Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark"

Transkript

1 Figur xxxx. Alfred Jokumsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havøkologi og Akvakultur Peer Berg Danmarks JordbrugsForskning Ivar Lund Dansk Ørredavl Avlsarbejde på regnbueørred i Danmark Regnbueørreder med hurtigere vækst og bedre udnyttelse af foderet er de første resultater af et systematisk avlsarbejde på Danmarks første avlsstation for regnbueørred i Hirtshals. I avlsarbejdet tages der i høj grad hensyn til miljøet, fiskesundheden og kvaliteten af den producerede fisk. Resultaterne fra avlsarbejdet når ud til de danske dambrugere gennem salg af befrugtede æg fra avlsstationen. Disse såkaldte øjenæg afsættes overvejende til landets avlsdambrug og yngelprocenter, hvor de opformeres og videresælges til landets øvrige dambrugere og bidrager dermed til trinvis forbedring af avlsmaterialet i dansk ørredopdræt. Forarbejdet til avlsstationen Inden for de sidste 50 år har der været flere forsøg på at starte et systematisk avlsarbejde på regnbueørreder i Danmark bl.a. på Forsøgsdambruget i Brøns. Dette avlsprogram strandede imidlertid i 1970 på grund af en virussygdom, IPN Infektiøs Pankreas-Nekrose, som forårsager stor dødelighed hos ørredyngel. Der har ikke siden været drevet systematisk avlsarbejde på regnbueørreder i Danmark. Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) har været den dominerende opdrætsfisk i Danmark i mere end 100 år. Den blev indført til danske dambrug fra USA i 1886, og Danmark var det første land i Europa hvor regnbueørred blev opdrættet i ferskvand. Det danske ørredopdræt udviklede sig til et af verdens førende, men produktionen i ferskvand har i flere år været stagnerende omkring tons om året. Hertil kommer en årlig produktion i saltvand på ca tons regnbueørreder. Stagnationen skyldes især forskellige miljørestriktioner der har medført betydelige begrænsninger for ørredproduktionen i Danmark.Til sammenligning er den europæiske ørredproduktion steget fra ca tons i 1990 til ca tons omkring årtusindskiftet. Ca. 90% af den danske ørredproduktion eksporteres svarende til en førstehåndsværdi på ca. 600 mio. kr. Der er gennemført væsentlige miljømæssige forbedringer inden for dansk fiskeopdræt gennem de seneste 20 år. Dette har dog endnu ikke givet sig udslag i tilladelser til at udvide produktionen. Avlsarbejde må imidlertid forventes også at kunne bidrage til at for- 18

2 Slutvægt, g/stk bedre fiskeproduktionen. Det er velkendt at der har været drevet avlsarbejde inden for husdyrbruget i årtier, og resultaterne kan aflæses i en mangedobling af udbytterne inden for f.eks. kød- og mælkeproduktionen. Der har ligeledes været drevet succesfuldt avlsarbejde på regnbueørred og laks i Norge i 30 år. Således er produktionstiden for en 5-kg laks blevet reduceret fra 24 måneder til ca.12 måneder! I det norske lakse-avlsprogram opnås ca. 10% avlsfremgang for hver generation (4 år), dvs. ca. 2,5% om året. Potentiale i avlsarbejde For ligeledes at dokumentere potentialet i avlsarbejde på danske regnbueørreder blev der i midten af 1990 erne gennemført et tværfagligt forskningsprojekt med deltagelse af flere danske forskningsinstitutioner inden for akvakultur. Som beskrevet i det følgende viste projektet at der kunne opnås væsentlige miljømæssige og økonomiske forbedringer af den danske ørredproduktion ved at avle på familier af regnbueørreder. Ved en familie forstås ét hold fisk, hvor alle fiskene har samme mor og far. Da moderen og faderen bidrager med hver halvdelen af sine arveanlæg (gener) til afkommet betyder det at hver fisk i den nye familie indeholder 50% af hver af forældrenes gener. I en forsøgsserie, med én familie i hvert sit kar, blev 50 familier opdrættet under fuldstændig ens forhold med hensyn til vandkvalitet, fodring mv. Efter syv måneders opdræt viste forsøgene markante forskelle mellem de enkelte familier (Figur 1 og 2) F10 F17 F19 F20 F21 F24 F31 F41 F45 F56 Ørredfamilie Figur 1. Variationen i gennemsnitlig slutvægt (syv måneder efter klækning) for ti af de 50 familier af regnbueørred opdrættet under ens forhold. Der er vist familierne med henholdsvis største og mindste gennemsnitsvægt samt otte mellemliggende familier. Figur 1 viser således, at den gennemsnitlige fiskestørrelse varierede fra 111 g/stk i den dårligste familie til 275 g/stk i den bedste familie. Den eneste forskel mellem familierne var, at de havde forskellige forældre. Fiskene fra den bedste familie ville således være klar til salg flere måneder før fisk fra den dårligste familie. 19

3 FQ (foderkvotient) 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0 F10 F17 F19 F20 F21 F24 F31 F41 F45 F56 Ørredfamilie Figur 2. Den gennemsnitlige foderkvotient (FQ = mængde foder/kg produceret fisk) for henholdsvis den bedste og den dårligste familie samt otte mellemliggende familier. Figur 2 viser foderkvotienten, der udtrykker hvor godt de enkelte familier har udnyttet foderet, dvs. mængden af foder, der skal til for at producere 1 kg fisk. Her er vist resultaterne for ti familier, herunder den bedste og den dårligste familie. Den dårligste familie voksede 1 kg ved at spise 960 g foder, mens den bedste familie kunne nøjes med 690 g foder for at vokse 1 kg.ved at anvende sidstnævnte familie i avlsarbejdet kunne der altså produceres flere fisk på en mindre mængde foder til gavn for såvel miljøet som produktionsøkonomien. Projektet dokumenterede således at et systematisk avlsarbejde kunne bane vejen for en mere rentabel og bæredygtig ørredproduktion i danske dambrug. Dansk Ørredavl I kølvandet herpå var der bred opbakning fra akvakulturerhvervet til at etablere en avlsstation hvor avlsarbejdet skulle foregå, og avlsstationen blev således indviet i juni Avlsstationen ligger ved Nordsøcentret i Hirtshals og ejes og drives af den erhvervsdrivende Fond Dansk Ørredavl, som blev stiftet i 1999 af Dansk Dambrugerforening, Dansk Havbrugerforening, Foreningen Forsøgsdambruget og Organisationen Dansk Akvakultur (ODA). Selve avlsprogrammet udvikles af Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med Dansk Ørredavl. Avlsstationen og dens arbejde Avlsstationen omfatter dels en isoleret hal på ca. 500 m 2 (Figur 3) og dels en uisoleret 200-m 2 hal der oprindeligt blev opført af DFU i I tilknytning hertil er indrettet et klækkeri. Opdrætsanlæggene er indrettet som såkaldte recirkulationsanlæg hvor vandet renses og genbruges, dvs. der er et meget lille forbrug af frisk vand. Således udskiftes kun den vandmængde der fordamper eller fjernes i forbindelse med vandrensningen, svarende til ca. 15% udskiftning af anlæggets vandvolumen pr. døgn. Fra fiskekarrene løber vandet til et mekanisk filter hvor partikler (ekskrementer, foderrester mv.) større end ca. 60 µm, dvs. 60 tusindedele millimeter, bliver fjernet fra vandet. Herefter passerer vandet de biologiske filtre hvor organiske stoffer omsættes, og hvor fiskenes affaldsprodukt ammoniak (NH 3 ) omdannes til frit kvælstof (N 2 ), ligesom der også sker en beluftning således at den udviklede N 2 og CO 2 afgives til atmosfæren. Efter 20

4 ALFRED JOKUMSEN Figur 3. En af Dansk Ørredavls haller på Nordsøcentret i Hirtshals. Anlægget er indrettet som et recirkulationsanlæg med vandrensning og minimalt forbrug af frisk vand. rensningen bliver vandet behandlet med ultraviolet lys (UV) der fjerner bakterier i vandet. Ved beluftningen tilføres også atmosfærisk ilt til vandet, men inden vandet ledes tilbage til fiskene, tilsættes ren ilt for at sikre fiskene optimale iltforhold og dermed de bedste betingelser for god vækst og foderudnyttelse. Veterinær standard Det er altafgørende for avlsarbejdet at avlsstationens fisk holdes fri for så mange sygdomme som muligt. Avlsstationens placering i Hirtshals skyldes således dels områdets høje veterinære status området er fri for nogle meget smitsomme virussygdomme og dels at der er stor afstand til dambrug og tilknyttede vandløbssystemer. Avlstationen er optaget i Fødevaredirektoratets register over avlsdambrug fri for en række alvorlige ørredsygdomme, herunder IPN, der, som tidligere nævnt ødelagde de første tiltag til systematisk avlsarbejde. Avlsstationen drives som en lukket besætning, dvs. at den etablerede bestand af avlsfisk ikke umiddelbart kan suppleres med yderligere avlsmateriale (fisk, æg eller sæd), for på den måde at reducere risikoen for indslæbning af sygdomme. Fødevaredirektoratet kan dog give en særlig tilladelse til indførsel af nyt kontrolleret avlsmateriale. Risikoen for indavl søges reduceret ved at anvende en særlig selektionsmetode Optimal Bidrags-Selektion (OBS) som er beskrevet på side 23 i afsnittet om selektion. Opretholdelse af absolut højeste veterinære status på avlsstationen forudsætter i høj grad også omhyggelig hygiejne ved trafik til avlsstationen, der iøvrigt begrænses mest muligt. Ved alle indgange er etableret særlige sluser til desinfektion og smittefrit fodtøj/overtrækskitler. 21

5 Back-up For at undgå et totalt tab af de opnåede avlsfremgange, f.eks. ved konstatering af en alvorlig fiskesygdom i avlsstationens bestand eller ved fysisk betingede uheld, skal der etableres en særskilt back-up af fisk der repræsenterer de opnåede avlsresultater. Der vil således i nødstilfælde og efter særlig tilladelse fra Fødevaredirektoratet kunne blive ført materiale fra back-up-anlægget til avlsstationen. Det faglige råd Dansk Ørredavls bestyrelse har nedsat et fagligt råd til dels at rådgive sig om avlsarbejdet og dels udføre forskning og undersøgelser i tilknytning til aktiviteterne på avlsstationen. Det faglige råd består af repræsentanter fra erhvervet samt forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med fagområder der knytter sig til avlsarbejdet, herunder bl.a. Danmarks JordbrugsForskning, Statens Veterinære Serumlaboratorium, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Fødevaredirektoratet, Fiskefoderfabrikantforeningen og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Avlsprogram Et systematisk og effektivt avlsarbejde kræver et avlsprogram der beskriver de daglige arbejdsrutiner (fodring, sortering, dataregistreringer mv.), og hvordan udvalg og krydsning af avlsfisk skal foregå. Dansk Ørredavl, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser samarbejder om at opbygge et sådant avlsprogram for regnbueørred med støtte fra Direktoratet for Fødevare- Erhverv. Avlsarbejdet baserer sig på familieavl hvor den enkelte familie er afkom af én hun- og én han-fisk. På basis af indsamlede data (vækst, foderkvotient mv.) for hver familie foretages beregninger af avlsværdi med henblik på udvalg af de bedste fisk til videre avl. De udvalgte fisk mærker vi med en mikrochip hvis kode registreres sammen med øvrige data for den enkelte fisk i en database. Avlsprogrammet omfatter således også opbygningen af systemer til mærkning af fiskene og registrering af data samt en database hvor alle informationer fra avlsarbejdet lagres. Avlsmål Avlsarbejde går ud på at ændre sammensætningen af arveanlæggene (gen-puljen) hos fiskene i en bestemt retning, dvs. øge andelen af gener med ønskede egenskaber. Avlsmål er et udtryk for hvilke egenskaber (f.eks. vækst), der ønskes forbedret gennem avlsarbejdet, og et systematisk avlsarbejde kræver at man udvælger avlsfiskene i forhold til specifikke avlsmål. Ved valg af avlsmål, er det vigtigt at den pågældende egenskab er: økonomisk betydende for erhvervet arvelig Væksten hos fiskene er en af de vigtigste økonomiske parametre i opdræt idet det drejer sig om at gøre fiskene klar til salg på kortest mulig tid. Fiskenes udnyttelse af foderet er ligeledes en nøglefaktor idet foderet udgør ca. 50% af produktionsom- 22

6 kostningerne i fiskeopdræt. Alle danske dambrug har en årlig foderkvote, og derfor drejer det sig naturligvis om at producere størst mulig mængde fisk på denne fodermængde, dvs. maksimal vækst og foderudnyttelse (lav foderkvotient). De primære avlsmål i det danske avlsarbejde er således vækst (udtrykt ved den daglige vækst, SGR) og foderkvotient (FQ), der udtrykker hvor meget foder der går til at producere 1 kg fisk. Selektion Hvis man giver en fisk gode opvækstvilkår, kan den vokse sig stor. Men det er jo en egenskab der skyldes miljøet, dvs. ydre faktorer som ikke er arvelige. Det som vi i avlsarbejdet er interesseret i, er de arvelige faktorer. I fagsproget skelner man mellem en fisks fænotype og dens genotype. Fænotypen er fiskens fremtoningspræg som vi opfatter fisken, dvs. dens vægt, størrelse osv. Ved genotypen forstås alle fiskens arveanlæg både de skjulte og dem som er udtrykt i fænotypen. Fænotypen bestemmes af både genotypen og de miljøfaktorer, som fisken vokser op i, mens genotypen er fastlagt fra det øjeblik ægget er befrugtet af en sædcelle. Med andre ord fisken er et resultat af både arv og miljø, men ved avlsarbejde er det arven, dvs. genotypen der er vigtig, idet det er den der kan nedarves til fiskens afkom. Regnbueørred er karakteristisk på flere områder i relation til mulighederne for avlsmæssige forbedringer. Der er dels mange individer pr. familie, og dels har fisk en stor variation (spredning) i de fleste af de arvelige egenskaber, dvs. at en væsentlig del af de forskelle (f.eks. foderudnyttelse og vækst) vi ser mellem forskellige familier kan forklares ved arvelige forskelle mellem de respektive familier. Størst avlsfremgang opnår man når der er stor variation mellem individer for den egenskab der avles på. Er der f.eks. stor variation i væksten mellem fiskene i en familie med en høj gennemsnitsvægt, udvælger man de hurtigst voksende fisk og man vil derved opnå en hurtigere avlsfremgang end hvis alle fiskene i familien var nogenlunde lige store. Det forholdsvis store antal individer i hver familie indebærer imidlertid at man risikerer at udvælge mange forældrefisk fra en enkelt familie. Denne strategi indebærer risiko for øget indavl og dermed i en reduktion i avlsfremgangen i senere generationer. I det danske avlsarbejde anvendes som nævnt en alternativ metode Optimal Bidrags-Selektion (OBS) som sikrer at flere familier bliver repræsenteret blandt avlsfiskene. Det betyder i praksis at man foretager et bredere udvalg af avlsfisk, dvs. at man ikke nødvendigvis kun udvælger dem med de højeste avlsværdier i forhold til avlsmålene. Dermed opnås en større variation i den samlede genpulje og risikoen for indavl reduceres. Dette medfører ganske vist at der på kort sigt sker en mindre avlsfremgang, men målt over flere generationer vil den 23

7 akkumulerede avlsfremgang blive højere end efter den hidtidige metode hvor indavlseffekten får stigende betydning efter flere generationer. Avlsfisk Under fiskenes opvækst selekterer, dvs. udvælger vi de bedste fisk i forhold til avlsmålene. Det sker i forbindelse med opvejninger og sorteringer (Figur 4). Fiskene holdes kar-vis adskilt indtil enkeltfiskene bliver mærket. Tidspunktet for fiskenes kønsmodning er dels arvelig betinget og afhænger dels af miljøforhold (vandtemperatur, lysforhold, væksthastighed). På dambrugene kønsmodnes regnbueørreder som regel ved 3-års alderen med en størrelse på ca. 3 kg. Men gode vækstbetingelser kan fremskynde dette tidspunkt. Dette er tilsyneladende tilfældet for avlsfiskene på avlsstationen. Avlsfiskene stammer fra dambrug hvor deres slægtninge kønsmodnes som 3-års fisk. Men på avlsstationen opdrættes fiskene under konstante betingelser med højere temperatur og tilsvarende højere tildeling af foder end på et almindeligt dambrug. Fiskene opnår derfor størrelser på ca. 1-1,5 kg som 1-års fisk og ca. 3,5 kg som 2-års fisk, hvorfor det er naturligt at de bliver kønsmodne. Tilsvarende har vi ved opdræt af regnbueørreder i kølevand fra et kraftværk konstateret at afkom af fisk med anlæg for kønsmodning i 4-års alderen (vældvandsopdræt) blev kønsmodne som 3-års fisk i det varmere kølevand. Det er derfor mere korrekt at angive en fisks alder i såkaldte daggrader, dvs. antal dage ganget med vandets temperatur (dag C) en allerede etableret metode til at angive varigheden fra befrugtning til klækning af fiskeæg. Figur 4. De kommende avlsfisk udvælges blandt de bedste fisk i forhold til avlsmålene. ALFRED JOKUMSEN 24

8 Figur xxxx. Figur 5. Mærknings- og registreringsudstyr. Mærket lægges ind i fiskens bughule med sprøjte og kanyle. Fisken ligger på en stationær scanner hvorfra mærkets ID-nummer læses direkte ind i databasen i computeren til venstre. Det lyse instrument til højre er en håndscanner hvor fiskens ID-nummer kan aflæses i feltet på scanneren. ALFRED JOKUMSEN Mærkning Udvalgte fisk mærkes med såkaldte PIT-mærker der indeholder fiskens ID-nummer. Hvert mærke indeholder 39 bits hukommelse til IDnummeret, dvs. at der er mulighed for 2 39 (ca. 5,5 billioner) forskellige numre. Nummeret ligger godt beskyttet inde i mærkets glaskappe. Mærket, der er ca. 11 mm langt og 2 mm i diameter, lægges ind i fiskenes bughule ved hjælp af en kanyle. Mærket aflæses med en scanner på samme måde som prisen aflæses på varerne ved kassen i supermarkedet. Microchippen aktiveres af et magnetfelt som udsendes fra scanneren, hvorefter fiskens ID kan aflæses på scannerens display. Fiskenes ID-numre læses direkte ind i databasen (Fig 5). Database Alle informationer (vækst, foderforbrug, klækning, dødelighed mv.) for alle familier og udvalgte avlsfisk registreres i en central database. Ved hjælp af databasen kan vi således følge udviklingen i historie, opvækst samt avlsværdier for hver familie og avlsfisk. Det er ligeledes muligt at udtrække specifikke oplysninger om familier og enkeltfisk. Databasen udgør kernen i avlsarbejdet idet databasen automatisk udarbejder befrugtningsplanen, dvs. udpeger de bedste avlsfisk i forhold til avlsmålet og dermed grundstammen i næste generation. Avlsværdi En fisks avlsværdi med hensyn til en given egenskab angiver hvor godt fisken egner sig som avlsfisk. Hvis der således udvælges fisk med høj avlsværdi for f.eks. foderkvotient kan man forvente, at gennemsnittet af den følgende generation viser en bedre foderudnyttelse end forældregenerationen. I praksis vil man aldrig helt kende den sande avlsværdi for en fisk idet avlsværdien er udtryk for et gennemsnit af fiskens afkom. Derfor 25

9 beregner man en sandsynlig avlsværdi. Dette kan gøres ved at foretage målinger på afkom af avlsfisk. Metoden er tidskrævende, idet det kan tage op til fire år før en sandsynlig avlsværdi kan beregnes for en given regnbueørred. Dette skyldes at der går to til tre år før fiskene er kønsmodne, og derefter et år med at få data for afkommets vækst og foderudnyttelse. Ved beregning af avlsværdien vil der blive beregnet et del-indeks for henholdsvis vækst (SGR) og foderkvotient (FQ), der vægtes i forhold til hinanden. Således bliver avlsværdien S = w 1 I SGR + w 2 I FQ, hvor w 1 og w 2 er udtryk for vægtningen af de to avlsmål. For at få det bedst mulige datagrundlag for vurderingen af avlsværdien udvælger vi og tester familier i kontrollerede forsøg og under dambrugsforhold. De avlsfremgange vi opnår, er varige og føres videre til kommende generationer. Fremgang i avlsarbejdet kan således illustreres ved at gå op ad en trappe hvor man stiger et trin op for hver generation. Perspektiver Danmark har en århundredlang tradition som fiskerination, ligesom Danmark var pioner inden for opdræt af regnbueørreder i Europa. Den globale efterspørgsel efter opdrætsfisk er stigende i takt med at der landes færre fisk fra det traditionelle fiskeri. Således udgør opdrættede fisk for tiden ca. 30% af de samlede landinger af konsumfisk i verden, og akvakulturens bidrag til verdens fødevareforsyning forventes at stige væsentligt i de kommende årtier. Avlsarbejde på en række opdrætsarter må forventes at bidrage væsentligt til effektivisering af fiskeopdrættet i verden. Bortset fra sporadisk avlsarbejde på enkelte dambrug er det egentlige systematiske danske avlsarbejde netop startet. Men de foreløbige resultater viser at ved at avle efter bedre vækst og foderudnyttelse kan der produceres en større mængde fisk på en given fodermængde, og samtidig kan mængden af kvælstof og fosfor ved den efterfølgende vandrensning reduceres. Avlsarbejdet bidrager dermed også til sikring af vandmiljøet og de naturlige fiskebestande. Resultaterne fra arbejdet på avlsstationen omsættes i praksis ved salg af såkaldte øjenæg, dvs. befrugtede æg, der er halvvejs mod klækning, til overvejende avlsdambrug, der klækker æggene og opdrætter fiskene til egne moderfisk. Når disse fisk er kønsmodne bliver øjenæg herfra solgt til yngelproducenter der producerer yngel til produktionsdambrug hvor fiskene vokser til salgsklar størrelse. En del øjenæg forventes dog solgt direkte til produktionsdambrug. Avlsfremgangene på avlsstationen forgrenes således løbende til landets dambrugere og bidrager dermed til trinvis forbedring af avlsmaterialet i dansk ørredopdræt. Et systematisk avlsarbejde vil være et vigtigt redskab for en bæredygtig udvikling på de danske dambrug under ordnede produktionsforhold. 26

10 Litteratur Bregnballe, F. & A. Jokumsen, Opdræt af store regnbueørreder i saltvand specielt i kølevand. Meddelelse fra Forsøgsdambruget sider. Gjedrem,T., Genetikk og Avlslære for Akvakultur. Landbruksforlaget, Oslo. Jokumsen, A., Avlsarbejde på regnbueørreder i Danmark Nordisk Aqua & Fiskeriblad, 1998, nr. 6: Ordliste Akvakultur Akvakultur er kontrolleret opdræt af fisk, skaldyr mv. Avlsarbejde Avl er en form for produktudvikling som opnås gennem avlsarbejde. I avlsarbejdet udvælges de bedste fisk som forældrefisk til næste generation i forhold til målet for produktudviklingen (avlsmål). Ved avlsarbejde flyttes gennemsnittet for en egenskab (f.eks. middelvægt ved given alder) fra den ene generation til den næste generation i positiv retning. Avlsmål Avlsmål er udtryk for de egenskaber (f.eks. vækst) som ønskes forbedret gennem avlsarbejdet. Avlsværdi Avlsværdien for en fisk (f.eks. med hensyn til vækst) er udtryk for gennemsnittet af fiskens eventuelle afkom og dermed et udtryk for hvor god fisken er at avle videre på. Foderkvotient (FQ Feed Quotient) Foderkvotienten FQ = mængde foder (kg)/produceret fiskemængde (kg). For fisk kan FQ være mindre end 1 dvs. man får mere fisk end den mængde foder man giver dem. Det skyldes dels at der er tale om tørfoder, som er mere koncentreret end fiskens føde i naturen, f.eks. insekter; det vand som foderet ikke indeholder, optager fisken så fra omgivelserne. Desuden er fisk koldblodede dyr, og de har derfor en mere effektiv foderudnyttelse end varmblodede dyr. Fænotype Ved en fisks fænotype forstås fiskens synlige egenskaber (f.eks. vækst, form, farve m.m.). Fænotypen er et resultat af samspillet mellem individets arveanlæg (genotype) og dets miljø. Gen Et gen (arveanlæg) udgør den arvelige enhed som kan overføres fra én generation til den næste. Et æg indeholder ét sæt gener fra moderen, mens én sædcelle indeholder ét sæt gener fra faderen. Efter befrugtning udgør de to gen-sæt den nye fisks genotype. Genotype Ved en fisks genotype forstås dens arveanlæg hvor halvdelen stammer fra hun-fisken og den anden halvdel stammer fra han-fisken. Genotypen bestemmer i samspil med miljøet fiskens synlige egenskaber (fænotypen). Genotypen er specifik for den enkelte fisk, dvs. der er ikke to fisk der er ens. Indavl Indavl er udtryk for indbyrdes slægtskab mellem en han- og en hunfisk der giver genetisk ophav til en ny familie. Der vil være en vis sandsynlighed for at de to gener for en given egenskab stammer fra samme fisk i stamtavlen afhængig af slægtskabet mellem forældrefiskene. Indavl resulterer i svagere fisk med nedsat vækst og overlevelse. Selektion Udvalget (selektionen) af de bedste fisk i forhold til avlsmålet foretages ud fra fastlagte selektionskriterier. Selektionskriterier Selektionskriterier er egenskaber (vækst, kvalitet mv.) der kan måles på fiskene. Vækst (SGR Specific Growth Rate) Væksten udtrykkes ved den specifikke vækstrate (SGR), dvs. procent tilvækst pr. dag. SGR defineres som: SGR = 100 (lnw 1 lnw 0 )/t, hvor W 0 = biomassen ved periodens begyndelse, W 1 = biomassen ved periodens afslutning og t = antal foderdage i perioden. 27

Avlsprogram for regnbueørred i Danmark

Avlsprogram for regnbueørred i Danmark Avlsprogram for regnbueørred i Danmark af Alfred Jokumsen 1 Ivar Lund 2 Mark Henryon 3 Peer Berg 3 Torben Nielsen 4 Simon B. Madsen 4 Torben Filt Jensen 5 Peter Faber 5 1) Afdeling for Havøkologi og Akvakultur,

Læs mere

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur

Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Etablering af platform for optimering af avlsfremgange i dansk akvakultur Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2014-2 Rapport for projekt avlsarbejde i dansk akvakultur DATABLAD Serietitel og nummer:

Læs mere

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /5 52 83 03 Email: efriism@stofanet.dk Foto: Friis Lara Mangler schæferhunden den genetiske variation? I pressen kan man

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Friis Lara Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber. Der optræder

Læs mere

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed. Lidt om avl og indavl (4) Indavl anvender vi for hos afkommet, for at få de ønskede egenskaber fastlagt genetisk. Dette kan ikke forhindre, at der også forekommer en fordobling af de uønskede egenskaber.

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde Hvad betyder øget frekvens af registrering for racens avlsfremgang Avlsseminar for Dansk Kødkvæg Horsens Januar 2010

Læs mere

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Avl for moderegenskaber

Avl for moderegenskaber Avl for moderegenskaber - Avl for levende grise dag 5 - Pattegrisens vitalitet - Avlsgennemslag i produktionsbesætninger So-produktivitet Fra Warentest 2008 Levende født pr. kuld (Ø=12,05) 13,63 11,43

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR

DANAVL. Salg af gener for 6 milliarder kr. i BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR DANAVL Salg af gener for 6 milliarder kr. i 2020 BANKSEMINAR onsdag den 26. august 2015 KLAUS JØRGENSEN, MARKEDSDIREKTØR 1 DANAVL: ET STÆRKT AVLSPROGRAM BASERET PÅ 3 RACER. Vidensdeling, analyser og stærk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge

Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,

Læs mere

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber KvægInfo nr.: 1416 Dato: 13-12-2004 Forfatter: Louise Dybdahl Pedersen,Peer Berg Af ph.d.-studerende Louise Dybdahl Pedersen og forskningsleder Peer Berg Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Opdræt af regnbueørred i Danmark

Opdræt af regnbueørred i Danmark Opdræt af regnbueørred i Danmark Alfred Jokumsen 1 Lars M. Svendsen 2 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU Aqua, Sektion for Akvakultur Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals

Læs mere

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold

An 1) Kan det fagligt forsvares at fjerne alle krav til foder med undtagelse af energiindhold NOTAT Til Miljøstyrelsen Erhverv J.nr. MST-1251-00068 Ref. Thobj Vedr. Notat til belysning af forhold vedr. foder 23. september 2013 Endelig 24/11 13 Notat MSt PBP Fagligt notat til belysning af flere

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug

Økologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks

Læs mere

En anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.

En anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen. Friis Lara Lidt om Indavl En forudsætning for at være opdrætter af hunde er, at man holder af at omgås hunde, og at man sætter sig det mål med sit opdræt stadig at udvælge de avlsdyr, som kan bringe opdrættet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Principperne for indeksberegning

Principperne for indeksberegning Principperne for indeksberegning Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avl er et stærkt redskab! Permanent genetisk fremgang fra generation til generation Forskel mellem

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Avl og indeksberegning - får

Avl og indeksberegning - får 4. Avl og indeksberegning - får Jette Lauridsen Avlsarbejdet med får i Danmark bygger på registrering af afstamning og produktionsdata i Fåreregistreringen. Vi bruger de registrerede data til beregning

Læs mere

Fiskevelfærd - Smerte/stress

Fiskevelfærd - Smerte/stress Fiskevelfærd - Smerte/stress Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN

MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977. Vaccination af fisk P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN MEDDELELSE FRA FORSøoSDAMBRUGET NR. 59 FEBRUAR 1977 Vaccination af fisk af P.E.VESTERGÅRDJØRGENSEN 3 VACCINATION AF FISK af Dr. med. veto P. E. Vestergaard Jørgensen Statens veterinære Serumlaboratorium

Læs mere

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet Hvad er egentlig fejl ved indavl Per-Erik Sundgren har skrevet nedenstående artikel. Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 68 FEBRUAR 1984 V ARMEBEHANDLING OG STERILITET HOS ØRREDER AF SVEIN O. SOLBERG, ALFRED JOKUMSEN OG VIGGO HØR L YCK

MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 68 FEBRUAR 1984 V ARMEBEHANDLING OG STERILITET HOS ØRREDER AF SVEIN O. SOLBERG, ALFRED JOKUMSEN OG VIGGO HØR L YCK MEDDELELSE FRA FORSØGSDAMBRUGET NR. 68 FEBRUAR 1984 V ARMEBEHANDLING OG STERILITET HOS ØRREDER AF SVEIN O. SOLBERG, ALFRED JOKUMSEN OG VIGGO HØR L YCK - 2 - Et af problemerne med opdræt af større fisk,

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER

Læs mere

FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning

FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning FISKESYGDOMME forebyggelse og spredning Fróðskaparsetur Føroya Peter Østergård Sp/F Aquamed.fo Disposition Generelt om Sygdommes betydning Dyrevelfærd Miljø Økonomi Sygdomsudvikling Gennemgang af aktuelle

Læs mere

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt

Case studie. Fodringsforsøg. Todbøl Dambrug. Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt Case studie Fodringsforsøg på Todbøl Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m

A k v a r i e T e k n i k. c o n t r o l - r e g u l a t i o n - s u p e r v i s i o n. w w w. c o w e x. c o m - Miljøvenligt Akvarium - Vandet renses og recirkuleres - Reducering af driftsomkostninger - Aqua Control System - Alarm system Cowex AkvarieTeknik Cowex AkvarieTeknik Ved anvendelse af den nyeste teknologi

Læs mere

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen Avlsseminar for Simmental Pejsegården, Brædstrup Anders Fogh November 2010 Avlsmaskinen Input: - Racen - Biologiske omstændigheder

Læs mere

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018

Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Dansk Limousine Forening STRATEGI 2018 Avlsmæssig fremgang Det primære mål er, at racen opnår så stor avlsmæssig fremgang som muligt Den nuværende avlsplan skal optimeres Vægtfaktorer i avlsmålet kan eventuelt

Læs mere

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014

Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Avlsrådets avlsanbefalinger 2014 Schæferhunden som familiehund og brugshund Opdrætterne Det overordnede mål: Skal være at avle schæferhunde, som er i stand til at udføre deres opgaver i nutidens samfund,

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT

INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK AARHUS UNIVERSITET NOTAT MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK NOTAT Vedr.: Metoder til reduktion af pattegrisedødelighed i økologisk og konventionel svineproduktion på friland. Del 2. Notat 2. Mulige strategier for og udfordringer ved

Læs mere

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI

FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI FORSKNING OG UDVIKLING SKALDYROPDRÆT, FISKERI OG INDUSTRI DANSK SKALDYRCENTER UDNYTTER FJORDENS NATURLIGE RESSOURCER I Limfjorden er vækstbetingelserne for skaldyr optimale. I fjorden er der mange næringssalte

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

REGNBUEØRREDENS ALDER VED KØNS MODENHEDENS INDTRÆDEN

REGNBUEØRREDENS ALDER VED KØNS MODENHEDENS INDTRÆDEN MEDDELELSE FRA FORS0GSDAMBRUGET NR. 85 NOVEMBER 1994 REGNBUEØRREDENS ALDER VED KØNS MODENHEDENS INDTRÆDEN AF FRANK BREGNBALLE REGNBUEØRREDENS ALDER VED KØNSMODENHEDENSINDTRÆDEN AF FRANK BREGNBALLE Indhold

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom

Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK

REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur. Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK REFA - Renseteknologier til fremtidens akvakultur Kenneth F. Janning Urban and Industry, DHI-DK Innovationskonsortiet REFA Et innovationskonsortium gennemfører et fælles projekt indenfor et større forretningsområde,

Læs mere

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø

Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Vejledning om tilskud til brun bi fra Læsø April 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i 2017 Foto: Per Kryger Landbrugs-

Læs mere

Kopierer den naturlige livscyklus

Kopierer den naturlige livscyklus Dansk akvakultur maj 2011 havbrug DØREN TIL VERDENS SPISEKAMMER! Kopierer den naturlige livscyklus At opdrætte ørreder kræver stor indsigt i livsvilkårene for fisk. Miljøet trives med havbrug Havbrug døren

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Markedsorientering i Dambrugsbranchen. En utopi eller realitet om føje år?

Markedsorientering i Dambrugsbranchen. En utopi eller realitet om føje år? Markedsorientering i Dambrugsbranchen En utopi eller realitet om føje år? Disponering Hvorfor så svag reaktion på rapporten Den markedsmæssige situation her og nu Hvor er branchen på vej hen Hvorfor ingen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk

Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)

Læs mere

"Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg

Teknikken i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg "Teknikken" i testdagsmodellen Jørn Pedersen, Afdeling for Specialviden, Dansk Kvæg Nordisk avlsværdivurdering kort opsummering 3 racegrupper: Nordisk Holstein: Dansk, Svensk og Finsk Holstein samt Dansk

Læs mere

Dynamisk bio reaktor teknologi i industrielle recirkulations anlæg Jens Ole Olesen Inter Aqua Advance A/S Teknologisk udvikling Klassificering af anlæg Hovedkom ponenter Mekanisk 1. genera- tion Mikrosigte

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

tilvækst) Gennemslag i produktionen

tilvækst) Gennemslag i produktionen Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag

Læs mere

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr

Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr 1 Udvalget til Bevarelse af Genressourcer hos Danske Husdyr Poul Hansen Dato: 11. april 2005 Søbogaard Ref: AMK/tl Kimmerslevvej 11 J.nr.: 18124 4140 Borup Telefon: 33 95 88 64 Telefax: 89 99 13 00 (j.nr.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD)

Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) Udkast til Bekendtgørelse om overvågning og bekæmpelse af Infektiøs pankreasnekrose (IPN) og Bakteriel nyresyge (BKD) I medfør af 4, stk. 1, 5, 9, 29-30, 33, 34, 35, 37, 44, stk. 1, 45, stk. 2, 47, 53,

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

med Dansk Varmblods avl?

med Dansk Varmblods avl? Hvordan står det til med Dansk Varmblods avl? Af Karina Christiansen Avlskonsulent for Dansk Varmblod Det er vigtigt, at et avlsforbund jævnligt får en status på, hvor avlen bevæger sig hen og om man er

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN

Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Teknologisk Institut Side 1 af 11 30. April 2009 - HCN Undersøgelse af drabseffekten overfor mikroorganismer ved hjælp af Clean Air Systemet til rensning af cirkulationsluften og overflader i en kølecontainer.

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens Hvad er HD? HD står for hofteledsdysplasi. Det er en lidelse, hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke er tilpasset hinanden optimalt. HD er en arvelig betinget sygdom. Arvegangen er "polygenetisk", d.v.s.

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Indeks for HD BLUP - AM

Indeks for HD BLUP - AM Indeks for HD Per Madsen Seniorforsker Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Genetikk og Bioteknologi Forskningscenteret Foulum, Danmark Hofteledsdysplasi (HD) er en lidelse,

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Forord. På denne dystre baggrund spås der stor fremgang for akvakulturen.

Forord. På denne dystre baggrund spås der stor fremgang for akvakulturen. Forord Fisk er der ingen ben i og så alligevel. Som følge af overfiskning og forurening bliver der færre og færre vildtlevende fisk. Problemerne er så store, at en række fiskearter, som er almindelige

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1

Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.

Læs mere