Ny Forskning i Grammatik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Forskning i Grammatik"

Transkript

1 Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Subjektets plads i ikke-spørgende sætninger på spontant talt fransk Hanne Leth Andersen C. Bache, L. Heltoft & M. Herslund (red.). Ny Forskning i Grammatik 6, 1999, s Forfatterne og Odense Universitetsforlag 1999 Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog være opfyldt: Citatet skal være i overensstemmelse med god skik Der må kun citeres i det omfang, som betinges af formålet Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de ældre numre af Ny Forskning i Grammatik ( ) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for optical character recognition og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man være forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

2 Subjektets plads i ikke-spørgende sætninger på spontant talt fransk Hanne Leth Andersen 1. Indledning Man kan især på talt fransk med en vis ret regne det pronominale subjekt for en næsten fast del af verbalet (cf. Bally 1926, Togeby opr. 1949, Harris 1978, Lambrecht 1987, Gadet 1997). Et generelt argument er, at de bundne pronominer ikke kan fungere uafhængigt af et finit verbal, og for talt fransk gælder der derudover, at subjektspronominet næsten er obligatorisk fx ved sideordning (Gadet 1997: 132), og at det ikke kan adskilles fra verbalet af andet end den i talt fransk lidet benyttede nægtelsespartikel ne, som er særligt sjældent benyttet efter pronominalt subjekt (Coveney 1996), og af objektspronominerne. Man kunne vælge kun at anse sætninger med nominalt subjekt for at have et udtrykt subjekt, hvilket Pedersen, Spang-Hanssen og Vikner (1980, 27) også lægger op til ved at placere nominalt subjekt i forfeltet, mens det pronominale subjekt placeres i verbalfeltet. Fransk adskiller sig ud fra en sådan beskrivelse kun fra italiensk og spansk ved at angivelsen af tal og person på fransk er foranstillet. Hvis der både er et nominalt og et pronominalt subjekt, placeres det nominale subjekt imidlertid altid "uden for sætningen" (Skårup 1998) eller uden for valensledsfeltet ( cf. fig. 1). På talt fransk er denne dobbelte repræsentation af subjektet forholdsvis hyppig, hvilket kunne styrke analysen af de franske ubetonede subjektspronominer som en slags verbalfleksiver. 1 Dette medfører imidlertid en del problemer i forhold til den traditionelle beskrivelse af fænomenet "omvendt ordstilling" eller "inversion", fordi de personlige pronominer selv på talt I I så fald måtte objektspronominerne også betragtes som en del af dette udvidede verbalsyntagme.

3 24 fransk faktisk indimellem efterstilles i forhold til det finitte verbal ( dog som vi skal se primært i stivnede former og i ganske få funktioner) og ikke mindst fordi de ikke er obligatoriske, omend brugen af dem synes betydeligt mere udbredt på talt fransk end i fransk skrift. Det må ud fra disse overvejelser indtil videre være mest hensigtsmæssigt at regne det pronominale subjekt for en selvstændig subjektsform og på traditionel vis at bruge begrebet ekstraposition 2 om de tilfælde, hvor et subjekt er repræsenteret både af et pronomen og af et substantiv. Et subjekt i ekstraposition kan placeres før eller efter verbalfeltet, ligesom et subjekt inde i verbalfeltet kan være placeret foran og/ eller efter det finitte ve1 bal. Når et subjekt placeres efter det finitte verbal inde i valensledsfeltet, taler man normalt om inversion. Ekstrapositionsfeltet foran verbalfeltet er i talt fransk, og formentlig i mange andre talesprog, en slags "topic-felt" Uf. Chao 1967, Li & Thompson 1981), mens det efterhængte ekstrapositionsfelt ofte betegnes som temagenoptagende (cf. Rothenberg 1989) og dermed opklarende: Ashby (1994) benævner den hyppigste funktionelle type af efterhængt ekstraposition "clarification ". Efterstilling af subjekt inde i verbalfeltet er forholdsvis ualmindeligt på talt fransk; Pedersen, Spang-Hanssen og Vikner udtrykker det med følgende glimrende tommelfingerregel: talesproget har "aversion mod inversion". Men der er alligevel nogle inversionstyper, man må medregne selv i fremsættende sætninger på spontant talt fransk.jeg vil her undersøge placeringen af det pronominale og det nominale subjekt i ikke-spørgende sætninger på talt fransk. Et overordnet teoretisk problem er selve afgrænsningen af det spontane talesprog. Der er en lang række parametre, som er bestemmende for de syntaktiske strukturer, man vælger (fx teksttype, tekstgenre, emnevalg, modtager, afstand), og det er selvfølgelig umuligt i praksis at genfinde en streng tvedeling af talesproget, som fx standardfransk over for spontant talt fransk. Men måske er det muligt alligevel at tale om to forskellige prototypiske normer, der befinder sig i et kontinuum af re- 2 Jeg foretrækker delle begreb frem for det g-ene1~1tive dislnk,1tion, som 11ndcdo1 sl:ir en fl)i ning af en konstituent, hvilket heller ikke diakrnnt synes at være tilfældet (cf. Simone 1!J\17).

4 gistre, inden for hvilket den skrivende eller talende til enhver tid placerer sig. De normer for subjektets stilling, jeg vil forsøge at skitsere, gælder for dette efter min mening prototypiske (spontane) talesprog, og jeg har valgt at basere beskrivelsen dels på en række korpora 3, der er kendetegnede ved et forholdsvis spontant sprog, dels på eksempler fra grammatikker og enkelte egne eksempler, og endelig et særligt korpus med eksempler på efterstillet subjekt i talt og skrevet fransk, udarbejdet af Paul Cappeau i forbindelse med hans afhandling om dette emne (Cappeau 1992). Informationsstrukturen er et vigtigt kriterium for forståelsen af et sprogs opbygning (ikke mindst talesprog over for skriftsprog) og rækkefølgen nominalt subjekt (N) + verbal (V) er tilsyneladende uhensigtsmæssig og forholdsvis lidt brugt i spontant talt fransk, når N indeholder ny information (Lambrecht 1987, 1988). Her foretrækker talesproget andre strukturer, såsom kløvninger og efterstillet nominalt subjekt, og placerer ofte et nyt N i andre funktioner end S. Dette vil jeg kort komme ind på i afsnittet om informationsstruktur Ekstraposition og sætningsskema Mange udsagn på talt fransk indeholder som nævnt to subjekter, både et pronominalt og et nominalt (fx: Mon pere il dit,jf. dansk: Min far han siger). Det pronominale subjekt (P) har sin placering umiddelbart før verbalet inde i verbalfeltet. Det nominale subjekts placering er i forfeltet ( cf. eksempel 4) eller i slutfeltet ( 45 og 5), men når dette led samtidig er repræsenteret inde i verbalfeltet, taler man normalt om ekstraposition eller dislokering (cf. Nølke 1997a). Der kan være intonationsbrud mellem valensledsfeltet og det ekstraponerede subjekt, hvilket giver en forskel i fokalisering, og man kan diskutere, om skellet mellem subjekt i forfeltet og subjekt i ekstraposition i talt fransk ikke snarere går ved dette træk end ved tilstedeværelsen af et pronominalt subjekt. Intonationsbruddet har stor betydning for den efterstillede ekstraposition: her er der ifølge Raffaele Simone tale om en reanalyse ( 1997: 55) af en oprindelig dobbeltkonstruktion, hvor pausen 3 Jeg bruger i nærværende fremstilling følgende korpora, der så vidt muligt kan regnes for spontane: 1) "Discussion sur les norm es linguistiques", tilhørende Thomas Kotschi, Freie Uni, ersitåt Berlin, (Korpus Kotschi, forkortet KK). 2) En samling transskriberede optagelser bestående af monologer og gruppesamtaler iji1rgen Eschmann 1984, forkortetje).

5 26 er et sidste ydre tegn på de to deles indbyrdes afgrænsning, og hvor bortfaldet af pausen samtidig bevirker, at fokus flytter sig fra det ekstraponerede led til hovedverbalet. Et problem i talt fransk er imidlertid, at indtil flere led kan befinde sig i ekstraposition, samlet foran eller efter valensledsfeltet eller fordelt uden om dette, og at rækkefølgen af disse led tilsyneladende ikke er klarlagt. Jeg kalder indtil videre ekstrapositionsfeltet foran valensledsfeltet for grundfelt eller topic-felt, fordi talt fransk synes at have brug for først at indkredse emne, tema, tid, sted eller person, hvilket kan sammenfattes som topic. Fig. 1 Valensledsfelt Ekstra-Position Ekstra-position (Topic-fel t) Forfelt Verbalfelt Slutfelt ( verbal-fokaliserende) ( 1) Pierre son frere sa moto le pneu (2) le magnetophone hier soir il est creve je l'ai casse (4) par contre mes parents en font plein (45) elle dit bon jour la poupee (3) le magnetophone peut-etre au depart,;:a te gene (5) ils ont ils ont rien defini ces academiciens (8) en une nuit monsieur Duhamel en environ une nuit sur deux mille les principales se sont envoles mille places milliards financieres de dollars

6 Topicjeltet er ikke reserveret til bestemte ledfunktioner (vi ser i skemaet eksempler på subjekt (1 og 3) objekt (2) og sætningsadverbialer ( 4)), men kan siges generelt at være benyttet til indkredsning af sætningens topic, hvor man tager udgangspunkt i en kendt størrelse for at tilføje ny information, cf. eksempel ( 1) og (2): ( 1) Pierre son frere sa moto le pneu il est creve (2) le magnetophone hier soir je l'ai casse Hvis der ikke er et pronominalt subjekt inde i verbalfeltet, regnes et efterstillet nominalt subjekt for at befinde sig i slutfeltet, hvorimod et nominalt subjekt, hvis det har "kopi" (Nølke l 997a) inde i verbalfeltet, står i ekstraposition, uden for sætningen (Skårup 1998). Jeg er enig med Simone (1997) i, at et nominalt subjekt (eller andet led) i denne position, uden pause, bevirker en fokalisering af hovedverbalet ( og evt. et efterstillet objekt), hvilket også på fransk tydeligt fremgår af intonationen, som er stærkt stigende på verbalet (med nært tilknyttede led, jf. eksempel 5 og 45), og faldende på det efterstillede led i ekstraposition. Ekstraposition er forholdsvis almindeligt på moderne talt fransk, både før og efter valensledsfeltet, hvorimod foranstillede nominale subjekter uden kopi tilsyneladende er meget ualmindelige på moderne talt fransk Ueanjean 1981 og Lambrecht 1986, 1987). I det skema jeg foreslår, har jeg ikke medtaget sætningsadverbialers mulige placering inde i valensledsfeltet, men henviser for disses placering til Nølke (1997b). Verbaladverbialer eller andre ordklassetilknyttede adverbialer 4 befinder sig inden for samme felt som den kerne, de er knyttede til. Til slut skal nævnes, at der for bisætningers vedkommende skal tilføjes et konjunktionalfelt, som erstatter topic-feltet. Når konjunktionalet ikke blot er konjunktional, men udfylder en ledfunktion i bisætningen5, kan konjunktionalfelt og forfelt falde sammen. I det følgende vil jeg med udgangspunkt i en række eksempler gennemgå det pronominale og det nominale subjekts stilling i forskellige 27 4 Adjektivadverbialer, adverbiumsadverbialer, substantivadverbialer etc. 5 For en diskussion heraf, se Rikke Larsens artikel andetsteds i denne publikation.

7 28 ikke-spørgende sætninger på spontant talt fransk", først en række primært uindledte sætningstyper (afsnit 3-7) og herefter indledte sætninger (afsnit 8). 3. Uafhængige fremsættende sætninger Her er ligesom i skriftsproget normalt foranstillet subjekt i kombinationerne NPV, NV, PVN og PV: (3) le magnetophone peut--etre au depart,;a te euh,;a t'gene (KK, Wl-468) 7 ( 4) par con tre mes parents en font plein quand ils parlent tu vois (KK, W2-167) (5) ils ont ils ont rien defini ces academiciens (K.K, M2-220) (6) maintenant euh bonj'fais presque plus de fautes (K.K, W2-165) Som allerede nævnt, og som det ses i skemaet (fig. 1) er der i talt fransk en tendens til at nævne topic først, hvilket ses af eksempel (3) og ( 4). I (5) er der tale om genoptagelse af tema, en struktur som lokaliserer verbalet og det pronominale objekt rim, som placeres mellem finit og infinit verbal. Subjektet i (6) er 1. pers. sing., der kunne genoptages med det ubundne subjektspronomen moi. Efterstillet ( mainlenant jr' Jais presque plus de Jautes moi), ville dette medføre en fokalisering af verbal og objekt, mens det foranstillet ( moi mainlenant je Jais presque f1lus de Jautes) ville give subjektet en form for kontrastfokus. Efter forbindelsesadverbialer, spidsstillet adverbial eller subjektsprædikat er der normalt ikke på spontant talt fransk efterstilling af nominalt subjekt, sådan som det gælder for skriftsproget (i form af såkaldt final inversion). Efter sådanne spidsstillinger vil talesproget vælge fx en præsentationskonstruktion (7), og man kan derfor næppe finde mange eksempler på andet end pronominalt subjekt i disse tilfælde: 6 Den kan således til en vis grad sammenholdes med Povl Sk.irups artikel om subjektets plads i nufransk (Skårup 1998), selvom den ikke beskæftiger sig med ekstraposition. 7 Nølke (1997a, p. 91) gør opmærksom på, at gentagelse af substantivsyntagme med ra ofte, som her, fører til generi~k reference.

8 29 (7) Au bout de l'allee il y avait une lumiere qui brillait (cf. Pedersen et al. 1980: 88 8 ) Der er imidlertid mange eksempler på en sådan efterstilling af nominalt subjekt i talt mediesprog (cf. Cappeau, Corpus ). I standardfransk finder man efterstilling af nominalt subjekt ved komme- og forsvinde-verber (Toge by 1985: ). På talt fransk findes efterstillet subjekt uden pronominalt subjekt i verbalfeltet ved denne gruppe af verber (som fx entrer, arriver, aller, disparailre, s 'envoler); Cappeau har eksempler primært fra mediesprog (eksempel 8 og 9), men også fra mere dagligdags sprog (10): (8) en troisieme position arrivent les biens medicaux (TFl. 3/ 3/ h, cit. Cappeau, Corpus-. 89) (9) en une nuit monsieur Duhamel en une nuit sur les principales places financieres se sont envoles environ deux mille mille milliards de dollars (A2. 1/2/88 debat 2lh, cit. Cappeau Corpus-. 96) (10) bon arrive le soir + l'americain se prepare (C52, LA.84, DE CORM, II, 25, 7, cit. Cappeau, Corpus-. 89) De i alt to eksempler, Cappeau citerer fra ikke-mediesprog, har begge tidsangivelser som subjekt for arriver (som 10), og man kan forestille sig, at disse udtryk får karakter af fast vending, og får fast status som et adverbielt udtryk for tid. Efterstillet subjekt ved komme-verber skal adskilles fra efterstillet subjekt ved foranstillet adverbial, som findes (i mediesproget) ved en langt større gruppe verber. Det specielle ved komme- og forsvinde-verberne er, at udsagnet kan begynde direkte med V, sådan som det ses i (10). 8 Det efcerhånden klassiske eksempel hos de tre forfattere lyder således: Au bout <fp l'allh brillait 1me lu mihe.

9 30 4. Indskudte sætninger Indskudte sætninger er selvstændige, uafhængige sætninger, der i modsætning til parentetiske sætninger indeholder alle valensled og derfor på det syntaktiske niveau fungerer uafhængigt af den sætning, de afbryder. Da den midlertidigt afbrudte sætning normalt er repræsenteret ved et pronomen, er de dog ikke semantisk uafhængige. De har normalt en meget svagt stigende, næsten monoton intonation, som signalerer, at det drejer sig om et indskud, en parentes, og at den påbegyndte sætning vil blive genoptaget: (11) Ce nom s'applique, vous le savez, docteur, a celui qui circule sur la route (cit., M. Dessaintes 1960: 27) 5. Anførende sætninger Anførende sætninger har typisk ligefrem ordstilling, hvadenten de forekommer før, inde i eller efter den direkte tale. Foranstillede anførende sætninger er ifølge mine korpora de absolut mest hyppige på spontant talt fransk og de følger samme rc!-{lcr for subjektets stilling som almindelige fremsættende sætninger: (12) quand je lem telephone ils me disenl t'as l'accent parigot (KK, 272-M2) (13) c'est pas dans l'absolu que les academiciens ils onl dit ah ouais ouais ( ) bien euh (KK, 603-W3) (14) on dira tiens elle fait une faute tiens euh (KK, W2-334) Midt- og efterstillede anførende sætninger står klart parentetisk (Urmson 1949, Heltoft 1989) og er syntaktisk og semantisk underordnede i forhold til den direkte tale, som i sig selv er en komplet sætning ( cf. Andersen 1999). Denne underordning kan også ses ved muligheden for at anførende sætninger indledes med que: (15) vous devez tous partir qu'il disait (CZ , cit. Blanche-Benveniste 1997) Denne mulighed synes at være mindre benyttet i det talte sprog end i grammatikernes og forfatternes opfattelse af talt sprog, cf. Gadet

10 1989: 164: "pas vraiment rare a l'oral, ce type d'exemple est constant dans la reproduction ecrite des dialogues". Der findes i talesproget eksempler på efterstillet subjekt (N eller P) i midt- og efterstillede anførende sætninger, men primært ved verbet direog enkelte andre. I Cappeaus eksempler på efterstillet subjekt i anførende sætninger er kun 16 eksempler ud af 184 mundtlige, og af disse 16 er 7 med dire, 2 reprendre, 1 repondre. Der indgår iøvrigt i de 184 udsagn også et par eksempler med sembler, som jeg regner for diskursmarkør (evidentia[), og ikke anførende, men det er ikke ødelæggende for den tentative statistik. Der er kun følgende tre mundtlige eksempler på midtstilling, et med pronominalt subjekt i 3. pers. (16), to med nominalt subjekt (17 og 18). Især eks. 17 er påfaldende, fordi verbet ikke er dire. Det drejer sig da også om en litterærgenfortællingog altså et ikke helt dagligdags register. Eksemplet med Saint Paul (18) er tydeligt meget høj stil (Bibelcitat): (16) doncjosepth Be- Bedier montre un peu le: l'inanite de ce: de ce cycle de recherches - puisque dit-illes con tes internationaux appartiennent a tous les temps et toutes les cultures (C64, LIC88-C,JONIN, 16, 9, cit. Cappeau, Corpus: 22) (17) je veux t'accompagner dans la foret- mais reprend Satiavant-la marche dans la foretest penible (C65, ABDEL, 11, 16, cit. Cappeau, Corpus. 40) (18) ne vous endormez pas nous dit Saint Paul veillez car vous ne savez ni le jour ni l'heure (C82, LIC90-4, SOUDAY, 6, 7, cit. Cappeau, C01pus. 26) Når det gælder efterstillet anførende sætning er verbet dire mest hyppigt (men vi finder også verber som preciser, repondre og s'ecrier), og et evt. efterstillet subjekt er oftest pronominalt: (19) tu n'as pas l'air dans ton assiette dit-il (C37, TSCHAR, 17, 16, cit. Cappeau, Corpus: 22) (20) il vous trouve surexcite - pr- a-t-il precise lors de son audition (C37, TSCHAR, 18, 1, cit. Cappeau, Corpus. 24) 31

11 32 Man kan altså finde efterstillet pronominalt subjekt i midt- og efterstillede anførende sætninger, primært ved verber som dire og re/jondre. 6. Sætnings{ ormede diskursmarkører Denne type parentetiske udtryk findes kun med pronominalt subjekt og har ligefrem ordstilling (PV), når de forekommer med 1. og 2. persons pronominer: (21) avec une espece d'huile ou graisse quelconque je suppose OE, A- p. 30) (22) mouvement du vingt-deux mars je crois OE, A-p.96) (23) ah oui mais (a il est tres precis j'avoue (KK, M2-573) (24) non non je n 'peux pas <lire que (a gene au niveau de la comprehension lu sais (KK, Wl-142) (25) lu sais c'est lamemoire c'est lamemoire d'ecolier... (KK, W3- Il,08) (26) mais bon c'est c'est un automatisme lu vois (KK, Wl-145) Udtrykkene /1arail-il og (me) st'mble-l-il er imidlertid ret almindelige: (27) la sonorisation... avait ete cassee la veille parail-il... OE, A-p.21) (28) personnellementj'irais tres vite dans le livre de genese au mot beuryte c'est-a-dire alliance et me semble-t-il on a la la de plut6t /I',0/ une des des de lecture possible (Cx, DEROZ, 5, 2, cit. Cappeau, Corpus. 36) Med diskursmarkørfunktion forekommer også sætninger indledt med si, igen med ligefrem ordstilling (PV) i 1. og 2. person: (29) j'y ferais pas attention si lu veuxj'y attacherais pas d'importance (KK,Wl-140) (30) elle etait imposee par ces par ces par ces euh par ces gens-la si je peux dire (KK, Ml-608) 7. Adverbielle ledsætninger Ligesom efterstilling af subjektet i det skrevne standardsprog kan have

12 betingende betydning (ved brug af conditionnel): Vivrait-il cent ans, il ne l'oublierait pas, Pedersen, Spang-Hanssen & Vikner 1980: 24.3), så kan stigende intonation også bruges til at angive, at en sætning skal opfattes fx betingende eller temporalt i forhold til et efterfølgende udsagn: (31) j'ai pas de dictionnaireje change le terme de ma phrase (KK, Ml- 25) (32) tu re{:ois une lettre la premiere lettre euuh tu vas faire vachement gaffe aux aux aux fautes d'orthographe (KK, W2-90) (33) j'ai unephrase afaireje la ecris comme commej'la sais (KK, M4- II, 29) Man kan også opfatte sådanne sætninger som udtryk for regelmæssighed, svarende til indledte sætninger med si eller quand (cf. Andersen 1998) Indledte sætninger Her er pronominalt subjekt altid foranstillet, og hvis indlederledet ikke udfylder nogen valensledsfunktion, ligner franske bisætninger fremsættende sætninger med hensyn til rækkefølgen SV (NV, PV eller NPV): (34) tu peux <lire aussi que la forme est un peu au service du contenu (KK, Wl-506) (35) quand Sophie elle m'ecrit (KK, W2-106) Ligesom det gælder for skriftsproget, er det normalt kun i bisætninger med valensledsopfyldt forfelt, man kan finde efterstillet nominalt subjekt. Dette er der i mit korpus flere eksempler på, med verbet dire: (36) a Nan tes, contrairement a ce qu'a dit (BBBBB), non pas a Flins ~a... UE, A-p.19) Eksempel (36) viser efterstilling af et nominalt subjekt i en relativsætning (pronominel bisætning). Efterstillingen gør, at det ubundne subjekt bliver fokaliseret. I (37) fungerer comme-sætningen indirekte anførende:

13 34 (37) tu... tu, hein, comme disait (]JD]) OE, A-p.31) 9 Mens det efterstillede subjekt i (38) er del af en pseudo-kløvning: (38) oui mais c'quedisaitannec'estque... (KK, Wl-308) I Cappeaus korpus findes en lang række forskellige verber med efterstillet subjekt i kløvninger Uf. 38). Det skal dog bemærkes, at ud af 41 eksempler på denne struktur er de 33 taget fra den talte presse, og der er ingen eksempler med pronominalt subjekt: (39) car c'est ici qu'aboutissent toutes les pollutions /et, 0/ on doit les prendre en compte (TFl, Reportage, 16/11786, 19h30, cit. Cappeau Corpus. 83) (40) c'est cela que nous mcontmt aujourd'hui les journaux sovihiqw s (France Inter, 13/ 1/87, 8h25, cit. Cappeau Corpus: 86) 9. lnf ormationsstruktur En væsentlig forskel mellem skrift og tale består i, at informationstætheden i det talte sprog er mindre. Dette skyldes, at de to kommunikationssituationer er så forskellige, ikke mindst med henblik p;:i tid. Man har langt bedre tid til at planlægge, når man skriver, og kan derfor integrere flere ideer i hinanden, mens man i spontan tale kan iagttage, at informationsenhederne følger hinanden lineært ( cf. Chafe 1982), og det manifesterer sig med hensyn til den her behandlede problematik i færre nominalsyntagmer, især som foranstillet subjekt, og tilsvarende flere pronominer. Der er således sætningstyper med nominalt subjekt, som principielt må siges at findes i spontant talt fransk (uden at der behøver være tale om registerskift), men som sjældnere realiseres. Dette gælder fx for anførende sætninger, hvor jeg i mit korpus næsten udelukkende fandt eksempler med pronominalt subjekt. I det føl- 9 Cappeau anser tilsynelaclencle sådanne sætninger med cmm,u: som værende uafhængige p,1 rentetiske. I hans eksempel: rlrr beau: co111111rdimil Raimu beau: (C27, Cappeau, p. 31} er r sætningen for mig stadig anførende, selvom det drejer sig om et indirekte citat.

14 gende eksempel er det nominale led des profs ikke placeret først i udsagnet, men præsenteres først som objekt. Det logiske verbal for des profs ( disaient) bliver således verbal for qui i en relativsætning, og sådanne præsentationskonstruktioner er meget hyppige i talt fransk (cf. Lambrecht 1988): ( 41) on avait des profs au lycee qui nous disaient bon ben vous faites un devoir (KK, W3-04) Sådanne præsentationskonstruktioner, der tjener til at undgå nominalt subjekt er særligt påkrævede, når det er en ny referent, der inddrages ( 41 og 42): ( 42) moijej'voisj'ai unej'ai une bonne tres bonne amieque queje connais depuis bon ben pas mal de temps je sais qu' elle fait des fautes d'orthographe (KK, W2-95) eller når en tidligere omtalt referent aktualiseres på ny ( 43): ( 43) oui bon mais si on prend ces bouquins ils sont lus par des gens quand meme (KK, W3-305) Hvis der er et nominalt subjekt, ses det ofte sammen med et pronominalt ((N) PV): (44) c'est pas dans l'absolu que les academiciens ils ont dit ah ouais ouais ( ) bien euh (KK, 603-W3) Når det nominale subjekt er efterstillet, skyldes dette også informationsstrukturen, sådan som i følgende eksempel, hvor subjektet er tema (Rothenberg 1989: 153: "theme de rappel") og, hvis der er en pause før det ekstraponerede subjekt, fokaliseres. Hvis der ikke er nogen pause, kommer der en kraftig intonationsstigning på det foregående syntagme og altså en fokalisering af verbal og objekt: (45) elle dit bonjour, la poupee (cit. Marie-Louise Moreau 1987) 35

15 36 Det kan som nævnt i indledningen synes logisk at benævne denne ordstilling VOS, sådan som Moreau gør det (Moreau 1987), i hvert fald når der ikke er nogen pause mellem verbalfelt og nominalt subjekt: pronominet er blot til stede, fordi det finitte verbal ikke kan klare sig uden det, som en bøjningsendelse, mens det egentlige subjekt, som pronominet også følger i køn og tal, er det nominale subjekt. Valget mellem foranstilling og efterstilling af dette er et fokaliseringsspørgsmål: foranstillet (La poupee (elle) dit bonjour) bliver det topic, mens det efterstillet uden pause (Elle dit bonjour la poupee) unddrager sig fokus. Men analysen giver naturligvis problemer, ikke mindst fordi grænsen mellem en analyse VOS og en analyse VO + S i ekstraposition skal trækkes ved tilstedeværelsen af noget så svært definerbart som en pause (samt en intonationsforskel). Alligevel er det en interessant løsning, fordi den i modsætning til den traditionelle analyse giver mulighed for at placere et efterstillet nominalt subjekt i henholdsvis slutfeltet og i ekstraposition, ikke ud fra tilstedeværelsen af et pronominalt subjekt foran verbalet, men ud fra prosodien, som naturligvis spiller en stor rolle for ytringers betydning og funktion i det talte sprog. 10. Konklusion Efterstillet pronominalt subjekt er på moderne spontant talt fransk faktisk begrænset til midt- og efterstillede anførende sætninger, samt stivnede former som parait-il og semble-t-il. Det er interessant at notere, at langt de fleste eksempler på efterstillet pronominalt subjekt findes i mediesproget og ikke i dagligsproget. Efterstillet nominalt subjekt uden pronominal foranstillet kopi er tilsyneladende heller ikke hyppigt, hvilket har flere årsager: den mindre informationstæthed i talesproget medfører, at der generelt er færre nominale subjekter; informationsstrukturen, som kræver, at ny information præsenteres, før den indgår i en prædikation, giver flere præsentationskonstruktioner og derefter flere pronominale subjekter, og det er uden tvivl korrrekt, som Lambrecht (1986) har vist, at substantiver i spontant talt fransk i hvert fald ofte indgår som andre led end subjekt. Jeg mener dog ikke, som Lambrecht, at SVO (med nominalt subjekt) skal udelukkes som en dominerende struktur på talt fransk, men blot

16 at den i mange situationer ikke er mulig, fordi den ikke kan bruges til at introducere ukendte størrelser. Man bør derfor skelne mellem mulige strukturer i en given norm/ et givet medium og deres faktiske operationalitet ud fra de pragmatiske betingelser. Jeg mener at have påvist tendenser til at subjektpronominerne i talt fransk i modsætning til skrevet fransk kan betragtes som verbalfleksiver. Det drejer sig om de tilfælde, hvor der ikke er nogen pause mellem det nominale subjekt, vi normalt betragter som værende ekstraponeret, og resten af sætningen, hvadenten denne befinder sig foran eller efter det nominale subjekt. Når der ikke er nogen pause, kan man med Simone ( 1997) hævde, at en oprindelig tvedelt struktur er blevet til en enhed, og der er ikke, som ved tilstedeværelsen af en pause, tale om fokalisering af det ekstraponerede led. Herudover er der er på talt fransk en større tendens end på skrevet fransk til, at der i verbalfeltet befinder sig et subjektspronomen, uanset om der er et nominalt subjekt i sætningen eller ej. Den begrænsede efterstilling af pronominalt subjekt kunne også betragtes som et tegn på, at subjektspronominerne i talesproget i mindre grad opfattes som selvstændige led. Som ved mange andre talesprogsfænomener er spørgsmålet, om det drejer sig om en generel forskel mellem skrift og tale eller om en dynamisk udvikling. 37 Referencer Andersen, H. L. ( 1997). Propositions parenthetiques et subordination en Jranfais parle, Romansk Institut, Københavns Universitet (ph.d.-afhandling). Andersen, H. L. (1998). Uindledte adverbielle sætninger i moderne talt fransk, Festskrift for Knud Larsen og Jørgen Schmitt Jensen, (Pre)publications 166, Romansk Institut, AU. Andersen, H. L. (1999). Discours direct en fran~ais parle spontane. In G. Boysen &J. Moestrup (eds.) Etudes de linguistique et de litterature dediees a Morten Nøjgaard. Odense: Odense Universitetsforlag Ash by, W. J. ( 1988). The syn tax, pragmatics, and sociolinguistics of leftand right-dislocations in French, Lingua 75, Bally, C. ( 1926). Le Langage et la Vie. Paris. Cappeau, P. & M. Blasco (1991). Probierne de donnees: sujet postpose et double marquage, Recherches sur lefranfais parle, 11 11,

17 38 Cappeau, P. ( 1992). Le sujet postpose en Jranr;ais contemporain. These (Nouveau regime), Universite de Provence. Chafe, W. (1982). Integration and Involvement in Speaking, Writing, and Oral Literature. In D. Tannen (ed.) Spolwn and Writtm Language: Exploring Orality and Literacy. Norwood, New Jersey: Ablex Chao, Y R. (1967). A Grammarof spoken Chinese. Berkeley: University of California Press. Coveney, A. ( 1996). Variability in Spolwn French. A Sociolinguistic Study of lnterrrogation and Negation. Exeter: Elm Bank Publications. Dessain tes, M. ( 1960). La construction par insertion incidente. Paris: D 'Artrey. Deulofeu,]. ( 1989). Les couplages de constructions verbal es en frani;:ais parle: effet de cohesion discursive ou syntaxe de l'enonce, Recherches sur le Jranrais j)(lrle, n 9, Eschmann,]. (1984). Texte aus dem 'Jranrais parle". Ti.ibingen: Gun ter Narr. Fradin, B. (1990). Approche des constructions a detachement: inventaire. Revue Romane 25, Gadet, F. (1997, revid. udg.). Lt'/i-anrais ordinain'. Paris: Armand Colin. Harris, M. (1978). Tht' Evolution r~f Frmch Syntax. A Comj)(lrative A/1jJroach. London & New York: Longman. Heltoft, L. (1989). En plads til sprogvidenskabens hittebørn. Om talesprog og sætningsskema. Selslwb for Nordisk Filologi, København, Å-1:5- beretning , Jeanjean, C. (1981). L'organisation des formes sujets en frani;:ais de conversation: etude quantitative et grammaticale de deux corpus. Recherches sur le Jrancais J1arli 3, Lambrecht, K. ( 1986). Topic, Jocus, and the grammar of spokenfrench. Be1 keley, California, Ph.d.-Thesis. Lambrecht, K. ( 1987). SVO sen ten ces in French discourse. In R. S. Tom lin (ed.) Coherenæ and grounding in discourse ( Typological Stiu[if,.\ in Language 11), Amsterdam/Philadelphia: Bertjamins Lambrecht, K. (1988). Presentational cleft constructions in spoken French. In J. Haiman & S. Thompson (eds.) Clause Cmnbining in Grammar and Discourse ( Tyj1ological Studies in Language 18). Amsterdam I Philadelphia: Benjamins

18 Li, C. N. & S. A. Thompson (1981). Mandarin Chinese: a Junctional reference grammar. Berkeley: University of California Press. Moreau, M.-L. ( 1987). L' ordre des constituants dans les produetions orales entre familiers. Travaux de Linguistique 14-15, Gembloux: Duculot, Nølke, H. (1997a). Dislokering på moderne fransk, hvorfor og hvordan? Ny forskning i grammatik, Fællespublikation 5, Odense Universitetsforlag Nølke, H. (1997b). L'ordre des mots et la structure discursive: le cas des adverbes de phrase. Actas do XIX Congreso Internacional de LingiHstica e Filoloxia Romtinicas, Universidade de Santiago de Compostela, Pedersen, J., E. Spang-Hanssen & C. Vikner ( 1980). Fransk grammatik. København: Akademisk Forlag. Rothenberg, M. (1989). Quelques moyens syntaxiques de rhematisation et de thematisation en fran~ais. Bulletin de la Societe de Linguistique, vol. 84-1, Simone, R. (1997). Une interpretation diachronique de la "dislocation a droite" dans les langues roman es. Langue Jranfaise 115, Skårup, P. ( 1998). Subjektets plads i nufransk. (Pre)jJUblications 167, Romansk Institut, Aarhus Universitet, Togeby, K. (opr. 1949). Qu'est-ce qu'un mot? Reclzerches structurales, gen udg. i Choix d'articles , Michael Herslund (ed.), Etudes Romanes 15, 1978, Toge by, K. (1985). Grammaire Jranfaise, vol. V. København: Akademisk Forlag. Urmson,J. 0. (opr. 1949). Parenthetical Verbs, genudg. i C. E. Caton ( ed.) Philosophy and Ordinary Language. Urbana: University oflllinois Press,

19

De urørlige, scene 1-14

De urørlige, scene 1-14 De urørlige, scene 1-14 Delprøve 1 Navn og klasse:.. Varighed: 1 time Ingen hjælpemidler 1. Tekstgenre a) une lettre personnelle b) un extrait de roman c) une nouvelle d) un scénario e) un article dans

Læs mere

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min.

Jeanine. Pædagogisk vejledning www.mitcfu.dk/filmogtv. SVT2, 2011, 17 min. Tema: Fag: Målgruppe: La Famille Fransk 5. til 6. klasse SVT2, 2011, 17 min. er en pige på ca. 10 år, der bor sammen med sin hippiefamilie, som kun tænker på at have det sjovt og more sig. er træt af det.

Læs mere

Alors on danse de Stromae

Alors on danse de Stromae de Stromae http://www.youtube.com/watch?v=7pkrvb5f2w0&feature=related A. Les mots du texte Mål : at stifte bekendtskab til ordforrådet i teksten. 1. Trouve l intrus. Utilise un dictionnaire pour trouver

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du hjælpe mig, tak? Snakker du engelsk? Parlez-vous _[langue]_?

Læs mere

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots

Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Mes premiers mots Helveticus épisodes 15 «Barry, le chien d avalanche» Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 6. klasse TV5MONDE Europe, 30.08.2014, 4 min. Helveticus er en serie korte schweiziske animationsfilm

Læs mere

Prosodi i ledsætninger

Prosodi i ledsætninger Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger

Læs mere

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede

Læs mere

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse.

Ideer til undervisningen Idéerne er tænkt som inspiration til franskundervisningen og har fokus på ordforrådstilegnelse. Tendres agneaux épisodes 7 à 12 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Alle billeder

Læs mere

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7.

C est parti! 2.1 Mes réponses. Cahier Intro. Je sais déjà. Mes attentes pour cette année. C est parti! Intro. 1 Bingo! 7. Mes attentes pour cette année Kig hele bogen igennem. Skriv lidt om, hvad du glæder dig til at arbejde med. Je sais déjà Skriv nogle ord og udtryk, du kan huske fra 5. og 6. klasse. Vælg noget, som du

Læs mere

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots

Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Mes premiers mots Tendres agneaux épisodes 1 à 6 Tema: Fag: Målgruppe: Mes premiers mots Fransk 5. klasse TV5MONDE Europe, 2014, 6 x 1 min. Tendres agneaux er en serie korte franske animationsfilm på hvert 1 minut. Titlen:

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 2 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider Side 2 af 10 sider L acteur

Læs mere

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse

Undervisningsforløb med sang Jean Petit qui danse Find tekst og videoklip på denne side: http://comptine.free.fr/comptine/jean_petit_qui_danse.html Mål : - at kende navnene på kropsdele på fransk - at kunne spørge om et ords betydning på fransk - at kunne

Læs mere

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik

Mediesyntaks. Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2. Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Mediesyntaks Om sætningskompleksitet og talesprog på DR og TV 2 Ph.d. afhandling Institut for Sprog og Kommunikation Center for Journalistik Vejleder: Peder Skyum Nielsen Jonas Nygaard Blom Institut for

Læs mere

Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp

Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp - Essentielle Kan du vara snäll och hjälpa mig? Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Talar du engelska? Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Talar du

Læs mere

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Vous pouvez m'aider, s'il vous plaît? At spørge efter hjælp Parlez-vous anglais? At spørge efter om en person snakker engelsk Kan du vara snäll och hjälpa mig? Talar du engelska? Parlez-vous

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Bedømmelse af de nye prøver

Bedømmelse af de nye prøver Bedømmelse af de nye prøver Delprøve 1 Vejledende opgave 1, fransk stx 6 multiple choice opgaver (opg. 1,2,3,5,6,9) 4 kombinationsopgaver (4,7,8,12) 3 formuleringsopgaver (10,11,13) 1 indsætning/bøjnings-opgave

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2016 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Langue vivante 1 Séries L, ES, S Vendredi 17 juin 2016 Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014

Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Årsplan for faget Fransk til 9AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index

Д1Х3A vant-propos. Version Mac. Index Д1Х3 Д1Х3A vant-propos Ces polices ont t cr es pour les manuels d ѓenseignement de l ѓ criture, r pondant ainsi aux besoins exprim s par les diteurs. Elles conviennent galement tous travaux n cessitant

Læs mere

Fransk begyndersprog A

Fransk begyndersprog A Fransk begyndersprog A Studentereksamen Delprøve 1 1 time uden hjælpemidler Typeopgave 1 Der er kun ét rigtigt svar i hver opgave, medmindre andet er angivet Side 1 af 9 sider «Oui» au mariage homo? Le

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Personlig Brev. Brev - Adresse. Clarisse Beaulieu 18, rue du Bac Paris.

Personlig Brev. Brev - Adresse. Clarisse Beaulieu 18, rue du Bac Paris. - Adresse Mr. N. Summerbee 335 Main Street New York NY 92926 Standard engelsk adresse format: modtagerens navn vejnummer + vejnavn bynavn + region/stat + postnummer. Jeremy Rhodes 212 Silverback Drive

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Fransk tale og fransk skrift: Skal man undervise i to sprog på én gang? Hanne Leth Andersen C. Bache, M. Birkelund og N. Nørgaard (red.). Ny Forskning

Læs mere

Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk

Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Friedel Dubslaff 289 Genoptagelse ved hjælp af proformer ved simultantolkning fra tysk Formålet med afhandlingen er, på basis af en empirisk undersøgelse, at belyse, hvordan pronominal og anden form for

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS. Mardi 23 juin 2015. Langue vivante 2 Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL ET TECHNOLOGIQUE DANOIS Mardi 23 juin 2015 Langue vivante 2 Séries ES/S Durée de l épreuve : 2 heures coefficient : 2 Série L Langue vivante obligatoire (LVO) Durée de

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Termer og normer på vestgrønlandsk Carl Christian Olsen Sprog i Norden, 1998, s. 94-98 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg

BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER. FIP Fransk 2017, Skanderborg BEDØMMELSE AF DE NYE EKSAMENSOPGAVER FIP Fransk 2017, Skanderborg DELPRØVE 1: OPGAVETYPER Bruttoliste over 21 mulige opgavetyper i lærerens hæfte. - to nye opgave typer. I delopgave 1 indgår 14 opgaver.

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Om sætningsemner i fransk grammatik Mads Jønsson K. Boye, L. Heltoft, A. Jensen, E. Skafte Jensen, R. Therkelsen (red.). Ny Forskning i Grammatik

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne)

La touche française (la francophopnie) La nourriture (ikke eksamenstekst i dette emne) La chanson (ikke eksamenstekst i dette emne) Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC Stx Fransk C til B fortsætter

Læs mere

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30

Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Prins Henriks Skole København REFERAT fra bestyrelsesmøde den 9. september 2015 kl. 17h30 Til stede : Skolens ledelse: Michel Chesne, Cédric Hartvick, Nicolas Hernandez de la Mano, Cherif Abdelmoumene

Læs mere

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion

Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse. Introduktion Daumier - Karikaturens mester 6. - 10. klasse Introduktion Kunstneren og karikaturtegneren Honoré Daumier blev født i Frankrig i 1808 og døde i 1879. På Gl Holtegaard viser vi Daumiers karikaturtegninger

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Jan Heegård Anmeldt værk: Susanne Annikki Kristensen: Grammatiske grundbegreber. Sætningen, ordet og sproget. Odense: Syddansk Universitet, 2011 (224 s.) Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx/Hf

Læs mere

Årsplan for faget Fransk til 8AB

Årsplan for faget Fransk til 8AB Årsplan for faget Fransk til 8AB - 2013-2014 Der tages udgangspunkt i Fælles Mål for faget Fransk. Faghæfte, udgivet af undervisningsministeriet. Signalement, formål, trinmål og slutmål for faget kan findes

Læs mere

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe

Un weekend à Paris. Hjemrejsen: Vi bruger tid til at udveksle oplevelser. Janvier 2011. Chers élèves de la 8éme classe Un weekend à Paris Janvier 2011 Chers élèves de la 8éme classe Lundi 16 janvier nous partons pour un grand weekend à Paris. Vous êtes en petit groupe. Vous avez une petite valise, un passeport, un parleur

Læs mere

FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK

FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK FRIE PRÆDIKATIVER PÅ MODERNE FRANSK EN ANALYSE AF BRUGEN AF DET FRIE PRÆDIKATIV PÅ FRANSK OG DETS OVERSÆTTELSE TIL DANSK // Kandidatafhandling 80 normalsider 181.960 typeenheder Afleveret 18.07.2014 Vejleder:

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

Hak i sproget. Problemer og perspektiver i sætningsanalysen. Side 4. Fif til oversættelse fra fransk til dansk Side 24

Hak i sproget. Problemer og perspektiver i sætningsanalysen. Side 4. Fif til oversættelse fra fransk til dansk Side 24 1 (Pré)publications FORSKNING OG UNDERVISNING Web-tidsskrift for præpublikationer Afdeling for Fransk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur Aarhus Universitet Nummer 193 November 2009 2 Indhold / Sommaire

Læs mere

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188

Sprog i Norden. Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn. Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nunat Aqqinik Aalajangiisartut Grønlands stednavnenævn Carl Chr. Olsen Kilde: Sprog i Norden, 2008, s. 185-188 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2

S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik. Årgang 1, nr. 2 S.O.S. Skrifter om Samtalegrammatik Årgang 1, nr. 2 Skrifter om Samtalegrammatik Skrifter om Samtalegrammatik (SoS) er en serie arbejdspapirer om samtalegrammatik som udgives af forskergruppen DanTIN (

Læs mere

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse

Latin 10 gode råd: ikke Afleveringer Syntaktisk analyse Latin Det overordnet formål med skriftlig latin i gymnasieksolen er at vise, at man har forstået sproget både gennem syntaktisk analyse / oversættelse og analyse af indholdet. Lige meget hvilken type opgave,

Læs mere

Premiers mots. Au revoir. Farvel

Premiers mots. Au revoir. Farvel Bonjour Premiers mots Au revoir Oui Hej Farvel Ja Non S'il vous plaît Merci beaucoup Nej Vær så venlig Mange tak Gauche Droite 8 toilettes femmes 9 venstre højre dametoilet toilettes hommes 0 Premiers

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous

Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous. Ormen som laver huller. La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous Ormen som laver huller La chenille qui fait des trous I månelyset ligger et lille æg på et blad. Dans la lumière de la lune, un petit œuf repose sur

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Konjunktiv endnu en gang

Konjunktiv endnu en gang Konjunktiv endnu en gang Jørgen U. Sand I 1983 lavede jeg en undersøgelse af konjunktivs udbredelse på talt fransk 1. Undersøgelsen var baseret på Caen korpus, hvis informanter er skoleelever og lærlinge.

Læs mere

jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori

jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori Den subjektive rest jacob lund pedersen Den subjektive rest Udsigelse og (de)subjektivering i kunst og teori a a r h u s universitetsforlag Den subjektive rest Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen

Et alternativ til periodediagrammerne. af Henrik Jørgensen Et alternativ til periodediagrammerne af Henrik Jørgensen Periodediagrammerne, eller som de altid har heddet blandt venner, trappediagrammerne, er et elsket og nyttigt redskab der kan tjene mange formål

Læs mere

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL

BACCALAURÉAT GÉNÉRAL Session 2015 BACCALAURÉAT GÉNÉRAL DANOIS Vendredi 19 juin 2015 Langue vivante 1 Séries L, ES, S Durée de l épreuve : 3 heures Séries ES/S coefficient : 3 Série L langue vivante obligatoire (LVO) coefficient

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Voilà. Den nødvendige grammatik

Voilà. Den nødvendige grammatik Voilà. Den nødvendige grammatik Didaktikken i en grammatikudgivelse til fransk på gymnasialt niveau Jeg blev i 2009 opfordret af forlaget Gyldendal til at skrive en ny, opdateret grammatik med grundbog

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik

Københavns Universitet. Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel. Published in: Ny forskning i grammatik university of copenhagen Københavns Universitet Ordstilling i ledsætninger i moderne dansk grammatik Jensen, Torben Juel Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Document Version Forfatters

Læs mere

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner.

Forløbet består af tre dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca. 12-16 lektioner. Vive les animaux! Niveau: 7.-8. klasse Varighed: 12-16 lektioner Om forløbet Forløbet henvender sig til elever i 7.-8. klasse, som allerede har et vist kendskab til fransk. Eleverne vil sandsynligvis allerede

Læs mere

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner.

Forløbet består af fem dele og et projekt. Arbejder man med alle dele af forløbet tager det ca lektioner. En vacances au ski Af Jacob Chammon og Isabelle Salvé Nielsen Niveau: 6. klasse Varighed: 8-10 lektioner Om forløbet Undervisningsforløbet En vacances au ski tager udgangspunkt i Pierre fra Paris og hans

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Imperativens fundamentfelt. Et råmateriale Erik Hansen Kilde: NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 16+17. Sætningsskemaet og dets stilling 50 år efter, 1986, s. 99-104

Læs mere

Færdigheds/ vidensmål

Færdigheds/ vidensmål Thème 1 Je m appelle 1 Bonjour! Præsentation (F1) Eleven kan med få sætninger præsentere sig selv ord og faste udtryk for præsentationsformer Præsentation Eleverne kan sige goddag og fortælle, hvad de

Læs mere

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog

Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog Dansk Grammatik (En préparation) En Håndbog http://perso.orange.fr/mementoslangues/ mementoslangues@orange.fr Den danske grammatik 03.01.2007 A compléter Den danske grammatik 2/20 Nyhavn-Copenhague Mémentos

Læs mere

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts

Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Anvendelsen af infinitte verbalformer i franske og danske SugarTexts samt ækvivalerende udtryk i danske SugarTexts Forfattere Katja Gjevnøe Andersen & Majken Gjevnøe Andersen Studium Cand.ling.merc. i

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Italiensk sprogbrug. Et referenceværk for danske specialister i italiensk sprog Projektbeskrivelse Gunver Skytte, Bente Lihn Jensen og Iørn Korzen Kilde: Carl

Læs mere

Københavns Universitet. Problemer og udveje i dansk ledsætningsklassifikation Mortensen, Sune Sønderberg. Published in: Ny forskning i grammatik

Københavns Universitet. Problemer og udveje i dansk ledsætningsklassifikation Mortensen, Sune Sønderberg. Published in: Ny forskning i grammatik university of copenhagen Københavns Universitet Problemer og udveje i dansk ledsætningsklassifikation Mortensen, Sune Sønderberg Published in: Ny forskning i grammatik Publication date: 2011 Citation for

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Anteponeret adverbial Erik Hansen J. Nørgård-Sørensen, P. Durst-Andersen, L. Jansen, B. Lihn Jensen og J. Pedersen (red.). Ny Forskning i Grammatik

Læs mere

Goanimate til fremmedsprogsundervisning. Danièle Eychenne

Goanimate til fremmedsprogsundervisning. Danièle Eychenne Goanimate til fremmedsprogsundervisning dey@ucc.dk www.ucc.dk/cfu/ Workshop: 13.00 15.00 Intro Generelt om funktionelle lærermidler Eksempler - opgaven kompleksitet Afprøvning Opsamling GoAnimate Funktionelle

Læs mere

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur,

245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 245 Karl Johan Danell: La linguistique. Pratique et théorie. Lund: Studentlitteratur, 1993 Karl Johan Danell, som er professor i fransk ved universitetet i Umeå, har skrevet denne bog for at give sine

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur

DK/F. Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur DK/F Fremtidens vandingsmaskiner Les machines d irrigation du futur Fasterholt Maskinfabrik en moderne og 100% dansk producent af fremtidens vandingsmaskiner. Fasterholt Maskinfabrik un producteur moderne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF og VUC hf-enkeltfag Fransk fortsætter

Læs mere

Generelle betragtninger

Generelle betragtninger Generelle betragtninger Temaer og ordforråd: Skoleåret er inddelt i 5 hovedforløb, omkring hvilke det centrale og nødvendige ordforråd indlæres 1. Je me présente (mig, min familie, min fritid) 2. Le Café

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Modalitet og dansk Eva Skafte Jensen NyS Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori 23, 1997, s. 9-24 Dansklærerforeningen www.nys.dk NyS og artiklens forfatter

Læs mere

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE

SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE SPURVEN - LA VIE EN ROSE ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: Dansk, fransk INDHOLD: Til læreren... 2 Filmens handling... 4 Til brug i dansk om personer,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Rollespil til filmen La Haine

Rollespil til filmen La Haine Rollespil til filmen La Haine Mål: - At fremme fri dialog og kommunikation - Glosetræning - Billedbeskrivelse Rollespil til filmen La Haine Plottet er at de skal finde en pistol som er gemt på skolen.

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Videnskabsteori - En tekstsamling

Videnskabsteori - En tekstsamling 1 Weber, Max: "Den socialvidenskabelige og socialpolitiske erkendelses 'objektivitet'" 1 Kilde: Max Weber. Udvalgte tekster Hans Reitzel, 2003 ISBN: 8741225546 2 Weber, Max: "Die "Objektivität" sozialwissenschaftlicher

Læs mere

Fransk litteratur. Åbent universitet

Fransk litteratur. Åbent universitet 1 Ledet, Thomas; Høiris, Ole: "Indledning" 1 Kilde: Modernitetens verden Aarhus Universitetsforlag, 2009 ISBN: 9788779344808 2 Schanz, Hans-Jørgen: "Hvad er modernitet?" 5 Kilde: Modernitetens verden Aarhus

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel

Petite grammaire. Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Petite grammaire Artikler 1 Ubestemt artikel 2 Bestemt artikel 3 à + bestemt artikel 4 de + bestemt artikel Substantiver 5 Maskulinum og femininum 6 Pluralis -s 7 Pluralis -x 8 Pluralis -aux Adjektiver

Læs mere

Einstein était un réfugié.

Einstein était un réfugié. Einstein était un réfugié. Niveau: Udskoling/ungdomsuddannelser Fag: Fransk Læringsmål: Eleven kan anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i fransktalende

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes maj-juni 2012 VoksenUddannelsescenter

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Relativsætninger i dansk talesprog Anne Jensen K. Boye, L. Heltoft, A. Jensen, E. Skafte Jensen, R. Therkelsen (red.). Ny Forskning i Grammatik 12,

Læs mere

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse

Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Michael Herslund Professor, dr. phil. Center for Europaforskning, IKK www.cbs.dk/cef Når ordene ikke svarer til hinanden. Sprogtypologi og oversættelse Fransk er et nemt sprog. Hest hedder cheval, og sådan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2012/13 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole, Stavnsholtvej 29, 3520

Læs mere

La musique francophone - ça bouge!

La musique francophone - ça bouge! La musique francophone - ça bouge! Af Karin Rosenbom Lærer, Hellerup Skole Franskelever fandt melodien gennem et flere uger langt forløb med fransk musik. Måske kan det inspirere andre til at lave et forløb

Læs mere

En oldfransk og en oldoccitansk morfologi

En oldfransk og en oldoccitansk morfologi Povl Skårup* 69 En oldfransk og en oldoccitansk morfologi En grammatik, forstået som en samlet fremstilling af et sprogs morfologi og syntaks, har jeg ikke skrevet. Men nok bidrag til en sådan, som andre

Læs mere

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale

TO DAGE, ÉN NAT. Deux jours, une nuit. Et undervisningsmateriale TO DAGE, ÉN NAT Deux jours, une nuit Et undervisningsmateriale Fag: fransk og historie Niveau: udskolingens 9.-10. klasse, samt gymnasiale uddannelser Forfatter: Mimi Sørensen Synopsis Et menneskeligt

Læs mere

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp.

Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. NyS Forfatter: Anmeldt værk: Hans Basbøl Erik Hansen og Jørn Lund: Sæt tryk på. Syntaktisk tryk i dansk. DLH-forskningsserien 6. Lærerforeningens materialeudvalg. København 1983. 105 pp. Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Om for og fordi Anne Jensen Kilde: P. Durst-Andersen, L. Falster Jakobsen, H. Jansen, J. Pedersen & E. Strudsholm (red.). Ny Forskning i Grammatik 13, 2006, s.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Kts, Sukkertoppen, Valby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fransk C Fortsætter

Læs mere