Citation for pulished version (APA): Lange, L. N. Professionsbachelorprojektet: om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger

Transkript

1 Danish University Colleges Professionsbachelorprojektet Lange, Lene Nørskov Publication date: 2012 Document Version Pre-print: Det originale manuskript indsendt til udgiveren. Artiklen har endnu ikke gennemgået peer-review (fagfællebedømmelse) og redigering. Link to publication Citation for pulished version (APA): Lange, L. N. Professionsbachelorprojektet: om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Download policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 04. Jan. 2017

2 LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS Lene Nørskov Lange Professionsbachelorprojektet - om akademisk skrivning og litteraturhenvisninger 3. udgave, 2012 Biblioteket, Læreruddannelsen i Aarhus

3 Indholdsfortegnelse Formelle bestemmelser... 3 Videns refererende og videns brugende bacheloropgaver... 4 Brug af litteratur i opgaven 5 Akademisk sprog og videnskabelighed... 6 Litteraturhenvisninger 8 Referat.. 8 Citat.. 10 Kursivering Litteraturliste 11 Bøger Dele af bøger. 13 Artikler.. 14 WWW 14 Elektroniske artikler 16 Film & medieklip. 16 Interviews, observationer, foredrag etc Alfabetisering af litteraturlisten. 17 Forkortelser & leksikon Censorformandskabets vurderingskriterier 20 Sammenfatning 21 Videre læsning

4 Formelle bestemmelser Bestemmelserne om professionsbachelorprojektet er fastsat i og bilag 6 i Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af 1. juni 2011). Heri hedder det, at den studerende skal udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt. Opgaven skal udarbejdes individuelt i et selvvalgt emne og vedrøre en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål. Bacheloropgaven skrives i et samspil mellem praksis, et linjefag og de pædagogiske fag. Opgaven skal indeholde en undersøgelse og en analyse af en lærerfaglig problemstilling og fremstå som en helhed, hvor praksis sammen med viden fra de to faglige vinkler tilsammen belyser opgavens problemstillinger. Formålet med opgaven er, at den studerende kvalificerer sig til som lærer at kunne undersøge og formidle centrale problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed. I Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen hedder det, at den studerende i besvarelsen af opgaven skal redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder. Ligeledes står der, at de studerende arbejder med det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog. Denne folder vil uddybe og forklare væsentlige forhold og problemstillinger i forbindelse med det at skrive i et klart og forståeligt sprog og det at tilgodese formelle krav til rapport- og opgaveskrivning. Folderen er blandt andet udarbejdet på basis af de håndbøger om opgaveskrivning på videregående uddannelser, som Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen har skrevet. Flere titler vil fremgå af denne folders forslag til videre studier i opgaveskrivning. 3

5 Vidensrefererende og vidensbrugende bacheloropgaver Der er stor forskel mellem vidensrefererende og vidensbrugende bacheloropgaver (fra engelsk knowledge telling og knowledge transforming). Som studerende må man tilstræbe, at man udarbejder en bacheloropgave, der er skrevet i en videns brugende og analytisk stil. Den vidensrefererende opgave genfortæller. Den refererer en masse teori, men forsømmer at prioritere, hvad der er vigtigst. Det vil sige, at opgaven godt nok udvælger teorier, men den begrunder ikke valget, og teorierne bruges ikke selektivt til at belyse emnet for opgaven. De bruges til at genfortælle teorierne. Når man udarbejder en bacheloropgave, der får hovedpartens vedkommende er vidensrefererende, laver man ofte den fejl, at man bringer en masse emner på banen, men glemmer at forbinde dem. Hver sætning siger noget om en ny ting, og den viden, man har, sættes ikke i relation til noget. På den måde består vidensrefererende opgaver i værste fald af ukommenterede citatsamlinger. Opgaven referer en masse viden, men bruger ikke den refererede viden til noget. Den vidensbrugende opgave bruger den viden, den skriver om. Det vil sige, at den er formålsorienteret og problemundersøgende. Den vidensbrugende opgave har indbyrdes sammenhæng mellem tekstens elementer, og den transformerer viden selektivt og selvstændigt, så alle delene i opgaven er udvalgt og tilpasset efter opgavens overordnede formål. Vidensbrugende opgaver bruger elementer af fagets viden til et formål, den studerende har defineret. Vidensbrugende opgaver er oftest gode opgaver, der hæver sig op i karakterskalaens gode, fortrinlige og fremragende niveauer. De karakteristika, der er forbundet med vidensbrugende opgaver, kan sammenfattes til følgende: Diskuterer pro et contra Analyserer, syntetiserer og vurderer Behandler få emner og begreber, som sættes i forbindelse med hinanden Begrunder afsnits relevans, har afsnits- og sætningssammenkædende ord 4

6 Vidensrefererende har selvsagt de modsatte karakteristika: Har kun argumentets pro uden dets contra Refererer, beskriver eller dokumenterer, men argumenterer ikke for en faglig pointe Har mange påstande, og behandler mange emner, begreber og titler uden at forbinde dem Savner sammenkædning mellem afsnit og sætninger I bestræbelsen på at skrive en bacheloropgave, der er vidensbrugende, kan man forøge og udvide teksten der, hvor man: vælger og begrunder valg, bruger andres begreber, modeller og teorier til sine formål, analyserer og fortolker, syntetiserer, vurderer andres/egen tekst. Og man kan begrænse og reducere i teksten der, hvor man beskriver (fx værker, bøger, billeder), citerer, parafraserer og gennemgår stof. Brug af litteratur i opgaven Den viden, man skal bruge, får man fra den litteratur, man læser i forbindelse med udarbejdelsen af bacheloropgaven. Det er vigtigt, at man hele tiden stiller sig selv det spørgsmål: Hvad kan litteraturen bruges til? Altså, at man bruger litteraturen formålsbestemt. Det handler således om, at man fra begyndelsen kvalificer sit valg af litteratur. Det kan man med fordel gøre allerede i bacheloropgavens indledning: Hvorfor er netop denne litteratur relevant? Det er derfor en fordel at stille vigtige spørgsmål til den litteratur, man inddrager: Hvem siger det, hvad er de centrale udsagn i litteraturen, hvad bygger de på, hvad er centralt i forhold til sammenhængen? Relevante spørgsmål til den litteratur, man anvender, kan være nogle af nedenstående: Hvad kan jeg bruge det til i min opgave? Hvad er sigtet med teksten? Hvem har skrevet den? Hvor er den publiceret? Hvilken faglig tradition tilhører den? Hvad siger andre autoriteter om teksten? Har forfatteren mødt sin opposition? 5

7 Hvor gammel er teksten og er det nyeste udgave? Kunne man forestille sig, at der er kommet ny viden på området? Hvor solide og vægtige er de undersøgelser, teksten bygger på? Hvor velunderbygget er argumentationen? Man skal i det hele taget stille mange spørgsmål til den litteratur, man inddrager, og man skal være meget opmærksom på, hvorfor man inddrager den. En kilde er først en kilde, når den er kilde til noget, og kilde til noget bliver den først, når den bliver sat i relation til et spørgsmål, skriver Sebastian Olden-Jørgensen i Til kilderne! (p. 49). Det er ligeledes vigtigt, at man holder sine egne udsagn og litteraturens udsagn adskilte. Man er netop for tæt på sine kilder, når det ikke klart fremgår, hvornår det er én selv, der udtaler sig, og hvornår det er kilderne. Man er også for tæt på sin litteratur, når man blot refererer den og ikke bruger den til noget, når man bruger for mange citater, når man ikke har egen analyserende tekst mellem citater, når man ikke forholder sig (selekterende, kvalificerende, vurderende) til sine kilder, og når man er smittet af sine kilders sprog. På stopplagiat.nu kan man få mere at vide om, hvordan man undgår plagiering. Akademisk sprog og videnskabelighed Bacheloropgavens sprog er en væsentlig del af bacheloropgavens troværdighed. Sproget skal forholde sig til videnskabeligheden. Derfor handler det om at skrive fagligt, entydigt og præcist. Et første godt råd er at undlade højkomprimerede sætninger. Højkomprimerede sætninger med mange og lange ord gør en tekst uklar og svær at forstå, fordi man presser mange informationer sammen på lidt plads. Del teksten op i delelementer Hvad hører sammen med hvad, hvor begynder noget nyt, og hvad er underordnet noget andet? Lav velbegrundede afsnitsinddelinger, så det bliver klart, hvor noget slutter, og noget nyt begynder 6

8 Pas på med indskudte sætninger. Hvis der er noget at tilføje, så gør det bagefter Det er hensigtsmæssigt, hvis der kun er én information i hver sætning. Derfor skal man umiddelbart sætte flere punktummer, end man ville være tilbøjelig til at gøre. Når du skal underbygge din undersøgelse, vil det ligeledes være hensigtsmæssigt at eksemplificere. Eksempler kan anskueliggøre, hvad der menes, fordi eksempler konkretiserer abstrakt sprog. I en tekst vil der ofte optræde mange små underordnede påstande, som ikke bliver underbygget, men bare svæver rundt i luften. Her kunne et eksempel udgøre dokumentation. Brug eksempler til at anskueliggøre, konkretisere og underbygge påstande. Pas på med fyldord. De gør en tekst slap og sludrende og længere, fordi man skal igennem en masse fyld. Stryg alt, hvad der kan stryges hvis du er i tvivl, så stryg det. En stram tekst giver mere autoritet, fordi man som læser umiddelbart vil have større tillid til en skribent, der kan skære igennem og skildre tingene med et præcist sprog. Læseren af en bacheloropgave skal kunne forstå det samme som skriveren og have mulighed for at kontrollere informationerne. Sproget skal være sammenhængende, tidløst og entydigt, og det skal være objektivt og klart fagsprog. Det er derfor vigtigt at udgå fx: Modeprægede ord Pådutteord Talesprog Subjektive holdninger Journalistiske effekter Pralende overintellektualiseringer Undgå også at tale ned til læseren: Opgavens læser er en fagperson. En stor del af en bacheloropgaves videnskabelighed er desuden, at den anvender et korrekt skriftsprog, og at den henviser ensartet og utvetydig til sine kilder. 7

9 Litteraturhenvisninger Ifølge Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af 1. juni 2011) 10 stk. 2, pkt. 6 skal professionsbachelorprojektet udarbejdes under brug af videnskabelig metode. Det betyder bl.a., at bacheloropgaven skal henvise ensartet og utvetydigt til sine kilder. Det er blandt andet disse almindeligt anerkendte retningslinjer for noter og litteraturhenvisninger, det følgende handler om. Formålet med at standardisere noteapparatet og litteraturhenvisningerne er at bringe bacheloropgavers form på en sådan fælles ligning, at læseligheden fremmes. Det vigtigste ved noteapparatet og litteraturhenvisningerne er, at de er konsekvent gennemførte. Referat Det er vigtigt, at der kildehenvises, når man citerer, parafraserer, refererer, påstår, mener, mens det ikke er vigtigt at kildehenvise, når man anvender almen viden eller viden, der kan hentes alle steder, fx fra leksika. Referering og citering er ikke det samme. Man refererer, når man henviser til en forfatters tekster; her er det tilladt at omformulere. Det er ikke tilladt at omformulere, når man citerer. Ved citering anvender man forfatterens ordrette formulering, og man anbringer den i citationstegn. Når der refereres i en bacheloropgave, kan man vælge mellem parentesreferering og fodnotereferering; valget er op til bacheloropgavens forfatter. Umiddelbart kan der være en fordel i at forbeholde fodnoterne til ekstra kommentarer, oplysninger etc. Hvis man således vælger parentesreferering, handler det om at gøre det så kort, at det forstyrrer tekstlæsningen mindst muligt. Når man refererer uafhængigt af, om det er i parentes eller i fodnote gør man det med udgangspunkt i forfatters navn og årstal, så det stemmer overens med litteraturlisten. Navn og årstal skal efterfølges af sidetal. En standardsidehenvisning kan se således ud: 8

10 Høj-modernitetens konturer analyseres udførligt (Giddens, 2000, p. 21). P et står for pagina (latin for side), men man kan også anvende det danske s. for sidetal. Det er igen op til bacheloropgavens forfatter. Igen handler det blot om at gennemføre det konsekvent: Vælg danske eller latinske forkortelser, men vær konsekvent gennem hele bacheloropgaven. I denne vejledning bruges de latinske forkortelser. Hvis man refererer én side, gøres det således: Høj-modernitetens konturer analyseres udførligt (Giddens, 2000, p. 21), men hvis man refererer denne side og den følgende side, anbringes et f efter sidetallet: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, p. 21 f.). Hvis man refererer flere på hinanden følgende sider, anbringer man to f er: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, p. 21 ff.). Hvis man kender de eksakte sidetal angiver man det med pp: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000, pp ). Har en forfatter udgivet flere tekster inden for samme år, som man henviser til, og som derfor figurerer i litteraturlisten, anbringer man et lille bogstav efter udgivelsesåret: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (Giddens, 2000a, p. 21). Så det er adskilt fra fx: Giddens, 2000b, p. 96. Ved gentagen henvisning til samme bog anvendes betegnelsen ibid., der er en forkortelse for ibidem, der betyder sammesteds: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (ibid., p. 46). Der er ofte to eller flere forfattere, der skriver bøgerne i fællesskab. I sådanne tilfælde gælder ligeledes standardiserede normer. Hvis der er to forfattere anbringes et &-tegn mellem forfatternes efternavne: Olsen & Køppe, 1997, p

11 Hvis der er mere end tre forfattere, anføres den første af forfatterne, og der anbringes et et al. efter forfatterens efternavn. Et al. er en forkortelse for et alii, der betyder med flere: Bjerg et al., 2007, p Henvises man til en forfatter, som har udgivet en række arbejder, der indeholder de samme synspunkter, listes kronologisk: Giddens, 1997, 2000, Citat Når man citerer, fungerer det i praksis på samme måde, som når man refererer. Man bruger blot citationstegn og citerer direkte fra teksten: Giddens analyserer høj-modernitetens konturer og vurderer, at den er fuld af risici og farer (Giddens, 2000, p. 23). Det er vigtigt, at man altid citerer fuldstændig korrekt. Udelader man noget, bruger man klammer: Et problem ved det monologiske klasserum er, at undervisningen [ ] ikke knytter an til elevernes erfaringer. Hvis man i teksten har reference til forskellige steder i værket og ikke ønsker at anbringe alle referencer, kan man bruge termen passim, der betyder spredt. Man kan bruge termen, både når man refererer, og når man citerer. Giddens analyserer høj-modernitetens konturer (2000, p. 21; et passim). Undgå at anvende betegnelsen passim, som undskyldning for ikke at anbringe sidetallet. Brug kun betegnelsen, når der er adskillige referencer, der udtrykker samme opfattelse. Kursivering Når man i bacheloropgaver gengiver titlen på bøger, tidsskrifter, aviser, teaterstykker, film, musikstykker, digtsamlinger, essays, fore- 10

12 drag, rapporter, skal de kursiveres. Man kan desuden kursivere vigtige begreber, når man introducerer dem i bacheloropgaven. Det er kun enkeltstående værker, der skal kursiveres. Hvis værket blot er en del af et større værk, anføres titlen med almindelig skrift. Det vil sige, at fx titler på kapitler, afsnit fra bøger - alt, der er en del af en større helhed: digte, essays, foredrag, rapporter (hvis de er dele af større helheder). Hvis det ikke fremgår tydeligt at der er tale om en titel, må man i teksten gøre opmærksom på det. Undgå citationstegn for at fremhæve, at noget er betydningsfuldt, vittigt, spidsfindigt, pudsigt hvis det er det, så bør det træde frem af sig selv. Litteraturliste Når man har refereret og citeret fra forskellige værker, skal der udarbejdes en litteraturliste, der fortæller, hvorfra henvisningerne er hentet. Litteraturlisten skal indeholde alle de værker, der er refereret og citeret fra. Litteraturlistens formål er dels, at man i bacheloropgavens brødtekst kan nøjes med den korte henvisning til litteraturen og dels at give læseren mulighed for at orientere sig om den studerendes teoretiske og empiriske grundlag. Undgå at oppuste litteraturlisten for at signalere belæsthed. Man laver ikke referencer til tekster, man ikke har læst og forfald ikke til name-dropping for at udstille egen belæsthed husk at referencer handler om dokumentation og genfinding. Der findes mange metoder til at referere korrekt. Det afgørende er, at referencerne indeholder de elementer, der er tilstrækkelige til identifikation og genfinding. Derudover er det vigtigt at være konsekvent i måden man anfører litteraturhenvisningerne. Denne vejledning tager udgangspunkt i APA s (American Psychological Association) standard, fordi denne praksis fremhæver referencernes publikationsår, og fordi standarden er meget udbredt. APA standarden følges ikke til punkt og prikke, men bruges her i en lidt forenklet version. Man kan med god ret og fornuft bruge andre standarder, hvis man foretrække det. 11

13 Bøger Skabelonen for bøger ser således ud: Forfatter. (år). Titel : undertitel (udgave). Udgivelsessted: Forlag. (serietitel; no.). Note. Hertil knytter sig følgende kommentarer: Forfatter: navnet skrives inverteret dvs. med efternavnet først. Fornavne forkortes til initialer. Hvis en forfatter har flere efternavne, anføres begge navne. Når der henvises til et værk med op til 3 forfattere, anføres alle forfattere. Hvis der er mere end 3 forfattere/redaktører, anføres kun den første efterfulgt af et al. (et alii) for med flere. Redaktør/er: Ed. (editor) for udgiver eller redaktør, Eds. (editors) for udgivere eller redaktører. Udgivelsesår: hvis det mangler, skrives s.a. (sine anno) for uden år. Titel: den skrives, som den står på titelbladet. Undertitlen skrives efter kolon og med lille begyndelsesbogstav. Udgave: ed. (edition) for udgave, oplysningen medtages i parentes, men kun, hvis det ikke er 1. udg. Et oplag anføres ikke. Udgivelsessted: hvis det mangler, skrives s.l. (sine loco) for uden sted. Forlag: anføres, men sådan at ord som forlag, Publishers og Co udelades. Note: supplerende oplysninger skal anføres i en note på en linje for sig. Det kan være oplysninger om, at det drejer sig om en ph.d.-afhandling, at der er tale om en bestemt oversættelse eller et speciale. Én, to eller tre forfattere: Ejrnæs, M. & Monrad, M. (2012). Vignetmetoden : sociologisk metode og redskaber til faglig udvikling. Kbh.: Akademisk. Hermansen, M., Jensen. E. & Krejsler, J. (2005). Didaktikken og individet : når senmoderne elever skal lære. Kbh.: Alinea. 12

14 Flere end tre forfattere: Andersen, H. et al. (2006). Videnskabsteori for de biologiske fag. Kbh.: Biofolia. Ph.d.-afhandlinger: Fisker, T.B. (2010). Småbørn i interaktion : en undersøgelse af socialt udviklingspotentiale og muligheder for interaktion for småbørn med autisme i forskellige pædagogiske organisatoriske miljøer. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Ph.d.-afhandling. Redaktør(er): Løw, O. & Skibsted, E. (Eds.). (2012). Psykologi for lærerstuderende og lærere. Kbh.: Akademisk. Udgivelse fra en korporation (uden personlig forfatter): Undervisningsministeriet. (2009). Fælles mål engelsk. (Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie; 4)(Faghæfte 2). En oversættelse men KUN, hvis oversætteren er vigtig: Lindgren, A. (2006). Brødrene Løvehjerte (5. ed.). Kbh.: Gyldendal. Oversat af Karin Bodenhoff. Dele af bøger Skabelon for dele af bøger: Bidragets forfatter. (år). Bidragets titel : undertitel. I: Bogens forfatter eller redaktør, Bogens titel (udgave), bidragets sidetal. Udgivelsessted: Forlag. Ved kapitler af bøger skal man altså medtage både kapitlets titel og titlen på bogen. Jensen, E. (2012). Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse. I: J.C. Jacobsen & T. Ritchie (Eds.), Pædagogik som fag og praksis, pp Kbh.: Samfundslitteratur. Hvis der ikke er angivet en forfatter på en tekst, skrives titlen forrest: 13

15 Konstruktivisme. (1998). I: J. Lund et al. (Ed.). Den store danske encyklopædi vol. 11, pp Kbh.: Danmarks Nationalleksikon. Ind- og udvandring fordelt efter statsborgerskab og land (2006). I: Sonne., P. & Pihl Bisgaard, M. (Eds.). Statistisk årbog 2006, p. 5. Kbh.: Danmarks Statistik. Artikler Skabelon for tidsskriftartikler: Artiklens forfatter. (år). Artiklens titel : undertitel. I: Værtspublikationen, (no.), sidetal. Iskov, T. & Stokholm Hansen, M. (2012). Evidensbaserede metoder i enhedsskolen. I: Kvan, (93), pp Skabelon for avisartikler: Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. Værtspublikationen. [udgivelsessted, hvis det er i udlandet], sidetal. Mainz, P. (2012, 19. august). Minister kræver mindre slaphed i folkeskolen. I: Politiken, p. 7. WWW Elektroniske dokumenter og især internetdokumenter giver en række problemer. Dokumenterne er ofte dynamiske og de bibliografiske elementer kan være svære at finde og mangler måske helt. Derfor skal en reference til et internetdokument altid indeholde en besøgsdato og en nøjagtig URL. Det gælder også for elektroniske dokumenter, at der kun må anføres oplysninger i referencen, som fremgår af dokumentet. Skabelon for internetdokumenter: Ophav. (år, dato). Titel. Udgiver. Lokaliseret den på: Note. 14

16 Hertil knytter sig følgende kommentarer: Ophav og titel: Disse oplysninger tages fra skærmbilledet eller fra dokumentets <head> eller <title> oplysninger som findes i Vis i Menulinjen under Kilde. Titlen i <head> er den titel, man ser i søgemaskinerne og øverst på et udskrift. Hvis ophav ikke kan identificeres, ordnes dokumentet efter titel. Man bør dog nok genoverveje kildens lødighed. År, dato: Ved statiske dokumenter, som fremstår som en sluttet enhed, anføres dato for dokumentets oprettelse - findes evt. i sidens kolofon. Ved dokumenter, der ændrer sig over tid, anføres dato for seneste opdatering. I Internet Explorer findes denne dato ved at klikke på højre musetast et sted i dokumentet og vælge Egenskaber i menuen. Ved dokumenter uden datering anføres s.a. for uden år. Udgiver: Ofte er ophav og udgiver den samme. Hvis det er tilfældet, skal kun ophav anføres. Lokaliseret den : Den dato man har printet eller brugt siden. Note: supplerende oplysninger skal anføres i en note på en linje for sig. Det kan være oplysninger om tilgængelighed eller en præcisering af hvilke dele af siden man har brugt. Korporation: Ministeriet for børn og undervisning. (2010). Fælles Mål 2009 elevens alsidige udvikling. Lokaliseret den 8. oktober 2012 på: olkeskolen/2010/faelles-maal-2009-elevernes-alsidigeudvikling Uden år eller dato for opdatering: Børns Vilkår. (s.a.). Mobning. Lokaliseret den 8. oktober 2012 på: Lovtekst: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (2010). Lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 (gældende). Lokaliseret den 10. oktober 2012 på:

17 Bog + WWW: Madsen, P. & Svendsen, E. (2005). Medier. Kbh.: Gyldendal. Anvendt sammen med tilhørende internetside (dr.dk/medier, 2007). dr.dk/medier. (2007, 14. juni). dr.dk/medier. Lokaliseret den 14. juni 2007 på: Elektroniske artikler Skabelon for elektroniske artikler: Artiklens forfatter. (år, dato). Artiklens titel. I: Værtspublikation. Lokaliseret den... på: E-tidsskriftartikel: Aisinger, P. (2012, 10. oktober). Håndværk og design giver nye muligheder. I: Folkeskolen.dk. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på: /517568/haandvaerk-og-design-givernye-muligheder Mølgaard Andersen, M. (2012, 10. oktober). Sms sprog og betydning. I: Faktalink. Lokaliseret den 10. oktober 2010 på: Kræver abonnement. E-leksikon: Jürgen Habermas (2012, 10. oktober). I: Den store Danske Gyldendals åbne encyklopædi. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på: Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./J%c3%bcrgen_Habermas Film & medieklip Skabelon for film og medieklip på nettet: Ophav. (år, dato). Titel. Omfang. Udgiver. Lokaliseret den på: 16

18 DR Skole. (s.a.). Genrer. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på: htm Kræver abonnement. Medieklip på YouTube: FriViden. (2011, 8. januar). Løs ligninger. Lokaliseret den 10. oktober 2012 på: HZo&feature=related Hvis det rigtige navn på den person der har uploadet filmen fremgå bruges dette navn som ophav og brugernavnet sættes i skarp parentes: Nilsen, D. [FriViden]. Skabelon for film på et fysisk medie: Ophav. (Instruktør). (år). Titel. Medie, omfang. Udgiver. Note. Gudmund Hansen, L. (Instruktør). (2005). Mathias skal i skole. Dvdvideo, 26 min. Det Danske Filminstitut. Moodysson, L. (Manuskript & regi). (1998). Fucking Åmål. Dvd-video, 86 min. Scanbox. Originalfilmen: Sverige, Memfis film. Interviews, observationer, foredrag etc. Om disse skal anføres på litteraturlisten afhænger af hvilken form de har og om de kan genfindes. Hvis du har eller nogen andre har optaget det på f.eks. en lydfil eller video, skal de anføres på litteraturlisten og man bruger den skabelon, der tilhører det pågældende medie. Du behøver ikke vedlægge lydfilen i f.eks. transskriberet form, da du nemt overskrider de tilladte antal sider for bilag. Men derimod lade de uddrag af interviewet, der er centrale for din analyse, indgå i selve teksten som citat eller referat og med klar kildehenvisning. Hvis foredraget eller interviewet ikke er båndet på nogen måde, og man alligevel vil referere hertil, skal man kun gøre det i teksten (O. Skov, personlig interview, 5. august 2012). 17

19 Alfabetisering af litteraturlisten Den samlede fortegnelse over referencerne anbringes bagerst i dokumentet. Fortegnelsen alfabetiseres efter bogstav-for-bogstav princippet Ved flere værker af samme forfatter ordnes de kronologisk med det ældste først. Er værkerne udgivet samme år tilføjes et bogstav til årstallet (2003a), (2003b) osv. Hvis en forfatter både er repræsenteret som enkeltforfatter og den første forfatter i et sammensat forfatterskab, anbringes enkeltforfatterskabet først Dokumenter uden forfatter ordnes efter titel Se, hvordan det gøres i afsnittet Videre læsning (side 22). Forkortelser & leksikon Forkortelser i en bacheloropgave kan være nyttige, hvis det drejer sig om at forkorte lange termer. Grundreglen er dog, at man bør anvende forkortelser med forsigtighed. Ved almindelig sprogbrug: fx, jf., kg., etc. Når den almindelige læser er bekendt med det: NATO, WHO, EU. Når den specielle læser er bekendt med det: SiS, LiÅ, dsa. Man bør aldrig anvende selvopfundne forkortelser i en bacheloropgave. Som nævnt ovenfor findes der adskillige standardiserede forkortelser, som man anvender, når man skriver en opgave under hensyntagen til akademisk skrivemåde. De mest anvendte forkortelser i akademiske opgaver er følgende: cf. = jævnfør cp. = sammenlign ed. = udgave Ed. = udgiver eller redaktør Eds. = udgivere eller redaktører et al. = med flere f. = og følgende side 18

20 ff. = og de følgende sider ibid. = sammesteds l. = linje ll. = linjerne no. = nummer p. = side pp. = siderne passim = spredt s.a = uden år s.l = uden sted vol. = (volume) bind eller årgang Desuden er de sproghandlinger, man anvender, af stor vigtighed. Bacheloropgaver argumenterer, begrunder, beviser, undersøger, diskuterer og fortolker. Bacheloropgaver undgår at fornemme, anmelde, føle, belære, causere, postulere. Man skal således være overordentlig opmærksom på, hvilke ord man anvender. Hvornår er det et referat, og hvornår er det en analyse? Herunder definitioner af nogle af de mest benyttede ord i bacheloropgaver: Citere: gengive tekst ordret Referere: gengive i sammentrængt form det væsentlige i andres tekst Beskrive: give væsentlige kendsgerninger ved en ting, en person, en proces eller lignende Redegøre: fremstille et sagsforhold inkl. sammenhænge og årsagsforhold Analysere: opdeler systematisk et emne, en tekst, en genstand i mindre bestanddele Fortolke: give en samlet opfattelse af meningen, budskabet, sammenhængen i et objekts (fx en teksts, en genstands, en cases) bestanddele Diskutere: belyse et emne ved at sætte forskellige(s) synspunkter og argumenter op over for hinanden, gerne med det formål at nå frem til et nyt synspunkt, en kombination, en syntese Argumentere: anføre fagligt acceptable grunde for påstande, opfattelser, synspunkter 19

21 Sammenligne: påviser ligheder og forskelle mellem to eller flere emner, tekster, forhold, udsagn osv. Vurdere: tage stilling til værdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier Perspektivere: gøre opmærksom på, hvordan noget har betydning og konsekvenser i andre sammenhænge Censorformandskabets vejledende vurderingskriterier Censorformandskabet har udarbejdet nogle kriterier for vurdering af bacheloropgaver. De kan med fordel anvendes som den slags vurderingskriterier, der er kendt fra de skriftlige eksamensopgaver i fx matematik og dansk. Censorformandskabet anbefaler, at bacheloropgaven og den mundtlige prøve vurderes ud fra en helhedsbetragtning, der rummer følgende kriterier. Overordnet vurderes: den studerendes begrundelse for emnet, herunder emnets tilknytning til en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål den studerendes evne til at anvende lærerfaglig undersøgelsesog formidlingskompetence jf. bilag 6. Det betyder, at den studerende kan dokumentere kompetence til - at indkredse og formulere en problemstilling - at gennemføre en undersøgelse med begrundet valg af metode - at analysere, behandle og anvende empiri - såvel egen som andres empiri - med de faglige og pædagogiske kvaliteter, der er nævnt i bilag 6 den studerendes anvendelse af faglig indsigt erhvervet i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag den studerendes brug af videnskabelig metode i relation til professionsbachelorgraden. Det betyder, at den studerende kan - analysere og vurdere relevante problemstillinger - inddrage resultater af forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder 20

22 - indgå i sammenhænge, hvor der indgår forsknings- og udviklingsarbejde, 17 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Censorformandskabet gør opmærksom på, at der ikke er tale om en tjekliste, men en række uddybende fortolkninger af de overordnede kriterier. Den konkrete vægtning afhænger i høj grad af bacheloropgavens emne og den studerendes evne til at begrunde sin egen fremstilling og argumentation. Sammenfatning Sammenfattende kan man fastslå, at bacheloropgaven skal bygge på videnskabelighed. Det vil sige, at den skal metakommunikere, den skal anvende et korrekt skriftsprog, den skal begrunde og argumentere for sine synspunkter, og den skal henvise ensartet og utvetydig til sine kilder. Det vil også sige, at bacheloropgaven ikke anvender ukvalificerede smagsdomme og ubegrundede, subjektive vurderinger. 21

23 Videre læsning Når man skriver en opgave under hensyntagen til videnskabelig metode, er det en god idé at konsultere bøger, der handler om videnskabsteori. Forslag til videre læsning om videnskabsteori: Ankersborg, V. & Watt Boolsen, M. (Eds.) (2009). Tænk selv! : videnskabsteori og undersøgelsesdesign i samfundsvidenskab (Ny udgave). København: Politiske Studier. Birkler, J. (2005). Videnskabsteori : en grundbog. København: Munksgaard. Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011). Videnskabsteori for de pædagogiske professionsuddannelser. København: Hans Reitzel. Christensen, G. (2002). Psykologiens videnskabsteori. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Collin, F. & Køppe, S. (Eds.). (2007). Humanistisk videnskabsteori (2. ed.). København: DR Multimedie. Harnow Klausen, S. (2005). Hvad er videnskabsteori? København: Akademisk. Jacobsen, B. et al. (2004). Videnskabsteori (2. ed.). København: Gyldendal. Kjørup, S. (2008a). Menneskevidenskaberne : humanioras historie og grundproblemer (2. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Kjørup, S. (2008b). Menneskevidenskaberne : humanistiske forskningstraditioner (2. ed.). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Pécseli, B. (Ed.) (2003). Idéhistorie for de pædagogiske fag. København: Gyldendal. Radnor, H. (2012). At forske i pædagogisk praksis : fortolkende forskning(2. ed.). Århus: Klim. Rønn, C. (2006). Almen videnskabsteori. København: Alinea. Thurén, T. (2008). Videnskabsteori for begyndere (2. ed.). København: Rosinante. Forslag til videre læsning om opgaveskrivning: Andersen, G.B. & Boding, J. (2010). Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen. Frederiksberg: Dafolo. Fibiger, J. & Søgaard, S. (2009). Genvejstaster : til opgaveskrivning og faglig formidling på bacheloruddannelserne. Århus: Academica. 22

24 Grønbæk Nielsen, N. (2010). Læreruddannelsen specialtillæg til bogen Professionsbachelor. København: UCC. (E-bog kan købes på Hegelund, S. (2000). Akademisk argumentation. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Henriksen, J. (2005). Opgavemanualen : skriveprocessens problemformulering, konklusion og formidling. København: Frydenlund. Nass, B. & Ravn, S. (2010). Bacheloropgaven : en guide til lærerstuderende. København: Gyldendal. Nielsen, B., Grønbæk Nielsen, N. & Mølgaard, N. (Eds.) (2010). Professionsbachelor. København: UCC. Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. (2012). Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (4 ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, P. (2000). Klart sprog i opgaver på videregående uddannelser (2. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Stray Jørgensen, P. (2006). Formalia i opgaver på videregående uddannelser (2. ed.). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Toft, T. (2012). Informationssøgning til bachelorprojektet : for professionsbachelorer. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Forslag til videre læsning på nettet: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (2011). Lovbekendtgørelse nr. 562 af den 1. juni 2011 (gældende). Lokaliseret den 24. september 2012 på: 97 Censorformandskabet ved Læreruddannelsen (s.a.). Censorformandsskabet ved Læreruddannelsen. Lokaliseret den 24. september 2012 på: Syddansk Universitet et al. (s.a.). Stop plagiat nu. Lokaliseret den 24. september 2012 på: 23