THOMAS HVID KROMANN: De valsende matemathildaer. To eksempler på visuel poesi og computerpoesi i 00 erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "THOMAS HVID KROMANN: De valsende matemathildaer. To eksempler på visuel poesi og computerpoesi i 00 erne"

Transkript

1 THOMAS HVID KROMANN: De valsende matemathildaer. To eksempler på visuel poesi og computerpoesi i 00 erne Visuel poesi og maskinel produktion af litteratur havde sine hey days i Danmark og Sverige i 1960 ernes sydende laboratorium, hvilket skal ses i sammenhæng med væsentlig inspiration fra tysk-østrigsk og brasiliansk konkretisme samt de teknologiske innovationer, der muliggjorde en såkaldt datamaskinepoesi. Disse litterære eksperimenter forblev, trods de forhåbninger der blev knyttet til dem, et underlig(gjor)t reservat, da den politisering af det litterære felt, der fandt sted efter maj 1968 (for nu at knytte an til et af flere mulige skæringspunkter) ikke levnede plads eller opmærksomhed til eksperimenterne i årene efter, hvorfor disse eksperimenter siden da har stået som en mærkelig parentes, hvis de da overhovedet har fundet hvile i så meget som en fodnote, i litteraturhistorie(r)n(e). Inden for de senere år har forskellige genopdagelses- og kanoniseringsforsøg fundet sted. Disse bestræbelser skal ses i forbindelse med samtidskunstens interesse for forgængernes neoavantgardistiske eksperimenter. Man kunne også nævne visse universitetsfolk, primært den såkaldte Kolding-skole, og deres opgør med de etablerede litteraturhistoriske modeller og forestillinger, såsom Anne Borups og Anne-Marie Mais opgør med den brostrømske»modernismekonstruktion«. Sidstnævnte har haft den positive effekt at hævdvundne og delvist bevidstløst automatiserede litteraturhistoriske kanoniseringer er blevet taget op til fornyet overvejelse. Endelig er der i dag (og dette punkt hænger selvsagt snævert sammen med de to foregående punkter) den afstand i tid, der uvægerligt giver nye muligheder for overblik og perspektiv. På dansk grund finder man i den yngste litteratur eksempler på revitaliseringen af traditionelle avantgardestrategier uden at forfatterne dog nødvendigvis påberåber sig selve avantgardetraditionen et punkt, som jeg vil tage op afslutningsvist. I det følgende skal fokus være på to digtsamlinger, nemlig Niels Lyngsøs Morfeus og Tomas Thøfners Altings A, der begge er udgivet i efteråret Morfeus består i overvejende grad af visuel poesi, Altings A af computerpoesi; Morfeus udfolder sin metarefleksion i form af poetikker, Altings A praktiserer dette qua bogens forord og dets to appendikser; materialet i Morfeus er Lyngsøs egne tekster, der sættes sammen i et forsøg på at skabe såkaldte netværksforbindelser, hvorimod materialet i Altings A i overvejende grad er fundne tekster, der udgør en form for database, hvorfra tekstgenereringen kan tage afsæt; forfatterfunktionen er i Morfeus en art netværksforbinder, hvorimod der i Altings A er tale om en programmør og redaktør. Værkerne indikerer altså på sæt og vis, at der er tale om»åbne værker«og at»forfatterfunktionen«er anderledes end den gængse, hvorfor formålet i det følgende er at undersøge følgende spørgsmål: Hvordan er denne åbenhed konstitueret? Hvor lukker værket sig alligevel trods intentionerne om det modsatte? Hvilken rolle har forfatteren i forhold til værket? 1

2 1 hashdromedar & et utal af meta-maniske morfeuser om Niels Lyngsøs Morfeus Det overordentlige format er det, der først og helt bogstaveligt falder i øjnene. Værket består af 210 sider (105 ark) med fem ringe i ryggen og en tilhørende solid kassette, der bærer forfatterens navn (Niels Lyngsø), titlen (Morfeus) samt en genrebetegnelse (digte & poetik). I værkets»kolofon«, der er trykt på siden af kassetten, står der:»written, arranged, performed & produced by Lyngsø«. Denne engelsksprogede produktionsspecifikation kunne være en hilsen til Dan Turélls udgivelser i 1960 erne og 1970 erne, hvor Turélls forkærlighed for den amerikanske kultur og i særdeleshed krediteringerne på LP-covers, resulterede i lignende krediteringer. At der ikke blot står»skrevet af...«er en understregning af at de almindelige genrebetegnelser»digte«og»poetik«til trods, så er der tale om et værk, hvis produktionsbetingelser og heraf følgende resultat må formodes at være anderledes end normen, fx den centrallyrik, der i forskellige afskygninger, stadig væk dominerer det samlede billede. Morfeus består af seks forskellige spor, der i en seriel bevægelse går igen i bogens fem afsnit (som markeres med to blanke sider): 1. De grå lister En række lister med ord hentet fra et bredt sprogligt felt, både det klassiske poetiske inventarium og et, i Lyngsøs terminologi»verdensvendt«spektrum såsom børnesange, stumper af (andres) skønlitteratur, tegneserier, biologi, fysik, pornografi, gastronomi, geografi, etc. Listerne er ahierarkiske, men er styret af ordligheder, ordglidninger og rim, hvilket jeg skal uddybe og eksemplificere senere. Lyngsøs begreb om det»verdensvendte«lancerer han, mig bekendt, i den poetikalske artikel»for en verdensvendt poesi. En poetikskitse frs sidelinien«i tidsskriftet Ildfisken 13, Erfaringer Et afsnit med»erfaringer«, der fremviser enkeltoplevelser og generelle erfaringer, der har formet det poetikalske grundlag for værket og Lyngsø: bundet til a) konkrete oplevelser, fx at se»eliza«, en drømmekvinde bestående af lutter bogstaver og tegn og b) generelle erfaringer om fx digtets ligheder med arkitekturen og musikken fremfor epikken og dramaet Poetikker En række poetikalske tekster, der fletter sig ind og ud af hinanden: a) De Poematum Natura, et forsøg på at skrive en poetik frem via digteren Lucrets (94 55 f.kr.) De Rerum Natura (om tingenes natur), b) Et lille opgør med poetikker af Paul la Cour, Søren Ulrik Thomsen og Per Højholt. c)»listens poetik«, hvor listeformen forklares d)»det morfiske felt«, der sætter Lyngsøs grundbegreber i paragrafform. 4. Figurdigte Morfeus er nærmest et katalog over mulighederne inden for visuel poesi, idet der 2

3 optræder digte formet som en ballonfisk, drypstenshuler, håndaftryk, bogstavsdame, lydbølgedigte, silkeorm, flammedigt, svaledigt, bølgende drømmedigte, en (forseglet) krypt, hvor teksten ses spejlvendt, dvs. nedefra, en bouillonterning»un KUBE de dé«, der sender en hilsen til Mallarmés Un Coup de Dés samt endelig den skønne brandkvinde(!), hvis krop og tentakler udgøres af skrift. Brandkvinden, betitlet»morpheomedusa. Ernst Haeckel in memoriam«sender såvel en hilsen til bogens forside, der prydes af Haeckels smukke tegning af en brandmand 2 som til»den elskendes brandrøde hår«, der optræder andetsteds i bogen. Værket tilføjer mindst en håndfuld væsentlige visuelle digte til dansk litteraturhistorie. I bogens afsnit om»figurdigtning«trækker Lyngsø selv tråde fra Morfeus (der er et tydeligt resultat af computerens mellemkomst) til antikkens carmina figurata, barokken, Mallarmé, Apollinaire og den konkrete poesi. Man kunne her, Lyngsø gør det ikke, nævne mulige danske inspirationskilder i flæng, der for størstedelens vedkommende lagde deres eksperimenter med visuel poesi i midten og/eller slutningen af 1960erne, nemlig Per Højholt, Klaus Høeck, Hans-Jørgen Nielsen, Johannes L. Madsen og Vagn Steen. 5. Traditionelle digte Digte med fokus på krop og kærlighed(sakten) skrevet ud fra Lyngsøs fænomenologiske poetik med forskudte linjer som var de i bevægelse en genoptagelse af den form som Lyngsø allerede brugte i sit forrige værk, digtsamlingen Force Majeure (1999). 6. Småtterier Linjer og stumper, der ikke kan placeres i de andre kategorier, men i kraft af deres løsrevne udsagn er med til at etablere netværksstrukturen.»fritsvævende vers og prosa«kaldes de i bogen. Titlen Morfeus stammer utvivlsomt fra den græske gud af samme navn, guden for drømme, søn af Hypnos, og herfra findes udtrykket»at synke i Morfeus arme«, nemlig at falde i søvn. Drømmetemaet genspejles specielt i de deciderede drømmedigte med bølgende drømmereferater. En anden, lidt mindre oplagt inspiration er måske den græske sagnskikkelse Orfeus, der drog til underverdenen for at hente sin døde hustru Eurydike. Ved at fortrylle underverdens herskere med sin sang (der tidligere havde rørt mennesker, ladet klipper røre på sig og gjort vilde dyr tamme) kunne han bringe hende tilbage, men Orfeus mistede hende, fordi han brød sit løfte om ikke at vende sig om for at se om hun fulgte med. 3 Det»m«, der ligger til grund for forskellen, indikerer det»morfende«(den umærkelige glidning fra billede til billede, måske hentet fra den elektroniske musik som er en inspiration for Lyngsø ifølge den tidligere nævnte artikel»for en verdensvendt poesi«), det muterende, forskydningerne, associationsspringene som navnet selv er et resultat af. Mellem Morfeus og Orfeus, mellem søvnen og sangen, mellem drømmens forviskede hverdagsscenarier og den høje poesi, her befinder Lyngsøs værk sig. Morfeus er som helhed betragtet kendetegnet ved en anti-hierarkisk ambition (eller mindre radikalt formuleret: nedbrydningen af et overskueligt, genrepuristisk hierarki) og dermed udtryk for den»flerstemmighed«, der tematiseres direkte i værket. 3

4 Det anti-hierarkiske element kan ses alene i værkets manglende indholdsfortegnelse og sidenummerering, formodentlig inspireret af Per Højholts digtsamling Punkter (1971), der ligeledes er hæftet med ringe og uden fast begyndelsesdigt (Højholts bog var tillige trykt med hvid skrift på gennemsigtige plasticsider). Det er muligt at fjerne en eller flere sider fra Morfeus uden at man (i første omgang) opdager det. Anti-hierarkiet gør det ligeledes vanskeligt at citere fra værket, selvom man, som her i denne artikel, kan nævne overskriften eller startlinjen. Det er også vanskeligt at finde tilbage til passager, som man tidligere har læst, ikke mindst fordi der ikke er en autoriseret læseretning: Der er trykt i alle retninger, på hovedet, spejlvendt og i mange formater, omend med en gennemgående skrifttype, der kun få gange udskiftes. Denne»flerstemmighed«, der hævdes i værket, skal i det følgende få et par ord med på vejen. Lyngsø redegør i bogen for sin netværkstanke i essayet»lego. Opgør med fragmentet«. Oldtidens værker beskrives af Lyngsø som fragmenter, der er del af en fortidig helhed. Romantikken betragter fragmentet som del af en fremtidig helhed, hvorimod avantgarden betragter fragmentet som udtryk for en manglende helhed:»ligningen var den samme, bare med omvendt fortegn: Avantgarden er en negativ romantik. Intet er ændret, eller rettere: Altet er ændret til Intet, men æstetikken er den samme; den arbejder stadig inden for det sublimes kategori: Fragmentet gestikulerer mod det uudsigelige«. Overfor disse fortidige, fremtidige og manglende helheder står Lyngsøs værk: Morfeus består af en hel masse stykker: digte af forskellig art, reflekterende prosa, fritsvævende vers og strofer, en grå liste, der dukker op rundt omkring + det løse. Men alle disse stykker er hverken tænkt eller skrevet som dele af en forhenværende, fremtidig eller manglende helhed. De er skrevet og tænkt som dele af en stor mængde potentielle helheder og som enkeltdele i deres egen ret. De har ikke til hensigt at gestikulere mod det uudsigelige; de vil selv sige noget. Hver for sig og sammen med andre. I afsnittet»flerstemmighed og netværk«skriver Lyngsø, at han ikke besidder nogen»masterplan«eller»et privilegeret punkt hvorfra det hele kan overskues«og tilføjer derefter:»men jeg har heller ikke behov for det globale overblik; jeg arbejder lokalt (en side og dens omgivelser) og serielt (et forløb af tekster som dukker op med jævne mellemrum gennem bogen) med at etablere visse sammenhænge«. Udtalelsen forekommer at være et postulat eller i det mindste en stærk underspilning af de faktiske forhold. Man kan nemlig diskutere hvor flerstemmigt et værk som Morfeus egentlig er. Her bør nok skelnes mellem den første forvirring, der griber læseren og så klarlægningen af de enkelte spor, der netop på grund af den serielle praksis er ganske lette at udpege. Er disse spor først klarlagt, så er der en forbløffende overensstemmelse mellem teori og praksis, ikke et knitrende spændingsforhold som hos fx Søren Ulrik Thomsen eller Per Højholt, men et forhold, der nærmer sig 1:1 4 hvorfor poesien forekommer at være skrevet direkte på en teori. Hvilket måske forklarer hvorfor de regulære digte, kendetegnet af en korporlighed (hverken sexxeeee eller erotiske, snarere lidt kedelige og/eller smålumre) og præget af en alvor, der kammer over i det patetiske, ikke forekommer overbevisende nok for denne læser. Man kan ikke lade 4

5 være med at tænke på følgende linjer fra Lyngsøs»verdensvendte poetik«(findes der en verdensfravendt poetik?):»mit udgangspunkt er aldrig eksistentielt [...] udgangspunktet er de kognitive rørelser, de vage fornemmelser af verden og dens skønhed«, hvilket er fint nok på papiret, poetikkens papir, men læst i sammenhæng med de lyriske resultater, forekommer det at der simpelthen er alt for lidt på spil. Således er poesien i stor fare for ikke at blive andet end lyrisk eksempelmateriale til en teori, der er rationelt anlagt og pædagogisk formidlet, men måske også udgør en selvvalgt og unødig begrænsning af det poetiske spillerum.»ordene har ikke længere én rækkefølge de skal læses i; i stedet åbnes flere veje gennem sidens rum«skriver Lyngsø i teksten»figurdigtning«. At den almindelige læserretning obstrueres og læseren tvinges til at standse og fristes til at springe rundt, rokker ikke ved det faktum, at der i høj grad er tale om én monologisk stemme, der udfolder sig i teori og praksis, og at den derfor næppe kan gøre hævd på flerstemmigheden. Et aspekt kun en enkelt kritiker fra de landsdækkende dagblade bemærkede i forbindelse med udgivelsen. 5 Derfor tyder det på manglende selvindsigt, når digteren i værket skriver:»meddelelse TIL ALLE LÆSERE. Af hensyn til de desorienterede og ulyksaligt søgende vil der snarest muligt blive tilbudt to guidede ture gennem denne bog«sådanne guider leverer poetikkerne og erfaringsafsnittene jo til fulde... Når Lyngsø senere (hvis man kan anvende temporale termer, når sidenummereringen er borte, dvs. andetsteds i bogen) hævder at»man skriver med hele kroppen«forekommer det ligeledes at være et postulat, for så vidt at værket er tænkt, gennemtænkt, visse steder fortænkt men vanskeligt kan ses som en produktionspraksis, der bevæger sig hinsides det rationelle og kalkulerede. At digteren efter sin egen beskrivelse at dømme (»hænderne dirigerer det uhørte digt eller modellerer dets former i luften (...) det er ikke til at sige om man danser med et stort usynligt dyr eller tumler og slås med det«) korporligt rystes under udfoldelsen af sin skrivepraksis, gør ikke påstanden mere troværdig med den gennemkontrollerede skrift in mente. At kødet skælver, når hjernen gløder, skal selvsagt ikke kunne udelukkes, men at det afspejler sig i skriften er mere tvivlsomt. Man kunne her fremføre at værket kunne være vellykket på trods af at det ikke opfyldte de målsætninger og ambitioner som forfatteren selv havde med det (hvilket jo sættes på spidsen i og med at intentionerne via poetikkerne er inkluderet i værket) en påstand som også jeg gerne vil skrive under på. Men netop monteringen af forskellige teksttyper, herunder udprægede poetikalske tekster, udgør Morfeus essens og det er disse elementer, der skal i fokus, i vurderingen af værket. Det eneste sted, hvor flerstemmigheden rent faktisk optræder og hvor læseren får et pusterum fra forfatterens poetikker, er i visse af de grafiske digte og ikke mindst i de grå lister, hvor motoren netop er rimet og ordglidninger, der ikke på samme måde kan inddæmmes rationelt. Her punkterer en befriende humor værkets patos og åbner for mange mulige læsninger. I de grå lister er der tale om opremsninger af ord og sætninger, delvist bestående af ikke-specificerede»tekststumper«fra andre digtere så som Inger Christensen, Johannes Ewald, Klaus Høeck, Per Højholt, Harald Landt Momberg med mange 5

6 flere. Forløbet er styret af ordglidninger, rim og associationer i såvel en højsvungen poetisk stil som dennes profanering. Visse steder fortoner bogstaverne sig i slutningen, hvilket indikerer at der kun er tale om et uddrag af en uendelig liste. Ordene bindes sammen af bindeleddet»&«, her et lille eksempel fra en længere liste: & KIASMER & SPASMER I SPROGET & DESMERDYR I TOGET & DESPERATE NATABER & NETKORT & LÅRKORTE KJOLER & HOTPANTS & BURNIN RED IVANHOE & IVAN DEN GRUSOMME & IVAN DEN LANGSOMME & IVAN DEN EFTERTÆNKSOMME [osv.] Rimet forbinder»kiasmer«og»spasmer«, der glides fra»spasmer«til»desmer«,»desmerdyr i toget«kunne være synonym for de»desperate nataber«, fra»nataber«glides til»netkort«, fra»netkort«til»lårkorte kjoler«, der svarer ungefær til»hotpants«, hvis»hot«, såmænd bliver hottere endnu, nemlig til det»burnin «, der indleder det danske tresserorkesters navn, hvoraf»ivan«i»ivanhoe«isoleres og udvides til den russiske zar, hvis adjektiv»den grusomme«han erhvervede sig ved grusom nedkæmpning af bojarerne og dette øgenavn forskydes til først»den langsomme«og siden»den eftertænksomme«, hvilket kontrafaktisk kunne have indikeret et tøbrud i Ruslands ellers omtumlede og isfrosne historie. Ikke alle steder er listerne lige så vellykkede som i ovennævnte citat, hvorimod de andre gange i højere grad fremstår som lidt mere uinspirerede opremsninger: Måske kunne man anvende termen lister om den vellykkede ophobning, opremsninger om den mindre vellykkede. Hos Lyngsø er både listen og opremsningen repræsenteret. De grå lister er inspireret af Per Højholts bog +1 (1969), der forbandt et langt mindre, men muterende materiale med»&«6 og Lyngsø citerer da også en stump fra denne i en af listerne. Her, midt i opremsningens brusen af orgelklang, orgasmer, organismer og andet godt optræder den flerstemmighed og de spontane netværksforbindelser som værket hævder, fx den hashdromedar (den hvad? den hashdromedar!), der for mange linjer siden fandt plads i afsnittets overskrift og hverken kan eller vil fængsles af Lyngsøs poetikalske snarer: Her græsser hashdromedaren i en flerstemmig fatamorgana. 6

7 Hans lillehjerne, neurokirurgen, ingens boogie-woogie om Tomas Thøfners Altings A Genrebetegnelsen til Tomas Thøfners Altings A angives på forsiden som»computerpoesi«. Minimum to betydninger kan afledes af denne neologisme: 1) Der er tale om poesi skrevet af en forfatter ved hjælp af en computer. Her tænkes selvsagt ikke på at forfatteren skriver på computeren, men på at det er forfatteren, der har programmeret computeren og at programmeringen så at sige er alfa omega for skabelsesprocessen, hvorfor forfatteren trods det efterfølgende teknologiske intermezzo, kan siges at være den suveræne ophavsmand til værket, hvilket understreges af at den redigering, der fuldender værket, er lagt i hænderne på forfatteren. 2) Der er tale om poesi skrevet af en computer. Her er der ikke tale om at computeren uafhængigt af menneskelig indflydelse har produceret teksterne, men om at værket primært kan tilskrives computeren som produktionsmodus og værket således ikke er eller kan være noget menneskeskabt (=mennesketænkt), men computerproduceret (=udregnet). Man er således nødt til at spørge: Hvad er en forfatter? Hvis en forfatter er den person, der har skrevet en given tekst, så diskvalificeres forfatteren T.T. i dette tilfælde som værkets ophavsmand, hvis man vel at mærke fraregner de afsnit, hvor teksten er genereret ud fra et af Thøfners egne værker. Værket er på sæt og vis, for nu at citere værket selv,»ingens boogie-woogie«(s. 30). Det er indlysende at computeren ikke er ophavsmanden til værket, men mindre indlysende at Thøfner nødvendigvis er forfatteren, selvom han har haft mere end en finger med i spillet qua sin indsamling af kildetekster, programmering af computeren og den efterfølgende redigering (læs: tilskæring, ikke tilføjning). Jeg vil her ikke gøre noget videre ud af de præcist anvendte metoder, blot pege på den hyppigt anvendte Markov-kæde, en slags»statistisk vægtet cut-up«som Thøfner selv skriver på side 8, og i øvrigt henvise mere matematisk interesserede til værkets egen detaljerede gennemgang. Ved at signere værket (med sit eget navn) 7 afgør Thøfner selv dette komplekse forhold. Ikke desto mindre er et værk som Altings A en udfordring af den traditionelle forfatterfigur, der, excentrisk teorigods fra 1960 erne såsom det populære slagord om»forfatterens død«(barthes) til trods lever og har levet i bedste velgående. 8 Hvilket materiale anvendes i bogen? Sammenfattende er der genereret tekster ud fra et disparat kildemateriale, inkluderende skønlitterært materiale i form af Thøfners publicerede manuskripter (Sjælens atomer, Tankens alkymi, Hypoteser for to stemmer) og et enkelt upubliceret romanmanuskript (Begravelser) plus en notesamling. Hertil kommer forfatterkollegaen Morten Søndergaards to digtsamlinger (Ild og tal, Bier dør sovende), Jorge Luis Borges Bogen af sand samt Thomas-evangeliet. Ydermere optræder ikke-litterært materiale i form af læserbreve fra Ekstra Bladet , nytårstaler af Dronning Margrethe, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, kronikker og debatindlæg hvori ordet»kulturkamp«indgik samt 7

8 udvalgte nyheder fra Danmarks Radios nyhedsbrev Idet Thøfner ikke trækker på hele kildematerialet på én gang, men derimod anvender forskellige dele i de enkelte afsnit, kunne man hævde at der nærmest er tale om en antologi af tekster fra forskellige»ophavsmænd«(eller»systemer«om man vil). Det skønlitterære blandes ikke med det ikke-skønlitterære materiale, hvorfor det er relativt simpelt at udpege de enkelte teksters genremæssige tilhørsforhold. Der er ikke tale om én stil, idet stilen styres af hhv. de formler, der ligger til grund for kombinatorikken og det tekstmateriale, der opereres med. Bogens indholdsfortegnelse ser sådan ud (med mine tilføjelser i parentes): 1)»Brev«(en fejlprogrammeret tekst, en form for computer-afasi): 2)»Ude af stand til hvem«(digte) 3) Relative arkivstykker (digte) 4) Navnebogen eller At vænne sig til at fortsætte en tidligere tanke (romanuddrag) 5) En by bygget på det såkaldte Q-dokument (visdomsord) 6) Tavsheden fra Søllerød Kommune bekymrer mig (læserbreve) 7) Danmark er et godt nytår! (nytårstaler og kronik) 8) Telegrammer fra den anden side (nyhedstelegrammer) 9) Digt videre (fællesdigt) En interessant detalje her er at man, afhængigt af hvilken tekstgenerering og hvilket tekstmateriale, der anvendes, kan producere vidt forskellige poesi- eller prosatyper. Afsnittet»Ude af stand til hvem«minder i betydelig grad om de små ordmobiler som Hans-Jørgen Nielsen opererede med i tresser-digtsamlingerne at det at (1965), Konstateringer (1966) og Output (1967), jævnfør titlernes og i særdeleshed sidstnævnte titels (Output) kølige maskinelle karakter. Her følger et stykke poesi fra Altings A, karakteristisk betitlet»8«:»som/alle i/det samme//men det/er det// dig//det er//den anden//men det er den samme«(p. 18). Digtet ville sagtens kunne læses som et eksistentielt udsagn, men i denne kontekst vil vi nøjes med at betragte disse linjer som små forskydninger i et begrænset sprogligt materiale, nemlig omrokeringer med de mindste ord. 9 Med andre (og længere) ord er der både tale om en betydningsproduktion, men i endnu højere grad om en betydningsdemonstration, altså»sådan skabes helt fundamentalt betydning«. I afsnittet»relative arkivstykker«i Altings A er vi i højere grad over i en type modernistisk poesi, der i Danmark brød frem omkring 1960 med eksponenter som Klaus Rifbjerg og Jess Ørnsbo og med den danske tradition for lokal navngivning som var fænomenet uberørt af udenlandsk påvirkning blev kaldt»konfrontatio nsdigtning«, opkaldt efter Rifbjergs Konfrontation (1960). Hverdagslige og mere tekniske gloser sammenstilles med det mere regelrette poetiske inventarium men noget morsommere end dengang for 40 år siden:»trafiksikker onani/skovsvin i hvidt slæb/ belladonnaer/ hemmeligstemples med vand/ (skærpet af improvisationen/som af et uledsaget festfyrværkeri)/kernefamilie udpibes/med fjeldørred/rettelsen udredes ubeskriveligt/ bronzen/afhåres arkitektonisk/som en barnestol«(p. 27). I Altings A finder man, herunder i ovennævnte citat, anvendelsen af den klassiske 8

9 surrealistiske strategi med abrupte og overraskende koblinger af ord og sætningsdele. 10 Man kunne også argumentere for at teknikkerne ligger tæt op af cut-up-teknikken (jævnfør det før omtalte udtryk»en statistisk cut-up«), hvorved man undgår surrealisternes metafysisk-dybdepsykologiske overbygning. Cut-up-teknikken kan således siges at være en computerpoesi uden computer, en mekanisk metode, der lig computeren skaber sammenstillinger der ikke er tænkt af nogen menneskelig fantasi (om de ligefrem overgår den menneskelige fantasi er mere tvivlsomt hvis man tænker på fx en så billedmuterende digter som Simon Grotrian). Montageteknikken i Altings A er maskinelt produceret og afsnittene er på den ene side ret genre-bundne, på den anden side bryder montageteknikken de forventninger man med rette har til genren: I»Tavsheden fra Søllerød Kommune bekymrer mig«er der tale om muterende læserbreve, i»danmark er et godt nytår!«om surrealistiske nytårstaler og en enkelt kronik, i»telegrammer fra den anden side«er der tale om udsyrede nyhedstelegrammer. Et klip in extenso fra»nytårstale I«: Vi ville. Fordi vi ville. Fordi vi vil. Fordi vi holdt fast. Og det gælder ikke mindst i Europa. Derfor skal vi videre. [...] Det er ikke længere nogens ansvar. Det er ikke sket af sig selv. Og får vi først stoppet den meningsløse vold, er vi som nation begyndt at se tilbage, ikke blot på året der gik, men som aktiv medspiller, med egen mening og egen indsats. [...] De fleste sover nu og da, og vi har privatiseret vores sundhedspoliti. December følges op med venner og langt mere sensationsprægede dommedagsprofetier, men først og fremmest et bæredygtigt landbrug. Mine tanker er stadig truet af hjertelig opmærksomhed; heri ligger hemmelige kræfter gemt. Vi holder forbindelsen til hospitalerne, som nye danskere kan pege ud i familiealbummet. Derfor er der heldigvis mange kritiske røster, og vi er omsluttet af verdens bedste IT-nation. Mine ønsker også for at få et pragtfuldt tæppe, som omslutter os alle sammen. I horisonten er der heldigvis mange gode nytårsønsker til ungerne derhjemme, eller hvad vi får fra det offentlige og natur (p. 61). At det lader sig gøre at producere tekster, der ligger tæt op af litteraturhistoriske tekst- og poesityper og uden videre kunne forveksles med sådanne, peger på typernes redundans og at der i høj grad er tale om kunstneriske greb og teknikker, der kan tillæres og er blevet tillært af epigonerne og at den interessante litteratur måske (også) karakteriseres af en bevidsthed om teknikkernes eksistens, en bevidsthed, der resulterer i en sprængning eller demontering af teknikkerne. 11 Den kølige apersonaliserede stil, som man måske ville forvente fra en maskinelt genereret bog, finder man ikke i Altings A (med undtagelse af de konkretistiske stykker). En sådan kølighed forefindes i særdeleshed ikke, hvis kildematerialet er den emotionelt eksplosive base som læserbreve fra Ekstra Bladet er. I Ekstra Bladet finder man talrige eksempler på harme, vrede, paranoia, kulturpessimisme og racisme. Yderst affektprægede individer leverer således kildematerialet til visse afsnit i Thøfners bog. I teksterne»nytårstale I«og»Nytårstale II«er teksterne produceret ud fra hhv. (I) Dronning Margrethes og statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstaler og (II) Dronning Margrethes og statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstaler Ser man på ovenstående citat fra»nytårstale I«, hvor Dronning Margrethe og Statsminister Rasmussen I taler i munden på 9

10 hinanden 12 er man at logikken løbende brister. Men den retoriske højsvungethed, dét retro- og prospektive overblik der tilhører genren, gør at en form for mening kan anes. Forskelle i mærkesager for statsministrene kan i øvrigt anes hinsides enhver form for kombinatorik. At bruge en velkendt genre som nytårstalen og så lade den mutere i computeren, har både en komisk effekt og samtidig afslører den det hav af floskler, der tydeligt står frem i teksten, når flosklerne ikke kan gemme sig i konteksten. I den sidste tekst i Altings A får afmonteringen af forfatterfunktionen en ny drejning. Her bliver forfatteren ikke degraderet til tekniker og administrator, men multipliceret til en anonym masse af skrivere. Slutteksten»Digt videre«er en internetversion af legen, en art surrealistisk selskabsleg, hvor man skriver videre på en tekst, hvoraf man kun har set den forrige deltagers linje. Thøfner skriver med en vis hyperakkuratesse i appendiks B:»Igangsat på d. 7/ kl Efter 3 år og 2 1/2 måned, d. 21/ kl , bestod Digt videre af linjer, over ord«(p. 119). Digtet har ligget på Øverste Kirurgiskes hjemmeside. Her har kun digtets sidste linje været synlig, hvorfor man først, når man har tilføjet en ny linje, kunne se digtet i sin (splittede) helhed. Den version, der forefindes i bogen er en yderst redigeret, dvs. forkortet version, der foregik ved, som Thøfner uddyber,»gentagne gennemlæsninger hvor linjer der ikke havde et eller andet 13 blev slettet. Den endelige version omfatter 1211 linjer, ca. 6,7 % af den oprindelige tekst, og er kun ændret ved almindelig korrektur«(p.119). Samlet set betyder den afmontering af forfatterfiguren, der praktiseres i Altings A et fokus på læsningens, dvs. betydningsproduktionens rolle. Et forhold som Thøfner selv har uddybet i mit interview med ham, nemlig»er det overhovedet fornuftigt at placere et P-anlæg så tæt på det intetsigende«(apparatur nr. 10, 2004): Computerpoesien giver rigtig nok en pause fra det»besværlige«forfattersubjekt. Men hvem får egentlig fri? Computerpoesien kan jo sagtens føle og være emotiv og ekspressiv, som f.eks. teksterne i bogens første afsnit viser. Hvad betyder det for læseren at hun ved at der ikke følger egentlige subjekter med teksterne? Det forekommer mig at læseren rigtig nok kan forholde sig mindre til forfatteren, men til gengæld tvinges hun til at forholde sig til sit eget læsende subjekt. Hvis der ikke er andre»tilstede«end tekst og læser, så er der heller ikke andre til at bære ansvaret for den mening der kommer ud af det. Ikke desto mindre signeres værket til sidst, idet Thøfner fortsætter: Alligevel tror jeg ikke at læseren udraderer forfatteren som afsender, i dette tilfælde mig. Det kan lyde selvmodsigende, men er det vel egentlig ikke. Det er et spørgsmål om forskellige niveauer. Som forfatter til»altings A«, spiller jeg en almindelig forfatterrolle, blot på andre niveauer end sædvanligt. Et metaniveau, kan man sige. Situationen svarer for så vidt groft sagt til kunstnere, der udstiller»fundne værker«. Det fritager for kunstnerisk subjektivitet på ét niveau (kunstnerens»sjæl«er ikke at finde i penselstrøget), men ikke på andre niveauer (udvalget, redigeringen, iscenesættelsen, dette at man siger»dette er værd at beskæftige sig med«). 10

11 Altings A besidder på forskellige niveauer den flertydighed som Lyngsøs netværksprojekt postulerer qua computerpoesiens ukontrollable betydningsmæssige gnidninger og glidninger på 1) sætningsplan, 2) mellem sætningerne, 3) mellem de enkelte tekster og 4) mellem afsnittene i bogen på et mere overordnet plan. Således fungerer det indledende»forord: Poesi med stort C«ikke som udtømmende forklaringsmodel, men snarere som en lille tankemæssig guide, der velformuleret afmystificerer projektet suppleret af de to afsluttende appendikser, der henholdsvis uddyber værkets tekniske specifikationer og præciserer hvilke tekster, der har fungeret som kildemateriale. Altings A har ikke den store forhistorie i dansk litteraturhistorie. Thøfner har selv i langt mindre skala anvendt Markov-kæden i Hypoteser for to stemmer (1998, ny udgave 2002) som er skrevet sammen med Morten Søndergaard, hvor de enkelte tekststykker ikke er signerede. Hvis man fokuserer på forgængere, hvor maskinen og en maskinel tilgang til skriveriet har været tilfældet (uagtet at den konkrete tekstproduktion langt fra alle steder har været automatiseret som hos Thøfner) kunne man trække nogle linjer fra Altings A til Alfred Jarry, Franz Kafka, Marcel Duchamp og Raymond Roussel og videre frem til William S. Burroughs, OuLiPo, den danske systemdigtning 14 i 1960erne, Klaus Høecks kybernetiske mursten samt L-A-N-G-U-A-G-E-digterne. 15 Det giver god mening at sammenholde Altings A med Hans-Jørgen Nielsens centrale essay om computerpoesi»poeten med den sorte kasse. Datamaskinepoesi«, der står i essay- og artikelsamlingen Nielsen og den hvide verden (1968), en bog, der seismografisk indfanger mange af periodens spændende diskussionsemner og problematikker. Her skriver Nielsen at datamaskinepoesien»tjener til yderligere afmytologisering af kunstbegrebet«(s. 49), hvilket Altings A selv i dag kan ses som eksempel på. På to afgørende punkter er Altings A svar på Nielsens gisninger. Nielsen skriver at, forudsat at eksperimenterne videreudvikles, så vil»datamaskinepoesi (...) i givet fald få et helt andet udseende end poesi, der er skabt i andre medier«(ibid.), hvilket Altings A bliver en delvis benægtelse af, idet værket kopierer tidligere tiders nonmaskinelle poesityper. Nielsen tvivler i essayet på at datamaskinepoesien er andet end»en umulig drøm, en afsindig utopi«, men han tilføjer at»muligheden for at realisere drømmen [...] imidlertid aldrig [har] været så store som nu. Og kun ved at prøve at realisere den, kan man finde ud af, om det stadig er en drøm eller ej«(ibid.). Altings A realiserer denne vision, men resultatet giver ingen forhåbninger om at al fremtidig litteratur vil blive skrevet af computere. Dette ville ikke kun blive forfatterens død, men også litteraturens. Derimod stiller computerpoesien væsentlige spørgsmål om og til litteraturens væsen og receptionen af denne type litteratur vil uvilkårligt også være en forholden sig til hvad der er godt og hvilke, måske problematiske og ekskluderende, kriterier, der knytter sig til en»god«(dvs. oftest:»dyb«, sammenhængende, realistisk genkendelig) litteratur. 11

12 Lakmustesten I en uautoriseret avantgardistisk lakmustest, der er udtryk for en håbløs reduktionisme, men immervæk kan give et fingerpraj om hvilken type litteratur, der er tale om, kan man sammenstille de to værker med klassiske avantgardedyder såsom opgøret med den emotive forfatterskikkelse, opgøret med kunstnormerne, læserens prominente betydning, værkets chokeffekt, ophævningen af skellet mellem kunstog livspraksis, opgøret med kunstinstitutitonen og den borgerlige kultur. På hvilke punkter lever værkerne op til disse kriterier og på hvilke punkter gør de ikke? Det skal her understreges at lakmustesten ikke udgør en facitliste for det vellykkede værk, der således hurtigt kan vurderes som godt eller dårligt, men som et forsøg på at indkredse forskelle og ligheder i forhold til avantgardens værkkategori og dets forsøg på nedbrydning af samme. Altings A bryder med den sædvanlige essentialistiske opfattelse af det skabende og ekspressive kunstnersubjekt ved at lade computeren fungere som (en styret) tilfældighedsgenerator i et materiale, der for størstedelens vedkommende ikke er forfatterens eget. Morfeus bevarer opfattelsen af forfatteren som en helhed, der dog qua sin strategi, netværkstanken, producerer denne flerstemmighed i det mindste i forfatterens egen selvforståelse. Altings A gør op med normerne for hvad kunst kan være, idet den gør op med den traditionelle forfatterfigur og stiller spørgsmålet om hvad en forfatter er, kan eller bør være (fx programmør, teksternes iværksætter). Morfeus er ligeledes et bud på en anden type litteratur, der tør udfordre det organiske værk uden dog at ville skrive sig ind i en avantgardistisk værknedbrydningstænkning og uden for alvor at anfægte forfatterfunktionen. Altings A lader læseren få en prominent rolle, idet forfatterens fravær og værkets montageagtige og uorganiske karakter sætter fokus på betydningsproduktionen og dermed på læserens medskabende rolle. Til trods for at værket rent faktisk har inkluderet en metarefleksion i form af et forord, to appendikser plus løbende notater til hvert kapitel, så udgør disse hjælpemidler en kontekstualisering af projektet, ikke en forklaring. Morfeus lader ligeledes læseren få en prominent rolle i tolkningen af»netværksforbindelserne«som de poetikalske tekster imidlertid straks kortlægger, hvilket ikke udfordrer, men belærer og til en vis grad pacificerer læseren. Altings A besidder en vis chokeffekt via de abrupte sammensætninger, der er velkendte manøvrer, i det mindste for litteraturhistorikeren, 16 men ikke desto mindre er de stadig væk svære at gribe for den rationelle tanke (der jo i sidste instans er tekstanalysens motor) og de udgør derfor til stadighed en provokation og en anfægtelse. Morfeus forvirrer og chokerer (=overrasker) ligeledes i det grafiske. Bogen er svær at finde rundt i og man fortaber sig let i andet end det egentligt tiltænkte. Altings A ophæver ikke skellet mellem kunstpraksis og livspraksis, idet værket trods betydelige ran, ikke intervenerer i virkeligheden men qua sin indpakning (bogomslag m.m.) markerer at det er et kunstprodukt. 17 En form for indirekte intervention er dog fremvisningen af de faste formers sproglige redundans. Der er heller ikke tale om et angreb på kunstinstitutionen og den borgerlige kultur (der i 12

13 givet fald understøtter denne guerillavirksomhed i form af arbejdslegater fra Statens Kunstfond se værkets kolofon). Morfeus ønsker heller ikke at ophæve denne grænse mellem kunstpraksis og liv og angiver både Autorkontoen (Dansk Forfatterforenings støttepulje), Litteraturrådet, Statens Kunstfond samt Kunstrådets fagudvalg for litteratur som dem, der har støttet udarbejdelsen af værket. I Altings A markeres ikke en eksplicit forholden sig til avantgardestrategierne som værket jo i høj grad betjener sig af. Uden for værket, i førnævnte interview i Apparatur, tager Thøfner afstand fra avantgarden og dennes klassiske kamp mod kunstinstitutionen:»peter Bürger har jo beskrevet avantgarden som en reaktion mod og et spil med kunstens institutioner. Mange udgaver af den slags reaktioner og spil foregår stadig i kunstens verden, og virker ofte sært ligegyldige og infantile.«men Thøfner er ikke afvisende over for termen avantgarde som betegnelse for det som er»anfægtende«, det som ikke»allerede er fordøjet og rubriceret«og som strategier, der»kan pirke til nogle af de måder vi tænker om tekster, læsning og skrivning på«. I Morfeus er der derimod flere steder tale om et eksplicit opgør med avantgarden. Årsagen til afstandtagen fra avantgardebegrebet kan måske ligge i avantgardens kritik af kunstinstitutionen og den borgerlige kultur en kritik der ikke længere er så oplagt i dag som i fx dadaisternes 1910 ere og surrealisternes 1920 ere, i hvert fald hvad kunstinstitutionen angår. Kunstinstitutionen er blevet mere rummelig og kan således ikke længere udelukkende betragtes som en repressiv faktor (selvom den nuværende VK-regerings applicering af New Public Management-strategier, politiseringen af Danmarks Radios bestyrelse samt centraliseringen og den indirekte anfægtelse af armslængde-principper inden for kunststøtten udgør en potentiel trussel). Kritikken af kunstinstitutionen er i dagens kunst mest spil for galleriet, dvs. et spil, der spilles for at komme inden for på galleriet og derfra videre til museernes katedraler, hvorimod en egentlig unddragen sig disse merkantile og mediemæssige implikationer, ikke kan iagttages i dag. Måske er det på tide at bevæge sig hinsides denne dikotomi? Et andet punkt er nedbrydningen af skellet mellem liv- og kunstpraksis. Forholdet mellem kunst og livspraksis udgør inden for litteraturen et vanskeligt område. Litteraturen har sværere ved at fjerne sig fra indholdssiden og fra bogmediet uden at bevæge sig helt over i billedkunsten, hvor der som bekendt eksperimenteres meget med konceptuel og virkelighedsintervenerende kunst en vej, som litteraturen, hvis man undtager den visuelle litteratur, har sværere ved at følge andet end ved at skrive om»virkeligheden«, hvorved den kun bekræfter sin status af kunstprodukt. En helt tredje ting er avantgardebegrebets historie. Hvordan være fortrop, når man repeterer strategier fra bevægelser hvor overskridelse og formel fornyelse var credoet? At Thøfner i interviewet alligevel trækker nogle tråde fra sit værk til franske OuLiPo og den danske systemdigtning (som man med visse forbehold godt kunne klæbe etiketten»avantgarde«på) er interessant. Måske (med et meget stort M) skulle man i fremtiden erstatte avantgardebegrebet med et begreb, der kunne rumme den eksperimenterende litterære tradition uden at være belastet af avantgardebegrebets forhistorie og teoretiske implikationer? Avantgardens anti-tradition er selv blevet tradition. En tradition, et reservoir af strategier, der kan fornys uden på megalomanisk vis at hævde at den er fortroppen men derimod en (sprog)kritisk og 13

14 eksperimenterende tradition ved siden af mange andre? Teknikkerne fra 1910 erne, 1920 erne og 1960 erne er kommet på tilpas afstand og nye teknologiske innovationer er kommet til, således at avantgardestrategierne kan genopdages af nye nysgerrige sjæle uden det hængedynd, der er bundet til avantgardens overskridelsesmetafysik, idet disse strategier netop er blevet teknikker, en udvidelse af det retoriske apparat. To nye eksempler, der åbner denne diskussion, har set dagens lys. 14

15 Noter 1 Andre konkrete oplevelser: som årig på folkeuniversitetets astronomihold at følge rumsonderne Pioneer 10 og 11; at se Bachs Toccata og fuga i d-mol udfolde sig på fjernsynet som et»symmetrisk søjlediagram i bevægelse, en fontæne af toner og farver«; at se»eliza«; at undersøge familiens»lynmuseum«, en glassten, der har indfanget et lyn; at køre på Autobahn med vejen som pladespiller og bilen som pickup; at høre The Orb på Roskilde Festivalen; at læse Michel Serres genrenedbrydende værk Genese første gang. Andre generelle erfaringer fokuserer på rim, terziner og figurdigtning, på at skrive med hele kroppen; på flerstemmighed og netværk. Især den konkrete erfaringsdel kunne sagtens kritiseres for at være udtryk for en notorisk efterrationalisering, der præger Morfeus som helhed: At de enkelte dele død og pine skal kunne rummes af én og samme poetik. 2 Brandmanden stammer (dette oplyser Lyngsø ikke) fra Ernst Haeckels Discomedusae fra bogen Kunstformen der Natur (1905). Tegningen findes også aftrykt i tidsskriftet Kritik nr. 155/156, 2002 (p. 107), hvilket med stor sandsynlighed er det sted, hvor Lyngsø har taget den fra, idet han, i en helt anden forbindelse, netop henviser til dette specifikke nummer af tidsskriftet i sin bog. 3 Orfeus-myten er, i modsætning til Morfeus, ikke just et ubeskrevet blad i litteraturen. Senest har Elizabeth Friis i sin publicerede guldmedaljeafhandling Hvad er en digter? (Syddansk Universitetsforlag, 2004) undersøgt hvordan Orfeus-tematikken optræder i litteraturen. 4 Hvilket for Lyngsø er definitionen på en dårlig digter, hvilket jeg ikke hævder Lyngsø er. Jeg hævder blot at de traditionelle digte, hvis grafiske forskudthed prøver at puste liv i dem, hører til den absolut svageste del af Morfeus, hvorimod poetikkerne (trods deres forsøg på at kvæle læseren i en velment omfavnelse) og især de grå lister samt figurdigtene gør Morfeus til et værk, der alene på grund af sit format og sine ambitioner, ikke kan eller bør blive overset i den nyeste danske litteraturhistorie uden dog som dagbladskritikken at ville udråbe det til det mesterværk. Et hovedværk i Lyngsøs egen produktion er det selvsagt. 5»De nøglebegreber, som Lyngsø anvender om sin egen poesi, nemlig flerstemmighed og verdensvendthed er således ikke kun et spørgsmål om at konstruere forskellige spor igennem teksten (...) men også i høj grad om at skabe et poetisk sprog, hvor flere sociale kontekster har en afsmitning på det digteriske sprog. Og i Lyngsøs værker møder man (...) i voldsom grad kun én poetisk stemme, der taler monologisk, sagligt videnskabeligt og kontrolleret ud i det tomme rum«(peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad, citeret efter Politiken, lørdag d. 11. september 2004) 6 En anden parallel kunne være den unge digter Ursula Andkjær Olsens digtsamling Lulus sange og taler (2000), som Lyngsø med sikkerhed har læst, idet han anmeldte værket i Politiken (i øvrigt dårligt). 7 Man kunne nævne Duchamps berømte signatur på sit pissoir:»r. Mutt«, der trods ordspil og anvendelsen af et andet navn, immervæk underskriver værket med»duchamp«. 8 Fodis Jannidis (red.): Rückkehr des Autors. Zur Erneuerung eines umstrittenen Begriffs (1999) og Sèan Burke: Death and Return of the Author (1992). 9 Den distinkte udeladelse af adjektiver og substantiver som man kender fra en væsentlig inspirationskilde, nemlig Gertrude Stein. 10 En stil, der i anden halvdel af nittenhalvfemserne og frem til i dag er blevet videreført i 15

16 tidsskriftet og forlagsvirksomheden Øverste Kirurgiske (især hos navne som Thomas Krogsbøl og Jens Blendstrup) samt i et mere vægtigt og særpræget forfatterskab som Simon Grotrians værker fra 1987 frem til idag. 11 McHale påpeger i»poetry as Prosthesis«fra Poetics Today 21:1 (2000) ligheden mellem den prosa, som Hartman producerer via computerprogrammet Prose og lyrikken fra den såkaldte New Sentence poetry, digtere som Ron Siliman el. Rosmarie Waldrop. Hvorfor denne lighed? 1) Computeren er indstillet efter gældende normer og 2) moderne lyrik indeholder samme form:»contemporary modes perhaps involve forms of disjunction similar to those occuring in computer-generated texts McHale 2001:11) 3)de tekster, der er tættest på computerteksten har måske en eller anden»mekanisk«frembringelse, med eller uden computer. Konklusion:»There is a good deal of evidence tending to confirm this last possibility; that is, that contemporary disjunctive poetry is, in many cases, machine poetry«(ibid.) Udfordringen ligger således i:»(...)to discover a nontrivial, well-motivated, versatile, and (nearly as possible) exhaustive typology adequate to encompass this diverse phenomenon«(ibid.). 12 Som i det virkelige liv, hvor det ikke var Anders Fogh Rasmussen selv, der skrev sin nytårstale i 2003, men derimod en repræsentant fra Dansk Industri, der leverede grundstammen. Det står hen i det uvisse om der var tale om et forsøg på at demontere forfatterfunktionen eller om det var en særlig liberalistisk bugtalerteknik, der var færde her. 13 Det havde unægteligt været interessant med en uddybning eller præcisering af det»et eller andet«som Thøfner anfører som kvalitetsmærkningen af fragmenter i fællesdigtet, idet det ville kunne indkredse hvad, der kendetegner god (måske skulle man hellere sige interessant ) litteratur. 14 Man kunne for eksempel nævne Hans-Jørgen Nielsens datamaskinepoesi, nemlig stokastisk prosa, der er resultatet af nogle forsøg på en NCR-maskine i 1964 og som optræder i Nielsens debutdigtsamling at det at fra En tekst, der efter udskiftning af substantiverne, optræder i Nielsens viltre romaneksperiment Den mand der kalder sig Alvard fra 1970 (se Kromann:»Et slag for et overset monster. Hans-Jørgen Nielsens Den mand der kalder sig Alvard«i Kritik nr. 164, 2003). 15 Jeg trækker her igen på Brian McHales artikel»poetry as Prosthesis«. 16 Jeg ser her midt i korrekturlæsningen at Thøfner på sin weblog på d. 26. og 27. november er begyndt at elaborere på lighederne mellem computerpoesien og den særegne skizofrene skrift. Et interessant og med sikkerhed ikke helt uproblematisk foretagende, som man kan (må og skal) tage op på et senere tidspunkt. 17 Et radikalt eksempel kunne være Claus Beck-Nielsens meget omtalte biografi Claus Beck- Nielsen (2003). 16

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner

ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner 1 Thomas Hvid Kromann ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner Interviewet finder sted i anledning af udgivelsen

Læs mere

ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner

ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner Thomas Hvid Kromann ER DET OVERHOVEDET FORNUFTIGT AT PLACERE ET P-ANLÆG SÅ TÆT PÅ DET INTETSIGENDE? et interview med digteren og programmøren Tomas Thøfner Interviewet finder sted i anledning af udgivelsen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET

KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET v/ Lars Emil Foder, musiker, digter og filosof, & Christel Sunesen, redaktør og forlægger OPGAVER I Sprogværkstedet handler det om at bruge sproget på en anden

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier UDSKOLING LINJEFAG 2 lektioner selvvalgt undervisning hver uge International orientering Kunst & litteratur Science & innovation Hvad vælger du? Svar på tilmeldingen i indbakken på ElevIntra Drama & musik

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

City by space. City by place.

City by space. City by place. City by space. City by place. Baggrund Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen

Digte lå billederne i en kuvert sammen med program for dagen Steen Kaalø Digte er vel digte eller er de? Digte som får megen opmærksomhed i øjeblikket, kan nogle gange virke frastødende. Måske er digtene gode men den næsten salvelsesfulde dyrkelse af digteren kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07

Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Moderne dansk litteratur (7,5 p) VT 2013 NODB07 Praktisk information: Du kan få svar på praktiske spørgsmål enten ved at besøge universitetets hjemmeside www.lu.se eller henvende dig til studenterekspeditionen.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere