Handlingsplan for øget gennemførelse

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Institutionsnummer: Dato: 26. februar 2010 Underskrift: Berit Birkelund, bestyrelsesformand Indsæt link til skolens handlingsplan jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr ) 7. stk. 3 1

2 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010 udpege et ekstra indsatsområde, hvor skolen vurderer, at den ved at sætte ekstra ressourcer ind kan yde en særlig indsats for at øge elevernes gennemførelse eller for at øge optaget. Til det indsatsområde kan skolen søge om medfinansiering fra Undervisningsministeriet. De skoler, der søger om finansiering af et indsatsområde, skal redegøre for, hvor meget denne ekstra indsats vil forbedre skolens samlede målsætning. Skolen skal derfor angive et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering og ekskl. medfinansiering. Indsatsen for at forbedre resultater omkring gennemførelse kræver tid. Det skal derfor understreges, at skolens indsats i 2010 naturligvis kan bygge videre på arbejdet i

3 1. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen det eksisterende måltal (jf. handlingsplanen for 2009) og resultatet for er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2009 fastsætte de fremtidige måltal for 2010 og 2011, jf. afsnit 2. Opnåede resultater i 2009 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat 3 Fremtidige mål* måltal 2009 resultat måltal måltal Grundforløb under ét Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale Såfremt skolen søger om finansiering af et ekstra indsatsområde, skal der nedenfor angives et måltal for nedbringelse af afbrud uden omvalg inkl. medfinansiering. Måltal 2010 og 2011 på baggrund af medfinansiering til ekstra indsatsområde Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Fremtidige mål - hvis medfinansiering fra Undervisningsministeriet* måltal måltal Grundforløb under ét 10 9 Hovedforløb under ét * Inkl. effekten af evt. indsatsaftale 2 Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2008 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2006 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2007 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2009 og 1. og 2. kvartal Målt på 3. og 4. kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal

4 Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2009 (2 sider) 1. Skolen skal redegøre for, i hvilket omfang skolen har opfyldt sin målsætning for handlingsplanen i 2009, jf. ovenstående tabel. Skolen kan således redegøre for, hvorfor/hvorfor ikke målet er nået. Som det fremgår af ovenstående tabel har skolen på grundforløbet under et ikke helt nået sit mål. Skolens oprindelige mål (uden medfinansiering) var 12 % - og med ønsket om etablering af en multibane forventede skolen et frafald på 11 % for den pågældende periode. Skolen har imidlertid med et resultat på 12 % fortsat sin positive udvikling i minimeringen af frafaldet siden 2006, hvor frafaldet uden omvalg var 18 %. Ser man på frafaldet fordelt på alder, er der en lille forskydning: frafaldet (uden omvalg) for de indtil 17-årige er 6,8 % (mod 9,2 % året før) for gruppen 18 til 19 år er frafaldet på 18,3 % (mod 16,3 % året før) for de 20 til 24-årige er frafaldet på 11,8 % (mod 17,6 %) mens det for gruppen 25 år og derover er på 17,2 % (mod 22,4 %) Eneste gruppe hvor frafaldet har haft en negativ udvikling er for unge på 18 og 19 år. Omvendt er frafaldet blandt voksne elever (25 år og derover) faldet pænt. Den væsentligste årsag er indførelsen af FVU-test i dansk. Årsagen til en del af frafaldet blandt denne gruppe har historisk været pga. af vanskeligheder med at følge med i undervisningen pga. manglende færdigheder i faget dansk. Derfor har alle gennemgået en FVU-test og der er blevet suppleret med danskundervisning i både den mundtlige og skriftlige dimension. En væsentlig faktor i reduceringen af frafaldet på grundforløbet udover de senere beskrevne indsatsområder - har været det forhold, at skolen har haft flere årlige optag udover det ordinære optag august måned. Således har skolen i 2009 forsøgsvis haft optag i både januar og marts måned. Det faktum, at elever i stedet for at falde fra uddannelsen pga. af manglende fremmøde, at eleven har fået en skæv start på uddannelsen, at det faglige niveau har været lidt for højt eller at overgangen fra folkeskolen til HG-uddannelsen har været mere turbulent end forventet har en mulighed for at kunne starte på en frisk allerede et halvt år efter den oprindelige skolestart, har en fastholdende effekt, idet allerede knyttede relationer til andre elever og lærer kan fastholdes. På hovedforløbet har skolen nået målet med et samlet frafald på 9 % - hvilket stort set er en halvering af frafaldet i forhold til i 2008 på i alt 17 %. Som nævnt i tidligere handlingsplaner har skolen en meget lille mulighed for at påvirke dette tal direkte, idet hovedparten af uddannelsen foregår i virksomhederne. Skolen har imidlertid, i sin dialog med virksomhederne, drøftet frafaldsårsager generelt for derigennem at skabe opmærksomhed på virksomhedens ansvar og forpligtelser som uddannelsesansvarlige. Derudover har skolen som særligt indsatsområde analyseret frafaldsårsager på hovedforløbet se nedenstående evaluering af indsatsområde 4. Endelig har der fortsat været fokus på evalueringerne af skolens hovedforløbsaktiviteter, hvor det generelle indtryk er, at langt størstedelen af de deltagende elever er tilfredse med både undervisningens indhold, undervisningens relevans i forhold til elevens hverdag og den enkelte undervisers præstation. 4

5 2. Skolen skal for hvert indsatsområde i handlingsplanen 2009 redegøre for den opnåede effekt af indsatsen. Redegørelsen skal indeholde skolens erfaringer med, hvad skolen vurderer har virket hhv. ikke har virket. Indsatsområde 1: Voksen-elevmentor, som ressourceperson for elever, der har adfærdsmæssige, sociale eller andre udfordringer. Indsatsens hovedtese om at mange af skolens elever mangler og efterspørger værdi- og kammeratskabsbaseret voksenkontakt, er stadig gældende, ligesom erfaringerne med mediatorelementet i konflikter mellem elev-elev, lærer-elev og elev-lærer fortsat har vist sig relevant. Det vil være uklogt at negligere skolens/undervisernes viden om, at elevernes læringsmæssige og dermed faglige overskud i vid udstrækning betinges af deres psykosociale trivsel på skolen. Og selv om eleverne udviklingsmæssigt ikke længere er børn, er det stadig de interpersonelle relationer til voksne, der gider dem, der danner fundamentet for denne trivsel. Det gør sig gældende for de i forvejen ressourcesvage og marginaliseringstruede af skolens elever. Skolens voksen-elev mentor har hele tiden haft denne erkendelse som primære begrundelse for de initiativer, som er taget. Funktionen har været bidragsyder til skabelse af det mere dynamiske og positive miljø, som kan iagttages blandt eleverne, men også som aktør i adresseringen af den spirende tendens til, at makrosamfundets udfordringer med en øget trusselskultur også finder vej ind på skolen. Hvor skolen i formuleringen og planlægningen af indsatsen var bevidste om grænsefladeproblematikker i forhold til ledelse, studievejledning og psykolog, har dette vist sig at være et mindre tema end forudset; samarbejdet med andre ressourcepersoner har været gensidigt uproblematisk, og funktionen har netop vist sig nyttig som bindeled eller facilitator, ikke mindst i forhold til vores psykolog. Indsatsområde 2: Faglig supplering, som tilbud om supplerende undervisningsaktiviteter. Indsatsen er ikke gennemført som beskrevet med etablering af en decideret Lektie-café, idet det var forventningen at begrebet Lektie-café ville have en negativ klang i forhold til eleverne. I stedet blev det aftalt, at de enkelte teams omkring grundforløbspakkerne havde mulighed med udgangspunkt i elevernes konkrete behov at disponere et antal timer til supplerende undervisningstiltag. De aktiviteter, som er gennemført dækker et bredt spekter af supplerende undervisning: Individualiserede læringsforløb (manuduktion) for relativt få elever omkring basale færdigheder Supplerende undervisning i engelsk, tysk og erhvervsøkonomi Gennemførelse af faglige dage, hvor den ordinære undervisning er erstattet med en faglig dag i engelsk eller tilsvarende Dobbeltlærerdækning Gennemførelse af et tema om dekoration samt træning af personlige salgsteknikker i skolens øvebutik Indsatsen skal endelig evalueres ved sommeren 2010 men de foreløbige evalueringer fra undervisere indikerer, at eleverne fagligt set når langt med de gennemførte aktiviteter. Det er imidlertid givet, at denne indsats har reduceret frafaldet ved at give svagt fagligt funderede elever muligheder for at gennemføre uddannelsen. 5

6 Indsatsområde 3: Idræt og skolemiljø, med tilbud om fysiske aktiviteter. Samlet set har denne indsats haft den største effekt på det fysiske skolemiljø i Næstved. De oplevelser, som skolen har haft med etablering af multibanen sommeren 2009 har været følgende: Omfanget af anvendelsen af multibanen har generelt set overrasket uafhængig af vejr og vind har der konstant været elever, som anvender banen Der er klart etableret et positivt fællesskab omkring banen, som sandsynligvis ellers ikke ville have været etableret Elever har arrangeret turneringer på banen Banen har været integreret i undervisningen omkring sport og sundhed Derudover er der under denne indsats gennemført aktiviteter som: Sportsdage i forbindelse med introduktion af nye elever Indendørs fodboldstævner i Næstved hallerne Deltagelse i Skolefodbold og Skolehåndbold med hold fra både Næstved og Vordingborg Tematiserede undervisningsforløb som Kom i form på en uge og Sund livsstil Valgfaget Multibane Resultatet af denne indsats har i høj grad understøttet den fortsatte udvikling af en fælles og positiv referenceramme om aktiviteter, andre elever og lærere på skolen. Dette virker erfaringsmæssigt som et godt alternativ til en evt. udmeldelse. Indsatsområde 4: Analyse af frafaldsmønstre på hovedforløb, for at afdække potentielle og konkrete frafaldsårsager. Analysen er, som beskrevet i indsatsen, gennemført december 2009 og januar 2010, og de første resultater er afrapporteret ultimo januar De første resultater viser to elementer, som påvirker fastholdelse af eleverne i uddannelsesforløbet: Størrelsen af den enkelte elevs rådighedsbeløb har en betydning. Hvis eleven oplever en stram økonomi er tilbøjeligheden til at falde fra større end hvis eleven har mere luft i økonomien Eleverne oplever ikke altid at være tilstrækkeligt udfordret på arbejdspladsen, hvilket bunder i manglende forventningsafstemning omkring virkeligheden i et hovedforløb En styrket informationsindsats fra skolens side kunne afhjælpe dette Resultatet af denne undersøgelse vil givet vis ikke have nogen indflydelse på frafaldet på hovedforløbet på kort sigt. Der skal imidlertid fortsat analyseres videre på de indsamlede data mhp. kvalificering af resultaterne over for de virksomheder, som uddanner elever. Indsatsområde 5: Udvikling af emnebaseret undervisningsforløb, hvor undervisningen i grundfag centreres om fælles emner. Målgruppen for denne indsats har været elever på flexlinien (grundforløbspakke). Indsatsen har imidlertid kun været afprøvet i begrænset omfang i forhold til den beskrevne indsats. Den væsentligste årsag har været at analyse- og beskrivelsesarbejdet, som skulle have været gennemført i foråret 2009, har taget væsentligt længere tid end forventet. De aktiviteter, som dog er gennemført under denne indsats er: Et forløb omkring Globalisering & Miljø, hvor samfundsfag og sprog har været underliggende grundfag 6

7 Gennemførelse af eksperimenter af mere metodisk karakter omkring coorperative learning og læringsstile i højere grad end mere indholdsstyrede elementer Indsatsen har således ikke haft nogen indflydelse på frafaldet. Indsatsområde 6: Den gode elev og den gode lærer, med generel fokus på fastholdelsesaktiviteter for samtlige elever. Aktiviteterne i denne indsats har fokuseret på følgende: gode elev-lærer relationer, hvor der er gennemført et 3 dages kontaktlærer uddannelse omkring coaching til styrkelse af dialogen mellem elever og lærere gode elev-elev relationer, hvor det etablerede elevråd er blevet forankret blandt eleverne, med en styrkelse af elevinvolveringen som resultat. Desuden sikrer ungementorkorpset aktiviteter blandt eleverne og disse involveres ligeledes planlægning og gennemførelse af skolens karrieredag den stabile klassetilknytning, hvor eleverne i samarbejde med lærerne indretter klasselokaler med lidt møbler og udsmykning i øvrigt efter holdets behov; for således at styrke det fysiske skolemiljø Fsva. de resterende to temaer for indsatsen, dvs. pædagogiske metoder og læring gennem praksis, har en nedsat udviklingsgruppe beskrevet og prioriteret 3 temaer. Disse tre temaer, som vil indgå i videreførelsen af denne handlingsplan, er: Udvikling af en materialebank til brug i skolens øvebutik Udvikling af Pres citronen, som er en videreudvikling af de hidtidige erfaringer med supplerende undervisningsaktiviteter Spiludvikling, hvor spilelementet anvendes aktivt i undervisningen Denne indsats har medvirket til samlet set at styrke fastholdelsen på uddannelsen. Konklusion Samlet konklusion på de gennemførte indsatser: Der har i høj grad været fokus på etablering og styrkelse af relationer på skolen både mellem elever og mellem elever og lærere. Konklusioner fra andre projekter har vist, at aktiviteter tiltrækker elever til den enkelte uddannelsesinstitution, mens etablering og udvikling af relationer fastholder eleverne på uddannelsen. Kan denne konklusion overføres til HSSYD er en væsentlig del af forklaringen på det reducerede frafald netop fokus på relationer. Erfaringerne med styrkelse af elevernes kompetencer både for voksne via FVU og blandt unge via de beskrevne supplerende undervisningsaktiviteter - har også haft en effekt på fastholdelsen. Endelig har mangfoldigheden af aktiviteter på uddannelsen samlet set påvirket fastholdelsen i en positiv retning, idet eleverne oplever en varierende hverdag, som man har lyst til at stå op til! Som i tidligere år har det været svært at dokumentere en direkte sammenhæng mellem den enkelte indsats og et specifikt antal yderligere fastholdte elever 7

8 Afrapportering af indsatsaftale Indsatsaftaler indgået i 2008 skal afrapporteres i denne handlingsplan. Skolen skal redegøre for målopfyldelsen for det/de ekstra indsatsområde(r), herunder eventuelle afvigelser i forhold til de opstillede mål. Redegørelsen (max. 2 sider) skal også indeholde resultaterne fra skolens evaluering af indsatsen, herunder en vurdering af hvorfor/hvorfor ikke indsatsen har virket. Endvidere skal der redegøres for, hvordan erfaringerne med indsatsen bruges i det videre arbejde med øget gennemførelse. 2. Der indsendes et særskilt regnskab over det forbrugte tilskud til det ekstra indsatsområde. Regnskabet skal vise skolens udgifter svarende til posterne i det budget, der indgår i det ekstra indsatsområde. Regnskabet skal redegøre for afvigelser i forhold til budgettet og underskrives af bestyrelsesformanden. Skolen har ikke i 2008 modtaget finansiering i forbindelse med indsatsaftaler. 8

9 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen skal redegøre for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de falder fra, og hvorfor de falder fra. Skolen kan her knytte an til sin handlingsplan for 2009 og således bygge videre på analysen og indsatsen her. Analysen skal tage afsæt i en karakteristik af: skolens tilgang overgang mellem grund- og hovedforløb elevsammensætning (fx alder, køn, skolebaggrund, etnicitet) uddannelsesudbud, fx forskelle mellem merkantile og tekniske erhvervsuddannelser mv. Analysen foretages på baggrund af egne undersøgelser og data inkl. frafaldskoderne, udtræk fra UNI- C s database og anden information, eksempelvis fra UU-centrene. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2007/ / / /11 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Handelsskolen Sjælland Syd har to geografisk adskilte HG-afdelinger i henholdsvis Vordingborg og Næstved og skolen udbyder fortsat kun den merkantile indgang. Traditionelt har skolen udbudt HG for unge, HG for voksne og HG for studenter i Næstved og kun HG for unge i Vordingborg. Forsøgsvis har skolen fra august 2009 udbudt alle tre muligheder også i Vordingborg med god succes målt på elevtilgang og således udbydes alle tre HG-tilbud nu permanent begge steder. Den samlede elevpopulation er fra 1. marts 2008 steget fra 487 elever til 641 elever pr. 1. marts i 2009 og den relative fordeling er forskudt således at der i 2009 var relativt flere elever i Næstved i forhold til Vordingborg. Fordelingen af tilgangselever mellem de tre HG-tilbud fremgår af nedenstående tabel: 2006/ / /09 HG for studenter 10 % 6 % 8 % HG for voksne 24 % 24 % 16 % HG ungdom 66 % 70 % 76 % Og som det fremgår af tabellen er de kommet relativt flere elever på HG ungdom end tidligere mod relativt færre elever på HG for voksne. 9

10 Udviklingen i elevsammensætningen på grundforløbet blandt tilgangselever fremgår af nedenstående tabeller: Tilgang fordelt på køn: Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Skoleåret 2008/09 Køn Total Køn Total Køn Total Kvinde Andel 65,2 % Kvinde Andel 64,7 % Kvinde Andel 65,1 % Antal 260 Antal 280 Antal 278 Mand Andel 34,8 % Mand Andel 35,3 % Mand Andel 34,9 % Antal 139 Antal 153 Antal ,0 % 100,0 % 100,0 % Tilgang fordelt på alder: Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2008/09 Alder Total Alder Total Alder Total -17 år 45,4 % -17 år 42,5 % -17 år 44,7 % år 18,3 % år 21,3 % år 21,8 % år 18,0 % år 15,7 % år 19,9 % 25- år 18,3 % 25+ år 20,5 % 25+ år 13,6 % 100 % 100,0 % 100,0 % Tilgang fordelt på herkomst: Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2006/07 Skoleåret 2007/08 Herkomst Herkomst Herkomst Dansk herkomst 90,98 % Dansk herkomst 89,15 % Dansk herkomst 93,21 % Efterkommere 2,51 % Efterkommere 3,00 % Efterkommere 1,17 % Indvandrere 5,51 % Indvandrere 7,85 % Indvandrere 5,62 % Uoplyst/ukendt 1,00 % Uoplyst/ukendt 0,00 % Uoplyst/ukendt 0,00 % 100,0 % 100,00 % 100,00 % Hvor den kønsmæssige fordeling er uændret for tilgangselever slår den relative stigning i antallet af elever på HG ungdom selvfølgelig igennem i aldersfordelingen, hvor den relative andel af tilgangselever over 25 år er faldet. Og endelig er der i forhold til etnicitet et relativt fald i antallet af tilgangselever med anden etnisk baggrund en dansk. Oversigt over frafaldsårsager På baggrund af egne registreringer samt vurderinger fra studievejledere etc. er det konstateret følgende årsager til frafald, hvor opgørelsen er sammenlignet med skoleåret 2007/08: ÅRSAG ANDEL 2007/08 ANDEL 2008/09 Flyttet til anden skole/uddannelse (HHX, HF, VUC etc.) 40 % 51 % Personlige forhold 24 % 16 % Sygdom 10 % 7 % 10

11 Ikke uddannelsesparat 9 % 4 % Beskæftigelse 9 % 3 % Flyttet % Andet 8 % 10 % Som det fremgår af tabellen er årsagen til hovedparten af frafaldet på HSSYD alene, at eleven skifter uddannelse eller skole i løbet af grundforløbet. Samtidigt er der positivt at kunne konstatere, at frafald pga. personlige forhold er reduceret med en tredjedel. En væsentlig årsag er den psykologordning, som skolen er en del af sammen med andre ungdomsuddannelsesinstitutioner i Næstved Kommune dette tilbud har desværre ikke været muligt at tilbyde elever i Vordingborg. Derudover er der i løbet af perioden konstateret følgende: Der kan fortsat ikke konstateres en sammenhæng mellem valg af grundforløbspakke og frafald generel Ved sidste opgørelse var der flere kvinder end mænd, som faldt fra grundforløbet. Dette har i år vist sig at være omvendt. Blandt de unge er frafaldet dobbelt så højt blandt mænd i forhold til kvinder Fagligheden spiller ligeledes en rolle ift. fastholdelse: På Studielinien er der en tendens til frafald på grund af manglende faglighed nogle elever ønsker at lære mere på uddannelsen, end hvad der som udgangspunkt er lagt op til. På Praksislinien er der omvendt elever, som pga. af manglende faglighed, dropper ud af uddannelsen, fordi de simpelthen ikke kan følge med. Fraværet er generelt for højt på uddannelsen. Erfaringerne viser, at højt fravær fører til højere risiko for frafald Samtidigt er der gennemført den årlige elevtrivselsmåling. Resultatet af målingen i november 2009 var en positiv udvikling i forhold til 2008-målingen: Elevernes vurdering af den undervisning, eleverne modtager, udvikler sig positivt Elevernes samlede vurdering af skolen har ligeledes udviklet sig positivt Omvendt er der stadig en for stor andel af elever, som vurderer: at de ikke får opfyldt deres forventninger til hg at de ikke lærer nok på uddannelsen Overgang for grund- til hovedforløb Overgangen mellem HG2 og hovedforløb har også for HSSYD været præget af at finanskrisen har reduceret antallet af praktikpladser, som har gjort det vanskeligere for elever at finde praktikpladser. Antallet af praktikpladser er i skolens område faldet med 12 % i forhold en samlet tilbagegang på ca. 25 % for det merkantile område på landsplan. Således har kun 32 % af HG2-eleverne fået praktikplads mod 38 % året før. 34 % af eleverne er gået i gang med anden uddannelse, fortrinsvis HF. Den sidste tredjedel er karakteriseret ved: At mangle mobilitet i forhold til at finde en praktikplads At tage ufaglært beskæftigelse At de oplever elev-lønniveauet som en barriere for at tage en praktikplads Det har været skolens politik, at have en massiv opfølgning på disse elever. Eleverne er henover sommerferie og efteråret kontaktet ugentligt, tilbudt skolepraktik, tilbudt samtaler, tilbudt hjælp til ansøgning og cv skrivning etc. 11

12 Evaluering af grundforløbspakker Skolen har siden grundforløbspakkernes introduktion udbudt tre forskellige grundforløbspakker og derfor har skolen i 2009 evalueret disse pakker på HG ungdom. Denne evaluering har taget sigte på en vurdering af grundforløbspakkernes evne til at fastholde elever på HSSYD. I de sidste par år har visiteringen til vores grundforløbspakker primært taget udgangspunkt i den enkelte elevs læringsstil. Efter at eleverne har meldt sig til og inden undervisningsstart modtager alle en indkaldelse til et fælles orienteringsmøde og en individuel samtale med studievejledningen. Efter orienteringen gennemføres der individuelle samtaler med studievejlederen. Denne samtale baserer sig på spørgsmål om faglig skolebaggrund, anden relevant faglig baggrund samt spørgsmål om elevens oplevelse af sig selv de stærke sider. Til sidst vurderer studievejlederen hvilken af pakkerne, der harmonerer bedst med elevens signalement af sig selv. Og det er sjældent, at der er uoverensstemmelse. I sådanne tilfælde er der oftest tale om, at eleven ikke har tilstrækkelig tiltro til egne evner her er forældrene oftest på linje med studievejlederen. Der følges op med en realkompetencevurdering i dansk, engelsk og regning, som gennemføres i introduktionsugerne. Fra 2010 vil skolen supplere de individuelle indledende samtaler med digitale test i dansk, engelsk og matematik, så vi mere præcist kan tilbyde eleverne undervisning i disse fag på baggrund af deres faglige forudsætninger. De enkelte grundforløbspakker er: Studielinjen, som retter sig mod elever, der har gode oplevelser og god faglig baggrund fra tidligere skolegang. Disse elever vil på studielinjen opleve en undervisning, som hovedsageligt tager udgangspunkt i auditivt og visuelt stærke elever. I traditionel forstand har lærerne fokus på udvikling af elevernes studiekompetence, idet eleverne ikke blot skal afslutte fagene dansk, engelsk, afsætning og virksomhedsøkonomi på niv. B, men også evne at løse projektopgaver via research og individuelle løsningsforslag. Lærerne har derfor fokus på innovationsaspektet i undervisningens indhold. Flexlinjen, som retter sig mod en meget mere heterogen elevgruppe. I denne pakke er der plads til, at elever individuelt i fagene dansk og engelsk kan tilbydes at slutte i et interval mellem niv. D og niv. B. Alle andre obligatoriske fag bortset fra 2. fremmedsprog afsluttes på niv. C. Eleverne har ikke entydigt gode oplevelser fra tidligere skolegang, og derfor tilbydes de undervisning, som også retter sig mod taktile (berøringsmæssige). og kinæstetiske (bevægelsesmæssige - kropslige) læringsstile. Undervisningsforløb med SIMU, øvebutik og mulighed for virksomhedsforlagt undervisning indgår som aktiviteter i denne linje. Praksislinjen, som retter sig mod en elevgruppe, som af kognitive, personlige eller sociale årsager har negative oplevelser med sig fra tidligere skolegang. Disse elever afsluttes på niv. C bortset fra 1. fremmedsprog, hvor en stor del afslutter på niv. D. Igen vil 2. fremmedsprog oftest afsluttes på niv. E. I denne pakke skal eleverne deltage i praksisrelaterede undervisningsaktiviteter, som henvender sig mod taktilt/kinæstetisk begavede elever. Ligeledes vil de modtage undervisning, som knytter sig til at etablere tætte relationer mellem elever, deres forældre og skolen. Lærerne har megen fokus på iværksætteri i planlægningen af undervisningens indhold. Fælles for alle 3 obligatoriske pakker er, at eleverne garderes mod tidligt at træffe uddannelsesvalg, som senere på grundforløbet kan give dem problemer og øget risiko for frafald, fordi alle pakker er skruet sammen efter devisen om mest muligt af det gode. Derfor afsluttes alle obligatoriske fag med min. niv. C, hvor der dog tages individuelle hensyn i fagene engelsk og 2. fremmedsprog. Undervejs og med stigende præcision kan eleverne tilvælge valgfagsmodu- 12

13 ler, som indeholder faglige kompetencer, der matcher deres uddannelsesønske såkaldte profilvalgfag. Skolens erfaring er, at elever fra praksislinjen næsten udelukkende søger praktikpladser inden for detailbranchen. Denne branche er generelt den, som flest af vores elever søger praktikplads i. Når det drejer sig om eleverne fra flexlinjen og studielinjen ser vi en stigende orientering mod handel og kontorbranchen. Det er også vores oplevelse, at eleverne fra praksislinjen i stor udstrækning har en drøm om at starte egen virksomhed, hvilket er mindre udpræget i de 2 andre linjer. Her ser vi en stærkere tendens til, at eleverne søger over i gymnasiale uddannelser eller et karriereforløb uden for det merkantile område. Det er givet at implementeringen af grundforløbspakkerne har haft en positiv indflydelse på fastholdelsen. Pakkernes indbyggede valg giver en mere struktureret hverdag for eleverne, hvor en del af de mange valg, eleverne tidligere har været konfronteret med, er blevet væsentligt reduceret uden det har haft en negativ indflydelse på elevernes valgmuligheder efter endt grundforløb. Langt den størst del af eleverne på HSSYD gennemfører grundforløbet, så der fortsat er frit valg på alle hovedforløbshylder. På hovedforløbsområdet var der for skoleåret 2008/09 tilknyttet (dvs. skoleforløbsplaceret hos HSSYD) i alt 186 elever. Disse elever fordelte sig på følgende hovedforløbsuddannelser: Kontoruddannelserne 65 elever mod 62 elever i 2007/08 Sundhedsservicesekretæruddannelsen 46 elever mod 30 elever i 2007/08 Detailhandelsuddannelserne 75 elever mod 56 elever i 2007/08 tallet dækker over et fald i åbne detailhandelsudbud og vækst via etablering af virksomhedshold 13

14 3. Særlige indsatsområder i 2010 Indsatsområder Et indsatsområde er et område indenfor skolens aktivitet, hvor skolen vurderer, at der er behov for en særlig indsats og forbedringer. Indsatsområder kan videreføres og udbygges fra 2009 dog med nye effektmål. Skolen skal udvælge 2-7 indsatsområder afhængigt af udfordringer, størrelse og kompleksitet prioritere sine indsatsområder ud fra, hvilke der vurderes at have den største effekt på gennemførelsen beskrive, hvordan virkningen af et indsatsområde evalueres og måles beskrive hvert indsatsområde på max. én side inddrage erfaringerne fra de foregående år Indsatsområderne skal have en klar sammenhæng til skolens konstaterede udfordringer, jf. afsnit 2. Skolen skal i sin beskrivelse af indsatsområderne inddrage informationer fra afsnit 2 og kort begrunde, hvorfor netop det valgte indsatsområde er prioriteret. Det skal således fremgå klart, hvorfor netop denne indsats vælges. Der skal ligeledes være en klar sammenhæng mellem den valgte indsats og de mål, der opstilles for indsatsen i forhold til at øge gennemførelsen og skolens overordnede måltal for øget gennemførelse i hhv og Et indsatsområde kan strække sig fra et til tre år. Hvis indsatsområdet strækker sig over mere end et år, skal der angives en forventet effekt for hvert enkelt år. Herudover kan skolen vælge at søge om medfinansiering til et ekstra indsatsområde. De indholdsmæssige krav til et sådan ekstra indsatsområde er de samme for de øvrige indsatsområder. Dog skal skolen vedlægge et budget, der angiver udgiften for hovedaktiviteterne i dette indsatsområde. Det skal ikke indeholde oplysninger om timeforbrug og timepriser. 14

15 Hvert indsatsområde skal indeholde: Et indsatsområde skal kunne afgrænses med hensyn til problemstilling, målgruppe og indsats for dermed at kunne vurdere effekten. Et indsatsområde kan gå på tværs af skolen, hvor der udvælges bestemte målgrupper, f.eks. særlig pædagogik for elever med svage eller stærke forudsætninger. Det kan angives evt. sammenhæng til andre af de valgte indsatsområder og om indsatsområdet bygger videre på skolens indsats i Beskrivelse af problemstillingen: Baggrunden for indsatsområdet beskrives. Hvilken problemstilling er identificeret? Eksempelvis kan skolen have konstateret, at der på en bestemt indgang er et højt frafald blandt unge med personlige problemer. Målgrupper: Målgruppen identificeres og beskrives. Eksempler på målgrupper kan være elever på udvalgte indgange, uddannelser, afdelinger på skolen eller en udvalgt gruppe elever (eksempelvis tosprogede, elever med stærke/svage boglige forudsætninger mv.), som skolen ønsker at reducere frafaldet iblandt. Initiativer/redskaber: Hvilke midler, skolen anvender i indsatsområdet for at løse problemstillingen. Det kan eksempelvis være individuel støtte (f.eks. mentorer), særligt tilrettelagte forløb/pædagogik (f.eks. grundforløbspakker), omgangsformer, samarbejde mv. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning: Her skal kort beskrives, hvad målet med indsatsen er. Hvad vil skolen opnå ved at gennemføre indsatsen? Den forventede virkning af indsatsområdet kan udtrykkes som den forventede nedbringelse af frafaldet i forhold til målgruppen for indsatsen. Her kan tages udgangspunkt i UNI-Cs forløbsstatistik eller skolens egne data. Virkningen kan også angives ud fra andre parametre end nedbringelse af frafald, hvis der redegøres for, hvorledes disse medvirker til at øge målgruppens gennemførelse. Skolen skal kort max ½ side beskrive hvorledes der ved afslutningen af et indsatsområde evalueres på virkningen og følges op. Varighed: Skolen skal angive start- og sluttidspunkt for indsatsområdet. 15

16 Indsatsområde 1: Voksen-elevmentor 2.0 Beskrivelse af problemstillingen Som nævnt i evalueringen af indsatsområde 1 har voksen-elev mentoren styrket trivsel og fastholdelse på HG ungdom i Næstved. Denne succes betyder, at skolen ønsker at fastholde og udvikle funktionen yderligere. Der er fortsat elever, som grundlæggende er uafklaret om uddannelsesvalg, men som alligevel er tilmeldt hg-uddannelsen og der er elever, som starter på uddannelsen senere end hovedparten af eleverne og ikke er blevet integreret optimalt i klassen og på skolen. Mange af disse elever savner voksenkontakt, og hvis man evner og gider give dem tid og øre, bliver de gladere og har tit svært ved at slippe den voksne igen, ligesom de opsøger den voksne i stedet for deres kontaktlærer. Målgrupper Den primære målgruppe er stort set den samme som tidligere, dvs. særligt frafaldstruede elever, som beskrevet ovenfor. Initiativer/redskaber Funktionen skal styrkes på mindst to områder: Målbarhed og øget synlighed. Synlighed er kerneelementet i funktionen. Jo mere tilstede mentoren er blandt eleverne, jo mere tilskyndede er eleverne til at opsøge mentor. Derfor skal der i denne indsats indtænkes, hvordan synlighed og tilstedeværelse yderligere kan øges kvantitativt og kvalitativt. Elementerne i indsatsen vil desuden være: Mentoren skal gennem sin person og engagement skabe rammer der gør, at elever med problemer søger denne, når verden ramler, ligesom mentoren skal kunne agere, når en elevs underviser påpeger uhensigtsmæssigheder Mentoren skal skabe tryghed for den enkelte elev, hvilket blandt andet opnås ved massiv tilstedeværelse og synlighed i elevernes dagligdag på skolen Alt efter problemets karakter, skal mentoren etablere processer og handlingsplaner, der søger løsninger for eleven Mentoren skal også reagere på henvendelser fra skolens øvrige lærere, hvis de oplever, at elever mistrives eller har bekymrende adfærd, hvorefter tiltag iværksættes i samråd mellem den enkelte lærer og mentor. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet med indsatsen skal være at skolens skal være i stand til kunne analysere og forstå præcis hvad det er, der virker. Det er sandsynligvis meget svært at kunne få et eksakt (og validt) tal på, hvor mange der er fastholdt i uddannelsen med denne funktion. Vi kan imidlertid anvende værktøjer, der hjælper os til at målrette indsatsen således, at vi udnytter funktionen bedre. Det vil være oplagt at benytte indsatsteori til dette, da metoden kan atomisere og derved pinpointe styrker og svagheder i den måde, skolens har valgt at konceptualisere voksen-elev mentorordningen. Validiteten af øget synlighed som fastholdelsesdynamo, kan ligeledes efterprøves gennem indsatsteori. Skolen deltager således med det her beskrevne initiativ i det evalueringsarbejde, som UVM i samarbejde med EVA har igangsat. Varighed Indsatsen skal gennemføres gennem hele skoleåret og erfaringerne med arbejdet omkring indsatsteori, som opsamles i løbet af foråret 2010 vil ligge til grund for evalueringer årsskiftet 2010/11 og sommer

17 Indsatsområde 2: Læringsstile Beskrivelse af problemstillingen Som det fremgår af evalueringen af grundforløbspakkerne har skolen på flere fronter introduceret arbejdet med læringsstile både i form af pædagogisk metode og via enkle test af elevernes læringsstile. Desuden oplever skolen, at en større del af eleverne fra folkeskolen har en forhåndsviden om læringsstile generelt og til en vis grad er bevidst om egen læringsstil. Erfaringerne er på nuværende tidspunkt positive og på skolen er der overvejelser om mere målrettet at anvende læringsstile generelt som en del af den pædagogiske platform. Denne beslutning vil imidlertid medføre et behov for yderligere lærerkvalificering i forhold til læringsstilbegrebet, som pædagogisk metode; udvikling af pædagogisk materiale, som anvender læringsstile målrettet; og endelig kvalificere test af elevernes læringsstile. Målgrupper Der vil som udgangspunkt være to målgrupper for denne indsats: Elever i Studielinien ca. 35 elever Elever på HG for voksne ca. 70 elever Grupperne er valgt ud fra et ønske om at kunne vurdere resultat af indsatsen for forskellige elevgrupper. Initiativer/redskaber Der er flere initiativer forbundet med denne aktivitet: Studielinie-pakken samt HG for voksne skal organisatorisk og pædagogisk kvalificeres, således at undervisningselementerne understøttes af aktiviteter målrettet forskellige læringsstile Undervisere på de valgte områder skal kvalificeres både til at gennemføre ovenstående udvikling samt gennemføre konkrete undervisningsaktiviteter Der skal etableres metoder til afdækning af læringsstile blandt eleverne. Dette tænkes gennemført på to forskellige måder: o For Studielinje-pakken skal der ved skolestart gennemføres en uges Læringsstil- Camp, hvor elever og lærere gennemføre en række praktiske og teoretiske test i læringsstile sideløbende med de mere traditionelle introducerende aktiviteter o For HG vor voksne skal der gennemføres tilsvarende læringsstilstest, dog skal disse gennemføres i forbindelse med den ordinære undervisning Der ansøges om ekstra midler til dette indsatsområde på i alt kr. De enkelte elementer i indsatsen udgør følgende: AKTIVITET UDGIFTER Lærerkvalificering 2 x 3 kursusdage omkring introduktion til kr. læringsstile, samt workshops om udvikling af undervisningsmaterialer og udvikling af test af læringsstile á kr. LæringsstilCamp Leje af hytter samt forplejning for 35 elever kr. Coach-aktiviteter Løbende støtte til undervisere samt supervision kr. ved gennemførelse af konkrete un- dervisningsaktiviteter i alt 100 timer á kr. I alt kr. 17

18 Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er at sikre en mere målrettet undervisning mod den enkelte elev ved at reducere eller fjerne barriere for læring ved at være bevidst om den enkelte elevs specifikke læringsmetode. Resultatet af dette skulle kunne aflæses i dels en højere elevtilfredshed, bedre resultat målt på karakterer samt en styrkelse af fastholdelsen, idet den enkelte elev alt andet lige vil have bedre forudsætninger for at kunne deltage i undervisningen. Evalueringen vil således tage udgangspunkt i de nævnte områder: elevtilfredshed, resultat samt fastholdelse samt en individuel feed-back til lærere via eksterm supervision. Varighed Design af aktiviteten skal gennemføres forår 2010 mhp. at kunne starte afprøvningen for de to målgrupper ved skoleårets start i august Desuden skal uddannelse af undervisere opstartes august Herefter skal aktiviteten som minimum gennemføres et fuldt skoleår for at kunne evaluere optimalt. 18

19 Indsatsområde 3: Præ-kvalificeringsaktivitet Beskrivelse af problemstillingen En af erfaringerne med de supplerende undervisningsmæssige samt erfaringerne fra Voksenelev mentoren er, at en andel af skolens elever har højt fravær og er frafaldstruede fordi de enten ikke er på niveau fagligt og/eller ikke forstår begrebet skole, med den kultur og de adfærdsmæssige koder, der knytter sig til det, kunne det være hensigtsmæssigt at tilrettelægge et forløb for dem, der arbejder med at kvalificere dem i den retning. Denne gruppe elever skal tilbydes et ophold i en klasse, hvor det faglige fokus er på tilegnelse af de basale kundskaber, der muliggør at de kan følge med og få udbytte af undervisningen i normalklasserne. Målgrupper Anslået udgør denne gruppe omkring 10 % af den samlede tilgang af elever eller omtrent 40 elever. Der er tale om elever, der begynder deres uddannelse på HSSYD med 9. eller 10. klasses afgangsprøve, som imidlertid ikke besidder fundamentale faglige kompetencer i dansk, regning og fremmedsprog. Dette faglige efterslæb indhentes sjældent og motivationen reduceres i takt med grundfagenes øgede taksonomi, hen over året. Disse elever vil kronisk være frafaldstruede, da det i undersøgelser er dokumenteret, at får man ikke oplevelsen af at ens niveau løftes, giver en daglig skolemæssig indsats ingen mening længere, og den naturlige følge er at forlade uddannelsen. Initiativer/redskaber I løbet af august/september har lærerne i første års klasserne et billede af hvem der falder ind under én eller flere af kategorierne for at deltage i aktiviteten. Der formuleres en begrundet indstilling, hvorefter ledelse og studievejleder i samråd med forældrene danner klassen. Aktiviteten skal sikre at eleverne deltager i undervisningen, medtager bøger og materiale, laver lektier samt deltager i projektarbejde og eksamen Introducere eleverne til begrebet Den gode elev, hvilket gennem synlig, kontant og konsekvent klasserumsledelse støtter eleverne i at etablere og bevare fokus på skolen som et sted for læring Undervisning i fundamentale færdigheder, som skitseret ovenover. Opholdet skal have en varighed af et halvt til et helt år, således at eleverne kan visiteres over i en første års klasse i henholdsvis januar eller august. Undervisningen vil være mere behavioristisk i sin metode, da sigtet er at forstærke den gode adfærd og eliminere den dårlige Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er indsatsen er dobbeltrettet. Dels at der fokuseres på gruppen af frafaldstruede elever med ringe basale kundskaber, med det sigte, at disse elever reelt har en mulighed for at gennemføre uddannelsen. Det andet mål er, at sikre mere ro i undervisningen i klasser, som disse elever ellers ville være placeret i og hvor de ved deres adfærd kunne ødelægge undervisningen for deres klassekammerater. Indsatsen skal evalueres både i forhold til aktiviteter i og udbytte af selve aktiviteten men også en evaluering af de afledede effekter for den øvrige del af eleverne i form af mere ro i undervisningen. Varighed Indsatsen skal beskrives i løbet af foråret 2010 således at den kan implementeres fra sommeren Første evaluering vil gennemføres januar

20 Indsatsområde 4: Skolemiljø Beskrivelse af problemstillingen De rigtig gode erfaringer omkring multibanen og det etablerede fællesskab omkring multibanen ønskes fastholdt og udviklet via en styrkelse af det fysiske skolemiljø. En af udfordringerne er imidlertid, at samtlige elever på uddannelsen både i Vordingborg og Næstved - skal deles om de samme fysiske rammer. Og da elevgruppen aldersmæssigt er meget bred, er der vidt forskellige behov og forventninger, som det fysiske skolemiljø skal tilgodese: den yngre målgruppe ønsker fællesskab om musik og mere fysisk prægede aktiviteter, hvor den lidt ældre del mere efterspørger roligere omgivelser, hvor der kan samtales og slappes af uden forstyrrelser. På nuværende tidspunkt udtrykker begge grupper manglende tilfredshed med det fysiske skolemiljø i Elevtrivselsmålingen. Målgrupper Aktiviteten er målrettet samtlige elever på uddannelsen. Initiativer/redskaber Der skal etableres en række mindre områder i skolens aula i Næstved og fællesarealet for HGuddannelserne i Vordingborg, som begge steder fungerer som torv og opholdssted for alle elever. Det skal være målet, at begge grupper skal opleve et miljø, målrettet deres specifikke behov, som beskrevet ovenfor. For at opnå den størst mulige effekt med tiltaget skal elever involveres i den konkrete udmøntning af indsatsen. Der ansøges om ekstra midler til dette indsatsområde på i alt kr. De enkelte elementer i indsatsen udgør følgende: AKTIVITET UDGIFTER Etablering af elevområder Indkøb af lyddæmpende rumdelere, som kr. begge steder både kan anvendes til dekoration, tidsskriftholder etc. 2 x 10 rumdelere á 8.900,- Aktiviteter Indkøb af to bordfodbold-borde samt 2 airhockey kr. Dekoration Diverse materialer, billeder etc kr. I alt kr. Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning En styrkelse af det fysiske skolemiljø, hvor mulighed for at etablere og styrke relationer tilvejebringes via fysiske rammer, som møder elevernes behov i større udstrækning. Disse relationer vil styrke tilknytning til primært andre elever, men også til skolen og skolens lærere. Resultatet af denne indsats vil derfor styrke fastholdelse af elever på uddannelsen generelt. Evaluering skal ske via den årlige elevtrivselsmåling og ved de årlige skolemiljø-dage. Varighed Aktiviteten vil være permanent. 20

21 Indsatsområde 5: Den gode elev og den gode lærer Beskrivelse af problemstillingen Erfaringerne med fastholdelsesarbejdet igennem de sidste år har vist, at en væsentlig faktor har været, at fokus på fastholdelsesinitiativer i sig selv har en positiv effekt. Erfaringer fra andre skoler har vist, at så snart dette fokus fjernes, risikerer man at falde tilbage til gamle frafaldsmønstre. Fra en række andre projekter om fastholdelse og frafald er der en række forhold, som tilsammen udgør fastholdelsens 5 rigtige, dvs. at sikre: gode elev-lærer relationer gode elev- elev relationer stabil klassetilknytning veldefinerede undervisningsrum læring gennem praksis. Målgrupper Principielt samtlige elever på grundforløbet. Initiativer/redskaber Denne handlingsplan skal bygge videre på de erfaringer, som der allerede en indhøstet fra handlingsplanen Der skal derfor arbejdes videre med følgende elementer: Fortsat udvikling af en række handlingsplaner og initiativer, hvilket overordnet set understøtter samarbejdet mellem den gode elev og den gode lærer og hvor de vigtigste erfaringer fra andre områder om styrkelse af fastholdelse indarbejdes Handlingsplanerne skal fokusere på de 5 nævnte områder: o gode elev-lærer relationer herunder rammer for dialog, udvikling af kontaktlærerordning, coaching, voksen-elev mentor etc. o gode elev- elev relationer herunder ungementorer, sociale aktiviteter (sport), styrkelse af elevinvolveringen o stabil klassetilknytning herunder det fysiske skolemiljø o o veldefinerede undervisningsrum herunder pædagogiske metoder, læringsstile læring gennem praksis herunder fortsat prioritering af SIMU, virksomhedspraktik etc. Da denne indsats er en fortsættelse af indsatsen fra sidste handlingsplan vil fokus imidlertid være på udvikling pædagogiske metoder og læring gennem praksis. Dette sker ved at udfolde tre temaer: Udvikling af en materialebank til brug i skolens øvebutik Udvikling af Pres citronen, som er en videreudvikling af de hidtidige erfaringer med supplerende undervisningsaktiviteter Spiludvikling, hvor spilelementet anvendes aktivt i undervisningen Målet med indsatsen og indsatsområdets virkning Målet er, at sikre at samtlige initiativer, som har vist at have en effekt på fastholdelsen, skal beskrives i forhold til et af de ovenstående 5 områder, således af de kan indgå i den samlede indsats for skolens fastholdelsesarbejde. Målet med handlingsplanerne er, at de vil indgå i områdets samlede pædagogiske strategi. Varighed Dette initiativ er en af hjørnestenene i fastholdelsesarbejdet på HSSYD, hvorfor det er permanent med en årlig evaluering. 21