MAGASINET VELKOMMEN TIL IT-LAND. S2 Så meget tjener dine kollegaer S10 Kan responsivt webdesign slå dit mobilsite ihjel NUMMER

Transkript

1 MAGASINET NUMMER S4 VELKOMMEN TIL IT-LAND S2 Så meget tjener dine kollegaer S10 Kan responsivt webdesign slå dit mobilsite ihjel

2 LØNSTATISTIK Grafik Henrik Hillerup? SÅ MEGET TJENER DINE KOLLEGAER Chefer giver ikke lønstigninger fra sig frivilligt. Der skal gode og helst meget konkrete argumenter på bordet, så chefen kan forsvare det over for den øvrige ledelse. Kig derfor på helt konkrete ting som dit arbejdsområde, dit ansvarsniveau og din anciennitet og brug det til at sammenligne med det lønniveau og de lønstigninger, som dine kollegaer har fået. 5 ÅRS LØNSTIGNINGER Lønstigningerne er blevet mindre Hvor der for blot 5 år siden var lønstigninger på 5-6 % fra det ene år til det andet, er stignigen nu nede på ca. 2 %. 10% 5% 5,8% 5,8 5,9 2,1% 3,7 3,1 2, LØNSTIGNING PÅ ARBEJDSFUNKTIONER Gennemsnitsløn Lønstigning Arbejde inden for PR ,1% Arbejde med overordnet IT-arkitektur ,8% Design af IT-systemer og analyse af forretningsprocesser ,5% IT-projektstyring ,1% Rådgivning og programmering inden for softwareudvikling ,5% Web- og multimedieudvikling ,3% Vedligeholdelse og dokumentation af software ,4% Andet arbejde med software, herunder test og kvalitetssikring ,5% Design og administration af databaser ,6% Systemadministration ,2% Arbejde med computernetværk ,6% Andet arbejde med databaser og netværk ,3% Driftsteknikerarbejde inden for IT ,5% Brugersupportarbejde inden for IT ,6% Netværks- og systemteknikerarbejde inden for IT ,7% Der er penge i din titel Næsten alle IT-folk oplever at blive sat på nye projekter og skulle lære nyt. Hold grundigt øje med om din titel nu burde være noget andet. For hvis du ankom som nyeste udvikler i webafdelingen, og nu har ansvar som IT-projektleder, så burde du kunne forhandle dig en håndfuld lønklasser op. KR JOBSTATUS Ledere og mellemledere Stigning i % Gennemsnit kr. Medarbejdere med et særligt betroet ansvar Gennemsnit kr. Øvrige medarbejdere Gennemsnit kr. Større lønstigning til chefen I gennemsnit henter cheferne kr. ekstra pr. måned, og inden for det sidste år steg deres slønninger med 3%, hvor alm. medarbejdere måtte nøjes med 1,9 %. 3,0% 2,3% 1,9% SIDE 2 SAMDATA MAGASINET

3 Jeg fortjener det samme som hende... gad vide hvad hun får i løn? FIRMAANCIENNITET FAGANCIENNITET År Gennemsnitsløn år år år år år år År Stigning i % år 2,6% år 2,5% år 1,7% år 2,6% år 1,1% 25+ år 1,3% HVOR MANGE ÅR I SAMME FIRMA År Gennemsnitsløn år år år år år år År Stigning i % år 4,2% år 2,8% år 1,6% år 1,9% år 1,4% 25+ år 1,7% HVOR MANGE ÅR I SAMME FAG En lille loyalitetsbonus Bliver man hos det samme firma i de første år, er der typisk en sammehæng med en lidt højere løn end generelt. Men det modsatte er gældende for medarbejdere, der har været ansat mere end år. Her kan løn-niveauet falde med firma-loyaliteten. Størst lønstigning til unge Det er i de første 5-10 år af karrieren, at man kan hente lønstigninger, der ligger højere end gennemsnittet. Efter 15 år på jobmarkedet giver erfaring ikke i sig selv mere på lønsedlen. MERE LØNSTATISTIK Her i bladet har vi kun plads til hovedtallene. Hvis du skal ind til lønsamtale, har du brug for flere detaljer om løn. Dem finder du på SAMDATAHK's hjemmeside: korturl.dk/x86 W SIDE 3

4 INDIEN IT-faget er én af de moderne brancher, der er med til at nedbryde Indiens traditionelle hierarkiske kaste-kultur. Gaurav Tirawi er Brahmin-slægt, den øverste kaste i Indien. Ifølge traditionerne skulle han arbejde som præst eller underviser, men han er uddannet database-ingeniør. Gauravs værelseskammerat, der arbejder som programmør, er Vaishua-slægt, der ifølge traditionerne er handelsfolk, jordejere og hyrder. SÅ MANGE HAVDE ANDRE DRØMME, MAND! Udsigten til hurtige penge og det frie liv væk fra forældrene, tiltrækker hvert år flere hundrede tusinde unge indiske talenter til IT-faget. Også dem, der egentlig drømte om at lave noget andet. SIDE 4 SAMDATA MAGASINET

5 Hey Dude, come on in! Gaurav Tiwari er en af de indere, der taler flydende engelsk, hurtigt og uden den tykke accent, som inderne ellers er berygtede for. Selv om han er 27 år og de seneste tre år har været ansat som database-ingeniør i det anderkendte IT-firma Accenture, taler han som en 16-årig surfer fra Florida. Og på mange måder lever han også et ungt liv. Sammen med sine to venner fra IT-college bor han i en etværelses lejlighed i midten af Bangalore, og indtil for et års tid siden, fortæller han, gik han og IT-vennerne i byen hver weekend. Det er, hvad IT-folk gør i Bangalore, forsikrer han: Knokler fra mandag til fredag, og fyrer den af i weekenden. Denne fredag fyrer de den af med at tegne skitser på tegneblokken og drikke en cola. Siden han var ti, har Gaurav Tiwari brugt mange af sine frie timer på at tegne. Og han har også vundet mange konkurrencer fortæller han. Manga-agtige muskuløse mænd og veldrejede kvinder er der mange af på skitseblokken, og frem fra en skuffe hiver han en håndfuld portrætter, tegnet med blyant. Brad Pitt går igen flere gange. Han er min yndlingsskuespiller. Har du set Fight Club?, spørger han begejstret. Når SAMDATA taler med folk i Bangalore, bliver det ofte nævnt, at uddannelsen som IT-ingeniør er så populær, at den affolker de andre uddannelsesretninger i Indien. Og branchen er af samme grund fyldt med unge, der egentlig drømte om at lave noget andet, men som valgte IT, fordi det er den hurtigste vej til anerkendelse og gode penge. Gaurav er en af dem. Jeg gik ind i IT, for pengenes skyld. Jeg forestillede mig ikke, at man kunne leve af at tegne, og det var nærmest en selvfølge, at jeg skulle blive IT-ingeniør. Men efter tre år med et job, som jeg ikke brænder for, har jeg besluttet mig for, at jeg om mindst tre år åbner mit eget galleri, siger Gaurav Tiwari og forsikrer, at IT-industrien er fyldt med folk, der drømmer om at lave noget andet. Hver måned tjener Gaurav Tiwari rps, hvilket rundt regnet svarer til kroner. Og det er en høj løn, sammenlignet med andre brancher i Indien. Og hver gang man skifter firma eller stilling, stiger lønnen til det dobbelte og nogle gange tredobbelte, forklarer han. Den store jobrotation kan godt gøre det svært for virksomhederne at holde på de talentfulde folk. Men det kompenserer virksomhederne for, ved at have rigeligt med folk ansat på den billige startløn, fortæller Gaurav Tiwari. På bænken i fem måneder Da han var færdiguddannet blev han og tredive af hans klassekammerater ansat i Accenture, og efter et par ugers oplæring røg Gaurav Tiwari på bænken, som er slangudtrykket for den periode, hvor unge IT-arbejdere er ansat i en virksomhed uden at have nogle opgaver. Og der sad han i fem måneder. Man kan ikke bare sidde på sin stol og vente. Man tager interne kurser og underviser de andre nyansatte og gør sig interessant. Og så en dag kommer dit navn op på opslagstavlen, og så skal du til jobsamtale på et projekt, fortæller han. Og det var sådan, han kom til at administrere databaser for Accentures kunder. Hver dag arbejder han ni timer. Eller, retter han sig selv, man arbejder nok kun effektiv i seks-syv timer. Afhængigt af, hvor travlt der er. Vi spiser også morgenmad sammen hver dag. Nogle gange i en time. Og så spiller vi bordtennis, griner han. Accenture behandler deres medarbejdere godt, og der er virkelig mange muligheder for at blive forfremmet, få lønforhøjelse, tage kurser og komme med på spændende projekter, siger Gaurav Tiwari og tilføjer, Det er et super godt sted, mand. Hvis man altså brænder for IT. Ægteskabet skal godkendes af begge forældrepar, før Gaurav om tre år kan blive gift med sin kæreste. Derfor er den anerkendelse, der følger med et velbetalt job i IT-industrien særligt attraktivt for indiske unge som Gaurav. Også selvom de må opgive deres drømme om en anden karriere. VIDEO-REPORTAGE DU KAN SE MERE FRA SAMDATA MAGASINETS REPORTAGE-TUR TIL INDIEN I VIDEO-REPORTAGEN PÅ SIDE 5

6 INDIEN DER ER INGEN FORSKEL Arrangerede ægteskaber og vegetarmad er efterhånden de største forskelle på indiske og vestlige IT-folk. I hvert fald hvis man spørger risk-manager Sunil P.V., der har arbejdet 15 år i den internationale IT-industri i Bangalore. Dyttende og knurrende snegler trafikken sig af sted igennem Bangalore. Klokken er halv otte om aftenen, så mørket er for længst faldet på. Sunil P.V., 39 år, sidder i sin sølvgrå Toyota Innova i gang med et konferencekald med tre kolleger fra den tyske software-producent SAP, der har over ansatte i Indien. I fire år har han været ansat i SAP som Risk-manager, og hans opgave, forklarer han kort, er at tage højde for faktorer, der kan spænde ben for et IT-projekt. Så har I med i budgettet at vi skal bruge tolke på projektet?, spørger han ud i bilen, og en skrattende kvindestemme svarer. I Bangalores trafik tager hjemturen på tolv kilometer som regel en time. Så han har god tid. Sunil P.V. har 15 års erfaring i IT-branchen. Efter at han afsluttede sin bacheloruddannelse som IT-ingeniør i 1997 blev han ansat i et stort internationalt firma i Bangalore. Som de fleste startede han som programmør til en månedsløn på under rps. Rundt regnet kroner. Han må ikke afsløre, hvor meget han tjener i dag, men månedslønnen er nu væsentligt højere end hans årsløn var for femten år siden. I den høje ende af gennemsnitlønnen for mellemledere i den indiske it-industri, mener han selv, men synet af hans hjem antyder, at det nok er en mild underdrivelse. Huset er i to etager og måler i alt 230 kvadratmeter. En stor hall med en hængesofa er det første man ser, når man træder ind ad døren. Sunil P.V.s kone og to børn tager imod. Den 8-årige søn Sidharth kommer løbende og præsenterer sig selv på engelsk. Ligesom 20 mio. af de indiske forskoleelever bliver han undervist på engelsk. En tendens, der er hastigt stigende, ifølge Times of India. Asiatiske uroer hænger ned fra en stor vindeltrappe midt i hallen, og et kammer på én m 2 udgør hjemmets bederum, men bortset fra det minder indretningen om noget fra et amerikansk hjem med samtalekøkken og fladskærm i stuen. I bogreolen står den seneste biografi om Apples grundlægger Steve Jobs. Det er fem år siden Sunil og hans kone Swetha flyttede fra Sunils forældre og ind i huset her. Inden de blev gift, havde de set hinanden én gang, fortæller Sunil P.V. Arrangeret ægteskab. Sådan er det for det meste i Indien, siger han med et af- Dramatiske lønstigninger i løbet af karrieren er kutyme i den indiske it-industri. Tidligere arbejdede Sunils kone Swetha med autistiske børn, men takket være Sunils indkomst kan hun i dag passe huset og børnene derhjemme, imens hun designer kvindetøj med en veninde. SIDE 6 SAMDATA MAGASINET

7 Sunil P.V. står på taget af én af det tyske software-firma SAPs afdelinger i Bangalore. Med over ansatte i Indien er SAP en af de mellemstore internationale IT-virksomheder. slappet smil. Han er vant til, at denne tradition kan være lidt svær at forstå for vesterlændinge. Han har arbejdet i det internationale IT-miljø i 15 år, og kender til mange af de kulturelle forskelligheder, man støder på i samarbejdet. Som en naturlig del af ansættelsen i SAP bliver medarbejderne sendt på kursus i kulturel følsomhed. En af de ting, man lærer der, fortæller Sunil P.V., er for eksempel, at vesterlændinge har svært ved at forstå et indisk ja og nej. Inderne er sådan opdragede, at man helst ikke siger nej til en gæst eller en overordnet, og derfor er det selvfølgelig ekstra udfordrende at lave klare aftaler, forklarer han, og tilføjer, Men professionelt er der ikke længere stor forskel på indiske og vestlige IT-folk. På grund af vores uddannelsessystem er inderne meget dygtige til matematik og engelsk. Og kulturelt er vi gode holdspillere. Den eneste forske,l der stadig er tilbage, er at vi er vant til nogle andre arbejdsmetoder. Men det skel er også ved at forsvinde, efter at vi har arbejdet med Vesten i så mange år, fortæller han. Møder med folk fra Vesten er meget resultatorienterede, og udvikler man et produkt, skal tingene fungere første gang. Det er en af de ting, jeg godt kan lide ved at arbejde med vestlige IT-folk, siger han. Dér har vi lært meget. Vesten er også god til at udvikle nye ting. Ligesom Google, Apple og Microsoft gør. Det er inderne ikke så gode til, siger Sunil P.V. og tilføjer. Endnu. For efter tredive år med eksplosiv udvikling inden for IT, er Sunil P.V., som de fleste andre i branchen, ikke i tvivl om, at festen langt fra er slut. INDISKE IT-LØNNINGER Indiske lønninger varierer meget alt efter sektor, anciennitet og delstaten. Her er nogle udvalgte gennemsnitslønninger. Bemærk at beløbene er årsløn. Software-udvikler: ,- kr. Senior Software ingeniør: ,- kr. SAP konsulent: ,- kr/år Projektleder: ,- kr./år KR Kilde: Payscale.com Kr. i tusind SIDE 7

8 INDIEN DU SKAL ARBEJDE SAMMEN MED INDERNE IT-branchen i Danmark halter langt bagefter de engelsktalende lande, når det kommer til outsourcing. Men eksperterne er ikke i tvivl om fremtiden: Danske IT-folk kan lige så godt forberede sig på at arbejde meget tættere sammen med inderne, så vi måske kan eksportere til Indien. En dansk software-udvikler er omtrent fire gange dyrere i drift end en indisk ditto, og talentmassen af veluddannede og arbejdsvillige indere inden for IT-branchen er næsten tredive gange større, end hvad danskerne kan mønstre. Det viser tal fra henholdsvis payscale.com og den indiske brancheorganisationen NAS- SCOMM. Men når danske virksomheder alligevel ikke er lige så tilbøjelige til at få IT-opgaverne klaret i Indien, skyldes det hovedsageligt to ting, mener researchmanager Anders Elbak fra analyseinstituttet IDC Nordic. Det virkede, som om danskerne troede, at vi var de eneste, der kunne løse vores IT-opgaver. Og virksomhederne havde typisk den holdning at det var for besværligt, hvis man skulle kommunikere direkte med inderne. Men der har været et ret markant skifte, som startede omkring krisen i Pludselig skulle man spare penge, og så gjorde man meget for at finde billigere måder, at få de services, man gerne vil have, siger Anders Elbak. Den seneste undersøgelse fra IDC Nordic viser, at omkring 30 procent af de store og mellemstore virksomheder i Norden benytter sig af offshore outsourcing. Et relativt lavt tal, der trods alt er stigende, påpeger Anders Elbak. Den danske outsourcing-konsulent Michael Træsborg fra Outsourcing Advisory, der bor og arbejder i Bangalore, mener ligefrem, at de danske virksomheders outsourcingsmønster er bekymrende. Her i Indien bliver mange danske og centraleuropæiske virksomheder betragtet som umodne på det globale marked. Engelsktalende lande som Australien, Storbritannien og USA er milevidt foran, siger Michael Træsborg og tilføjer, Det handler jo om konkurrenceevne og globalisering, så når jeg ser den hastighed, de danske virksomheder bevæger sig med, bliver jeg lidt bekymret. Som forklaring peger Michael Træsborg på, at virksomhederne i Danmark og mange af de andre centraleuropæiske lande ikke arbejder på engelsk, hvilket besværliggør et internationalt samarbejde. For indernes IT-evner, er der i hvert fald ikke noget i vejen med mener han. Tværtimod. Ligner os til forveksling Det samme mener lektor Pernille Bjørn fra IT- Universitet i København (ITU). Hun har netop har været to måneder i Bangalore for at studere SIDE 8 SAMDATA MAGASINET

9 ANDERS ELBAK samarbejdsprocesser i en stor indiske IT-virksomhed. Sammen med sine forskningskollegaer har hun dannet sig et indtryk af de indiske IT-folk. Mange vil nok blive overrasket over at se, at de indiske softwareudviklere ligner danske softwareudviklere til forveksling. Mange af dem er jo uddannede i USA eller England, så de er ofte ligeså veluddannede og de har de samme nørdede interesser. De har Angry Birds på deres computer, har set Games of Thrones, dyrker Starwars og alt det der. Og hvis den danske virksomhed glemmer det, kan det koste dyrt, forklarer hun. Vores undersøgelser viser, at for at få succes med Global softwareudvikling, skal der først og fremmest være et tæt samarbejde imellem den fjerne og den lokale arbejdsplads. Og stereotype forestillinger om hinanden er ofte det, der er med til at ødelægge samarbejdet. Så derfor er det afgørende, at man ser kulturelle forskelle som en ressource, og ikke som et problem, siger Pernille Bjørn, og forklarer at stereotyperne kan være forestillingen om indere som uselvstændige, uintelligente og inkompetente. Inderne er ingen af delene, mener hun. De danske virksomheder, der faktisk har succes med at outsource IT-opgaver, fortæller Pernille Bjørn, bruger ikke bare en indisk virksomhed til at løse en opgave, bare for at afbryde samarbejdet, når opgaven er løst. I dag og i fremtiden ser hun, at de indiske ITvirksomheder blive mere integrerede samarbejdspartnere i de danske virksomheder. Og den tendens vil få en indflydelse på den danske IT-udviklers arbejde, mener hun. Globale arbejdstider Det er ikke længere nok, at den danske IT-udvikler er god til alt det tekniske, for der er inderne fuldt ud ligeså dygtige. Og billigere. Den danske IT-udvikler skal i fremtiden være god til at analysere kundens behov og kunne kommunikere de behov videre til en indisk kollega, der sidder på den anden side af jorden, siger Pernille Bjørn, og fremhæver, at vi godt kan vinke farvel til forestillingen om den danske udvikler, som en indadvendt type, der sidder og koder fra 8-16 et sted i Danmark. Den typiske arbejdsdag for en IT-udvikler, siger hun, kommer tværtimod til at bestå af flydende arbejdstider, fordi mange af kollegaerne arbejder i en anden tidszone. Ligesom at mailkorrespondancer, skypemøder og forretningsrejser, nok også kommer nok til at fylde en del mere i den danske IT-udviklers arbejdsliv, vurderer Pernille Bjørn. Hun kan godt forstå, hvis danske IT-medarbejdere synker en ekstra gang, når snakken falder på de billige og dygtige indere. I marts 2012 rundede den indiske it-branche en omsætning på 101 mia. dollars. Knap 70 procent kom fra eksport til udenlandske selskaber. Det viser de seneste prognoser fra Nascomm, der spår, at omsætningen runder 225 mia. i 2020 på grund af (blandt andet) en stor vækst i salget til det indiske marked. Men netop den skræmmende hastige fremgang i Indien er grunden til, at Pernille Bjørn ikke er spor bekymret for den danske IT-branches fremtid. Indien er et fattigt land med en forrygende vækst, og om få år vil vi se et behov for IT-løsninger, der understøtter fx sundhedssystemet, skattesystemet, skolesystemet osv. Systemer, som vi har kendt til i årevis og er eksperter i. Vi skal ikke kun se på inderne som nogen, der tager vores job. Vi skal se samarbejdet som en mulighed for at komme ind på et af de hurtigst voksende markeder i verden, siger hun og tilføjer, De danske IT-udviklere skal nok klare sig. Hvis de altså er dygtige og klar til at samarbejde med Indien. SAMDATAHK s formand Pia Brade er enig med forskeren: Vi kan glemme alt om at standse globaliseringen, understreger hun. Men som fagforening kan vi godt insistere på, at medarbejderne skal have ordnede forhold, uanset om de arbejder her eller i Indien. Jeg kunne godt drømme om, at det blev en dansk kompetence, at kunne operere i en internationaliseret verden. Det kræver, at vi opgraderer medarbejdernes viden, så de også bliver gode til at styre projekter og bliver gode til at arbejde på tværs af lande og kulturforskelle, siger Pia Brade. 30 % af de store virksomheder benytter sig af outsourcing. MICHAEL TRÆSBORG Her i Indien bliver mange danske virksomheder betragtet som umodne på det globale marked. PIA BRADE Jeg drømmer om, at det bliver en dansk kompetence at operere i en internationaliseret verden. PERNILLE BJØRN INDIENS IT-INDUSTRI Indiens IT-industri rundede i marts en omsætning på 101 mia. dollars. Det er over en fordobling af omsætningen i Mere end 2/3-dele af omsætningen er eksport. I 2011 opstod der nye job i it-industrien, og i dag arbejder 2,8 mio. mennesker i den indiske it-industri af dem er ikke-indere. Antallet af udlændinge, der ansættes i den indiske it-industri er kraftigt stigende. For selvom der uddannes masser af nye it-folk i Indien, er erfarne it-folk ved at blive en mangelvare i den indiske IT- og outsourcingsindustri, der er vokset med procent om året de seneste år. Den danske IT-udvikler skal i fremtiden være god til at analysere kundens behov og kunne kommunikere det videre til en indisk kollega. SIDE 9

10 WEBDESIGN RESPONSIVT WEBDESIGN: FÅ ET SITE DER TILPASSER SIG ALT Dit website skal læses på stadigt flere skærmstørrelser, fra pc til ipad og mobil. Det gør det dyrt og besværligt at levere en god løsning. Responsivt webdesign forsøger at løse den gordiske knude. SIDE 10 SAMDATA MAGASINET

11 Et website er ikke længere bare en side, som bliver vist i et browservindue i noget nær A4-størrelse på en pc solidt placeret på skrivebordet. Mange hiver mindre udstyr op ad lommen eller tasken og går på nettet fra sofaen, busturen eller sågar toilettet. Hvad de ser på smartphonens eller tablettens mindre skærme, afhænger af, om websitet kan matche andre formater end klassisk desktop. Hvis sitet er designet responsivt, tilpasser det sig, så du bliver præsenteret for indholdet i en form, som er optimeret til netop din skærmstørrelse og opløsning. Og indholdet er til at gå til, uanset om du bruger et almindeligt tastatur, en mus eller fingrene. Hvis ikke, risikerer du at skulle scrolle både op, ned, til højre og venstre og zoome ind og ud for at orientere dig i detaljerne på et site, der mest af alt ligner uldtøj efter kogevask. Snart er smartphones og tablets hvermandseje 2012 er blevet kaldt smartphonens år i Danmark. Prognoserne er, at knap 6 ud af 10 danskere har en iphone eller android-telefon, før året er omme. Ipads og andre tablets er samtidig godt i gang med at vokse sig store på markedet. Effekten er tydelig. I februar registrerede de fem største nyhedsmedier i Danmark f.eks. 8 mio. unikke besøg og 64 mio. sidevisninger på deres dedikerede mobilsites. Normalt trækker Politiken, TV2, Ekstra Bladet og de andre medier ganske vist også mange besøgende til deres websites. Det gør de sådan set stadig. Men mobiltrafikken er blevet ni-doblet på blot to år. Det ene øjeblik tilgår vi altså et website fra pc en, det næste øjeblik fra smartphone eller tablet. Nye trends kræver fleksibelt indhold Udviklingen kræver en revolution af den måde vi udvikler på, hvis vi skal sikre en god oplevelse på de mange forskellige skærmtyper: Frem for at skræddersy afkoblede designs til hver af det stigende antal enheder med internetadgang, kan vi behandle dem som facetter af den samme brugeroplevelse, forklarer ophavsmanden til begrebet responsivt design, design- og softwareudvikleren Ethan Marcotte, Men han pointerer, at valget af løsning afhænger af business casen og organisationen bag websitet. Det kan fx være en redaktionel udfordring at udvikle indhold, som fungerer lige godt på tværs af platforme. Flydende overgange eller faste formater Grundlæggende består valget i fremtidens webudvikling mellem at designe et dedikeret site til hhv. desktop, laptop, smartphone, tablet og kommende generationer af gadgets eller designe et samlet fleksibelt site, som tilpasser visningen til brugerne. Men fleksibiliteten er ikke bare formalia. Det kræver skarp prioritering af funktionalitet og indhold til mobil brug, hvis det skal give mening at udvikle i et responsivt webdesign, understreger brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen: Blot at bruge responsivt design til at gøre et website tilgængeligt på mobile enheder resulterer i ringe mobile brugeroplevelser. Nyhedsmedierne har indtil videre valgt dedikerede mobilsites. Gør du fx browservinduet med politiken.dk meget mindre på din laptop, får du bare vist et hjørne af sitet. Gør du det samme med jyskebank.dk, får du et resultat, som ligner et mobilsite med store, simple knapper. Log-on til netbank er øverst, dernæst kommer nyheder og i bunden diverse genveje til lån, valuta, bolig og meget mere. Rækkefølgen er et udtryk for, hvad banken gerne vil præsentere dig for. Indhold til toilettet og kontoret Jyske Bank er et af de indtil videre få danske eksempler på forsøg med responsivt design. Banken prøver at skabe særligt platformstilpassede indgange til det samme indhold. Indholdet er med andre ord omdrejningspunktet. De mindre formater tager med sine store touch-indbydende knapper på forsiden højde for, at tablets og smartphones som oftest betjenes med fingrene frem for en mus og et traditionelt tastatur. Udviklingen inden for især smartphones, tablets og responsivt webdesign udfordrer det, den danske internet-entreprenør, Janus Boye kalder desktopmindsettet : En mental, vanemæssig og organisatorisk barriere i udviklingen af webløsninger, der skal overvindes. Målet er at lave indhold, som kan læses lige så godt fra toilettet som fra kontoret. DET TILPASSEDE MEDIE Avisen Boston Globe relancerede i 2011 bostonglobe.com i en responsiv udgave. Nyhedssitet er blevet et udenlandsk skoleeksempel på responsivt design, fordi et omfattende og indholdstungt site formår at tilpasse sig selv komprimerede formater. Sitet udnytter forskelle og fordele i de forskellige brugergrænseflader, fx ved at give ekstra bredde på desktop-visningen og prioritere indgangene til indholdet skarpt i det lille smartphone-format. Kilder: bostonglobe.com, readwriteweb.com FAKTA OM RESPONSIVT WEBSDESIGN Responsivt webdesign tilpasser sig fx pc ere, smartphones, tablets og på sigt andre gadgets, som fremtiden byder på. Typisk bliver den responsive løsning optimeret til tre primære breakpoints : almindelig pc, tablet og smartphone. Design og indhold skalerer og tilpasses flydende mellem de definerede breakpoints for at sikre den bedst mulige brugeroplevelse på tværs af platforme. Responsive løsninger kan specialudvikles fra bunden eller tage udgangspunkt i eksisterende software, som gør det muligt at komme hurtigt i gang. UDVALGTE DANSKE RESPONSIVE SITES Jyskebank.dk Kongehuset.dk Greens.dk Tankegang.dk Skivefestival.dk Gentofte.dk Scoutrace.dk Peytz.dk DenDigitaleKant.dk Danske Wordpress-sites med standard-tema er bygget responsivt. SIDE 11

12 WEBDESIGN RESPONSIVT WEBDESIGN MØDER PRAKTISK HVERDAG Responsivt webdesign lyder som en fantastisk løsning, som uden videre tilpasser dit site til alle skærmtyper. Men virkeligheden er lidt mere kompliceret. Vi satte Lars K. Jensen, der er teamleder på Ekstra Bladets redaktionelle udviklingsteam, på den klassiske opgave: Find ud af hvilke praktiske problemer man løber ind i, hvis man vil omlægge sit site til responsivt webdesign? SIDE 12 SAMDATA MAGASINET

13 På Gorm Ruge lang sigt er responsivt webdesign dog en oplagt vej for en allround mobilbaseret webbank. Web, tablets og mobiltelefoner. Det siges, at en god fodboldspiller skal kunne spille alle pladser på banen. Betyder det også, at et godt website skal kunne virke på alle enheder? Som et af Danmarks største netmedier er ekstrabladet.dk repræsenteret på stort set alle enheder, der har en skærm, og det giver os en del udfordringer. Vi er ganske vist til stede på både mobil, ipad og pc, men fordi der er så stor forskel fra web på en computerskærm til web på en mobiltelefon, må vi ofte lave en særlig mobilløsning. Lige nu bruger vi som regel et simpelt link inde i artiklen, så mobilbrugerne kan åbne et nyt vindue. Det er ikke altid optimalt, men i et redaktionelt miljø er hastighed noget, vi er nødt til at forholde os til. Det skal jo også være færdigt. Så måske er responsive webdesign noget for os? Hvis vi nu kan knække nøden, så vores produktioner automatisk kan integreres på ekstrabladet.dk s web-, mobil- og tablet-optimerede -site, og fungere på alle platforme - uden at vi skal sidde og fifle for at få det hele til at spille. Se, det ville være lykken. Konger og Jyske banker Et af de websites, der har et sådan er kongehuset.dk. Du kan selv teste det ved at besøge hjemmesiden og gøre dit browservindue bredere og smallere. Se, hvordan siden automatisk tilpasser sig, og vis mig den designer, der ikke bliver slap i underkæben. Redesignet af hjemmesiden skete i forbindelse med, at kronprinsparret.dk og kongehuset.dk skulle lægges sammen til ét website. Der er altså tale om en ny hjemmeside, kodet fra bunden. Bag designet står design- og kommunikationsvirksomheden Bysted. Bo Søby Kristensen, der er administrerende direktør og seniorrådgiver hos Bysted, forklarer hvorfor man gik den responsive vej. Hofmarskallatet fastlagde en webstrategi, som blandt andet betyder et mål om, at kongehuset.dk skal gøres til den foretrukne kanal til seriøs viden om Kongehuset. Det var derfor naturligt at prioritere, at den nye hjemmeside fremstod flot og synlig, uanset om brugere åbner den på en pc, smartphone eller tablet. Han nævner som eksempel, at hvis en bruger for eksempel har set en billedserie med kongefamilien på sin arbejdscomputer, så vil han/hun forvente at kunne gøre det samme på sin smartphone senere samme dag. 20 % dyrere bank site Et andet sted, hvor de har taget det responsive i brug er på Jyske Banks hjemmeside. Her præsenterede man et redesign af hjemmesiden den 5. december sidste år. En af årsagerne til redesignet var ifølge onlinestrateg Gorm Ruge den stigende trafik fra mobile enheder, som Jyske Bank ikke behøver udvikle og vedligeholde særskilte websites til. Herved slipper Jyske Bank for, at brugerne oplever amputerede websites, der ikke indeholder al den information, som de søger. I et interview med Janus Boye fra web- og intranetcommunity et J. Boye fortæller User Experience-designer Claus Stadel Petersen og Gorm Ruge om, hvordan de gradvist relancerede jyskebank.dk med det nye design. De fortæller også, at det tog længere tid og var op til tyve procent dyrere. De synes dog, at det giver god mening i det lange løb, da de sparer penge på webdesign i tiden, der kommer. Petersen og Ruge deler også de tre vigtigste ting, de har lært i forbindelse med redesignet. 1) Der er en mental barriere, et desktop -mindset, altså vanen ved at designe til computere, der udgør en begrænsning, og som skal ændres. 2) Afsæt masser af tid til test. 3) Husk, at konceptet stadig er nyt - det kan betyde, at der skal kodes mere. Problemer med NemID Den næste store udfordring for Jyske Bank er en større digital overhaling af selve netbanken, både for privat- og erhvervskunder. Det bliver ifølge planen rullet ud i oktober i år. Den nye netbank bliver dog ikke i responsivt design, fortæller Gorm Ruge. Jyske Bank har i forvejen mobilbank-apps til Android, iphone og ipad - og da NemID heller ikke virker på Apples mobile styresystem, er der ifølge Gorm Ruge grænser for, hvor stor en lækkerbisken det ville Hofmarskallatet Bo Søby Kristensen fastlagde en webstrategi, som blandt andet betyder et mål om, at kongehuset.dk skal gøres til den foretrukne kanal til seriøs viden om Kongehuset. Det var derfor naturligt at prioritere, at den nye hjemmeside fremstod flot og synlig, uanset om brugere åbner den på en pc, smartphone eller tablet. SIDE 13

14 WEBDESIGN En Jesper Fagerlund af grundene til, at responsivt design er interessant nu, er iphone og andre smartphones har været med til at gøre teknologien billigere og nettet hurtigere. være. På lang sigt er responsivt webdesign dog en oplagt vej for en allround mobilbaseret webbank, tilføjer han. Vælg: Responsiv eller adaptiv På Ekstra Bladet overvejer vi, hvilken af to mulige responsiv-løsninger vi skal vælge: Skal vi gøre A) hjemmesiden 100 procent flydende, altså responsiv - eller B) identificere et vist antal enheder eller skærmstørrelser, og så sørge for at de fungerer optimalt - det kalder man adaptivt design. For at blive klogere på, hvad der er bedst at vælge, har jeg spurgt Kim Johannesen, der er designchef hos webbureauet Peytz. Han har - for at vise nogle af mulighederne - lavet en responsiv udgave af britiske The Guardians forside. Han er ikke i tvivl om, hvad han vil anbefale. Personligt foretrækker jeg den flydende, da vi ikke ved hvad morgendagen bringer, siger han. Hvad nu hvis der kommer et Apple-produkt eller en Amazon Kindle, der har en helt ny størrelse, og enheden sælger som varmt brød fra dag ét - så skal man identificere en ny størrelse og udvikle igen, lyder forklaringen. Bysted har udgivet et såkaldt whitepaper, hvor der skelnes mellem netop responsivt og adaptivt webdesign. En af fordelene ved den adaptive løsning er ifølge dokumentet, at det er billigere og mere lige, og det giver stadig en god løsning for nogle brugere. Der kan dog stadig være brugere, der ikke får en optimal oplevelse af websitet. Langsommere? Dertil kommer så hastigheden på skærmen. Jesper Fagerlund, der er senior webdesigner og chefrådgiver for digital kommunikation hos Bysted, forklarer, at man samtidig med at selve designet er responsivt også kan sørge for, at den passende størrelse billeder bliver hentet ind. For eksempel er der ingen grund til, at den store udgave af et billede skal vises i et lille design på en mobil. Han tilføjer samtidig, at man ikke behøver bekymre sig for, at detektionen af enhed gør siden langsommere. En af grundene til, at responsivt design er interessant nu, er iphone og andre smartphones har været med til at gøre teknologien billigere og nettet hurtigere, siger han. Samarbejde om laveste fællesnævner I Bysteds whitepaper kan man læse, at det er en god idé at starte med den laveste fællesnævner, altså de mest basale Java-baserede mobilbrowsere som Opera Mini. Herfra kan man arbejde sig op imod den seneste version af desktop-browsere som Google Chrome. Ved at gøre det på denne måde tvinges man i redesignprocessen til at fokusere på den vigtigste arkitektur og det mest grundlæggende tekst- og billedmateriale. En anden pointe fra dokumentet er den fordel, det vil være for designeren at arbejde tæt sammen med en frontend-udvikler, hvis der skal laves responsivt design. Ganske enkelt fordi de nuværende layout-programmer endnu ikke er gode nok til at udvikle responsivt layout. Derfor er det en god idé at alliere sig med en, der har koden i fingrene. Tænk det ind fra starten Lad os nu lege, at vi siger ja tak til den fuldstændigt flydende model, hvad kræver det så? Er det a piece of cake? Det spurgte jeg også Kim Johannesen om. Han vil ikke stikke blår i øjnene på folk, når det drejer sig om at få gjort hjemmesidedesignet responsivt. Det er klart nemmest at implementere, hvis man tænker det ind fra starten og har muligheden for at tage en masse beslutninger inden udviklingsproces- Det Kim Johannesen SIDE 14 SAMDATA MAGASINET er klart nemmest at implementere, hvis man tænker det ind fra starten og har muligheden for at tage en masse beslutninger inden udviklingsprocessen når for langt,

15 sen når for langt, siger han. Han tilføjer dog, at det er muligt at gøre en hjemmeside responsiv, hvis den i forvejen er udviklet på en nogenlunde fornuftig måde og benytter sig af en fornuftig struktur og grid-baseret layout. Bo Søby Kristensen fra Bysted er enig i, at det letteste er at tænke responsivt fra starten af processen. Han skyder elegant min drøm om den lette konvertering til responsivt webdesign ned: Det er sjældent muligt at en-til-en at konvertere en eksisterende hjemmeside. Ikke så meget pga. koden men fordi IA (informationsarkitektur, red.), UX ( User Experience, red.) og design skal ændres, så det er tilpasset de forskellige skærmstørrelser som sitet åbnes på. Herfra er det ny HTML-kode (de såkaldte Media Queries, red.) som gør, at sitet automatisk åbner de rigtige sidetyper alt efter hvilken platform de åbnes på. Annoncer måske ikke klar Jesper Fagerlund fra Bysted peger også på annoncerne som en udfordring, blandt andet også set i lyset af, at nogle skal betale for hjemmesiden - altså annoncørerne. Læg dertil at annoncøren er vant til statiske målbare placeringer. Vi må forvente det marked bliver udviklet meget den kommende tid, siger han. Han forklarer, det afhænger af, om leverandøren - i vores tilfælde AdTech - leverer responsive løsninger. Dertil kommer problematikken omkring annonceformaterne; hvordan tager en specifik placering sig ud på mobiltelefoner? Er den der overhovedet, eller er den et af de elementer, der bliver skåret fra, når designet automatisk bliver mindre? Hans konkrete råd til mig er, at vi hos Ekstra Bladet starter en åben beta, hvor vi bruger noget af det redaktionelle indhold fra ekstrabladet.dk til at lege med responsivt design. Her kan vi gradvist bygge forside, artikelside og så videre op. Ifølge Fagerlund er det værste, vi kan gøre at hyre en stor udbyder og gå i gang med at gøre ekstrabladet.dk responsivt. Samtidig har vi andre problemer end manglende responsivt design at bekymre os om, minder han mig om, og berører forsigtigt emnet om fremtiden og, hvor pengene skal komme fra. Et mareridt Efter at have talt med en række mennesker omkring webdesign, og delt det med jer læsere, vender jeg tilbage til min chef, der også er designchef for ekstrabladet.dk, Kim Pedersen. Han udvider problematikken. Nu har vi retina-skærme, som har højere opløsning end almindelige pc-skærme, men som har en mindre fysisk brugerflade. Derfor skal der bruges flere former for tekniske forespørgsler. Han slutter af med at beskrive nutidens vilkår for webdesign som et mareridt for kontrol-freaks : Nutidens vilkår for webdesign er ikke kun at tilpasse sig nogle skærmformater og hvilken vej, brugeren vender enheden, siger han. Det er lige så vigtigt at bruge finde ud af, hvilke behov brugerne har på forskellige tidspunkter af døgnet, alt efter om de bruger mobil, ipad eller pc, siger Kim Pedersen. FORTÆL OS MERE Har du erfaringer med responsivt webdesign, så fortæl om dem på SAMDATAHKs LinkedIn-side. Fortæl om dine konkrete erfaringer, ting man skal huske eller del links til gode eksempler korturl.dk/aj2 LÆS MERE jboye.com: How Jyske Bank pulled off responsive web design : korturl.dk/n72 SIDE 15

16 UDDANNELSE Foto IT-Universitetet IT SKAL REDDE DANMARK Mere innovation, uddannelse og selvbetjening. Det er uddannelsesminister Morten Østergaards bud på tre magiske kugler, der skal redde Danmarks økonomi og fremtid. IT-sektoren spiller en afgørende rolle. I løbet af 2012 vil uddannelsesminister Morten Østergaard (R) være involveret i tre større tiltag og strategier, der alle påvirker IT-faget positivt. Det første tiltag er en innovationsstrategi. Det andet er et løft i kvaliteten i uddannelser og inden for forskning. Det tredje er en digitaliseringsreform, der skal fremme selvbetjening i det offentlige. De tre nye digitale strategier, der sættes i værk i løbet af 2012 er en gave til ITfaget. De skal medvirke til at styrke Danmarks position i den globale konkurrence. De skal højne produktiviteten ved at have en veluddannet arbejdsstyrke, skabe nye arbejdspladser og sikre en høj velfærd. Inden for uddannelsespolitikken vil regeringen satse på at øge kvaliteten af uddannelser og forskning, både på universiteter, herunder IT-universitetet, og på Erhvervsakademierne, der bl.a. uddanner datamatikere og multimediedesignere. IT-kompetencer er et dansk særkende, og vores samfund og befolkning er velegnede til at udnytte det digitale potentiale. Derfor indgår udnyttelse af IT og IT-kompetencer i regeringens overvejelser om den kommende innovationsstrategi. Den vil jeg i samarbejde med en række andre ministerier lægge sidste hånd på ved udgangen af 2012, siger uddannelsesminister Morten Østergaard. Fremover vil vi få mere samarbejde mellem virksomheder og organisationer på tværs af landegrænser. Danskere vil få opgaver i udlandet, og udlændinge vil komme til Danmark for at arbejde i konkurrence med de lokale IT-folk. Derfor skal vi gøre os parate til mere samarbejde over grænserne ved at have tilstrækkelige kvalifikationer. Regeringen er optaget af at gøre Danmark mere konkurrencedygtigt, så vi ønsker at sænke skatten på arbejde og gøre arbejdskraften mere attraktiv. Det er den cocktail sammen med en styrket innovationskapacitet, der skal sikre konkurrenceevnen, siger Morten Østergaard. Løft i IT-uddannelser I øjeblikket er han ved at forhandle nye udviklingsmål for universiteterne. Det samme vil komme til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne senere på året. Begge dele sker for at løfte kvaliteten af uddannelserne for at sikre et samfund med stærkere kompetencer. Morten Østergaard mener, det er en vigtig dagsorden, at videregående uddannelser, herunder IT-uddannelser, får sat de samme overordnede udviklingsmål. Til forskel fra tidligere skal det være op til de enkelte institutioner, hvordan målene skal indfries. Der skal ikke længere detailreguleres, men være plads til frihed under ansvar, og der skal gives plads til institutionernes forskellighed. Sigtet er, at eksempelvis IT-Universitetet sætter konkrete mål for at løfte kvaliteten af uddannelserne og at få bedre match med de forventninger, de uddannelsessøgende har. Senere kommer turen til akademierne. Hvis vi ikke leverer IT-kandidater af højeste kaliber, flytter virksomhederne og jobbene derhen, hvor de findes, siger Morten Østergaard. SIDE 16 SAMDATA MAGASINET

17 IT-velfærd og IT-sundhed Foruden den tidligere regerings digitaliseringsindsats, ønsker regeringen at lægge en ny digitaliseringsreform oven i. I lighed med et tidligere fremsat høringssvar fra SAMDATAHK til den tidligere minister foreslår regeringen en massiv indsats for at løfte digital service væk fra projektstadiet og ud i hverdagen på institutioner, sygehuse og kommuner og regioner. Vi vil gerne væk fra de spredte IT-projekter og i stedet fokusere på IT-understøttet velfærd. Det omfatter hjemmebehandling af kroniske patienter, genoptræning via video og IT-baseret besøg i hjemmeplejen. Vi vil arbejde struktureret med digitalisering i det offentlige, så det ikke kun bliver spredte IT-projekter, men en egentlig omlægning til digitale velfærdsydelser af høj kvalitet, siger Morten Østergaard. IT-Diplomuddannelsen dannelsen Professionel karriereudvikling riereudvikling Med IT-Diplomuddannelsen kvalificeres du til at udvikle og implementere it-løsninger i private og offentlige fe virksomheder. r. Uddannelsen kan sammensættes es efter dine ønsker og behov, og du kan specialisere dig i fx retningerne sikkerhed eller pro- gramudvikling. Du kan tage hele IT-Diplomuddannelsen eller følge enkelte moduler. Undervisning om aftenen i Ballerup - Lautrupvang Hvis Morten Østergaard vi ikke leverer IT-kandidater af højeste kaliber, flytter virksomhederne og jobbene derhen, hvor de findes. Læs mere på - vi tilbyder også skræddersyede syede virksomhedskurser Center for Videreuddannelseddannelse Ingeniørhøjskolen i København University College BLIV VEN MED SAMDATAHK PÅ FACEBOOK OG LINKEDIN Du finder naturligvis også SAMDATAHK på Facebook og LinkedIn. Her holder vi dig orienteret om de seneste nyheder og aktuelle arrangementer. SAMDATA.DK SIDE 17

18 UDDANNELSE Foto Peter Clausen DET SKAL BLIVE NEMMERE AT LÆGGE NOGET TIL Uddannelsesminister Morten Østergaard langer ud efter uddannelserne. Det er stadig alt for svært at kombinere kvalifikationer på tværs. Det rammer IT-folket. Det er vanskeligt at sammensætte kvalifikationer fra forskellige uddannelser i Danmark. Problemet er, at man ikke kan overføre sine kompetencer og tilhørende merit. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er åben over for ændringer, fordi som han siger: det skal blive nemmere at lægge noget til. Jeg ønsker et mere sammenhængende uddannelsessystem. I februar startede jeg dialogen med universiteterne, fordi det skal være muligt at uddanne sig på forskellige uddannelsesinstitutioner og kunne lægge kvalifikationer sammen. Det gælder både i udlandet og i Danmark. Jeg er også optaget af, at folk, der tager uddannelser i udlandet, kan få anerkendt deres kvalifikationer og få merit. Det kræver meget mere samarbejde og anerkendelse på tværs af uddannelsesinstitutionerne end det sker i dag, siger Morten Østergaard. Han understreger, at det er en vision at få sat gang i den proces for de videregående uddannelser. Han mener reglerne er i orden, men at uddannelsesinstitutionerne ikke gør nok ved det. Han mener, at sammenhængen både skal omfatte studerende og de, der er på arbejdsmarkedet, og som har brug for flere kvalifikationer for at beholde deres job i fremtiden. Passer godt til IT-faget Ikke mindst på IT-området passer denne nye vision utrolig godt. Dels har mange af de beskæftigede i IT-faget sammensat deres kompetencer i en kombination af uddannelser, kurser, og erfaringer fra IT-projekter. Dels undergår IT-faget i disse år store forandringer, som gør, at kvalifikationer og kompetencer bliver globale og sammenlignet af uddannelsesinstitutioner og firmaer på tværs af landegrænser og faggrænser. Så det stiller krav til alle - også til dig, der er på arbejdsmarkedet, da kvalifikationer og kompetencer udgør en væsentlig del af markedsværdien. Så globaliseringen øger konkurrencen mellem virksomheder og lande. Det tvinger det danske uddannelsessystem til at blive mere globalt. Danskere, der studerer i udlandet, skal også kunne få merit for de uddannelseselementer, som de gennemfører. På den måde kan kvalifikationer sammensættes på tværs af uddannelser, uddannelsesinstitutioner og lande. Uddannelserne og IT-kompetencerne er ikke kun en del af markedsværdien for den enkelte. Det giver også samfundet øget konkurrenceevne. Ifølge Morten Østergaard er dette nye tiltag med mere sammenhæng på tværs en væsentlig brik i regeringens uddannelsespolitik. IT skal fortsat være en af Danmarks styrkepositioner. Derfor vil vi gennem et løft af uddannelserne, herunder IT-uddannelserne, og gennem innovation styrke grundlaget for fornyet vækst og beskæftigelse i Danmark, slutter uddannelsesministeren af. Verden er international og tværfaglig. Derfor skal man også kunne kombinere sin uddannelse på tværs af faggrænser og landegrænser, mener undervisningsminister Morten Østergaard. SIDE 18 SAMDATA MAGASINET

19 KOMMENTAR 2. næstformand, SAMDATAHK Vi Thomas Bisballe har arbejdet meget på, at SAMDATAHK skal være repræsenteret i de Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) i de byer, hvor der er større IT-uddannelser. INNOVATION SKER PÅ GULVET Universiteterne skal have frie tøjler, og det skal være nemmere at uddanne sig internationalt. Men ministeren skal huske, at innovation sker overalt, ikke kun hos akademikere, skriver SAMDATAHK s næstformand i denne kommentar til undervisningsminister Morten Østergaard. Det er vanskeligt at få tanket op igen i uddannelsessystemet. Det er som om, at når man først har forladt uddannelsessystemet og er kommet ind på arbejdsmarkedet, så er man havnet i en helt anden verden. Det har altid undret mig. Hvorfor skal uddannelsessystemet kun hjælpe folk indtil et vist niveau? Det glæder mig derfor oprigtigt, at den nye uddannelsesminister på de forrige sider giver udtryk for, at uddannelsessystemet skal være mere "åbent". Vi har brug for, at der kan åbnes døre ind til uddannelsessystemet, så begrebet "livslang læring" også giver mening. Og "åbent" i den forstand, at det også bliver muligt at kombinere kvalifikationer fra forskellige uddannelser også på tværs af landegrænser. Nøjagtig som i IT-verdenen, hvor to programmer eller to funktioner kan sættes sammen og skabe noget helt nyt. 1+1 giver som bekendt % ECTS er afgørende Det der kan gøre uddannelser målbare på tværs af grænser og uddannelser er ECTS-pointsystemet. Her er det afgørende, at vi får ECTS-certificeret 100 %, så man kan stykke uddannelsen sammen af elementer på tværs af fag og lande. Det er de netværk, der skabes mellem studerende på tværs af landegrænserne og ud til virksomheder og organisationer, der kan åbne nye døre. Vidensdelingen og samarbejde på tværs af landegrænser er central for universiteterne og for IT-faget i Danmark. Halter vi bagud på certificeringen, bliver det uinteressant at komme til Danmark for at studere, og det bliver faktisk også sværere at deltage i EU-udbud. Det skyldes, at EU-udbud stadigt oftere stiller krav om bestemte certificeringer af medarbejderne. Vi skal have et løft af IT-uddannelserne, og jeg er meget glad for, at universiteterne får lov til at smide de stramme seler og selv bestemme, hvordan de vil løfte IT-uddannelserne. Det kan give langt hurtigere udvikling af nye uddannelsestilbud. Selv forsøger vi at bidrage ved, at SAMDATAHK i løbet af det sidste år har sørget for at blive repræsenteret i de Lokale UddannelsesUdvalg, der rådgiver uddannelsesstederne. Innovation sker på tværs En af de store fejl er, at regeringen satser alt på 26 % akademikere. Men det er for en-øjet at tro, at det løser alt. Innovation sker meget ofte tæt på den konkrete produktion eller på tværs af afdelinger. Det kræver en ledelse, der har øjnene åbne for, at værdier kan skabes overalt og ikke kun er noget, der dikteres ovenfra. Hvis vi skal løfte Danmark, skal vi derfor løfte hele uddannelsesniveauet på arbejdsmarkedet. Det gælder om, at folk skal kunne kombinere forskellige fag og vidensområder. Det giver udvikling. SIDE 19

20 TRENDS DEN DIGITALE KANT I 2011 gennemførte SAMDATAHK en stor medlemsundersøgelse. En af de helt centrale pointer var, at medlemmerne gerne ville have, at SAMDATAHK bidrog til, at vores medlemmer fik et indblik i, hvad der skete inden for branchen i fremtiden, og at vi bidrog med viden om de seneste tendenser inden for det brede felt af områder, som vores medlemmer arbejder indenfor. SAMDATAHK indgik derfor et samarbejde med det Århus-baserede firma Seismonaut som har stor erfaring med at lave vidensbaserede konferencer, ikke mindst indenfor IT-området. Den 14. marts slog vi dørene op i DGI byen for vores konference Den Digitale Kant forventningsfulde deltagere deltog i en dag, der var sammensat af keynotes og tracks, hvor deltagerne skulle vælge imellem 2 forskellige oplæg. Under hele konferencen var der en god stemning og der blev netværket deltagerne i mellem, hvilket også var et af formålene med konferencen. Deltagerne gav næsten alle sammen udtryk for, at de gerne så, at SAMDATAHK arrangerede en 2013-udgave af Den Digitale Kant, og vi vil sammen med Seismonaut finde ud af, hvad vi kan gøre for at få endnu flere deltagere på en konference, som skal have så meget kant, at vi får dobbelt så mange deltagere. Der findes en regnskov af konferencer inden for IT-branchen, men mange af dem har salg for øje, da det er leverandører som IBM og ATEA, som afholder dem. Derfor mener SAMDATAHK, at der er behov for at, der bliver arrangeret konferencer, der giver vores medlemmer og vores samarbejdspartnere inspiration, viden og en mulighed for at netværke med kolleger, der sidder med lignende udfordringer. Fra SAMDATAHK s side skal lyde en tak til alle deltagerne, oplægsholdere og ikke mindst vores samarbejdspartner Seismonaut. Deltagerne var godt tilfredse med både keynotes og tracks Keynotes: Big Blue's View of Technology Chris Bray, IBM Software Group IT-bossens værste mareridt Carsten Stenstrøm, DR Augmented reality Jon Lund, jonlund.com Tracks: Smart Grid Søren Peter Nielsen, Digitaliseringsstyrelsen 2600 ipads Rasmus Ditlev Borch, Odder Kommune og Cloudbaseret skalering Steffen Tiedemann, 23Video Demo or die Claus Dahl, hacker SIDE 20 SAMDATA MAGASINET