Direkte krav mod undertransportør kunne gennemføres i Danmark uanset hollandsk værnetingsklausul i undertransportaftalen.

Transkript

1 Direkte krav mod undertransportør kunne gennemføres i Danmark uanset hollandsk værnetingsklausul i undertransportaftalen. Sø- og Handelsrettens dom af 16. december 2015 Sagens omstændigheder. En svensk eksportør [E] solgte 8 containerhåndteringsmaskiner til en køber i Venezuela for en samlet pris af USD. E indgik aftale om transport af maskinerne fra Halmstad i Sverige til Venezuela med en dansk transportør [T], der udstedte konnossementer for transporten. T s 100 % ejede svenske datterselskab [T1] viderekontraherede søtransporten af forsendelsen i henhold til en Conlinebooking 2000 linerbookingnote til et hollandsk rederi [R]. Det fremgik af denne linerbookingnote, at alle tvister vedrørende transporten skulle afgøres i Holland. Under udførelsen af søtransporten kom skibet ud for hårdt vejr med vindstyrker på 9-10 på Beaufortskalaen, der resulterede i, at dækslasten blev beskadiget, og at otte trailere faldt overbord. Som følge af tabet af dækslasten opstod der skade på skibets dæksluger, hvilket resulterede i, at saltvand trængte ind i lastrummet og forårsagede skade på containerhåndteringsmaskinerne. E s vareassurandører anlagde retssag imod T ved Sø- og Handelsretten og fremsatte krav om betaling af erstatning for lasteskade med USD T adciterede rederiet R til retssagen og nedlagde påstand om friholdelse for det fremførte krav. R bestred, at retssag kunne anlægges direkte af T mod R i Danmark, idet det var aftalt mellem R s ordregiver, T1 og R, at alle tvister skulle afgøres i Holland. Rederiet anførte i denne forbindelse, at T ikke ved at sagsøge R direkte (uden at involvere T1) kunne opnå, at værnetingsaftalen ikke var gældende. R bestred også, at der forelå ansvar for de indtrådte skader. Sø- og Handelsrettens afgørelse. Retten kom frem til, at T kunne adcitere R direkte til retssagen i Danmark i henhold til Bruxelles I- forordningen art. 8, 2 (tidl. art. 6, 2). Retten udtalte følgende:.. det følger af Bruxelles I- forordningens artikel 8, 2, at en tredjemand kan inddrages ved den ret, hvor den oprindelige sag er anlagt, medmindre denne sag kun er anlagt for at unddrage den pågældende det værneting, der ville være kompetent i hans sag. Kravet mod [T] og [R] hviler på samme retsgrundlag, et transportansvar, og sagen er anlagt ved T s hjemting. Der foreligger derfor ikke en situation med unddragelse, og det er derimod hensigtsmæssigt, at kravet mod alle tre parter behandles under samme sag. Retten kom herefter frem til, at R var ansvarlig og skulle friholde T for der rejste krav. Bemærkninger til dommen. Der var under sagen enighed om, at T ikke havde indgået transportaftale direkte med R, men at transportaftale var indgået mellem T og T1, der havde viderekontraheret til R. det følger af sølovens

2 ufravigelige regler, at en udførende transportør er ansvarlig direkte over for den skadelidte. Søgsmål på grundlag af reglerne i søloven kan dog kun gennemføres her i landet, hvis der er værneting efter Bruxelles I-forordningen. Efter dommen var R ikke beskyttet af den aftalte værnetingsklausul, idet den var aftalt med T1 og ikke med T, der fremsatte kravet. Da T og T1 imidlertid var koncernforbundne selskaber, da de havde påtaget sig solidarisk ansvar over for E, og da kravet imod R grundede sig på transportkontrakten, var det ikke indlysende, at værnetingskalsulen ikke skulle have betydning.

3 t jf. også Sø- og Handelsrettens dom af 20. januar 2015 i sag S om en tilsvarende problemstilling mellem samme parter

4 Betingelserne for værneting i Danmark er herefter opfyldt, og der er allerede af denne grund ikke anledning til også at tage stilling til Flinterstars alternative indsigelse imod værneting. Flinterstar har selv oplyst, at de to sagsøgte selskaber Rederiet for M/S Flinterstar, Flinterstar BV, og CV Scheepvaartonderneming Flinterstar II hæfter solidarisk. Martin Bencher A/S principale påstand om solidarisk hæftelse kan derfor tages til følge. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Martin Bencher A/S betale sagsomkostninger til AIG, og Flinterstar skal ud over at friholde Martin Bencher A/S for de idømte betalinger til AIG tillige betale sagsomkostninger til Martin Bencher A/S. Der er ikke oplyst om udgifter til f.eks. vidner, så beløbene skal dække afholdte retsafgifter, i alt kr. pr. sag, og advokatudgifter. Advokatudgifterne kan efter sagens værdi, omgang og forløb fastsættes til kr. for hver sag. Thi kendes for ret: Martin Bencher (Scandinavia) A/S skal inden 14 dage betale modværdien i DKK på betalingsdatoen af ,40 USD til AIG Europe Ltd. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 21. december 2013 samt kr. i sagsomkostninger. Rederiet for M/S Flinterstar, Flinterstar BV, og CV Scheepvaartonderneming Flinterstar II skal inden 14 dage in solidum friholde Martin Bencher (Scandinavia) A/S for de idømte betalinger til AIG Europe Ltd. og skal betale i sagsomkostninger til Martin Bencher (Scandinavia) A/S. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a

5 Ole Poul Sehested Lotte Wetterling Niels Bjørn Lindberg Mortensen (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes Sø- og Handelsretten, den