SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan MODUL 5 SOB15 Tværprofessionel virksomhed Sygepleje Folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin Sundhedsinformatik Sygdomslære (Organisation og ledelse) (Jura) Sociologi og sundhedsantropologi University College Lillebaelt 1

2 Indholdsfortegnelse Studie- og læringsaktiviteter på lise... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul Beskrivelse af modulet... 5 Sygepleje... 8 Rehabilitering i sygeplejen... 8 SF (sundhedsfremme) og FB (forebyggelse) i sygeplejen Dokumentation af S.P. (sundhedsprofessionel) praksis Sygepleje til patienter med apopleksi Folkesundhed Folkesundhed/sygdom. S.F. (sundhedsfremme), F.B. (forebyggelse) og rehab. (rehabilitering) Forskel(lige) opfattelser af S.F. (sundhedsfremme) Sundhedsformidling Sundhedsinformatik Dokumentation og kvalitetssikring Sygdomslære Apopleksi Sociologi og sundhedsantropologi Modernitet og samfundskritik Devalueringsprocesser Magt og relationer Social ulighed ift. sundhed/sygdom Modul Orientering til prøven Orientering til klinik på modul Orientering om det internationale modul Sygeplejefaglige problemstillinger. (Kun et tilbud til Meritstuderende der ikke har været på modul 3) Spørgetime i forhold til eksamensopgave Evaluering Bilag Bilag 1 Program for kliniske øvelser i forhold til en patient med apopleksi University College Lillebaelt 2

3 Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense lise Sygeplejerskeuddannelsen er organiseret i henhold til den europæiske uddannelsesstandart ECTS, der udtrykker en gennemsnitlig arbejdsbelastning for en studerende i forholdet mellem tid og læringsmål. Udgangspunktet er, at et studieår udgør 40 uger og 60 ECTS. En studieuge udgør således i gennemsnit 1½ ECTS og et arbejde for den studerende på 40 timer i gennemsnit. De enkelte modulers læringsmål omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i sygepleje skal opnå gennem uddannelsen. Tilegnelsen af viden, færdigheder og kompetencer sker for den enkelte studerende gennem en række forskelligartede studie- og læringsaktiviteter (studie- og arbejdsformer), hvor nogle aktiviteter mere retter sig mod tilegnelse af viden, andre mod udvikling af færdigheder og atter andre mod opbygning af kompetencer. Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over fordelingen af alle studie- og læringsaktiviteter på de enkelte moduler. Studieaktivitetsmodellen Modellen illustrerer fire forskelige hovedtyper af studie- og læringsaktiviteter, der hver er karakteriseret af forskellige former for samarbejde mellem studerende og undervisere. Modellen giver i overensstemmelse med ECTS-systemet et overblik over alle de studie- og læringsaktiviteter, som en studerende kan forventes at indgå i og kan derfor anskueliggøre og formidle til studerende og andre interessenter, hvordan bekendtgørelsens krav til uddannelsen udmøntes i uddannelsestilrettelæggelsen. Den lodrette midterlinje opdeler Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den venstre halvdel (K1 og K4) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor studerende og undervisere deltager sammen i aktiviteterne. Den højre halvdel (K2 og K3) omhandler studie- og læringsaktiviteter, hvor den studerende arbejder mere selvstændigt eller sammen med andre studerende fx i studiegrupper. Den vandrette midterlinje opdeler ligeledes Studieaktivitetsmodellen i to halvdele. Den øverste halvdel (K1 og K2) omhandler de studie- og læringsaktiviteter, der igangsættes af undervisere. I den nederste halvdel (K3 og K4) er det i højere grad de studerende selv, der er igangsættere af studie- og læringsaktiviteterne. I alle delene sker det dog indenfor de rammer, der er tilrettelagt af modulets undervisere i studieplanen. Studie- og læringsaktiviteter på Sygeplejerskeuddannelsen Det enkelte moduls studie- og læringsaktiviteter (K1, K2, K3 og K4) er angivet i studieplanerne og på skemaerne fremgår studie- og læringsaktiviteterne K1, K2 og K4. Da den gennemsnitlige studie- og læringsaktivitet i modulernes læringsplaner er tilrettelagt, så det for den studerende vil udgøre en arbejdsbyrde svarende til en 40 timers arbejdsuge, svarer det til, at et modul, der består af ca. 10 uger, tilstræber ca. 400 timer i tilrettelæggelse af studie- og læringsaktiviteter. Timetallene for de enkelte studieaktiviteter vil veksle med modulernes læringsmål og dermed angive vægtningen og progressionen fra modul til modul mellem de samlede studieaktiviteter. University College Lillebaelt 3

4 K1 viser tilrettelæggelse af basisgruppeundervisning, dialogbaseret undervisning, forelæsninger, vejledning m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K2 viser hvor meget den studerende skal arbejde med individuelle opgaver, i studiegrupper, med udarbejdelse af eksamensopgaver m.v. Aktiviteterne vil være skemalagt. K3 viser studietid til den studerendes egen forberedelse til undervisning og eksamen. Aktiviteterne er ikke skemalagt. K4 viser evaluering, møde med faglige organisationer m.v.. Aktiviteterne vil være skemalagt. Studieaktivitetsmodellen for modul 5 PBL/Dialogbaseret/Forelæsning/Kl. øvelser/vejledning/workshop Klinik Feedback på PP/eksamen Eksamen Initieret af: Undervisere Casearbejde Projekt og gruppearbejde Udarbejdelse af PP/fagtlagt studieaktivitet/eksamensopgave Deltagelse af: Underviser & Studerende K1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser 126 timer K4 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende K2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser 100 timer K3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 153 timer Deltagelse af: Studerende 21 timer Møde med faglige organisationer/tutorer Karrieredag/BA-fremlæggelse Evaluering Rådgivning Studietid - egen forberedelse Forberedelse til eksamen Initieret af: Studerende University College Lillebaelt 4

5 Beskrivelse af modulet Modul 5 har fokus på det overordnede tema: Tværprofessionel virksomhed. Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb. Modulet retter sig ligeledes mod sundhedsvæsenets lovgrundlag. Der er fokus på det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår. Der er ligeledes fokus på sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende og rehabiliterende tiltag. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen i Odense danner udgangspunkt for denne studieplan. Læringsudbyttet for modulet kan ses af modulplanen, der ligge på fronter og på hjemmesiden. Modulets opbygning Modul 5 er struktureret ud fra 3 forskellige forløb 2 tværprofessionelle forløb og 1 monofagligt forløb. Modul uge 1-3: Tværsund Tværsund er et tværfagligt forløb, der afvikles sammen med de øvrige sundhedsfaglige uddannelser på Blangstedgårdsvej og Niels Bohrs Allé (Fysionterapeut, ergoterapeut, radiograf og bioanalytiker). Nærmere orientering om Tværsund og studieplan for Tværsundforløbet kan findes på fronter i rummet Tværsund efterår Moduluge 4-6: Innovation på tværs Innovation på tværs (IPT) er et tværfagligt forløb, der afvikles sammen med de sundhedsfaglige uddannelser i UCL. I foråret afvikles Innovation på tværs desuden sammen med uddannelser fra EAL (Erhvervs Akademiet Lillebælt). Nærmere orientering om IPT kan findes på stud.ucl.dk og i fronterrummet Innovation PÅ TVÆRS efterår På IPT fokuseres der først og fremmest på udvikling innovative og entreprenante kompetencer, der efterfølgende kan anvendes ind i de forskellige professioner. I forhold til IPT er det altså ikke så betydningsfuldt hvad sygeplejefaget kan bidrage med ind i IPT men snarere at det, de studerende lærer under IPT, kan berige sygeplejefaget. Modul uge 7-9: Monofagligt forløb Modul uge 7-9 afvikles med monofaglig undervisning. Det er det monofaglige forløb der er beskrevet i indeværende studieplan. Modul 5 indeholder følgende fag: Sygepleje, folkesundhed herunder epidemiologi og miljømedicin, sundhedsinformatik, sygdomslære, organisation og ledelse, jura samt sociologi og sundhedsantropologi. Fagene Organisation og ledelse samt jura indgår i forløbet med Tværsund hvorfor de ikke nærmere er beskrevet i denne studieplan se i stedet studieplan for Tværsund Sygeplejefaget er det styrende fag, og de øvrige fag er placeret løbende i modulet, og støtter op om sygeplejefaget og arbejdet med sygeplejefaglige problemstillinger, samt den interne prøve. University College Lillebaelt 5

6 Undervisningen i den monofaglige del er opbygget i centrale elementer: Sammenhængende patientforløb Sundhedsfremme og forebyggelse Rehabilitering Dokumentation af sundhedsprofessionel praksis I det monofaglige forløb kan undervisningen foregå i 1, 2 eller 6 basisgrupper. Undervisningen er tilrettelagt i en vekselvirkning mellem forskellige undervisnings- og arbejdsformer. Problembaseret læring (PBL) er den bærende pædagogiske metode i sygeplejefaget. I sygeplejefaget arbejdes med en case, herunder sygeplejefaglige og tværprofessionelle problemstillinger, diskussion, refleksion og videndeling samt forskelligt arbejde og praksisøvelser i sygeplejelokalerne. Casen medbringes af underviser til caseopstart Litteratur på modulet På modulet vil der forekomme modullitteratur, der forventes læst til undervisningen. Endvidere vil der i studieplanen være eksempler på supplerende litteratur, som den studerende kan inspireres ud fra. En del af det faglige indhold på modulet tager udgangspunkt i den enkelte studerendes og basisgruppens egen søgning af praksis- udviklings- og forskningsbaseret viden og anvendelse af dette i bearbejdningen af de sygeplejefaglige og tværprofessionelle problemstillinger. I forhold til tværsund-forløbets studieplan og litteratur skal I orientere jer i fronterrummet Tværsund efterår 2016 I forhold til IPT-forløbet skal i orientere jer om litteratur i fronterrummet Innovation på TVÆRS efterår 2016 I forhold til det monofaglige forløb vil I i jeres holdrum kunne finde modullitteraturlisten. Der vil blive trykt et kompendium til dele af modullitteraturen resten kan I selv trække på nettet, købe eller låne. Intern prøve Modulet afsluttes med udarbejdelse af den interne skriftlige prøve. Prøvekriterierne findes på hjemmesiden. Der er følgende læringsudbytte for modulet: At indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anvendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til flerfaglig opgaveløsning At beskrive retslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde At forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring University College Lillebaelt 6

7 At søge, formidle og anvende professions-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremme, forebyggende, diagnostiserende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver At beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis University College Lillebaelt 7

8 Sygepleje Rehabilitering i sygeplejen Mål der knytter sig til disse lektioner er: Redegøre for elementer af sygeplejens kernefaglighed Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Medvirke til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 3 lektioner tilrettelagt som dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). Fokus i undervisningen er sygeplejerskens rolle i rehabilitering. Modullitteratur Marselisborg Centret (2004). Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabilitering. (juni 2015). Kap. 2-3 Kirkevold, Marit (2014). Sygeplejerskens rolle og funktioner i rehabiliteringsprocessen. I: Angel S. og Aadal L. Rehabiliterende sygepleje. Fra begreb til praksis. Munksgaard, København. S (Kompendium ). Pga. copydan begrænsninger er litteraturlisten ikke medtaget, men kan erhverves ved køb/lån af bogen) Sundhedsstyrelsen (2014). Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus - Stratificeringsmodel, specialiseringsniveauer og krav til genoptræningsplaner. Supplerende litteratur Hollænder, Eva (2008): Faggruppernes bidrag til rehabilitering I: Nielsen C.V, Bengtsson S, mfl.: Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. Gads Forlag. København. S Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011) Vejledning om kommunal rehabilitering. Siderne 2 11, og 29, samt side %20Publikationer_i_pdf/2011/Kommunal%20rehab/rehab.ashx University College Lillebaelt 8

9 Lund Møller, Mette (2009). ICF Et redskab i rehabiliteringsprocessen. I: Jensen L., Petersen L. og Stokholm G. Rehabilitering teori og praksis.1.udgave. 2 reviderede oplag. Munksgaard Danmark. København. Kirkevold, Marit (2010). The role of Nursing in the Rehabilitation of Stroke Survivors. An extended Theoretical Account. Advances in Nursing Science. January-March Vol.33. No 1, pp. E27-E40 University College Lillebaelt 9

10 Sygepleje SF (sundhedsfremme) og FB (forebyggelse) i sygeplejen Mål der knytter sig til disse lektioner er: Redegøre for elementer af sygeplejens kernefaglighed Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Analysere og vurdere tværprofessionelle problemstillinger i relation til forskellige livsvilkår. Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). Fokus i undervisningen er sygeplejerskens rolle i sundhedsfremme og forebyggelse, herunder sygeplejerskens samarbejde med patient og familien. Med i de begreber der er præsenteret i faget folkesundhed drøfter de studerende med afsæt i modullitteraturen muligheder for sundhedsfremme og forebyggelse. Fælles opsamling med fokus på problemstillinger i relation til forskellige livsvilkår. Modullitteratur Guldager, Else og Sørensen, Lisbeth Villemoes (2009). Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse for alle aldersgrupper på mange arenaer.: I Sørensen, Lisbeth Villemoes (red.) Sundhedsfremme og forebyggelse. Gads forlag s (Kompendium) Grøn, Lone (2012): På hverdagens præmisser hverdagen som kontekst for livsstilsforandringer. I: Simovska, V. og Jensen, Jeanette Magne (2012): Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag (Kompendium) University College Lillebaelt 10

11 Sygepleje Dokumentation af S.P. (sundhedsprofessionel) praksis Mål der knytter sig til disse lektioner er: Redegøre for egen og andre (sundheds)professioners ansvars- og kompetenceområder i en given flerfaglig opgaveløsning Have kendskab til udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Forklare betydning af dokumentation som led i kvalitetssikring Sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Medvirke til kvalitetssikring at sundhedsprofessionel praksis gennem dokumentation Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen så du kender kravene til den sundhedsfaglige dokumentation. I lektionerne: 2 lektioner med afsæt i en case. Timerne er tilrettelagt som dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I undervisningen fokuseres der på sygeplejerskens forpligtelser i forhold til at planlægge og dokumentere den planlagte og udførte pleje. Vi drøfter krav til og forskellige former for dokumentation samt redskaberne hertil i dialoger. Herefter udarbejder de studerende sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til det akutte forløb, herunder opstiller sygeplejediagnoser som led i kvalitetssikring af sundhedsfaglig dokumentation (K2). 1 lektion opsamling og videndeling (K1) Modullitteratur Glad, A. m.fl. (2014). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 4. 4.udgave 1.oplæg. Gads Forlag. København. S Kristensen Kent (2014). Sundhedsjura. 5. udgave. Gads Forlag. København. Kapitel 10, S Odgaard, Eva:(2012): Beslutningsprocesser i klinisk sygepleje. I Hjortsø, Marianne(red) Sygeplejebogen udg.. Gads Forlag. København. Ss Sundhedsstyrelsen (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (maj 2016) University College Lillebaelt 11

12 Supplerende litteratur Dokumentation af sygepleje. En statusrapport. DASYS og DSR 2012: (maj 2016) Madsen, I. (2014). Dokumentation i sygepleje fra dengang til i dag. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen udg. Gads Forlag. København. S Olufsen, Søren (2013): Sygeplejersker presses af unødvendig dokumentation. Sygeplejersken 1/13 s. 26 University College Lillebaelt 12

13 Sygepleje Sygepleje til patienter med apopleksi Mål der knytter sig til disse lektioner er: Have viden om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostisering, behandling og rehabilitering Søge, udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden ift. en given tværprofessionel problemstilling Samarbejde med patient, dennes familie og tværprofessionelle samarbejdspartnere i planlægning, koordinering og udøvelse af sygeplejen Medvirke til at sikre kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb, herunder samarbejde med andre faggrupper på tværs af institutioner og sektorer Anvende viden om udvalgte folkesygdomme til opgaver der er sundhedsfremmende, forebyggende, diagnostiserende, behandlende og/eller rehabiliterende Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I og mellem lektionerne: Apopleksi. Åbning af case: 2 lektioner til åbning af case. Der fokuseres i caseåbningen på sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til patientforløbets overgange, tværsektorielle samarbejde og de samfundsmæssige forholds betydning for sygeplejerskens rolle i det tværfaglige samarbejde. De studerende formulerer individuelle læringsmål (K1). Efter caseåbning fordyber de studerende sig ift. deres læringsmål. Det forventes at de studerende i forbindelse med arbejdet med de individuelle læringsmål laver en struktureret litteratursøgning på Cinahl eller Pubmed efter relevante udviklings- og/eller forskningsartikler (K2). At leve med apopleksi: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med dialog hvor en tidligere patient, der har levet mange år med apopleksi kommer og fortæller om tiden under/efter sin indlæggelse og hvordan det er at leve med apopleksi (K1). Apopleksi. Simulation: 3 lektioner med simulation. I simulationen fokuseres der på interventioner ift. forflytning, ernæring og udskillelse. For nærmere beskrivelse se Bilag 1 (K1). University College Lillebaelt 13

14 Apopleksi. Videndeling case: 2 lektioner med videndeling, hvor de studerende diskuterer og drøfter de problemstillinger der blev udledt i forbindelse med caseåbningen med udgangspunkt i den viden de hver især har frembragt (K1). Modullitteratur Forberedelse til åbning af case Glad, A. m.fl. (2014). Sygepleje til patienter med lidelser i centralnervesystemet. I: Nielsen, B.K. (red.). Sygeplejebogen 4. 4.udgave 1.oplæg. Gads Forlag. København. S Generelt den modullitteratur der har været læst i alle fag og forløb på modul 5 Forberedelse til simulation Borre, Sidse, Kommunikation med personer, der er ramt afasi (2010), I: Jørgensen Kim (red.), Kommunikation for sundhedsprofessionelle, Gads forlag (Kompendium) Christensen, Doris (1996). Bobath i teorien. Tidsskriftet sygeplejersken nr. 2, S (Kompendium ) Supplerende litteratur Dansk Selskab for Apopleksi, (2013). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. (Maj 2016) pp 7-8 samt afsnit 1; 5.3.1; 5.4; 5.6; 5.7; 5.8; 5,9; 5.11; 5.12; 5.13;6.6 International Bobath Instructors Training Association (2008). Theoretical Assumptions and Clinical Practice. (maj 2016) National Auditrapport Apopleksi. (maj 2016). Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (maj 2016) Sundhedsstyrelsen (2011). Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. (Maj 2016). Nyttige links UCL Learning. Informationskompetence. Forbered informationssøgning ) UCL Learning. Informationskompetence. Søgning. (maj 2016) UCL Learning. Informationskompetence. Vurder og udvælg. (maj 2016) University College Lillebaelt 14

15 Folkesundhed Folkesundhed/sygdom. S.F. (sundhedsfremme), F.B. (forebyggelse) og rehab. (rehabilitering) Mål der knytter sig til disse lektioner er: Have viden om folkesundhed, herunder betydningen af forskellige livsopfattelser og livsvilkår Have viden om folkesundhed, herunder strukturelle aspekter og fordeling af sundheden og sygdomsbyrden i befolkningen Redegøre for folkesygdomme og risikofaktorer, herunder faktorer af sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende karakter Anvende viden om folkesygdomme i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende indsats Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med dialog (K1). I undervisningen fokuseres der på begrebet folkesundhed og på befolkningens sundhedstilstand herunder fordeling af sundhed. Der fokuseres ligeledes på begrebet folkesygdom og på de risikofaktorer, der kan lede til folkesygdomme. Endelig afklares og drøftes forskelle mellem individ- og befolkningens sundhed/sygdom. Modullitteratur Illemann Christensen, Anne m.fl (2014). Danskernes Sundhed - Den nationale Sundhedsprofil Sundhedsstyrelsen 2014 s (Juni 2015). (November 2015) Sundhedsstyrelsen (2011). Ulighed i sundhed årsager og indsatser. Sundhedsstyrelsen, Kbh. (November 2015) S. 7-9 Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2005): Terminologi: Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København, Center for Forebyggelse. Ss , 40 og (November 2015) University College Lillebaelt 15

16 Folkesundhed Forskel(lige) opfattelser af S.F. (sundhedsfremme) Mål der knytter sig til disse lektioner er: Reflektere over forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Anvende viden om forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 4 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I undervisningen fokuseres der på hvordan forskellige opfattelser af sundhedsfremme har betydning for hvordan sundhedsfremmende tiltag udmøntes. Modullitteratur Holstein, B (2009). Social kapital, forebyggelse og sundhed. I: Kamper-Jørgensen, F (red). Forebyggende Sundhedsarbejde. 5. udgave. Munksgaard Danmark. Kapitel 18 (Kompendium) side ) Kamper-Jørgensen og Bruun Jensen, B (2009). Kap 1. Sundhedsfremme og forebyggelse, version 2.0 og Kap 2. Organisatoriske og politiske rammer for forebyggelsen i Danmark. I: Kamper-Jørgensen, F (red). Forebyggende Sundhedsarbejde. 6. udgave. Munksgaard Danmark. Kapitel 1-2 (Kompendium) side Supplerende litteratur Vallgårda, S (2011). Addressing individual behaviours and living conditions: Four Nordic public health policies. Scandinavian Journal of Public Health; 39: s University College Lillebaelt 16

17 Folkesundhed Sundhedsformidling Mål der knytter sig til disse lektioner er: Have viden om folkesundhed, herunder betydningen af forskellige livsopfattelser og livsvilkår Anvende viden om folkesygdomme i forhold til sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende indsats Anvende viden om forskellige opfattelser af sundhedsfremme og disses betydning for sundhedsfremmende, forebyggende og/eller rehabiliterende tiltag Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning med dialog (K1). I undervisningen fokuseres der på forskellige former for sundhedsformidling herunder sundhedsoplysning og sundhedspædagogik. Modullitteratur Glinsvad, B. (2006). Sundhedspædagogik. I: Hørdam, B. (red.). Vidensformer, pædagogik, sundhed. 1. udgave. GAD. København. S (Kompendium) Kamper-Jørgensen, F, Almind, G & Jensen, B, B (2009) Sundhedspædagogiske kernebegreber. I : Forebyggende sundhedsarbejde. 5 udgave. Munksgaard forlag- S (Kompendium) University College Lillebaelt 17

18 Sundhedsinformatik Dokumentation og kvalitetssikring. Studieplan Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Mål der knytter sig til disse lektioner er: Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Have viden om udvalgte kommunikations- og informationsmetoder som anvendes i sundhedsprofessionel praksis Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 3 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I undervisningen fokuseres der på kliniske retningslinjer som dokumentation og som en metode til at kvalitetssikre klinisk sygepleje. De studerende introduceres til Center for kliniske retningslinjer Nationalt clearinghouse for sygepleje og til hvordan der regionalt/lokalt arbejdes med kliniske retningslinjer. Modullitteratur Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for sygepleje. Mål og Strategi for Center for kliniske Retningslinjer Center for kliniske retningslinjer Clearinghouse. Nyhedsbrev. Årgang 8 1, juli Jørgensen, Henrik S. m. fl. (2001). Kliniske retningslinjer. I: Mainz Jan m. fl. (red.). Kvalitetsudvikling i praksis. Munksgaard Danmark. S (Kompendium) Supplerende litteratur Center for kliniske retningslinjer. Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for sygepleje (2009). Skabelon og manual til udformning af evidensbaserede kliniske retningslinjer. University College Lillebaelt 18

19 Sygdomslære Apopleksi Mål der knytter sig til disse lektioner er: Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/ kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Forklare det menneskelige legemes funktioner ved de enkelte sygdomme Beherske fagets terminologi både skriftligt og mundtligt Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som forelæsning (K1). Der undervises i tilstandenes definitioner, forekomst, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Der gøres desuden rede for de kliniske og parakliniske fund samt behandling i forbindelse med apopleksia cerebri. Modullitteratur Sørensen, P. Soelberg m fl. (2010). Nervesystemets sygdomme. København. Gads Forlag. Ss og (Kompendium) Viborg, Arne Lykke og Torup, Annette Walsøe (red.) (2013). Sygdomslære. Hånden på hjertet. Afsnit om Apoplexia cerebri. København. Munksgaard. S Supplerende litteratur A Rogvi-Hansen, Bjarke (2010). Sygdomme i nervesystemet. I Schulze, Svend og Schroeder, Torben V. (red.) (2010). Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København. Munksgaard Danmark. S Dansk Selskab for Apopleksi, (2013). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi. University College Lillebaelt 19

20 Sociologi og sundhedsantropologi Modernitet og samfundskritik Mål der knytter sig til disse lektioner er: At den studerende tilegner sig viden om forskellige perspektiver på modernitet. At den studerende kan redegøre for forskellige perspektiver på, hvordan man kan tænke samtidskritik. At den studerende har indsigt i de udfordringer, der er ved at være menneske i det moderne og hvilke udfordringer det giver sygeplejeprofessionen. Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. Litteraturlisten er prioriteret således, at den litteratur, der er af størst betydning for undervisningen står øverst. I lektionerne: 4 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg og drøftelser (K1). I undervisningen vil der være fokus på at give et indblik i forskellige sociologiske traditioner og begreber. Centrale temaer i undervisningen vil være samfundskritik, modernitet, ungdom og identitet. I undervisningen vil det blive belyst, hvordan samspillet mellem samfund og individ eller struktur og aktør kan forstås. Der vil endvidere være fokus på at vise, hvordan forskellige sociale processer kan have indflydelse på den enkelte borgers livsform og livs valg, og for mødet mellem sygeplejerske og borger. Modullitteratur Nørgaard, B. (2005). Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for Socialpædagogik, (16), (Kompendium) Bak, C.K. (2010). Anthony Giddens. I: Andersen, P. T. og Timm, H. (red.) (2010). Sundhedssociologi en grundbog. Hans Reitzels Forlag. København. Kap. 4 (Kompendium) Supplerende litteratur Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet: Selvet og samfundet under sen-moderniteten. 1. udgave ed.. Kbh.: Hans Reitzel. Kap. 1 Jørgensen, P. S. (2005). Familieliv - i en stresset kultur. I: Dræby Sørensen, A. & Thomsen, H.J. (Eds.). Det svære liv: Om lidelsen i den moderne kultur. Århus: Aarhus Universitetsforlag. University College Lillebaelt 20

21 Sociologi og sundhedsantropologi Devalueringsprocesser Mål der knytter sig til disse lektioner er: At den studerende får forståelse for devalueringsprocesser på individ-, gruppe-, og samfundsniveau. At den studerende kan redegøre for devalueringsprocesser og mulige konsekvenser på alle niveauer. At den studerende får indsigt i og forståelse for hvordan devalueringsprocesser kan håndteres i en sygeplejefaglig kontekst med henblik på at reducere mulige konsekvenser i hverdagslivet. Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 4 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I oplægget vil devalueringsprocesser blive belyst ud fra Goffmanns perspektiv på stigmatisering og stempling. Der vil blive relateret til en sygeplejefaglig kontekst. I timerne lægges op til dialog og diskussion om hvordan man som sygeplejerske kan arbejde for at påvirke devalueringsprocesser på alle tre niveauer i klinisk praksis. Modullitteratur Hviid Jacobsen, M., Kristiansen, S., & Mortensen, N. (2002). Erving Goffman: Sociologien om det elementære livs sociale former. Kbh.: Hans Reitzel. Kap 5. (Kompendium) Goffman, E. (2009). Stigma: Om afvigerens sociale identitet. Overs. fra engelsk efter "stigma: Notes on the management of spoiled identity". Frederiksberg: Samfundslitteratur. Kap. 1(Kompendium) Kynde, A., Jakobsen, T.L., Hansen, J.O. (2012). Forskelsbehandling om psykiatriens stigmatisering af mennesker diagnosticeret med `Borderline. I: Social Kritik 129/2012. S (Kompendium) Supplerende litteratur Jacobsen, M.H. & Kristiansen, S: Stigmatisering i sundhedsvæsenet i Niklasson G (red) Sundhed, menneske og samfund.2013,1. udgave, 2. oplag (2014)Samfundslitteratur. s University College Lillebaelt 21

22 Sociologi og sundhedsantropologi Magt og relationer Mål der knytter sig til disse lektioner er: At den studerende får forståelse for, at magt i sociale organisationer må ses i et større samfundsmæssigt politisk perspektiv. Magt former både organisationer og institutioner der søger at løse særlige samfundsskabte problemstilliner. Magt har et dobbelt fokus: - På det samfundsmæssige niveau produceres magt gennem de (politiske og faglige) logikker, der er indlejret i og styrende for samfundets institutioner - På individniveau producerer magt subjekter af en særlig slags At den studerende forstår magt som produktiv og ikke et individuelt bundet anliggende. At de studerende kan redegøre for, hvordan magt udspilles på begge niveauer Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 4 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I oplæggene vil forskellige perspektiver på magt som eksempelvis aktørmagt, strukturel magt og diskursiv magt blive belyst. Disse perspektiver på magt vil blive perspektiveret til forskellige sygeplejefaglige sammenhænge. Endvidere vil der i timerne lægges op til diskussioner om, hvordan man kan blotlægge og forstå magt i forhold til klinisk praksis. Modullitteratur Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Kap. 4. (Kompendium) Thorndal, M.H. (2004) Modernitetens politiske teoretikere Nyere politisk teori og filosofi. Kap. om Foucault. København, Columbus (Kompendium) Supplerende litteratur Sørensen, N. (2006). I virkeligheden udenfor: et dobbelt perspektiv på sygeplejerskers arbejde i en psykiatrisk institution: en analyse af magt, styrings- og selvstyringsteknikker. ph.d.-afhandling fra Forskerskolen i Livslang Læring. RUC. S University College Lillebaelt 22

23 Sociologi og sundhedsantropologi Social ulighed ift. sundhed/sygdom Mål der knytter sig til disse lektioner er: At den studerende får forståelse for, at social ulighed i sundhed både har et nært perspektiv knyttet til den enkelte borger og et større samfundsmæssigt politisk perspektiv At den studerende forstår forskellen på at tænke sundhed i et aktør eller struktur perspektiv. At de studerende kan redegøre for, hvordan og hvorfor forældres sociale position kravler under huden på deres børn. Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 4 lektioner med dialogbaseret undervisning for 2 basisgrupper med oplæg, drøftelser og gruppearbejde (K1). I disse lektioner er der fokus på at forstå, hvilken indflydelse social ulighed har på den enkelte borgers sundhed. Der vil blandt andet være fokus på begreberne social ulighed, social kapital, levevilkår og livsstil og trække på viden fra lektionerne omkring magt- og stigmatiseringsprocesser. Målet er at vise, at der en sammenhæng mellem lav indkomst, kort uddannelse og lang række områder så som nedsat social funktionsevne, fattigdom på menneskelige ressourcer, ringere materielle vilkår, fysisk og psykisk belastende arbejdsforhold, mindre motion, federe mad og større tobaksforbrug, færre valgmuligheder, dårligere muligheder og ressourcer til at håndtere livets svære hændelser og tidlig død, og at disse områder nedarves igennem generationer. Modullitteratur Diderichsen, Finn (2011). Ulighed i sundhed. I: Lund, Rikke et al. (red.) (2011). Medicinsk sociologi sociale faktorers betydning for befolkningens helbred. Munksgaard Danmark. Kap. 2 (Kompendium) Wilkinson, Richard & Pickett, Kate (2011). Lighed hvorfor alle klare sig bedre i mere lige samfund. Informationsforlag. S og (Kompendium) Supplerende litteratur Mik-Meyer, N., & Villadsen, K. (2007). Magtens former: Sociologiske perspektiver på statens møde med borgeren (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Kap. 4. (Kompendium) Thorndal, M.H. (2004) Modernitetens politiske teoretikere Nyere politisk teori og filosofi. Kap. om Foucault. København, Columbus (Kompendium) University College Lillebaelt 23

24 Modul 5 Orientering til prøven Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst prøvekriterierne for modul 5 prøven. I lektionen: 1 lektion tilrettelagt som forelæsning med dialog i forhold til prøvekriterierne for modul 5. Vær opmærksom på at der er mulighed for individuel feedback på prøven. Nyttige links: Prøvekriterier. Feedback til studerende på deres resultat af skriftlige prøver. UCL Learning. Informationskompetence. Forbered informationssøgning. UCL Learning. Informationskompetence. Søgning. UCL Learning. Informationskompetence. Vurder og udvælg. UCL Learning. Opgaveskrivning. Fremstillingsformer. UCL Learning. Opgaveskrivning. Argumentation. UCL Learning. Opgaveskrivning. Referencer. UCL Learning. Opgaveskrivning. Akademisk sprog. UCL Learning. Eksamenstræning. Gode råd efter eksamen. University College Lillebaelt 24

25 Modul 5 Orientering til klinik på modul lektion tilrettelagt som forelæsning hvor der orienteres til klinik på modul 6 og 8. University College Lillebaelt 25

26 Modul 5 Orientering om det internationale modul 6 Orientering om internationale muligheder på modul 6. University College Lillebaelt 26

27 Modul 5 Sygeplejefaglige problemstillinger. (Kun et tilbud til Meritstuderende der ikke har været på modul 3) Undervisningen er placeret i Tværsund forløbet Forberedelse til lektionerne (K3): Det forventes, at du har læst modullitteraturen. I lektionerne: 2 lektioner tilrettelagt som dialogbaseret undervisning med introduktion til sygeplejefaglige problemstillinger. Modullitteratur Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 4. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg. S Vær opmærksom på at det vi kalder en problemstilling er det forfatterne kalder en problembeskrivelse (s. 117) University College Lillebaelt 27

28 Modul 5 Spørgetime i forhold til eksamensopgave er Forberedelse før lektionerne: De studerende poster generelle spørgsmål i forhold til kriterierne for den interne prøve på modul 5 på padletvæg på fronter. Tidsfrister fremgår af kriterierne for prøven (K3). I lektionen: 1 lektion tilrettelagt med dialog på baggrund af de postede spørgsmål (K1). University College Lillebaelt 28

29 Modul 5 Evaluering Mål At de studerende evaluerer modul, fag eller forløb som afsæt for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af modul 5. er Forberedelse før lektionerne: Det forventes, at du har læst modullitteraturen før undervisningen. Medbring en computer (K3). I lektionen: 1 lektion tilrettelagt med mundtlig evaluering af modul 5 (K4). Modullitteratur Modulbeskrivelse for modul 5 Studieplan for modul 5 (Tværsund, IPT og monofagligt forløb) University College Lillebaelt 29

30 Bilag Bilag 1 Program for kliniske øvelser i forhold til en patient med apopleksi Kære studerende på modul 5 Hermed program til de kliniske øvelser relateret til patienter med apopleksia cerebri. Vi har 3 lektioner incl. oprydning og I skal være i jeres basisgrupper og rundt til alle 3 stationer. Ud fra nedenstående kan I se hvordan de kliniske øvelser er tilrettelagt og hvad I skal have forberedt jer på til undervisningen. Station 1: Basisgruppeunderviser (45 min) Udfør screening for dysfagi. Se bilag 3 i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Træne ansigts- og mundstimulation i forbindelse med facialisparese og udøve/diskutere mundpleje ud fra klinisk retningslinje. Træne i guidning/hjælp i spisesituation Station 2: Ekstern underviser (45 min) Træne mobilisering og lejring ud fra Bobaths principper Drøfte overvejelser om håndtering af det akutte forløb Station 3: Basisgruppeunderviser (45 min) Kommunikation med afatiske patienter (både ekspressive og impressive) om udskillelse Drøfte behovsområdet vedr. udskillelse af urin Drøfte behovsområdet vedr. udskillelse af fæces i forhold til bilag 4 i Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi Vurdering ad ADL-funktioner vha. Barthels indeks. Skema findes i sygeplejebogen. Drøfte overvejelser vedr. afasi og kommunikation University College Lillebaelt 30