Danske Regioners oplæg til den fremtidige indretning af det interne medicinske område bygger på følgende indsatsområder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioners oplæg til den fremtidige indretning af det interne medicinske område bygger på følgende indsatsområder:"

Transkript

1 N O T A T Sag nr. 06/329 Dokumentnr /06 Debatoplæg Fremtidig organisering af det interne medicinske område Resume Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt i front. Med dette debatoplæg sættes der fokus på den fremtidige organisering af det interne medicinske område, som er et af de største behandlingsområder i sygehusvæsenet. Målet er at fremtidssikre kvaliteten, så den medicinske patient modtager behandling og pleje af høj faglig kvalitet i et sammenhængende og smidigt forløb. Danske Regioners oplæg til den fremtidige indretning af det interne medicinske område bygger på følgende indsatsområder: Styrkelse af kvaliteten Kvaliteten i behandlingen af de medicinske patienter skal styrkes. Derfor skal den akutte medicinske funktion og behandlingen af de mest almindelige medicinske sygdomme med tiden koncentreres på omkring 25 sygehuse. Det skal sikre, at de nødvendige specialister er til rådighed, og at specialisterne kan opretholde den nødvendige rutine. Antallet af akutte indlæggelser skal nedbringes gennem en koordineret sundhedsfaglig indsats i tide. Desuden skal de medicinske patienter have adgang til kompetent pleje og behandling også når der bliver længere til nærmeste sygehus. Der skal derfor ske en fortsat udvikling af lokale tilbud, som ambulatorier, daghospitaler og behandlingscentre, hvor de medicinske patienter i planlagte forløb kan gå til kontrol, få foretaget forundersøgelser og en række elektive behandlinger.

2 Specialister til rådighed døgnet rundt For at sikre en høj kvalitet i behandlingen skal der være let og hurtig adgang til den nødvendige faglige ekspertise døgnet rundt. Det betyder, at såvel de intern medicinske funktioner som relevante støttefunktioner, f.eks. røntgenafdelinger, skal have adgang til specialiserede kompetencer ud over almindelig arbejdstid. Side 2 Bedre visitation Visitationen af de akutte medicinske patienter skal forbedres. Derfor skal speciallægerne tage større del i vagtarbejdet uden for almindelig arbejdstid. Med flere speciallæger i vagt vil det være muligt at foretage hurtig visitation, så patienten uden forsinkelse kan påbegynde den relevante behandling også når patienten modtages akut uden for almindelig arbejdstid. Flere speciallæger i vagtperioden vil desuden medvirke til, at det kun er patienter, som har behov for sygehusbehandling, der indlægges. Bedre sammenhæng i patientforløbene Arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene skal være målrettet og patientfokuseret. Der skal fastlægges retningslinier og standarder for faglig og organisatorisk kvalitet, som skal være med til at sikre, at de medicinske patienter modtager den til enhver tid bedste behandling og pleje. Styrkelse af det faglige miljø Med flere speciallæger i vagtteamet vil uddannelsen og det faglige miljø på de medicinske afdelinger blive styrket. Det vil forbedre de yngre lægers mulighed for at lære af de erfarne speciallæger i det intensive akutte arbejde uden for almindelig arbejdstid og vil også medføre gode muligheder for aflastning i meget travle perioder. Bedre samarbejde på tværs af sektorer Mange medicinske patientforløb varetages i et samspil mellem sygehus, praktiserende læge og kommunale tilbud. Samarbejdet mellem sektorer og aktører skal optimeres, så der ikke opstår brud i sammenhængen når ansvaret for behandlingen skifter hænder og med henblik på at sikre en effektiv arbejdsdeling på tværs i sundhedsvæsenet. Forandring tager tid Omlægningen af det intern medicinske område, med en samling af de akutte og mest almindelige behandlingsopgaver, kan ikke gennemføres fra den ene dag til den anden. Omlægningen må foregå som en gradvis proces, der

3 gør det muligt at opretholde den nødvendige medicinske sengekapacitet og udvikle lokale ambulante tilbud. Side 3 Indledning Organiseringen af det medicinske område er på linie med andre af sygehusvæsenets opgaver til debat i lyset af regionsdannelsen. Den grundlæggende målsætning i arbejdet med den fremtidige organisering af området er, at de medicinske patienter ved modtagelsen på sygehuset og i det videre forløb modtager behandling og pleje af høj faglig kvalitet, at den rigtige behandling skal iværksættes så hurtigt som muligt, og at det samlede forløb skal tilrettelægges med fokus på sammenhæng og kontinuitet. Organiseringen skal desuden understøtte en hensigtsmæssig anvendelse af de personalemæssige og økonomiske ressourcer, udviklingen af stærke faglige miljøer og en hensigtsmæssig arbejdsdeling og opgavevaretagelse på tværs i sundhedsvæsenet. I arbejdet med den fremtidige organisering af det intern medicinske områder er der derfor behov for konkret at se på den overordnede organisering af området, arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene og samarbejdet mellem de involverede sektorer. Ambitionen om at styrke og fremtidssikre den faglige kvalitet og den sammenhængende indsats for patienterne betyder, at opgaverne og funktionerne på det intern medicinske område over de kommende år skal samles på færre sygehuse, der generelt vil have større befolkningsunderlag end vi kender det i dag. Der skal samtidig arbejdes målrettet med at udvikle arbejdstilrettelæggelsen på sygehusene og samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læger og kommunale tilbud med det formål at sikre en smidig og sammenhængende indsats på tværs. Det er ikke hensigten at pege på én ufravigelig model for tilrettelæggelsen af det medicinske område i regionerne. Forhold som geografi, tilgængelighed, bygningsmæssige rammer, knaphed på speciallæger m.v. vil spille ind, når områdets organisering skal fastlægges over de kommende år. Desuden er det vigtigt at understrege, at en omfattende samling af funktionerne vil medføre ganske betydelige ændringer i den aktuelle struktur på det medicinske område, bl.a. i forhold til antallet og den geografiske spredning af funktioner, og har derfor et tidsperspektiv, som rækker ud over det helt korte sigt.

4 Dette oplæg skal bidrage til at etablere et fælles udgangspunkt og fælles sigtepunkter for regionernes arbejde med organiseringen af det medicinske område. Oplægget er udarbejdet i samarbejde med Dansk Selskab for Intern Medicin og en baggrundsgruppe med udvalgte ressourcepersoner fra de kommende regioner. Side 4 Status Udviklingen på det intern medicinske område har betydet, at den intern medicinske funktion i stigende grad varetages af relativt store driftsenheder bestående af brede intern medicinske afdelinger, som kan have sengeafsnit inden for de forskellige intern medicinske specialer. Den typiske intern medicinske patient er en akut patient, som modtages med flere ofte uspecifikke symptomer, f.eks. ondt i maven, og som efter udredning og eventuelt indledende behandling enten kan udskrives til eget hjem eller visiteres til specialespecifik medicinsk behandling. Hovedparten af de medicinske patienter, som indlægges på sygehus, kan færdigbehandles på basisniveauet. Der er blandt de medicinske patienter en stor andel af ældre patienter samt patienter med kroniske sygdomme. Der er samtidig en tendens til, at stadig flere medicinske patienter har flere forskellige lidelser, når de indlægges. I relation til de kroniske medicinske patienter er der i stigende grad fokus på behovet for at kunne sætte ind med planlagte behandlingstilbud på et så tidligt tidspunkt, at man undgår situationer, hvor det er nødvendigt at indlægge akut. Der findes på det intern medicinske område en betydelig elektiv aktivitet med specialespecifikke patienter. Udviklingen går i retning af, at ambulante funktioner, det vil sige daghospitaler m.v., i stigende omfang overtager opgaver, som har været varetaget på sengeafsnit, altså under indlæggelse. En aktuel opgørelse viser, at der på landsplan er 53 funktioner med akut modtagelse af medicinske patienter. Dertil kommer et antal funktioner med sengeafsnit eller ambulant virksomhed, som udelukkende har elektive opgaver. Det er afgørende, at den fælles brede intern medicinske kompetence på tværs af de 9 intern medicinske specialer fastholdes både formelt i uddan-

5 nelsessammenhæng og i sygehusenes måde at organisere arbejdet med de medicinske patienter på. Med reformen af speciallægeuddannelsen i forlængelse af Speciallægekommissionens betænkning fra 2000 er grenspecialebegrebet afskaffet. Det indebærer på det medicinske område, at grundspecialet intern medicin og tilhørende grenspecialer er konverteret til 9 intern medicinske specialer. 1 I reformen indgår også, at kommende speciallæger i alle intern medicinske specialer gennemgår en bred intern medicinsk fællesuddannelse. Det indebærer, at alle speciallæger på det intern medicinske område skal kunne varetage både den brede, tværgående akutte intern medicinske funktion og de mere specialiserede funktioner inden for de respektive intern medicinske specialers områder. Side 5 De nævnte udviklingstræk og karakteristika indgår som delelementer i det grundlag, som danner afsæt for diskussionen af, hvordan opgaveløsningen på det intern medicinske område mest hensigtsmæssigt skal tilrettelægges fremover. Den overordnede organisering af det intern medicinske områder Den intern medicinske hovedfunktion som bærende element Ambitionen om at fremtidssikre kvaliteten i behandlingen af de medicinske patienter betyder, at der over de kommende år er behov for at samle opgaver og funktioner på det medicinske område. Omdrejningspunktet for den fremtidige organisering af det intern medicinske område, er den akutte modtagelse af medicinske patienter. En stor del af de medicinske patienter modtages akut, uden at der på forhånd er foretaget en visitering til en bestemt type medicinsk behandling. Dertil kommer, at stadig flere patienter fejler flere forskellige ting, når de indlægges akut. Derfor kræves der ofte et samarbejde mellem flere forskellig specialister, når en medicinsk patient skal behandles. For at sikre at de nødvendige spe- 1 Det drejer sig om specialerne intern medicin: endokrinologi (hormonsygdomme), intern medicin: gastroenterologi og hepatologi (mave- tarm- og leversygdomme), intern medicin: geriatri (alderdommens sygdomme), intern medicin: hæmatologi (blodsygdomme), intern medicin: infektionsmedicin, intern medicin: kardiologi (hjerte- og kredsløbssygdomme), intern medicin: lungesygdomme, intern medicin: nefrologi (nyresygdomme), og intern medicin: reumatologi (gigtsygdomme).

6 cialister er til rådighed og for at sikre specialisterne den nødvendige rutine, bliver det nødvendigt at samle den akutte medicinske funktion på færre sygehuse end i dag. Side 6 En samling af akutmodtagelserne vil desuden understøtte smidige og sammenhængende patientforløb med korrekt visitering og hurtig iværksættelse af den rigtige behandling. Man vil i vid udstrækning undgå, at patienter skal transporteres over længere afstande mellem geografisk adskilte enheder, fordi den nødvendige kompetence ikke er til rådighed lokalt. En samling kan desuden være med til at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af de personalemæssige ressourcer, så patienterne er sikret let og hurtig adgang til de nødvendige faglige specialister i alle døgnets timer. Den akutte modtagelse af medicinske patienter skal være en fælles funktion for de intern medicinske specialer det vil sige, at specialerne har et fælles ansvar for bemanding af den akutte funktion i alle døgnets timer. Det betyder ikke, at den akutte funktion døgnet rundt skal være bemandet med speciallæger fra samtlige intern medicinske specialer. Den brede intern medicinske fællesuddannelse gør netop, at alle speciallæger på det intern medicinske område skal kunne varetage modtagelse og visitation af akutte uselekterede medicinske patienter. Det afgørende er, at der døgnet rundt skal være hurtig adgang til den nødvendige faglige ekspertise. Den akutte medicinske funktion skal være en del af store regionale sygehuse, der har en bred vifte af specialer og kan varetage behandlingen af de mest almindelige sygdomme. Det er afgørende, at modtagelsen af medicinske patienter fremover indgår som det grundlæggende element i den medicinske hovedfunktion. Den medicinske hovedfunktion skal være det bærende element i den fremtidige organisering af det intern medicinske område og er her defineret som en sygehusenhed, der samler den akutte medicinske funktion og behandlingen af de mest almindelige medicinske sygdomme. Den medicinske hovedfunktion skal kunne modtage og færdigbehandle omkring 90 pct. af de akut indlagte medicinske patienter. Behandlingen af denne brede gruppe af intern medicinske patienter varetages typisk i et samarbejde mellem flere specialer. Det kræver, at der på sygehuse der varetager den medicinske hovedfunktion er funktion inden for et bredt udsnit af de intern medicinske specialer. Der skal således være funktion i lungemedicin, kardiologi, endokrinologi, gastroenterologi, reumatologi og geriatri. Organiseringen af funktionerne i reumatologi og geriatri kan evt. fastlægges i lyset af, hvordan samspillet med øvrige specialer og praksissektoren er

7 tilrettelagt. Funktionerne i infektionsmedicin, hæmatologi og nefrologi skal tilrettelægges, så funktionerne er let tilgængelige for den intern medicinske hovedfunktion. Side 7 I de fleste medicinske patientforløb er der et tæt samarbejde med en række andre specialeområder og støttefunktioner. Det drejer sig f.eks. om anæstesiologi/intensiv terapi, radiologi og klinisk biokemi. Hensynet til samme nhæng i patientforløbene gør, at der i behandlingen af medicinske patienter skal være let og hurtig adgang til ydelser fra disse specialer. I tilknytning til den medicinske hovedfunktion bør der derfor være funktioner i henholdsvis anæstesio logi/intensiv terapi, radiologi, neurologi og klinisk biokemi. En del medicinske patienter vil i forbindelse med indlæggelsen have behov for genoptræning. Et tæt samarbejde med genoptræningsfunktion er derfor afgørende. Samarbejdet med kirurgien Relationen mellem det medicinske og kirurgiske område er kendetegnet ved høj grad af interaktion og gensidig afhængighed. Hovedparten af såvel medicinske som kirurgiske patienter indlægges akut. Der er typisk tale om ikke-udredte patienter, hvor det først efter en nærmere undersøgelse kan fastslås, om der skal visiteres til kirurgisk eller medicinsk behandling. Ofte vil der i det samlede patientforløb være behov for ydelser fra både intern medicin og kirurgi, og patienten vil i den forbindelse ofte skulle overføres fra medicinsk til kirurgisk afdeling eller omvendt. Der er derfor behov for et meget tæt samarbejde mellem hovedfunktionen i medicin og hovedfunktionen i kirurgi, der understøtter smidige overgange i patientforløbet. Den fremtidige struktur på det intern medicinske og kirurgiske område skal tilrettelægges, så de akutte modtagefunktioner i medicin og kirurgi fremover samles på de samme sygehuse. Det vil kunne sikre en kompetencemæssig bredde, som understøtter smidige forløb, hvor patienten efter at være modtaget på sygehuset hurtigt henvises til og påbegynder den relevante behandling. Den høje grad af samarbejde og udveksling af patienter mellem de to store behandlingsområder taler generelt for parallelle strukturer på de to områder. Ved at placere hovedfunktionerne i medicin og kirurgi i umiddelbar tilknytning til hinanden vil der kunne opnås store fordele i relation til både faglig kvalitet og sammenhængen i patientforløbene. F.eks. vil det i mange tilfælde kunne undgås, at det er nødvendigt at flytte patienten over længere

8 afstande mellem geografisk adskilte enheder. Man vil desuden kunne opnå en bedre udnyttelse af fælles støttefunktioner som anæstesiologi/intensiv terapi, radiologi og klinisk biokemi. Side 8 Faglig kvalitet og befolkningsunderlag Samlingen af de akutte medicinske funktioner og behandlingen af de mest almindelige medicinske sygdomme på færre sygehuse skal give behandlingen af de medicinske patienter et kvalitetsløft. Der foreligger generelt kun i meget begrænset omfang systematiske undersøgelser af, hvilket patientflow der helt præcist er tilstrækkeligt til, at et sundhedsfagligt team kan opretholde en rutine, der sikrer den faglige kvalitet. Det gælder også det medicinske område. Et bud på et hensigtsmæssigt befolkningsunderlag for den medicinske hovedfunktion, herunder den akutte modtagelse af medicinske patienter, må derfor bero på helhedsorienterede overvejelser om hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, tilgængelighed, præhospital organisering samt overvejelser om, hvordan den samlede organisering af området bedst understøtter sammenhængende patientforløb og en sammenhængende opgaveløsning på tværs af sundhedsvæsenet. Vurderinger af patientunderlag må i det konkrete tilfælde desuden inddrage overvejelser om de sundhedsfaglige kompetencer og faciliteter, der rådes over regionalt. Amtsrådsforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab udsendte i efteråret 2005 et debatoplæg om organiseringen af kirurgien. I overensstemmelse med de overvejelser og vurderinger der var bærende i debatoplægget om kirurgien, kan der peges på, at et sygehus, der varetager den intern medicinske hovedfunktion, det vil sige den akutte modtagelse af medicinske patienter og behandlingen af de mest almindelige medicinske sygdomme, skal have et befolkningsunderlag i størrelsesordenen Med et befolkningsunderlag i den størrelsesorden vil der på såvel det kirurgiske som på det medicinske område kunne etableres en organisatorisk ramme, der understøtter udviklingen af kvalitet og sammenhæng i patientforløb og en hensigtsmæssig anvendelse af økonomiske og personalemæssige ressourcer. Der vil desuden være gode grundbetingelser for forskning, kvalitetsudvikling og uddannelse af sundhedspersonale, og der vil derfor samtidig være gunstige betingelser for at sikre og udvikle stærke faglige miljøer, som vil være attraktive arbejdspladser for sundhedspersonalet.

9 Med den nuværende sygehusstruktur er der medicinsk akutmodtagelse på 53 afdelinger. Hvis der på sigt etableres en struktur, der bygger på et befolkningsunderlag som det skitserede, vil det medføre, at akut- og basisfunktionerne i intern medicin med tiden koncentreres på omkring 25 enheder. Side 9 Parallelt med denne udvikling skal der ske en fortsat udvikling og udbygning af decentrale tilbud, som f.eks. ambulatorier, daghospitaler og behandlingscentre, hvor patienterne kan gå til kontrol, få foretaget forundersøgelser og en række behandlinger. Målet er at nedbringe antallet af akutte indlæggelser, ikke mindst inden for den store gruppe af kroniske patienter, gennem en koordineret sundhedsfaglig indsats i tide. Flere patienter skal fremover behandles elektivt. En række af de elektive funktioner er bedst placeret på de akutte sygehuse men på en række områder er det muligt at have særlige sygehuse eller funktioner, der koncentrerer sig om den elektive behandling. Det afgørende er, at den elektive funktion har det fornødne patientunderlag og har let og hurtig adgang til nødvendige støttefunktioner fra andre specialer eller fagområder. En række behandlingsopgaver kræver af hensyn til kvaliteten i behandlingen et patientunderlag, der rækker ud over det, der er beskrevet for den medicinske hovedfunktion. Visse specialiserede behandlinger skal foretages nogle få steder i landet - f.eks. ét sted i hver region (regionsfunktioner) eller i visse tilfælde på universitetshospitalerne eller måske blot et enkelt sted i landet (højt specialiseret funktion). Samtidig er det af hensyn til ønsket om et dynamisk sundhedsvæsen og en fortsat faglig udvikling vigtigt at fastholde princippet om, at behandlingsopgaver, der i dag er højt specialiseret behandling decentraliseres, når det er muligt. Ikke nødvendigvis til alle store regionssygehuse men til et begrænset antal. Hermed sikres der også plads og kapacitet på universitetssygehusene til at udvikle nye avancerede behandlinger. Omorganisering skal foregå gradvist Samlingen af opgaver og funktioner på det medicinske område kan ikke gennemføres fuldt ud på kort sigt. Med det skitserede lægges der op til en meget betydelig omorganisering, som må gennemføres over en årrække. Det er afgørende, at omstillingen foregår som en gradvis proces, der sikrer, at det er muligt samlet set at opretholde den nødvendige medicinske senge-

10 kapacitet og sideløbende udbygge funktioner, f.eks. ambulante funktioner og daghospitaler, der kan medvirke til at reducere presset på sengekapaciteten. Side 10 I en overgangsfase, hvor der af hensyn til den samlede sengekapacitet er behov for at opretholde et relativt stor antal decentralt placerede senge, kan der regionalt evt. etableres centrale visiterende funktioner med kompetence til at visitere akutte medicinsk e patienter til specialiserede og evt. decentrale afdelinger. Det vil kunne understøtte, at der i visitationsfasen rådes over den vifte af specialistkompetencer, som er nødvendige for at sikre det faglige grundlag for en korrekt og effektiv visitation Endelig er det afgørende, at der, som led i omlægningen, sker en udvikling af de mere nære tilbud til patienterne, såvel i regionalt som i kommunalt regi, så man som medicinsk patient kan være sikker på at få kompetent behandling og pleje også i de tilfælde, hvor der i fremtiden måske bliver længere til nærmeste sygehus. Arbejdstilrettelæggelse kvalitet og sammenhæng i patientforløbet Tilrettelæggelsen af arbejdet med de medicinske patienter på sygehusene skal sikre sammenhængende patientforløb, hvor patienterne i alle faser af forløbet og i alle døgnets timer mødes med den nødvendige faglige ekspertise. Arbejdstilrettelæggelsen skal samtidig sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af personalemæssige og økonomiske ressourcer. Arbejdstilrettelæggelsen skal udmøntes som arbejdsgange og samarbejdsformer, der understøtter, at udredning og visitation af patienten foretages hurtigt og korrekt, og at den rigtige behandling påbegyndes så hurtigt som muligt. Arbejdsgangene skal desuden understøtte en god kommunikation, der modvirker misforståelser og fejl, og smidige forløb uden unødige brud på kontinuiteten, f.eks. i form af unødig ventetid på undersøgelser m.v. Endelig skal arbejdsgangene medvirke til at sikre, at der under hele forløbet er let og hurtig adgang til personale med den nødvendige faglige ekspertise. Flere undersøgelser, herunder en undersøgelse udført af det nationale kvalitetsprojekt Den Gode Medicinske Afdeling, peger på, at en del akutte medicinske indlæggelser ikke er nødvendige det vil sige at patienten burde have være henvist til behandling eller pleje i andet regi eller have været behandlet elektivt på et tidligere tidspunkt. Undersøgelsen viser desuden, at

11 op imod en tredjedel af indlæggelsesdagene er ineffektive det vil sige, at der i mange patientforløb er unødig ventetid enten i selve behandlingsforløbet eller ved overgange mellem sygehus og tilbud i andet regi. Undersøgelsen fra Den Gode Medicinske Afdeling er med til at understrege, at der er på det medicinske område er en række problemstillinger vedrørende sammenhæng i patientforløbene, som kræver særlig opmærksomhed. Side 11 Ambitionen om at styrke en patientfokuseret arbejdstilrettelæggelse forudsætter, at der især på ledelsesniveau, men også blandt det faglige og administrative personale, er fokus på arbejdstilrettelæggelse som et udviklingsområde. Det indebærer bl.a. at der skal være en synlig prioritering af opgaven, og at der skal være et engagement i forhold til at håndtere barrierer i form af indarbejdede rutiner m.v., som kan stå i vejen for nye og mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Fastlæggelse af retningslinier for, hvordan ledelsen bør håndtere arbejdstilrettelæggelsen, kan være med til at understøtte en arbejdstilrettelæggelse, der tilgodeser, faglig kvalitet, sammenhæng og hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Visitation Visitationen af medicinske patienter, som modtages akut, skal tilrettelægges sådan, at patienten hurtigst muligt udredes og visiteres til den rigtige behandling. Af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer skal det ved visitationen også sikres, at det kun er patienter med behov for sygehusbehandling, der indlægges. Der er behov for at arbejde videre med forskellige modeller for tilrettelæggelse af modtagelsen af akutte patienter, der sigter på at omstille akutte indlæggelser til subakut eller elektiv behandling. Der skal i den forbindelse også arbejdes med kontaktstrukturer, der sikrer, at den praktiserende læge kan indhente kvalificerede råd fra speciallæger på sygehus i forbindelse med diagnosticering og udredning af patienter. Arbejdstilrettelæggelsen skal sikre en korrekt og effektiv visitation. Det er i den forbindelse afgørende, at der i visitationen er adgang til en bred vifte af lægelige kompetencer inden for det intern medicinske område. Det gælder også, når patienter indlægges akut uden for almindelig arbejdstid. Målsætningen er, at der døgnet rundt skal være adgang til de specialister, der er nødvendige, for at patienten kan få den rigtige behandling. Patienten skal have foretaget de nødvendige undersøgelser hurtigst muligt for at sikre det optimale behandlingsforløb og for at undgå indlæggelser i tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt, at patienten behandles i andet regi. Det betyder, at der

12 også i de relevante støttespecialer, f.eks. i radiologi, skal være adgang til ekspertise ud over almindelig arbejdstid. Side 12 En stor del af de akutte indlæggelser finder sted i vagtperioden det vil sige i aften- og nattetimerne og i weekenden. Derfor er der behov for at se på modeller for arbejdstilrettelæggelse, der indebærer, at speciallægerne i større udstrækning end i dag tager del i vagtarbejdet. Med flere speciallæger i vagt vil det være muligt også uden for almindelig arbejdstid at foretage en hurtig visitation, så patienten hurtig kan påbegynde den relevante behandling. Det vil styrke både den faglige kvalitet og et smidigt og sammenhængende patientforløb. Udover den umiddelbare styrkelse af patientbehandlingen vil tilstedeværelsen af flere speciallæger i vagtperioden give mulighed for at styrke det faglige miljø, og de gode betingelser for uddannelse og læring, som er til stede i det akutte arbejde, vil kunne udnyttes endnu bedre. De yngre læger vil med flere speciallæger i vagtteamet have bedre muligheder for aflastning i perioder med særligt mange akutte patienter, og der vil være forbedrede muligheder for supervision og sparring med erfarne kolleger. Endelig vil det styrkede arbejds- og uddannelsesmiljø være et aktiv i bestræbelserne på at rekruttere yngre læger til området. Det er af stor betydning, at det fælles brede indhold i de intern medicinske specialer fastholdes. Bl.a. er det i relation til mulighederne for at involvere speciallægerne mere i vagtarbejde en betydelig styrke, at alle speciallæger i de 9 intern medicinske specialer i kraft af den brede intern medicinske fællesuddannelse fremover skal kunne varetage den brede, tværgående akutte intern medicinske funktion. Det betyder bl.a., at der ikke er behov for, at den akutte medicinske funktion døgnet rundt er bemandet med speciallæger fra samtlige intern medicinske specialer. Den aktuelle knaphed på speciallæger vil nogle steder i landet vanskeliggøre, at der kan være speciallæger til stede i vagtperioden. Den skitserede samling af de akutte medicinske funktioner vil på sigt formentlig kunne medvirke til at løse op for denne problemstilling. Standardiserede forløb Der er behov for udvikling af organisatoriske modeller for en hensigtsmæssig logistik i relation til den overordnede tilrettelæggelse af udredningsog behandlingsforløb, der passer til de enkelte organisatoriske enheder.

13 Der arbejdes allerede mange steder med udvikling af standardiserede patientforløb baseret på kliniske retningslinier for en faglig korrekt udredning og behandling. Disse standardiserede patientforløb eller diagnostiske pakker - skal opfattes som et generelt service- og kvalitetsløft for alle patienter, idet ikke kun medicinske patienter skal udredes via et tværfagligt samarbejde på tværs af flere forskellige afdelinger. Side 13 Ikke alle patienter er ens. I arbejdet med udvikling af standardiserede patientforløb må der tages højde for, at ikke alle patienter skal passes ind i et standardforløb. Der skal desuden tages højde for, at medicinske patienter ofte har flere forskellige diagnoser, og der vil derfor ofte være store variationer i forhold til et standardiseret udrednings- og behandlingsforløb. Håndteringen af patienter med kroniske sygdomme er et indsatsområde med særlige krav til tilrettelæggelsen af udrednings- og behandlingsforløb. Der er en udfordring for det samlede sundhedsvæsen i at håndtere kronisk sygdom på en sådan måde, at patienterne i højere grad undgår akut forværring og derved undgår gentagne indlæggelser. Aktuelt er der sat gang i en proces med henblik på udvikling og implementering af forskellige modeller for behandling af patienter med kroniske sygdomme. I arbejdet skal der bl.a. fokuseres på at udvikle viften af muligheder for i højere grad at organisere behandlingen af kroniske patienter som planlagt behandling, som i mange tilfælde formentlig kan varetages decentralt og ambulant. Udvikling og anvendelse af IT-understøttede bookingsystemer vil kunne medvirke til at understøtte tilrettelæggelsen af en hensigtsmæssig og sammenhængende udredning. Det vil ofte være nødvendigt med en afklaring af, hvordan og hvem, der kan disponere over planlægningen af en afdelings arbejde i relation til støttefunktioner som f.eks. røntgen og diverse kliniskkemiske undersøgelser mv. Målrettet anvendelse og udvikling af retningsliner og standarder for faglig og organisatorisk kvalitet er et vigtigt redskab i en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet på de medicinske afdelinger. Der bør bl.a. være klare retningslinier for tilrettelæggelse af visitation og behandling, som kan danne grundlag for standardiserede patientforløb. En fortsat udvikling af faglige og organisatoriske retningslinier og standarder kan medvirke til, at patienterne får den til hver en tid bedste udredning og behandling. Det kan desuden medvirke til, at nye undersøgelses- og behandlingsrutiner, herunder nye arbejdsformer, guidelines vedrørende opgaveflytning mv., indføres hvor det er hensigtsmæssigt og i

14 veflytning mv., indføres hvor det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med faglig evidens. Derfor er det vigtigt, at såvel de centrale sundhedsmyndigheder som regionerne har fokus på den opgave, der knytter sig til udviklingen af retningslinier og standarder for faglig og organisatoriske kvalitet. Side 14 Accelereret behandling Medicinske patienter har som nævnt ofte flere diagnoser. Det stiller krav om høj grad af koordineringen mellem de sygehusafdelinger og funktioner, som bidrager til det samlede patientforløb. En af udfordringerne vil være at undgå flaskehalse, der medfører brud og forsinkelser i behandlingsforløbet. Flaskehalse kan i denne forbindelse være knyttet til adgangen til personaleressourcer, apparatur, fysiske rammer og andet, der har betydning for fremdriften i et patientforløb, hvor flere afdelinger eller funktioner er involveret. Med henblik på at reducere sådanne forsinkelser er det hensigtsmæssigt at se på mulighederne for uddelegering af arbejde til andre faggrupper eventuelt en egentlig opgaveflytning f.eks. fra læger til sygeplejersker. Flere sygehuse uddanner i dag sygeplejersker med særlig kompetencer, der kan overtage visse af lægernes opgaver med henblik på at frigøre speciallægetid til andre opgaver. Når opgaver på denne måde flyttes mellem faggrupper, er det afgørende, at det sker på baggrund af faglige retningslinier, som sikrer en fortsat høj faglig kvalitet. Desuden skal de muligheder, der ligger i flytning af opgaver til andet regi, udnyttes bedre. Udlægning af opgaver fra sygehusene er både en naturlig konsekvens af den stadige udvikling i undersøgelses- og behandlingsmetoder, og det er samtidig en nødvendighed i forhold til en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Derfor bør der, som led i organiseringen af det medicinske område, arbejdes målrettet med en fortsat flytning af udredning og behandling fra sengeafdeling til ambulant regi enten ambulatorier eller dagklinikker. Primærsektoren bør også inddrages i større omfang ikke mindst i forhold til patienter med kroniske sygdomme. Primærsektoren dækker i denne sammenhæng både over alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger, hjemmesygepleje og andre kommunale tilbud. I relation til udflytning og placering af opgaver bør der endelig peges på de muligheder, der ligger i en fortsat og målrettet udvikling af telemedicinske

15 løsninger. Anvendelsen af telemedicin i udredning og behandling vil endvidere kunne medvirke til at afhjælpe problemer med manglende speciallæger i tilstedeværelsesvagter. Side 15 Samarbejdende sektorer Et vigtigt element i tilrettelæggelsen af et velfungerende og velorganiseret sundhedsvæsen er at aftale og etablere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem region, kommuner og praksissektoren. De medicinske patientforløb er netop typisk tværsektorielle, dvs. at en medicinsk patient i behandlingen ofte har berøringsflade til både det regionale sygehusvæsen, den kommunale sundheds- og socialsektor samt praksissektoren. Og de medicinske patienter, der har en kronisk sygdom har typisk kontakt til flere forskellige ydere i praksissektoren - f.eks. diabetikeres behandling hos praktiserende fodterapeuter. Samspillet mellem sygehus, praksissektor og kommunale tilbud skal derfor optimeres, så patienterne oplever størst mulig sammenhæng og tryghed i det samlede forløb, samtidig med en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. Det fordrer, at der er et løbende samspil mellem de enkelte sektorer og de enkelte behandlere. Dette bør gælde for såvel patientforløb som de enkelte patienter med henblik på at optimere behandlingen. Sundhedsaftaler Med den nye sundhedslov er der kommet et nyt værktøj til at styrke sammenhængen i patientforløbet for den medicinske patient, idet regionerne i samarbejde med kommunerne i regionen skal nedsætte sundhedskoordinationsudvalg. Formålet med sundhedskoordinationsudvalget er at understøtte behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale myndighedsansvar, herunder at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Derudover skal regionerne indgå sundhedsaftaler med hver enkelt kommune på 6 obligatoriske områder: udskrivningsforløb for svage, ældre patienter indlæggelsesforløb træningsområdet hjælpemiddelområdet

16 forebyggelse og sundhedsfremme - herunder patientrettet forebyggelse indsatsen for mennesker med sindslidelser. Side 16 Regioner og kommuner kan derudover lave samarbejdsaftaler på områder, de selv beslutter. De områder, der skal indgås sundhedsaftaler omkring er altså i høj grad områder, der er relateret til den medicinske patientgruppe, hvorfor sundhedsaftalerne får en væsentlig rolle i at løfte indsatsen for de medicinske patienter. Udover den økonomiske tanke om at behandle patienterne på det lavest mulige niveau i sundhedsvæsenet, så er det selvfølgelig vigtigt at behandle patienterne tæt på deres hjem i samspil med deres egen og derfor kendte praktiserende læge eller kommunale tilknytning. Forebyggelse og egenomsorg Sundhedsaftalerne bliver som følge heraf et konstruktivt værktøj til at planlægge og formalisere den mest hensigtsmæssige opgavefordeling og samarbejde mellem sygehusvæsenet, det kommunale tilbud og praksissektoren. Med strukturreformen får kommunerne ansvaret for medfinansiering af sundhedsvæsenet. Dels i form af betaling ved deres egne borgeres sygehusbehandlinger, dels i form af betaling til deres egne borgeres ydelser i praksissektoren. Tanken bag den kommunale medfinansiering er bl.a., at kommunerne skal få et incitament til at oprette forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer. Det er således også hensigtsmæssigt at undersøge i hvor høj grad, at andelen af uhensigtsmæssige indlæggelser af medicinske patienter kan undgås ved mere fokus på forebyggelse i kommunalt regi samt praksissektoren. Derudover er patientens egenomsorg et vigtigt element i at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Lokale tilbud Det er vigtigt, at de medicinske patienter kan udskrives fra sygehuset til relevante tilbud, når de er færdigbehandlet, således at de ikke unødvendigt optager senge på de medicinske afdelinger.

17 Som tidligere nævnt er en udvikling af lokale tilbud til de medicinske patienter også relevant set i lyset af en fremtidige sygehusstruktur med længere imellem sygehusene. Side 17 Det er derfor afgørende, at der i nærmiljøet sker en udvikling af de mere nære tilbud til patienterne, såvel regionalt som i kommunalt regi, så man som medicinsk patient kan føle sig sikker på at få kompetent behandling og pleje også i de tilfælde hvor der i fremtiden bliver længere til nærmeste akutte sygehus. Relevante tilbud kunne f.eks. være sygehusets udgående teams, hjemmesygepleje, praktiserende læge eller kommunale sundhedscentre. Det vigtigste er imidlertid, at man sikrer, at patienterne modtager den rette behandling på det rette tidspunkt, således at kvaliteten af behandlingen er i orden. Kommunerne får som tidligere nævnt også et økonomisk incitament til at modtage de færdigbehandlede medicinske patienter. Det betyder også, at kommunerne får incitament til selv at udvikle tilbud til patienterne for at undgå indlæggelse. En af de måder som kommunerne planlægger at varetage de medicinske patienters behov på, er ved oprettelse af sundhedscentre. Der er ingen steder defineret, hvad et sundhedscenter er, hvorfor der i kommunerne er mange forskellige organisatoriske varianter med involvering af forskellige faggrupper. Opgavemæssigt spænder de planlagte sundhedscentre også fra sundhedsfremmende og forebyggende initiativer over diagnostik til behandlingsopgaver. Det vigtige er, at kommunerne gør sig klart, hvilke problemer sundhedscentre skal løse. Samtidig må man forvente, at de sundhedsfaglige opgaver, der skal udføres på sundhedscentrene har en sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen samt er baseret på høj faglig kvalitet, effektivitet og lever op til gængse kvalitetsstandarder. Udgående teams og samspil med hjemmesygeplejen En anden måde at samarbejde mellem det regionale sygehusvæsen og det kommunale tilbud omkring den medicinske patienter er oprettelsen af udgående regionale teams. Disse teams består typisk af specialistfunktioner fra sygehusvæsenet, der følger patienterne efter udskrivning, f.eks. apopleksipatienter.

18 Et samarbejde mellem de udgående teams og hjemmesygeplejen kan give kvalitetsforbedringer i behandlingen af patienten, samtidig med at det kan give færre genindlæggelser. Her er det også vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvornår en patients behandling kan overgå fra at være i regi af de udgående teams til den praktiserende læge. Side 18 Fælles sprog og elektronisk kommunikation Anvendelse af fælles begrebsverden imellem de tre sektorer: region, kommune og praksissektorer vil lette samarbejdet omkring de medicinske patienter. Endvidere vil fælles elektronisk kommunikation kunne understøtte det tværsektorielle samarbejde med henblik på at højne både kvaliteten og servicen i patientbehandlingen.

19 Sygehuse med akut intern medicinsk modtagelse Side 19 Oversigten viser sygehuse med afdelinger, der modtager akutte medicinske patienter. Oversigten er opdelt efter den kommende regionsinddeling. Det bemærkes at afdelingerne varierer mht. karakteren og organiseringen af det akutte arbejde. Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark KAS Glostrup Roskilde Sygehus(medicinsk afd.) Odense Universitetshospital KAS Herlev Roskilde Sygehus(neurologisk afd.) Sygehus Fyn(Svendborg) KAS Gentofte Køge Sygehus Sygehus Fyn(Ærøskøbing) Bornholms Centralsygehus Storstrømmens Sygehus(Næstved) Vejle Sygehus Hvidovre Hospital Storstrømmens Sygehus(Nykøbing) Kolding Sygehus Frederiksberg Hospital Storstrømmens Sygehus(Nakskov) Fredericia Sygehus Bispebjerg Hospital Storstrømmens Sygehus(Fakse) Esbjerg Sygehus Rigshospitalet Holbæk Sygehus Grindsted Sygehus Amager Hospital Kalundborg Sygehus Brørup Sygehus Helsingør Sygehus Slagelse Sygehus Sønderborg Sygehus Hillerød Sygehus Haderslev Sygehus Frederikssund Sygehus Aabenraa Sygehus Tønder Sygehus 2) Region Midtjylland Herning Sygehus Holstebro Sygehus Ringkøbing Sygehus Horsens Sygehus Brædstrup Sygehus 1) Sygehus Viborg Århus Sygehus Skejby Sygehus Randers Central Sygehus Silkeborg Centralsygehus Region Nordjylland Sygehus Vendsyssel(Hjørring) Sygehus Vendsyssel(Frederikshavn) Sygehus Himmerland(Hobro) Sygehus Himmerland(Farsø) Aalborg Sygehus(Aalborg) Aalborg Sygehus(Brovst) Aalborg Sygehus(Dronninglund) Sygehus Nord(Nykøbing-Thisted) 1) Den akut medicinske funktion på Brædstrup Sygehus lukkes pr ) Den akut medicinske funktion på Tønder Sygehus har funktion i tidsrummet 8-16

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

med Regionshospitalet Viborg) Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning) Århus Universitetshospital, Århus Sygehus !!" # $% &# Jf. hospitalsplanen, indgår geriatri i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser enten i form af egentlig afdeling/funktion eller i form af aftaler om assistance fra andre hospitaler.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB

N O T A T. 18. juni 2007 j.nr /1/KRSB N O T A T Administrationens forlag til akutplan Region Midtjylland Region Midtjylland har d. 31. maj 2007 sendt Administrationens forslag til akutplan Region Midtjylland til forud for den politiske beslutningsproces

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan

vurderer overordnet, at Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan N O T A T Vedr. Region Syddanmarks forslag til gennemførelsesplan Region Syddanmark har den 3. juli 2008 sendt Gennemførelsesplan: Fremtidens sygehuse fra plan til virkelighed i offentlig høring. Ifølge

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé

Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi. Resumé N O T A T 16-05-2006 Sag nr. 06/283 Dokumentnr. 24803/06 Debatoplæg Fremtidig organisering af intensiv medicinsk terapi Resumé Sundhedsvæsenet står foran omfattende forandringer. Med fokus på høj faglig

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Tabel 1 Genindlæggelser af, 2004 Region Nordjylland 5.966 76 1,3 Sygehus Thy - Mors 701 8 1,1 Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007.

Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. NOTAT Dato: 9. maj 2007 Profiler for sygehusene i Region Sjælland ved gennemførelse af sigtelinierne i Sygehusplan 2007. En gennemførelse af de principper og sigtelinjer, der er indeholdt i sygehusplan

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser.

$ % Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. ! ""# $ % $ &'% Jf. hospitalsplan for Region Midtjylland indgår IM: Lungemedicin i Region Midtjyllands planer for fælles akutmodtagelser. Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS fremtidens model for nærsygehuse TØNDER SYGEHUS for FREMTIDEN En nytårshilsen til politikerne i Region Syddanmark fra Tønder. Vi anbefaler: Et rettidigt tilbud til ALLE borgere i Region

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Opgørelse af indikator 1-3 for patienter indlagt mere end 24 timer på intensivafdeling blandt patienter med udskrivelsestidspunkt registreret Dansk Intensiv Database Årsrapport 2014/2015 Omfatter

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning

Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning N O T A T Region Sjællands oplæg til specialeplanlægning Region Sjælland har den 19. februar 2007 sendt administrationens Oplæg til principper og hovedlinjer for specialeplanlægningen i Region Sjælland

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Onsdag den 1. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H3 Møde nr. 6 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner

Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. Overliggernotat til Region Midtjyllands ansøgning om specialfunktioner Regionshuset Viborg Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Overliggernotat til Region

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune

Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune Velfærdssekretariatet Sagsnr. 48807 Brevid. 2325896 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om sygehusbetjeningen i Roskilde Kommune 3. maj 2016 Aktuelle tiltag på Roskilde Sygehus Som

Læs mere

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan

Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan N O T A T Region Hovedstadens forslag til hospitalsplan Region Hovedstaden har d. 7. februar 2007 sendt Forslag til hospitalsplan i offentlig høring. Ifølge Sundhedsloven 206 stk. 2 skal regionerne indhente

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til strukturplan

Region Nordjyllands udkast til strukturplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til strukturplan Region Nordjylland har den 26. februar 2007 sendt Udkast til strukturplan for det somatiske sygehusvæsen i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene

Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Sådan ser belægningerne ud på sygehusene Jyllands-Posten har bedt regionerne oplyse de årlige belægningsprocenter på sygehusenes medicinske afdelinger. Der er ikke en officiel grænse for, hvornår der er

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database BILAG 1: Alle mortalitetsmål Dansk Intensiv Database Årsrapport 2015/2016 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. juli 2015 30. juni 2016 ENDELIG VERSION TIL REGIONAL HØRING 16. november 2016 1

Læs mere

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Klare realistiske mål for sygehusbehandling Bedre overgange mellem sektorer

Læs mere

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume.

Notat. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. koordineret specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen. Resume. Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Specialisering af træningsområdet i det kommunale sundhedsvæsen Resume På baggrund af Danske Fysioterapeuters Ti pejlemærker om

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater:

Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater: 18. marts 2009 Informationsmøde for potentielle regionsrådskandidater: Introduktion til sundhedsområdet 1 Oplæg ved sundhedsdirektør Jens Elkjær Disposition: Præsentation af sundhedsvæsenet i bred forstand.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse DEN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Patienters oplevelser på landets sygehuse SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE blandt 26.300 indlagte patienter 2004 TABELSAMLING ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER

Læs mere

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk I høring 25. juni - 3. september 2007 Region Syddanmark Sundhedsstaben Planlægnings- og udviklingsafdelingen Damhaven 12. 7100

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Klinisk onkologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Klinisk Onkologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Udviklingen i. Anmeldelser, afgørelser og erstatninger

Udviklingen i. Anmeldelser, afgørelser og erstatninger Udviklingen i Anmeldelser, afgørelser og erstatninger Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Anmeldelser...3 Anmeldelser fordelt på skadevoldertype; hele landet...3 Anmeldelser fordelt på skadevoldertype...3

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Dansk Intensiv Database

Dansk Intensiv Database Dansk Intensiv Database Årsrapport 2012 Omfatter patientforløb med indlæggelsesdato 1. januar 2012 31. december 2012 Indhold Dødelighed og SMR alle patientkategorier samlet... 3 Indikator 4a: Standardiseret

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Lungesygdomme. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. lungesygdomme 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Sygehusinvesteringer Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Historik I Kommunalreformen 2007 5 regioner og flere muskler til Sundhedsstyrelsen Arbejdet med specialeplanen i

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser

Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområde 6: Indsatsen for mennesker med sindslidelser Krav 1. Den nærmere arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på

$ % Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på ! ""# $ % $ &'% Med Hospitalsplan for Region Midtjylland er det besluttet, at der vil være fem fælles akutte modtagelser på Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Viborg

Læs mere

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020

NOTAT. Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 NOTAT Allerød Kommune Forvaltningen Ældre og Sundhed Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Resume Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Dato: 4. april 2011 Region Hovedstaden

Læs mere

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen

Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering af speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Islandsbrygge 67 2300 København S 03-10-2011 Sag nr. 11/654 Dokumentnr. 44941/11 Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Danske Regioners høringssvar vedr. dimensionering

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre

Redegørelse for behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge og torturofre Område: Psykiatri Administrationen Udarbejdet af: Berit Matzen Afdeling: Økonomi og Planlægningsafdelingen E-mail: Berit.Matzen@psyk.regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/5305 Telefon: 7664 6000 Dato: 17.

Læs mere

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR

BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR BESLUTNINGER REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALGET VEDR. SYGEHUSSTRUKTUR Torsdag den 9. november 2006 Kl. 15.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 2152 Møde nr. 7 Medlemmer: Jørgen Christensen

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 68 Offentligt N O T A T 10-11-2015 Sag nr. 14/123 Dokumentnr. 56006/15 Status for indsatsen på regionernes afdelinger med særligt ansvar for patienter

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Svarprocent. Akut indlagte patienters oplevelser: LUP 2015 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Akut indlagte patienters oplevelser: Svarprocent Spørgeskemaet er udsendt til i alt 64.190 akut indlagte patienter fra perioderne 4. august til 31. august, 3. september til 30. september og 4. oktober

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Anæstesiologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Anæstesiologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser

Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser N O T A T 14-05-2012 Overblik over regionernes arbejde med fælles akutmodtagelser 1. Indledning Regionerne indfører, på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007,

Læs mere

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F.

SCENARIE 2: KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. : KØGE, HOLBÆK, SLAGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 2 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Køge også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse i henholdsvis

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere