DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE"

Transkript

1 DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE fra civilt beredskab til central lagerenhed

2 2 Danskerne får et civilt beredskab... 4 Den nye virkelighed efter murens fald Åbning mod omverden FDO bliver central lagerenhed Hverdag i Hvalsø Forord Danske Olieberedskabslagre (FDO) kan den 14. maj 2014 fejre 50-års jubilæum. På denne baggrund har vi valgt at udgive et skrift om foreningens aktiviteter siden midten af 1960 erne med vægten på udviklingen inden for de seneste 25 år. Med jubilæumsskriftet vil vi gerne fortælle nogle hovedtræk af historien om en virksomhed, der ikke er særlig kendt i offentligheden, men som har spillet en vigtig rolle i det danske energiforsyningsberedskab gennem disse 50 år. FDO blev etableret gennem et unikt samarbejde mellem myndigheder og olieselskaber for at oprette et beredskab, der kunne sikre danske virksomheder og forbrugere af olie og benzin i perioder med forsyningskriser. I de første år blev de fysiske rammer i form af rørledninger og tankanlæg bygget op. Derefter skete opfyldning af lagrene. Flere faktorer påvirkede efterfølgende FDO s drift, dels oliekriser, der fik olieforbruget til at falde, dels fund af olie i Nordsøen, som efter en årrække gjorde Danmark selvforsynende med olie. Dette har

3 3 betydet et fald i kravet til mængden af olie i beredskabslagre, som igen har medført, at FDO over de seneste 20 år har reduceret sin lagerkapacitet fra ca. 2,4 mio. kubikmeter til i dag 1,7 mio. Over de 50 år er der sket meget med FDO s forhold til offentligheden. I de første mange år, der samtidigt udgjorde koldkrigsperioden, var FDO s lagre hemmelige, da andre lande ikke skulle have let ved at finde ud af, hvor reservebeholdningerne fandtes. Med koldkrigsperiodens ophør samt de stigende krav til miljøgodkendelser og sikkerhedsgodkendelser er forudsætningerne for at holde beliggenhederne skjult ændret afgørende. Lokalt er beliggenhederne af lagrene nu kendt af alle, der har interesse for området, da miljø- og sikkerhedsgodkendelser skal i høring lokalt og offentliggøres. I takt med samfundsudviklingen har FDO igennem de seneste år som en del af sin strategi over for det samfund, som FDO betjener, bestræbt sig på at være langt mere åben og tilgængelig. Mere specifikt gælder dette i forhold til pressen, til naboer og til de lokale myndigheder. Imidlertid har FDO i de seneste år oplevet udfordringer i form af professionelle kriminelle, som har forsøgt at få adgang til FDO s faciliteter. I ét tilfælde forårsagede indbruddet en alvorlig olieforurening af naturen. Paradoksalt nok løber bestræbelsen på at åbne virksomheden i forhold til omgivelserne parallelt med bestræbelserne på at beskytte FDO s fysiske anlæg via avanceret elektronisk overvågningsudstyr. En del tilsvarende organisationer, der varetager olie- og benzinberedskabet i udlandet, har bemærket det positive samarbejde, som udspiller sig mellem FDO og de danske myndigheder. Dette har ved flere lejligheder vist sin styrke og udmøntet sig i et effektivt fungerende beredskab. Det gode samarbejde mellem myndigheder og FDO er nu også formaliseret yderligere, da FDO i 2012 af ministeren for energiområdet blev udpeget til Danmarks centrale lagerenhed. I den forbindelse overtog FDO også en del administrative opgaver fra Energistyrelsen. På trods af politiske udmeldinger om et fossilfrit samfund i 2050 er der ingen tvivl om, at det danske samfund i mange år ud i fremtiden stadig har brug for et effektivt olieberedskab forvaltet af FDO. Bruno Helboe Maj 2014

4 4 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB En søndag i 1956 Titusinder stod i kø for at få rationeringskort til benzin.

5 5 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB Danskerne får et civilt beredskab anmark er et lille land, men ikke isoleret fra omverdenen - tværti- Siden vikingetiden har danskerne nydt godt af kontakt med Dmod. andre folkeslag og stater gennem handel og kulturudveksling. Men forbindelser og afhængigheder på tværs af grænser skaber også sårbarhed over for begivenheder, som ligger uden for landets indflydelse. Det var netop sådan en begivenhed, som blev startskuddet til Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO). I juli 1956 nationaliserede den egyptiske præsident Abdel Nasser Suezkanalen, som forbinder brændselsmarkederne i Europa med Mellemøstens fossile forsyninger. Nasser havde uden held forsøgt at få Storbritannien og USA til at finansiere opførelsen af Aswan-dæmningen. Efter nationaliseringen greb Storbritannien, Frankrig og Israel ind militært over for Egypten for at sikre forsyningerne af olie. Inden krisen nåede at udvikle sig, lagde stormagterne USA og Sovjetunionen imidlertid pres på de stridende parter, og FN-tropper overtog kontrollen og sikrede freden. Suez-krisen viste, hvor sårbare de europæiske stater var over for udenrigspolitiske kriser. I Danmark betød den anspændte situation i Mellemøsten, at landet måtte køre på vågeblus i mere end tre måneder. Benzinen blev rationeret ligesom under besættelsen, og danskerne måtte finde sig i at stå i kø for at få udleveret rationeringskort. Den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen var meget bekymret. Han vidste, at Danmark var næsten 100 procent afhængig af energi udefra, og for ham viste Suez-krisen med skræmmende tydelighed, hvor sårbar den danske forsyningssituation var. I slutningen af 1956

6 6 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB tog han derfor initiativ til Regeringsudvalget for Civilt Beredskab, og statsministeren satte sig selv for bordenden som formand. Mod et civilt beredskab Formålet med regeringsudvalget var at koordinere de enkelte ministeriers bidrag til at etablere et civilt beredskab, der skulle styrke Danmarks modstandskraft over for krig og kriser. Allerede i 1938 havde landet fået sin første lov om civilbeskyttelse som en udløber af bombardementet af Guernica i den Spanske Borgerkrig. Nu blev det altså igen en krig langt fra Danmarks grænser, som skubbede udviklingen fremad. Direktoratet for Vareforsyning fik til opgave at gennemføre den civile beredskabsplanlægning på forsyningsområdet. Det var også her, man havde håndteret de mange dispensationsansøgninger under benzinrationeringen, så fuldmægtig N.A. Henriksen var godt rustet, da han fik ordre til at kortlægge landets behov for beredskabsanlæg og -lagre. Målet var simpelthen at undgå, at fremtidige udenrigspolitiske kriser skulle resultere i problemer med forsyningerne for den danske befolkning. På elektricitetsområdet kom de første aftaler hurtigt i hus: Allerede i slutningen af 1958 forpligtede Danske Elværkers Forening sig til altid at have mindst tre måneders forbrug af brændsel oplagret på de vigtigste værker. Større udfordringer havde de brancher, som ikke umiddelbart havde kapacitet til selv at etablere beredskabslagre, for eksempel de mindre olieselskaber. Samtidig bidrog det til landets sårbarhed på forsyningsområdet, at mere end 90 procent af oliebeholdningen på Sjælland var koncentreret ét sted, nemlig på Prøvestenen på Amager. Lillejuleaftensloven Loven om civilt beredskab blev vedtaget den 23. december 1959 med stemmer fra samtlige Folketingets partier undtagen DKP. Hensigten med loven var at fremme landets samlede forsvar, her under at sikre opretholdelsen i krigstid af regeringens funktioner, og af den statslige og kommunale forvaltning, opretholdelsen af ro og orden, styrkelse og udnyttelse af landets produktionsevne og transport- og kommunikationsapparat samt sikring og fordeling af forsyninger af enhver art. Lorentzen snydt af Kampmann I midten af 1959 barslede det såkaldte Lorentzen-udvalg, opkaldt efter dets formand, DSB s forsyningschef J.A. Lorentzen, med en betænkning om olieberedskabet. Konklusionen lød, at der burde etableres beskyttede beredskabslagre af benzin og gasolie på i alt kubikmeter. Heraf skulle de kubikmeter placeres på Sjælland og de i Jylland. Olieberedskabet skulle finansieres gennem en forhøjelse af benzinafgiften på 1 øre per liter. Lorentzen-udvalget var overbevist om, at regeringen ville følge anbefalingerne i betænkningen, så Danmark kunne få sit olieberedskab. Men i juni 1959 meddelte finansminister Viggo Kampmann (S), at sådan blev det ikke. Nogen nærmere forklaring modtog udvalget ikke. Dermed var bestræbelserne på at styrke landets modstandskraft over for forsyningskriser slået tilbage til start. Samtidig brugte danskerne mere og mere olie: Hvor blot 20 procent af landets energi i 1950 kom fra flydende brændsel, var dette tal vokset til over 50 procent otte år senere. Og mens danskerne byttede heste ud

7 7 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB De hemmelige lagre I teorien måtte ingen vide, hvor beredskabslagrene blev etableret, men anlægsarbejdernes omfang taget i betragtning (det tog cirka ét år at opføre et underjordisk lager) gjorde, at det var vanskeligt i praksis at skjule placeringerne. FDO s direktør Albert Larsen udtalte i 1965 til Middelfart Venstreblad i forbindelse med opførelsen af beredskabslageret ved Strib: Vi så helst, at beredskabslagrene etableres, uden at nogen som helst fik kendskab til det. Alt materiale vedrørende sagen er hemmelig og fortrolig. Men det lader sig næppe gøre at skjule det helt. med traktorer og biler og anskaffede sig energislugende køleskabe og vaskemaskiner i hjemmene, trak mørke skyer sammen over den verdenspolitiske arena. Hvis bare vi havde en forening Østblokken dannede i 1955 Warszawa-pagten som modstykke til Vestens NATO, og antallet af kernevåben på begge sider af Jerntæppet voksede, mens generalsekretær Khrusjtjov med jævne mellemrum truede Vesten med atomar udslettelse. Situationen spidsede til i begyndelsen af 1960 erne med Berlin-krisen i 1961 og Cuba-krisen året efter. Frygten for væbnet konflikt mellem supermagterne skabte fornyet fokus på beredskabsplanlægningen også herhjemme. På et møde i 1963 i Handelsministeriet, hvortil N.A. Henriksen var flyttet efter nedlæggelsen af Direktoratet for Vareforsyning, blev behovet for et olieberedskab atter vendt. I den forbindelse foreslog en direktør for et af landets store olieselskaber, at Hvis bare vi havde en forening, kunne vi måske finde på noget! Grundlaget for Foreningen Danske Olieberedskabslagre blev altså skabt af olievirksomhederne i tæt dialog med myndighederne. Foreningen blev formelt stiftet den 14. maj 1964, efter at Handelsministeriet meget passende nogle måneder forinden havde udstedt en bekendtgørelse om olieberedskabslagre. Ifølge den havde ethvert olieselskab, som importerede olie, fremover lagringspligt. Samarbejdet mellem de private aktører og staten var så tæt, at ekspeditionssekretær N.A. Henriksen fra Handelsministeriet sammen med advokater fra Dansk Esso A/S og BP A/S udarbejdede udkastet til bekendtgørelsen sideløbende med, at de skitserede vedtægterne for den kommende beredskabslagerforening.

8 8 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB Ideen var, at selskaberne kunne melde sig ind i foreningen, som så dækkede medlemsvirksomhedernes lagringspligt på deres vegne mod vederlag. Der var ikke krav fra myndighedernes side om, at danske olieselskaber skulle være medlemmer af foreningen, men samtlige selskaber kunne se fornuften i at samarbejde og sluttede op. Indledningsvis skaffede foreningen finansiering ved at tage udenlandske lån, men derefter blev økonomien sikret ved forhøjede priser på medlemsvirksomhedernes salg af produkter til forbrugerne, idet vederlaget til FDO indgik i omkostningsgrundlaget. På jagt efter gode tønder land Under ledelse af foreningens første direktør Albert Larsen, som kom fra A/S Dansk Shell, gik arbejdet med at etablere de fysiske olieberedskabslagre nu i gang. Det var en omstændelig affære, som krævede omhyggelig planlægning og forhandling med mange jordejere, som skulle overtales til at sælge deres ejendomme til FDO. Ekspropriation gennem Handelsministeriet var også en mulighed, men som regel fik direktøren overtalt gårdejerne med gode ord og betaling. Husmand Hans Christensen, Billeshave, takkede for eksempel ja til de kroner, han i 1965 blev tilbudt kontant for sine godt 12 tønder land. Den offentlige vurdering lød da også på blot kroner. 15 beredskabslagre blev opført i perioden 1965 til 1981 rundt omkring i Danmark. Eftersom lagrene indgik i beredskabsplanlægningen i tilfælde af krig, lå de godt skjult i terrænet på hemmelige adresser. Der var hegn omkring, og pumpeanlægget var koblet til dieselgeneratorer, så der stadig ville kunne leveres flydende brændsel, selv hvis den offentlige elforsyning svigtede. Produkterne blev opbevaret i store ståltanke, som var indkapslet i armeret beton og beplantet af Hedeselskabet hvilket både gav god kamuflage og fine levevilkår for vildt. Omkring år 2000 begyndte man imidlertid at regne på vægten af de nu velvoksne træer, og resultatet viste, at belastningen kunne true tankene gennem jordlaget på blot 80 cm. Man fældede derfor en del af træerne på lagrene. Flere af beredskabslagrene havde desuden tilknyttet lagre af smøreolie til brug i industrien. Disse produkter fordelt på hydraulikolie, motorolie, let gearolie og svær gearolie var opmagasineret i tromler i nedgravede bunkere. Danmark godt rustet Sideløbende med opførelsen af lagrene blev tankene fyldt med benzin, diesel og tungere olieprodukter, således at man i 1982 havde fuld beholdning. Brændstoffet blev leveret med skib til de anlæg, som lå i tilknytning til havne, og herfra pumpet rundt til de øvrige beredskabslagre gennem rørledninger. I takt med at den flydende brændsel transporte- Friskning Man taler om, at FDO s lagre med mellemrum skal friskes, dvs. at produkterne skiftes ud med nye, således at det sikres, at indholdet altid er kurant. For eksempel ved lovændringer omkring blyindholdet i benzin i Danmark har det været nødvendigt at friske store dele af FDO s beholdning for at leve op til gældende regler. Også skiftende miljøhensyn har haft betydning for ændringer i sammensætningen af produkter hos FDO. I dag opbevares således også ethanol.

9 9 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB redes rundt i systemet, og tankene efterhånden blev fyldt op, voksede Danmarks modstandskraft i tilfælde af krig eller voldsomme udenrigspolitiske kriser. I begyndelsen af 1970 erne kom en ny slags lagre til de såkaldte mindstelagre i forbindelse med Danmarks optagelse i EF. Ifølge en ny lov skulle alle lagringspligtige danske olieselskaber ved indgangen til 1975 have lagre svarende til mindst 25 procent af deres lagringspligtige omsætning i det forudgående år inden for hver produktkategori. Beredskabslagrene talte med heri, og som en naturlig videreførelse af selskabernes samarbejde tilbød FDO også at overtage en del af mindstelagerforpligtelsen. Det betød, at Danmark kom til at opfylde OECD s anbefaling om, at medlemslandene skulle råde over olielagre til mindst 65 dages forbrug. Danmark havde således fra 1974 tilsluttet sig det nyoprettede International Energy Agency (IEA), hvor olieberedskabet er en kerneopgave. Hvor beredskabslagrene var særligt beskyttede og underlagt strenge sikkerhedsforskrifter, blev mindstelagrene opført som store fritstående tanke, der kom til at præge landskabet ved Fredericia, Kalundborg og Hedehusene. Kapacitetsforøgelsen kan i tilbageblik tolkes næsten profetisk: Efter Yom Kippur-krigen mellem Syrien, Egypten og Israel i oktober 1973 blev Vesten kastet ud i en oliekrise, hvor de olieproducerende lande i OPEC først skruede ned for forsyningerne og derefter voldsomt op for priserne. Resultatet blev bilfrie søndage og begrænsninger på, hvor højt man måtte skrue op for varmen i offentlige bygninger. På intet tidspunkt udviklede forsyningssituationen sig dog så kritisk, at det blev nødvendigt at gøre indhug i beredskabslagrenes indhold. Et frit og selvstændigt arbejde Det var ikke noget helt almindeligt job at være driftsassistent i FDO dengang, hvor beredskabslagre stadig var omgærdet af masser af hemmelighedskræmmeri, og man som ansat formelt set ikke måtte fortælle, hvorhenne man arbejdede. I en artikel i fagbladet Service i 1999 fortalte blandt andet driftsassistenterne Hans Ebbesen Hansen og Poul Bering om deres hverdag på lageret, som skulle servicere det sydlige Jylland og Fyn. De nød friheden til selv at kunne tilrettelægge deres hverdag, som dog aldrig blev ren rutine, fordi de skulle køre rundt til de forskellige anlæg og løbende tage hånd om diverse udfordringer. Ofte blev den almindelige arbejdsrytme også brudt af pumpninger fra skibe eller mellem anlæg, hvor det var nødvendigt med mandskab til overvågning også om natten. Driftsmester Knud Mathiesen husker også de skæve arbejdstider: Min familie har godt nok måttet holde hårdt for. Jeg kan huske, at jeg en jul var på vagt hele juleaftensdag frem til kl. 18 og igen fra første juledag tidlig morgen. Min familie kom med på lageret første juledag, så vi fik noget jul sammen. Men ligesom mange andre medarbejdere blev Knud hængende i FDO. Nærmere bestemt i 31 et halvt år. FDO s stemme havde vægt 1960 erne og 1970 erne var også præget af det første spæde samarbejde mellem oliebranchen, FDO og det meget lille Energiministerium, hvis olieafdeling bestod af fem personer, hvoraf en af dem sad i FDO s bestyrelse sammen med repræsentanterne fra de store olieselskaber. Som nyudnævnt driftsdirektør i Gulf

10 10 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB Det civile beredskab skulle sikre, at den danske befolkning ville kunne klare sig helskindet gennem en international krise- eller krigssituation. I så fald ville det være op til FDO s pumper at forsyne landet med olie, diesel og benzin. Oil sad jeg fra 1973 på sidelinjen, men fik i 1979 som bestyrelsesmedlem et indgående kendskab til det tætte samarbejde mellem ministeriet og olieselskaberne, fortæller Jørgen P. Beyer, som sad i bestyrelsen frem til 2000, heraf en årrække som formand. Som en del af det civile beredskab har FDO naturligvis haft kontakt med Forsvaret både i Danmark og på den internationale arena. NATO består både af en militær del, som alle kender, og en civil og mere ukendt side, som er opdelt i fem afdelinger. Én af dem er en olieafdeling, der skal administrere distributionen af olie og andet brændstof til tropper og til vitale dele af samfundet. Jørgen P. Beyer var som repræsentant for både Gulf Oil/Q8 og FDO tæt involveret i NATO-samarbejdet: Jeg blev i 1980 af Energiministeriet bedt om at træde ind som National Oil Representative, Executive Board. Det betød blandt andet, at jeg helt frem til den kolde krigs afslutning og murens fald deltog i alle de store NATO-øvelser. Oil Board s opgave var at tilvejebringe olieprodukter til kritiske områder. Ved at trække på NATO-landenes beredskabs- og mindstelagre og med kort varsel overføre de store mængder brændstof via de eksisterende pipelines eller med skib. Det var en massiv logistisk øvelse, som hver gang bestod sin prøve. Ud af 1970 ernes oliekrise kom et mere energibevidst Danmark, hvor oliefelterne i Nordsøen gradvist gjorde landet mere selvforsynende med olie og naturgas, mens opfindere og idealister eksperimenterede med vedvarende energi i form af vindkraft. Samtidig skete der i årtiet en vis afspænding i forholdet mellem supermagterne, hvilket udmøntedes i en række forsøg på begrænsning af våbenkapløbet. Men efter NATO s såkaldte dobbeltbeslutning om opstil-

11 11 DANSKERNE FÅR ET CIVILT BEREDSKAB Mens beredskabslagrene lå godt gemt af vejen i underjordiske tankanlæg, tårnede mindstelagrene sig op i form af øjenfaldende hvidmalede tankfarme. ling af 572 mellemdistanceatomraketter i Vesteuropa i 1979 blussede den kolde krig op igen. FDO inspirerede Forsvaret Netop som FDO s beredskabslagre endelig stod færdige og fulde af produkter i begyndelsen af 1980 erne, kom Ronald Reagan til magten i USA på en udenrigspolitik, som var hard on communism. Over for ham stod den sovjetiske generalsekretær Jurij Andropov, en af Kremls værste høge, som lagde en langt skarpere kurs over for ærkefjenden i Vest end forgængeren Leonid Bresjnev. Den såkaldte anden kolde krig kulminerede i 1983 med lanceringen af Reagans stjernekrigsprojekt, som var en økonomisk krigserklæring til den i forvejen trængte sovjetiske planøkonomi, og nedskydningen af en sydkoreansk Jumbo Jet med to amerikanske kongresmedlemmer ombord. Først efter at have balanceret på kanten af atomkrig ligesom under Cuba-krisen tyve år tidligere besindede Reagan sig en smule, mens nye vinde begyndte at blæse fra Øst i form af Mikhail Gorbatjovs reformer. Bent Nepper var i 20 år driftsleder for Forsvarets samlede rørledningssystem, som FDO lejede sig ind på. Til at begynde med havde FDO et stort driftsbehov, som var sammenfaldende med Forsvarets, husker Bent Nepper. Det var i tiden før integrationsaftalerne med raffinaderierne, hvor store mængder olieprodukter blev transporteret rundt mellem anlæggene. Senere faldt aktiviteten en del, hvorfor den indbyrdes kontakt blev mindre på dette område. Efterhånden erfarede jeg, at FDO på mange måder gjorde tingene meget mere rationelt og automatiseret end Forsvaret. Og så begyndte det at være emnet for vores kontakter. Der blev en del erfaringsudveksling omkring disse forhold, fortæller Bent Nepper.

12 12 DEN NYE VIRKELIGHED EFTER MURENS FALD Den nye virkelighed efter murens fald Da Berlinmuren faldt i november 1989, og Sovjetunionen kort efter gik i opløsning, afsluttedes med ét den æra, som havde udgjort bagtæppet for de danske olieberedskabslagres første 25 år. Jovel, risikoen for leveringsforstyrrelser andre steder på kloden bestod, hvilket den første Golfkrig i viste. Men eftersom den umiddelbare territoriale krigsfare nu var væk, og nordsøolien siden 1991 havde gjort Danmark uafhængigt af olieimport, forandredes konteksten for FDO. Men hvad man grundigt havde bygget op gennem foreningens første 25 år, blev naturligvis ikke revet ned på en nat. Og det skulle da også vise sig, at nye udfordringer ventede forude. Jørgen P. Beyer oplevede i 1990, at den kolde krig nærmest sluttede fra det ene øjeblik til det andet. Derfor blev jobbet som National Representative nedlagt. Også i FDO begyndte bestyrelsen at diskutere, hvorledes fremtiden skulle forme sig. Bestyrelsen kom til den opfattelse, at man ikke kunne leve af at vedligeholde og male rustpletter. Vi blev nødt til at spille en aktiv rolle, husker Jørgen P. Beyer. Det førte blandt andet til, at gennemløb på de øvrige tanke og rørledninger blev tilbudt olieselskaberne på kommercielle vilkår. Kalundborg-Hedehusene systemet havde fra et tidligere tidspunkt været benyttet kommercielt. Formålet med FDO var naturligvis uændret: at opretholde det lovpligtige civile olieberedskab ved i fællesskab og uden profithensigter at samarbejde om lagringsforpligtelsen. Ny og bedre økonomi De ændrede forretningsvilkår betød også, at der kom en helt anden økonomi ind i foreningen. Hidtil havde medlemsorganisationerne betalt kontingent, som var blevet opkrævet af dem hos forbrugerne under det, som FDO kaldte en mindstelagerafgift. Med styrkelsen af foreningens økonomi var det ikke længere nødvendigt at opkræve kontingent erne var præget af en redefinering og en konsolidering af FDO, opsummerer Jørgen Beyer. På nogle planer var vores rolle udspillet, på andre var den lige begyndt. Og de diskussioner og de beslutninger, vi tog i 1990 erne, er fundamentet for det FDO, vi kender i dag. Hyppige ændringer i produktspecifikationer betød, at der skulle friskes produkter meget hyppigt. Det var en stor operation og både en økonomisk og ressourcemæssigt stor belastning, fortæller tidligere formand og direktør Svend West Hansen og fortsætter: Netop derfor begyndte vi at tale om at overlade friskningen til raffinaderierne og de kontrakter får vi styr på i 1994 med etableringen af integrationsaftalerne med indbygget automatisk friskning med Shell i Fredericia og Statoil i Kalundborg. Da vi lavede de første aftaler i 1994, var det et åbent spørgsmål,

13 13 DEN NYE VIRKELIGHED EFTER MURENS FALD om logistikken ville holde, og om raffinaderierne kunne håndtere det. Da kontrakterne skulle fornyes i 2009, sad vi med en masse erfaring og var dermed meget, meget klogere på situationen. Det er en del af forklaringen på den forbedrede likviditet i FDO efter 2009, siger Svend West Hansen. Kolleger eller konkurrenter? Siden stiftelsen af foreningen i 1964 har det været et vilkår for bestyrelsesarbejdet, at medlemmerne konkurrerede benhårdt med hinanden uden for bestyrelseslokalet men skulle kunne samarbejde for både hinandens og samfundets fælles bedste, når døren var lukket. Myndighederne noterer sig da også med tilfredshed selskabernes konstruktive samarbejdsvilje: Der er et rigtig godt samarbejde mellem alle selskaber i FDO og en fælles forståelse af, at alle selskaber indgår heri og behandles ens. Det er en stor fordel for myndighederne, siger Uffe Strandkjær fra Energistyrelsen. Bestyrelsessamarbejdet har overordnet set fungeret upåklageligt. Jeg synes, at jeg har haft et godt forhold til de store selskaber i bestyrelsen, fortæller Olaf Haahr fra Haahr Benzin. Jeg synes, der er blevet hørt på mig et meget langt stykke hen ad vejen, også mere end min stemme i virkeligheden berettigede til. Jeg synes, at tonen har været pæn i FDO, netop fordi bestyrelsen med tiden blev bemandet med rigtig dygtige folk med en enorm viden inden for teknik og forsyning. Bo Christiansen fra Uno-X sad i FDO s bestyrelse i mere end 20 år frem til 2013, og han har altid opfattet samarbejdsklimaet i bestyrelsen som produktivt og uproblematisk: Uden for bestyrelsen er vi modstandere, men i FDO er vi nødt til at arbejde sammen. Det betyder faktisk, at rollerne er veldefinerede uden for og inden for bestyrelsen. Jeg synes, vi alle er rigtigt gode til at tage den rette kasket på i FDO og fokusere på, at hér arbejder vi sammen. En særlig udfordring for bestyrelsessamarbejdet har været integrationsaftalerne, fordi medlemmerne særligt på marketingområdet er i så skarp konkurrence med hinanden. Hvordan laver man så aftaler med hinanden, uden at det bliver konkurrenceforvridende? Det gør vi blandt andet ved altid at have en neutral observatør, der kigger de aftaler igennem, som FDO laver med et selskab, der er medlem af foreningen. Jeg har som næstformand set flere aftaler igennem. På den måde sikrer vi, at der er en tredjepart ud over direktøren i FDO og det selskab, som aftalen indgås med. Jeg synes, at det fungerer, og jeg har ikke hørt andet fra andre i eller uden for foreningen, forklarer Bo Christiansen. Også foreningens nuværende formand, Bruno Helboe fra Q8, ser bestyrelsessamarbej-

14 14 DEN NYE VIRKELIGHED EFTER MURENS FALD det som rigtigt godt: Det er ikke martret af modstridende interesser, som man måske kunne tro, når man tager med, at selskaberne hver dag handler i markedet som konkurrenter over for hinanden. Den konkurrence, der er mellem os uden for FDO, skaber i virkeligheden de meget rene og veldefinerede roller inden for FDO roller der gør os i stand til at løfte opgaven for FDO og dermed for forbrugerne, fortæller han. Det betyder, at vi ikke i FDO-regi på noget tidspunkt diskuterer noget, der vedrører konkurrencen eller samarbejdet mellem os uden for FDO. Fra krigsberedskab til strategisk beredskab En anden af de væsentligste udviklinger i tiden efter den kolde krigs afslutning var, at olieberedskabet gik fra at være et civilt beredskab til brug under krig til et strategisk beredskab, der også kan anvendes ved katastrofer og under internationale kriser. FDO s fokus skiftede efter den kolde krigs afslutning markant til de overjordiske lagre, mindstelagrene, der skulle stå for 12 procent af forbruget, og som var etableret for at forhindre international ustabilitet på olieområdet. De situationer kunne stadig opstå, selv om Jerntæppet var faldet. Både oliekriserne i 1973 og 1979 havde dog vist, at det ikke var nødvendigt at trække på lagrene. Igen i 2005 blev der brug for det internationale strategiske olieberedskab. I slutningen af august blev den Mexicanske Golf og ikke mindst storbyen New Orleans ramt af først orkanen Katrina og kort efter af orkanen Rita. Ødelagte olieraffinaderier, beskadiget råolieproduktion i havet og beskadigede olieimportterminaler og olierørledninger i området medførte De underjordiske såvel som de overjordiske lagre er bundet sammen med rørledninger, som gør det muligt at pumpe produkter rundt mellem de forskellige lokaliteter. Alternativt sket transporten med tankvogne.

15 15 Påfyldning Pumpehus Kontrolbygning omfattende tab af amerikansk produktionskapacitet, og dermed kom der til at mangle olie på verdensmarkedet. De 26 lande i det Internationale Energiagentur (IEA) besluttede at sende store mængder olie, også fra de danske beredskabslagre, på markedet. Ikke mindre end 60 millioner tønder olie skulle afhjælpe situationen. Godt nok rådede USA selv over enorme lagre, men fortrinsvis af råolie. Hensigten med at øge den samlede forsyning af olieprodukter med to millioner tønder om dagen i 30 dage var først og fremmest at sikre forsyningen til oliemarkedet, men afhjælpningen af mangelsituationen stabiliserede samtidig olieprisen i tiden efter Katrinas hærgen. Det danske bidrag efter orkanen var 40 millioner liter benzin og diesel, svarende til 2,5 procent af de strategiske lagre i Danmark blot fire promille af IEA-landenes samlede bidrag. De danske beredskabslagre blev frigivet efter beslutning af det daværende Transport- og Energiministerium, og den konkrete frigivelsesmetode blev aftalt mellem FDO og Energistyrelsen. Indtægterne tilfaldt FDO, som efterfølgende skulle bruge midlerne til at købe nye olieprodukter, når krisen var overstået. Man skal se godt efter for at få øje på FDO s beredskabslagre fra luften. De store tanke ligger helt nedgravet, ligesom rørledningerne løber under jorden.

16 16 Organisationen strømlines og dialogen forbedres Selv om FDO grundet sit store oplag af olieprodukter på papiret var adskillige milliarder værd, har der aldrig været særlig mange ansatte. Ved udgangen af september 1993 var der for eksempel blot 23. Den store geografiske spredning af foreningens anlæg bød imidlertid på praktiske udfordringer. Driftsmester Knud Mathiesen med base på beredskabslageret i Fredericia havde i 1980 erne også ansvar for de fire lagre i Nordjylland, hvilket medførte mange timer på de jyske landeveje. Men altid måtte udvidelser af medarbejderstaben nøje afvejes med det reelle behov. De store afstande mellem hovedkvarteret i København og de decentrale lagre spredt ud over resten af landet betød også, at der var langt mellem ledelsen og medarbejderne. Der var regelmæssige driftsmøder hver anden måned, og så var der jo den daglige og ugentlige kommunikation om dette og hint, fortæller Knud Mathiesen. De første mange år var der meget lidt kontakt med hovedkvarteret, men så kom John Rasmussen til i 1987 som direktør. Han var meget grundig og detaljeret og fik sat kommunikationen og dialogen i system. Pludselig var direktøren meget til stede. Det styrkede i høj grad dialogen mellem lagrene og FDO-hovedkvarteret. Heri lå også en anerkendelse af, at vi ude på lagrene sad med en vigtig lokal viden. Helt tilbage i begyndelsen var det dog ikke kun geografisk, at der var langt mellem ledelse og medarbejdere. Fra jeg startede i FDO i 1974 og i årene frem, havde de ansatte på hovedkvarteret ikke tæt føling med, hvad der foregik ude på anlæggene. De havde simpelthen ikke den fornødne tekniske forståelse. Det gik jo ikke, og det ændrede sig markant med John Rasmussen, fortæller Knud Mathiesen. Leif von Gersdorff, som kom til FDO som direktør i 1997, var opmærksom på, at hans forgængere havde haft en baggrund i marketing. Jeg havde derimod baggrund og erfaring fra raffinaderisektoren. Dette betød bl. a., at jeg som det første gik i gang med at konsolidere og optimere gennempumpningen fra Kalundborg til Hedehusene. Da der skulle pumpes stadig større mængder igennem, gjaldt det om at rationalisere driften og minimere flaskehalsene i systemet, hvilket optog indsatsen i de første år.

17 17 De hvidmalede tanke er markante i både Fredericia og Kalundborg. Men hverken FDO s navn eller logo pryder stålkolossernes sider. Løbende rådgivning COWI har som rådgivende ingeniørfirma samarbejdet med FDO siden grundlæggelsen i 1964 igennem selskabet Oil Consult, som blev til OC Rådgivende Ingeniører som blev købt af COWI i Samarbejdet kom dog kun i stand gennem insisterende ihærdighed. Oil Consults direktør Christian Mathiesen troppede uanmeldt op hos direktør Albert Larsen på Prøvestenen kort efter foreningens stiftelse, men blev smidt på porten af direktøren med et fast greb i kraven. Mathiesen blev dog ved med at henvende sig, og resultatet blev et tæt samarbejde om planlægning og projektering af FDO s omfattende byggeprojekter. Bent Eisfeldt Linde har arbejdet for FDO siden 1988, hvor han blev ansat i OC Rådgivende Ingeniører. Han er oprindeligt uddannet bygningsingeniør med speciale i lagertanke og tankterminaler. Vores opgaver for FDO har været mangeartede, alt fra myndighedsbehandling, miljø- og risikoanalyser, drifts- og strategiplanlægning, regulær projektering af udvidelser med mere, fortæller Bent Eisfeldt Linde. Nogle projekter har vi været dybt involveret i fra start til slut, mens vi på andre kun har givet den ad hoc rådgivning, som FDO fandt behov for. Opgavernes omfang og karakter har været meget forskellige alt efter hvilken direktør, der på det pågældende tidspunkt har stået i spidsen for FDO: Nogle direktører har valgt at anvende rådgivere så lidt som muligt, mens andre har valgt at anvende rådgivere intensivt. Men samarbejdet har altid været godt, både med direktør, stabsingeniør og driftsmestre, fastslår Bent Eisfeldt Linde og karakteriserer dialogen på de forskellige niveauer: Normalt koordineres projekterne af stabsingeniøren hos FDO, John Vestergaard, men når det kommer til detaljerne, er det typisk driftsmestrene. Optimering af driften Virksomheden Balslev har været rådgiver for FDO siden starten i 1964 og har således gennem hele perioden projekteret og vedligeholdt udstyr til automation, styring, datatransmission og dataopsamling på lagre og rørledninger. Balslev har faktisk udført alt målearbejde med en enkelt undtagelse fra 1998 til 2005, hvor det manuelle målearbejde blev udført af Kemp & Lauritzen. Vedligeholdelse af elinstallationer på lagrene på Sjælland har Balslev også stået for ligesom løbende tilstandsvurdering og årlig rapportering omkring korrosionsbeskyttelse af alle FDO s pipelines og tanke. De løbende tilstandsvurderinger giver vigtig information til vedligeholdelsesplanlægning. Balslev har i de senere år også været involveret i såkaldt Intelligent Pigging af FDO s pipelines, hvor der sendes en gris med avanceret måleudstyr gennem rørledningerne. Ændrede krav til drift, nye tekniske muligheder samt viden og erfaring giver løbende grundlag for at optimere drift og vedligeholdelse, derfor ændrer arbejdsopgaverne sig også over tid.

18 18 ÅBNING MOD OMVERDENEN Åbning mod omverdenen de senere år har FDO s bestyrelse og direktion indledt en I proces, der skridt for skridt har til hensigt at åbne FDO mod omverdenen. Jeg synes godt, at man kan tale om et paradigmeskifte. Vi har i FDO besluttet, at vi vil fortælle så meget, som vi kan om FDO og ikke mindst om forholdene omkring FDO s lagre, fortæller adm. direktør Peter Stigsgaard. I den periode, jeg kan tale med om siden 2004 har der været tale om store forandringer i samfundet, særligt fra FDO s nære omverden, og forandringer i pressens og offentlighedens håndtering og opfattelse af os. I denne nye virkelighed er der kommet et øget fokus på FDO, på vores placeringer rundt omkring i Danmark og på de opgaver, som FDO skal udføre. Læg dertil et større fokus fra myndighedernes side i forhold til vores sikkerheds- og miljøgodkendelser. Denne nye virkelighed har betydet, at FDO har måttet gøre sig meget mere parat til at håndtere den stigende opmærksomhed fra medierne, myndighederne og offentligheden. Vi har måttet stille mere information til rådighed for forskellige interessenter. Vilkåret for samspillet med medierne er, at jo mere en virksomhed eller en person forsøger at tilbageholde information, des mere fokus bliver der i medierne på at få svar, og des tungere pres lægges der fra mediernes side, forklarer Peter Stigsgaard. Bestræbelsen på at åbne FDO i forhold til omverdenen er et brud med tidligere tiders grundindstilling i forhold til presse og andre interessenter. Oprindeligt var det foreningens perspektiv, at man var bedst tjent med at leve lidt i det skjulte. Vi skulle sikre, at der var tilstrækkeligt på lager og at lagrene var sikre.

19 19 Nye opgaver venter forude Henrik Rosenberg er stærkstrømsingeniør årgang 1981 og har været ansat hos Balslev siden Han har arbejdet sammen med FDO fra april 1983 og karakteriserer samarbejdet med både direktører såvel som stabsingeniør John Vestergaard og driftsmesteren på Jylland Syd, Ib Laursen, som meget positivt. Jeg har arbejdet med lækdetektering, katodisk beskyttelse, beskyttelse mod inducerede berøringsfarlige og korrosionsfremkaldende påvirkninger fra parallelle højspændingsledninger (nærføring), lynbeskyttelse, pigging og beskyttelse mod eksplosionsfare, remser Henrik Rosenberg op. Og nye opgaver venter forude: Da FDO s ældste tanke og rørledninger havde været i drift i 25 år, projekterede Balslev for FDO en opgradering og renovering af anlæggenes korrosionsbeskyttelse for at sikre anlæggenes fortsatte integritet. Et tilsvarende tiltag er på tegnebrættet nu, hvor anlæggene nærmer sig 50 år.

20 20 ÅBNING MOD OMVERDENEN Der var ikke mange i det omkringliggende samfund, der kendte til FDO. Det har ændret sig i de seneste år, blandt andet fordi der er kommet et stærkere fokus på miljø og sikkerhed og dermed også på vores lagres beliggenhed i forhold til naboerne, fortæller FDO-bestyrelsesmedlem Bo Christiansen. Naboerne boede blandt andet omkring FDO-lagrene i Lyngsbæk Bakker i Jylland og ved Kirke Såby på Sjælland. Begge steder opstod der konflikter, som udsprang af de krav om miljø- og sikkerhedsgodkendelser, som FDO blev stillet overfor i henholdsvis 2001 og I området omkring Lyngsbæk Bakker, hvor FDO s beredskabslager lå tæt på et af Forsvarets forsyningslagre, etablerede Syddjurs Kommune i starten af 2009 en sikkerhedszone på 500 meter rundt om lagrene, indtil man havde fået klarlagt, hvordan et eventuelt uheld ville påvirke omgivelserne. Det skyldtes blandt andet de katastrofer, der har været i forbindelse med virksomheder inden for de seneste år, særligt fyrværkeriulykken i Seest den 3. november Det medførte skærpede krav til de virksomheder, der som FDO arbejder med brandfarlige væsker, fortæller Bo Christiansen. I midten af 1990 erne skulle man køre en gris igennem rørledningen fra anlægget ved Fredericia til havnen og tilbage igen, men grisen stoppede undervejs. Man lokaliserede ved hjælp af specialudstyr proppen, der viste sig at være et par planker, der åbenbart af enten drenge eller håndværkere - var blevet placeret eller glemt i rørledningen under etableringen. Man måtte fjerne en hel sektion og sætte den tilbage på plads efter at have fjernet fremmedlegemet. Da man så kørte grisen igennem igen, gik den atter i stå kort før enden af rørledningen. Problemet viste sig at være det samme igen: brædder i røret!

21 21 ÅBNING MOD OMVERDENEN Naboerne omkring lagrene reagerede kraftigt på etableringen af den midlertidige sikkerhedszone, der på den korte bane betød, at planlagte ny- og tilbygninger ikke kunne godkendes. Bølgerne gik højt, særligt i den lokale presse. Bestyrelsen får mange henvendelser fra utrygge sommerhusejere, der ikke aner, hvor de står. Desværre bliver vi dem ofte svar skyldige, for der er ufatteligt mange åbne spørgsmål i denne yderst spegede sag, sagde Keld Nielsen fra Grundejerforeningen Femmøller Strand til Århus Stiftstidende den 30. september 2009 og fortsatte: Der er indført en praksis, som bremser kommunale tilladelser til nybyggeri og udvidelse i en ukendt årrække. Det presser priserne på sommerhusene ned. Desuden er det klart, at mulige købere af sommerhuse i risikozonen vil føle usikkerhed ved situationen. Ingen aner, hvordan risikovurderingen ender. Vreden var ikke kun rettet mod Syddjurs Kommune, men også mod FDO og Forsvaret, selv om deres lagre var opført, før det omkringliggende areal blev udstykket til sommerhusgrunde. De fleste steder i landet er lagrene placeret langt ude på landet, men flere steder har byer bredt sig, siden lagrene blev etableret i 1960 erne, og derfor bliver man nødt til i fremtiden at vurdere, i hvilket omfang man vil have beboelse tæt på lagrene, sagde daværende FDO-direktør Svend West Hansen til Jyllands-Posten. Deri lå også en erkendelse af en ny virkelighed, hvor hensynet til naboer og det omgivende samfund havde fået større betydning end tidligere. Imidlertid valgte Forsvaret at lukke sit lager med virkning fra 2012 og dermed ikke længere vedligeholde den rørledning, som FDO også havde benyttet sig af. I lyset af at Forsvarets Jagten på de rette investeringer FDO s likvide formue blev i starten forvaltet i FDO-regi. Siden valgte vi at få dem eksternt forvaltet. FDO har haft både danske og internationale forvaltere. Vi har altid valgt en forsigtig og langsigtet investeringsstrategi. Det har vi holdt fast i også gennem finanskrisen, fortæller Svend West Hansen. Der har gennem alle årene været en generel opbakning i bestyrelsen til den økonomiske politik, men det er ikke det samme, som at der ikke har været uenigheder undervejs i diskussionerne. rørledning, som FDO var afhængig af, også ville blive taget ud af drift, besluttede bestyrelsen i FDO i 2011 at lukke alle lagre i Jylland nord for Århus, herunder dét i Lyngsbæk Bakker. Miljøgodkendelse I Kirke Såby drejede det sig mindre om sikkerhed og mere om miljø. Stridens kerne var en miljøgodkendelse af lageret, der skulle sikre dets fortsatte drift, men som politikerne i Lejre Kommune tøvede med at give, blandt andet efter indsigelser fra lagerets naboer, Danmarks Naturfredningsforening, Københavns Energi og de danske vandselskabers organisation (DANVA). Den primære bekymring var, om udslip fra lageret kunne ende i drikkevandet. Flere af de involverede aktører gik så langt som til at kræve lageret lukket. Blandt andet DANVA slog på, at oplagring af benzin og diesel ikke burde placeres i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det bliver ikke bedre af, at området ved Kirke Såby har en type jordlag, hvor forureninger

22 22 ÅBNING MOD OMVERDENEN vil have meget kort opholdstid, inden de siver ned i grundvandsmagasinerne. Derfor bør man overveje en flytning af lagrene, sagde funktionschef i DANVA Lars Fischer. FDO-direktør Svend West Hansen måtte stå frem i pressen og fortælle om de særligt sikrede tanke, som FDO-lagrene opbevarede brændstoffet i. De er noget af det sikreste, der findes: 30 centimeter tyk beton med ståltanke indeni, så eventuelle udslip kun når ud til betonen. Vores eget kontrolsystem overvåger hele tiden løbende, at der ikke sker spild til undergrunden, sagde han blandt andet. Lager S3 ved Kirke Såby mangler i begyndelsen af 2014 stadig at få sin miljøgodkendelse. Sagen sammen med den fra Lyngsbæk Bakker blev et billede på den nye virkelighed for FDO. Bestyrelsesmedlem Bo Christiansen opsummerer erfaringerne således: På den Fra hovedkvarteret Ved stiftelsen rykkede foreningens første direktør Albert Larsen ind på Prøvestensbroen 3 på Amager sammen med en lille stab bestående af 7-10 personer. Efter nogle få måneder flyttede man imidlertid hovedkvarteret til Frederikssundsvej 122. I 1972 var det igen tid til at skifte adresse, nu til større lokaler på H.C. Ørstedsvej på Frederiksberg. Den nuværende beliggenhed på 5. sal på Landemærket 10 i hjertet af København har huset FDO og de øvrige energi- og olieorganisationer siden At man dengang valgte at flytte sammen med resten af oliebranchen viste sig at være en stor fordel, for kontorfællesskabet på Landemærket 10 og tidligere Vognmagergade ( ) er rammen om et indgående samarbejde om en række funktioner: reception, regnskab, IT, kantine, kommunikation m.v. måde blev FDO pludselig en del af den politiske diskussion, særligt i områder, hvor der var blevet bygget sommerhuse tæt på lagrene. Vi vil rigtig gerne i dialog med de lokale aktører, både kommunerne og beboerne. Ja, vi var der først, men det nyttede ikke noget at spille hårdt mod hårdt. Nuværende FDO-formand Bruno Helboe er enig: Før i tiden levede FDO forholdsvis skjult, men nu er der et markant fokus på, at vi skal holde os til gældende aftaler og tilladelser vores Permit to Operate, som jeg kalder det. Der er kommet fokus på de risici, der er forbundet ved at opbevare store mængder af brændstof. Som tilfældet er på Djursland, så er der sommerhusgrunde, der pludselig føler, at de ligger for tæt på. De ligger ikke længere i et rekreativt område, men i en risikozone. Vi kan godt argumentere for, at vi lå der først, men det nytter bare ikke noget. I virkeligheden gælder det om at have fokus på FDO s formål. Vi ser på, hvordan vi kan agere som den gode samfundsborger og samtidig sikre et effektivt drevet beredskab. Det betyder blandt andet, at vi hele tiden kigger 4-5 år ud i fremtiden og ser på kapaciteten. Og dér er løsningen ikke, at der skal ligge et lager i enhver provinsby. Trusselsbilledet har ændret sig siden FDO s tilblivelse og årene under den kolde krig. Vi er nu for alvor en integreret del af det danske samfund. Ubudne gæster på pipelinen Trusselsbilledet har i de seneste år imidlertid ikke kun udviklet sig til at omfatte nervøse naboer og frygten for terror også kriminalitet har Danske Olieberedskabslagre måttet håndtere. Et grelt eksempel herpå fandt sted i sommeren Ud på aftenen mandag den 16. juli var en mand ude at gå aftentur i skoven sydøst for Skovvænget i Knabstrup på Sjælland. Da han kom til den lille å, der strækker sig fra

23 23 ÅBNING MOD OMVERDENEN skovområdet og mod nordøst op mod Knabstrup Møllebakke og Holbækvej, var han ikke i tvivl om, at noget var helt galt. I åen flød store mængder dieselolie. Med det samme fandt han sin mobiltelefon frem og ringede til Holbæk Kommunes beredskab. Hvalforskerne på Marsvinestationen frygtede i sin tid en invasion af store tankskibe, men det skete ikke. Efter at beredskabslageret ved Billeshave nær Strib blev nedlagt i 1999, er også brønden ved havnen nu fjernet. Beredskabet ankom kort efter sammen med to grene af ordensmagten: det lokale politi og KTC Kriminalteknisk Center. De to myndigheder samarbejdede dels om at inddæmme forureningen i åen blandt andet ved hjælp af flydespærringer dels om at få afdækket, hvor udslippet havde sit udspring. Sporene ledte dem frem til rastepladsen ved Møllekrogen, hvor dieselolie piblede op ad jorden. Dermed var kilden også lokaliseret: FDO s ti tommer tykke rørledning, der løber fra raffinaderiet i Kalundborg til olielageret i Hedehusene. I alt liter dieselolie nåede at strømme ud i området, inden myndighederne fik stoppet lækagen, så oprydningen kunne begynde. Der lå tydeligvis en kriminel handling bag. Gerningsmænd havde boret hul på ledningen for at tappe brændstof, men noget var gået galt undervejs. Det vurderes, at de nåede at slippe af sted med mindre end liter. Indbruddet medførte en forurening af et vådområde i nærheden af rørledningen. FDO påtog sig at betale

24 24 ÅBNING MOD OMVERDENEN alle omkostningerne forbundet med oprydningen og rensningen af området. Der er blevet fjernet 500 tons forurenet jord og liter forurenet vand. Efterfølgende er der indført øget kontrol med FDO s rørledninger. Man overvåger nu med fintfølende udstyr brændstoffet tæt fra start til slut for at tjekke for svind og lækager. Opdages sådanne, stopper al transport gennem rørledningerne med det samme. Proaktiv kommunikation Nabostrid og dialog med kommuner om miljøgodkendelser m.v. er eksempler på, at der fra tid til anden opstår interessekonflikter omkring FDO s aktiviteter. Men meget af det skyldes, hvad jeg vil kalde planlovsfadæser. Hvis samfundet anså FDO s aktiviteter for farlige, er det svært at forstå, at myndighederne har tilladt, at udstykninger rykkede tæt ind på lagrene. Nogle steder er der efterfølgende opstået den situation, at beboerne føler sig utrygge med FDO som nabo, forklarer adm. direktør Peter Stigsgaard. Det er i det lys, at man skal forstå vores mål om at vise åbenhed i vores kommunikation: Vi vil i tæt dialog med lokalsamfundet, som vi blandt andet så det ved Lyngsbæk. Vi vil gerne være den part i sagen, der stiller sig til rådighed med de informationer, der er brug for. I forbindelse med blandt andet Lyngsbæk var det vores ønske at indgå i dialog med parterne også journalisterne. Vi fik en henvendelse fra en Politiken-journalist, som vi så efterfølgende inviterede ind på lageret, så han ved selvsyn kunne se det. oplysninger, der måtte være relevante. Her har vi blandt andet skrevet indgående om, hvordan vi i kølvandet på Knabstrup nu overvåger vores rørledninger endnu tættere, så vi hurtigere kan opdage og reagere på eventuelt svind fra rørledningen. På den måde forsøger vi at matche det nye risikobillede, siger Peter Stigsgaard. Vi ønsker fremadrettet at fremstå som dét, vi er: en virksomhed, der har påtaget sig en særlig samfundsopgave. Det har vi også været bevidste om i forhold til naboerne, blandt andet i Lyngsbæk. Her afholdt vi tidligt beboer- og borgermøder, men kun få beboere dukkede op. Dialogmøder er blevet en del af FDO s kommunikationspolitik. Der er jo nogle træk ved vores virke, der gør det ret oplagt at skyde på os, forklarer Peter Stigsgaard. Vi arbejder med fossilt brændstof, som nogle opfatter som noget, vi skal se at komme væk fra. Og så er der miljø- og sikkerhedsbekymringerne. Hvad kan der ske? Kan brændstoffet sive ned? Kan det springe i luften? Hvis der opstår en risiko for en konflikt, må FDO gå ind og se på, hvad udgangspunktet er for den aktuelle situation, og kommunikere derefter. Det drejer sig om at holde sig for øje, at vellykket kommunikation må tage udgangspunkt i modtagerens præmisser. FDO forsøger også at være proaktiv på virksomhedens hjemmeside, så man her kan finde de

25 25 Internationalt samarbejde Det Internationale Energiagentur (IEA) er styrende i forhold til at sikre forsyningssituationen i tilfælde af krig eller andre kriser, hvor leverancerne af olie kan opleve pludselige udfald. Ligesom herhjemme var det forsyningskrisen i anden halvdel af 1950 erne, som satte gang i det internationale samarbejde inden for olieberedskab. Allerede i 1968 kom det første EF-direktiv, som blev efterfulgt af endnu et direktiv i 1973, samme år som Danmark blev medlem af det europæiske fællesskab. IEA blev etableret i 1974 med olieberedskabet som kerneopgave fra begyndelsen ud fra den betragtning, at ingen lande på egen hånd ville kunne håndtere en oliekrise. Danmark indtrådte fra starten som medlem af IEA. De store beredskabslagre er det centrale værktøj til at imødegå oliekriser blandt følgende fire værktøjer, der i tilfælde af en oliekrise kan anvendes til at mindske underskuddet mellem udbud og efterspørgsel: Frigivelse af beredskabslagre af olie (øger udbuddet) Indførelse af forbrugsbegrænsende foranstaltninger (mindsker efterspørgslen) Brændstofskift fra olie til andet brændstof (mindsker efterspørgslen) Øget olieproduktion, hvor muligt (øger udbuddet)

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL

BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg

Læs mere

Forsvarets olieledning (NEPS)

Forsvarets olieledning (NEPS) Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle Forsvarets olieledning (NEPS) Information fra Drivmiddelsektionen, Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution Tlf. 72 16 30 30 neps@mil.dk NEPS baggrund og

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars

deltaget i et lovpligttig hygiejnekursus for dem som drifter vandværket. Vores VVS mand, Lars Vi havde med udgangen af 2014 1266 forbrugere tilsluttet vandværket. Vi udpumper 150.000 m 3 vand. Bestyrelsen har igennem årene prioriteret vedligeholdelse af ledningsnettet kvalitet højt og vi har derfor

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet.

KENDELSE. Klagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag som krævet. 1 København, den 3. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Jørgen Klug Jernbanegade 1 9460 Brovst Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie

Dansk Olie Genbrug. - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug - Giv nyt liv til din spildolie Dansk Olie Genbrug er et landsdækkende firma, som varetager indsamlingen af spildolieprodukter fra autoværksteder, industrivirksomheder samt slopolie

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg

Indkaldelse af idéer og forslag. FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Indkaldelse af idéer og forslag FDO olielager ved Statoil Refining Denmark, Kalundborg Oktober 2011 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle. Cl) .- Vl.- >.- o -.J. a..

Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle. Cl) .- Vl.- >.- o -.J. a.. Brændstof til Forsvaret - brændstof til alle c Cl) c o.- Vl.- >.- o I -.J o a.. NEPS - den sikre linje NEPS - North Europea n Pi peline Syst em er et 650 ki lomet er langt rør- og t an k syst em fra Frederikshavn

Læs mere

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2016 Allerførst velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 4. juni 2004/JSJ Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon: 3355 7722 Resumé: STIGENDE OLIEPRISER Oliepriserne har været kraftigt stigende det seneste års tid og nåede i løbet af maj måned rekordhøje niveauer

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.2.2015 COM(2014) 720 final 2014/0342 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af Rådets beslutning 77/706/EØF om en målsætning på fællesskabsplan for nedsættelse

Læs mere

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen

BA ØKONOMI HA(jur.) Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences. Vintereksamen Ordinær eksamen BA ØKONOMI HA(jur.) Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4621010065 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Vennerne Mads, Niels, Ole og Peter havde i 2009 stiftet anpartsselskabet

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

REFERAT AF GENERALFORSAMLING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 10. JUNI 2006 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab 4. Fastsættelse af kontingent for året 2007

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Grundejerforeningen Salvig

Grundejerforeningen Salvig Til Medlemmerne Grundejerforeningen Salvig Orø Orø, d. 15. marts 2015 Indkaldelse til generalforsamling og sammenfatning af bestyrelsens forslag: Vedlagt finder I indkaldelsen til den ordinære generalforsamling

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Minister uden smertegrænse

Minister uden smertegrænse Minister uden smertegrænse Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), har ingen smertegrænse for, hvor stor en del af de offentlige sundhedsopgaver, der bliver udført på de private

Læs mere

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl. 1930 i Dalby forsamlingshus lille sal. Dagsorden: 1: Valg af dirigent 2: Bestyrelsens beretning 3: Det reviderede regnskab forelægges

Læs mere

Med Statoil. hele vejen

Med Statoil. hele vejen Med Statoil hele vejen Leverandør til dansk erhvervsliv Statoil A/S leverer i dag en bred vifte af energiløsninger til danske virksomheder inden for landbrug, transport, industri, entreprenør, marine,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S.

Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. Ekstern beredskabsplan Havnearealet Prøvestenen, 2300 København S. 1 Forord 2 Planens mål 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver 5 Indsatsleder sundhedsberedskabs

Læs mere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Byggeriet fortsætter frem de kommende år Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Vedtægter. Navn og formål

Vedtægter. Navn og formål Vedtægter Navn og formål 1 Andelsselskabets navn er Grindsted El- og Varmeværk A.M.B.A. og dets hjemsted er Grindsted. Selskabets hovedformål er på bedste og billigste måde, sammen med sine datterselskaber

Læs mere

Spørgsmål 1.1: Hvorledes influerer den modtagne fratrædelsesgodtgørelse på Anne Albertsens indkomstopgørelse?

Spørgsmål 1.1: Hvorledes influerer den modtagne fratrædelsesgodtgørelse på Anne Albertsens indkomstopgørelse? 2 Opgave 1 Anne Albertsen havde gennem en årrække været beskæftiget i kosmetikfirmaet Beauty A/S, hvor hun senest havde haft funktion som salgschef. Selskabet havde imidlertid igennem længere tid været

Læs mere

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen. Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 22. maj 2015 Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Læs mere

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning

Opbevaring af olier og kemikalier. Vejledning Opbevaring af olier og kemikalier Vejledning Indledning Ved opbevaring af olie og kemikalier er der risiko for forurening af jord, grundvand, søer og vandløb samt utilsigtet tilledning til kloaksystemer.

Læs mere

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2013 Deres kongelige højheder, formand for Folketinget, ministre kære pårørende og ikke mindst kære hjemvendte! Hjemvendte denne flagdag er jeres dag.

Læs mere

Klager. J.nr. 2012-0151 UL/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø

Klager. J.nr. 2012-0151 UL/bib. København, den 17. januar 2013 KENDELSE. ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø 1 København, den 17. januar 2013 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Søren Bak Slagelsesvej 1 4180 Sorø og Statsaut. ejendomsmægler Rikke Nissen Præstøvej 22 4700 Næstved Nævnet har modtaget

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Hvem passer på grundvandet i fremtiden?

Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Hvem passer på grundvandet i fremtiden? Af Kristen Simonsen, formand for Brovst Vandværk, formand for FVD-Region Nord og næstformand for FVD 32 Min artikel vil omhandle de private vandværkers holdning

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012

Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde. Juni 2012 Når miljøet udgør et særligt ansvarsområde Juni 2012 O v e r s i g t Oiltanking Miljømæssige skrækscenarier Aktive og passive barrierer Spørgsmål Miljø og træning OTC 2012 Page 2 Oiltanking Privat tyskejet

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

Årsberetning Andelsselskabet Kerte & Omegnes Vandværk

Årsberetning Andelsselskabet Kerte & Omegnes Vandværk Årsberetning 2008 Andelsselskabet Kerte & Omegnes Vandværk Tak for ordet: Kerte & Omegns Vandværk leverer vand til ca. 350 ejendomme i 2008. Der er tilsluttet 3 nye ejendomme til vandværkets ledningsnet

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 1

Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 73 O Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 1 I medfør af 3, stk. 2, 5, stk. 2, og 6 i lov nr. 1275 af 20. december 2000

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 20. marts 2013. Bestyrelsens beretning Indledning 2012 har ligesom 2011 har været et uforudsigeligt og udfordrende år for Hadsten Varmeværk.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget

Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Transportens dag 2011 Havnenes rolle i transportsystemet Orla Grøn Pedersen, formand for Havnelovudvalget Disposition: Havnenes rolle i transportsystemet Havnenes udvikling siden år 2000 Havneloven i dag

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Vi har 1266 forbrugere tilsluttet Skovby Vandværk, hvilket er en stigning på 43 i forhold til året før. Der er blevet udpumpet 140.000 m 3 i 2013. Vandforbruget er stabilt,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier

Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier Ingen effektivitet uden trivsel og fælles værdier BALLERUP KOMMUNE: Det kan være svært at sige, hvad der kommer først. Trivsel eller effektivitet. Men i Ballerup Kommunes visitationsafdeling er de ikke

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Godkendelse af det bestående tankoplag for fuelolie på ejendommen matr. nr. 411 Rønne Markjorder også kan anvendes til letolie

Godkendelse af det bestående tankoplag for fuelolie på ejendommen matr. nr. 411 Rønne Markjorder også kan anvendes til letolie Østkraft Produktion A/S Skansevej 2 3700 Rønne Att.: Majken R. Mattesen mrm@oestkraft.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01777 Ref. JLH/evnis Den 22. september 201 Godkendelse af det bestående tankoplag for

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere