Hellerup Skole - mere end blot en ny skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hellerup Skole - mere end blot en ny skole"

Transkript

1 Med skoleudbygningsprojektet er det Kommunalbestyrelsens ambition at udvikle et mønsterskolevæsen i Gentofte Hellerup Skole - mere end blot en ny skole

2 Folkeskolen Før, nu og i fremtiden I snart 200 år-siden den første lov om folkeskole i Danmark har vi prioriteret uddannelse og skolegang meget højt i vores samfund. Skolen har gennem tiderne gennemgået mange og grundlæggende forandringer og har til enhver tid spejlet samfundsudviklingen i Danmark. Tidligere var det udenadslæren og ikke mindst enkeltmandsoverhøringen, der var den fremherskende metode. Man ønskede at opdrage eleverne til at kende deres plads i samfundet og til at vise ydmyghed og ærbødighed. Omkring 1900 introduceredes klasseundervisning og klasseoverhøring efter en ide om, at den enkeltes integritet i højere grad skulle tilgodeses. Man accepterede, at der blev mindre fokus på den enkeltes præstationer. 2 I dag er det begreberne forståelse og tolkning der er i centrum. Man tillægger ikke teksten i sig selv samme 3 kraft som tidligere, men elevernes tolkning af den. Eleven skal lære at opsøge og sortere information og sætte stoffet ind i den rette sammenhæng. Disse ændrede krav til elevernes læring betyder, at der i kravene til folkeskolen er fokus både på faglig indlæring og udvikling af elevens personlige kompetencer.

3 Baggrund for Hellerup Skole Som en fortsættelse af prognose- og analysearbejde i 1997 og 1998 besluttede kommunalbestyrelsen i forbindelse med budget 1999 at afsætte et rådighedsbeløb Grundlæggende visioner for byggeriet Hellerup skole bliver en skole med megen plads og en overdådighed af lys og luft. Skolen bygges til 750 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Der er beregnet med til at udbygge og modernisere skolevæsenet i Gentofte frem til elever pr klasse i gennemsnit over hele skoleforløbet og et areal på 9,12 m 2 pr. elev. I 1998 godkendte kommunalbestyrelsen Mål for Hellerup skole konstrueres som en netværksmodel, hvor Gentofte Kommunes skolevæsen Heri fysiske og psykiske afstande er minimeret gennem enkle beskrives overordnede mål for kommunens skolevæsen, og umiddelbare kommunikationsveje gående i alle ret- mål for de enkelte undervisningsområder og de fysiske ninger fra et givet udgangspunkt. rammer. Målene refererer til Folkeskoleloven af 1993, der bl.a. har fokus på den enkelte elev, undervisningsdifferentiering og kompetenceudvikling. Undervisningen foregår i elevernes hjemområde, hvor der er plads og ro til fordybelse og indlæring, og hvor der er mulighed for kreative aktiviteter. Hjemområdet er Den 29. marts 1999 besluttede Kommunalbestyrelsen at børnenes base i hverdagen og sikrer tryghed for den bygge kommunens 11. skole i Hellerup, og den 29. enkelte. november samme år vedtog Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på 3,9 mill. til udarbejdelse af et byggeprogram. Skolens centrale funktioner er placeret ud fra et ønske om, at der gennem det centralt placerede trappemiljø opstår en maksimal visuel kontakt samt naturlig interak- Den nye skolen er naturligt for beliggenheden navngivet tion mellem alle skolens miljøer. Hellerup Skole. Hellerup Skole er det største enkeltprojekt i udbygningen af det kommunale skolevæsen. Skolen opføres på de tidligere fabriksarealer i Tuborg-Syd-området. Som kommunens øvrige skoler rummer Hellerup Skole 4 en fritidsordning (GFO), der tilbyder pasning og fritidsaktiviteter for børnene fra børnehaveklasse til tredje klasse. 5

4 Der bliver ofte draget sammenligning mellem skolerummet og kirkerummet på grund af rummets udtryksform med børnene (almuen) i rækker og læreren (præsten) på et ophøjet stade, hvorfra sandheden udgik. Centertrappen er skolens hjerte, der anvendes til at bevæge sig fra et plan til et andet. Det er stedet, hvor man mødes, og hvor der foregår forskellige aktiviteter strækkende sig fra samvær over arbejde i grupper og hold til fremlæggelse og undervisning for større forsamlinger. Ud over centertrappen forbindes skolen lodret af fire andre trappemiljøer, der med deres lysindfald også tjener som ophængssteder for elevernes arbejder. Det er i forbindelse med centertrappen, vi finder skolens biograf, hvor fremvisning af film og elevernes egne multimedieproduktioner finder sted. Trappeformen er brugt mange steder i skolens fysik. Der er trapper til færdsel og trapper til ophold, der er trapper til undervisning og trapper til fritid. Trapperne findes i centerrummet, i alle hjemområder og i forbindelse med tagterrasserne og udearealerne. 6 Skolen er ca. 60 meter på hver led og placeret tæt ved den rundkørsel, der ligger i krydset Gammel Vartovvej og Philip Haymanns Allé. Skolen er tre etager høj dog med enkelte aktiviteter henlagt til fjerde etage. Bygningen fremtræder med udskæringer og tagetager til udendørsaktiviteter for eleverne og vil derfor fremstå som en 7 bygning med overraskelser og understrege indtrykket af fleksibilitet og mangfoldighed. For at sikre et optimalt indemiljø skifter brugere til indesko ved skolens indgang. Vi tror, at dette vil give eleverne gode indeforhold, og at det vil gøre det naturligt at inddrage gulvarealerne aktivt i leg- og læringssituationer.

5 Kultur, science og natur Skolen er bygget efter normer, hvor oplevelse og udvikling går hånd i hånd med læring. Vi har derfor oversat en række af de kendte skolebegreber til vore egne begreber. Disse begreber tjener til at udvikle og nydefinere indholdet. Når man kommer til Hellerup Skole, møder man ved indgangen i stueplanet base camp, hvor man kan blive vejledt i forhold til sit ærinde. Det er også her, GFOen har sit administrationsområde, og hvor man kan træffe GFO-medarbejderne. Længere inde i bygningen stadig i stueplanet kommer vi til caféen, stedet hvor man mødes. Her er faciliteter til møder og til hygge, og det er her vi håber at kunne tilbyde et dagligt måltid for elever og medarbejdere. Umiddelbart i forbindelse hermed finder vi kulinarium, hvor undervisning i hjemkundskab finder sted. Her er også mulighed for at lave lette anretninger, kaffe, te o.lign. til skolens arrangementer. På den anden side af cafeen finder vi kulturium, hvor kreativiteten udfolder sig i forhold til det 8 praktisk/musiske fagområde. Den sidste aktivitet på rundgangen i stueetagen er forum. Det er her vi dyrker idræt, og hvor vi kan mødes til større arrangementer. Der er umiddelbar fysisk kobling mellem café, musik og forum således at disse kan indgå i sammenhængende aktiviteter. Mellem kulturiums musikafdeling og forum kan der umiddelbart etableres scenefaciliteter. På 1. sal finder vi skolens administration og univers. Univers er et oplysnings- og arbejdssted for børn og voksne, som også rummer skolens samling af bøger og andre materialer. I univers er det nyeste IKT (Informations og Kommunikations Teknologi) udstyr til rådighed for eleverne hele dagen også om eftermiddagen. Via videokonferencen i univers kan eleverne møde kammerater fra hele verden og blive undervist af fremmede lærere. På 2. sal er naturium placeret. Det er her eleverne møder sciencefagene natur/teknik, fysik, kemi og biologi. Det er også her skolens maritime center findes. Maritimt center tegner sammen med skolens maritime placering skolens miljøprofil. Skolen giver her eleverne indsigt i nationens tilknytning til af havet. På sigt vil skolen ligeledes søge at give eleverne færdigheder i at færdes på havet. 9

6 Undervisningen skal foregå på et højt fagligt niveau og give børnene optimale muligheder for faglig fordybelse, aktiv medvirken og selvstændigt arbejde. Udenfor naturium er tagterrassen, hvor udendørslivet kan nydes med en storslået udsigt, eller vi kan iagttage de spændende planter, som er en del af naturium. Uderummet findes dels som tagterrasser og dels på terrænet ved skolen. Uderummet er afvekslende i struktur og indhold. Tæt ved skolen finder vi steder til leg og steder til at mødes. Udformningen stimulerer børnenes fantasi og giver lyst til fysiske aktiviteter. Noget særligt er Byskoven (som vi foreløbig kalder den). I det grønne område er der plads til spil og sport. Der er steder til leg og steder, hvor der kan tændes bål. På tagterrasserne er der livsrum. Terrasserne på 2. og 3. sal anvendes til undervisning og oplevelse. Det er her skolens vejrstation findes, og her er den skønneste udsigt over Øresund og mod Tuborg Nord. Der vil i tilknytning til skolen blive etableret en Kiss and ride zone, hvor de forældre, der vælger at køre deres børn til skole kan sætte børnene af og derefter umiddelbart fortsætte. Desuden bliver der etableret en cirkelbusordning med opsamlingspunkt forskellige steder tæt ved børnenes hjem. Denne ordning kan frit benyttes af alle skolens elever. Sammenhængen mellem rum og pædagogik Skolen er projekteret med ni hjemområder. Seks af hjemområderne indeholder faciliteter til 75 elever, de tre er større og indeholder faciliteter til 100 elever. Hjemområderne er disponeret således, at klassen som organisationsprincip er bibeholdt. I forbindelse med hjemområdet ligger tutorbixen, der rummer lærernes og pædagogernes arbejdsplads. Denne placering sikrer, at den enkelte elev aldrig har langt til en kendt voksen. Hjemområdet indeholder 4 hovedfunktioner, der alle kan bruges af hele klasser, hold eller grupper af elever. Træningszonen er placeret yderst i bygningen og adskilt i tre delområder af mobiler i form af skabe, reoler, vægge o.lign. Der er i træningszonen skabt rammer for klasse-, hold- og gruppeundervisning samt for den enkelte elevs fordybelse. Det er her klassen samles for gennemgang af nyt stof og i sammenhænge, der kræver koncentration og selvstændigt arbejde Hjembasen er placeret mellem træningszonen og bygningens centrum. Der er i hvert hjemområde tre hjembaser, der hver især er samlingspunktet for klassens sociale aktiviteter. Møblementet er behageligt og appellerer til aktiviteter som f.eks. læsning, fortælling og drøftelser.

7 Apteringseksempel Fællesfladen er placeret længst inde mod bygningens centrum og er sammenhængende for hele hjemområdet. Fællesfladen er indrettet med mobiler, der appellerer til samvær i samarbejdssituationer og pauser i løbet af dagen. Det er blandt andet her eleverne møder kammerater fra andre hjemområder. Fællesfladen indeholder desuden et skab (locker) til hver elev, hvor man opbevarer sine bøger og andre ejendele. Miniauditoriet er placeret centralt i hvert hjemområde og indrettet således, at det appellerer til spontan brug, når eleverne fremlægger præsentationer for hinanden. Miniauditoriet er placeret i sammen hæng med siddemiljøerne i fællesfladen og afgrænset af en baggrundsskærm. Elevernes fremlæggelse er et vigtigt element i skolens pædagogiske grundidé og foregår i miniauditoriet samt på centertrappen. Hjemområdet indrettes med mobiler ved årets begyndelse og indretningen kan efter forudgående planlægning ændres i løbet af året, således at indretningen passer til den undervisning, der foregår. Mobilerne er både rumdelere og funktionelt inventar. Mobilerne tjener også til at understrege den forskellighed og mangfoldighed, der kendetegner skolens konstruktion og indretning. Der er lagt vægt på, at hjemområdet er et stort område sammenlignet med traditionel skoleindretning. Hjemområderne varierer fra ca.330 m 2 til ca. 400 m 2,og såvel grundplan som indretning vil være tilpasset undervisningens behov, idet fleksibilitet er et grundlæggende element. Hjemområdet er elevernes fysiske base. Indretningen er afstemt efter elevernes alder og klasserne kan i høj grad selv præge deres hjemområde. Klassens ting befinder sig i hjembasen, der også danner rammen om klasserelaterede aktiviteter. Hjemområdet står i vid udstrækning til disposition for eleverne efter skoletid, idet skolen som princip er åben og under brugernes beskyttelse At læse, skrive og regne er og har altid været - det fundament som videntilegnelse bygger på. Det er redskabet til indføring i kultur og til den enkeltes udvikling til et reflekterende menneske.

8 IKT, logbøger og elev/ lærerkonferencer Fagligheden på Hellerup Skole På Hellerup Skole prioriteres IKT højt. Eleverne vil altid kunne komme til at arbejde på netbaserede PC-ere og med tids- og alderssvarende programmer. Der vil blive etableret faciliteter til at holde videokonference med deltagere fra andre skoler og fra andre lande. Ved hjælp af dette medie vil det blive muligt at give bl.a. sprogundervisningen en ny og spændende dimension, idet vi kan trække på kompetencer World Wide, og vi kan afholde konferencer med venskabsklasser fra mange lande. Alle fører logbog over fag og sammenhænge. Logbogen er en enkel beskrivelse af, hvordan man arbejder, og af hvordan man planlægger. Vi arbejder med en elektronisk logbog, som gør det enkelt at informere og modtage information. Ud fra i forvejen aftalte normer og elevens eget valg kan dele af logbogen umiddelbart læses på klassens hjemmeside, sendes til forældrene på deres , til læreren eller blot gemmes til elevens senere brug. Hellerup Skole er rummelig Fagligheden vægtes højt på Hellerup Skole. Skolens rammer vil sammen med en pædagogik, der konsekvent tager sit udgangspunkt i den enkelte elev, sikre den enkelte det maksimale udbytte af undervisningen. Skolen vil gennem en alsidig undervisning og under iagttagelse af viden om læringsstile og elevens mange intelligenser skabe et miljø, hvor faglig læring er i højsædet, og hvor den enkelte gives de bedste muligheder for at forberede sig på de udfordringer, der ligger i forlængelse af den obligatoriske skolegang. På Hellerup skole arbejder vi målrettet med at reducere andelen af elever, der har behov for specialundervisning uden for klassen. Målet er, at færre børn vil opleve sig marginaliserede, og at dette vil medvirke til at øge børnenes livskvalitet Der arbejdes med en model, hvor der gennemføres daglige konferencer mellem elever og lærere, hvor elevens arbejde konfereres, og hvor der indgås konkrete aftaler for det videre forløb. Logbogen og elev/lærerkonferencerne vil sikre et højt samarbejdsniveau og en hyppig evaluering af elevens arbejde, idet begge dele vil blive en integreret del af undervisningen.

9 GFO Gentofte Fritidsordning er en integreret del af Hellerup Skole. Børnene tilbydes fritidsaktiviteter fra børnehaveklasse til 3. årgang incl. Fritidsordningen og skolen er i det daglige ligeværdige samarbejdspartnere. Begge funktioner har til huse i de samme hjemområder. Disse er indrettet til denne dobbeltfunktion og til med enkle midler at kunne omstilles til andre funktioner efter konceptet i leg og læring. Børnene vil opleve hjemområderne som trygge og kendte rammer og have god mulighed for at fortsætte i et integreret dagsforløb uden forstyrrende skift. GFOen vil have rådighed over skolens faciliteter i eftermiddagstimerne i den udstrækning, der ikke foregår undervisning. Vi lægger stor vægt på samarbejdet mellem pædagoger og lærere. Medarbejderne Det er skolens intention, at alle beslutninger træffes så tæt på barnet som muligt. Derfor organiseres arbejdet på Hellerup Skole i selvstyrende team. Teamet sammensættes af medarbejdere med forskellige og komplementære kvalifikationer. Tutorbixen er medarbejdernes base, hvor møder, samtaler og en stor del af forberedelsen foregår. Ansættelser af lærere og pædagoger til skolestarten august 2002 vil finde sted i foråret, når indskrivningen er tilendebragt, og elevflytningerne er på plads. 7 teser fra byggeprogrammet: 1. Vi skal skabe en bygning, der i sin form er åben for forandring. 2. Vi skal bygge en skole, der fremmer at man lærer at lære og lærer at vælge til og fra. 3. vi skal skabe en bygning, der fremmer, at vi lærer, hvad der er værdifuldt. 4. Vi skal skabe en bygning, der i sin form fremmer læring, som passer til den enkeltes interesser, faglige udvikling og personlige modenhed. En bygning, der fremmer læring i fællesskaber på tværs af alderstrin. 5. Vi skal skabe en skole, hvor der er rum til børnenes selvstudier og træning. 6. Den nye skole skal i sit fysiske udtryk fremme, at børnene lærer at bruge teknologiske hjælpemidler og ikke mindst hinandens og de voksnes forskellighed til at løse deres opgaver Vi skal bygge en skole, der fremmer, at barnet opøver forskellige intelligenstyper. I fremtidens skole skal vi koncentrere os om det, vi som mennesker er bedst til; det som giver os mest glæde. I den proces skal vi udnytte computeren optimalt. Måske er det dét, som dagens ungdom allerede har opdaget og realiserer?

10 Skoledistriktet Oplysninger om skoledistriktet findes på Her kan man ved indtastning af sin adresse finde sit skoledistrikt. I Gentofte Kommune er der stor frihed med hensyn til skolevalg. Alle har ret til optagelse på distriktskolen, og i vid udstrækning bliver andre ønsker imødekommet. Hellerup skoledistrikt afgrænses mod øst af Øresund, mod syd af Københavns Kommune, mod vest af Bernstorffsvej og mod nord af distrikterne Tranegård og Maglegård. Skolen af i dag indrettes til nutidens krav om et Indskrivning og overflytning fra anden skole I februar 2002 er der valg til skolebestyrelserne. Derfor foregår indskrivning til skolerne tidligere i år end de foregående år. Der vil i september og oktober måned 2001 blive gennemført en informationsrunde for forældre til elever i de nye børnehaveklasser og for andre forældre, der overvejer at flytte deres børn til Hellerup Skole. På disse møder vil skolens fysiske rammer og pædagogiske grundlag blive fremlagt og drøftet. Mødedatoer fremgår af kalenderen. Forældre til elever fra kommunens øvrige skoler, der individuelt vil kunne ønske optagelse på Hellerup Skole. Disse møder fremgår af kalenderen i denne publikation. Elever der ønsker at gå i 10. klasse i skoleåret 2002/03 og deres forældre. 10. klasse vil fremover være placeret på Hellerup højt teknologisk niveau med tilbud til eleven om at bruge den teknologi der anvendes udenfor skolen samt at arbejde i rammer og organisationsformer, der matcher deres forældres arbejdsplads. Informationsmøderne vil have følgende målgruppe: Forældre til børn i Hellerup Skoles nye børnehaveklasser. Indskrivning foregår i 45 og 46. Tid og sted meddeles ved annoncering og i Skolestartavisen. Skole. Dette møde fremgår af kalenderen i denne publikation. Der vil blive dannet klasser inden jul og resultatet meddelt elever og forældre så betids, at forældrene kan deltage i opstillingsmøder og skolebestyrelsesvalg ved Hellerup Skole Forældre til eleverne i Tranegårdskolens nuværende (skoleåret 2001/02) årgang, der vil blive tilbudt overflytning enten som en samlet klasse eller enkeltvis efter forældrenes ønske. Disse møder fremgår af kalenderen i denne publikation. Skolen forventes i opstartfasen at have klasser på alle trin fra børnehaveklassen til 7. klasse samt mindst tre 10. klasser.

11 Kalender 2001, august til december 20 Medio august udkommer publikation omhellerup Skole Ultimo august indbydes til møder forud for ønske om skoleskift som følger: På Tranegårdskolen uddeles skriftlige indbydelser til eleverne. For elever og forældre på de øvrige skoler indrykkes annonce i Villabyerne og der fremlægges indbydelser på bibliotekerne. September og oktober afholdes orienteringsmøder for følgende målgrupper: Nye elever til børnehaveklassen på Hellerup Skole. Disse møder indkaldes ved annoncering og i Skolestartavisen årgang på Tranegårdskolen Mødedatoer: tirsdag den , tirsdag den og onsdag den alle dage kl 1900 til 2100 i Tranegårdskolens filmsal. Forældre til elever fra kommunens øvrige skoler Mødedatoer: Mandag den og mandag den 24.9., begge dage kl 1900 til 2100 i Øregårdssalen på Gentofte Bibliotek. Elever der ønsker 10. klasse og deres forældre Mødedato: Mandag den kl 1900 til 2100 i Øregårdssalen på Gentofte Bibliotek På møderne og efterfølgende udleveres skema til ansøgning om skoleskift Uge 45 og 46 indskrives børnene til børnehaveklasse 2002 Senest uge 46 afleveres skema vedr. ønske om skoleskift Uge foretages klassedannelse

12 Litteratur, hvor du kan få mere at vide Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen Den Rummelige Folkeskole i Gentofte Kommune Plan 2000 Plan 2001 Byggeprogram for Hellerup Distrikt Vision 2010, Undervisningsministeriet 2000 Vi lærer for hele livet; Danmarks Lærerforening 1999 Rum for læring, Kroghs Forlag 2000 Informationsmateriale om Hellerup Skole: Skolen opføres på Gammel Vartovvej i Hellerup og tages i brug 1. august Børne- og Skoleforvaltningen Bernstorffsvej Charlottenlund Links Hellerup Skole Anker Mikkelsen Skoleinspektør, MPM. Telefon: Mail: 22 23

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Værdier for adfærd på Hellerup skole

Værdier for adfærd på Hellerup skole Værdier for adfærd på Hellerup skole Vedtaget af: Skolebestyrelsen Dato: 16.5.2011, justeret 01.09.2011 Udarbejdet af: ledelsen, pæd. råd Side: 1/8 Generelt: Dette værdiregelsæt er gældende for hele skolen.

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID. RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT Søgårdsskolen 2011/2012 1 Præsentation af Søgårdsskolen... 2 2 Opfølgning på seneste års resultater og resultatrapporter... 4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Januar Nyhedsbrev nr. 1. Indholdsfortegnelse Januar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 1 Indholdsfortegnelse Første nyhedsbrev...2 Styregruppe for den ny skole...2 Den nye skole spørgsmål og svar...3 Proces og tidsplan...4 Aktuelt lige nu...5

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

helhedsplan Tranegårdskolen - Disponering - December 2005 Tranegårdskolen Nybygning Musik/drama Indskoling 0-3 klasse GFO gule villa Nybygning

helhedsplan Tranegårdskolen - Disponering - December 2005 Tranegårdskolen Nybygning Musik/drama Indskoling 0-3 klasse GFO gule villa Nybygning helhedsplan - Disponering - December 2005 De nye fysiske rammer vil understøtte det pædagogiske arbejde og give mulighed for at gennemføre og afprøve nye pædagogiske metoder og arbejdegange. Størst mulig

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger

Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Skoleindskrivning 2014 Information om regler - samt praktiske oplysninger Kære forældre Antallet af børn, der søger vores folkeskoler, stiger. Det glæder vi os over, og Børne- og Skoleudvalget er optaget

Læs mere

Indledning. Sven Karlsen skoleinspektør

Indledning. Sven Karlsen skoleinspektør 2 Indledning Ordrup Skole bliver som en del af Gentofte Kommunes SKUB- projekt udbygget, så der er plads til de mange nye elever, og den bliver ombygget, så lærere og pædagoger kan arbejde med børns læring

Læs mere

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206)

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART OG ALDERSBLANDEDE GRUPPER START JANUAR 2005 (2. udgave 010206) 1 Indledning Udvidet skoledag med rullende skolestart har været på Christinelystskolens dagsorden gennem længere

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin BRØRUPSKOLEN Fase 1 0.-2. klassetrin 2015/2016 Brørupskolens Fase 1 (0.-2. klassetrin) Eleverne i den aldersintegrerede indskoling skaber nogle positive sociale relationer, der fremmer elevernes trivsel.

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4

Læs mere

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution - sådan samarbejder børnehuse, BFO og skole om kontinuitet og sammenhæng ved barnets overgange mellem hjem, institutioner og skole FORMÅLET

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset Århus C Tlf Epost ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 4. Afdeling Skoler og Kultur - Rådhuset - 8100 Århus C Tlf. 8940 2384 - Epost mag4@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 30. maj 2005 via Magistraten PRIORITERET SAG Tlf.

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole

gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole gladsaxe.dk Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Helhed og sammenhæng i børns liv i overgangen fra daginstitution til SFO og skole Kære forældre Skolestarten

Læs mere

Lille Tjørnegård. en ny start

Lille Tjørnegård. en ny start Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at

Læs mere

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser.

Kvalitetsrapport. Vestre Skole er en kommunal folkeskole. Skolens virksomhed bygger på Folkeskoleloven og det kommunale selvstyres vedtagelser. Skolens navn: Vestre Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Vision for Vestre Skole Kvalitetsrapport Vestre Skole består af en Undervisningsafdeling og en Fritidsafdeling. Det er

Læs mere

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge

Parat til fremtiden. Elever og forældre. Efterskolen på Refsnæs. For blinde og svagsynede børn og unge Parat til fremtiden Elever og forældre Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede børn og unge Efterskolen på Refsnæs Indholdsfortegnelse Et unikt tilbud til dig, som er ung og har en synsnedsættelse

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

FREMTIDENS VERSION 2. Skoleåret 15/16

FREMTIDENS VERSION 2. Skoleåret 15/16 FREMTIDENS VERSION 2 Skoleåret 15/16 Kære forældre Første forsøgsår med skolens nye UUA- og PUA-model nærmer sig nu sin afslutning. De mange nye og givende tiltag er afprøvet i årets løb og i den seneste

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere