Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen"

Transkript

1 Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen Nogle Erindringer af KNUD JEPPESEN Holdt som toredrag foredrag den 5. maj 1965 i Dansk Selskab tor for Musikforskning, Musiktorskning, KØbenhavns KljJbenhavns Universitet, og den 4. juni 1965 pa på Aarhus Universitet Naar Hundredaarsdagen for en stormands Fødsel F~dsel oprinder, er det, til Trods for at han som Regel har været veeret kendt af mange, alligevel tyndet strerkt stærkt ud blandt dem, der har haft personlig Berøring Ber~ring med ham og kunde forteelle fortælle derom. Tidspunktet for fra bredere Kredse at indsanke biografisk Materiale harn ham vedrørende vedr~rende er da forpasset. Lykkeligvis er dog en saadan Indsamling for Carl Nielsen's Vedkommende i hvert Fald nogenlunde rettidigt sket ved Udsendelsen af de grundlæggende grundleeggende Arbejder om hans Liv og Værk, Veerk, hvorfor vi især iseer kan takke Torben Meyer - Fr. Schandorf Petersen (1948) og Ludvig Dolleris (1949). Alligevel kan der nok hos visse Nulevende - deres Tal vil vii neeppe næppe leengere længere veere være stort - endnu gemme sig Erindringer, som ikke er naaet til Offentligheden. Det er velsagtens under denne Forudseetning, Forudsætning, at man fra forskellige Sider har henvendt sig til mig, og jeg skal gerne - omend ikke uden nogen TØven T~ven - fortrelle fortælle lidt af hvad jeg kan huske fra de Tider, da jeg, i lange Overgange næ neesten daglig, saa Carl Nielsen og talte med ham, harn, først f~rst som Elev, men ret hurtigt ogsaa som hans Fortrolige i mange musikalske Spørgsmaal, Sp~rgsmaal, og Vikar som lærer leerer ved Musikkonservatoriet. Naar jeg, som sagt, her trækker treekker lidt paa det, skyldes det nærmest, neermest, at jeg, naar jeg fortæller fort<eller om ham, harn, let løber l~ber i Fare for at blande mig selv mere ind i Billedet, end det ved denne Lejlighed vilde veere være paa sin Plads. For selvom jeg vel kan afholde mig fra, f. eks. i Lighed med Eckermann i hans meget beundrede Teori»Gesprache»Gespräche mit Goethe«- at fortabe mig i noget af lignende perifer Betydning for Emnet som hans lange Forelæsning Foreleesning over, hvorledes han personligt vidste at fremstille saa fortrinlige Flitsbuer (i sig selv dog ikke uden Interesse), saa hører h~rer der dog til at fortælle fortrelle Erindringer ogsaa en Erindrende, og at holde denne børligt b~rligt i Baggrunden kan ved en Opgave som den foreliggende veere være vanskeligt nok. Men lad mig saa hellere springe i det og nævne, neevne, at jeg tilhører tilh~rer Generationen umiddelbart efter C. N. og er omtrent jævnaldrende jeevnaldrende med hans BØrn. B~rn. Naar til jeg

2 138 Knud Jeppesen har følt fllllt ham harn som min aandelige Fader er denne Følelse FlIllelse derfor kun blevet yderligere befæstet befrestet ved Aldersforholdet os imellem. Første FlIlrste Gang jeg hlllrte hørte Tale om denne mærkelige mrerkelige Mand, var i Forberedelsesskolen i Rosenvænget. Rosenvrenget. Jeg J var da Aar gammel, men allerede, ubegribeligt hvorfor - klar over, at jeg vilde vrere være Musiker og komponere. - Et Par musikalske Lærerinder, Lrererinder, Medlemmer af Cæciliaforeningens Creciliaforeningens Kor, som den syngende Amatørelite Amatlllreiite i København KlIlbenhavn dengang mest var det, underholdt sig i Spisefrikvarteret om en netop da for første flllrste Gang opført opflllrt Opera (Saulog David) af en ung ukendt Komponist Carl Nielsen, et Værk, Vrerk, som skulde vrere være hllljst højst mærkværdigt mrerkvrerdigt derved, at det helt savnede Melodi. - Jeg spidsede 0ren Øren og undrede mig: hvorledes var det muligt at skrive en Opera uden Melodi? Kort derefter flyttede mine Forældre Forreldre til Rungsted. Sanglæreren Sanglrereren paa Skolen der, Hakon Andersen hed han og skulde komme til at betyde meget for min Udvikling, var vel ikke egentlig Elev af Carl Nielsen, men han var en ægte regte Beundrer af ham paa en Tid, da den Slags hurtigt kunde tælles trelles paa Fingrene. Han omtalte ham harn dog paa en noget mærkelig mrerkelig Maade, idet han sagde, at han ganske vist ikke var»fix«, men alligevel var en stor Komponist. - Atter maatte jeg undres: hvorledes var det muligt at være vrere en stor Komponist uden at vrere være»fix«? Senere forstod jeg imidlertid, at det dog kunde lade sig gøre. glllre. Jeg havde paa denne Tid endnu ikke hørt hlllrt en Tone af Carl Nielsen - Radio og Grammofon kom endnu ikke i Betragtning - og det var flllrst først meget senere hans Sange vandt Indpas i Skolerne, hvor de nu behersker Repertoiret. Eneste Undtagelse var dengang»grreshoppen«,»græshoppen«, hvis relative Popularitet forlllvrigt forøvrigt havde den ubehagelige Følge F1Il1ge for Carl Nielsens lyslokkede, halvvoksne DØtre, DlIltre, at de lidet galante Drenge fra Gammelholm Latin- og Realskole i Kvarteret, hvor de boede, raabte: Græshopper! Grreshopper! efter dem paa Gaden, en Forsmædelse Forsmredelse som jeg senere har forstaaet de dengang tog meget tungt paa og fandt drllljt drøjt at maatte bære. brere. Jeg kendte, som sagt, næsten nresten kun af Omtale C. N.s Musik, mest fra Aviserne, som jeg studerede med spændt sprendt Opmærksomhed, Opmrerksomhed, flllrst først og fremmest for at se, om der var noget om harn ham at læse. Irese. Stod der saa noget, var det dog som Regel alt andet end rosende; men hvorledes det så sä end var, lod Iod det mig fornemme, at de strenge Kritikere oftest faldt over deres egne Ben, og, mod deres Hensigt, bibragte en Indtrykket af, at det, de her dadlede i Virkeligheden var svimlende hllljt højt hrevet hævet over det, der i deres Lav blev befundet for godt at vrere. være. - Saa fik jeg imidlertid et Indfald, som jeg i Kraft af mine meget grlllnne grønne Aar (dengang var det endnu et alvorligt Handicap at vrere være ung!) selv fandt endog meget dristigt, idet jeg sendte et Brev til den mig naturligvis fuldsirendigt ubekendte Kapelmester Joachim Andersen,»PalrekoncerternesPalækoncerternes«dygtige, men strenge, og som det sagdes, ret utilnærmelige utilnrermelige Mester og Herre.»Nogle»Nagle unge Mennesker«skrev jeg (jeg saa mig tvungen til at træde trrede Sandheden lidt fuldstæn nær, nrer, mange turde jeg dog ikke skrive - det vilde lyde alt for usandsynligt igen)

3 Carl Nielsen paa Hundredaarsdagen 139 vilde veere være ham harn dybt taknemmelige, dersom han vilde optage en Komposition af C. N. paa sit Program. Jeg kan vanskeligt vanske1igt beskrive, hvor stor min Overraskelse Overraskeise og hvor overstrøm overstr91mmende min Glæde Gleede var, da kort efter C. N.'s lste Symfoni blev sat paa Programmet og det tilmed under Ledelse Ledeise af Komponisten selv. - Det var saa ikke blot første f91rste Gang, jeg hørte h91rte et større st91rre Værk Veerk af harn, ham, men ogsaa første f91rste Gang, jeg. oplevede ham harn som Dirigent. - Mærkeligt Meerkeligt nok var det det samme Værk Veerk han - ogsaa ved en Palækoncert Paleekoncert - dirigerede, da han sidste Gang stod på pa det samme Podie i Odd Fellow Palæet, Paleeet, hvor han da havde vundet saa mange Sejre. - Kredsen sluttedes saaledes paa en sær seer Maade. - Denne sidste Gang blev for91vrigt forøvrigt en OpieveIse, Oplevelse, man ikke let glemmer. Kort forinden var den samme Symfoni blevet opført opf91rt i samme Sal af en ung Dirigent, dygtigt, men en Smule stift og stramt. - C. N., der ligesom ikke kendte den igen, følte f91lte Trang til endnu en Gang at forvisse sig om, at Værket Veerket trods alt levede Ievede - og jeg har aldrig hørt h91rt det smukkere spillet. Han gav gay sig Tid til - uden paa nogen Maade at sentimentalisere - at dvæle dveele og ligesom Iigesom se sig om i Værket; Veerket; det var, som om hans stolte Ungdom igen strømmede str91mmede ind paa ham, harn, en Ungdom, han følte f91lte han vel kunde veere være bekendt. - I det hele taget tror jeg nok at turde sige, at ingen hverken mens han levede eller senere, har formaaet at gengive hans Værker Veerker saa medrivende og overbevisende rigtigt som han selv. Nu havde jeg saa hørt h91rt ham harn dirigere og altsaa set ham, harn, men stadig kun paa Afstand. Saa læste leeste jeg en Avisnotits A om at han i Studenterforeningen Studenterloreningen skulde fremføre fremf91re egne Kompositioner ved en Lørd L91rdagsaften. af Her var gode Raad dyre, for jeg var endnu kun en stakkels stakkeis Skoledreng og kunde saaledes ikke faa Adgang. - Da fik jeg Hjælp Hjeelp af min Klaverlærer, Klaverleerer, Komponisten og Organisten Paul Hellmuth, som selv var Elev af C. N., og som jeg nyligt, ikke mindst tiltrukket af denne Egenskab, var begyndt at spille med. - Han satte mig Stævne Stcevne umiddelbart før f91r Koncerten ved Niels Juels Statue, vis-a-vis ø. 0. K.'s Bygning, hvor denterforeningen denterloreningen den Gang havde til Huse. Jeg stod og trippede nervøst, nerv91st, vilde da C. N. aldrig komme? - Endelig i sidste 0jeblik Øjeblik dukkede han op af MØrket. M91rket. Han overraskede mig ved sin Lidenhed, han var endnu mærkelig meerkelig ved det spinkle,»konfirmandagtige«ydre, Y han bevarede langt op i Aarene. Jeg husker endnu hans Hat, som jeg syntes lignede et Skib, og hans ranke Skikkelse, ret op og ned, med det der gik paa tværs tveers (Hatteskyggen) n91jagtig nøjagtig en Vinkel paa Ikke mindst hans Stemme overraskede mig, forbavsende Stu mørk m91rk i Betragtning af hans korte Statur, og med det syngende fynske Tonefald. -»Den Herre er med mig«sagde han til Kontrolløren Kontroll91ren og jeg svulmede af en ubændig ubeendig Glæde Gleede og Stolthed, ikke blot ved at blive omtalt som en»herre«- jeg var endnu iden i Alder, hvor jeg neesten næsten kunde omfavne de faa, der sagde De til mig - men især iseer ved at blive betegnet som værende veerende i hans Følge. F911ge. Aftenens Hovedprogram var F-Dur Strygekvartetten med det sjældne sjeeldne Navn: Piacevolezza og foruden Kvartetten K spilledes bl. a. den symfoniske Klaversuite

4 140 Knud Jeppesen op. 8, overfor hvilken Publikum stod særligt srerligt uforstaaende; jeg tror, jeg omtrent var den eneste der klappede, og bagefter sagde Hellmuth»saadan noget kunde jeg ogsaa lave, men det beh~vede behøvede jeg ikke at skrive ned, det kunde jeg improvisere«. J eg tænkte trenkte i mit stille Sind: der tager han alligevel Fejl - og nævner nrevner kun dette som Eksempel paa, hvor svært svrert dengang selv en fin Musiker og tilmed en personlig Elev af C. N. havde ved at bed~mme bedømme hans Musik. Ved denne Lejlighed blev ogsaa»jens Vejmand«- denne geniale, paa engang folkelige og klassisk fornemme Melodi - første f~rste Gang fremført fremf~rt og fik derefter en Udbredelse som intet andet fra hans Pen. Den kom snart paa Lirekasserne, banaliseret i Valsetakt, og jeg gjorde Forsøg Fors~g paa at købe k~be de brave Mrend Mænd med Haandsvinget til at lade den fare, hvilket dog snart blev mig økonomisk ~konomisk uoverkommeligt. Endnu gik nogle Aar, hvor jeg kun paa Afstand kunde følge f~lge c. C. N., men naturligvis overværede overvrerede alle FØrsteopfØrelser F~rsteopf~relser af hans Musik. Saaledes erindrer jeg hans Universitetskantate, som efter Uropførelsen Uropf~relsen ved Aarsfesten 1908 blev givet af Studentersangerne ved en offentlig Koncert, ved hvilken Lejlighed jeg lagde saa megen Begejstring for Dagen, at en ældre reldre nydelig Dame henvendte sig til mig: Unge Mand kunde De ikke være vrere lidt roligere? Jeg er virkeligt saa nervøs nerv~s for, at De skal skai falde ud over Balkonen! - Vigtigere endnu var Uropf~relsen Uropførelsen af den 3die Symfoni (»Espansiva«). Det var C. N.s egentlige Gennembrud, hvormed han fejede al Kritik til Side - ogsaa uforglemmelig for mig i Ordets egentligste Forstand derved, at alle dens Temaer bed sig saa fast i mig, at jeg saa at sige kunde huske det hele efter blot denne ene Overhøring. Overh~ring. Men altsaa dog stadig kun paa Afstand. Saa tog jeg et Par Aar efter Mod til mig og gik op til ham for at spørge sp~rge om jeg kunde blive hans Elev. Han boede dengang paa Vodroffsvej paa 1ste lste Sal i en Villa, hvor hans nrere nære Venner, Folkemindeforskeren Axel Olriks OIriks Familie havde Stueetagen. Der hørte h~rte en stor Have til Huset og det var en straalende smuk Efteraarsdag, der mrerkeligt kontrasterede med min dybe Skuffelse, da jeg kort efter kom ned ad Trappen igen. - Jeg var nemlig blevet ret hurtigt og køligt k~ligt affærdiget: affrerdiget: Nej, han gav gay sig ikke af med egentlig egentiig Teoriundervisning mere og han anbefalede mig at fort mærkesættsrette og gøre g~re mig færdig frerdig i Kontrapunkt hos Hellmuth, saa kunde man jo altid se. - Faa Minutter, saa var det Pot ude. Jeg tænkte: trenkte: Kan han da ikke føle, f~ie, hvad han betyder for mig? Men det var - sans comparaison den gamle Historie som mellem ham selv og Brahms eller OehlenschHiger Oehlenschläger og Goethe: Man kender den store Mand, men han kender ikke en - iogforsig forstaaeligt nok, men alligevel koldt Vand i et hedt Blod. J eg tjente saa endnu et Aar for Rachelog lreste læste Kontrapunkt med Hellmuth - noget, jeg forøvrigt for~vrigt langtfra kom til at fortryde - og blev saa endelig accepteret af C. N., og der begyndte en rig Tid for mig som hans Elev.

5 Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen 141 Scenen Seenen var nu forandret til Fredriksholms Kanal; iden i gamle Materialforvaltergaard, hvor hidtil Billedhuggeren Bissen havde haft Lejlighed og Atelier, fik nu det earl Carl Nielsenske Hjem sit Sted. - Der var gammeldags Ro, Rummelighed og Hygge over det, lavt til Loftet, men vidt til Siderne og alt præget pneget af, at det var Kunstnere, der her havde til Huse. Naar man havde passeret den gamle Træport Tr1eport til Nr. 28 drejede man strax til højre, hy>jre, hvor der stod earl Carl Nielsen paa en Messingplade paa Døren. Dy>ren. - Et Træk Tr1ek i en solid, noget genstridig Klokkestreng havde en overraskende akustisk Virkning: det lød Iy>d som Domkirkeklokker - man var strax klar over, at det var en Mand med Sans for Toner og Klang, der boede her. Var man endelig blevet indladt, havde man et Par Trin op til en Forstue med en meget kunstfærdig kunstf1erdig Stumtjener, der nok satte Fantasien, men samtidig de Klædningsstykker, KI1edningsstykker, man forsigtigt forsøgte forsy>gte at ophænge oph1enge derpaa, i kraftigt Sving. - En Vægtelefon, V1egtelefon, Husets eneste, var ogsaa forvist hertil, for ikke at forstyrre Roen i Opholdsrummene, hvilket dog kun delvis lykkedes. - Fra Forstuen kom man ind i den store Dagligstue, der ikke mindst var præ pr1eget af de mange Antikviteter Fru earl Carl Nielsen havde hjemført hjemfy>rt fra mange og lange Rejser især is1er i Gr1ekenland. Grækenland. - Herfra igen gik man ind i C. N.'s værelse, som ligeledes vendte ud mod Kanalen og det gamle Bryghus, og derfra endelig førte fy>rte en DØr Dy>r og en Trappe ned til Fru C. N.'s store Atelier, med Vin Arbejdsv1erelseduer ud mod en lille lil1e Have, hvor man om Sommeren kunde nyde Livet i det Fri. - Det var imidlertid ikke alle givet at komme videre end til Hoveddøren, Hoveddy>ren, hvor man stedtes for Dørvogteren Dy>rvogteren Maren, en gammel fynsk Pige, som var en afgjort Hovedperson iden i C. N.'ske Husholdning. Hun havde kendt sin senere Husbond fra deres fælles f1elles Barndom paa Fyn, hvor de stod paa lige Fod, hvilket nu afstedkom adskillige eeremonielle ceremonielle Vanskeligheder: Du, syntes hun ikke 11enger, hun kunde sige til ham, harn, og De lød ly>d endnu mer akavet. Hun udviklede derfor et omgaaende, grammatikalsk mærkeligt m1erkeligt System, hvori det f. Eks. kunde hedde: Skal SkaI der gaas til PrØve Pry>ve i Dag? etc. ete. - earl Carl N. paa sin Side morede sig med at stille Fælder F1elder for at faa hende til at bekende Kulør, Kuly>r, men det var to j1evnbyrdige jævnbyrdige Modstandere, der her stod for hinanden, lige rodf1estede rodfæstede i det fynske Almuelune. Efterhaanden som C. N.'s Berømmelse Bery>mmelse voksede og han blev en»autoritet«, var det vanskeligt for ham at holde sig Folk fra Livet. Han var en menneskevenlig, i alle Forhold gavmild Natur, der havde SV1ert svært ved at vise Fok af. Her fik Maren saa til Opgave at V1ere være den strenge. Dog var ogsaa hun kun et svagt Menneske, og kunde man komme af Sted med en akeeptabel akceptabel Morsomhed opløstely>stes hendes mutte Ansigtstr1ek Ansigtstræk hurtigt, som om tusind Foraarsb1ekke Foraarsbække pibiede piblede læn ned ad det, og hun slog Dy>ren DØren op paa vid Gab. - Man har sagt, at Portie'erne paa de store Hoteller er Verdens fineste Psychologer, Psyehologer, og det skal skai nok passe. Maren mødte my>dte paa samme Maade paa sin udsatte Post mange Mennesker og

6 142 Knud Jeppesen gjorde sig sine Tanker om dem, som hun kunde udtrykke meget træffende. trreffende. F. Eks. kunde hun paa Spørgsmaalet Spf/lrgsmaalet om, hvem der i Øjeblikket 0jeblikket var inde hos C. N., svare: Jeg ved det ikke rigtigt, men det er vist en af de smaa Profeter. - Eller en anden Gang, hvor hun skulde overbringe C. N. en Telefonbesked. Den kom fra en Bekendt af ham, harn, som paa Grund af en svag Fordøjelse Fordf/ljelse med derved forbundet nedsat Vitalitet, i visse Kredse blandt os kæphøje krephf/lje unge Mennesker gik under Navnet»»Vinterfluen«. Han og C. N. havde aftalt at følges ff/llges ad til en fælles frelles Vens Yens Begravelse, men nu bad han Maren meddele, at han var for bevæget bevreget til at gaa med, til hvilken Besked Maren for egen Regning føjede: ff/ljede: Det var ellers ehers Skae, for han vilde aardentlig ha' pyntet paa den Begra tilveis'vels'. - Endelig endnu en Replik: Man havde hos C. N. haft Middagsbesøg MiddagsbeSf/lg af en norsk Komponistfamilie, hvoraf især isrer Fruen havde udfoldet voldsomme Talegaver og raabt op saa skingert somom det rungede mellem Fjældene. Fjreldene. - Da Gæsterne Gresterne endelig trak sig tilbage, sank Værtsfolkene Vrertsfolkene udmattede sammen og der indtraadte komplet Stilhed, hvorefter Maren, der gik sagte igennem Stuen, mærkede: mrerkede: Aa, Gud ja, sikken LindeIs' det maa gi' naar saadan en falder i be Søvn! Sf/lvn! Som sagt, jeg begyndte at læse lrese hos C. N. Det var i Efteraaret 1915 og varede et Par Aar. Ff/lrst Først satte han mig til at løse If/lse nogle Kontrapunktsopgaver efter Bellermann, som han selv havde læst lrest efter paa Konservatoriet hos sin Lærer Lrerer Rosenhoff. Da disse hurtigt befandtes at være vrere tilfredsstillende gik han strax: over til egentlig Komposition. I sin hele Undervisning var han, selv for sin Tid, mærkelig mrerkelig konservativ. Den dengang moderne Riernann Riemann og hans Funktionsteori vilde han ikke vide af, han lærte lrerte ganske som han selv i sin Tid havde lært lrert hos Rosenhoff; det svarede i Harmonilæren Harmonilreren nogenledes til gammeldags Tegneundervisning efter Fortegninger - eller maaske endda snarere ved Optrækning Optrrekning af Streger. Meningen var jo nok, at det skulde virke som en Art Gangkurv. - Et lignende Synspunkt lagde han ogsaa til Grund for den mere elementære elementrere Kompositionsundervisning: Saaledes fik jeg som første ff/lrste Opgave at kopiere en Strygekvartet af Mozart, d. v. s. saaledes at jeg dannede nye Themaer efter Mozart, men ehers ellers fulgte Modulationsgangen, og isrer især Formen nf/ljagtigt. nøjagtigt. Saa mrerkeligt mærkeligt det maaske kan lyde, fik jeg dog Udbytte af dette ret mekaniske Arbejde. Det var imidlertid først, ff/lrst, da jeg som næste nreste Opgave fik at skrive en ny Strygekvartet - denne Gang frit ud af mit eget Hoved - at C. N.'s Evner som Lærer Lrerer rigtigt gik op for mig. Han var en meget fintmærkende fintmrerkende Kritiker, med en sjælden sjrelden Evne til f/ljeblikkelig øjeblikkelig at slaa ned paa alle svage Punkter og klargøre klargf/lre hvori Svagheden bestod. - Det var især isrer Formen, der interesserede ham, harn, og det var alt det, der ikke kunde Ireses læses i Lrerebf/lger, LærebØger, han her kunde fortrelle fortælle en. Det formede sig nrermest nærmest som gode Raad fra den ældre reldre og langt mer erfarne til den yngre Kollega. - F. Eks. sagde han, hvor vi talte om Temaer i symfoniske Værker, Vrerker, at det ikke kunde nytte noget at plante selv den smukkeste af-

7 Carl Nie/sen Nielsen paa Hundredaarsdagen 143 skaarne Rose paa Hovedtemaets Plads - den vilde hurtigt visne. Nej, det det gjaldt om, var at faa fat i en lille kraftig Kvist, som, sam, saa tør t~r og uanselig den i sig selv end kunde virke, dog havde Groevne i sig og kunde slaa Rod og udfolde sig til noget stort. - En anden Gang var han utilfreds med at jeg var for tilbageholdende imine i Modulationer.»Er man først f~rst begyndt at modulere«, sagde han»saa skal skai man blive ved Slag SI i Slag, saa det mærkes, mrerkes, at nu er det Alvor«. - En Ting, som han betroede mig som en stor Hemmelighed, var øvrigt ~vrigt den, at der ikke hele Tiden maatte ske noget naget i et Kunstværk; Kunstvrerk; derved kom nemlig det ene til at staa i Vejen for det andet. Nej, der maatte ind imellem forvære vrere Hvileperioder, saa det væsentlige vresentlige til sin Tid kunde træde trrede saa meget desto stærkere strerkere frem - sikkert en dyb Sandhed, som jeg blot dengang aldrig havde tænkt trenkt over. C. N. var naturligvis dog først f~rst og fremmest den store Lærer Lrerer i Kraft af den Virkning hans Kompositioner øvede ~vede paa Eleverne, men naar det er sagt, maa det tilføjes, tilf~jes, at han selv var klar over, at en saadan Paavirkning let kunde blive farlig og føre f~re til at den svagere Personlighed helt opsluges af den strerkere. stærkere. - Han var derfor altid paa Vagt, naar han mærkede mrerkede Elevernes altfor slaviske Overtagelse af hans egen Stil. - Dog maa det bemærkes, bemrerkes, at han ikke selv var nogen særlig srerlig sikker»carl Nielsen Kender«, ag og ikke var altfor fortrolig især isrer med de af hans Værker, Vrerker, som allerede laa noget tilbage i Aarene. - Han var til Stadighed beskæftiget beskreftiget med at skabe Nyt, og gav gay sig ikke mange Stunder til at tænke trenke tilbage eller reflektere over sine Ejendommeligheder. Han kunde, naar Talen faldt paa den Slags, kun halvvejs ironisk eller for Spøg, Sp~g, sige til mig:»ja, Jeppesen, det vil vii jeg ikke diskutere med Dem, det ved De bedre end jeg«. - Men det er jo en kendt Sag, at store Komponister undertiden er blevet glædeligt glredeligt overraskede over at faa at vide, at Ting, som de beundrende mente at maatte misunde andre, i Virkeligheden var skrevet af dem selv. Da jeg begyndte at læse Ire med Carl Nielsen, altsaa i Efteraaret 1915, var han ved at nærme nrerme sig Afslutningen af den 4de Symfoni (»Det uudslukkelige«) og var kommet et Stykke ind i Finalen. Kort før f~r Jul sagde han saa:»nu gider jeg ikke længer, Irenger, - Jeppesen, kan De ikke tage den med Dem (jeg skulde paa Ferie i Vestjylland) og saa fylde noget naget ud. Der er nogle Fordoblinger deri, som giver sig af sig selv«. - Ja, det lod Iod jeg mig ikke sige to Gange, mest fordi jeg ßaaledes ~aaledes kunde faa Lejlighed til at fordybe mig i Partituret. Jeg fyldte altsaa ud paa de nævnte nrevnte Steder og min ungdommelige Skrift staar endnu i Blyantspartituret, hvor den tager sig nok saa upersonligt ud ved Siden af hans karakterfulde Kragetær. Kragetrer. - J eg maa dog tilstaa, at jeg, meget naivt, pr~vede prøvede paa at liste lidt, kun meget lidt ind af mit eget, men det blev hurtigt ombragt med et Viskelæder Viskelreder - idyb i Tavshed. Hvad han har tænkt trenkt sig derved, ved jeg ikke rigtigt; jeg tror dog, at dette Indfald var ment som en stor Venlighed mod mig, da han følte, f~lte, hvor dybt optaget jeg var af Værket. Vrerket. Hjemmet ved Frederiksholms Kanal var meget gæstfrit, grestfrit, og jeg blev tit bedt om at blive til Frokost eller Middag. - Det var altid meget jævn jrevn for ikke at

8 144 Knud Jeppesen sige spartansk Kost, men til Gengæld Geng:eld laa Samtalen ved Bordet i et hllljt højt Plan, det var, som man siger, saaledes at Muserne Museme altid sad med til Bords. - Ogsaa Fru e. C. N. var en betydelig og meget impulsiv Personlighed, der nok imellem kunde give Diskussionen en frisk og uventet Drejning. Det var imidlertid ikke altid, at jeg var saa heldig at kunne kvittere for Gæstfriheden G:estfriheden paa en sømmelig slllmmelig Maade. - Saaledes erindrer jeg engang, da der kom 011egrllld 0llegrød paa Bordet - erindrer og rødmer rllldmer endnu saa mange Aar efter derved. Nu maa jeg tillade mig den dybt personlige Bemærkning, Bem:erkning, at det altid har været v:eret mig plat umuligt at faa denne barbariske Spise ned. Dog, jeg syntes jeg maatte dele Lad Lod med de andre; men Evnen var svagere end Viljen, og jeg kunde altsaa ikke og Grøden GrIllden gik reverenter talt ned i Tallerkenen igen. Hvad man har tænkt t:enkt om mig ved jeg ikke, men man tog det pænt, p:ent, nærmest n:ermest som noget, der hændte h:endte hver Dag. e. C. N. krydrede ofte Maaltidet med Træk Tr:ek fra, hvad han nyligt havde oplevet eller huskede fra tidligere Tider. - Enhver der, f. Eks. har læst l:est hans»fynske Barndom«er klar over, hvilken enestaaende Fortæller Fort:eller han var. Han havde, som vistnok ingen anden Komponist Ordene lige saa vel som Tonerne i sin Magt. - Lad mig gengive lidt af, hvad han saaledes fortalte, for at det dog ikke ganske skal skai gaa i Glemmebogen: Det handlede ofte om sære s:ere Personer, som han vidste at karakterisere saa levende og morsomt, som man iøvrigt illlvrigt kunde vente af»maskarades«komponist. - Der var f. Eks. en gammel Fløjtenist Flllljtenist i Kapellet, Jørgen JllIrgen Petersen, der allerede 13 Aar gammel i og for sig var dygtig nok til at blive kgl. Kapelmusikus; man syntes dog, at han skulde konfirmeres først flllrst og ventede derfor to Aar endnu med Ansættelsen. Ans:ettelsen. - Saa virkede han i over 50 Aar i Kapellet og fik efterhaanden den Opfattelse, at dette var hans personlige Ejendom. - Da e. C. N. blev ansat, behandlede han ham harn paa det groveste, skubbede til ham, harn, naar de mødtes mllldtes og knurrede: Af Vejen, Dreng! - Imidlertid viste C. N. sig efterhaanden som en opgaaende Stjerne, og Jørgen J IlIrgen Petersen fandt Tiden inde til at gøre glllre Tiln:ermelser. Tilnærmelser. En Dag satte han sig derfor hen ved Siden af ham harn og indledte sin ManØvre ManIlIvre saaledes: Jeg hører, hlllrer, De har haft Tandpine - videre tillod hans Værdighed V:erdighed ham harn alligevel ikke at strække str:ekke sig. - En anden Historie var om Tivolis navnkundige Kapelmester, Balduin Dahl, med hans kære, k:ere, flotte»es ist erreicht«-schnurbart, som om Morgenen, før flllr han havde faaet den vixet op, hængte h:engte ned af ham harn som Sørgeflor, SllIrgeflor, i hvilken reducerede Tilstand han da var mere fremkommelig. - Dette til Held for C. N., som antraf folke ham harn netop i denne Situation, da han skulde forelægge forel:egge ham harn sin Opus 1, (den lille lilie Suite for Strygere) til forhaabet UropfØrelse. Uropflllreise. - Balduin Dahl bladede da gørligt glllrligt i Manuskriptet: Sextakkord, Skvatsextakkord - (for Kvartsekstrakkord - hans musikalske Dannelse var just ikke grundf:estet!) grundfæstet!) - naar man kan dem, kan man komponere, og (idet han med opblussende myndig pondus sm:ek smæk medkede Partituret i): Stykket er antaget. - C. N. kunde utallige Anekdoter af den Slags, som det desværre desv:erre vilde flllre føre

9 Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen 145 for vidt her at gengive. - Hans Evne og Lyst til at fortælle forteelle kunde dog undertiden løbe lji?be af med harn. ham. Saa1edes ved et Foredrag, jeg tilfeeldigt tilfældigt i en Avis A opdagede han skulde holde samme Aften, og hvis Emne jeg ikke nøje nji?je husker, hvilket ikke kan undre, naar man hører hji?rer om Aftenens neermere nærmere ForlØb. Forlji?b. Foredraget var anlagt for et leegt lægt Publikum, og jeg lagde ogsaa Meerke Mærke til et Glimt af Overraskelse (jeg tji?r tør ikke sige glædelig) gleedelig) i C. N.'s 0jne, øjne, da han opdagede min faglige Tilstedeværelse. Tilstedeveerelse. - Han begyndte godt nok, men saa kom han strax til at fortælle fortrelle en Anekdote, der var altfor morsom igen og vakte en saadan Jubel, at han simpelthen ikke kunde staa for Publikums Krav til mer af samme Slags. Den ene Historie trak derfor den anden med sig, og det egentlige Emne gik sluttelig til Bunds i Latterbølgerne. Latterbji?lgerne. - Bagefter sagde C. N. til mig: Ja, det blev jo et helt andet Foredrag end det, jeg havde tænkt trenkt mig«, og jeg fik ogsaa Forklaringen paa hvorfor. Jo, der havde paa første fji?rste Række Reekke siddet en stor tung Mand - rimeligvis en Arbejder - foroverbøjet, foroverbji?jet, med Hovedet mellelern nogle frygtindgydende Hænder, Heender, og et truende, nærmest neermest fjendtligt Blik. C. N. tænkte teenkte strax: Harn Ham maa jeg vinde, ellers er Slaget tabt - og henvendte sig derfor direkte til ham, harn, nøje nji?je iagttagende hans Reaktioner. Resultatet blev da ogsaa, at C. N. snart havde hele Forsamlingen i sin hule Haand. - Man skal skai nu ikke af alt dette tro, at han udelukkende bevægede beveegede sig iden i humoristiske Sfære, Sfeere, tværtimod, tveertimod, - naar Talen kunde falde faide paa alvorligere Ting kunde man forbavsende hurtigt veere være ude paa endog meget dybe Vande. Det havde sig her som med hans Kompositioner: Geniets Alsidighed gjorde sig overalt gældende, geeldende, han har ikke blot ladet sit overdaadige Lune spille i»maskerade«, men tillige evnet at tegne Skikkelser af gammeltestamentlig Højhed Hji?jhed og Tragedie i»saulog David«. - Han har ikke blot skrevet Salmemelodier SaImemelodier og Kormotetter, men ogsaa folkelig lystig Musik som i Korværket Korveerket»Fynsk Foraar«, har efterladt sine 6 højst hji?jst originale og indbyrdes forskelligartede torskelligartede Symfonier, mei Koncerter Koneerter for Violin, VioIin, Clarinet og Fløjte Flji?jte etc. ete. etc. ete. - kort sagt, han har vist en Alsidighed, som man næsten neesten skal skai tilbage til Mozart for at finde Magen til. Ikke mindst hans Evne som folkelig Komponist har sikret ham harn et varigt Navn i dansk Musikhistorie. Udsprunget af Folket - han var den fji?rste første store danske Komponist, der kom ude fra Bondelandet - bevarede han en mærkelig meerkelig Evne til at træffe treeffe og fastholde dets Tone. Det var især iseer efter at Vennen, Thomas Laub, havde faaet ham inddraget i et Samarbejde, hvis skønne skji?nne Frugt var de to Samlinger»En Snes danske Viser«1915 og at han kom nærmere ncermere ind i dette, for vor Musikopdragelse saa betydningsfulde folkelige Arbejde. - Før Fji?r den Tid havde han ganske vist allerede skrevet Melodier, som hastigt blev Folkeeje (f. Eks. til Drachmann's Draehmann's Fædrelandssang Feedrelandssang»Du danske Mand«). Men det var dog især iseer i de senere Aar - (det var, som jeg allerede ailerede har nævnt neevnt det, ligesom han ved sit Livs Afslutning bji?jede bøjede sig mod dets Udspring),, der opstod en Vrimmel af folkelige Melodier, alle jeevne jævne og keernefulde, kærnefulde, der hurtigt spredtes udover Lan-

10 146 Knud Jeppesen det og blev yndede og sungne som faa. - Evnen til at beherske baade den færdigste f<erdigste og den enkleste musikalske Form er vel nok et af de mest slaaende Udtryk for hans Storhed. Nu, da Navnet Thomas Laub er nævnt, n<evnt, er ogsaa Stedet kommet til nær n<ermere at omtale ham harn i hans betydningsfulde Forhold til C. N. - De var vel Venner, men dog med en dyb medfødt medfjildt Forskel mellem sig: paa den ene Side Husmandsdrengen, med den njildtjilrftige nødtørftige Landsbyskole Opl<ering, Oplæring, paa den anden Sjilnnen SØnnen fra Pr<estegaarden Præstegaarden med Generationer af fornem akademisk Kultur bag sig. - Ikke paa nogen Måade, Maade, at Laub fjillte følte sig socialt h<evet hævet over C. N., dertil havde han for sikker en DØmmekraft. Djilmmekraft. Han var vel Aandsaristokrat, men det var C. N. ikke mindre paa sin Maade. Alligevel var Forskellen stor, og hvad der tiltrak Laub hos C. N. var først fjilrst og fremmest dennes personlige Charme (heller ikke Laub var Fynbo for ingen Ting) - men hans Musik stod han - naar undtages dens enklere Former - ret fremmed overfor. C. N.'s st<erke stærke og dybt originale kunstneriske Vitalitet har vistnok uvilkaarligt imponeret Laub, - men paa den anden Side har han ogsaa paa adskillige Punkter følt fjillt den som noget ham personligt uvedkommende eller direkte modgaaende. Han var paa sin Vis - som betydelige Mennesker mest maa være v<ere det - st<erkt stærkt ensidig i sin Smag; videre end til Schubert og knapt nok saa langt, gik hans Sympatier i Retning af nyere Musik ikke. Karakteristisk er hvad han fortalte om sit Indtryk af en Komposition af C. N. han for Skade kom til at høre hjilre i sine yngre Dage: det var somom han saa Fanden paa en lysfyldt, men skarpt blæsende bl<esende Foraarsdag, gaa i sin Have og tr<ekke trække Radiser op. - I det hele taget havde Laub sv<ert svært kunst ved at holde Fanden ude fra C. N.'s Musik, omend han vel n<eppe næppe har taget den Onde i altfor bogstavelig Forstand. Var Laub saaledes mere end forbeholden overfor nyere Tonekunst, saa gik til Gengæld Geng<eld hans Sympatier dybt tilbage i Fortiden. Han har f. Eks. nok v<eret været den første fjilrste danske Musiker siden Aarhundreder, for hvem den gregorianske Sang ikke blot var en tom, omend respektindgydende Glose, og C. N. beundrede ærligt <erligt Vennens overlegne historiske Viden og lærte leerte gerne her af ham. harn. - Det var vel især is<er paa det litterære litter<ere Omraade, - ved Fremskaffelse af de klassiske Texter - at Laub greb bestemmende ind i Samarbejdet med Viserne; C. N. havde mindre Sans for SkØnlitteratur Skjilnlitteratur og de Dele. Saaledes husker jeg mine forg<eves forgæves Anstrengelser for at interessere harn ham for Pontoppidans»Lykkeper«.»Den Slags«, mente han,»behjilver»behøver man ikke at læse l<ese sig til, det mjilder møder man st<erkere stærkere og rigere i selve Livet«. Alligevel var han en stor Læser; L<eser; alt det kærnefulde, k<ernefulde, tanketunge tiltrak ham. - Helst læste l<este han Oldtidsklassikere i Oversættelser Overs<ettelser (især (is<er Platons Dialoger) og Holbergs Epistler vendte han atter og atter tilbage til. - Tungt, og Fod for Fod og langsomt maatte han k<empe kæmpe for alt, hvad han tilegnede sig. Men hans Sind dannedes ved en lykkelig Blanding af Intuition og høj, hjilj, stærk st<erk Intelligens, hvortil kom en urokkelig Viljekraft.

11 Carl earl Nie/sen Nielsen paa Hundredaarsdagen 147 Egentlig Lyrik var han vel ikke direkte interesseret i, - jeg ved ikke af, at han iden i Tid, jeg kendte ham, harn, har beskæftiget beskeeftiget sig med Digtsamlinger, undtagen naar han da netop havde Brug for nogle Texter til Sange. - Alligevel er det forbavsende saa sikkert han har forstaaet de enkelte Digteres særegne seeregne Tone og at afstemme sin egen personlige Stil efter deres - hvor hvar forskellige og hver for sig rammende er ikke hans Fortoninger af I. P. Jacobsen, Holstein og Aakjær Aakjeer (for at nævne neevne nogle af de vigtigste)! J eg havde det store Held at være veere Elev ogsaa af Laub paa den Tid deres Samarbejde stod paa, og havde derfor en sjælden sjeelden Mulighed for at følge f~lge dets Udvikling. Udover det littereere litterære var det seerligt særligt Klaverledsagelserne som Laub tog sig af. Han var paa dette Felt sirligere, mere»finmekaniker«end C. N., og denne rettede sig paa mange Punkter, ja undertiden blindt efter hans Kritik eller Forslag. Dog var der ogsaa her Grænser, Greenser, saaledes erindrer jeg at Laub komplet havde eendret ændret Modulationsgangen i en Sang fra Oehlenschlägers OehlenschIagers»Aladdin«, som C. N. paa et noget senere Tidspunkt havde sendt ham. harn. Men her blev der sagt Stop, her hvor det drejede sig om personlige Stilejendommeligheder, som Laub aabenbart ikke havde 0re Øre for, men som var naturlige for C. N. Til syvende og sidst var den dybe Forskel mellem dem, den mellem meilern en væl veeldig skabende Kraft og en paa mange Punkter ligefrem genial, stilkritisk Begavelse. Dog var ogsaa Laub Komponist, og som saadan adskillig betydeligere end han selv vilde gøre g~re sig til, naar han f. Eks. paa dette Omraade vilde sammenligne sig med Konen i H. C. Andersens leventyr, Æventyr, der ganske vist kunde Trolddom, men blot en Gang imellem troldede lidt for sin egen Fornøjelse. Forn~jelse. Den, der f. Eks. har evnet at skrive Melodien til Blicher's»Det er hvidt herude«, har alt andet end Beskedenhed behov. Mer end Sangene og de andre kortere kartere Kompositioner af C. N. kom dog de rige vidtfavnende Orkesterværker, Orkesterveerker, især iseer Symfonierne til at betyde for mig. Jeg havde usædvanlige useedvanlige Muligheder for far at følge f~lge de tre sidste af dem fra Urpartitur og gennem Orkesterprøverne Orkesterpr~verne til UropfØrelsen, Uropf~relsen, og saaledes at blive Vidne til hvorledes aandelige Storveerker Storværker blev til. Helt kunde jeg imidlertid ikke altid forlige C. N.'s Tanker herom med Realiteterne. Naar han saaledes hævdede, heevdede, at man aldrig skulde vente paa Inspirationen (»Den kommer under Arbejdet, altsaa blot kaste sig ud i dette, saa ordner alt sig efterhaanden«), havde jeg sveert svært ved at se, at dette altid holdt Stik hvad angaar hans egen Arbejdsmaade. I hvert Fald kunde det heende, hænde, at han kørte k~rte fast og i ileengere længere Tid ikke kunde komme videre. Her var det altsaa ikke gjort med Flid og Energi alene, men en skønne sk~nne Dag blæste bleeste Vinden uformodet fra en anden Side og nu gik alt igen strygende og af sig selv. Det var dog næsten neesten altid saadan, at han med de Værker, Veerker, for hvilke der var sat uflyttelige Data vedrørende vedr~rende Uropførel Uropf~relser - det gjaldt f. Eks. de tre sidste Symfonier - først f~rst blev færdig feerdig i allersidste Øjeblik 0jeblik efter i nogle hektiske og opslidende Uger U at have arbejdet under HØjtryk. H~jtryk. I denne sidste nervepirrende Spurt gik han da som Regel under Jor-

12 148 Knud Jeppesen den for at kunne arbejde uforstyrret. Han gemte sig da enten hos Venner paa Damgaard ved Lillebælt, Lillebrelt, hvor han altid var sikker paa at kunne finde Ly og Ensomhed, eller i et Værelse Vrerelse paa Musikkonservatoriet, i hvis natlige natiige Forladthed ingen kunde falde paa at opsøge opspge ham. harn. Apropos»Damgaard«har jeg tilbragt et Par halcyoniske Dage der i hans Selskab. Hovedoplevelsen var dog langt fra Stedets idylliske Beliggenhed ved Lillebælt, Lillebrelt, saa skønt skpnt det end kunde være, vrere, men den Lejlighed jeg der fik til at spille de fleste af Mozarts Violinsonater sammen med ham. harn. Han var vel dengang kommet noget ud af Øvelsen 0velsen som Violinist, men man mærkede mrerkede gennem alt den store Musiker, især isrer gennem Fraseringer og den fine, nænsomme nrensomme Akcentuering. Men Mozart var da ogsaa hans Mester frem for alle, og hans Værker Vrerker forstod han sig paa, som ingen anden jeg har kendt. Saaledes mener jeg aldrig at have hørt hprt»don Juan«saa storslaaet i betagende Forening af Skønhed Skpnhed og Dæmoni Dremoni som under hans Taktstok, og jeg har dog hørt hprt den under de største stprste Dirigenter i Udlandet. Hvorledes hans Syslen med de store Værker Vrerker i Kimen Kirnen begyndte, har jeg aldrig hørt hprt ham harn tale om, men en skønne skpnne Dag kunde han sige:»hvad tror De om det jeg har skrevet her«, nogle faa Takter eller Sider, som sædvanlig sredvanlig med Blyant og i fuldstændigt fuldstrendigt Partitur - egentlige Skitser, kendte han i hvert Fald i sine senere Aar ikke til. Der kunde saa følge fplge en længere Irengere Forklaring paa hvad der nu skulde komme og hvad Meningen var med det hele. Men ofte gik det ganske anderledes end han her havde regnet med det: Stoffets Muligheder viste sig under Udarbejdelsen at bære brere helt andre Steder hen end han til Begyndelsen havde forudset. Dette gælder grelder især isrer med den sjette (og sidste) Symfoni. Efter at han iden i umiddelbart forudgaaende havde vovet sig dristigere ud end det var helt let for de dengang til hans Raadighed staaende Orkestre (i hvert Fald med nogenlunde normal Prøvetid) Prpvetid) at følge fplge ham, harn, satte han sig for at skrive en ganske enkel, ukompliceret Symfoni, som ikke stillede større stprre tekniske Fordringer end som saa. Dette mislykkedes dog for ham, harn, thi ganske vist begynder dette Værk Vrerk (»Simfonia semplice«, som han trods alt kaldte det) blidt i en næsten nresten barnlig uskyldig Tone, men glider dog snart derhen, hvor der er afgrundsdybt til Bunden, og ender i vild Oprevenhed og besk Galgenhumor. Han kom saaledes mod sin Hensigt til at skrive sit maaske vanskeligst spillelige og tilgængelige tilgrengelige Arbejde, netop der, hvor han havde foresat sig det stik modsatte. Følgen Fplgen var bl. a. den triste, at han aldrig opnaaede at høre hpre dette Værk Vrerk udført udfprt som han havde tænkt trenkt sig det. - Men det gjaldt dog iøvrigt ipvrigt flere fiere af hans Kompositioner, især isrer Korværkerne Korvrerkerne - man maa jo ikke glemme at han selv kun havde Amatørkor Amatprkor til sin Raadighed ved f. Eks. sin OpfØrelse Opfprelse af»hymnus Amoris«. Han led en Del DeI herunder, og kunde efter en saadan middelmaadig Opførelse Opfprelse sige, at han følte fpite sig som en elendig Stymper af en Komponist. - Godt var det dog, at hverken dette eller manglende Forstaaelse fra Offentlighedens OffentIighedens Side røvede rpvede harn ham Lysten til at gaa videre ad den snrevre, snævre, stejle Vej, og uanfregtet be uanfægtet

13 Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen 149 skrive, som han selv syntes det maatte være, v.ere, i Tillid til at Tiden vilde give ham harn Ret. - Det gjorde den vel, men den var sen i Vendingen. Dog, da han fyldte de 60 kan det vel siges, at han i rigt Maal havde naaet den Berømmelse, Berpmmelse, han havde drømt drpmt om i sin fynske Barndom. Han fejredes da bl. a. ved en vidunderlig Fest i Tivoli, som selv de trevne danske Vejrguder smilede til - en eventyrlig Sommernat med Fakkeltog og alt hvad der betød betpd noget i dansk Musik samlet omkring ham harn som det glade, men beskedne Midtpunkt. Han glemte ikke hvad han havde at takke for, ligefra sin fattige Barndom. Men det var da ogsaa Klimaks; fra nu af bar det ret brat ned mod Afslutningen. Han havde dog allerede da i nogle Aar været v.eret mærket m.erket af Symptomerne Symptomeme paa en Hjertesygdom, Hjertesygdorn, hvis fulde Alvor jeg maa rnaa tilstaa at jeg ikke var klar over fpr før maaske til allersidst. Prpvede Prøvede man at berpre berøre dette Forhold, var han uvillig til at komme ind paa det og slog det hen som noget uden større stprre Betydning. Først Fprst senere har jeg forstaaet, at han allerede da var fuldt klar over sin tragiske Situation: hvorledes skulde han - en Kunstner - kunne følge fpige Lægernes L.egernes Paabud om at undgaa enhver Sindsbevægelse? Sindsbev.egelse? En saadan Skaansel kunde han umulig tillade sig, og han arbejdede disse sidste Aar uhæmmet uh.emmet videre med Dpden Døden fast i 0je, øje, og skabte nogle af sine vældigste v.eldigste og dybeste Arbejder. Det sidste store af dem, Orgelstykket»Commotio«, hans Svanesang, blev ogsaa det sidste jeg hørte hprte i Samvær Samv.er med ham. harn. Det var i Roskilde Domkirke en kold Aften mod rnod Slutningen af September 1931, altsaa ganske kort fpr før hans Dpd. Død. Emilius Bangert, som skulde uropfpre uropføre det ved en Musikfest i Lübeck Ltibeck nogle Dage ind i Oktober, holdt en Slags Generalprpve Generalprøve paa det, og C. N. havde inviteret forskellige af sine Musikvenner til at overvære overv.ere den. Vi var alle dybt betagne af Værket V.erket og insisterede paa at faa det spillet spiliet endnu engang. FØrst Fprst senere, da vi blev klar over hvor træt tr.et og bleg bieg C. N. var efter den timelange Musik i det store iskolde Rum, angrede vi vor Tankeløshed. Tankelpshed. For mit Vedkommende var det egentlig første fprste Gang, det gik op for mig, hvilken alvorlig Vending det nu havde taget med hans Sygdom. Sygdorn. Faa Dage efter overværede overv.erede han i det kgl. Theater Tango's Nyindstudering af»maskarade«, og jeg saa ham harn forlade Theatret midt under Forestillingen. Den næste n.este Dag, Lørdag Lprdag den 27. September, talte taite jeg med rned ham harn for sidste Gang. Det var i Hjemmet i Frederiksholms Kanal. Skønt Skpnt det var langt op paa Formiddagen laa han i Sengen, men rnen søgte spgte at dække d.ekke over den egentlige Grund. Han var kommet sent i Seng, fortalte han, og havde derfor sovet længe. l.enge. Imidlertid fik han pludseligt et Hjerteanfald, men han vilde ikke høre hpre om at tilkalde andre, og det lykkedes ham harn da ogsaa ved sin beroligende Medicin at faa den vilde Puls pacificeret. Han virkede imidlertid irnidlertid selv under disse Forhold saa aandeligt friskt og levende, at jeg gik nogenlunde roligt fra ham. harn. Det forekom mig, flok nok noget naivt, ut.enkeligt utænkeligt at en saadan Kraft kunde staa for en snarlig Tilintetgørelse. Den kom jo dog ikke desto mindre inden Ugedagen derefter. intetgprelse.

14 150 Carl earl Nielsen paa Hundredaarsdagen Ved hans Begravelse i Domkirken d. 9. oktober var det store Rum fyldt til Sprængning, Sprrengning, og Højtiden H!2Ijtiden formede sig nærmest nrermest som en Slags Mindekoncert med et noget abstrakt kirkeligt Præg. Prreg. Dybere Indtryk paa mig gjorde se1ve selve Jordfæstelsen ved den stille Sø S!2I paa Vestre Kirkegaard. Fru Carl Nielsen sagde her bl. a. de mindeværdige mindevrerdige Ord:»Carl var som Vandet, der altid viger, men dog er det stærkeste strerkeste af alle Elementer«. Elementef«. Det var jo saaledes med C. N., at han gerne vilde slaa Følge F!2IIge med sine Medmennesker og føje f!2lje sig efter dem. Men skulde det frestelsen være, vrere, kunde han slaa bak og staa saa fast som nogen. Jeg tror, trar, at der hermed blev sagt noget meget væsentligt vresentligt om hans Karakter som Menneske og skabende Kunstner. Det var en trist, diset og halvmørk halvm!2lrk Efteraarsdag. Efter at Jorden var kastet paa Kisten lød l!2ld der overraskende og skurrende ovre fra Højderne H!2Ijderne ved Valby en grel, banal Lirekasserneladi. Lirekassemelodi. Man kom her uvilkaarligt til at tænke trenke paa Galgenhumoren iden i sidste Symfoni:»Ach, du lieber Augustin, alles ist weg weg weg«. Maaske var det blot en Lirekassemand, som uvidende om eller uanfæg uanfregtet af den store Begivenhed, der fandt Sted saa nær nrer ved, var ude i sin lovlige Næring. Nrering. Eller muligvis ogsaa en beskeden Mand af Faget, der vilde bringe sin berømte ber!2lmte Kollega en sidste Hilsen og Hyldest. Det sidste er nok det mindst sandsynlige, men jeg trar tror dog, at C. N. hvis han selv kunde have oplevet det, som den højsindede h!2ljsindede Sjæl Sjrel han i alle Livets Forhold var, vilde havde hreldet hældet til den sidste Opfattelse og sendt Manden en varm Tanke til Tak. For at slutte af: Der gik i imin tidlige Ungdom en dyb Sandhed, et stort Lys op for mig. Lykkeligt nu efter saa mange Aar at se det straale med uforandret, ja tiltagende Glans.

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger

Kaj Munks Svar til Pastor Fibiger Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle

Og ude på den gamle træbænk, hvor de sammen plejede at nyde de svale aftener, havde Noa sagt det, som det var: Han har tænkt sig at slå dem alle 3. Blodig alvor Næste morgen var der besynderligt nok ingen, der beklagede sig. Emzara var overbevist om, at det var, fordi de vidste, hvordan hun ville reagere. At hun var pylret, var ikke nogen hemmelighed,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17. Lørdag den 4. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17. Lørdag den 4. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 17 Lørdag den 4. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 18 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 19 Foredraget foregik i mere formelle

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen.

Nedenstående scene er tiltænkt 2. vendepunkt i filmen. Victor Borge Midt i en mindre karrierer på de danske revyscener, mærker den overarbejdsomme jødiske pianist Victor Rosenbaum at nazisterne ønsker ham død og han må flygte til USA, for at opbygge en tilværelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Augustmorgen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Tale til Hanne Mette Ridder

Tale til Hanne Mette Ridder Som pensioneret musikterapeut overværede Synnøve Friis i juni 2003 forsvaret af den første ph.d.-afhandling indenfor musikterapi med demensramte. Afhandlingen Singing Dialogue. Music Therapy with persons

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere