t-1 og t-2 samt endelige regnskaber for Ar t-3. Regnskaberne for de tidligere Ar er uændrede. Dette implicerer, at i hvert fald de 3 Ar, t -1, t -2 og t -3, skai ársopregnes. Der kan argumenteres for at inddrage Arene for t -3 i Arsopregningen, idet kvartalsudviklingen her i princippet er pávirket af at justeringen i Ar t -3 pá trods af Arssummen for de págældende Ar er uendret. Pávirkningen er imidlertid beskeden, og i betragtning af ulemperne ved revisioner af kvartalstal for Ar der allerede er endelige, samt den usikkerhed der generelt er forbundet med kvartalstallene, er det besluttet ikke at inddrage de foregáende Ar. Arsopregning foretages kun for de 3 nærmest foregaende Ar Arsopregningerne af kvartalstallene vil derfor kun omfatte de 3 nærmest foregáende Ar. Startkvartalet Det forste kvartal der indgár i en Arsopregning vil i henhold til ovenstáende vere 1. kvt. Ar t-3. Af formlen for M1 fremgár, at sáfremt j svarer til 1. kvartal Ar t-3, skai korrektionen til dette kvartal vere sa tæt som muligt pá korrektionen af 4. kvt. Ar t-4. Da 4. kvt. Ar t-4 ikke pátænkes ændret som led i Arsopregningen, er det nodvendigt at præcisere dette, sáfremt udviklingen fra 4. kvt. Ar t-4 til 1. kvt. Ar t-3 skai bevares i sa hoj grad som muligt. Dette medforer, at minimeringen af M1 udover bibetingelsen til kvartalssummerne skai ske under den bibetingelse, at 4. kvt. Ar t-4 er uendret.

21 Denne udgave af metoden siges at vere "bundet" i starten. I praksis indeberer det, at korrektionen af 1. kvt. Ar t -3 skai vere sá tæt pa nul som muligt. Slutkvartalet Det sidste kvartal der indgár i en ársopregning er 4. kvt. ár t-1. Pá ársopregningstidspunktet (november ár t) vil der endvidere vare fremstillet regnskaber for 1. og 2. kvartal ár t. Regnskaberne for disse kvartaler vil efter ársopregningen blive nyberegnet med udgangspunkt i det "ársopregnede" 4. kvt. ár t -1. Ved ársopregningen kan anvendes en udgave som er "bundet" i slutningen, dvs. der indfojes endnu en bibetingelse gáende ud pá, at 1. kvt. ár t skai vere uendret. En sádán betingelse vil medfore, at mndringen af 4. kvt. ár t-1 bliver af en begrænset storrelse. Rimeligheden af en sádan betingelse er imidlertid diskutabel set i lyset af at 1. kvt. ár t efterfolgende vil blive nyberegnet med udgangspunkt i det ársopegnede 4. kvt. ár t-1. En anden mulighed er at anvende en udgave som er "fri" i slutningen. Dette vil medfore, at 4. kvt. ár t-1 vil fá tildelt en ganske betydelig del af differencen mellem kvartalssummerne og ársvardien for ár t-1. "Elastisk bin- Som folge af nogen utilfredshed med begge disse ding" af slut- muligheder er der etableret en udgave, der indeberer kvartalet en "elastisk binding" af slutkvartalet, 4. kvt. ár t- 1. Udgaven udnytter det forhold, at vi pá ársopregningstidspunktet har beregnet de to forste kvartaler af ár t. Selve ársopregningsproceduren udvides til at omfatte disse to kvartaler, idet der samtidig opstilles en betingelse til summen af disse to kvartaler. Denne sumbetingelse gár ud pá, at den korrigerede sum af de to kvartaler skai vere identisk med den oprindelige sum af de to kvartaler korrigeret med en tredjedel af den difference, der i ár t -i var mellem kvartalssummerne og ársvmrdien. Nár det er valgt kun at korrigere med en tredjedel af differencen og ikke - hvilket umiddelbart forekommer mest oplagt - med halvdelen, skyldes det, at andringen i Ar t -1 ikke kan forventes at slá fuldt igennem i ár t, fordi beregningerne i et vist omfang bygger pá faktiske verdier og ikke kun baseres pá fremskrivninger ved hjelp af indikatorer. 4.4 Matematisk formulering af metoden Betragtningerne i de foregáende afsnit forer frem til folgende problemstilling, idet ársopregningspro- 21

22 22 ceduren taenkes at skulle omfatte n ár. I den matematiske formulering er der set bort fra udvidelsen med det sidste halve ár, jf. omtalen af "slutkvartalet" ovenfor: Idet b er en 4n vektor med de opregnede kvartalsvardier, bj er den opregnede kvartalsverdi i kvartal j, a er en 4n vektor med de oprindelige værdier, ai er den oprindelige kvartalsvaerdi i kvartal s j, er en n vektor med de givne ársvaerdier og si er den givne ársværdi i ár i Onskes en minimering af 4n F(b) = E [ (aj-aj-1) - (bi-bj-1) I j=1 2 under bibetingelse af 4i og 1) Si = E bj j ) ao = bo (De opregnede kvartalsvaerdier i ár i skai vare identiske med ársværdien) (4. kvartal i det seneste ár der ikke ársopregnes skal vare uaendret ) Dette forer til folgende Lagrange funktion 1) 4n (1) (b, = E [ (cî-aj-1) - (bj-bj-1) J j=1 E n + i 4i (si- E bj i=1 j=4i-3 Foretages nu en total differentiering og sattes de afledte lig 0, fás det lineare system Q P b Q O a P 0 = 0-1 s 1 12 ) hvor Q er en 4n x 4n matrice, hvis ikke -nul elementer er hoveddiagonalen med tallet 4 overalt bortset fra Q(4n,4n), der er 2, samt alle elementer lige ved siden af hoveddiagonalen, der fár verdien -2. P er en

23 4n x n matrice, hvis i'te sojle har -1 i rækkerne 4i- 3 til 4i og 0 ellers. Heraf fás b = a- (Q-1P(PIQ-1P) (S-Sa) 23 hvor sa er árssummerne af de oprindelige kvartalsværdier. Sættes matricen Zb = - (Q-1P(P/Q-1P) -1) der har dimensionen 4n x n, fás b = a + Zb (s - Sa) Heraf fremgár det, at differencen mellem de givne ársværdier og árssummerne af de oprindelige kvartalstal (s - sa) ved hjælp af matricen Zb fordeles pá den oprindelige kvartalsserie, a, sá den ársopregnede serie, b, fremkommer. 4.5 Konkret fortolkning af metoden Under hensyntagen til de i afsnit 3 nmvnte specifikke problemer vil den fordelingsmatrice Zb, der anvendes ved ársopregningen i november 1991, fá folgende udseende Tabel 4.1 Fordelingsmatrice Zb t-3 t t t ,98-4,34 1,10-0, ,98-4,34 1,10-0, ,00 0,00 0,00 0, ,03 8,67-2,20 1, ,08 21,68-5, ,47 28,22-4,62 2, ,81 28,27 0,44-0, ,75 21,83 9,67-4, ,35 8,92 23,08-10, ,05 0,19 29,21-8, ,15-4,37 28,07 0, ,25-4,75 19,64 18, ,25-0,95 3,93 43, ,25 0,95-3,93 56,33

24 24 Fordelingsmatricen viser hvorledes Arsdifferencerne fordeles Fortolkningen af matricen er relativt ligetil. Betragtes 1988-sojlen (forste sojle) angiver denne, hvorledes differencen mellem den givne Arsvirdi og kvartalsvirdiernes Arssum fordeles pa kvartaler. Det ses saledes, at differencen fordeles med 17,98 pct. til 1. kvartal 1988, 27,98 pct. til 2. kvartal 1988, 30,00 pct. til 3. kvartal 1988 og 24,03 pct. til 4. kvartal Herved er hele 1988-differencen fordelt pa kvartalerne i 1988, idet de nivnte procenter summer til 100. Fortsittes nedad ses det imidlertid, at 1988-differencen endvidere fordeles ud pa kvartalerne i De fire kvartaler i 1989 far imidlertid tilsammen 0 pct. af 1988-differencen. Dette gilder ligeledes kvartalerne i 1990 og de to kvartaler i I sojlen ses det, hvorledes differencen fordeles pa kvartaler. Analogt med differencen ses det, at hele differencen fordeles pa kvartalerne i 1989, mens de ovrige Ars andele af differencen er O. Lases matricen vandret ses det, at fx 1. kvartal 1988 modtager 17,98 pct. af differencen, -4,34 pct. af differencen, 1,10 pct. af differencen og -0,50 pct. af differencen. (1991- differencen er som tidligere nivnt én tredjedel af differencen, jf. afsnit 4.3, slutkvartalet).

25 25 5. Smsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber 5.1 Indledning De kvartalsvise nationalregnskaber beregnes som ikke-sæsonkorrigerede tal Fremstillingen af de kvartalsvise nationalregnskaber sker pá grundlag af ikke -sæsonkorrigerede tal. Dette medforer, at tallene for de enkelte kvartaler er pávirket af smsonudsving, hvilket vanskeliggor en vurdering af udviklingen mellem de enkelte kvartaler. For at muliggore sádanne vurderinger foretages en sæsonkorrektion af tallene. Det bliver herved muligt at bedomme udviklingen renset for normale sæsonudsving. Hvorfor beregnes de kvartalsvise nationalregnskaber ikke direkte pá sæsonkorrigerede oplysninger? Selve fremstillingen af kvartalsvise nationalregnskabstal kunne ske pá basis af sesonkorrigerede tal. Herved ville nationalregnskabstallene direkte fremkomme i smsonkorrigeret niveau, og vmrdierne i de enkelte kvartaler derfor vere direkte sammenlignelige. Nár denne fremgangsmáde ikke er valgt skyldes det hovedsagelig folgende forhold: - Sæsonkorrigerede tal er verdier fremkommet ved transformation af oplysninger om de faktiske transaktioner. Ved enhver transformation risikeres en forvridning af den talmmssige beskrivelse af virkeligheden og usikkerheden pá oplysningerne tiges. - Ved fremstillingen af de kvartalsvise nationalregnskaber arbejdes der pá et sá detaljeret niveau, at "forhánds"-sæsonkorrigering i praksis er udelukket. Som eksempler kan nævnes im- og eksport hver fordelt pá ca vare- og tjenestegrupper samt produktionen i fremstillingsvirksomhed fordelt pá 1200 varegrupper og 30 brancher. - Fleksibiliteten ville blive betydeligt mindsket, idet nye typer af informationer forst ville kunne inddrages nár sæsonudsving var fastlagt. 5.2 Etableringen af tidsserier for ár er en for kort periode til smsonkorrigering Danmarks Statistik har kun fremstillet kvartalsvise nationalregnskabstal fra 1. kvartal Disse reg - nskaber dekker derfor pá indevmrende tidspunkt kun en periode pá 4 Ar, hvilket er en alt for kort periode til beregning af sesonaddenter.

26 26 Nationalbankens forskningsgruppe har fremstillet verdier tilbage til 1980 Nár det alligevel har veret muligt at beregne sesonkorrigerede verdier, skyldes det, at Nationalbankens forskningsgruppe har beregnet verdier tilbage til Nationalbankens system til beregning af kvartalsvise nationalregnskaber frembringer normalt sesonkorrigerede storrelser, men ved diverse justeringer af beregningssystemet har forskningsgruppen fremstillet ikke -sesonkorrigerede tal for forsyningsbalancens hovedposter tilbage til De serier som Nationalbankens forskningsgruppe har beregnet er herefter koblet pa kvartalsserierne fra Danmarks Statistik. Herved fás sammenhengende ikkesesonkorrigerede serier fra 1. kvt og frem (p.t. til 4. kvt. 1989). For perioden 1. kvt til 4. kvt bestár serierne af " nationalbankens" tal, mens serierne fra 1. kvt og frem udgores af Danmarks Statistiks tal. At serierne virkelig er sammenhengende og at der derfor ikke forekommer brud ved overgangen fra Nationalbankens til Danmarks Statistiks tal blev undersogt nermere. En vesentlig faktor er her, at sável Nationalbankens som Danmarks Statistiks tal pá ársbasis summer til Danmarks Statistiks ársregnskaber. Herved sikres at der ikke er brud i niveauerne. Tilbage stod sporgsmálet om hvorvidt sesonmonsteret var ensartet. En visuel inspektion af grafer for serierne afslmrede ikke nogen forskel i sesonmonsteret i 1987 og 88 i forhold til de tidligere Ar, med undtagelse af serien for lagerforogelser, hvor smsonudsvingene var noget kraftigere i end i 1987 og Dette medforte en korrektion af lagerforogelserne i , og korrektionen blev modposteret i BNP. Endvidere blev Nationalbankens tal for de 4 kvartaler i 1987 samt de to forste kvartaler i 1988 sammenholdt med Danmarks Statistiks tal. De forskelle der var mellem disse tal ma generelt betegnes som beskedne i forhold til smsonudsvingene. PA denne baggrund besluttedes det at betragte sesonmonstrene i henholdsvis de moderat korrigerede tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistiks tal for rimeligt ensartede. 5.3 Metode og niveau Sesonkorrigeringen foretages ved brug af X11 - ARIMA Sesonkorrigeringen foretages ved brug af programpakken X- 11- ARIMA. For en nermere beskrivelse af X -11 metoden henvises til "Sesonkorrigering af danske tidsserier ", Danmarks Statistik, 1975, kap. 3. Af specielle forhold i forbindelse med sesonkorrigeringen af de kvartalsvise nationalregnskabstal skal

27 fremhmves: 1. Sasonkorrigeringen sker ved anvendelse af den additive version. 2. De sæsonkorrigerede serier justeres saledes at deres arssummer svarer til de ikke - korrigerede seriers árssummer. Sasonaddenterne nyberegnes én gang Arligt i forbindelse med beregningen af 3. kvartal umiddelbart efter at de ikke-sesonkorrigerede kvartalstal er blevet arsopregnet. Principielt vil de sasonkorrigerede verdier i en rekke foregaende Ar andres ved en ny sasonkorrigeringsberegning, hvor yderligere ét ár inddrages. Imidlertid er det besluttet ikke at andre de sasonkorrigerede verdier for Ar, hvor regnskaberne allerede ved sidste sasonkorrigeringsberegning var endelige. Dette medfmrer, at de nyberegnede sasonaddenter beregnet i forbindelse med beregningen af 3. kvartal Ar t ikke far indflydelse pa de tidligere beregnede sæsonkorrigerede verdier for Ar t Endnu kun sæsonkorrigerede tal for forsyningsbalancens hovedposter For tiden foretages sasonkorrigeringen kun for for - syningsbalancens hovedposter, idet der som tidligere nævnt kun eksisterer ikke -sæsonkorrigerede serier pa dette niveau for perioden for Konkret betyder det, at folgende syv serier sæsonkorrigeres: Tilgang: Anvendelse: 1. Bruttonationalprodukt 2. Import af varer og tjenester 3. Eksport af varer og tjenester 4. Privat konsum 5. Kollektivt konsum 6. Faste bruttoinvesteringer 7. Lagerforogelser. Da de syv serier sæsonkorrigeres uafhmngigt af hinanden, er det ikke overraskende, at identiteten mellem tilgang og anvendelse ikke kan sikres i de enkelte kvartaler. Disse - mindre - differencer er ikke sogt elimineret. Pá kalenderársbasis, hvor de sæsonkorrigerede værdier summer til de faktiske værdier, er differencerne nul. Nar Danmarks Statistiks kvartalsserier er lange nok, dvs. dakker en periode pá ca. 10 Ar, vil sporgsmálet om pa hvilke serier der skai sasonkorrigeres blive taget op igen.

28 28 6. Prissystemet 6.1 Indledninq Mange prisindikatorer kommer fra prissystemet Prissystemet muliggtor dobbeltdeflatering Metoderne og kilderne til beregningerne af de enkelte indikatorer er beskrevet i bilag 1, hvor der er redegjort for beregningen af samtlige kvartalsserier. Dette gelder ogsá for en lang række af de indikatorer for prisudviklingen der benyttes, idet disse baseres direkte pá serier fra engros -, forbruger- eller nettoprisindeks eller bygger pá forskellige takstoplysninger eller lignende. En betydelig del af prisindikatorerne er imidlertid fremkommet som resultat af beregningerne i et prissystem, som skai beskrives nermere i det folgende. Prissystemet benyttes navnlig til beregning af prisudviklingen pá erhvervenes input og muliggor derved anvendelsen af dobbeltdeflateringsmetoden, dvs. erhvervenes output og input deflateres med huer sit prisindeks. 6.2 Prissystemet Prisudviklingen pá anvendelsessiden beregnes pá grundlag af prisudviklingen pá tilgangssiden Prisindeks pá 293 tilgangskomponenter Hovedidéen i prissystemet er pá baggrund af prisudviklingen for tilgangen af varer og tjenester og ved hjmlp af vmgtene fra input- output tabellen at beregne prisudviklingen pá anvendelsessiden. I den konkrete version af input- output tabellen der anvendes indgár 293 rækker som er fremkommet ved opsplitning af tilgangen i 290 komponenter: 1. Erhvervenes produktion fordelt pá 64 erhvery 2. Importen fordelt pá 226 grupper a) 99 udvalgte varer b) 10 udvalgte tjenester c) Resterende import fordelt pá 117 brancher Hertil kommer 3 rækker for turistindtegter mv. Dog ikke pris- Der er ikke medtaget rækker der viser fordelingen af indeks for af- de varetilknyttede indirekte skatter, netto. Nár de gifter /subsidier beregnede prisindeks benyttes pá anvendelseskomponenter i koberpriser, Jigger her en antagelse om uændrede satser (for verdiafgifter) eller indeksering (for stykafgifter). I betragtning af at prissystemets resultater hovedsageligt anvendes til at belyse prisudviklingen for erhvervenes forbrug af rá- og hjmlpestoffer vil denne antagelse normalt vere rimelig. Det er pá den anden side oplagt, at der kan forekomme afgiftsændringer der vil pávirke prisindeksene for visse erhvervs forbrug af rá- og hjelpestoffer i koberpriser. I sá tilfælde vil de beregnede resultater blive sogt korrigeret i lyset af afgiftsændringerne.

29 29 Tabellen indeholder 137 sojler fordelt pá Der dannes pris - indeks for 137 anvendelseskomponenter 1) 65 sojler for input i erhvervene (inkl. imputerede finansielle tjenester) 2) 64 sojler for konsumgrupperne 3) 1 sojle for kollektivt konsum 4) 4 sojler for faste bruttoinvesteringer 5) 1 sojle for lagerforogelser 6) 2 sojler for eksport af hhv. varer og tjenester Prisindeksene pá tilgangssiden udgores for erhvervenes produktion af de direkte beregnede eller implicitte prisindeks der fremkommer i forbindelse med beregningen af serier for erhvervenes produktionsværdier, jf. bilag 1. Prisindeksene for de 226 importkomponenter fremkommer ved sammenvejning af enkeltprisserier fra engrosprisindekset suppleret med en rmkke specielle indeks. Hertil kommer naturligvis smrlige prisindeks for de 10 tjenestegrupper. Tilgangssidens prisindeks ganges nu pá de tilhorende rækker i input-output tabellen i faste priser fra seneste endelige ár, og prisindeksene pá anvendelsessiden beregnes som forholdet mellem sojlesummerne efter og for rækkemultiplikationen.

30 30 7. Revisioner og pálidelighed 7.1 Revisioner Ved forsteberegningen af et givet kvartal bygger indikatorerne i hoj grad pa ufuldstendige og forelobige oplysninger. Det er derfor naturligt, at der ved beregningerne af de efterfolgende kvartaler foretages revisioner af de gamie kvartaler efterhánden som mere fuldstendige og endelige oplysninger foreligger. Hertil kommer at fremstillingen af forel0bige og endelige ársregnskaber vil medfore revisioner af kvartalstallene, idet vi stiller krav om, at kvartalstallene skai summe op til árstallene. Endelige kvartalstal foreligger f srst godt 3 ár efter udgangen af det págældende ár Revisionsrytmen er et kompromis mellem onsket om ajourforte tal og ressourceindsatsen Dette indeberer, at regnskabet for de enkelte kvartaler vil foreligge i en rekke forskellige versioner, og i fig. 7.1 er vist, hvorledes regnskabet for 1. kvartal 1988 i en normal produktionsrytme vil fore - ligge i 8 versioner, hvor den sidste - og endelige - fremkommer i januar Denne version vil naturligvis vere uden interesse i relation til vurderingen af det aktuelle konjunkturforlob, men udelukkende vere af historisk interesse, herunder ikke mindst som grundlag for estimationen af Wkonometriske kvartalsmodeller. Den viste revisionsrytme skai opfattes som et kompromis mellem pá den ene side musket om at have sá ajourforte tal som muligt og pá den anden side de ekstra krav til indsatsen af ressourcer og det besver for brugerne som hyppige revisioner af tallene medforer. Det fremgár af figuren, at regnskabet for 1. kvartal 1988, der forste gang offentliggores i juli 1988, vil blive revideret ved hver af de efterfolgende kvartalsberegninger frem til juli Pá dette tidspunkt beregnes desuden den anden ársopgorelse for 1988, der ligesom den forste (i aprii 1989), femkommer ved simpel summation af kvartalstallene. Herefter vil kvartalstallene for alle 4 kvartaler i 1988 kun blive revideret i forbindelse med fremstillingen af forelobige ársregnskaber for 1988 i henholdsvis november 1989 og 1990 samt de endelige ársregnskaber november 1991.

31 Fig Versioner af nationalregnskabet Kvartalsvis Arlig Off.gor.tidspkt. Versio- Off.gor. Versiofor 1. version ner af tids- ner af af lobende kvt. 1.kvt.88 punkt 1988 Jul Okt Jan Apr Apr Jul Jul Okt Jan Nov Apr Jul Okt Jan Nov Apr Jul Okt Jan Nov Apr. 92 (2., 3. og 4. kv. vil kun foreligge i henholdsvis 7, 6 og 5 versioner) 7.2 Beregningernes palidelighed Endnu ikke muligt at vurdere palideligheden af de danske kvartalstal Det gelder for kvartalstal som for árlige national - regnskabstal, at det er meget vanskeligt at vurdere usikkerheden pa niveauerne. Heldigvis er brugerne af nationalregnskabstallene normalt mere interesserede i vækstrater end i niveauer, ikke mindst for kvartalstallenes vedkommende. Den mest almindelige máde at danne sig et indtryk af usikkerheden pa vekstraterne pa bestár i at sammenholde de forst beregnede vekstrater med de tilsvarende vækstrater i de endelige tal, som i denne sammenhmng anses for de bedst opnáelige mál. Pá grund af den kortere periode vil vækstrater pa kvartalstal altid vere mere usikre end pá de árlige opgorelser. De danske kvartalstal er endnu sá nye, at en vurdering af usikkerheden ikke er mulig, men til illustration af storrelsesordenen kan nevnes, at det i andre lande ikke er unormalt, at der sker en revision af vekstraten for et kvartal pa op imod 1 pct. -point (vekstraten beregnet som stigningen i et kvartal i forhold til det tilsvarende kvartal Aret for), jf. i ovrigt afsnit 8.4.

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Introduktion til sæsonkorrektion

Introduktion til sæsonkorrektion 11. februar 2016 Karen Keller, kke@dst.dk, tlf. 39 17 33 53 Statistisk metode Introduktion til sæsonkorrektion Hvad er sæsonkorrektion Sæsoneffekt Kalendereffekt Sæsonkorrektionsprocessen Økonomiske tidsserier

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2012

Status på udvalgte nøgletal oktober 2012 Status på udvalgte nøgletal oktober Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på dansk økonomi Dansk økonomi er fortsat under hårdt pres og seneste(reviderede) nationalregnskabstal viste BNP-fald

Læs mere

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel

Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Hvor godt rammer prognosen i Økonomisk Redegørelse? Nyt kapitel Værdien af en prognose er knyttet til dens præcision og der har prognosen i Økonomisk Redegørelse (ØR) ikke noget at skamme sig over i sammenligning

Læs mere

Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse

Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse ESL / 9. juni 017 Tillidsindikator metodebeskrivelse og analyse Danmarks Statistik publicerer i det månedlige nyhedsbrev Konjunkturbarometer for erhvervene en fælles tillidsindikator, som korrelerer med

Læs mere

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag

Konjunkturstatistik. Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer 2000:2. Indholdfortegnelse. Indledning og datagrundlag Konjunkturstatistik 2:2 Udviklingen i nogle centrale økonomiske konjukturindikatorer Indholdfortegnelse Indledning og datagrundlag... 1 Beskrivelse af den økonomiske udvikling, 1955 til 1999... 2 Metode...

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2013

Status på udvalgte nøgletal marts 2013 Status på udvalgte nøgletal marts 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Et forår der lader vente på sig er meget beskrivende både for vejrsituationen og den nuværende økonomiske

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

STATISTIK. Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) Arbejdsnotat nr. 37. Quarterly National Accounts

STATISTIK. Kvartalsvise nationalregnskaber (Dokumentation og tabeller) Arbejdsnotat nr. 37. Quarterly National Accounts Arbejdsnotat nr. 37 Kvartalsvise nationalregnskaber 1977-86 (Dokumentation og tabeller) National regnskabsnotat Rewal Schmidt Sorensen Quarterly National Accounts 1977-86 (Methods and tables) DAN MARKS

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst

Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Databrud i ATR ved overgang til eindkomst Arbejdstidsregnskabet (ATR) off1entliggjorde et revideret kvartalsregnskab d. 13. december 2012 og et revideret årsregnskab d. 18.december 2012. Tidsserien for

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Tjek af prisindekset på enfamiliehuse

Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tanja Tan Quach 27. august 2008 Tjek af prisindekset på enfamiliehuse Resumé: papiret sammenlignes Told & Skats prisindeksserie med Danmarks Statistiks statiske

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jan. 16 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jan. 16 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september nov. 14 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Data frem til september 20 nov. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. Januar 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Januar 2017 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet

Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling 24. juni 2010 Dokumentation Afstemning af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet Med udgivelsen af kvartalsvise finansielle sektorkonti i januar 2010 er

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2000 Udgivet af Danmarks Statistik November 2000 104. årgang ISBN 87-501-1125-6 ISSN 0070-3567 Redaktion Figurer Stikord Cand. polit. Ulla Agerskov

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400

Læs mere

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien

Marts Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Marts 2017 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015

Priser. 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Priser 1. Pristallene pr. 1. juli 2015 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2015 til juli 2015 steget med 0,5 pct., hvilket er det samme som i den tilsvarende periode for et år

Læs mere

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1

Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Arbejdspapir nr. 6/2002 Titel: Udviklingen i de standardiserede importkvoter i faste og løbende priser 1 Forfatter: Joakim Søndergaard Hansen (jsh@fm.dk) Resumé: I arbejdspapiret beskrives beregninger

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Sæsonkorrigeret finansiel statistik

Sæsonkorrigeret finansiel statistik 9 Sæsonkorrigeret finansiel statistik Mette Kramer Pedersen, Statistisk Afdeling INDLEDNING Fra efteråret 2006 begynder Nationalbanken at offentliggøre finansiel statistik, hvor der er korrigeret for sæsonudsving.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2014

Status på udvalgte nøgletal april 2014 Status på udvalgte nøgletal april 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling I starten af 214 har der været blandede signaler fra de økonomiske nøgletal. Et

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken

Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken - 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2014

Status på udvalgte nøgletal marts 2014 Status på udvalgte nøgletal marts 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling 213 blev ikke et jubelår for Danmark hvad angår økonomisk vækst. Den første foreløbige opgørelse

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 2, FORÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ ST SB Statistisk

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2014

Status på udvalgte nøgletal december 2014 Status på udvalgte nøgletal december 214 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Dansk økonomi voksede ifølge foreløbige nationalregnskabstal med,5 pct. fra

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal December 2013

Status på udvalgte nøgletal December 2013 Status på udvalgte nøgletal December 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Tallene for den danske økonomiske vækst i 3. kvartal viste, at økonomien voksede,4 procent.

Læs mere

Svag underliggende vækst i det private forbrug

Svag underliggende vækst i det private forbrug Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

S?3 ,?4 2 NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 3 BEREGNINGEN AF DET PRIVATE KONSUM I NATIONALREGNSKABET DANMARKS STATISTIK FINN CARSTEN LAURITZEN

S?3 ,?4 2 NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 3 BEREGNINGEN AF DET PRIVATE KONSUM I NATIONALREGNSKABET DANMARKS STATISTIK FINN CARSTEN LAURITZEN SQSREN BRODERSEN FINN CARSTEN LAURITZEN BEREGNINGEN AF DET PRIVATE KONSUM I NATIONALREGNSKABET 1981 DANMARKS STATISTIK 6. KONTOR NATIONALREGNSKABSNOTAT NR. 3,?4 2 S?3 1 8 JUNI 1981 DANMARKS STATISTIK RIBLIOTEKEP

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2003 Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2003 107. årgang ISBN 87-501-1271-6 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1344-5 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på uddrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013

Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 Statistikdokumentation for ØMU-gæld og ØMU-saldo i Danmark samt offentligt underskud og gæld i EU 2013 1 / 11 1 Indledning ØMU-gæld og ØMU-saldo opgøres som et led i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt

Læs mere

STATISTI K. Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986. Arbejdsnotat nr. 34

STATISTI K. Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986. Arbejdsnotat nr. 34 Arbejdsnotat nr. 34 Dokumentation of det private konsum i nationalregnskabet. Kilder og metoder 1986 Nationalregnskabsnotat Kim Allan Nielsen Documentation of private consumption in the national accounts

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2012

Status på udvalgte nøgletal april 2012 Status på udvalgte nøgletal april 212 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi ikke entydig gunstig udvikling I løbet af den seneste måned har flere vigtige nøgletal udviklet

Læs mere

Statistisk Årbog Statistical Yearbook

Statistisk Årbog Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Statistical Yearbook Statistisk Årbog 2002 Udgivet af Danmarks Statistik November 2002 106. årgang ISBN 87-501-1270-8 ISSN 0070-3567 ISBN 87-501-1317-8 (Internet udgave) ISSN 1601-104x

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET

Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER NOTAT 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET Fælles omkostningsindeks for buskørsel 1. BAGGRUND 2. TRAFIKSELSKABERNES OMKOSTNINGSINDEKS 3. PROGNOSER 4. PUBLICERING AF OMKOSTNINGSINDEKSET 5. UDFORMNING AF UDBUDSBETINGELSER NOTAT 07. juli 2010 Johan

Læs mere

Morten Andreas Hjulsager. Nationalregnskabet. Kompendium om det danske nationalregnskab

Morten Andreas Hjulsager. Nationalregnskabet. Kompendium om det danske nationalregnskab Morten Andreas Hjulsager Nationalregnskabet Kompendium om det danske nationalregnskab Handelshøjskolens Forlag 2016 2 Nationalregnskabet Morten Andreas Hjulsager Nationalregnskabet. Kompendium om det danske

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2011

Status på udvalgte nøgletal november 2011 Status på udvalgte nøgletal november 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Status på Dansk økonomi Turbulensen i verdensøkonomien synes aftaget en smule den seneste måned, men usikkerheden

Læs mere

Brugerudvalget for Økonomisk Statistik Månedlig ejendomssalg

Brugerudvalget for Økonomisk Statistik Månedlig ejendomssalg Brugerudvalget for Økonomisk Statistik Månedlig ejendomssalg Juni 2012 Jakob Holmgaard, Priser og Forbrug Agenda 1. Den nye månedlige ejendomssalgsstatistik (konjunkturstatistik) 2. Ændringer i den kvartalsvise

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik indeholder en oversigt over den nyeste udvikling i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks Statistik,

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005

Nationalregnskab. Nationalregnskab 2005 2006:1. Sammenfatning. Fortsat økonomisk vækst i 2005 Nationalregnskab 2006:1 Nationalregnskab Sammenfatning Fortsat økonomisk vækst i Vækst på 2 pct. Figur 1. Den økonomiske vækst i gav sig udslag i en stigning i BNP i faste priser på 2,0 pct., jf. figur

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 2015 3. MARTS 216 INTERNATIONAL LØNSTATISTIK 4. KVARTAL 21 FOR FØRSTE GANG I FEM ÅR STIGER LØNNEN MERE I DANMARK END I UDLANDET INDEN FOR FREMSTILLING I udlandet steg lønnen 1,9 pct. inden for fremstilling

Læs mere

Kommentarer og referencer

Kommentarer og referencer Kommentarer og referencer Tabel 1-81 Nedenfor bringes en række supplerende oplysninger til de enkelte tabeller. For hver tabel oplyses således om formål, kilder og metoder samt anden offentliggørelse.

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Kommentarer og referencer

Kommentarer og referencer Kommentarer og referencer Tabel 1-81 Nedenfor bringes en række supplerende oplysninger til de enkelte tabeller. For hver tabel oplyses således om formål, kilder og metoder samt anden offentliggørelse.

Læs mere

Dokumentation af BNP-indikator

Dokumentation af BNP-indikator Dokumentation af BNP-indikator November 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø af Bahar Dudus, bdu@dst.dk Daniel F. Gustafsson, dfg@dst.dk Rasmus Rold Sørensen, rrs@dst.dk Carmela Moreno,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal November 2013

Status på udvalgte nøgletal November 2013 Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der

Læs mere

Input- output tabeller

Input- output tabeller Input output tabeller og analyser 1997 Import, beskæftigelse og miljo Input output tables and analyses 1997 DAN MARKS STAT I ST #0 I K 01/4 e Input output tabeller og analyser 1997 Import, besk eftigelse

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal Oktober 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal Oktober 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Den danske økonomi er langsomt på vej tilbage på sporet. De økonomiske vismænd forventede

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Reallønnen har det skidt for nogle af os

Reallønnen har det skidt for nogle af os 13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak

Læs mere

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016

Korr. budget Realiseret BOF I Forventet regnskab 2016 Visiteret hjemmepleje Budgetopfølgning I for 2016 Problemstilling Den seneste prognose for 2016 viser, at udgifterne til visiterede hjemmeplejetimer stiger, og det vurderes, at der kan blive tale om et

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014

Status på udvalgte nøgletal Januar 2014 Status på udvalgte nøgletal Januar 214 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Et nyt år er skudt ind, og i statsministerens nytårstale blev der talt om økonomisk stemningsskifte.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere