Indhold. Ole Hansen: Forord Kim Foss Hansen: Hvad er det, vi ser i KVIS?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Ole Hansen: Forord Kim Foss Hansen: Hvad er det, vi ser i KVIS?"

Transkript

1 PPR qxd :56 Side 361 Indhold Ole Hansen: Forord Kim Foss Hansen: Hvad er det, vi ser i KVIS? Finn Christensen: Danmark, et godt sted for mennesker med særlige behov Bengt Persson: Dokumentation över särskilt stöd Niels Egelund: PPR og fremtidens socialpædagogiske indsats Pia Guttorm Andersen & Kjeld Fredens: Pædagogisk teknologi Thomas Nordahl: Elevens stemme Hannah Fjældstad: PPR som løftestang eller dødvægt? Bent B. Andresen: Efteruddannelse der gør en forskel Ole Hansen: Casestudy over den vidtgående specialundervisning i to regioner april Lars Qvortrup: Barnets hverdagskompetener: Den rummelige skole og det rollekompetente barn Abstracts Genopgryk fra nr. 3: Erik Johansen & Henning Qvist: Associationsanalyse med Rorschach et eksempel Kort fortalt Omtale af ny litteratur Karen Glistrup: Hvad børn ikke ved har de ondt af. Familiesamtaler i Voksenpsykiatrien (Flemming Bang Rasmussen) Harlene Anderson: Samtale, sprog og terapi (Ole Løw) Per Straarup Søndergaard: Seje tøser stakkels piger (Birgit Marott) Jean Lave og Wenger Etienne: Situeret læring (Palle Bendsen). 499 Per Hove Thomsen:Om børn og unge med tvangssymptomer (Birgit Marott)

2 PPR qxd :56 Side 362 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er kort uddrag til brug ved anmeldelser. Forsidefoto: Louise Glargaard Abonnement, løssalg og reklamationer: Psykologisk Forlag A/S Kongevejen 155, 2830 Virum Tlf Fax hjemmeside: skolepsykologi.dk Pris: kr. 330,00, stud. kr. 230,00 incl. moms

3 PPR qxd :56 Side 363 Forord Af Ole Hansen Tidligere ledende skolepsykolog Leder af KVIS programmet Arbejdet i KVIS programmet KVIS er Undervisningsministeriets program for kvalitet i specialundervisningen. Programmet følger og understøtter udviklingen i amter og kommuner indenfor 8 temaer, der blev besluttet af Folketinget som fokusområder i programmet: Tema 1: Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Tema 2: Forældre-skolesamarbejde Tema 3: Skoleindretning og undervisningsmidler Tema 4: Leder- og lærerkvalifikationer Tema 5: Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse Tema 6: Samordnet indsats skolefritid Tema 7: Småbørn Tema 8: Ansvars- og opgavefordelingen, formidling af viden. Baggrunden for KVIS Folketinget vedtog lov nr. 485 af 31. maj 2000 at ændre opgavefordeling mellem kommuner og amtskommuner vedr. den vidtgående specialundervisning. Baggrunden for lovændringen var, at der i 1990 blev nedsat et landsudvalg vedrørende den vidtgående specialundervisning. Under henvisning til bl.a. en række forsøg vedr. hel eller delvis udlægning af denne undervisning fra amter til kommuner afgav udvalget i november 1996 en indstilling til undervisningsministeren. Indstillingen indeholdt følgende hovedpunkter: 1. Kommunen træffer beslutning om, hvorvidt et barn skal være omfattet af vidtgående specialundervisning. 2. Amtskommunerne træffer beslutning om den konkrete foranstaltning og undervisningstilbudet. 3. Det kommunale takstbeløb hæves. 4. Klageadgang gives alene til forældre og forældremyndighedsindehavere. Det Centrale Udvalg: For at sikre lovændringens gennemførelse blev der oprettet et centralt udvalg samt regionale udvalg. Det Centrale Udvalg (DCU) består af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Skole og Samfund, Nr

4 PPR qxd :56 Side 364 De Samvirkende Invalideorganisationer, Danmarks Lærerforening, Børne- og Unge-Pædagogernes Landsforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen, Danmarks Skolelederforening, Københavns Kommune, Amternes Børneog Kulturchefforening og Socialministeriet. Undervisningsministeriet har formandskabet. De regionale Udvalg: I 16 regioner (svarende til amtsgrænserne) blev der oprettet regionale udvalg, som hver består af 2 politikere fra kommuneforeningen i amtet, 2 amtsrådsmedlemmer, 2 repræsentanter fra De samvirkende Invalideorganisationer og 2 repræsentanter fra Skole og Samfund. De regionale udvalg følger, understøtter og bidrager til: udviklingen i tilbud regionens uddannelses- og rådgivningstruktur indenfor området udvikling af samarbejdet mellem regionens social- sundheds- og skolesektor. anbefalinger og forslag til fremtidig organisering og opgavefordeling Udvalgenes formandspost og sekretariatsfunktion forvaltes forskelligt fra region til region. Formandsposten er enten kommunaleller amtsrådspolitiker. KVIS programmet: Undervisningsministeriet fulgte Folketingsbeslutningen om ændret opgavefordeling op gennem iværksættelse af KVIS programmet. KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf. lov 485 af 31. maj Folketingets behandling af den ændrede opgavefordeling var også i 2000 ledsaget af stor bekymring for, om»alle kommuner ville kunne magte opgaven, og om alle kommuner ville arbejde seriøst og samvittighedsfuldt for, at alle børn og unge med særlige vanskeligheder vil få den støtte, som den enkelte har behov for«(citat fra Uddannelsesudvalgets betænkning). Nyordningen blev især begrundet med: at tilrettelæggelsen af specialundervisningen bør foretages så tæt på det enkelte barn som muligt med udgangspunkt i barnets og familiens nærmiljø, og at det samtidig hermed bør sikres, at kvaliteten i specialundervisningstilbudet fastholdes. at det er væsentligt, at elever med behov for vidtgående specialundervisning så vidt muligt kan forblive i det almindelige folkeskolesystem for herigennem at kunne fastholde kontakten til andre børn og unge i deres lokalområde. 364 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

5 PPR qxd :56 Side 365 at kommunerne under forskellige driftsformer i praksis varetager undervisningen af over halvdelen af de elever, der modtager vidtgående specialundervisning. Placeringen af ansvaret for alle former for vidtgående specialundervisning hos amtskommunerne nødvendiggør derfor en betydelig administrativ koordinering mellem kommunerne og amtskommunerne i de enkelte sager. Ligesom sikring af sammenhæng til den øvrige kommunale indsats først og fremmest på det sociale område vanskeliggøres. Endelig kan det nuværende takstniveau virke hæmmende på udviklingen af nye lokalt baserede tilbud til denne elevgruppe. at der er et behov for specialtilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner, som det ikke vil være økonomisk og fagligt forsvarligt at udlægge til kommunerne, idet de fleste kommuner ikke vil have den fornødne bæredygtighed til at løse disse opgaver selv. at der skal være et økonomisk sikkerhedsnet under den lille kommune, hvis der forekommer særligt mange svært handicappede børn. KVIS-programmet blev skitseret i bemærkningerne til lovforslaget. Programmet blev sat i gang efter indstilling fra det Centrale Udvalg. Undervisningsministeriet udviklede en programstruktur med en kontakt- og samarbejdsform, der på længere sigt skulle bidrage til udviklingen på området, og som i sin grundform var tegnet gennem Landsudvalgets arbejde. Programmets opgave blev fokuseret omkring de før omtalte 8 temaer. KVIS programmet skulle således både følge og understøtte den ønskede politiske udvikling i regionerne. Til gennemførelse blev afsat 30 millioner kroner. KVIS-aktiviteter folkeskolens rummelighed Gennem KVIS programmets netværksarbejde blev den politiske dagsorden om øget rummelighed i den danske folkeskole initieret, præciseret, udviklet og fremført. Næppe nogen kommune i Danmark har undladt at sætte dette tema på den lokale skolepolitiske dagsorden og dialogen mellem det centrale, regionale og lokale led har gennem programmet vist sig bæredygtig. Regionale og lokale netværk: KVIS programmet arbejder gennem net og netværk. I perioden er oprettet følgende netværk, der alle kan ses og følges på hjemmesiden: Skoleledernettet, heri deltager 20 skolers lederteam. Nettet udvikler værktøj for ledelse af og i en rummelig folkeskole. Solsikken, heri deltager tværfaglige grupper fra kommuner i 4 regioner. Nettet indsamler erfaringer Nr

6 PPR qxd :56 Side 366 med småbørns sprog og sprogudvikling. PPR-Fyn, heri deltager alle medarbejdere fra alle PPR kontorer i region Fyn. Nettets opgave er at stimulere til lokale udviklingsarbejde, som understøtter PPR s arbejde mod øget rummelighed. PPR-Nordjylland, heri deltager alle lederne fra PPR kontorerne i region Nordjylland. Nettets opgave er at udvikle et it-baseret lederværktøj. PPR-Sjælland, heri deltager alle medarbejderne fra alle PPR kontorer i 3 regioner (Vestsjælland, Roskilde og Storstrøm). Nettets opgave er at omstille PPR-medarbejderne til arbejdet i en rummelig og inkluderende skole. Nettet om undervisningsplanlægning, heri deltager specialskoler og interne skoler på behandlingstilbud og opholdssteder. Nettets opgave er gennem god praksis at påvise nytten af god undervisningsplanlægning. Åben dialog med (og for) forældre, heri rejser problemstillinger og svares på spørgsmål fra brugergrupper og enkeltpersoner. Nettets opgave er at rejse opmærksomhed omkring skole og hjem samarbejdet i en rummelig folkeskole. Flere tværregionale netværk er under etablering. Alle net udarbejder planer for deres virksomhed og arbejdet i nettene koordineres gennem såvel de regionale som centrale konsulenter. Omkring 500 personer er direkte involveret i disse netværk og KVIS portalen muliggør en hurtig erfaringsspredning og implementering af anvendelige metoder. Alle KVIS-nettene kan følges på Konferencer, Masterplan og statusindsamling: De regionale KVIS konferencer er velbesøgte. Typisk deltager mellem 150 og 450 i aktiviteterne, som alle samler sig om et eller flere af de 8 temaer, som Folketinget vedtog, at udviklingsprogrammet skulle arbejde med. Deltagerkredsen er blandet fra borgmestre og udvalgsformænd til chefer for forvaltninger, ledere, lærere og pædagoger til medlemmer af DSI og Skole og Samfund. Gennem disse aktiviteter opstår der faglige, tværfaglige og politiske net og netværk, som støtter den ønskede overordnede politiske målsætning. I perioden januar 2002 til december 2002 har således mere 7000 personer deltaget i 55 regionale KVIS- konferencer og seminarer. Hvert år udformes en Masterplan. Her udarbejder de regionale konsulenter plan for de aktiviteter, som besluttes i de regionale udvalg. Masterplanen for 2003 viser et forventet aktivitetsniveau på 113 forskellige begivenheder spredt ud over alle regioner.en begivenhed kan være en konference, et seminar, etablering af et net, udgivelse af en 366 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

7 PPR qxd :56 Side 367 pixibog, udarbejdelse af et netbaseret materiale eller gennemførelse af e-learning. KVIS programmet yder økonomisk støtte til begivenheder, der er optaget på Masterplanen. Alle aktiviteter er derudover medfinansieret ved brugerbetaling. To gange er der i KVIS programmets levetid foretaget er større indsamling og bearbejdning af data relateret til programmets 8 temaer. Disse statusindsamlinger har voldt de regionale udvalg noget besvær på grund af forholdsvis stor kritik fra kommuner og amtskommuner. Kritikken har været rettet mod en stor arbejdsbyrde for den enkelte forvaltning. Dataindsamling ophører i den kendte form. e-learning: E-Learning og e-konferencerne er effektive medier, som kom senere i gang end planlagt. Alligevel valgte 250 personer det første år at følge e-learning: Pædagogisk Omstilling, Lær børn at læse og Kvalitet i specialundervisningen. I læseåret 2003/04 oprettes 9 kurser og mellem 500 og 600 lærere, pædagoger eller ledere skal deltage. E-Learning vurderes høj af de lærerteam og lederteam som har deltaget. Det er én af de funktioner under KVIS programmet, der ønskes bevaret og udviklet. E-Learning evalueres af Danmarks Pædagogiske Universitet; mens KVIS programmet i sin helhed evalueres af EVA. 367

8 PPR qxd :56 Side 368 KVIS-portalen: For at støtte udviklingen har KVISprogrammet udarbejdet en it-portal. Her finder den ultimative anvendelse af it sted, og platformen anvendes som et konstruktivt værktøj i det daglige arbejde mellem det centrale og det regionale niveau. Portalen findes på Hjemmesiden indeholder informationer, diskussioner, viden, e- Learning, overblik over regionernes udviklingsarbejder, statistik og meget mere. Hjemmesiden bliver hyppigt anvendt. Hjemmesidens statistik viser, at i perioden 1. august juli 2003: 1,8 mio. opkald blev modtaget websider blev hentet ned besøgende blev på hjemmesiden i mere end i 30 minutter 4553 blev tilmeldt KVIS nyhedsservice. Ministertaler og forelæsningerne fra KVIS konferencer, som er optaget på video bliver brugt i skolernes pædagogiske forsamlinger. KVIS-programmets KVIS-portal har vist sig som et yderst kraftfuldt værktøj, der skaber mulighed for hurtig dialog mellem centrale og regionale interesser, øger kapaciteten af efteruddannelse hos lærerteam, så den ønskede omstilling kan forløbe efter hensigten, samt bringer ny viden og erfaringer ind i skolestuen. I KVIS-portalen er udarbejdet værktøjer, som kan danne overblik, bearbejde oplysninger og styre komplekse sammenhænge. På hjemmesiden findes mange værktøjer, som kan anvendes af ledelser, lærere, pædagoger med flere i arbejdet med at øge skolens rummelighed Tænketanken: KVIS-tænketank der virker som inspirationsgruppe for indsatsen i KVIS-programmet består af 8 personer med hvert sit speciale. Gruppen producere tekster, opgaver og e- Learning alt sammen med relation til øget rummelighed i folkeskolen. Tænketanken består af: Chefkonsulent Hannah Fjældstad, KL, vismand Kjeld Fredens, Kompetencerådet, professor Niels Egelund, DPU, forskningsleder Bent B. Andressen, DPU, økonom Lars Bo Jacobsen EU kommissionens generaldirektorat for uddannelse og kultur, arkitekt Inge Mette Kirkebye, Statens Byggeforskningsinstitut, skoleleder Pia Guttorm Andersen, Aarhus kommune, filosof Jørgen Husted, Aarhus Universitet Tænketanken har produceret følgende hæfter og bøger: På vej mod bedre specialundervisning Den gode Visitation Banebrydende teknologier It og specialundervisning Folkeskolens rummelighed fra tanke til handling Manual for tilsyn med undervisning 368 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

9 PPR qxd :56 Side 369 Disse små værktøjs-pixibøger vurderes højt og produceres i stort oplag. Flere er på vej til udgivelse og produktion i 2003 og 04. Henvendelser til Undervisningsministeren om at forlænge KVIS DSI, der gennem årene har haft en meget stor og massiv modstand mod ændret opgavefordeling, har nu fuldstændig ændret holdning. Såvel i Det Centrale Udvalg som i de regionale udvalg, ved konferencer, møder og seminarer er holdningen, at arbejdet skal lykkes. Udvalgenes arbejde vil udover at støtte intentionerne i lovændringerne fra 1. august 2000, også vil kunne medvirke til at implementere intentionerne bag de seneste ændringer i folkeskoleloven vedrørende udviklingen mod en mere rummelig folkeskole. Det er KL s opfattelse, at det netværk KVIS-programmet har skabt mellem politikere, interessegrupper og fagfolk på skoleområdet i høj grad er med til at sikre udviklingen hen imod en mere rummelig folkeskole, som jo netop var intentionerne med lovændringen. Lignende henvendelser er kommet fra Skole og Samfund, Danmarks Lærerforening samt flere kommuners borgmestre. Hvad skal der ske i forlængelsesåret 2004? I forlængelsesåret skal resultaterne af programmet implementeres i regionernes amt og kommuner. Forlængelsesåret skal opfattes som en forankring af de indhøstede erfaringer fra programmet med udgangspunkt i de regionale udvalgs arbejde. Forlængelsen skal også ses som en overgangsperiode, der forbereder KVIS-portalens netværk, e-learning og vidensbanke til videreførelse i eventuelt andet regi. Programmets aktiviteter bliver i 2004 målrettet arbejdet indenfor skolens rammer. Målgrupper bliver skolens lærerteam, pædagogiske psykologiske rådgivninger, skoleledelse og forældresamarbejdet. Arbejdet i det Det Centrale Udvalg fortsætter og dialogen mellem det centrale og de regionale udvalg skal styrkes. Fortsættelsen af KVIS portalen med dens muligheder for at sammensætte tværregionale, tværsektoriale og tværfaglige netværk vurderes meget højt. Det samme gør portalens funktion som database for specialundervisning. e-learning skal udvides og målrettes lærerteam, så den nødvendige viden hurtigt kan tilflyde det aktuelle undervisningsmiljø. De regionale konferencer og seminarerne skal fortsætte, men med forøget regional finansiering. Kommuner og amtskommuners fokus på øget rummelighed skal understøttes af de regionale udvalgs indsats. KVIS programmets store databank over skoler, praksis og udvik- Nr

10 PPR qxd :56 Side 370 lingsarbejde bliver struktureres således, at man kan danne sig overblik over gode metoder og modeller til fremme af rummelighed (gode eksempler). Forlængelsesåret skal opfattes som implementering af de indhøstede erfaringer fra programmet, herunder til at forankre disse med udgangspunkt i de regionale udvalgs arbejde. Forlængelsen skal også ses om en overgangsperiode, som forberedelse til KVIS-portalens videreførelse i eventuelt andet regi. Andre opgaver for KVIS organisationen? KVIS-portalen indeholder strukturer, som derudover kan udvikles og anvendes i tilgrænsende projekter og programmer. Brugerne af KVISportalen vil i høj grad være samme brugere, som bliver aktuelle i forbindelse med regeringens planer for at nedbryde den negative sociale arv. De redskaber og værktøjer, som er udviklet af KVIS vil derfor kunne anvendes som platform for arbejdet med handlingsplanen for at nedbringe den negative sociale arv samt øge den sociale mobilitet, det særlige fokus på kvaliteten af undervisning på opholdsstedernes interne skoler. Hertil kommer, at der gennem de net, som er opbygget gennem KVISprogrammet findes et meget stort potentiale til at implementere eventuelle beslutninger fra forslagene, der findes i rapporten fra Arbejdsgruppen om folkeskolens specialundervisning. Proces: Uddannelsesdirektør og formand for det Centrale Udvalg Kim M. Jacobsen har inviteret formændene for De Regionale Udvalg til møde i Odense torsdag den 19. juni 2003 med følgende dagsorden: Set med regionale øjne, hvordan bør KVIS programmet så se ud i forlængelsesåret? Hvad skal fortsætte hvad skal høre op? Hvordan sikres den regionale forankring og fortsættelse bedst? Resultaterne fra mødets drøftelser vil indgå i det forslag som fremlægges til forlængelse af KVIS programmet ved næste møde i Det centrale Udvalg, som finder sted 3. september Derved får programmet de bedste muligheder for at kunne arbejde på baggrund af regionale initiativer og ønsker og det var faktisk meningen med denne 2. del af udlægningen, hvor 1. delen som bekendt fandt sted i 1980, da særforsorgsgrenene blev nedlagt og alle børn fik ret til at modtage undervisning i folkeskolen. 370 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

11 PPR qxd :56 Side 371 Hvad er det, vi ser i KVIS? af Kim Foss Hansen Tidligere ledende skolepsykolog konsulent i KVIS-programmet Øjnene, der ser Det sete kommer an på øjnene, der ser lad det være sagt med det samme så ved alle, at denne artikel også handler om øjnene, der ser. Det betyder også, at læseren ud over at læse, ser med sine øjne ikke kun det på læste, men også på eget udgangspunkt og ståsted. Dette dobbeltsyn kan meget vel betyde, at der bliver set noget forskelligt og sådan er det og selvom begge par øjne ser rimeligt præcist og korrekt. De øjne, der har set i denne artikel, har set ting, som har givet og giver anledning til glæde, til overraskelse, til forundring har set ting, som viser, at udviklingen går i den rigtige retning, men øjnene har også set ting, som får én til at standse op og sige, at her er der vist noget, som nogen har misforstået eller ikke vil forstå eller ikke er kommet til endnu eller som klart viser, at her er der tale om interesseforskelle eller i det mindste i en anderledes vægtning af tingene. Interesseforskelle er med til, at øjne ser anderledes og de er med til, at fokus kan blive sat på noget andet end det, det egentligt handler om. Det er ærgerligt, hvis øjnene kun vil se vasen i Rubins tegning eller kun vil se ansigterne. Det er ærgerligt fordi det felt KVIS befinder sig i netop er figur/grund relationerne. Men det kan være svært at få øjnene til at se ud over egen næsetip specielt hvis den er særlig stor. Nu er det imidlertid ikke tanken at lade denne artikel handle om store næser. Artiklen handler om nogle af de ting, som flere op til ganske mange øjne har set og ser nemlig om det, der er blevet trenden. Men inden det bliver indholdet et par ord om sagen om det det handler om, når det hedder KVIS ikke fordi læseren af dette udmærkede tidsskrift ikke ved det, men fordi det er sagen, der er afsættet for, hvad det er, der ses efter. Sagen en ændring af folkeskoleloven for 3 år siden I slutningen af maj 2000 ændrede folketinget på opgavefordelingen mellem amter og kommuner vedr. den vidtgående specialundervisning altså Henvisningskompetencen blev tillagt kommu- Nr

12 PPR qxd :56 Side 372 nene, mens det fortsat er amtsrådet, der har ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivningen vedrørende børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Amtet har fortsat til opgave at bidrage til, at vidtgående specialundervisning kan finde sted i almindelige klasser eller specialklasser i folkeskolen. Bag denne lovændring lå, at børn og unge bør undervises der, hvor de bor de bør have deres fritid i lokalområdet de bør, så vidt det overhovedet er muligt, have samme udviklingsbetingelser og -muligheder, som børn og unge der ikke har særlige behov. Lovændringen er således helt på linje med Salamanca Erklæringen, som Danmark tiltrådte i 1994 den siger bl.a.: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. Med lovændringen blev hovedbudskabet, at undervisnings- og fritidstilbud skal være gearet efter dem, der skal bruge dem. Det er ikke børnene og de unge, der skal tilpasses undervisnings- og fritidstilbudet, men omvendt. Til lovændringen koblede folketinget et udviklingsprogram, idet man var klar over, at lovændringen krævede såvel omstilling, ændring af holdninger og udvikling. Udviklingsprogrammet (KVIS; Kvalitet i den vidtgående specialundervisning) omfatter 8 temaer: Individuel tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen Forældre-skolesamarbejde Skoleindretning og undervisningsmidler Leder- og lærerkvalifikationer Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse 372 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

13 PPR qxd :56 Side 373 Samordnet indsats skole-fritid Småbørn Ansvars- og opgavefordeling, formidling af viden Lovændringen indeholdt også ændringer i klageadgangen og forud for ændringen var gået en ca. 4 dobling af takstbeløbet hvilket blev anset som et incitatment for kommunerne til at etablere undervisningstilbud til egne borgere inden for kommunegrænsen. Startskuddet gik for 2 år siden For netop 2 siden mødtes for første gang de parter, som skal fremme en gennemførelse af lovændringen og udviklingsprogrammet og siden er det gået slag i slag: udformning af eksempler på handlingsplaner inden for de 8 temaer ansættelse af regionale konsulenter etablering af KVIS-portalen en elektronisk flade, der her 2 år efter besøges af flere tusinde hver dag etablering af e-learning med over 300 deltagere det første år i gangsætning af udviklingsarbejder inden for de 8 temaer gennemførelse af regionale konferencer med et samlet deltagerantal på over 7000 personer et betragteligt antal arrangementer i kommuner, på skoler og i institutioner med KVIS på programmet. Sjældent for ikke at sige aldrig har en så lille lovændring inden for folkeskoleområdet afstedkommet, at så mange er blevet involveret og engageret. Men målet er ikke blevet nået antallet af børn og unge, der modtager der undervisning i et amtsligt tilbud, er steget gennem de 2 år KVIS-programmet har fungeret. Ingen havde vel i grunden forventet andet, men alligevel udviklingen går langsomt hvis man overhovedet vil kalde det, at flere modtager amtslig undervisning for udvikling. Og det betyder, at øjnene, der ser, har det ene øje vendt på dette som er målet og på det andet, som er processen. Giver processen formodninger om, at målet vil blive nået nemlig at»kurven i første omgang bliver flad og i anden omgang bliver knækket«for nu at bruge det udtryk, som en politiker anvendte, da ønskerne til de kommende 4 år blev formuleret. Hvad er det så, øjnene ser i dag? Et omfattende engagement Uanset hvor man befinder sig i landet møder man et stort engagement ikke kun direkte gennem deltagelsen i konferencer og møder, men i at der er nødvendigt, at der sker en udvikling, som frem- Nr

14 PPR qxd :56 Side 374 mer, at flere børn og unge kan modtage deres undervisnings- og fritidstilbud tættere på hjemmiljøet end det sker i dag. Engagementet er steget betragteligt inden for det sidste år og det er næppe tilfældigt det er udsprunget af flere ting, som peger i samme retning. Engagementet tager afsæt i flere scener, hvis samspil man ikke kan ignorere. Den lokale politiske scene Det er dyrt at drive specialundervisning vidtgående eller»almindelig«og det er dyrt at anbringe børn og unge uden for eget hjem. Og hvis det så samtidig ikke nødvendigvis er godt, så giver det anledning til overvejelser om, man kan opnå en bedre kvalitet ved at etablere noget, der måske er knapt så dyrt. Dette kombineret med skattestop og en opfattelse af, at det er meget at bruge 20% af folkeskolens samlede udgifter på netop specialundervisning får mange politikere til at gå ind i debatten om ikke kun den vidtgående specialundervisning, men også den almindelige. Øjnene ser altså en stigende og meget nærværende politisk interesse for sagen og det er oftest glædeligt, fordi den politiske interesse ikke kun er knyttet til den økonomiske dimension den er også optaget af det indholdsmæssige, nemlig at fremme en holdningsændring gående fra segregering til inkludering. Man skal ikke tage fejl af den politiske interesse den udspringer ikke kun af økonomi, således som mange udøvere af specialundervisning tror den udspringer ganske mange steder af den opfattelse, som bliver udtrykt i Salamanca-erklæringen. Man synes, at alle børn og unge skal have et tilbud lige så tæt på nærmiljøet, som det de fleste børn og unge helt pr. automatik får. Vi ser, at der, hvor politikerne deltager i processen, bliver resultatet ofte, at der udformes handlingsplaner for rummelighed, som efterhånden er blevet synonym med KVIS. Handlingsplaner fordi de lokale tilbud ikke fra den ene dag til den anden kan løfte de nye opgaver de skal indrettes, oprettes og konkretiseres. Der skal være kvalificeret personale og der skal være skabt sammenhæng og helhed. Det ved alle selvom ikke alle måske lige tænker på det som den allerførste tanke. Men den melder sig hurtigt og den er ganske interessant fordi den udtrykker det holdningsskift, som er nødvendigt for, at målet skal nås, nemlig: hvad kan vi rumme hvad skal der til for at vi kan rumme og hvad kan vi ikke rumme. Ændringen ligger i, at der ses på hjemlige institutionerne og skoler og ikke udelukkende på hvilke»fremmed«kommunale eller amtslige institutioner kan barnet og den unge det være på. 374 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

15 PPR qxd :56 Side 375 Den ledelsesmæssige scene Vi ser flere og flere ledelser af såvel dagtilbud i form af dagpleje, vuggestuer og børnehaver som af skolefritidsordninger, fritidshjem, klubber og skoler træde ind på rummelighedens scene og tage et ansvar for, at netop deres institution bidrager til løsningen af den kommunale opgave. Det er ikke nogen let opgave, ledelserne påtager sig, idet de står overfor udsagnet fra personalet om, at man allerede er særdeles rummelig det er ikke noget nyt vi er rummelige. Enhver snak om, at rummeligheden skal øges, er at gøre grin med det, vi gør til daglig og vidner om manglende kendskab til realiteterne. Og det er rigtigt, at mange institutioner og ansatte er rummelige. Folkeskolen er rummelig daginstitutionerne er rummelige. Og der gøres et stort arbejde for at fastholde denne rummelighed. Sagen er og det er blevet klart for flere og flere ledere at hvis rummeligheden skal»bare«fastholdes, så kan det ikke ske uden, at institutionens måde at organisere sit arbejde på ændres. Man kan ikke øge rummeligheden uden at ændre på måden at forvalte den nuværende ydelse på. Det betyder, at rummeligheden og fleksibel skole/institution er blevet til to alen af det samme stykke. Det er interessant bl.a. fordi den fleksible skole (synonymer herfor er selvstyrende team, teambaseret undervisning, faseopdelt skole, afdelingsopdelt skole) er grundet af andre årsager end ønsket om at fastholde og øge rummeligheden. Den fleksible skole er kommet på banen, fordi skolen ikke kan opretholde den hidtidige organisationsform (med 1 lærer, 1 klasse, 1 fag, 1 lektion, 1 skema), når opgavemængden, som skolen skal tage sig af, konstant forøges af den samfundsmæssige scene. Det forventes, at skolen tager sig af motionsdage»fede børn«oplysning vedr. alkohol, tobak, narkotika, sex indsamlinger af forskellig art korsang at yde omsorg overfor børn med fortravlede forældre læsning alle skal kunne læse inden udgangen af 2. klasse regning og anden matematik tidligere engelsk undervisning at øge elevernes kendskab til og kundskaber i natur/teknik historie biologi osv. osv. Hver dag nye krav og forventninger til skolen! Skolen kan ikke i sin hidtidige organisation rumme udfordringerne, som ligger i folkeskolelovens 5.1, 18.1 og Det har de fleste skoler, skoleledelser og kommuner for længst er- Nr

16 PPR qxd :56 Side 376 kendt. Derfor er den fleksible skole kommet på banen til stort mishag for lærere på bagsmækken, der hylder den enkelte lærers ret til selv at bestemme hvad der skal undervises i hvordan. Denne lærertype har det svært og det bliver vanskeligere og vanskeligere at rumme typen.»vi har haft ham. Nu må det være nogle andres tur«, som et par kvindelige lærere udtrykte det forleden.»ham«var ikke et barn, men en kollega! Mange rigtige mange lærere og skoleledelser er i fuld gang med at realisere den fleksible skole og de ser de seneste ændringer i folkeskoleloven som et skridt på den rigtige vej, når det gælder muligheder for holddannelse på årgangen og på tværs heraf. Det er godt og meget glædeligt, fordi den fleksible skole er forudsætningen for, at rummeligheden kan fastholdes og forøges. Vi ser, at der på vejen mod den fleksible skole arbejdes med temaerne: Faglighed den faglige progression Projektarbejdsformen progressionen heri op gennem skoleforløbet Målfastsættelse og udvælgelse af evalueringsformer Målrelaterede årsplaner Årsplaner for teamsamarbejdet. Etablering af fælles fodslaw Vi ser, at de lige nævnte 5 punkter er forudsætningen for, at den fleksible skole undgår, at de udfordringer der ligger fra den samfundsmæssige scene, bliver til ødelæggende konflikter i de enkelte årgangsteam. Sigtet med fleksibel skole er øge mulighederne for at udforme en undervisning, der er afpasset efter elevgruppens behov og forudsætninger øge mulighederne for at sikre den faglige kvalitet i undervisningen at læreren skal have kendskab til færre elever end i dag at give den enkelte lærer mulighed for at få et større kendskab til et færre antal kolleger end i dag at give læreren færre samarbejdsflader end i dag at»klasselærerfunktionen«udøves over for en mindre elevgruppe, end den der typisk er klasselærerens i dag at give læreren større mulighed for indflydelse på undervisningens organisering at give læreren større mulighed for at vælge indhold og metoder at give læreren mindre mødeaktivitet og mindre»ventetid«den fleksible skole er en væsentlig forudsætning for, at skolens rummelighed kan bevares og udbygges. 376 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

17 PPR qxd :56 Side 377 Det er ikke kun et spørgsmål om fleksibel skole Det er et spørgsmål om tillid og det er, at vi ser, at ledelser arbejder med flere og flere steder. Tillid er noget mellem nogle og når det er rummelighed, der er dagsordenen, så er det tillid mellem det besluttende og det udøvende niveau altså mellem politikere og ledelser af daginstitutioner, skoler og forvaltninger. Tillid er, som en politiker forleden dag udtrykte det, at ingen tror, at røven bliver taget på dem. Vi politikere skal ikke tage røven på vores skoler og daginstitutioner. Vi skal ikke bede dem om for så kort tid efter at ændre på deres muligheder for at gøre det, vi har bedt dem om. Og de skal ikke tage røven på os ved at give os radiser, når vi har bedt om salathoveder. Konkret betyder det sidste, at når der bevilges midler til specialundervisning, så skal de ikke bruges til»forebyggende tolærerordninger«med mindre, at effekten dokumenteres og når skolen påtager sig at løse en opgave, så skal den ikke komme og forlange flere midler end dem, der først er aftalt. Børn og unge med særlige behov og forudsætninger udløser særlige ressourcer og denne ressourcetildeling har hidtil været temmelig entydig, således udløste en henvisning til undervisning efter folkeskolelovens 20.2 takstbeløbet, mens børn, der modtog en undervisning i henhold til folkeskolelovens 20.1 blev dækket af de ressourcer, som var udmeldt til skolernes dækning af denne undervisning. I og med at rummeligheden øges og der bliver etableret pædagogiske tilbud til børn (som tidligere ville have udløst enten 20.2 eller 20.1 ressourcer) i det almene undervisningstilbud, er der behov for ekstra ressourcer til det nye rummeligere tilbud. Det er forskelligt fra det tidligere almene tilbud, fordi det er indrettet efter at skulle kunne tilgodese elever, som tidligere ville have været henvist til et andet undervisningstilbud. Behovet for ekstra ressourcerne opstår både på grund af de særlige behov og forudsætninger, som nu skal tilgodese, men også fordi disse ikke skal tilgodeset i et lukket rum, men i et fællesskab. Nogle ressourcerne vil skulle bruges på fællesskabet, men den udløsende faktor er det barns behov og forudsætninger, som skal tilgodeses. Ovenstående kræver en stor grad af tillid mellem den indsats, der formulerer behovet for ressourcer og den indsats, der bevilger de samme ressourcer. En tillid, der på den side handler om, at man får adgang til de nødvendige ressourcer typisk i form af hænder også uden at der foreligger en diagnose Nr

18 PPR qxd :56 Side 378 og på anden side handler det om, at ressourcerne ikke bliver anvendt på at forbedre den almene standard at ressourcerne ikke bliver anmodet til børn, som bør rummes inden for den almene standard De bevilgede ekstra ressourcer er knyttet til barnet med de særlige behov og forudsætninger også selvom de anvendes både til barnet og det fællesskab, som det indgår i og bør udløses på baggrund af analyser, planer for tiltag og tidsforløb. Det vil sige, at der skal foreligge en plan for såvel barnet med de særlige behov og forudsætninger, som for fællesskabet inden ressourcerne udløses. I denne plan skal også indgå, hvilke behov og forudsætninger der skal være tilgodeset for at den ekstra indsats kan bringes til ophør og der skal være en angivelse af, hvordan man kan komme ud af det tilbud, man har etableret, hvis det viser sig, at det er utilstrækkeligt. Vi ser ledelser, der også er ledelse på de indre linjer. Det er ledelser, der har øje for hvem der møder barnet? hvad barnet har brug for? hvad det fællesskab, som barnet er eller skal være en del af, har brug for? hvordan en hurtig indsats kan etableres at give barnet mulighed for at komme ind i det»normale«miljø fremmer muligheden for at alle kan være nærværende voksne holder de enkelte team i en kort snor, så de ikke bliver for autonome drager fordel af personalets forskellige grad af rummelighed i forhold til forskellige børn fremmer, at alle team drager nytte af de erfaringer, der findes i teamene arbejder med teamene på en sådan måde, at der hentes viden ind, når der er behov herfor fremmer kendskabet til den pædagogiske palet som findes i distriktet arbejder på udvikling af de»rigtige«holdninger, den»rigtige«tankegang, den»rigtige«pædagogik og de»rigtige«fysiske rammer, således at rummeligheden bliver reel. ændrer egen opfattelse af, at»min skole«er en selvstændig, uafhængig stat til, at»min skole«er stadigvæk»min skole«, men den er en del af et fællesskab nærmere den er én af distriktets afdelinger. har overblik over, hvad der er brug for. sikrer, at de netværk, der er til rådighed, bliver brugt sikrer, at de netværk, der er behov for bliver etableret 378 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

19 PPR qxd :56 Side 379 Et væsentligt element i etableringen af tillid er at tage ansvar. Vi ser ledere tage ansvar. Ansvar for, at der indgås aftaler om, hvem det er, der skal rummes. Vi ser, at det at tage et ledelsesmæssigt ansvar, er en af forudsætningerne for, at rummeligheden kan fastholdes og forøges. Ansvaret går dels på at sikre, at de indgåede aftaler om, hvem der skal rummes, overholdes og dels på at sikre, at der eksisterer fleksibilitet på institutionen og mulighed for tværfagligt samarbejde at der er flere tilbud i det nærområde, som institutionen er en del af altså forskellige handlemuligheder, og at der er kendskab til disse. En afgørende faktor er graden rummelighed er den fleksibilitet, der er tilstede i relationen mellem det nærmeste tilbud og det (de) tilbud, der ligger tættest på nærtilbudet og det tværfaglige samarbejde, der kan etableres. En anden vigtig faktor er, at der er flere tilbud, som i princippet ved hjælp af fleksibel tankegang og handling kan tage afsæt i et bestemt barns/unges behov og forudsætninger. Til dette hører også, at der skal være kendskab til tilbudene. Det giver valgmuligheder. at der findes»nærværende«pædagogisk og fagligt dygtige voksne.»nærværende«voksne er i besiddelse af et indgående kendskab til og forståelse for ikke kun det aktuelle barn/ung og dennes forældre men til mulighederne i institutionen, netværket, distriktet og kommunen. at der findes netværk, som de»nærværende«voksne kan indgå i at der findes ressourcepersoner, som der kan trækkes på, når egen viden ikke slår til. Fleksibilitet er tilstede, når der i distriktet er adgang til ressourcepersoner, der kan benyttes i forbindelse med en hurtig indsats. I dag kan der peges på de muligheder, som ligger i netværk som fx AKT-netværk eller tværfaglige konsultative team. En hurtig indsats handler tit om kendskab til en indsats og om hænder til at løfte den. Udveksling af erfaring er en vigtig faktor i bestræbelserne på at bevare og øge rummeligheden. Samlet set rummer flere kommuner over erfaringer, hvis eksistens ikke alle, der behov for at have kendskab til dem, er vidende om. Og det manglende kendskab findes på mange niveauer spændende fra, at erfaringer gjort af ét team ikke er kendt af andre team på skolen en daginstitution ikke er kendt af skolen en skolefritidsordning ikke er kendt af skolen Nr

20 PPR qxd :56 Side 380 en skole ikke er kendt på naboskolen osv. Vi ser, at én af forudsætningerne for rummelighed er, at der er etableret netværk, der sikrer kendskab og adgang til erfaringer. Og det er ledelsens ansvar, at disse netværk etableres. En ting er organisation, tillid og ansvar en anden er holdningen Vi ser, at flere og flere tager fat i at kigge på holdningen bag KVIS bag den rummelige institution. Vi ser, at flere og flere er klar over, at rummelighed og KVIS drejer sig mindst lige så meget om en indstilling til medmennesket et menneskesyn, som om fysiske rammer og økonomiske ressourcer. De fysiske rammer kan være tilstede og ressourcerne også, men hvis den rette holdning ikke er der, så er det faktisk lige meget. Holdningen handler først og fremmest om to ting, nemlig At indse, at der handler om, hvad institutionen kan gøre for at rumme ikke om, hvad barnet/den unge skal gøre for at kunne rummes At indse, at institutionen skal rumme af hensyn til dem, der allerede rummes ikke af hensyn til dem, der skal rummes. Vi lever endnu i et samfund, der er heterogent endnu og formodentligt vil også samfundets beslutningstagere en dag erkende, at det er er fordel for samfundet, at det er heterogent sammensat således at samfundet fortsat vil være heterogent. Det betyder, at de er i institutionerne vores børn og unge skal lære at omgås nogle, der ikke er som dem selv. De skal lære at tage hensyn, at udvise respekt og tolerance overfor dem, der ikke er som dem selv. De»normale«skal lære at omgås de»unormale«og rummelige institutioner er samfundets investering i, at det er i modsætningerne udfordringerne og dermed udviklingen ligger. De»normale«kan kun det, de normale kan hvis de skal kunne mere og andet, så skal de lære det af de»unormale«. Så enkelt er det og det er det, det også handler om på trods af at der pt. blæser en vind med andre dufte. I KVIS ser vi flere og flere tegn på, at flere og flere er klar over, at KVIS og rummelighed er et spørgsmål om holdninger og ikke kun holdninger hos de professionelle, men også hos forældre og handlende. Flere og flere er klar over, at spillet tit er ude, når forældre siger, at nu har de lagt barn til i 4 år uden at der er sket noget, så nu flytter de barnet til en privat skole. Flere og flere er klar over, at sådanne udsagn ikke kun er udtryk for mang- 380 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

21 PPR qxd :56 Side 381 lende forståelse, men snarere for, at her er nogen, der ikke har gjort deres arbejde i tide. For det er også det, det handler om arbejde i tide eller tidlig indsats. Tidlig indsats et tema mange steder Vi ser, at ganske mange i KVIS sætter fokus på den tidlige indsats forstået som»så tidligt som det overhovedet er muligt«og forstået som, at en senere institution ikke skal modtage»overraskelser«fra en leverende institution. Vi ser, hvordan man etablerer samarbejder, der gør, at forældre synes, at det er rigtig rart, at skolen kender deres barn før det kommer i skole. Vi ser mange samarbejder blive etableret med henblik på at fremme tidlig indsats og det er et rigtigt godt syn for øjnene. Det er nemlig sjældent, at udfordringer løses ved, at man venter og tænker, at de måske går over. Vi ser pædagoger og lærere; daginstitutions- og skoleledere tage fat på den tidlige indsats. Tæt knyttet til tidlig indsats ligger det, der går under betegnelsen»den enkle og lige vej«. Den enkle og lige vej Vi ser, at det har stor betydning for rummeligheden, at den vej, der skal gås, er kendt, enkel og direkte. Det kan være proceduren i forbindelse med udfinding og etablering af pædagogiske tilbud. Det kan være den vej, der er mellem primær og sekundærpersoner/instanser. Det er fx vigtigt, at»henvisningsvejen«, vejen fra et pædagogisk tilbud til et andet) kortlægges, og at der dér, hvor vejene er snoede pga. af markskel, snørklede eller med bump og ligende forhindringer, eller hvor der er direkte omkørsel, at der sikres en lige og hurtig vej, at der ikke er ensrettet færdsel, dvs. at man kan køre tilbage, hvis tilbudet alligevel ikke var rummeligt at det som hovedregel er sekundærpersonerne, der kommer til eller er der, hvor primærpersonerne befinder sig. (Det gælder både i konkret og i overført betydning) at flaskehalse afskaffes. Typisk er PPR og familieafdelinger flaskehalse typisk er resultatet ventetider, ophobning af sager, utålmodige primærpersoner, overbelastede sekundærpersoner og alt i alt en mindskelse af rummelighed. Bivirkningen hedder tit uheldige alliancer mellem primær- og sekundærpersoner: Den psykolog, der har haft en sag liggende i et halvt år, kan kun komme med ét tilbud til en lærergruppen, hvis psykologen skal komme hel hjem igen, nemlig tilbudet om at fjerne ungen. Det tilfredsstiller lærergruppen og det er også det letteste for psy- Nr

22 PPR qxd :56 Side 382 kologen, idet al snak om rådgivning, vejledning og supervision da forstummer. (Det skal her understreges, at øjnene ikke har set psykologer, der ikke arbejder og ej heller lærere, hvis største ønske er at slippe af med børn tværtimod. Det ville have været let, hvis det sidste havde været tilfældet, thi så kunne man have fyret dem, men nu betyder det og det er det, øjnene har set, at flere kommuner har taget fat på overvejelser omkring diagnosen betydning hvilke opgaver, der egentlig er PPR/familieafdelings-opgaver og hvilke opgaver, der bør løses andre steder hvilke oplysninger en henvisning skal være ledsaget af hvad institutionen skal have gjort inden og mens udredningen foregår Vi ser Vi ser i stigende omfang, at der satses på de udviklingstemaer, som i programmets første år var underrepræsenterede, nemlig Forældre-skolesamarbejde Overgang fra grundskole til fortsat uddannelse og beskæftigelse Småbørn Det er glædeligt og KVIS-portalen rummer mange ideer til, hvordan de, der endnu ikke har sat fokus på områder, kan gøre det. Vi ser imidlertid også, at flere og flere er klar over og tager afsæt i ikke kun enkelt temaer, men i relationerne mellem de 8 temaer. Man er klar over, at forældesamarbejdet er nøglen til etableringen af givende tilbud i lokalområdet, at indretning er en nødvendighed, at ledernes og det professionelles personales kvalifikationer er et alfa og omega (e-learningsprogrammerne vidner herom), en samordnet indsats skole/fritid er af stor betydning for helhed og sammenhæng, at børnene og de unge med særlige behov og forudsætninger findes før folkeskolen og at det er særdeles centralt område, som man ikke kan lade ligge, at overgangen fra skole til fortsat undervisning og uddannelse skal prioriteres, således at også børn og unge med særlige behov får adgang til andet end et liv på overførelsesindkomst og isolation fra det omgivende samfund og at ansvarsog opgavefordelingen formidlingen af erfaringer og viden er handlegrundlaget. Og så mangler der blot den individuelle tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen en selvfølgelighed vil mange mene, men er det nu også det? Her synes øjnene at se, at der stadig er en betragtelig vej at gå ikke kun i form af, at den almene undervisning og dens udøvere fatter, at 18.1 er en lov ikke en vejledning ikke en anvisning, man kan sidde over- 382 Psykologisk Pædagogisk Rådgivning

23 PPR qxd :56 Side 383 hørig, således som man gør, når der på motorvejene er hastighedsbegrænsning på 130 km pr. time er endnu ikke implementeret og den lyder i al sin rørende enkelthed: Undervisningstilrettelæggelse, herunder valg af undervisningsog arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Og videre i 18.2 Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen som den rummer udfordringer for alle elever. Det kræver selvfølgelig ganske meget at undervisningsdifferentiere, men på den anden side efter 10 år (loven blev vedtaget i 1993) og efter at begrebet blev introduceret i bekendtgørelsen vedr. specialundervisning i 1990, så er det vist ikke for meget forlangt, at den nu skulle være på plads, men det er den ikke, siger øjnene, der ser. Og at tro, at undervisningen på specialskolerne altid foregår ud fra folkeskoleloven ord og ånd er heller ikke nogen given sag. Godt nok har man individuelle undervisnings- og handlingsplaner, men de burde nok en del steder have et kvalitetstjek vedrørende undervisningsmæssige dimensioner. Alle børn fik med åndssvageforsorgens afskaffelse i 1980 ret til undervisning i henhold til folkeskoleloven og så kan det ikke nytte, at nogen tror, at folkeskoleloven ikke gælder blot fordi man har nogle børn (elever) med ganske særlige behov og forudsætninger. Nå, måske har øjnene set forkert? Man kunne også nævne andre ting Øjnene kunne også berette om andre syn, som giver anledning til forundring og hvor det er svært at tro på det, der ses. Fx er det svært at forstå, at ikke alle børn (og forældre) ved, hvor de skal gå i skole henne af det er svært at forstå, at ansvarlige professionelle voksne ikke kan finde ud af at samarbejde at en del forældre ikke bliver inddraget i beslutninger omkring deres barn før beslutningerne næsten er taget at der tilsyneladende er store forskelle på, hvordan ens sager bliver vurderet fra sted til sted at nogen kan berette, at det afgørende er psykologens holdning at Og dog måske er det ikke så svært at forstå, når man blot husker, at KVIS-programmet faktisk først Nr

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??

Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes.

1. Der delegeres et økonomisk ansvar for specialundervisning og specialtilbud til skolerne så incitamentet til at inkludere flere børn forstærkes. Handleplan for en bevægelse for inklusion. Indledning: I denne handleplan bliver hovedområderne for indsatser, der knytter sig til inklusionspolitikken beskrevet. Målet for denne handleplan er derfor at

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Værd at vide om Center for Børn & Familier

Værd at vide om Center for Børn & Familier Støttepædagogkorpset Rådhusholmen 10 43 97 96 05 jaru@greve.dk Familierådgivningen Rådhusholmen 10 Hundige Distrikt 43 97 84 12 Midt og Syd Distrikt 43 97 91 07 boern@greve.dk Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Sammenfatning af Høring vedr. fremtidig organisering af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Høringen er udsendt til: KLF, BUPL, FOA, Socialrådgiverforeningen, Psykolog Foreningen, institutioner, skoler,

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening

Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Kære medarbejdere på børneområdet,

Kære medarbejdere på børneområdet, Kære medarbejdere på børneområdet, Den 1. august går vi i gang med at føre vores inklusionsplan ud i livet. Vi har efterhånden forberedt os i 2 et halvt år, så vi er klar, og vi glæder os til at komme

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 137 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Åbent samråd UDU alm. del, samrådsspørgsmål Z-Ø Folketingets

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009

BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 BYRÅDET BØRNEPOLITIK - 2007-2009 1 Børnepolitik i Odsherred kommune Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Vidtgående specialundervisning

Vidtgående specialundervisning Vidtgående specialundervisning Den ændrede opgavefordeling og KVIS-programmet 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Vidtgående specialundervisning 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS

DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS DET MELLEMKOMMUNALE SAMARBEJDE PÅ SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET I HOVEDSTADSREGIONEN V/KFS 2007-2015 Juni 2015 Hovedstadsregionen opdelt i kommuner og netværk Samarbejdet vedr. specialundervisningen i Hovedstadsregionen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere