Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark"

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Udkast til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Midtvejsrapport Statusnotat pr

2 Udkast til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Midtvejsrapport Statusnotat pr Rambøll Management A/S Telefon

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning med hovedtal Den danske mediestruktur Mediestøttens indretning og størrelse Mediestøtte til elektroniske medier Mediestøtte til trykte medier Mediestøttens formål Foreløbige konklusioner Indledning Hvorfor denne rapport? Læsevejledning Mediestøttens historie Den danske mediestruktur Hvad er mediestrukturen? Hvordan dannes og ændres mediestrukturen? Hvorfor helhedstænkningen? Kategorisering af mediestrukturen Medier med og uden mediestøtte Radio og TV Mediegruppen radio Mediegruppen TV Aviser Mediegruppen dagblade Mediegruppe gratisaviser Mediegruppe distriktsblade 4.3 Blade Mediegruppen magasiner Mediegruppen gratismagasiner Mediegruppen fagblade Mediegruppen tidsskrifter Mediegruppen husstandsomdelt (reklame)tryksager Fritstående internetmedier Mediestøttens motiver og konsekvenser Mediestøttens formål på programniveau Mediestøttens betydning for mediestrukturen Henvisninger 60 Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr I

4 7. Bilag 62 Bilag : Mediegruppen Dagblade 62 Bilag : TNS Gallups afgrænsning af aviser/dagblade 65 Bilag : Eksempel på dagbladsengagement i lokal radio virksomhed Bilag : Dagbladenes engagement i distributionsvirksomheder Bilag : Gratisaviser 70 Bilag : Mediegruppen magasiner Noter 74 Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr II

5 1. Sammenfatning med hovedtal Rambøll Management Consulting gennemfører i perioden august 2007 til august 2009 et udredningsprojekt vedrørende den fremtidige offentlige støtte til medier. Det sker i samarbejde med dr.phil. Anker Brink Lund professor ved International Center for Business and Politics, CBS, og lic.merc. Preben Sepstrup - selvstændig medieforsker, Kommunikation & Medier. Desuden har cand.scient.pol Christian Berg og stud.scient.pol. Kasper Lindskow assisteret ved tilvejebringelse af data og udarbejdelse af notater. Udredningens hovedproblemstilling er, om de eksisterende støtteordninger til medierne fortsat er den optimale måde at varetage ordningernes erklærede formål - givet den hastige udvikling på medieområdet, herunder væksten af nye medier. I henhold til udredningens kommissorium er to begreber centrale: 1. Medierne omfatter periodiske trykte medier (dagblade, herunder gratisaviser, ugeblade, tidsskrifter, magasiner), radio og TV, periodiske udgivelser på Internettet og mobile medier. 2. Den offentlige støtte omfatter alle former for direkte støtte fra staten, inkl. licens-midler, og indirekte støtte i form af fritagelser for afgifter eller moderation af priser. Den nye public service pulje og en mulig udvidelse af denne indgår i udredningen. Formålet med midtvejsrapporten er: A. at informere de relevante interessenter om udredningens kortlægning og beskrivelse af de identificerede støtteordninger samt give mulighed for at forholde sig til hovedtal for finansåret 2007, der vil danne baggrund for opstilling af scenarier for den fremtidige mediestøtte i udredningens anden fase. B. at indsamle synspunkter og ideer med henblik på arbejdet med at opstille scenarier for den danske mediestøtte i udredningens anden fase. Nedenfor opsummeres midtvejsrapportens hovedtal (1.2), og der præsenteres en model til vurdering af mediestøttens politiske mål-opfyldelse (1.3). Endvidere skitseres den danske mediestruktur og centrale udviklingstræk (1.1). Endelig opridser sammenfatningen udredningens foreløbige konklusioner og påpeger en række forhold, som udrederne gerne modtager de berørte interessenters syn på og holdning til, så disse kan inkluderes i udredningens anden fase (1.4). Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

6 1.1 Den danske mediestruktur Den danske mediestruktur består af en lang række forskellige trykte og elektroniske medier, hvoraf nogle (men langt fra alle) modtager mediestøtte. Mediestrukturens mediegrupper defineres og afgrænses principielt og operationelt i kapitel 3. Udviklingen i mediestrukturen går i retning af øget medieudbud og øget mediekonvergens forstået som sammensmeltning af kendte teknologier, tjenester og markeder. Mediekonvergensen betyder blandt andet, at stadig flere medievirksomheder er repræsenteret i flere dele af mediestrukturen. Det mest markante eksempel er internetmedier, hvor alle store, mellemstore og de fleste små medievirksomheder i løbet af det seneste årti har udviklet en tilstedeværelse på world wide web i tillæg til deres traditionelle aktiviteter. En helt central konsekvens af mediekonvergensen er, at mediestrukturens mediegrupper i stadig større grad må betragtes som et integreret system, hvor de enkelte mediegruppers adfærd (og mediestøtte) potentielt påvirker andre mediegruppers konkurrencebetingelser. Dette udgør en væsentlig udfordring for formuleringen af fremtidens mediepolitik og vil være en central præmis, når scenarier for fremtidens mediestøtte skal udvikles i udredningens anden fase. 1.2 Mediestøttens indretning og størrelse Den eksisterende mediestøtte kan i høj grad ses som resultatet af en historisk udvikling. Mediestøtteordninger er tilpasset i takt med udviklingen i de enkelte mediegrupper, men sjældet ud fra et helhedssyn på mediestrukturen som et samlet system. Konsekvensen er, at der har udviklet sig en vifte af forskelligartede mediestøtteordninger på projektniveau. Den danske mediestøtte består i dag en række lovbundne mediestøtteordninger såvel som en række ikke-lovbundne, ad-hoc støtteordninger, blandt hvilke nogle har vundet hævd som modus vivendi. Mediestøtten involverer enten midler givet direkte fra staten til medierne eller indirekte støtte gennem afgiftsfritagelser eller favorisering. Særligt værdien af de indirekte mediestøtteordninger kan ikke altid fastsættes eksakt, da de ikke involverer direkte overførsel af midler. I alt omfattede mediestøtten 6.400,5 millioner kr. i finansåret 2007, hvis både lovbundne og ad-hoc støtteordninger og den del af licensindbetalingen, der tilfalder staten i momsprovenu, tælles med (5.399,1 millioner kr., hvis kun lovbundne støtteordninger inkluderes). Den lovbundne mediestøtte er fordelt på 72 % til de elektroniske medier (afsnit 1.2.1) og 28 % til de trykte medier (afsnit 1.2.2) Mediestøtte til elektroniske medier Grafisk kan støtten til elektroniske medier i Danmark i 2007 sammenfattes, som det fremgår af figur 1 på næste side. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

7 Figur 1. Stort set al direkte mediestøtte til radio og TV stammer fra medielicensen. Kommuner stod desuden i 2007 for bevillingen af omtrent 10 millioner kr. til lokal-radio og - TV. Medielicensen blev i 2007 bevilget til at støtte DR og TV2/Regionerne samt en række ordninger administreret af Kulturministeriet, herunder Lokal Radio og TV-puljen. Overskydende licens skal bruges til mediestøtte. I 2007 blev de overskydende licensmidler bevilget til sikring af DRs public service kontrakt, en revisionsundersøgelse af DRs byggeprojekt i Ørestaden og gennemførelse af en medielicenskampagne. Endelig blev der i 2007 etableret en public service pulje til støtte TV-drama og TVdokumentar på 75 millioner kr. til uddeling i den fire årige aftaleperiode. Puljen kan ikke søges af licensfinancierede virksomheder. Den indirekte mediestøtte til de elektroniske medier bestod i 2007 af belastningsfritagelse i form af adgang til statsgaranterede lån og statsligt genudlån til DR. Desuden var DR-TV, DR2-TV og TV 2-TV samt DR-radio uden vederlag tildelt landsdækkende sendetilladelser og tilgodeset med et must-carry krav til distributørerne. Når værdien af de indirekte støtteordninger til public service TV og radio vurderes, er det dog nødvendigt at indkalkulere, at der for at blive tilgodeset mediepolitisk pålægges en række public serviceforpligtigelser. Den specifikke værdi af den indirekte støtte til public service TV og radio kan derfor ikke umiddelbart fastsættes. Den samlede statsstøtte til de elektroniske midler fremgår af tabel 1 nedenfor. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

8 Tabel 1. Statsstøtte bevilliget som direkte støtte til elektroniske medier, 2007 (millioner kr.) Mediestøtte Modtagere Mio. kr. Licens DR 3.268,1 Overskydende licensmidler Midler til gennemførelse af medielicenskampagner fra ,6 Licens Midler til sikring af PS-kontrakten 50,6 DR i alt ,4 Licens TV2-regionerne 408,5 Licens Mediesekretariatet 5,2 Licens Mediestatistikprojekt 0,8 Licens Udredning om fremtidig mediestøtte 1,0 Licens Analogt stop, information mv. * 10,0 Licens Station Next 5,6 Overskydende licensmidler Public Service Puljen 75,0 Bevilliget fra det overskydende licensprovenu 2006 Revisionsundersøgelse DR Byen 11,0 Licens Lokal Radio og TV 50,8 Kommunale midler Lokal Radio og TV 10,0 I alt (uden moms) 3.904,3 Moms på licens Staten 949,5 I alt (med moms) 4.853,8 Kilde: DR årsrapport 2007, Økonomisk bilag til Mediepolitisk aftale for perioden , DR Licens, Finansloven 2008, Statsregnskab 2007 og DFI. Afrundede tal. * De 10 millioner kr. til brug for informationskampagne i forbindelse med analogt stop blev bevilget i 2007, men blev ikke anvendt som følge af, at udbudsprocessen blev forsinket. Den største ændring i mediestøtten til de elektroniske medier i løbet af det sidste årti består i afskaffelsen af licensbidraget til TV2/Danmark. Støtten til de otte selvstændige TV2/Regioner er imidlertid videreført, hvilket reducerer den faktiske betydning af denne ændring. Mediestøtten til de elektroniske medier har derudover ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2004, som det fremgår af tabel 2 nedenfor. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

9 Tabel 2. Udviklingen i lovbunden støtte til elektroniske medier, (millioner kr.) DR 2.764, , , , , ,1 TV2 565,4 150,0 70, TV2 Regionerne 0 370,0 375,0 385,0 390,0 408,5 Lokal radio og TVpuljen 50,0 34,4 32,8 32,8 32,8 50,8 Mediesekretariatet 0 0,6 2,2 2,2 2,2 5,2 Station Next 0 * 5,0 5,0 5,0 5,0 5,6 Public Service ,0 Puljen I alt 3.380, , , , , ,20 Kilde: Finansloven , DR årsrapporter , Mediepolitisk aftale Afrundede tal. * Station Next blev i 2002 bevilliget 1,5 millioner kr. af tips- og lottomidlerne i Denne støtte er ikke inkluderet i oversigten, da den ikke kan betegnes som lovbunden Mediestøtte til trykte medier Grafisk kan støtten til de trykte medier i Danmark sammenfattes, som det fremgår i figur 2 nedenfor. I 2007 beløb mediestøtten til trykte de medier sig til 1.546,8 millioner kr. eller 1.504,9 millioner kr., hvis kun den lovbundne støtte tælles med. I oversigten nedenfor er også anført de særordninger, der ikke kan værdisættes. Figur 2. Den direkte mediestøtte til de trykte medier bevilget i 2007 var 446,8 millioner kr. (405,2 millioner kr., hvis kun den lovbundne støtte tælles med). Distributionsstøtteordningen stod for langt det største beløb fordelt på 339,5 millioner kr. fra dagbladspuljen, 9,9 millioner kr. fra ugeavispuljen og 41,0 millioner kr. fra bladpuljen. 37,9 millioner kr. blev uddelt til aviser i grænseområdet (Flensborg Avis og Der Nordsch- Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

10 leswiger), hvoraf 15,9 millioner kr. stammede fra den tyske stat. I den samlede støtte til disse aviser i grænselandet skal tillægges 3,2 millioner kr. fra distributionsstøtteordningens dagbladspulje. Den direkte støtte til de trykte medier inkluderede desuden tidsskriftsstøtte fra Kulturministeriets tips- og lottomidler samt støtte til akademiske tidsskrifter bevilget af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Den indirekte mediestøtte til de trykte medier inkluderede 0-moms til aviser (til forskel for standardsatsen på 25 %) samt dispensationen fra Konkurrencelovens 6 stk. 2.7 om forbud mod faste priser og Forbrugeraftalelovens 6 stk. 2.2 om forbud mod uopfordret henvendelse. Udrederne vurderer, at den økonomiske gevinst ved den dispensationen fra Konkurrenceloven er begrænset, men at den faktiske værdi af dispensationen fra Forbrugeraftaleloven er betydelig. Værdien af 0-momsen opgøres af Skatteministeriet på baggrund af Skatteministeriets momsopgørelse til at være ca millioner kr. i 2007, når 0-momsen anskues som statens tabte provenu, og værdien af lønsumsafgiften på 2,5 % af avisernes bladsalg trækkes fra. Anskuet fra modtagernes synspunkt hersker usikkerhed om 0-momsens faktiske værdi, da opgørelsesgrundlaget er usikkert, og fordi der i beregningerne må tages højde for faktorer som efterspørgslens priselasticitet og udgivernes prissætningsadfærd, der ville blive påvirket, hvis aviser skulle betale moms på bladsalget. Der gives en oversigt over den bevilgede støtte til de trykte medier i tabel 3. Tabel 3. Statsstøtte bevilget til de trykte medier, 2007 (millioner kr.) Mediestøtteordning Modtager Mio. kr. Distributionsstøtte Dagblade, Ugeaviser, Blade 392 Dagbladsnævnet Dagblade og dagbladslignende 13,2 publikationer Særlig støtte til aviser i grænselandet Flensborg Avis Og Der Nordschleswiger 37,9 Tidsskriftstøtteordning og Visse tidsskrifter 2,6 tidsskriftsværksted Støtte til videnskabelige tidsskrifter * Akademiske tidsskrifter 1,06 0-moms som tabt provenu ** Aviser Direkte støtte Indirekte støtte Dispensation fra konkurrenceloven Dispensation fra forbrugeraftaleloven Aviser og magasiner - Aviser og magasiner - I alt 1.546,76 Kilde: Baseret på oplysninger fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, Skatteministeriet på baggrund af Skatteministeriets momsopgørelse, Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Finansloven for Afrundede tal. - = kan ikke kvantificeres * Faktisk uddelt støtte. ** Værdien af 0-momsen beregnes som statens tabte provenu, som følge af den manglende momsindtægt fra avisernes bladsalg (25 % af bladsalget) fratrukket statens provenu fra lønsumsafgiften på avisernes bladsalg (2,5 % af bladsalget). Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

11 Udviklingen i mediestøtten til de trykte medier i løbet af de seneste år bærer præg af betydelige ændringer, som det fremgår af tabel 4 nedenfor. Dagspressens Finansieringsinstitut blev nedlagt i 2006 og erstattet af Dagbladsnævnet, som havde omtrent samme opgaver, men indenfor nye organisatoriske rammer. Desuden blev portostøtten afskaffet, men dens grundprincip blev videreført igennem distributionsstøttepuljerne, som støtter dagblade, ugeaviser og blade med udgangspunkt i deres distribution. En række publikationer mistede adgang til distributionsstøtten i forbindelse med overgangen fra portostøtte til puljestøtte. Den anslåede portostøtte i finansåret 2004 blev brugt som basisår for beregningen af distributionsstøttens størrelse. Havde basisåret været 2006, ville den økonomiske ramme for distributionsstøtteordningen have været ca. 100 millioner kr. større. Tabel 4. Udviklingen i direkte støtte til trykte medier, (millioner kr.) Portostøtte 1 326,7 396,3 424,0 0 Bladpuljen 2 28,3 38,2 40,5 41,0 Ugebladspuljen ,1 9,9 Dagbladspuljen ,6 I alt 355,0 434,5 473,6 390,5 Dagspressens Finansieringsinstitut 13,8 13,8 13,8 5 Dagbladsnævnet 6 13,2 I alt 368,8 448,3 487,4 403,7 Kilde: Danske Specialmedier. Tallene er omtrentlige. 1 Tilskuddet til Post Danmark i forhold til antal distribuerede eksemplarer blev afskaffet for ugeog månedsblade , for dagbladslignende ugeblade og for dagblade Bladpuljen blev etableret Ugebladspuljen blev etableret Dagbladspuljen blev etableret Dagspressens Finansieringsinstitut blev nedlagt Dagbladsnævnet blev oprettet Mediestøttens formål Den danske mediestøtte rummer på projektniveau en vifte af ordninger, der er rettet imod forskellige mediegrupper med mere eller mindre veldefinerede formål. Derimod mangler der en autoritativ formålsbeskrivelse på programniveau. Det eneste, der foreligger, er denne sammenfattende beskrivelse, som Kulturministeriet udformede til forligspartierne bag det seneste medieforlig i Heri hedder det bl.a.: Sammenfattende om de eksisterende støtteordninger for de trykte medier kan man sige, at de som værdigrundlag har to hovedformål: Det overordnede formål er at opretholde og styrke den demokratiske debat i samfundet. Det deraf afledte formål er at sikre, at bladene har økonomisk mulighed for at blive udbredt Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

12 forholdsvis billigt, så alle dele af befolkningen har råd til dem. ( ) Dagbladsnævnets støtteordninger har som egentligt formål at stimulere eller opretholde mangfoldigheden af aviser, igen med henblik på det overordnede formål om styrkelse af den demokratiske debat. ( ) Som det fremgår, er baggrunden for offentlig støtte til de elektroniske medier på det overordnede plan beslægtet med formålet for støtte til de trykte medier nemlig at fremme den demokratiske samfundsdebat. Men derudover lægges der i støtten til de elektroniske medier støtte vægt på mere traditionelle kulturelle og folkeoplysende hensyn foruden som nævnt mediernes uafhængighed af staten. Det er ikke uproblematisk at operationalisere almene vendinger som fremme den demokratiske samfundsdebat. Af de konkrete mediestøtteordningers delmål fremgår imidlertid, at de ofte sigter på at skabe et så alsidigt udbud som muligt. Derfor kan mangfoldighedsprincippet ses som et sekundært formål på linje med økonomisk mulighed for at blive udbredt forholdsvis billigt, så alle dele af befolkningen har råd (tilgængelighedsprincippet) og mediernes uafhængighed af staten (armslængdeprincippet). Desuden gælder for støtten til de elektroniske medier mere traditionelle kulturelle og folkeoplysende hensyn, som udredningen har valgt at lade ligge. En sådan fortolkning af de politiske formål på programniveau illustreres i figur 3. Figur 3. Det er væsentligt for udredningens anden fase, hvordan disse formål kan operationaliseres og måles og skal afvejes indbyrdes. Input vedrørende emnet modtages gerne fra deltagerne i midtvejskonferencen og andre interessenter i mediebranchen. 1.4 Foreløbige konklusioner Den lovhjemlede, offentlige mediestøtte i Danmark udgjorde 5.399,1 millioner kr. i finansåret Det er dette beløb, som i udredningens fase 2 frem til udgangen af september 2009 skal vurderes med henblik på eventuelle ændringer i mediestøttens form og sammensætning. Anskuet fra skatteborgernes synspunkt skal dette beløb tillægges hævdvundne støtteordninger og moms på medielicensen alt i alt 6.400,5 millioner 2007-kr. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

13 Tabel 5. Sammenfattende præsentation af mediestøtte, 2007 (millioner kr.) Lovbunden Hævdvunden Moms på I alt støtte støtte støtte Elektroniske 3.894, , ,7 medier Trykte medier 1.504,9 41, ,8 I alt 5.399,1 51,9 949, ,5 Kilde: Se tabel 1 og 3. Afrundede tal. Når fordelingen af uddelte støttemidler betragtes fra det enkelte medies synspunkt, er der store forskelle mellem og indenfor forskellige mediegrupper. En sådan forskelsbehandling kan være velbegrundet historisk og aktuelt. Men det forudsætter politisk legitime formål med støtteordningerne og minimering af utilsigtede virkninger. Betydningen af eventuelle bivirkninger vil stige i takt med, at mediekonvergensen nedbryder grænserne mellem de traditionelle mediegrupper og mediemarkeder, så en tilskudsordning i en del af mediestrukturen påvirker andre dele positivt eller negativt. På det foreliggende grundlag kan det konstateres, at de eksisterende mediestøtteordninger er præget af forskellige formål, der er rettet mod enkeltstående mediegrupper og afspejler hensyn fra de forskellige tidspunkter, som de er blevet indført på. Disse formål relaterer sig ofte kun implicit og indirekte til fremme af den demokratiske samfundsdebat. Konsekvensen er en tendens til, at den offentlige mediestøtte tjener til at konsolidere og cementere den eksisterende mediestruktur. Derved medvirker ordningerne til at fastholde en højere grad af mangfoldighed og tilgængelighed i udbuddet, end mediestrukturen ville kunne tilvejebringe alene på markedsmæssige vilkår. På den anden side kan en sådan understøttelse af eksisterende udbydere på mediemarkedet vanskeliggøre etablering af nye virksomheder uden fast forankring i mediestrukturen historisk og mediepolitisk. Udredningens anden fase skal se nærmere på alternative scenarier for den fremtidige mediestøtte, hvor fokus vil blive sat på afvejning mellem bevarelse af etablerede medier og mulighed for støtte til alternative udbydere på mediemarkedet. Såvel bevarelse af eksisterende medier som nyetablering af medier kan både fremme og svække den demokratiske debat herunder hensynet til mangfoldighed, tilgængelighed og armslængdeprincippet i støttepolitikken. Udredningens anden del vil desuden tage ordningerne op til kritisk analyse med henblik på vurdering af det ønskelige i omfordelinger og ændringer i støtteformerne. Denne midtvejsrapport har i første omgang valgt alene at fremlægge ordningernes faktuelle udmøntning i finansåret 2007 samt referere de kritikpunkter, som mediebranchen selv har fremført. Sammenfattende kan især fremhæves: * Det er ikke umiddelbart muligt at operationalisere almene intentioner om at fremme den demokratiske samfundsdebat. I første omgang har udredningen derfor sat fokus på de enkelte støtteordninger på projektniveau. Det fremgår heraf, at me- Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

14 diestøtten er udformet med forskellige intentioner og på forskellige tidspunkter, hvilket gør, at forskellige mediegrupper inden for den samlede mediestruktur behandles forskelligt. Det havde kun begrænset betydning, så længe enkeltmedier konkurrerede inden for relativt velafgrænsede delmarkeder. Men med den stigende tendens mod mediekonvergens giver støtteordningerne anledning til kritik for konkurrenceforvridning og forskelsbehandling. Der er eksempelvis ingen støttemuligheder for fritstående web-medier, og det kan ikke udelukkes, at der sker krydssubsidiering fra mediestøttede virksomheder, der også har bevæget sig ind på disse dele af mediestrukturen. * Udredningen kan på grundlag af de foreliggende data konkludere, at offentlig annoncering ikke længere fungerer som mediestøtte, men alene foregår på markedsmæssige præmisser. Desuden kan det konstateres, at en række støtteordninger, som tidligere spillede en væsentlig rolle, er blevet afviklet eller ændret, uden at det har haft entydige konsekvenser for den danske mediestruktur. * Udredningen har gennemgående mødt stor velvilje og hjælpsomhed i mediebranchen, hvilket har været alt afgørende for tilvejebringelse af valide data. Udredningen har ligeledes haft et godt samarbejde med offentlige myndigheder, men har erfaret, at de på en række centrale punkter ikke har kunnet stille dokumentation til udredningens rådighed. Udredningen har således ikke kunnet inkludere data om distributionsomkostninger fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Derfor kan udredningen ikke vurdere den tildelte støttes betydning i forhold til distributionsomkostningerne eller støttemodtagernes samlede omkostninger, omsætning og overskud. Ligeledes har skattemyndighederne ikke været i stand til at oplyse beregningsgrundlaget for momsopgørelsen, hvilket skaber en del usikkerhed om den faktiske 2007-værdi af 0- momsen. * Selvom det ikke var en del af udredningens opdrag, er det nødvendigt at kortlægge den samlede mediestruktur for systematisk at kunne vurdere de eksisterende støtteordningers formålstjenstlighed og eventuelle bivirkninger i udredningens anden fase. Dette har imidlertid vist sig at være en stor udfordring, da hverken de nye web- og mobil-baserede medier eller de veletablerede mediegrupper som dagblade, radio og TV er dokumenteret og beskrevet på en systematisk måde i forhold til udredningens og mediestøttens opdelinger af mediestrukturen. Dette gælder særligt mediegruppernes økonomiske forhold (omsætningsprofiler, omkostninger, pengestrømme o. lign.). Derfor modtages gerne indspil og konstruktiv kritik til den videre kortlægning i udredningens anden fase. Rapporten skal i den ved midtvejskonferencen fremlagte form betragtes som et foreløbigt udkast. Derfor modtages gerne konkrete præciseringer og hjælp til besvarelse af tekstens specifikke spørgsmål frem til den 24. oktober Helst skriftligt til mailadressen Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

15 2. Indledning Rambøll Management Consulting gennemfører i perioden august 2007 til august 2009 et udredningsprojekt vedrørende den fremtidige offentlige støtte til medier. Det sker i samarbejde med dr.phil. Anker Brink Lund professor ved International Center for Business and Politics, CBS, og lic.merc. Preben Sepstrup - selvstændig medieforsker, Kommunikation & Medier. Udredningens hovedproblemstilling er, om de eksisterende støtteordninger til medierne fortsat er den optimale måde at varetage ordningernes erklærede formål på - givet den hastige udvikling på medieområdet, herunder væksten af nye medier. Udredningen baserer sig på fire trin: 1. Analyse af eksisterende mediestøtteordninger gennem blandt andet erhvervsøkonomiske analyser og en survey til danske myndigheder; hertil kommer analyse af aborterede ordninger 2. Prognose på kort og mellemlangt sigt for medieudvikling og støttevilkår 3. Beslutningsgrundlag for fremtidige støtteordninger 4. Konkrete løsningsforslag i form af alternative scenarier for mediestøtte Midtvejsrapporten søger at indløse det første af de fire punkter, som blev nævnt i afsnittet ovenfor. For at gøre dette baserer midtvejsrapporten sig på en flerhed af datakilder og metoder med det formål at skabe et solidt og metodisk validt empirisk grundlag. Rapporten bygger således blandt andet på desk research, deskriptiv statistik, oplysninger fra offentlige myndigheder, eksplorative interviews med relevante interessenter samt en survey blandt samtlige offentlige myndigheder i Danmark. 2.1 Hvorfor denne rapport? Rapporten er et oplæg til at vurdere, om den danske mediestøtte opfylder de politisk bestemte formål: fremme af den offentlige samfundsdebat, mangfoldighed i mediestrukturen og alsidighed i mediernes indhold, mediernes tilgængelighed for borgerne og afhængighed af staten (armslængdeprincippet). Den rummer et forsøg på en foreløbig vurdering af mediestøttens tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for den danske mediestruktur, og udrederne har forsøgt at fremdrage de karakteristika, stærke sider, inkonsistenser og paradokser, der træder frem, når helheden betragtes. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

16 Formålet med midtvejsrapporten er at danne grundlag for: A. at informere de relevante interessenter om udredningens kortlægning og beskrivelse af de identificerede støtteordninger samt give mulighed for at forholde sig til hovedtal for finansåret 2007, der vil danne baggrund for opstilling af scenarier for den fremtidige mediestøtte i udredningens anden fase. B. at indsamle synspunkter og ideer med henblik på arbejdet med at opstille scenarier for den danske mediestøtte i udredningens anden fase. 2.2 Læsevejledning Rapporten skal betragtes som et foreløbigt udkast. Undervejs i rapporten gøres opmærksom på en række konkrete områder, hvor der mangler informationer, der er nødvendige for at kunne gennemføre en tilbundsgående analyse af mediestøtten og dens konsekvenser. Derfor modtages gerne konkrete præciseringer og hjælp til besvarelse af tekstens specifikke spørgsmål frem til den 24. oktober Helst skriftligt til mailadressen I midtvejsrapporten henvises enkelte gange til endnu ikke offentliggjorte notater. Disse notater bliver snarest lagt på udredningens hjemmeside: medieudredning.r-m.com (uden www). Rapporten fortsætter som følger: Afsnit 2.3 skitserer mediestøttens historie og bidrager dermed til at forklare baggrunden for den vifte af mediestøtteordninger, der findes i dag. Kapitel 3 præsenterer udredningens forståelse af den danske mediestruktur og de processer, der former mediestrukturen. Den præsenterede model og kategorisering af mediestrukturen udgør således udredningens forståelsesramme. Kapitel 4 behandler de mediegrupper, der findes i den danske mediestruktur. Der redegøres for hver af mediegruppernes sammensætning, mediestøtte og konkurrencevilkår. Kapitel 5 behandler endeligt mediestøttens motiver og konsekvenser. Der redegøres for de eksisterende mediestøtteordningers formål og udvikles en model til evaluering af, om mediestøttens formål opfyldes. 2.3 Mediestøttens historie Denne udredning af offentlig mediestøtte i Danmark har mange forgængere. Først og fremmest den kgl. privilegieforvaltning ( ), Statstidendeudvalget af 1903, udvalgsarbejdet bag etableringen af Statsradiofonien i 1925 (og de efterfølgende revisioner), forligsforhandlingerne om omsætningsafgift (1962), forarbejdet til momsloven (1967), dagspresseudvalget ( ), betænkninger om offentlig in- Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

17 formation (1972, 1977, 1987 og 1997), distributionsudvalget (1980), mediekommissionen ( ) og medieudvalget ( ) samt arbejdsgruppen om Dagspressens Finansieringsinstitut (2003-4). Portoprivilegierne af 1723 til kongeligt begunstigede, periodiske skrifter kan betragtes som Danmarks første officielle mediestøtte. Siden fulgte statslige kundgørelsesprivilegier, som blev afløst af Statstidende (1904) og det såkaldte totalitetsprincip for offentlig annoncering i dagspressen (1918), som fastslog, at offentlige myndigheder så vidt muligt skulle bringe officielle kundgørelser i samtlige danske dagblade. Også finansieringen af dansk radiospredning gennem licensopkrævning betragtes af opdragsgiverne til denne udredning som mediestøtte. Sådan så initiativtagerne vel at mærke ikke på det. Tværtimod valgte lovgiverne ved etableringen af Statsradiofonien i 1925 en licensløsning frem for en skattefinansiering, fordi de ikke vidste, om radiomediet var økonomisk bæredygtigt. Folketingsflertallet ville ikke risikere, at det nye medie kom til at ligge ikke-lyttende skatteborgere til byrde. At radiofonien ville kunne drives på almindelige markedsmæssige vilkår uden at skade dagbladenes indtjening, ansås dengang for helt udelukket. 1 Licensfinansieringen kan således ligesom forbuddet mod reklame samt begrænsninger i Statsradiofoniens selvstændige nyhedsformidling betragtes som indirekte pressestøtte, der først ophørte ved DRs overtagelse af Pressens Radioavis (1963) og etablering af det delvist reklamefinansierede TV2 (1988). Ved Statsradiofoniens oprettelse var næsten alle dagblade tilknyttet et af fire politiske partier. Mange af dem blev drevet med underskud på den ordinære drift. De overskudsgivende aviser finansierede de skrantende aviser inden for partifamilien, suppleret med indsamlinger og støtte fra interesseorganisationer. Under besættelsen indførte staten papirrationering og øgede den offentlig annoncering efter totalitetsprincippet. Disse ordninger kan retrospektivt betragtes som en særdeles effektiv, offentlig pressestøtte, der sikrede overlevelse for samtlige dagblade i perioden (med undtagelse af det nazistiske Fædrelandet). Desuden gav besættelsen stødet til tre nye dagblade: Information, Land & Folk ( ) og Morgenbladet ( ). I efterkrigstiden blev partimedlemmer og interesseorganisationer stadig mindre villige til at yde privat pressestøtte. Det førte især blandt socialdemokrater til krav om statslig støtte efter svensk og norsk mønster. Omvendt blev bladdøden i Danmark et argument for offentlig pressestøtte i Sverige og Norge. De borgerlige partier, der drev de fleste overskudsgivende aviser, ønskede imidlertid ingen selektive støtteordninger, der kunne forvride konkurrencen på dagbladsmarkedet. Derimod gik både højre og venstre side af Folketinget ind for generelle begunstigelser til dagbladene. Konkret blev den nedsatte afgift på papir (indført i 1940) brugt som begrundelse for fritagelse for omsætningsafgift (oms) på avispapir (1962), der i sin tur blev argumentet for den stadig gældende 0-moms for dagblade (indført 1967). Den eneste formelle begrundelse for 0-momsen er folketingsdebattens bemærkninger i 1967 Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

18 om, at dagpressen var i økonomiske vanskeligheder, og at der ikke burde lægges skat på det frie ord. Den kommission, der for Statsministeriet i 1967 fik til opgave at vurdere pressens situation i samfundet, konstaterede, at 92 % af befolkningen dagligt læste mindst en avis (26 % læste to eller flere). Den offentlige støtte til dagspressen udgjorde dengang ca. 82 millioner kr. (svarende til 625 millioner 2007-kr. eller godt ti procent af branchens samlede indtægter). Udvalgsflertallet anbefalede i en betænkning fra 1969 at opretholde de almene og indirekte støtteformer samt at øge den offentlige annoncering. Desuden anbefalede kommissionen oprettelsen af et Dagspressens Finansieringsinstitut. Der var derimod ikke flertal for at yde selektiv støtte til økonomisk nødlidende dagblade. Kommissionen skønnede heller ikke, at der var behov for særlig støtte til oprettelse af nye dagblade. Monopolisering er ganske vist uønskelig, men de påviste tendenser i retning af stordrift skønnes ikke at udgøre nogen afgørende hindring for udbredelsen af nye politiske retninger eller for deres evne til at komme til orde i debatten. 2 På dette grundlag begyndte Dagspressens Finansieringsinstitut (DFI) sin virksomhed i Dermed anerkendes institutionelt, at dagbladene indtager en særlig, støtteværdig plads i samfundet. Statsbevillingen til DFI var i første omgang på 2 millioner kr. årligt (formelt givet som kompensation for dagspressens vederlagsfri indrykning af Klasselotteriets trækningslister). Branchen supplerede med et tilsvarende beløb baseret på avispapirforbruget. Allerede i 1972 fremsatte Danske Dagblades Fællesrepræsentation ønske om udvidet statsstøtte. Det resulterede i to nye udvalgsarbejder, 3 der dog kun gav anledning til mindre justeringer af allerede gældende ordninger. Det samme gjorde sig gældende for de jævnligt tilbagevendende folketingsdebatter om brud på det monopol, som Statsradiofonien (fra 1959 omdøbt Danmarks Radio og fra 1996 blot DR) havde bestyret siden Dog blev der fra 1970 erne eksperimenteret med kabeltransmitteret lokal-tv og i 1983 fulgt op med en forsøgsordning med både lokal-tv og lokalradio. Finansieringen skulle primært ske via Tipsmidler og Den Kommunale Momsfond. Men betalingsvilligheden herfra var begrænset. Til gengæld investerede fagbevægelsen og private investorer to- måske trecifrede millionbeløb i professionelle lokalstationer 4 med henblik på at positionere sig til et kommende brud på DR-monopolet ernes store mediekommission ændrede ikke væsentligt på de direkte støtteordninger. Derimod betød dens forslag om lanceringen af et reklamefinansieret TV2 (med delvis licensstøtte) ændrede konkurrenceforhold for såvel TV som dagblade. Mediekommissionen anbefalede desuden, at staten afsatte 20 millioner kr. årligt til distribution af små landsaviser, og et flertal anbefalede, at Dagspressens Finansieringsinstitut kunne yde støtte til etablering af trykte medier og til nedlægningstruede dagblade. Forslaget om etableringsstøtte blev gennemført i Men først efter fornyet anbefaling fra Medieudvalget i 1997 fik Dagspressens Finansieringsinstitut Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

19 også mulighed for at yde støtte til udviklingsprojekter, der kunne forbedre konkrete dagblades økonomiske situation. I 2001 benyttede dagbladet Dagen de nye støttemuligheder i et sådant omfang, at et nyt udvalgsarbejde blev iværksat 5. Det resulterede i nedlæggelse af Dagspressens Finansieringsinstitut. De af avisbranchen indbetalte medier midler blev tilbageført, mens udvalgte dele af støttevirksomheden blev videreført af det såkaldte Dagbladsnævn. Også portostøtten blev gradvist afviklet i perioden og afløst af andre distributionsstøtteordninger. Allerede inden da havde stat og kommuner omlagt deres annoncering, så disse offentlige aktiviteter ikke længere kan betragtes som mediestøtte i denne udrednings forstand. En survey til offentlige myndigheder i Danmark gennemført i forbindelse med dette udredningsarbejde bekræfter, at offentlig annoncering i dag sker på rent markedsmæssige vilkår, og at offentlig annoncering derfor ikke længere kan betragtes som mediestøtte. Som en konsekvens af et folketingsflertals beslutning om at privatisere TV2/Danmark, mistede stationen sin direkte mediestøtte i form af licensmidler fra finansåret Dog blev støtten til TV2/Regionerne videreført. Støtten til lokal radio og TV blev også finansieret over den medielicens, som pr omfattede alle apparater, der kan modtage og gengive billedprogrammer udsendt til almenheden. Derved blev de fleste computere med bredbåndsopkobling omfattet af licensordningen. Allerede fra slutningen af 1990 erne var både DR og TV2 da også af folketingsflertallet blevet pålagt at producere og distribuere public service på internettets nye platforme. Derimod blev der bort set fra tilskud til enkelte videnskabelige og almenkulturelle tidsskrifter ikke åbnet mulighed for offentlig mediestøtte til fritstående internetmedier. En nærmere redegørelse for ordningernes historie (herunder aborterede og ikke realiserede forslag til støtte) findes i notat om mediestøttens historie, som lægges på udredningens hjemmeside. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

20 3. Den danske mediestruktur Dette kapitel præsenterer udredningens forståelse af den danske mediestruktur og de processer, der former mediestrukturen. Den præsenterede model og kategorisering af mediestrukturen udgør således udrednings forståelsesramme. For det enkelte menneske, sociale grupper, organisationer, virksomheder og samfundet som helhed spiller summen af alle medier i arbejdsliv og fritid en stor, ofte afgørende rolle i kulturelle, økonomiske og demokratiske sammenhænge. Mediestrukturen er derfor genstand for intens opmærksomhed og interesse fra (medie)politikere, mediebranchen, erhvervslivet generelt og (medie)forskningen, der med forskellig vægt ønsker at anvende, forstå, handle, forme og forudsige hele eller dele af mediestrukturen. For at beskrive og forstå mediestrukturen, herunder den offentlige støtte til medierne, og for på den baggrund at vurdere dens fremtidige udvikling er der brug for en forståelsesramme eller en model, der rummer mediestrukturen, dens dannelse og udvikling. Det gælder uanset om formålet med at arbejde med mediestrukturen er forøgelse af markedsandele, produktudvikling, størst mulig ytringsfrihed, politologisk eller økonomisk erkendelsesinteresse, prognoser over den fremtidige udvikling, overvejelse af investeringer, sikring af oplyste borgere som demokratiske aktører, medieforlig eller udredning af mediestøtten og dens betydning. Det ville være hensigtsmæssigt for at kunne beskrive, forstå og forudsige mediestrukturen og dens støtteordninger, hvis der fandtes en alment accepteret, fælles grundlæggende forståelsesramme (model) for mediestrukturens indhold, dannelse og udvikling. Det er ikke tilfældet. Til indledning skitserer midtvejsrapporten derfor helt kort den grundlæggende forståelse af mediestrukturen og dens udvikling, som udredningen bygger på. 3.1 Hvad er mediestrukturen? I rapporten bruges betegnelsen mediestrukturen for udbuddet af enkeltmedier med et bestemt indhold, dækningsområde og indtægtsstruktur. Baseret på mediesociologi, -økonomi og -brugeradfærd forsøges det at samle de mange enkeltmedier i 11 mediegrupper eller nicher, hvis mediestrukturen anskues som et gensidigt sammenhængende økologisk system. Mediestrukturens enkeltmedier og mediegrupper er i indbyrdes konkurrence om borgernes medieforbrug og annoncørernes efterspørgsel efter medieplads. Eller med andre ord i indbyrdes konkurrence om medie(for)brugernes tid og penge og annoncørernes annoncekroner, hvortil kommer en konkurrence om andre indtægter som f.eks. publikations-, distributions-, trykkeri- og arrangementsvirksomhed. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

21 Mediestrukturen er med andre ord i sin kerne et statisk billede af et antal medier og mediegrupper, af deres dækning, antallet og karakteren af deres brugere, omfanget af brugen, betalingen for brugen og af mediernes salg af medieplads (reklame, produktplacering, sponsorering). I næste lag af mediestrukturen indgår mediernes indbyrdes forhold, deres ejerforhold og den lovgivning, nationaløkonomi, nationale kultur og de internationale relationer, som enkeltmedierne, mediegrupperne og det samlede medieøkologiske system indgår i. 3.2 Hvordan dannes og ændres mediestrukturen? Til et dynamisk billede af mediestrukturen forstået som en model, der fortæller om ændringer og udvikling i mediestrukturen, hører en forståelse af et gensidigt påvirkningsforhold mellem alle elementer, der indgår i mediestrukturen. Som udgangspunkt bygger udredningen på en forståelse, hvor der uden om mediestrukturens kerne kredser fire hovedsatellitter: medieforbruget, reklameforbruget, den teknologiske udvikling og mediepolitikken. De fire satellitter er i indbyrdes gensidig sammenhæng og har tovejsforbindelse med elementerne i mediestrukturens kerne. Den grundlæggende model er illustreret i figur 4 nedenfor. Figur 4. Referencemodel for udredningens forståelse af mediestrukturen og dannelsen af denne. Medie - forbruget Reklame - forbruget Enkeltmedier med bestemt indhold,dækningsområde og indtægtsstruktur som f.eks. Politiken, TV2 eller Odder Avis indgår i mediegrupper som henholdsvis dagblade, TV og distriktsblade. Medie - politikken Den teknologiske udvikling Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

22 Figuren fortæller, at mediestrukturen består af enkeltmedier, der danner en helhed af mediegrupper. Mediestrukturens konkrete sammensætning og ændringer i udbuddet og styrkeforholdet mellem medier og mediegrupper påvirkes af og påvirker medieforbruget, reklameforbruget, den teknologiske udvikling og mediepolitikken, hvori naturligvis indgår mediestøtte. Figuren illustrerer også en gensidig sammenhæng mellem hver af disse faktorer (også mellem reklameforbrug og mediepolitik og medieforbrug og teknologisk udvikling) Hvorfor helhedstænkningen? For at forklare den historiske og aktuelle udvikling og for at formulere forventninger til den fremtidige udvikling af mediestrukturen er det nødvendigt at forstå, at mediestrukturens enkelte medier og mediegrupper hænger sammen som et økologisk system af overlappende gensidigt forbundne og afhængige domæner og nicher. Det er derfor nødvendigt at inddrage helheden (med mediestøtten som et delelement) både for at forstå den nuværende og for at formulere forventninger til den fremtidige mediestruktur. Nye medier må f.eks. nødvendigvis tilpasse sig den eksisterende struktur, men påvirker samtidig de etablerede medier. Hvis nogle medier får offentlig mediestøtte, mens andre ikke har denne mulighed for subsidiering af virksomheden, kan det føre til konkurrenceforvridning i forhold til andre dele af mediestrukturen. Mediestrukturens og mediestøttens logik (eller mangel på samme) kan kun forstås på baggrund af helheden og dens historiske udvikling (og en model af helhed og udvikling). Man kan naturligvis vælge at se isoleret på de enkelte mediestøtteordninger. Men i så fald er det sværere at identificere historisk betingede aktuelle brister og nye logiske brud i forhold til helheden, og elementer som potentiel krydssubsidiering, mulige synergier og eventuelle uhensigtsmæssige bivirkninger kommer ikke med i analysen. Mediebrugernes opmærksomhed og tid er grundelementer i al medieforbrug. Den samlede tid, der er til rådighed for dette forbrug, er en relativ konstant størrelse. Annoncørernes samlede investering og borgernes samlede udgift til mediebrug er meget konstante størrelser. Medie(for)brugerne og annoncørerne kan ikke øge brugen af et medie eller en mediegruppe uden, at det i hvert fald på kort og mellemlangt sigt tages fra andre. Offentlig støtte til en medietype kan således have både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for andre medietyper. Med den accelererende mediekonvergens og introduktion af nye medier som nyhedsformidlende internetmedier og mobilmedier bliver det afgørende for målopfyldelsen at betragte mediestrukturen som et økonomisk og økologisk hele. Rapporten fokuserer på den danske mediestøtte, som den så ud i 2007, men denne støtte kan kun forstås og vurderes med udgangspunkt i den sammenhæng, den befandt sig i. De funktioner og medier, der ikke får offentlig støtte, kan være lige så væsentlige for mediestøttens konsekvenser, som de medier og funktioner, der får mediestøtte. De medier, der er kommet til efter etableringen af en støtteform og Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

23 formulering af et formål med mediestøtten, er lige så væsentlige, som de medier, der eksisterede ved etableringen af støtten. Det følger også af helhedstilgangen, at de støtteordninger, der ikke blev realiserede, kan have lige så væsentlige konsekvenser som de realiserede ordninger. Kommissoriet og andre praktiske årsager medfører, at den samlede mediestrukturs historiske udvikling, aktuelle situation og forventede fremtidige udvikling kun medtages i meget begrænset omfang i midtvejsrapporten til fordel for det ønskede fokus på mediestøtten. Helheden er altså ikke skrevet ind i rapporten, men det skrevne er betinget af udredningens udgangspunkt i den skitserede nødvendige helhedstænkning Kategorisering af mediestrukturen Udredningens kommissorium fastlægger genstanden for arbejdet som mediestøtte til periodiske medier. Det er nødvendigt at forstå periodiske medier forskelligt i forhold til de gamle medier (radio, TV, aviser, blade) og i forhold til de nyere internetbaserede og mobile medier. For de traditionelle (trykte) mediers vedkommende er et medie periodisk, hvis det regelmæssigt udkommer i en ny udgave med faste på forhånd kendte intervaller. For radio og TV må ny udgave og regelmæssigt forstås som en fast på forhånd kendt struktur (og tidspunkter) for programsætning over dag, døgn eller uge. For de nyere internetbaserede mediers vedkommende kan periodisk naturligvis forstås som de to muligheder nævnt foran, men må også inkludere en regelmæssig, løbende opdatering, fornyelse og forandring af det eksisterende indhold. Mediestøtten består ifølge udredningens kommissorium af direkte støtte fra staten og indirekte støtte i form af fritagelse for afgifter eller moderation af priser. Ved direkte støtte forstås støtte til modtagere eller støtteberettigede ansøgere, der fastlagt med hjemmel i finansloven, finansudvalgsakter eller anden lovgivning eller etableret gennem fast administrativ praksis. Ved indirekte støtte forstås støtte til modtagere i form af fordele, undtagelser eller dispensationer fastsat ved lov, som ikke omfatter overførsel af penge. I udredningen forsøges det som nævnt at få et vist systematisk hold på mediestrukturen ved at opdele den i mediegrupper, der samler de enkelte medier. De fleste mediehuse (økonomiske, organisatoriske enheder) rummer flere medier og medier fra flere forskellige mediegrupper. Mediestrukturens ejerforhold er vigtige for støtteordningernes anvendelsesmuligheder og virkning, men rapportens rammer tillader kun sporadisk at inddrage mediestrukturens ejerforhold og betydningen af disse i en mediestøttesammenhæng. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

24 Som første led i en kategorisering opdeles mediestrukturen i mediegrupperne 1) radio og de internetmedier, der er knyttet til de enkelte radioer, 2) TV og de internetmedier, der er knyttet til de enkelte radioer, mediegrupperne 3) dagblade og de med dagbladene integrerede internetsider, 4) gratisaviser og de dermed integrerede internetsider, 5) distriktsblade og de dertil knyttede internetsider, mediegrupperne 6) magasiner og de dermed integrerede internetsider, 7) gratismagasiner og dertil hørende internetsider, 8) fagblade og de dertil knyttede internetsider, 9) tidsskrifter og de dertil hørende internetsider, 10) husstandsomdelte (reklame)tryksager, og i en blandet gruppe af 11) fritstående web-medier Den sidste blandede gruppe af fritstående web-medier er udtryk for usikkerhed og en pragmatisk tilgang til et uudforsket område, hvis behandling er specielt fremhævet i kommissoriet for arbejdet med mediestøtten. De internetmedier, der er knyttet til eller beslægtet med de 10 første mediegrupper, bliver i denne foreløbige rapport med fokus på den eksisterende mediestøtte både omtalt i sammenhæng med disse mediegrupper og behandlet samlet under 11: fritstående web-medier, idet udredningen begrænses til i bred forstand nyhedsorienterede internettjenester, der er redigerede ud fra journalistiske kriterier, og som opdateres periodisk. I det videre arbejde med udredningen (beskrivelse, analyse, prognoser, støttescenarier) er der brug for nogle få dimensioner til yderligere karakteristik og kategorisering af mediegruppernes enkelte medier. Det videre arbejde vil sondre mellem, om et medies dækningsområde er internationalt, nationalt, regionalt eller lokalt. Opdelingen i dækningsområder baseres på afsenderens intentioner og på modtagerens forståelse af indholdets (geografiske) orientering. Det er ikke operationelt realistisk at inddrage mediernes indhold i kategoriseringen af mediestrukturen, men så vidt muligt opdeles og karakterisere medierne ud fra sammensætningen af deres indtægter på brugerbetaling (abonnement, løssalg), salg af medieplads (reklame, sponsorater, produktplacering), mediestøtte og andre indtægter. Salg af medieplads kan i kort form blive kaldt salg af reklame eller reklamefinansieret. Det er almindeligt at betegne et medie som kommercielt, hvis det finansieres helt eller delvis ved salg af medieplads. I denne sammenhæng foreslås en mere præcis anvendelse af begrebet. Et kommercielt medie drives som andre kommercielle virksomheder med det formål at opnå en forrentning af den indskudte kapital. En sådan forrentning indgår ikke i målsætningen for et ikke-kommercielt medie. Både kom- Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark statusnotat pr

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIE- STØTTE UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE Udgivet af Rambøll Management Consulting Nørregade 7a DK-1165 København K September 2009 ISBN-nr. 87-89227-50-6 E-bog 87-89227-52-2

Læs mere

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE SAMMENFATNING

UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE SAMMENFATNING UDREDNING AF DEN FREMTIDIGE OFFENTLIGE MEDIESTØTTE INDHOLD 1. Sammenfatning 1 1.1 Mediestøttens indretning og størrelse 1 1.1.1 Mediestøtte til elektroniske medier 2 1.1.2 Mediestøtte til trykte medier

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte

Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte Forslag til lov om ændring af lov om mediestøtte (Tilskud til nyhedsmedier i grænselandet) 1 I lov nr. 1604 af 26. december 2013 om mediestøtte foretages følgende ændringer: 1. I 2 indsættes efter el.lign.":

Læs mere

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark

Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Arbejdspapir Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Beskrivelse af de danske støtteordninger til de trykte medier (ver08) Statusnotat pr. 30.09.08 1 Indhold Figurer... 3 Tabeller... 4 Bokse...

Læs mere

Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer

Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer Kommentar til Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark + de to arbejdspapirer af Frands Mortensen (fmorten@imv.au.dk) Jeg har samlet mine korte og udelukkende principielle kommentarer i tre

Læs mere

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog.

Originalt dansk produceret indhold (tv, film, musik, nyhedsproduktion osv.) er en afgørende faktor for at opretholde dansk kultur og sprog. Notat Kommissorium for udvalg om den fremtidige finansiering af dansk, digital indholdsproduktion Problemstilling Den teknologiske udvikling og globaliseringen har stor indflydelse på medieudviklingen

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte

Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte Høring om den fremtidige offentlige mediestøtte 16. maj 2011 Henning Dyremose Formand for Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte Program for høringen Kl. 10.00-10.20 Velkomst Kl. 10.20-11.30

Læs mere

Notat Danske Specialmedier om mediestøtte

Notat Danske Specialmedier om mediestøtte Notat Danske Specialmedier om mediestøtte Formålet med mediestøtten: Selvstændige og frie medier er en uundværlig del af ethvert demokratisk samfund. Ytringsfrihed og informationsfrihed er fundamentet

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte

Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte 28. november 2013 Kommenteret høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om mediestøtte Kulturstyrelsen sendte den 24. oktober 2013 et udkast til bekendtgørelse om mediestøtte i høring med frist til den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte

22 dec 11 Notat. Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte 22 dec 11 Notat Høringssvar fra Dansk Journalistforbund vedr. rapporten Demokratistøtte Fremtidens mediestøtte Dansk Journalistforbund (DJ) har været repræsenteret direkte med forbundets formand Mogens

Læs mere

Høring om den fremtidige mediestøtte

Høring om den fremtidige mediestøtte Institution Gade By Att. Navn 9. marts 2011 Høring om den fremtidige mediestøtte Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte er for øjeblikket i gang med at udarbejdet et grundlag for regeringens

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Regeringens Medieaftaleoplæg for

Regeringens Medieaftaleoplæg for Regeringens Medieaftaleoplæg for 2007-2010 Temaer Udbygning af digitalt tv Udbygning af digital radio Etablering af en Public Service Fond Privatisering af TV 2 DR Medielicens KODA/Gramex Digitalt tv er

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

DKPK Den Kristne Producentkomité

DKPK Den Kristne Producentkomité Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Bilag 275 Offentligt DKPK København d. 13-09-08 Styrelsen for Bibliotekogmedier jni@bibliotekogmedier.dk att. Janni Nielsen Høringssvar vedr. Mediesekretariatets

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48).

(Mortensen in: Nordicom-Information nr. 1-2, 1994:45-48). Indledning 10. november 2002 fyldte professor Frands Mortensen 60 år. I den anledning arrangerede vi på Institut for Informations- og medievidenskab et seminar med titlen»forskning i mediepolitik mediepolitisk

Læs mere

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier. 9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende

Læs mere

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005

Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet. København den 1. november 2005 RADIO- OG TV-NÆVNET Til institutter og forskningsmiljøer på medieområdet København den 1. november 2005 Opslag om 50 % finansiering af to phd.-stipendier af forskningspuljen om public service-medier Regeringen

Læs mere

Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet.

Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet. ET SCENARIO FRA SLRTV SLRTVs holdning til et scenario for hvordan en fremtidig lokalradio- og tv-ordning bedst sikrer både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græsrodsstationer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009

Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Jens Thorhauge, Direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier Konference om public service forskning d. 28. janauar 2009 Velkommen til konferencen Public service- de 10 bud. På vegne af Radio- og tv-nævnet

Læs mere

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed.

2 Hovedresultater. Slots og Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2016/Branche og forbrug Side 4 af 37. forbrugsart, husstandsgrupper og prisenhed. 2 Hovedresultater Husstandenes forbrug på medierelaterede forbrugsposter 1994 2014 Den andel af det samlede forbrug i husstandene, som går til de medierelaterede forbrugsposter, er steget fra at udgøre

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

TNS Gallup Trendanalysen 2009

TNS Gallup Trendanalysen 2009 TNS Gallup Trendanalysen 2009 Morten Kromann-Larsen Direktør, Media I samarbejde med: Media om undersøgelsen En undersøgelse, hvor de 450 største annoncører i Danmark blev inviteret til at deltage i et

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Dagbladsnævnet

Vejledning til ansøgning om støtte fra Dagbladsnævnet August 2013 Vejledning til ansøgning om støtte fra Indledning Denne vejledning er gældende for ansøgning om støtte fra. I Lov om (Lov nr. 576 af 24. juni 2005) er det fastlagt, at staten kan yde støtte

Læs mere

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder

Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv.

Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. NOTAT 9. juni 2009 Tillægsaftale til medieaftalen for 2007-2010 om udvikling af radiomarkedet mv. Indledning Det fremgår af tillægsaftalen af 9. januar 2009 om omstruktureringsplan for TV 2/DANMARK og

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter

Forslag. til. Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Forslag til Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter I medfør af 1, stk. 2, 2 og 3, stk. 1, i lov nr. 1214 af 27. december 2003 om distributionstilskud til visse

Læs mere

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune

Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune 1 af 5 Anmeldelse af offentlig støtte Herning Kommune Journal nr. 3:1120-0304-4/csk/Udbud Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. Herning Centralbibliotek har med brev af 22. december 2000 (registreret

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal

Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal. Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal Bilag 4: Udkast til programtilladelse til den femte radiokanal Tilladelse til programvirksomhed på den femte jordbaserede FMradiokanal 1. Radio- og tv-nævnet giver hermed [tilladelseshaveren] tilladelse

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Kulturministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Kulturministeriets

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS

Agenda. Trendanalysen 2011. TNS Media Kontaktperson Morten Kromann-Larsen. Mindshare TNS Trendanalysen 2011 Agenda 1. Trendanalysen 2011 - om undersøgelsen 2. Tilbageblik - Trends 2010 3. Forventninger til 2011 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Nabolands-tv i dansk digitalt tv

Nabolands-tv i dansk digitalt tv Nabolands-tv i dansk digitalt tv Eri k No r d a h l Sv e n d s e n Mediesekretariatet, Styrelsen för Bibliotek og Medier DTT i Danmark Distributionen af tv digitaliseres på alle platforme. På satellit

Læs mere

MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER

MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER MEDIESTØTTEUDRED- NINGEN ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER ARBEJDSPAPIR OM PROGNOSER 2 INDHOLD 1. Baggrund 3 2. Introduktion 4 3. Teori og metode 5 3.1 Mediestrukturens dannelse og udvikling 5 3.2 Prognosemetoder

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1.

I alt har 26 organisationer mv. afgivet høringssvar inden for høringsfristen, jf. bilag 1. NOTAT Kommenteret høringsnotat vedr. lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om TV 2/DANMARK A/S (Ændrede must-carry -regler, DR s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders

Læs mere

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES

BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES GRAKOM ANALYSE 11.5.16 BLANKBÅNDSVEDERLAG BØR AFSKAFFES Blankbåndsvederlaget er en anakronistisk og unødvendig afgift, hvis afskaffelse bør være en selvfølgelig konsekvens af regeringens ønske om at sanere

Læs mere

Året der kommer. Medieområdet

Året der kommer. Medieområdet Året der kommer Medieområdet Foreningen for Entertainment- og Medierets seminar den 17. januar 2013 Lars M. Banke, Kulturministeriet Disposition 1. Medieaftalen - medieaftale-instrumentet - forberedelsen

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2009-10 Beretning afgivet af Retsudvalget den 19. august 2010 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om at ændre reglerne for offentlige indsamlinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister.

Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil hermed ønske dig tillykke med udnævnelsen til kulturminister. Kulturminister Uffe Elbæk Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Sendt per mail til min@kum.dk Aalborg, den 21. oktober 2011 Kære Uffe Elbæk Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, vil

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Introduktion Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Brancheanalyse Introduktion Side 1 af 8 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE INTRODUKTION H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter

Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter Notat til Statsrevisorerne om besvarelse af supplerende spørgsmål vedrørende beretning nr. 1/2007 om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Januar 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL

Læs mere

Skatteudvalget L 65 Bilag 1 Offentligt

Skatteudvalget L 65 Bilag 1 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 65 Bilag 1 Offentligt 20. november 2015 J.nr. 14-5317487 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz

O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\559276\dokumenter\akt162.fm 15-06-07 12:42:20 k02 pz 1 Kulturministeriet. København, den 12. juni 2007. 162 a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 11 mio. kr. fra det overskydende licensprovenu fra 2006 til 21.11.01 Kulturministeriets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om gennemsigtighed vedrørende skatteudgifter (fradrag mv.) Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om gennemsigtighed vedrørende

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen 11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.

Læs mere

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter

Kommentar til lovforslag om udgiftslofter d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren

Læs mere

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att.

NOTAT. Baggrund. I det politiske beslutningspapir fra juni 2007 står der følgende: Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K. Att. Kulturministeriet Nybrogade 2 1202 København K I/S DIGI-TV Banestrøget 21 DK-2630 Taastrup Att. Lene Gelting Erik H. Kjeldsen D +45 3520 3194 F +45 3520 4380 E ekd@dr.dk 9. maj 2008 NOTAT Gennemgang af

Læs mere

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012

Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Skatteudvalget 2011-12 L 12, endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Talepapir til samråd om L 12 den 14. marts 2012 Samrådsspørgsmål Samrådsspørgsmål E Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats

DISCUS A/S. Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Rapport om fremdriften i Socialfondens Integrationsindsats Evaluering af EVU/Socialfondens integrationsindsats August 2006 1. Indledning 3 2. Sammenfatning og konklusioner 4 3. De fire ansøgningsrunder

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil

Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Læs mere

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011

Forbrugeradfærd. Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Forbrugeradfærd Mediestøtteudvalget 8. februar 2011 Radiofakta Danskerne lytter til radio i 14 timer og 17 minutter om ugen hovedparten sker i dagtimerne. Radiofakta 60% 50% Danskerne lytter til radio

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Aftale om ændring af spillelovgivningen mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti December 2014 Den 1. januar 2012 trådte en ny spillelovgivning

Læs mere

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten,

1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, RADIO- OG TV-NÆVNET 1.Foreningen for Lokal-TV 2. Lokalradio- og fjernsynsnævnet for Nordi Sønderborg og omegn borg, Augustenborg, Sydals, Gråsten, Kamillevænget 8 Sundeved, Broager og Sønderborg 5270 Odense

Læs mere

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv.

Sendesamvirket Hovedstaden har bedt om foretræde, da Sendesamvirkets medlemmer er bekymret for udviklingen for det ikkekommercielle lokal-tv. Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del Bilag 39 Offentligt www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Den 16.november

Læs mere

Danske Dagblades Forening: Kommentarer og synspunkter vedr. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark. Indhold:

Danske Dagblades Forening: Kommentarer og synspunkter vedr. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark. Indhold: Danske Dagblades Forening: Kommentarer og synspunkter vedr. Kortlægning af den offentlige mediestøtte i Danmark Indhold: 1. Indledning s. 2. 2. Faktuelle kommentarer s. 4 24. oktober 2008 Side 2 af 12

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning samt kirkeskat ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 8 2013 Dato: 4. september 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1269 Dok.nr: 2013-152514 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.

Læs mere

Filmaftale 2011-2014

Filmaftale 2011-2014 Filmaftale 2011-2014 Oktober 2010 Hovedoverskrifterne i regeringens udspil til filmaftalen er: 1. Et sundt og bæredygtigt filmproduktionsmiljø 2. Et fleksibelt og tilpasningsdygtigt støttesystem, der fremmer

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradio- og tv-ordning 11. juni 2003 Referat af arbejdsgruppens 4. møde den 14. maj 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET

Læs mere

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING

MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Dagsorden punkt 2 MEDDELELSER FRA FORMANDEN/ADMINISTRATIONEN ORIENTERING Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. 2.1 Bestyrelsesrapport samt

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

BRANCHE OG FORBRUG 2015

BRANCHE OG FORBRUG 2015 BRANCHE OG FORBRUG 2015 Husstandene bruger i dag væsentligt flere penge på medierelaterede forbrugsposter end tidligere både i kroner og i andel af det samlede forbrug særligt efter 2004. Fra at have udgjort

Læs mere