Rapport fra arbejdsgruppen om hurtigere visiterende undersøgelser til det. særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra arbejdsgruppen om hurtigere visiterende undersøgelser til det. særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge."

Transkript

1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. februar 2008 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: tk Fil-navn: Dokument 2 Rapport fra arbejdsgruppen om hurtigere visiterende undersøgelser til det særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge. Februar 2008

2 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse Arbejdsgruppens kommissorium Sammensætning. 2. Sammenfatning arbejdsgruppens anbefalinger. 3. Spørgeskemaundersøgelse vedr. henvisning, visitation, afvisning og ventetid til behandling på de særlige behandlingstilbud Antal henvisninger i 2005 og Henvisningen Visitation og udredning Opfølgning i forbindelse med afvisning Visitationskriterier Kriterier for afvisning Erfaring med hurtige visiterende undersøgelser. 4. Overvejelser og anbefalinger Henvisning Visitation. 5. Afslutning. Tabel og bilag: Tabel 1. Henvisninger, visitation, afviste og ventetid. Bilag 1. Spørgeskema til behandlingsstederne. Bilag 2. Resumé af spørgeskemaoplysninger. Bilag 3. Skematisk oversigt over forløb. Bilag 4. Henvisningsskema fra OASIS.

3 3 1. Indledning Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse. Der er fortsat meget lange ventetider til behandling på de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge. Ventetiderne er således mellem ½ og 2 år. Det rejser bl.a. spørgsmålet, om henvisningen til de særlige tilbud fungerer optimalt og er målrettet den gruppe, tilbuddene er tiltænkt. Indenrigs- og sundhedsministeren oplyste derfor ved besvarelse af samrådsspørgsmål P, den 12. januar 2007, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med det formål at se på, hvordan den enkelte patient inden for de nuværende ressourcemæssige rammer, hurtigere kan tilbydes visiterende undersøgelse med henblik på at udpege, hvilket tilbud der er den rigtige for vedkommende Arbejdsgruppens kommissorium. Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium: 1. Kortlægning af erfaringer vedrørende hurtig visiterende undersøgelse. Region Syddanmark har igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde forslag til, hvorledes regionen fremover kan tilbyde et kvalificeret, fleksibelt og serviceminded tilbud til traumatiserede flygtninge. I arbejdet indgår forslag til, hvordan ventetiden til behandling kan reduceres. Erfaringer fra dette arbejde og evt. tilsvarende arbejder i regionerne og på de private behandlingstilbud inddrages i arbejdsgruppens overvejelser. 2. Kortlægning af henvisningsmønstre, herunder i hvilket omfang der viderevisiteres til andet behandlingstilbud i hhv. regionalt eller kommunalt regi. Ved kortlægningen beskrives henvisningsmønstrene og eventuelle ændringer heri. I beskrivelsen indgår, i hvilket omfang der viderehenvises til andre tilbud, f.eks. socialpædagogiske tilbud eller tilbud i psykiatrien. 3. Kortlægning af evt. behov for generelle visitationsretningslinier. Med afsæt i resultaterne af en kortlægning af henvisningsmønstrene overvejes, hvorvidt der kan udfærdiges generelle visitationsretningslinier, som kan hjælpe den henvisende til at vælge det rigtige tilbud. 4. Vurdering af mulighed for indledende udredning forud for henvisning.

4 4 Det overvejes ligeledes, om der kan foretages en indledende udredning forud for en henvisning. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at kommunerne kan henvise direkte til behandling på centrene via psykologer og kommunalt ansatte læger og lægekonsulenter. 5. Vurdering af samarbejdet mellem sektorerne vedrørende denne patientgruppe. Da der er tale om en patientgruppe, som også i høj grad har behov for kommunale tilbud, er der behov for et tæt samarbejde om denne patientgruppe regioner og kommuner imellem. Et sådant samarbejde kan være med til at klargøre kommuner og amter imellem, hvem der varetager de forskellige tilbud, og hvordan de bringes til at agere sammen. Dette samarbejde kunne evt. indgå i sundhedsaftalerne mellem regionen og de i regionen beliggende kommuner. Arbejdsgruppen bestod af 3 repræsentanter fra Danske Regioner, 1 repræsentant fra Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant fra hvert af de tre private specialsygehuse OASIS, RCT i København og RCT-Jylland og 1 repræsentant fra Sundhedsstyrelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og senere Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse varetog formandskabet og sekretariatsfunktionen i arbejdsgruppen Arbejdsgruppens sammensætning: Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedspolitisk kontor, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fra 23. november 2007, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (formand) Chefkonsulent Lotte Pihl Paulsen, Danske Regioner indtil maj 2007 Konsulent Jeppe Thøgersen, Danske Regioner fra maj Centerchef Marianne Lauritzen, CETT, Region Syddanmark Lægelig centerchef Gordon Wildschiødtz, Ekspertisecentret i Vordingborg, Region Sjælland Konsulent Sigrid Fleckner, Kommunernes Landsforening Direktør Ulrik Jørgensen, OASIS Direktør Niels Krustrup, RCT-Jylland Direktør Bengt Sjølund, RCT i København Afdelingslæge Marianne Jespersen, Sundhedsstyrelsen Fuldmægtig Jesper Lihn, Regional Sundhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fra 23. november 2007, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fuldmægtig Tove Kjeldsen, Sundhedspolitisk kontor, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og fra 23. november 2007, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Arbejdsgruppen har afholdt 4 møder.

5 5 2. Sammenfatning arbejdsgruppens anbefalinger. På baggrund af en kortlægning af erfaringerne fra de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge med hurtig visiterende undersøgelse og af henvisningsmønstre, har arbejdsgruppen fremsat en række anbefalinger med henblik på at forkorte og optimere ventetiden fra henvisning til behandling. Det bemærkes, at arbejdsgruppen i overensstemmelse med sit kommissorium har stillet forslag, som forventes at kunne forbedre indsatsen på området inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer. Det har ikke været gruppens opgave at vurdere, om disse rammer er tilstrækkelige. Arbejdsgruppens medlemmer fra de tre private behandlingscentre og Danske Regioner vurderer, at også de ressourcemæssige rammer udgør et væsentligt problem i forhold til ventetiderne. Anbefalinger: Behandlingsstederne opfordres til i fællesskab at udforme et henvisningsskema, med en tilhørende checkliste vedr. Den gode henvisning til de særlige behandlingstilbud for traumatiserende flygtninge. Det præciseres på hjemmesider og henvisningsskemaer, hvilke forhold der vil medføre afvisning af at modtage patienten i behandling. Indhentning af samtykke til udveksling af oplysninger med kommunen bør indgå i checklisten for Den gode henvisning. Behandling af traumatiserede flygtninge på de særlige behandlingstilbud kan med fordel indgå i sundhedsaftalerne mellem regioner og de i regionen beliggende kommuner. Der bør hurtigt træffes beslutning om, hvorvidt man kan tilbyde behandling til en patient. Det kan fx ske ved en grundig papirvisitation fulgt op af forundersøgelsesforløb i det omfang det er nødvendigt for at foretage en kvalificeret visitation. Sundhedsstyrelsens definitioner på henvisning, visitering og udredning bør anvendes af behandlingsstederne. Behandlingsstederne bør overveje muligheden for at give patienten et tilbud i ventetiden inden behandling påbegyndes, f.eks. et psykoedukativt tilbud i grupper, tilbud i sundhedsvæsenet og afhjælpning af evt. problemer af social karakter, hvilket dog vil kræve særskilte ressourcer.

6 6 Behandlingsstederne bør fortsat arbejde fortløbende på på grundlag af foreliggende og ny evidens - at udvikle såvel visitations- som behandlingsprocessen. Arbejdsgruppen forventer, at anbefalingerne kan være med til at optimere visitationsprocessen. Herved får patienterne en hurtigere afklaring på, hvorvidt de skal i behandling. Det forventes, at de patienter, som skal i behandling får optimeret ventetiden med relevante tilbud indtil behandling kan startes, hvilket dog vil kræve særskilte ressourcer. Det forventes også, at de patienter, som ikke skal i behandling kun står kort tid på venteliste eller slet ikke henvises. På den måde kan de særlige tilbud til traumatiserede flygtninge reserveres personer med mest behov herfor, og hvor den sundhedsfaglige problemstilling ikke kan løses i primærsektoren. Det ventes således at anbefalingerne vil have en positiv effekt for dem, der skal behandles, men arbejdsgruppen finder ikke, at det er muligt at sandsynliggøre, at anbefalingerne har betydning for ventetiden til behandling.

7 7 3. Spørgeskemaundersøgelse vedr. henvisning, visitation, afvisning og ventetid til behandling på de særlige behandlingstilbud. Arbejdsgruppen har fået til opgave at kortlægge erfaringer med hurtig visiterende undersøgelse, kortlægge henvisningsmønstre, herunder viderevisitering til andre behandlingstilbud, kortlægge behov for generelle visitationsretningslinier, vurdere mulighed for indledende udredning forud for henvisning og vurdere samarbejdet mellem sektorerne om denne patientgruppe. Til brug for dette arbejde har Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendt spørgeskemaer til de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge 1, jf. bilag 1. I spørgeskemaet er indhentet oplysninger om aktivitet, om henvisninger, visitation, afvisning og ventetid til behandling samt om erfaringer med hurtig visiterende undersøgelse. Oplysningerne fra spørgeskemaerne er resumeret i bilag 2. Behandlingsstederne har oplyst om antallet af henvisninger, foretagne visitationer fordelt på papirvisitationer, visitationer efter personlig kontakt og visitationer efter udredning, jf. tabel 1. Der er oplyst om antallet af afviste patienter efter de forskellige typer af visitation med angivelse af, hvorvidt de afviste har behov for anden hjælp. Ligeledes er oplyst ventetiderne til visitation, udredning og behandling. Tallene er oplyst for såvel 2005 som Antal henvisninger i 2005 og RCF Ålborg RCT Århus TFTF Holstebro CETT Vejle RCT-Jylland RCT Fyn RCT i København Mere end OASIS Vordingborg I alt Ved vurdering af antallet af henvisninger må tages i betragtning, at nogle af centrene først er startet i 2005 og andre har omlagt deres behandlingstilbud. Et enkelt behandlingssted RCF angiver, at man i 2005 også modtog kommunalt henviste til behandling efter sygehuslovens regler, samtidig oplyser man, at man fortsat tilbyder ydelser til kommunerne. RCF modtog i kommunale henvisninger og i kommunale henvisninger. I 1 Rehabiliteringscenter for Flygtninge (RCF Ålborg), RCT i Århus, Team for Traumatiserede Flygtninge (TFTF Holstebro), CETT i Vejle, RCT-Jylland, RCT Fyn, RCT i København, OASIS, Ekspertisecentret for traumatiserede flygtninge i Vordingborg (Vord.).

8 vedrører de kommunale henvisninger alene kommunalt finansierede tilbud mens en del af de 50 henvisninger fra 2005 også må antages at vedrøre ydelser, som i dag er finansieret efter sundhedsloven. Der tegner sig uanset dette forhold et billede af, at antallet af henvisninger er svagt stigende uden for Københavnsområdet med 531 henvisninger i 2005 og 566 henvisninger i Antallet af henvisninger til RCT i København og OASIS var mere end 471 i 2005 og 254 i Antallet af henvisninger er således i perioden faldet på behandlingsstederne i Københavnsområdet. Denne udvikling kan formentlig tilskrives, at der som følge af, at OASIS pr. 1. januar 2005 blev omfattet af frit sygehusvalg, opstod en pukkel, som skal afvikles. Antallet af henvisninger til RCT i København steg fra ca. 90 i 2005 til 144 i 2006 og fra opgørelser fra før 2005 ved vi, at antallet af henviste til OASIS var ca. 90 årligt mod 110 i Bag det umiddelbart konstaterbare relative store fald i antallet af henvisninger pga. den føromtalte pukkel ligger der således sandsynligvis en svag stigning i antallet af henviste til behandlingsstederne i Københavnsområdet svarende til den, der kan konstateres i resten af landet Henvisningen. Henvisningen sker de fleste steder fra en læge, dog er der to steder, hvor henvisningen skal ske i fællesskab fra kommune og patientens læge (TFTF og RCT Fyn). Et sted oplyser, at man bestræber sig på at få/indhente visitationsoplysninger fra både egen læge og socialforvaltning (Vordingborg). Et sted kan kommuner henvise til behandlingen som kommunalt betalt tilbud (RCF-Ålborg). Et sted (RCT-Århus) kan henvisningen tillige ske fra psykolog og hos OASIS kan henvisningen ske via læger eller myndigheder, der arbejder med de relevante patientgrupper. Når en myndighed henviser, skal henvisningen godkendes af en læge, f.eks. lægekonsulenten i en kommune Visitation og udredning. Alle behandlingssteder angiver, at man anvender papirvisitation, jf. tabel 1. Denne papirvisitation kan variere fra en gennemgang af, om henvisningen er udfyldt korrekt, om det er den rigtige patientgruppe (administrativ visitation), til en egentlig faglig vurdering af henvisningen evt. fulgt op af afvisning og forslag om anden hjælp (faglig visitation). Alle anvender i et eller anden omfang visitation ved personlig kontakt. Således har et behandlingssted (TFTF) angivet, at selvom man ikke normalt anvender visitation ved personlig samtale skønnes det, at de afviste er afvist endeligt efter personlig kontakt ved diagnostiserende samtale eller forsamtale. Ekspertisecentret i Vordingborg oplyser, at personer, som ved papirvisitation vurderes ikke at falde inden for målgruppen, tilbydes en sam-

9 9 tale. Det betyder, at man her tilbyder visitation ved personlig samtale til alle. Et andet behandlingssted (CETT) angiver, at man alene foretager visitation efter personlig kontakt. Patientens gang igennem behandlingssystemet kan, selv om organiseringen af behandlingstilbuddet er forskellig på de 9 behandlingssteder, illustreres ved figuren i bilag 3. Organiseringen af visitation og udredning er for de enkelte behandlingssteder beskrevet i bilag 2. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, at begreber som forundersøgelse, forsamtale, udredning m.v. anvendes forskelligt i de forskellige behandlingssteders besvarelser. I nedenstående gennemgang er valgt at gengive de af de enkelte behandlingssteder anvendte begreber. Problemstillingen vedrørende entydighed i anvendelsen af begreber fører til anbefalingen side 17. Afvisninger. Ved RCF-Ålborg afvises i alt ca. 32 %, heraf ca. 22 % i forbindelse med selve papirvisitationen mens der kun afvises i alt ca. 3 %, heraf ca. 1 % i forbindelse med selve papirvisitationen ved RCT-Fyn. Ved TFTF afvises ca. 16 %. Afvisningen hos TFTF sker ikke alene på baggrund af papirvisitationen, idet TFTF ved tvivl afholder diagnostiserende samtale og i øvrigt forsamtale. Ved RCT i København afvises ca. 8 %. Ved Ekspertisecentret i Vordingborg afvises 20 %. Den endelige afvisning sker ligeledes her efter samtale. RCT-Århus afviser ca. 38 % efter forundersøgelsen, CETT afviser ca. 32 % og OASIS ca. 20 % efter forundersøgelse. Antallet af afviste varierer således mellem ca. 3 % og ca. 38 %. Der er ikke nogen entydig forklaring på den store variation i antallet af afviste. En mulig forklaring kunne være forskelle i visitationsmåden. Der kan imidlertid ikke påvises en entydig sammenhæng mellem andelen af afviste og visitationsmåden. Således ligger såvel RCF-Ålborg, RCT-Århus og CETT højt mht. andel afviste, samtidig med at RCF hovedsageligt benytter papirvisitation mens RCT-Århus og CETT anvender visitation efter personlig kontakt. RCT Fyn og RCT i København ligger lavt samtidig med, at de anvender hhv. visitation ved personlig kontakt og assessment. Ventetider. Ventetiderne til papirvisitation, visitation ved personlig kontakt og visitation i forbindelse med udredning varierer meget de forskellige behandlingssteder imellem. Ventetiden til papirvisitation varierer fra 1 5 uger, men må alligevel siges at være forholdsvis begrænset. Derimod varierer ventetiden til visitation ved personlig kontakt betragtelig, nemlig fra 2 uger til 98 uger. Denne store variation hænger bl.a. sammen med forskellige måder at organisere behandlingen på. Således har behandlingsstedet med den længste ventetid til visitation med personlig kontakt organiseret sig således, at man påbegynder behandling i umiddelbar forlængelse af visitationen. Også forhold som forskellig patienttyngde kan resultere i variationer i ventetiden.

10 Opfølgning i forbindelse med afvisning. Alle behandlingssteder oplyser, at man følger afvisning på behandling op med anbefaling om andet tilbud i alle de tilfælde, hvor det er muligt. Det fremgår af spørgeskemaet, at der vurderes at være behov for social indsats i forhold til ¼ af de afviste, behov for indsats i psykiatrien i forhold til ½ af de afviste og behov for anden indsats i forhold til ¼ af de afviste Visitationskriterier. Det generelle billede er, at man følger anbefalingerne fra 2001 om målgruppe. Der er således tale om - personer, som i et andet land har været udsat for en traumatisk hændelse i form af rædselsoplevelser under krig, borgerkrig og politisk forfølgelse, tortur og andre former for organiseret vold, som yderligere kan have medført tab af nærtstående personer, hus og hjem, hjemland m.m., som har ført til alvorlige psykiske, fysiske og sociale problemer, samt - personer, som lever sammen med en primært traumatiseret person, således at relationen i sig selv truer personens psykiske, fysiske og sociale integritet Kriterier for afvisning. I spørgeskemaerne anføres samlet set følgende kriterier for tilbagevisning/afvisning: - misbrugere - egentlig sindslidende flygtninge såsom psykotiske flygtninge - personer, som ikke er motiverede for at indgå i behandling - personer, som ikke har forudsætningen for/potentialet for at profitere af behandlingen/ikke vurderes terapiegnede - personer, der alene har brug for eller er motiveret for monofaglig indsats - personer med lettere traumatiske reaktioner - personer, der ikke kan transportere sig selv/klare transport - de primære problemstillinger er af anden karakter end traumatisering som følge af krig og tortur - pågældende vurderes at have modtaget så omfattende behandlingstilbud allerede, at yderligere behandling skønnes udsigtsløs 3.7. Erfaringer med hurtige visiterende undersøgelser. Seks af behandlingsstederne har oplyst om erfaringer med hurtige visiterende undersøgelser.

11 11 RCF-Ålborg angiver, at hurtig papirvisitation betyder, at patienter på venteliste til forundersøgelse umiddelbart efter denne kan tilbydes behandling, idet de alle opfylder betingelserne herfor. RCT-Århus angiver, at man alene har erfaringer fra et særligt tilbud i Man finder, at hurtig visiterende undersøgelse har god mening, hvis man straks efter kan gå i gang med behandling, ellers bør kontakten være kort. Man foreslår at man straks efter papirvisitation afholder 1-2 samtaler med henblik på at vurdere tilstand, behandlingsbehov og motivation. CETT finder, at forsamtaler giver mulighed for at målrette indsatsen fra begyndelsen. RCT-Jylland oplyser, at man har valgt en model med visiterende forundersøgelser for at undgå, at nogen står på venteliste i lang tid, hvor henvisningen ikke er relevant. En kort form bestående af 1 2 samtaler er valgt for at undgå at investere for meget tid, som vil gå fra behandlingstiden. RCT- Jylland oplever, at modellen fungerer tilfredsstillende. RCT i København har igangsat projekt med hurtig visitation med henblik på deltagere i gruppeforløb for arabisk talende mænd uden tydelig familieproblematik. Visitationen gennemføres af læge og socialrådgiver. Ved projektets vurdering i august 2007 fandt man at patienter, som ikke hører til RCT s målgruppe, kan identificeres og at grupperekruttering forbedres, men at de som ikke umiddelbart udvælges oplever det negativt, og at deres akutte problem ikke kan ignoreres. OASIS har oplyst, at fordelen med hurtigere visiterende undersøgelser er, at patienten ved afvisning hurtigere kan henvises til andet relevant tilbud. Ekspertisecentret i Vordingborg har oplyst, at fordelen ved hurtig visiterende undersøgelse er, at vedkommende hurtigt bliver klar over, om vedkommende kan modtages i behandling. De der afvises kan rådgives om andre foranstaltninger. Ekspertisecentret oplyser videre, at ulempen er, at ventetiden efter visiterende samtale føles meget lang for patienten. Der vil også ofte være gået så lang tid, at visitationsoplysninger har mistet aktualitet, og man må begynde delvist forfra. Det er vurderingen, at det er ventetiden til behandling, der af patienten føles som et problem ikke ventetiden til visitation. Det kunne overvejes, om der kan iværksættes andre tiltag i ventetiden.

12 12 4. Overvejelser og anbefalinger. Arbejdsgruppen har til opgave med afsæt i resultaterne af en kortlægning af henvisningsmønstrene at overveje, hvorvidt der kan udfærdiges generelle visitationsretningslinier, som kan hjælpe den henvisende til at vælge det rigtige tilbud. Arbejdsgruppen skal ligeledes overveje, om der kan foretages en indledende udredning forud for en henvisning. Dette skal bl.a. ske i lyset af, at kommunerne kan henvise direkte til behandling på centrene via psykolog og kommunalt ansatte læger og lægekonsulenter. Endelig skal arbejdsgruppen vurdere samarbejdet mellem sektorerne om denne patientgruppe Henvisning. Det fremgår af spørgeskemaundersøgelsen, jf. afsnit 3.2., at henvisning til behandling sker på lidt forskellig måde, selv om der de fleste stede er tale om lægehenvisning. Enkelte steder inddrages kommunerne allerede ved henvisningen og enkelte steder skal kommunerne acceptere at tage et medansvar for patienten. Spørgeskemaundersøgelsen og de enkelte behandlingssteders hjemmesider viser også, at der er forskel på, hvilke oplysninger henvisningen skal indeholde. Arbejdsgruppen har på den baggrund overvejet, om der er behov for at ændre på henvisningsmåden, herunder i større grad at inddrage kommunerne i forbindelse med henvisning. Man har endvidere overvejet, om der er behov for fælles henvisningsoplysninger. Fælles henvisningsoplysninger vil gøre det lettere at viderehenvise til et andet behandlingssted med evt. kortere ventetid. Det vil også på sigt gøre det lettere både for de henvisende personer og for behandlingsstederne, hvis alle behandlingsstederne kræver de samme oplysninger for at godkende en henvisning. OASIS har udarbejdet et henvisningsskema, hvor der er anmodet om en række oplysninger. Det er samtidigt på skemaet anført, hvilke oplysninger, der skal udfyldes, og hvilke oplysninger, det er ønskeligt at modtage, uden at det dog er et krav. De ønskelige oplysninger vedrører bl.a. sociale forhold. Dette kan være én måde at tilkendegive, hvilke oplysninger en henvisning bør indeholde. Henvisningsskemaet er vedlagt som bilag 4. På andre områder arbejder man med begrebet Den gode henvisning. Den gode henvisning vedrører, hvilke oplysninger en henvisning bør indeholde for at sikre en hurtig og god visitation på afdelingen. I børne- og ungdomspsykiatrien har man udarbejdet checklister til Den gode henvisning, som henvisningen bør opbygges ud fra. Checklister kan være en anden måde at sikre, at henvisningen indeholder de ønskede oplysninger.

13 13 Med baggrund i allerede udarbejdede checklister fra børne- og ungdomspsykiatrien foreslår arbejdsgruppen, at en checkliste indeholder følgende: - Standardoplysninger (personlige data og oplysninger om sociale forhold). - Formålet med henvisningen. - Resume af relevante oplysninger om livshistorie (tidligere sygdomme, tidligere undersøgelser, hidtidige behandling og indsats, såvel i sundhedsvæsenet som fra socialområdet, samt effekten heraf). - De konkrete problemstillinger og henviserens konkluderende analyse og vurdering. - Indgåede aftaler med patienten vedrørende behandling, herunder evt. samtykkeerklæring til samarbejde med andre instanser. - Anmodning om vedlæggelse af kopier af relevante undersøgelser/behandlingsresultater, - Evt. underskrift fra kommunen om samarbejde vedr. forløbet. - Oplysning om henviser og/eller kontaktpersoner Arbejdsgruppens medlemmer finder, at det vil være hensigtsmæssigt med fælles henvisningsskema. Det anbefales derfor, at behandlingsstederne opfordres til i samarbejde, fx i det inter-institutionelle lederforum at udforme et henvisningsskema, med en tilhørende checkliste. Checklisten kan indeholde de ovenfor nævnte punkter. Henvisningsskemaet og checklisten skal være et tilbud til behandlingsstederne. Anbefaling: Behandlingsstederne opfordres til i fællesskab at udforme et henvisningsskema, med en tilhørende checkliste vedr. Den gode henvisning til de særlige behandlingstilbud for traumatiserende flygtninge. Det fremgår at spørgeskemaundersøgelsen, at behandlingsstederne i det store hele definerer målgruppen på samme måde som anbefalet i Sundhedsministeriets rapport fra arbejdsgruppen om behandling af traumatiserede flygtninge, jf. afsnit 3.5. Samtidig fremgår det af spørgeskemaerne, jf. afsnit 3.6, at behandlingsstederne afviser henviste, som har misbrugsproblemer, har egentlig sindslidelser, lettere traumer, behov for monofaglig indsats, almindelige eksistentielle problemer, umotiverede og uden forudsætning for at profitere af indsats mv. Da behandlingsstederne afviser disse patientgrupper, er det uhensigtsmæssigt, at de henvises og dermed uden udsigt til at blive tilbudt behandling kommer til at tilbringe tid på ventelisten. Det bør præciseres på de enkelte behandlingssteders hjemmesider og på henvisningsskemaerne, herunder på et evt. fælles henvisningsskema, hvilke forhold der vil medføre afvisning. Såfremt en person fra ovennævnte grupper alligevel ønskes henvist, skal henvisningen særskilt motiveres. Anbefaling: Det præciseres på hjemmesider og henvisningsskemaer,

14 14 hvilke forhold der vil medføre afvisning af at modtage patienten i behandling. To behandlingssteder har oplyst, at henvisningen sker i fællesskab mellem kommune og patientens læge, et tredje sted bestræber sig på at indhente kommunale oplysninger. I disse tilfælde er kommunerne fra starten involveret, og behandlingsstedet modtager en række kommunale oplysninger, herunder evt. udvidede helbredsoplysninger, som kommunerne har indhentet. En måde at sikre flere oplysninger til brug for visitation kan være, at den henvisende læge i forbindelse med konsultationen indhenter patientens samtykke til at udveksle evt. oplysninger med kommunen og i øvrigt inddrage disse i forbindelse med behandlingen, hvis det vurderes at der er behov for en supplerende social indsats. Dette er en praksis, som anvendes i f.eks. børne- og ungdomspsykiatrien, hvor det i checklisten til Den gode henvisning indgår, at man bør indhente samtykke til samarbejde med diverse relevante instanser. Den patientgruppe, som henvises til de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge, vil hyppigt have behov for et flerfacetteret tilbud, som tager hånd om de individuelle psykiske og kropslige problemer, familiesituationen og en række sociale problemer i forbindelse med danskundervisning, uddannelse, manglende arbejde, kontakt med myndigheder m.v. Der er derfor tale om et rehabiliteringstilbud, hvor den sociale dimension er vigtig for et godt resultat. Behandlingsstedets indsats vil derfor hyppigt ikke kunne stå alene. I de tilfælde, hvor det vurderes, at der er behov for en supplerende social indsats er det derfor væsentligt, at der er et tæt samarbejde mellem kommunen og behandlingsstedet om klienten/patienten. Kommunernes engagement i klienten/patienten er væsentlig i hele forløbet i de tilfælde hvor det vurderes at der er behov for en social indsats, idet det er vigtigt at forebygge, at vedkommendes tilstand forværres. Det kan ske før henvisning til det særlige behandlingstilbud er på tale, i ventetiden til behandling og efterfølgende for at bevare den gode effekt af behandlingen. Det er i arbejdsgruppen blevet fremhævet, at det er væsentligt, at kommunerne i deres forebyggelse ikke alene fokuserer på jobmuligheder, men også på at sikre vedkommende et socialt liv i de tilfælde hvor det vurderes at der er et behov herfor. Indsatsen bør sigte på at styrke den enkeltes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet, herunder personlig udvikling, aktivering og social integration. Det bemærkes herunder også, at opnåelse af og opretholdelse af et godt behandlingsresultat og en evt. supplerende social indsats ikke alene er væsentlig for den traumatiserede men for hele familiens integration i det danske samfund. For at styrke samarbejdet mellem behandlingsstederne og kommunerne mener arbejdsgruppen, at samarbejdet vedr. traumatiserede flygtninge med fordel kan indgå som element i sundhedsaftalerne. Behandlingsstederne og kommunerne kan endvidere styrke samarbejdet ved, at man i fællesskab ser på de gode eksempler på samarbejde. Formålet hermed er at sikre, at

15 15 de opnåede resultater i forbindelse med behandling understøttes af kommunens indsats. Region Syddanmark har, jf. kommissoriet, haft igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde forslag til, hvorledes man i fremtiden kan tilbyde et kvalificeret, fleksibelt og serviceminded tilbud til traumatiserede flygtninge. I den forbindelse har man overvejet samarbejdet mellem behandlingsstederne, kommunerne og de praktiserende læger, idet det ofte er dem, der har kontakten til familien og også er dem, der skal varetage problemstillingerne på længere sigt, hvis der er behov for en opfølgende sundheds- og/eller social indsats i forlængelse af behandlingen. Man anbefaler også i den i Region Syddanmark nedsatte arbejdsgruppe, at der udarbejdes samarbejdsaftaler. Man foreslår, at samarbejdsaftalerne indeholder retningslinier for, hvilke tilbud der findes for målgruppen i regionalt og kommunalt regi, hvilke opgaver parterne hver især har i forhold til den enkelte patient, når patienten henvises til udredning/behandling (herunder visitationskrav), mens patienten er i behandling, og når patienten afsluttes i regionalt regi, herunder hvem der stiller hvilke ressourcer til rådighed i forbindelse med koordinationsmøder m.v. Samarbejdsaftalen kan ligeledes indeholde aftaler om supervision, undervisning, rådgivning m.v. Dette forslag til indhold i samarbejdsaftalerne kan være til inspiration for andre regioner og kommuner ved evt. indgåelse af samarbejdsaftaler vedr. tilbud til traumatiserede flygtninge. Anbefaling: Indhentning af samtykke til udveksling af oplysninger med kommunen bør indgå i checklisten for Den gode henvisning. Anbefaling: Behandling af traumatiserede flygtninge på de særlige behandlingstilbud kan med fordel indgå i sundhedsaftalerne mellem regioner og de i regionen beliggende kommuner Visitation. I spørgeskemaundersøgelsen er kortlagt, hvordan de forskellige behandlingssteder organiserer visitationen. Det fremgår, at der er stor forskel herpå, og at der dels anvendes papirvisitation, dels visitation ved personlig kontakt, jf. afsnit 3.3. Alle anvender papirvisitation. Papirvisitationen varierer fra en gennemgang af, at der er de nødvendige oplysninger og vedkommende tilhører målgruppen til en egentlig stillingtagen til henvisningen i visitationsmøder med deltagelse af ledere og behandlere. I nogle tilfælde følges stillingtagen i visitationsmøderne op med personlig samtale. Andre steder foretages visitation altid efter en forundersøgelse/forsamtale. Der er stor forskel på, hvor mange ressourcer, der anvendes på forunder-

16 16 søgelse/forsamtale. Nogle steder anvendes 1 2 samtaler på visitationen, mens andre lader patienten gennemgå et længere forløb på op til 4 uger og med deltagelse af læger, psykologer, fysioterapeut og socialrådgiver. Formålet med visitationen er at finde den patientgruppe, som kan have gavn af behandlingsstedets tilbud. Samtidig er det god service at sikre, at de som ikke kan modtages i behandling hurtigt får besked om afslag, sådan at der kan findes andre tilbud. Den forskellige praksis vedr. visitation herunder visitationens udstrækning giver anledning dels til overvejelser om, hvorvidt hurtig visitationskontakt er vigtigt, dels om hvor mange ressourcer, man skal anvende på visitationen. Et af de behandlingssteder, som anvender papirvisitation ved stillingtagen til henvisningen, evt. i tvivlstilfælde opfulgt af en enkelt samtale, har anført, at hurtig visitation betyder, at alle på venteliste til forundersøgelse hurtigt kan tages i behandling, idet de alle opfylder betingelserne for modtagelse. Det fremgår, at behandlingsstederne generelt finder, at forundersøgelse har god mening mht. at få personer, som ikke skal modtages, afvist så de kan modtage et andet relevant tilbud. Samtidig finder man, at den personlige kontakt til patienten bør være så kort som muligt, hvis vedkommende ikke efterfølgende hurtigt kan tages i behandling. Baggrunden herfor er dels at undgå, at patienten får åbnet så meget op for sine problemer, at det vil være problematisk at udsætte den egentlige behandling, dels at undgå, at behandlingsstedet anvender for mange ressourcer på samtaler, som efter en lang ventetid må påbegyndes forfra. Samtidig giver nogle af behandlingsstederne også udtryk for, at forsamtaler og forundersøgelser giver mulighed for at målrette indsatsen fra begyndelsen. Arbejdsgruppen finder på baggrund af de ovennævnte erfaringer, at der hurtigt bør træffes beslutning om, hvorvidt man kan tilbyde behandling til en patient. Det kan fx ske ved en grundig papirvisitation fulgt op af forundersøgelsesforløb i det omfang, det er nødvendigt for at foretage en kvalificeret visitation. Anbefaling: Der bør hurtigt træffes beslutning om, hvorvidt man kan tilbyde behandling til en patient. Det kan fx ske ved en grundig papirvisitation fulgt op af forundersøgelsesforløb i det omfang det er nødvendigt for at foretage en kvalificeret visitation. Arbejdsgruppen finder, bl.a. på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, at der kan være behov for en definition af de anvendte begreber, da begreberne ikke anvendes ens. Det mest hensigtsmæssige vil være, at man på dette område anvender samme definitioner som i sygehusvæsenet i øvrigt. Sundhedsstyrelsen har

17 17 udgivet publikationen Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. Følgende definitioner fremgår heraf: Henvisning: Anmodning fra en henvisningsinstans til sygehusafdeling om at modtage en patient. Visitering: Sundhedsfaglig vurdering af en patients behov for sundhedsaktivitet og prioritering heraf på baggrund af en henvisning eller en patientkontakt. Udredning: Afklaring af, hvilken endelig behandling der skal ske. Visiteringen går således ud på at vurdere, om man kan tilbyde den henviste en behandling, og udredning går ud på, hvad man kan tilbyde. På behandlingsstederne kommer visitering og udredning i en række tilfælde til at foregå sammenhængende. En adskillelse af disse to begreber, kan muligvis nogle steder give en hurtigere beslutning om, om man kan tilbyde patienten behandling. Anbefaling: Sundhedsstyrelsens definitioner på henvisning, visitering og udredning bør anvendes af behandlingsstederne. På nogle af behandlingsstederne er der meget lange ventetider til visitation, andre steder er der lange ventetider fra visitation til behandling. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at ventetiden til behandling er det, som virkeligt betyder noget for patienterne. Nogle behandlingssteder finder, at ventetiden opleves som mere belastende for patienten, hvis vedkommende har været igennem en lang visitationsproces, som har karakter af en egentlig udredning. Arbejdsgruppen finder derfor, at det bør overvejes at give patienterne et tilbud i ventetiden. OASIS har således gode erfaringer med at tilbyde ventelistepatienter, som er visiteret til behandling et psykoedukativt tilbud, som modtages i grupper i ventetiden. Tilbuddet er ikke egentlig behandling, men undervisning i at håndtere egen situation. Tilbuddet gør ventetiden lettere for patienten, og baner også i mange tilfælde vejen for, at patienten vil acceptere at modtage behandling i grupper. Tilbuddet i ventetiden kræver dog ressourcer, men baner også vejen for mindre ressourcekrævende behandling på sigt til den patient, som har modtaget tilbuddet. Tilbud om iværksættelse af medicinsk behandling i sundhedsvæsenet kan ligeledes være med til at gøre ventetiden mindre belastende. Endeligt kan der i ventetiden igangsættes relevante sociale tilbud til patienten, hvis der vurderes at være behov herfor. Anbefaling: Behandlingsstederne bør overveje muligheden for at give patienten et tilbud i ventetiden inden behandling påbegyndes, f.eks. psykoedukativt tilbud i grupper, tilbud i sundhedsvæsenet og afhjælpning af

18 18 evt. problemer af social karakter, hvilket dog vil kræve særskilte ressourcer. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at ventelisteproblematikken må angribes ad flere veje. Det er ikke tilstrækkeligt at se på de aktiviteter, som foregår frem til behandlingen starter. Der må også ses på selve behandlingen, og hvad man tilbyder patienterne. De enkelte behandlingstilbud må til stadighed udvikles og vurderes. En måde at angribe venteproblematikken på er at tilvejebringe en bred vifte af målrettede tilbud. Gruppetilbud bliver af arbejdsgruppen fremhævet som egnet til at forkorte ventetiden. Den tekniske barriere herfor er dog krav om fælles sprog i gruppen. Behandlingsstederne bør således til stadighed arbejde på fortsat at udvikle såvel visitations- som behandlingsprocessen. Anbefaling: Behandlingsstederne bør fortsat arbejde fortløbende på på grundlag af foreliggende og ny evidens - at udvikle såvel visitations- som behandlingsprocessen. 5. Afslutning. Som nævnt i indledningen har arbejdsgruppen ifølge sit kommissorium skullet se på muligheder for forbedringer i forløbet fra henvisning til behandling og på mulighederne for forbedringer inden for de eksisterende ressourcemæssige rammer, men ikke skullet vurdere, om disse rammer er tilstrækkelige til, at områdets ventetidsproblemer kan løses inden for dem. Arbejdsgruppens medlemmer fra de tre private behandlingcentre og Danske Regioner vurderer, at også de ressourcemæssige rammer udgør et væsentligt problem i forhold til ventetiderne. Arbejdsgruppen forventer imidlertid, at arbejdsgruppens anbefalinger kan være med til at optimere visitationsprocessen. Herved får patienterne en hurtigere afklaring på, hvorvidt de skal i behandling. Det forventes, at de patienter, som skal i behandling får optimeret ventetiden med relevante tilbud indtil behandling kan startes, hvilket dog vil kræve særskilte ressourcer. Det forventes også, at de patienter, som ikke skal i behandling kun står kort tid på venteliste eller slet ikke henvises. På den måde kan de særlige tilbud til traumatiserede flygtninge reserveres personer med mest behov herfor, og hvor den sundhedsfaglige problemstilling ikke kan løses i primærsektoren. Det ventes således, at anbefalingerne vil have en positiv effekt for dem, der skal behandles, men arbejdsgruppen finder ikke, at det er muligt at sandsynliggøre, at anbefalingerne har betydning for ventetiden til behandling.

19 Tabel 1. Henvisninger, visitation, afviste og ventetid Antal henviste Papir visitationer Visitationer (pers. kontakt) Udredninger 1/1-07 Afviste (papirvisitationer) Afviste (pers. kontakt) Afviste (udredning) Antal under behandling 1/1-07 Ventetid (papirvisitation) Ventetid (pers. kontakt) Ventetid (udredning) Ventetid (behandling) RCF RCT-Å TFTF Max 2 Max 4 Max 4 Ca. 16 CETT ,7 4 4, RCT-J RCT-F RCT-K OASIS u Vord RCF: Rehabiliteringscenter for Flygtninge i Ålborg. 1 Der er tale om det totale antal udredninger i løbet af året. RCT-Å: RCT i Århus. Antallet af afviste ved visitation med personlig kontakt og afviste efter udredning er sammenfaldende for RCT-Å TFTF: Team for Traumatiserede Flygtninge i Holstebro. 2 Hvis der er tvivl om patienten tilhører målgruppen indkaldes til diagnostiserende samtale med speciallæge i psykiatri og psykolog. 3 De afviste skønnes at være afvist endeligt efter personlig kontakt ved diagnostiserende samtale eller forsamtale. CETT. 4 Den anførte ventetid på er fra henvisning til beslutning om behandling er truffet på visitationsmødet. Ventetiden på 4,8 uger er fra henvisning til første personlige kontakt. Ventetiden på behandling er ventetiden fra henvisningsdatoen. RCT-F: RCT Fyn. RCT-K: RCT i København. OASIS: 5 Ventetiden anført i skemaet er forventet ventetid for personer henvist 1/ Ventetiden for personer henvist 1/ er ca. 78 uger til visitation. Ventetiden til behandling er samme som angivet i skemaet. Vord. Ekspertisecentret i Vordingborg. 6 Hvis der er tvivl om en patient opfylder kriterierne indkaldes til visitationssamtale. 7 Tilførte personaleressourcer pr har nedbragt ventetiden. Det forventes, at man inden årets udgang er nået ned på ca. ½ år.

20 Bilag 1 Marts 2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriets spørgeskema om behandlingen af traumatiserede flygtninge Der er fortsat meget lange ventetider til behandling på de særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge. Ventetiderne er mellem ½ og 2 år. Det rejser bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt der henvises personer til behandling i de særlige tilbud, som burde have været henvist til andre tilbud, det være sig i sygehusvæsenet eller i kommunerne. Indenrigs- og sundhedsministeren har på den baggrund nedsat en arbejdsgruppe med det formål at se på, hvordan den enkelte patient inden for de nuværende rammer, hurtigere kan tilbydes visiterende undersøgelse med henblik på at udpege, hvilket tilbud der er det relevante for vedkommende. Arbejdsgruppen har bl.a. til opgave, at kortlægge erfaringer vedrørende hurtig visiterende undersøgelse og at kortlægge henvisningsmønstre, herunder i hvilket omfang der viderevisiteres til andet behandlingstilbud i hhv. regionalt eller kommunalt regi. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Danske Regioner, KL, OASIS, RCT i København, RCT-Jylland, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette spørgeskema er udarbejdet til brug for arbejdsgruppens rapport. Besvarelsen skal alene omhandle jeres behandlingssted. Spørgsmål 1. Antal henvisninger (i alt incl. evt. henviste/omvisiterede) Evt. kommentarer:

21 2 Spørgsmål 2. Antal papir-visitationer (på baggrund af henvisningsseddel) Evt. kommentarer: Spørgsmål 3. Antal visitationer (med personlig kontakt med patienten) Evt. kommentarer: Spørgsmål 4. Hvis visitationen har flere trin (udgør forløb), beskriv disse trin og oplys antal patienter på hvert trin pr. 1/1-06 og pr. 1/1-07. Spørgsmål 5. Antal personer under udredning Pr. 1/1-06 Pr. 1/1-07 Evt. kommentarer: Spørgsmål 6. Antal afviste -efter papirvisitation, jf. spm. 2 Heraf med behov for social indsats Heraf med behov for indsats i psykiatrien Heraf med behov for anden indsats Antal afviste -efter visitation med personlig kontakt, jf. spm. 3 Heraf med behov for social indsats Heraf med behov for indsats i psykiatrien Heraf med behov for anden indsats Antal afviste -efter udredning, jf. spm. 5 Heraf med behov for social indsats Heraf med behov for indsats i psykiatrien Heraf med behov for anden indsats Evt. kommentarer:

22 3 Spørgsmål 7 Følges afvisning/tilbagevisning (efter papirvisitation, efter visitation med personlig kontakt eller efter udredning, jf. spm. 2-5) op af anbefaling til anden behandling/hjælp og af hvilken? Evt. kommentarer: Spørgsmål 8. Antal personer under behandling Pr. 1/1-06 Pr. 1/1-07 Evt. kommentarer: Spørgsmål 9. Ventetid til visitation på baggrund af henvisningsseddel angivet i uger Ventetid på første personlige kontakt angivet i uger Ventetid på påbegyndt udredning angivet i uger Ventetid på behandling angivet i uger Pr. 1/1-06 Pr. 1/1-07 Evt. kommentarer: Spørgsmål 10: Hvad er henvisningskriterierne til behandling hos jer, herunder findes der skriftlige retningslinier? Spørgsmål 11: Hvad er kriterierne for afvisning/tilbagevisning? Spørgsmål 12: Hvad består visitationen af hos jer (tid, faggrupper mv.)? Spørgsmål 13: Hvad er jeres erfaringer vedrørende hurtig visiterende undersøgelse Opgiv venligst navn, og telefonnummer på kontaktperson for uddybende eller afklarende spørgsmål. Tak for hjælpen Evt. spørgsmål vedrørende udfyldelse af spørgeskemaet bedes rettet til Tove Kjeldsen, tlf. nr Spørgeskemaet bedes returneret senest d. 17. april 2007 til: eller til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sundhedspolitisk Kontor Slotsholmsgade København K

23 Bilag 2 Resumé af spørgeskemaoplysninger Vedr. henvisninger. RCF-Ålborg: Alene læger kan henvise til tilbud efter sygehusloven, dvs. praktiserende læger/sygehuslæger. Kommunale sagsbehandlere kan henvise til kommunalt betalt tilbud. RCT-Århus: Det fremgår indirekte, at henvisninger modtages fra både læger og psykologer. TFTF: Henvisning udarbejdes af alment praktiserende læge samt kommunal sagsbehandler på særligt henvisningsskema. CETT: Praktiserende læger og kommunale sagsbehandlere kan henvise. RCT-Jylland: Henvisning sker på basis af lægelig henvisning (patientens egen læge, kommunale lægekonsulenter, praktiserende speciallæger eller sygehuslæger). RCT Fyn: Kommuner henviser vedlagt en statusbedømmelse fra en praktiserende læge. RCT i København: Henvisning sker via egen læge eller anden speciallæge. OASIS: Henvisning sker via læger eller myndigheder, der arbejder med de relevante patientgrupper. Når en myndighed henviser, skal henvisningen godkendes af en læge, f.eks. lægekonsulenten i en kommune. Ekspertisecentret i Vordingborg: Det er oplyst, at man så vidt muligt får/indhenter henvisningsoplysninger fra egen læge og socialforvaltning. Beskrivelse af visitationens organisering. RCF-Ålborg: Visitationsprocessen består af 2 3 trin. Første trin er papirvisitation, hvor de lægelige henvisninger gennemgås (varetages af afdelingsleder, leder eller psykiatrisk lægekonsulent). Hvis det fremgår tydeligt, at klienten har PTSD symptomer pga. traumatiserende hændelse i hjemlandet, eller pga. samliv med primært traumatiseret person sættes vedkommende på venteliste. (tidsforbrug 2 7 timer) Andet trin består i 1 2 samtaler med psykolog, evt. psykiatrisk lægekonsulent. Anvendes kun hvis papirvisitation rejser tvivl. (omfang ca. 1 arbejdsdag).

24 2 Tredje trin består i egentlig forundersøgelse med deltagelse af alle fagpersoner. Der afsættes en måned hertil. Der afsættes ugentlige konsultationer/undersøgelser hos hver faggruppe. I umiddelbar forlængelse heraf lægges behandlingsplan og behandling iværksættes. Ventetiderne er 1 uge til papirvisitation, 4-5 uger til personlig kontakt og ca. 65 uger til behandling. RCT-Århus: Der tages løbende stilling til alle henvisninger på det foreliggende grundlag. Visitationen sker på baggrund af en forundersøgelse af 1 måneds varighed. Her ses patienten af socialrådgiver og psykolog ca. 1 time ugtl. Derudover ses af psykiater og fysioterapeut, hvor relevant. Afsluttende møde med deltagelse af centerchef/behandlingsleder. Ventetiden til visitation ved personlig kontakt er 98 uger. Forundersøgelse, visitation ved personlig kontakt og behandling foregår kontinuerligt. TFTF: Henvisning modtages og der ses på om den praktiserende læge og kommunal sagsbehandler begge er involveret, om tidligere tiltag er beskrevet og om symptomer på PTSD er beskrevet. Ved behov afholdes en diagnostiserende samtale med speciallæge i psykiatri og psykolog. Når henvisningen er fyldestgørende sættes sagen på dagsorden for næste visitationsmøde (hver 2. mandag). Patienten visiteres til modtagelse eller afvises. Visiterede patienter indkaldes til forsamtale (ca. 1 mdr. efter visitation). Hvis tvivl om patienten tilhører målgruppe indkaldes til en diagnostiserende samtale med speciallæge i psykiatri og psykolog. Efter forsamtale og evt. diagnostiserende samtale venter patienterne på behandling i ca. 16 uger. Behandling begynder med samarbejdsmøde med TFTF, henvisere og relevante ressourcepersoner. Herefter ugentlig behandling. CETT: Alle henviste indkaldes til samtaler i forbindelse med visitationen. Der afholdes forsamtale med socialrådgiver og samtykkeerklæringer udfyldes med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger. Der afholdes forsamtale med psykolog. Der afholdes internt visitationsmøde med ledende psykolog, afdelingsleder, socialrådgiver og psykolog. Der træffes beslutning om tilbud om behandling eller forslag om andet relevant behandlingstilbud.

25 3 Der bruges ca. 12 arbejdstimer pr. visitation. Ventetiden til første personlige kontakt er 4,8 uger og ventetiden, til visitation er foretaget, er 20,7 uger fra henvisningsdatoen. Ventetiden på behandling varierer mellem 6 måneder og 12 måneder afhængig af behandlingstilbud. RCT-Jylland: Henvisningens relevans vurderes i forhold til målgruppe og behandlingsbehov. Der afholdes visiterende samtaler med en af centrets behandlere mhp vurdering af behandlingsbehov og muligheder. Der er udarbejdet skema, som anvendes ved samtalen. For patienter, hvor der er tvivl om relevansen af centrets tilbud afholdes yderligere vurdering ved f.eks. indhentning af yderligere oplysninger, vurdering hos psykiatrisk konsulent eller andre specialister. Sædvanligvis består udredning af en til to tæt på hinanden følgende samtaler. Enkelte udredninger kan strække sig over få uger. Ventetiden til visiterende samtaler er ca. 20 uger. Ventetiden på behandling er ca. 1½ år. RCT Fyn: Papirhenvisningen vurderes på visitationsudvalg bestående af psykolog, socialrådgiver, lægekonsulent og centerleder. Ved mangelfuld henvisning anmodes om yderligere oplysninger. Hvis henvisningen godkendes på papiret, indkaldes personen og den kommunale sagsbehandler til visitationsbesøg. Her orienteres om behandlingstilbud, ventetid og evt. anden indsats i ventetiden drøftes. Ventetiden til papirvisitation er 1-5 uger og ventetiden til visitationsbesøg er 2-4 uger fra visitationens godkendelse. Ventetiden til behandling er ca uger afhængig af, om der er tale om et kombineret tilbud (servicelov og sundhedslov) eller et rent behandlingstilbud. RCT i København: En til to gange i måneden foretages papirvisitation af overlæge, afdelingslæger og sekretær med henblik på, om den henviste tilhører målgruppen. Hvis oplysninger mangler, indhentes disse. Overlægen og socialrådgiveren gennemgår henvisninger med henblik på at finde arabisk talende mænd uden tydelige familieproblemer. Gruppen af arabisk talende mænd uden tydelig familieproblematik tilbydes en kort visitationssamtale på 45 minutter med det formål at blive sat på venteliste til tværfaglig assessment til grupperehablitiering. De øvrige tilbydes tværfaglig assessment med henblik på individuel rehabilitering. I den tværfaglige assessment deltager læger, psykolog, fysioterapeut og socialrådgiver. Tværfaglig assessment varer 1 1½ time pr. teammedlem plus skrivetid.

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012

Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Ventetider på de specialiserede behandlingstilbud for flygtninge med traumer status pr. 15. juni 2012 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende behandlingstilbud. 1. marts 2009 1. marts 2010

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011

Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige behandlingsinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Oversigt over ventetider på de specialiserede tværfaglige sinstitutioner for flygtninge med traumer juni 2011 Alle oplysninger i skemaet er opgivet af de pågældende institutioner selv. På institutionernes

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Maj 2006 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning... 2 Baggrund... 2 Hvorfor en samarbejdsmodel?...

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg

Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu. Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Fyns Amt 14. februar 2005 Sundhedssekretariatet 2-16-00-180-2002 SDu Ny vejledning til klinikken om håndtering af frit og udvidet frit sygehusvalg Denne vejledning om håndtering af frit og udvidet frit

Læs mere

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau

Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams

Udbygning af behandlingskapaciteten i form af udgående teams Område: Det psykiatriske område Udarbejdet af: Berit Matzen/Julia Egebæk Afdeling: Planlægning og Udvikling E-mail: Berit.Matzen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/7984 Telefon: 76631001 Dato: 29. juli

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge

Præsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle

Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 1 Forløbskoordinator Psykiatrisk afdeling Vejle 2 Baggrund hvem er jeg Joan Damgaard, Sygeplejerske i psykiatrien i 25 år på sengeafsnit i Vejle 18 år som afdelingssygeplejerske Specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet

Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Vejledning om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet Baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Sundhedsstyrelsen foretage en vurdering af,

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge

Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet

Læs mere

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning

Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade

Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientforløbsbeskrivelse Ambulatorium Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Patientgrupper: Patienter mellem 15-30 år som indenfor det sidste år har været indlagt på grund af et hovedtraume

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet Sundhedsfaglig del Formålet med tillægsaftalen er at sikre en sammenhængende,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om voksnes adgang til psykiatrisk

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor effekten af rehabiliteringsforløbet

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006

VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 VEJLEDNING OM TRÆNING I KOMMUNER OG REGIONER DECEMBER 2006 Publikationen kan rekvireres ved henvendelse til: Indrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for Kommunal Sundhed Slotsholmen 10-12 1216 København

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19.

Besvarelse af spørgsmål nr. 606 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 606 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 20. september 2007 Kontor: Sundhedspolitisk kt. J.nr.: 2007-12160-94 Sagsbeh.: tk Fil-navn: Dokument

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - Når PTSD rammer hele familien - Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) - 1 ved Dorte Uhd, fysioterapeut og Knud Eschen, socialrådgiver og familieterapeut Om ATT Psykiatrien,

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013

Udkast pixinotat. Sundhedskoordinator. og klinisk funktion. Førtidspension og fleksjobreform. 22. januar 2013 Førtidspension og fleksjobreform Sundhedsområdet Praksisafdelingen Kontaktperson: Helle Bruun Helle.Bruun@regionsyddanmark.dk Sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 76631412 22. januar 2013 Journal nr.

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141

Udkast til. Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Udkast til Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for Behandling til alkoholmisbrugere Sundhedsloven 141 Lovgrundlag for ydelsen: Sundhedslovens 141 141

Læs mere

Status på behandlingsretten september 2011

Status på behandlingsretten september 2011 Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

Psykosocialt Rådgivningsteam

Psykosocialt Rådgivningsteam Psykosocialt Rådgivningsteam for frontmedarbejdere som er i kontakt med dobbeltbelastede indenfor MISBRUG OG UDSATTE OMRÅDET Indledning Esbjerg Kommune har i samarbejde med behandlingspsykiatrien og kriminalforsorgen

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien

Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Susanne Beck Petersen Holbergsgade 6 1057 København K Høringssvar vedr. lovudkast om ret til hurtig udredning og behandling i psykiatrien 23-10-2013 Sag nr.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv.

Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Sundhed - Plan og Kvalitet Retningslinier for Region Nordjylland vedr. håndtering af bekendtgørelsen om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. Formål Vejledningen skal understøtte afdelingernes

Læs mere

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN

Stifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen

Læs mere

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje

2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje 0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS

sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Frit lægevalg sagsbehandling ved ønske om frit lægevalg fra brugere, der aktuelt modtager behandling uden for KABS Baggrund Folketinget har med virkning fra 1. januar 2015 ændret Sundhedslovens 142. http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/l34/20141_l34_som_vedtaget.pdf

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Resumé af Sundhedsaftalerne

Resumé af Sundhedsaftalerne Resumé af Sundhedsaftalerne Følgende resumé er et sammendrag af regionernes sundhedsaftaler med kommunerne med henblik på at skabe et overblik over, hvorvidt og hvordan Sundhedsplanerne inkluderer palliation.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Vejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte

Vejledning om kastration i forbindelse med kønsskifte Enhed For tilsyn Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67, 2300 København S. Karup, den 17. august 2006 Høringssvar vedrørende vejledning om kastration med henblik på kønsskifte. J.nr. 0-608-01-15/1/KWI Det

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere