Plejeplan for hede- og klitarealer ved Vorupør og Stenbjerg

Transkript

1 Plejeplan for hede- og klitarealer ved Vorupør og Stenbjerg Version 1.02 af 24. august 2006 Foto Fejl! Ukendt argument for parameter. Klitter ved Stenbjerg april HSK Foto Fejl! Ukendt argument for parameter. Illustration fra Landet mod Nordvest (1947) Foto: Ebba Rune

2 Indhold Forord 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 3. Hovedformål med naturplejen 4. Generel beskrivelse af naturplejen 5. Opdeling i driftsområder 6. Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder 7. Arealoversigt 8. Prioritering af naturplejeindsatsen Bilag 1: Overfredningsnævnets kendelse af , fredningsbestemmelserne side 9-12 og 24. Bilag 2: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr. 184: Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Forord Ifølge Bekendtgørelse om pleje af fredede arealer og fortidsminder samt om tilsyn af er det den administrerende statslige myndighed, der gennemfører pleje af fredede, statsejede arealer og fortidsminder ( 3). Denne plejeplan er Skov- og Naturstyrelsens anvisning på, hvor og hvordan naturplejen på de statsejede hede- og klitarealer ved Vorupør og Stenbjerg skal udføres. Naturplejen udføres under forudsætning af at de nødvendige bevillinger er til stede. Planen er langsigtet, og beskriver udviklingen år frem til Thy statsskovdistrikt forventede planrevision i Planens grundlag er Overfredningsnævnets kendelse fra den 31. august 1964, og udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr De relevante fredningsbestemmelser fremgår af bilag 1, og udpegningsgrundlaget for habitatområdet af bilag 2. For de arealer, der ikke er omfattet af fredningen men af Naturbeskyttelseslovens 3 og 4 gælder, at det i naturbeskyttelsesloven forudsættes, at de statslige arealforvaltende myndigheder holder statsejede arealer i rimelig stand så områderne ikke varigt skifter karakter.

3 1. Oversigtskort 2. Administrative oplysninger 2.1 Fredningskendelsen Fredningens navn: Fredning af arealer i Stenbjerg og Vorupør Fredningstidspunkt: Overfredningsnævnets kendelse af 31. august 1964 vedr. fredning af arealer i Stenbjerg og Vorupør (sag nr. 1444/61) Fredningens formål:

4 Fredningen har til formål at sikre arealerne i videst muligt omfang bevares i deres nuværende (1964) tilstand. 2.2 EF-Habitatområde Den sydlige del af området indgår i habitatområde nr. 184 (DK00EX265): Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg i Bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om internationale naturbeskyttelsesområder. Habitatområdet er på i alt 2918 ha, heraf ligger 205 ha indenfor denne plejeplan og er statsejet. Udpegningsgrundlag: Kode Naturtyper 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2170 Kystklitter med gråris 2190 Fugtige klitlavninger 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3260 Vandløb med vandplanter *) Særligt truede naturtyper og arter på europæisk plan (såkaldt prioriterede). Naturtyperne er nærmere beskrevet i Skov- og Naturstyrelsens hæfte Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 netværk. 2.3 EF-Fuglebeskyttelsesområde Området er ikke udpeget som fuglebeskyttelsesområde. 2.4 Naturbeskyttelseslovens 3 og 8 Området er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper eller klitfredning. Kun små skovdækkede områder i driftsområde 3 er ikke 3-områder. 2.5 Arealer Plejeplanen omfatter de arealer i fredningskendelsen, der administreres af Skov- og Naturstyrelsen samt i mindre omfang statsejede klithedearealer, der med fordel kan plejes i sammenhæng med de fredede arealer. Hele fredningen er på 660 ha, heraf er 489,3 ha statsejet og indgår i denne plejeplan. Denne plejeplan vedrører i alt 575,4 ha. Følgende statsejede ejendomme er helt eller delvist omfattet af fredningen: Thisted kommune, Vorupør Hundborg, 30ga, 30a, 26d, 29m, 17d, 19g, 25d, 24e, 21f, 21e, 22d Thisted kommune, Stenbjerg By, Nørhå, 65a, 74, 65b, 27c, 27f, 27d, 26p, 36au, 22, 3ak, 58g, 58f 2.6 Tilsyns- og plejemyndighed Thy Statsskovdistrikt Søholtvej Thisted

5 3. Hovedformål med naturplejen Er at bevare arealerne i naturtilstanden. I fredningskendelsen karakteriseres området som et stort sammenhængende område, der består af helt ubebyggede, nøgne klitter med uhindret udsyn. Ved at fjerne skov lige udenfor fredningen i form af sitkagran- og bjergfyrbevoksninger og konvertere disse arealer til klithede igen er det muligt at få landskabets storhed til at fremstå endnu tydeligere. Disse landskabsreguleringer er ved at blive udført i LIFE-projektet I dag findes der meget få og spage vindbrud i selve havklitten. Tidligere og også ved fredningen har der været betydelig mere dynamik også længere inde på klitheden. Der er meget god plads i landskabet til, at den hvide klit kan boltre sig. Se foto 2. Hovedproblemet her er tilførslen af luftbåret kvælstof, der ændrer levevilkårene for de arter der er tilpasset de magre og dynamiske forhold på klitheden. 4. Generel beskrivelse af naturplejen 4.1. Rydning af træopvækst Førstegangspleje hedearealer under tilgroning med fyr, sitkagran, pil m.m., eller tilplantede heder. Træbevoksninger af en dimension, der kan anvendes som energitræ, skoves med motorsav. Træerne fjernes fra arealet i frisk tilstand og henligger til tørring udenfor hedeområdet med henblik på senere flisning. Er der tale om træ af mindre dimension nedskæres og flises eller afbrændes det på stedet. Materiale der skal afbrændes samles i bunker. Det tilstræbes at afbrændingsstederne placeres med mindst 50 meters mellemrum. Pilekrat, hvis udbredelse er koncentreret til fugtige partier på heden, bibeholdes, og udbredelsen reguleres alene af de naturlige fugtighedsforhold. Ved førstegangsplejen kombineres en rydning af træopvæksten oftest med en foryngelse af dværgbuskene ved grenknusning eller afbrænding Vedligeholdende rydning af træopvækst Opvæksten, der overvejende udgøres af bjergfyr, contortafyr og sitkagran, ryddes mindst hvert 3. år efter førstegangspleje er foretaget, for at hindre gentagen tilgroning. De første 3 år efter rydning af plantage fjernes opvæksten dog gerne hvert år. Ved at foretage rydning så ofte forhindres frøspredning fra træerne. Træerne fjernes ved oprykning, med ørnenæb eller med motorsav. Hugstaffald fra de små træer bør så vidt muligt fjernes fra arealet, eller samles i bunker med mindst 50 meters mellemrum og afbrændes. De samme afbrændingssteder bør benyttes hver gang, med 5-10 års mellemrum. Vedligeholdende rydning af træopvækst kan også ske i forbindelse med foryngelse af dværgbuskvegetationen ved afbrænding eller grenknusning, der dog ikke kan forventes at blive foretaget med nødvendig hyppighed for at forhindre tilgroning. 4.2 Foryngelse af dværgbuskvegetation

6 4.2.1 Afbrænding I perioden fra 1.september til 1. april foretages pletvis afbrænding af flere mindre (½-1 ha) arealer med gammel lyng/revling. Pletbrænding gennemføres ved årlig afbrænding af 3-5 % af hvert hedeområde i pletter og striber, således at størstedelen af arealet undergår en pleje i en års cyklus. Herved kan genskabes og fastholdes mosaikagtige og varierede heder med dværgbuskvegetation i alle livsfaser. Forud for afbrænding slås evt. midlertidige brandbælter med grenknuser rundt om de pletter, der ønskes afbrændt. Alternativt afgrænses arealet der ønskes afbrændt ved at gennemvæde et bælte rundt om arealet med vand, eller de naturlige våde områder benyttes som hel eller delvis afgrænsning Grenknusning Med grenknuser slås den gamle grenmasse af og samtidig sker en overfladisk jordbearbejdning. Grenmassen efterlades jævnt fordelt på arealet. Metoden holder dværgbuskvegetationen ung og giver som følge af den overfladiske jordbearbejdning anledning til nogen nyspiring. Metoden er dog ikke effektiv til nedbringelse af kvælstofbelastningen. Den bør kun anvendes på relativt jævne hedeområder, typisk afblæsningsflader, da den i mere kuperede områder medfører en gradvis udjævning af terrænformerne. Pletvis afbrænding vurderes som den optimale metode til foryngelse og fastholdelse af dværgbuskvegetationen, men metoden er sammenlignet med grenknusning tidskrævende og dyrere. Derfor vil grenknusning, især på arealer med behov for rydning af ældre træopvækst, der ikke fjernes ved afbrænding, fortsat finde anvendelse i mindre omfang. 3.3 Afgræsning Pleje af hedevegetationen giver en stor andel af unge skud, som ædes af den naturlige bestand af hjortevildt og derved bevares i ungdomsstadiet. Hjortevildtets fouragering kan dog med hedernes store udstrækning kun bidrage til dværgbuskvegetationens foryngelse. Vegetationen på tørre, sandede klitheder udgør almindeligvis ikke tilstrækkeligt fodergrundlag for husdyrgræsning. De fugtigere klithedepartier og nogle af de områder, der efter anden drift er under genetablering som hede, kan dog afgræsses med husdyr i kortere perioder eller med mindre antal dyr, svarende til fødemulighederne. Græsning med hårdført kvæg foretrækkes frem for får, der har vist sig at have forkærlighed for visse af hedernes sjældne plantearter. Husdyrgræsning kan ikke forventes at have større effekt på etableret trævegetation og ældre dværgbuskvegetation, og må derfor i nogen grad kombineres med andre plejetiltag. Husdyrgræsning forudsætter opsætning af hegn. Linieføringen af hegnet bør tilpasses landskabet og fremtræde diskret. Der bør anvendes almindeligt 1-trådet, strømførende kreaturhegn eller evt. lavt poda-hegn. Hegnet bør ikke sættes, så det udgør en silhuet mod himlen. Fangfold, læskur eller andre påkrævede indretninger skal etableres diskret i området, evt. op mod beplantning. Af hensyn til publikum etableres om nødvendigt stenter, låger eller færiste ved almindeligt benyttede indgangsveje til arealet. Interessen for græsning på hedeområder fra private landmænd forudsætter gunstige tilskudsordninger, og afgræsning kan derfor kun forventes at udgøre et beskedent supplement til de øvrige hedeplejeforanstaltninger.

7 4.3 Vandstandsregulering Særligt hedesøer, -moser og-kær er vigtige levesteder for mange af de dyre-, plante- og insektarter der er knyttet til klithederne. Derfor tilstræbes generelt højst mulig vandstand på hederne. Alle grøfter, der ikke skal sikre andre væsentlige hensyn, sløjfes eller lukkes med et stem. Høj vandstand sikrer mod tilgroning med pilekrat og lignende. 4.4 Trægrupper Flere af de store hedeområder omfatter nåletræbeplantninger anlagt i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på en varig sandflugtsdæmpning af især de større indlandsklitter. Plantningerne bevares i det omfang den nuværende driftsplan ikke har foreskrevet området ryddet for trævækst, eventuelt som led i en konvertering til overgangszone mellem plantage og åbne naturområder. Trægrupperne yder hedernes bestande af hjortevildt skjul og fremmer dermed vildtets fouragering i de områder, der ligger væk fra plantagerne. Trægruppernes udstrækning begrænses til det nuværende, dog således at trægruppernes udstrækning kan tilpasses terrænformerne. Rydning af træopvækst omkring trægrupperne bør ske så ofte, at den ikke efterlader bryn af fyrretræer med nøgne stammer og opknebne trækroner. Derudover henligger trægrupperne til naturligt sammenbrud og selvforyngelse. I de i driftsplanen definerede overgangszoner vil der over en længere periode ske en gradvis udjævning af grænsen mellem skov og åben hede. 4.5 Sandflugtsdæmpning Klitter er en dynamisk naturtype, der så vidt muligt skal kunne udvikle sig frit uden indgreb. Der foretages kun sandflugtsdæmpning hvor det er nødvendigt at sikre tekniske anlæg i form af veje og parkeringspladser, eller hvor nedkørsler til stranden og å-udløb så vidt muligt skal holdes fri for tilsanding. 4.6 Opsamling af affald i klitterne Affald fra skibstrafikken skyller ind på strandbredden og blæser med vinden ind over klitterne eller skyller ved højvande helt op i klitterne. Afhængigt af vejrforholdene vil der jævnligt være behov for opsamling af affald i havklitterne, især ved å-udløb. 4 Plejeplanens opdeling i driftsområder I den efterfølgende beskrivelse af de konkrete naturplejeaktiviteter på arealerne ved Vorupør og Stenbjerg er arealerne inddelt i 5 driftsområder for at skabe overblik og sikre plejebehovet systematisk vurderes i alle områder. Samtidig udgør hvert driftsområde den enhed, hvorunder der noteres foretagne indgreb: dato, metode, areal m.v. Som udgangspunkt for plejeplanen er der i forbindelse med en arealgennemgang i skemaform noteret status for natur- og plejetilstanden i hvert driftsområde. Fra Viborg Amts og skovdistriktet registrering af særlige botaniske forekomster (udført af Holger Søndergaard i ) er endvidere anført arter, der bør rettes særlig opmærksomhed imod evt. i form af plejetiltag. De botaniske forekomster er markeret på detailkort over driftsområderne. Såfremt distriktet har kendskab til at områ-

8 det er et foretrukket tilholdssted for fugle- eller dyrearter, som området er udpeget for eller på anden måde er bemærkelsesværdige, er dette noteret i skemaet. Ud fra ovenstående oplysninger er det fastlagt, hvilke plejeforanstaltninger, der bør foretages inden for hvert driftsområde, herunder arealomfang. Behov for den primære pleje, rydning af træopvækst, er vurderet på en skala fra 1-10, hvor 1 står for intet plejebehov og 10 står for akut plejebehov.

9 5 Beskrivelse af naturplejen i de enkelte driftsområder

10 PLEJEPLAN FOR STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde nr. 1 - Sdr. Vorupør - Afd. nr.: 376, 377, Areal: 96,2 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab med klittoppe på m.o.h., havklitter. Enkelte vindbrud mest i havklitten. Bredkær Rende - åløb til havet. Enkelte fugtige lavninger. Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng, græsser. Rosa rogusa Fauna: Agerhøne, spove, ræv, hare og råvildt Plejetilstand: God - kun enkelte spredte bjergfyrbuske Plejekrævende arter: Ingen Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af nuværende tilstand. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: Enkelte meget spredte buske 30 3 Afbrænding: Enkelte partier med revling 4,3 4 Grenknusning / slåning: Ingen Afgræsning, eksisterende: Ingen Afgræsning, planlagt: Ingen Vandstandsregulering: Ingen Nåletræsplantningerne: Træer ved Bredkær Rende bevares Andet: Nogen publikumsaktivitet i områdets nordlige del.

11 PLEJEPLAN FOR STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde nr. 2 - Stenbjerg NV - Afd. nr.: 296, 297, 378 Areal: 107,8 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab med veludviklede parabelklitter og rimmer. Toppunkt 33 m.o.h.. Enkelte vindbrud i havklitten. Mod nord temporær vandførende vandløb med afløb til havklitten. Mange mindre temporære vandhuller og fugtige småpartier. Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng, græsser. Rosa rogusa. Fauna: Agerhøne, spove, ræv, hare og råvildt Plejetilstand: Rimelig, dog en del spredte bjergfyrbuske Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af nuværende tilstand. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: Mange spredte buske manuel Afbrænding: Mosaikafbrænding 21,1 5 Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Andet: Bekæmpelse af rosa rogusa Blå signatur

12 PLEJEPLAN FOR STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde nr. 3 - Stenbjerg N - Afd. nr.: 247, 248, 249, 298 Areal: 53,3 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: 6 lodder. Varieret klithedelandskab med afblæsningsflader, højere klitpartier og en enkelt klitsø. Enkelte partier har været dyrket som klitlodder. Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng, græsser, bjergfyrbevoksning. Fauna: Agerhøne, spove, vibe, ræv, hare og råvildt Plejetilstand: Rimelig, - områder med sporadisk bjergfyrbuske Plejekrævende arter: Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af nuværende tilstand. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: Spredt opvækst 25 3 Afbrænding: Mosaikafbrænding 7,7 5 Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Heste 3 ha. Får 0,5 ha 3,5 Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Evt. lukning af gl. grøfter øst for Skadholms sommerhus Nåletræsplantningerne: Bevares urørt. Andet:

13 PLEJEPLAN FOR STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde nr. 4 - Sømærkevej - Afd. nr.: 279 Areal: 64,2 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab med klittoppe på 29 m.o.h.. Enkelte vindbrud mest i havklitten. Få og små temporære vandhuller. Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng, græsser, lostilk, ene Fauna: Agerhøne, spove, ræv, mår, hare og råvildt Plejetilstand: Rimelig sporadisk bjergfyr og sitkagran Plejekrævende arter: Lostilk klarer sig selv fint og breder sig Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af nuværende tilstand. Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: Spredte buske 15 2 Afbrænding: Mosaikafbrænding 4,4 5 (20 ha brændt i 2003) Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Nåletræsplantningerne: Andet: 2 gamle lossepladser er jorddækket. Båke.

14 PLEJEPLAN FOR STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde nr. 5 Stenbjerg SV - Afd. nr.: 281, Areal: 253,9 ha Naturtilstand: Tekst: Morfologi: Storbølget klitlandskab med klittoppe på 34 m.o.h.. Enkelte vindbrud mest i havklitten. Afblæsningsflader. Temporære vandhuller. Plantesamfund: Grå klit med revling, lyng, klokkelyng, græsser, ene Fauna: Agerhøne, spove, ræv, hare og råvildt Plejetilstand: Rimelig sporadisk bjergfyr og sitkagran Plejekrævende arter: Spidssnudet frø, evt. Strandtudse Mål for den fremtidige tilstand: Bevaring og forbedring af nuværende tilstand. Arrondering af skovkant/heden for bedre landskabelig sammenhæng Naturpleje: Tekst: Areal Bemærkninger: ha: Rydning af træopvækst: Sporadisk bjergfyr 50 4 Afbrænding: Mosaikafbrænding 28,6 2 Grenknusning / slåning: Afgræsning, eksisterende: Økologiske får 11,4 Afgræsning, planlagt: Vandstandsregulering: Tildækning af grøft 500 lbm Nåletræsplantningerne: Andet: Konvertering af bjergfyr

15 6 Arealoversigt Sammendrag for naturplejeopgaver STENBJERG OG VORUPØR KLIT Driftsområde I alt Planens totalareal, ha Naturpleje I alt Rydning af træopvækst Afbrænding Grenknusning/Slåning 0 Afgræsning. Eksisterende Afgræsning. Planlagt 0 Vandstandsregulering 500 lbm 0 Nåletræsplantninger 0 Andet 0 I alt Prioritering af naturplejeindsatsen Stenbjerg og Vorupør klitområdets status, som beskrevet under administrative oplysninger, gør at det som helhed er et højt prioriteret naturområde. Særlig vægt tillægges de naturtyper, som EU har udpeget som prioriterede naturtyper. Det er distriktets vurdering, at tilgroning inden for plejeplanens tidshorisont udgør den største risiko for ødelæggelse af naturværdierne. Distriktet prioriterer derfor den pleje, som hindrer tilgroning højst. Indsatsen tilrettelægges således, at træopvæksten ryddes inden frøspredning optræder og inden træ- og nålemassen udgør en næringsstofpulje, der kan ændre plantesamfundenes naturlige biologiske balance. Nedbringelse af næringstofpuljen ved afbrænding har høj prioritet. Særligt på arealer som for nylig er konverteret fra skov til hede vil blive forsøgt at fremskynde successionen ved fjernelse af næringsstoffer ved afbrænding. Som resultat af en vedvarende indsats og LIFE-projektet er områdets nuværende plejetilstand god, og der er ikke registeret områder med akut plejebehov ved udarbejdelse af plejeplanen. Bilag 1 Overfredningsnævnets kendelse af , fredningsbestemmelserne

16 Version 1.02 af 24. august 2006