Østjysk rapport om udligning og tilskud. Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Østjysk rapport om udligning og tilskud. Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov"

Transkript

1 Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov 1

2 De 6 østjyske kommuner 2 2

3 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske kommuners økonomiske udgangspunkt 2. Udligning vægter ældres og børns behov lavere end bysociale behov 3. Socioøkonomisk udgiftsbehov er beregnet upræcist Advarsel: Risiko for selvopfyldende analyser 3 3

4 Statsgaranteret skat 2010 Kr. pr. indbygger g g g p ved gennemsnitlig beskatningsprocent Figur Bornholms kommune 820 Vesthimmerland 360 Lolland 575 Vejen 773 Morsø 810 Brønderslev 492 Ærø 480 Bogense 376 Guldborgsund 479 Svendborg 860 Hjørring 420 Assens 430 Faaborg-Midtfyn 846 Mariagerfjord 730 Randers 615 Horsens 461 Odense 787 Thisted 849 Jammerbugt 756 Ikast-Brande 390 Vordingborg 707 Norddjurs 580 Aabenraa 450 Nyborg 330 Slagelse 482 Langeland 671 Struer 440 Kerteminde 710 Favrskov 840 Rebild 550 Tønder 813 Frederikshavn 851 Aalborg 779 Skive 741 Samsø 657 Herning 540 Sønderborg 766 Hedensted 183 Ishøj 510 Haderslev 825 Læsø 316 Holbæk 370 Næstved 791 Viborg 561 Esbjerg 410 Middelfart 326 Kalundborg 340 Sorø 661 Holstebro 706 Syddjurs 260 Halsnæs 329 Ringsted 320 Faxe 530 Billund 306 Odsherred 573 Varde 665 Lemvig 760 Ringkøbing-Skjern 621 Kolding 740 Silkeborg 727 Odder 630 Vejle 165 Albertslund 607 Fredericia 751 Århus 746 Skanderborg 336 Stevns 259 Køge 153 Brøndby 169 Høje-Taastrup 101 København 250 Frederikssund 167 Hvidovre 175 Rødovre 185 Tårnby 350 Lejre 151 Ballerup 163 Herlev 217 Helsingør 219 Hillerød 187 Vallensbæk 563 Fanø 161 Glostrup 159 Gladsaxe 240 Egedal 265 Roskilde 270 Gribskov 253 Greve 210 Fredensborg 147 Frederiksberg 269 Solrød 155 Dragør 190 Furesø 201 Allerød 173 Lyngby-Taarbæk 230 Rudersdal 157 Gentofte 223 Hørsholm 4 Ved gennemsnitlig beskatningsprocent og statsgaranteret udskrivningsgrundlag vil de 6 kommuner ifølge ministeriets beregning modtage skatteindtægter, som ligger pænt nok i forhold til øvrige kommuner. Kommunerne er sorteret fra laveste beskatningsgrundlag til højeste beskatningsgrundlag. Bornholms kommune har det laveste beskatningsgrundlag og Hørsholm har det højeste. 4

5 Udgiftsbehov 2010 Kr. pr. indbygger Egedal 350 Lejre 187 Vallensbæk 201 Allerød 269 Solrød 155 Dragør 746 Skanderborg 710 Favrskov 727 Odder 219 Hillerød 223 Hørsholm 265 Roskilde 563 Fanø 840 Rebild 336 Stevns 740 Silkeborg 147 Frederiksberg 250 Frederikssund 157 Gentofte 766 Hedensted 270 Gribskov 230 Rudersdal 791 Viborg 190 Furesø 706 Syddjurs 760 Ringkøbing- 253 Greve 661 Holstebro 657 Herning 440 Kerteminde 410 Middelfart 173 Lyngby-Taarbæk 621 Kolding 320 Faxe 851 Aalborg 480 Bogense 630 Vejle 573 Varde 259 Køge 370 Næstved 530 Billund 185 Tårnby 340 Sorø 751 Århus 430 Faaborg-Midtfyn 846 Mariagerfjord 329 Ringsted 756 Ikast-Brande 810 Brønderslev 210 Fredensborg 260 Halsnæs 575 Vejen 849 Jammerbugt 479 Svendborg 730 Randers 615 Horsens 779 Skive 420 Assens 316 Holbæk 540 Sønderborg 820 Vesthimmerland 860 Hjørring 671 Struer 510 Haderslev 450 Nyborg 580 Aabenraa 159 Gladsaxe 461 Odense 326 Kalundborg 101 København 787 Thisted 169 Høje-Taastrup 161 Glostrup 607 Fredericia 306 Odsherred 217 Helsingør 390 Vordingborg 813 Frederikshavn 561 Esbjerg 707 Norddjurs 376 Guldborgsund 665 Lemvig 151 Ballerup 167 Hvidovre 492 Ærø 400 Bornholms 330 Slagelse 773 Morsø 175 Rødovre 550 Tønder 163 Herlev 741 Samsø 482 Langeland 183 Ishøj 165 Albertslund 825 Læsø 153 Brøndby 360 Lolland 5 Ministeriet har beregnet de 6 østjyske kommuners udgiftsbehov til at ligge forholdsvist lavt, uden dog at være de allerlaveste. Når vi sorterer kommunerne efter udgiftsbehov, ligger Egedal med det laveste behov og Lolland med det højeste behov. Med middel beskatningsgrundlag og forholdsvis lave udgiftsbehov, skulle man forvente, at vi havde rimeligt gode økonomiske vilkår. 5

6 Forventet skat og udligning Kr. pr. indbygger g g g p Figur Bornholms kommune 820 Vesthimmerland 360 Lolland 575 Vejen 773 Morsø 810 Brønderslev 492 Ærø 480 Bogense 376 Guldborgsund 479 Svendborg 860 Hjørring 420 Assens 430 Faaborg-Midtfyn 846 Mariagerfjord 730 Randers 615 Horsens 461 Odense 787 Thisted 849 Jammerbugt 756 Ikast-Brande 390 Vordingborg 707 Norddjurs 580 Aabenraa 450 Nyborg 330 Slagelse 482 Langeland 671 Struer 440 Kerteminde 710 Favrskov 840 Rebild 550 Tønder 813 Frederikshavn 851 Aalborg 779 Skive 741 Samsø 657 Herning 540 Sønderborg 766 Hedensted 183 Ishøj 510 Haderslev 825 Læsø 316 Holbæk 370 Næstved 791 Viborg 561 Esbjerg 410 Middelfart 326 Kalundborg 340 Sorø 661 Holstebro 706 Syddjurs 260 Halsnæs 329 Ringsted 320 Faxe 530 Billund 306 Odsherred 573 Varde 665 Lemvig 760 Ringkøbing-Skjern 621 Kolding 740 Silkeborg 727 Odder 630 Vejle 165 Albertslund 607 Fredericia 751 Århus 746 Skanderborg 336 Stevns 259 Køge 153 Brøndby 169 Høje-Taastrup 101 København 250 Frederikssund 167 Hvidovre 175 Rødovre 185 Tårnby 350 Lejre 151 Ballerup 163 Herlev 217 Helsingør 219 Hillerød 187 Vallensbæk 563 Fanø 161 Glostrup 159 Gladsaxe 240 Egedal 265 Roskilde 270 Gribskov 253 Greve 210 Fredensborg 147 Frederiksberg 269 Solrød 155 Dragør 190 Furesø 201 Allerød 173 Lyngby-Taarbæk 230 Rudersdal 157 Gentofte 223 Hørsholm 6 Men så kommer vi til udligningen Vi lægger indtægterne fra indtægterne fra generelle tilskud sammen med de garanterede skatter. Fordi vi har de forholdsvis lave udgiftsbehov, må vi forvente, at modtage mindre i tilskud og udligning end de fleste andre andre. Der er ikke 100 % udligning, så vi ville forvente, at rykke lidt over mod venstre, så vores indtægter inklusiv udligning kom til at ligge lidt under middel - uden at vi bliver placeret lavere end i forhold til udgiftsbehov. 6

7 Faktisk skat og udligning Kr. pr. indbygger g g g p tillagt tilskud og udligning ved generelle tilskud Figur Favrskov 240 Egedal 746 Skanderborg 840 Rebild 187 Vallensbæk 350 Lejre 766 Hedensted 727 Odder 740 Silkeborg 791 Viborg 269 Solrød 201 Allerød 706 Syddjurs 760 Ringkøbing-Skjern 661 Holstebro 657 Herning 155 Dragør 440 Kerteminde 410 Middelfart 480 Bogense 320 Faxe 851 Aalborg 621 Kolding 370 Næstved 573 Varde 430 Faaborg-Midtfyn 630 Vejle 846 Mariagerfjord 530 Billund 756 Ikast-Brande 810 Brønderslev 340 Sorø 329 Ringsted 575 Vejen 751 Århus 265 Roskilde 479 Svendborg 849 Jammerbugt 730 Randers 615 Horsens 420 Assens 219 Hillerød 779 Skive 316 Holbæk 540 Sønderborg 147 Frederiksberg 250 Frederikssund 336 Stevns 563 Fanø 820 Vesthimmerland 860 Hjørring 671 Struer 270 Gribskov 450 Nyborg 580 Aabenraa 510 Haderslev 253 Greve 461 Odense 326 Kalundborg 787 Thisted 190 Furesø 306 Odsherred 390 Vordingborg 259 Køge 607 Fredericia 813 Frederikshavn 707 Norddjurs 185 Tårnby 561 Esbjerg 376 Guldborgsund 260 Halsnæs 665 Lemvig 101 København 492 Ærø 400 Bornholms kommune 210 Fredensborg 330 Slagelse 223 Hørsholm 173 Lyngby-Taarbæk 773 Morsø 159 Gladsaxe 550 Tønder 157 Gentofte 230 Rudersdal 161 Glostrup 217 Helsingør 169 Høje-Taastrup 167 Hvidovre 151 Ballerup 175 Rødovre 163 Herlev 741 Samsø 482 Langeland 825 Læsø 360 Lolland 165 Albertslund 183 Ishøj 153 Brøndby 7 Men, sådan er virkeligheden slet ikke. Når vi sorterer kommunerne efter garanterede skatter og generelle tilskud, rykker vi ikke bare lidt til venstre. Vi rykker helt over til venstre Vi lander med landets laveste og 3. laveste indtægter fra skatter og generelle tilskud. Årsagen hertil er den måde udligningssystemet fungerer og som satte os i gang med vores undersøgelser. 7

8 Lave nettodriftsudgifter Udgifter i pct. afv. fra gns Favrskov 840 Rebild 746 Skanderborg 269 Solrød 760 Ringkøbing-Skjern 671 Struer 336 Stevns 657 Herning 766 Hedensted 727 Odder 350 Lejre 575 Vejen 253 Greve 740 Silkeborg 530 Billund 661 Holstebro 240 Egedal 147 Frederiksberg 665 Lemvig 410 Middelfart 157 Gentofte 540 Sønderborg 779 Skive 320 Faxe 420 Assens 573 Varde 316 Holbæk 630 Vejle 791 Viborg 370 Næstved 230 Rudersdal 615 Horsens 849 Jammerbugt 185 Tårnby 480 Nordfyns 787 Thisted 751 Århus 187 Vallensbæk 851 Aalborg 430 Faaborg-Midtfyn 846 Mariagerfjord 340 Sorø 621 Kolding 510 Haderslev 707 Norddjurs 756 Ikast-Brande 706 Syddjurs 440 Kerteminde 390 Vordingborg 376 Guldborgsund 860 Hjørring 223 Hørsholm 607 Fredericia 810 Brønderslev 155 Dragør 730 Randers 270 Gribskov 479 Svendborg 265 Roskilde 773 Morsø 461 Odense 580 Aabenraa 330 Slagelse 813 Frederikshavn 820 Vesthimmerlands 550 Tønder 173 Lyngby-Taarbæk 326 Kalundborg 563 Fanø 329 Ringsted 259 Køge 201 Allerød 450 Nyborg 159 Gladsaxe 250 Frederikssund 561 Esbjerg 492 Ærø 400 Bornholms 219 Hillerød 260 Halsnæs 190 Furesø 101 Københavns 210 Fredensborg 217 Helsingør 306 Odsherred 175 Rødovre 163 Herlev 161 Glostrup 167 Hvidovre 741 Samsø 169 Høje-Taastrup 482 Langeland 151 Ballerup 360 Lolland 153 Brøndby 183 Ishøj 165 Albertslund 825 Læsø 8 Konsekvensen af at have de laveste indtægter er naturligvis, at vi også er nødt til at have de laveste udgifter. Det ses - ikke overraskende - at vore kommuner har nogle af landets laveste udgifter pr. indbygger i regnskab Favrskov havde landets laveste driftsudgifter, godt 12 % under landsgennemsnittet. Skanderborg havde landets 3. laveste driftsudgifter, godt 10 % under landsgennemsnittet. 4 af de 6 kommuner blandt de 10 laveste. Silkeborg er 14. laveste. Syddjurs ligger midt i feltet, men dog nogle procent under landsgennemsnittet. 8

9 Udligningen giver ulige vilkår De 6 østjyske kommuner har ikke mulighed for at give samme service til børn og ældre, som andre kommuner Stigende krav fra Folketinget om ensartet service 9 9

10 Sådan påvirkes udligningen Beskatningsgrundlag: 8,1 mia. kr. Demografisk udgiftsbehov: 3,6 mia. kr. Socioøkonomisk udgiftsbehov: 6,2 mia. kr. 10 Tilskud og udligning er noget af en Black box, som vi i de mindre kommuner tidligere havde vanskeligt ved at gennemskue og stille kvalificerede krav til. Nu er vi begyndt, at kikke ind i den sorte kasse. Udligning og tilskud beregnes ud fra de strukturelle underskud, dvs. beskatningsgrundlag, demografisk udgiftsbehov og socioøkonomisk udgiftsbehov. Størrelsen på det samlede udgiftsbehov fremgår af tilskudsmeddelelsen, i 2009 udgjorde det eksempelvis 276 mia. kr. Heraf udgjorde det socioøkonomiske udgiftsbehov 84 mia. kr. og det demografiske udgiftsbehov udgjorde 192 mia. kr., altså langt større. De tal er interessante i forhandlingen med KL. Men når vi snakker udligning, er det interessante, hvor mange udligningskroner, der flyttes. (i alle 3 udligningsordninger) Forskelle i beskatningsgrundlag har størst betydning for udligningen det flytter 8,1 mia. kr. Socialt betinget udgiftsbehov har næsten lige så stor betydning det flytter 6,2 mia. kr. Men selv om det aldersbetingede udgiftsbehov udgør ca. 70% af det samlede udgiftsbehov, så flytter det kun 3,6 mia. kr. fordi variationen heri er langt mindre end i det socioøkonomiske udgiftsbehov. Man kan ikke lægge tallene sammen, for pengene bliver flyttet frem og tilbage. F.eks. Modvirker det socialt betingede og det aldersbetingede udgiftsbehov i nogen grad hinanden. Tilsammen flytter de kun 4,4 mia. kr. (cirklerne overlapper hinanden) Teknisk note: Tallene er beregnet i en tilskudsberegningsmodel ved marginalt at indsætte landsgennemsnitlige værdier for beskatningsgrundlag, aldersfordeling og fordeling af sociale kriterier og giver herved et rimeligt indtryk af størrelsesordenerne. 10

11 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske kommuners økonomiske udgangspunkt 2. Udligning vægter ældres og børns behov lavere end bysociale behov 3. Socioøkonomisk udgiftsbehov er beregnet upræcist Advarsel: Risiko for selvopfyldende analyser 11 Der er blevet argumenteret for, at man ikke kan sammenligne de sociale udgifter med det socioøkonomiske udgiftsbehov isoleret set. At man skal se på det samlede udgiftsbehov. Vi anerkender ikke dette synspunkt. Men vi anerkender, at sammenligning er vanskelig at foretage præcist. Det vender vi tilbage til. Men først ser vi på sammenhængen mellem de samlede udgifter og de samlede udgiftsbehov. 11

12 De 2 udgiftsbehov Socioøkonomisk udgiftsbehov 30,5 % (2009) Samlede drifts- og anlægsudgifter Demografisk udgiftsbehov 69,5 % (2009) 12 Som udgangspunkt indgår alle udgifter i beregningen af det demografiske udgiftsbehov også de sociale udgiftsområder og anlæg. Det demografiske udgiftsbehov dæmpes herefter til ca. 70 %, for at reservere ca. 30 % til socioøkonomisk udgiftsbehov Derfor kan man ikke sætte lighedstegn mellem socialområdet og socioøkonomisk udgiftsbehov, eller mellem normalområdet og demografiske udgiftsbehov. 12

13 Ingen begrundelse for vægtning Men vægtene 70 % og 30 % er valgt uden faglig begrundelse og konsekvensen er: At udligningen af de demografiske behov reduceres til 70% 13 Beregningen af det demografiske udgiftsbehov ved ca. 70 % af de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger i forskellige aldersklasser, medfører at kommuner med mange børn og ældre, bliver underkompenseret, medens kommuner med mange i den erhvervsaktive alder bliver overkompenseret. Lad os tage et almindeligt kendt flyttemønster som eksempel: Unge rejser fra landkommuner til storbykommuner for at få uddannelse. Efter uddannelse bosætter de sig ofte i omegnskommunerne. Landkommunen mister unge mennesker og får dermed høj ældreandel (ugunstig forsørgerbrøk). Gennemsnitsudgiften pr. indbygger stiger, men kun 70 % heraf medregnes som udgiftsbehov. Altså bliver landkommunen underkompenseret. Storbykommunen får flere indbyggere og dermed lavere gennemsnitsudgifter pr. indbygger, men udgiftsbehovet sænkes kun med 70 % heraf. Storbykommunen overkompenseres. Nogle år senere flytter den færdiguddannede til en omegnskommune og får familie med børn. Merudgifter til børnene medregnes kun med 70 %, så det giver underkompensation for omegnskommunen. Storbyernes gunstige forsørgerbrøk (få personer i dyre aldersgrupper) er altså ikke alene gunstig i forhold til skatter og udgifter, men oveni købet også attraktiv udligningsmæssigt. 13

14 Løsning af vægtningen Enten Demografisk udgiftsbehov indregnes med 100% og socialt betingede tillæg/fradrag, tager hensyn til forskelle i social tyngde. Eller Man finder den vægtning, der giver den bedste sammenhæng mellem samlede udgiftsbehov og faktiske udgifter

15 Bedste vægtning Bestemmes ved regressionsanalyse: En kommunes udgifter = + a * Demografiske udgiftsbehov + b* Socioøkonomiske udgiftsbehov + c * Ressourcepres + En uforklaret restafvigelse Hvis nuværende vægtning er bedst mulige, er a = b 15 Når man laver den viste regressionsanalyse, bliver a og b ikke identiske og lig med 1 Det demografiske udgiftsbehov får en koefficient på 1,1 og det socioøkonomiske får en koefficient på 0,8, når man anvender udgiftsbehovene med den vægtning, som de har i Det viser, at det demografiske udgiftsbehov burde vægte højere og det socioøkonomiske udgiftsbehov burde vægte lavere. Hvis man prøver en hel masse gange med forskellige vægtning af de to udgiftsbehov, finder man ud af, at de to udgiftsbehov tilsammen passer bedst med de faktiske udgifter, hvis det socioøkonomiske udgiftsbehov i 2008 var vægtet med 25,5 % og altså ikke med de 30,25 %, som var gældende i Forskellen er signifikant. Teknisk note: Ressourcepresset er udtrykt ved det beregnede strukturelle underskud ifølge ministeriet fratrukket samtlige finansieringsindtægter og omregnet til afvigelse fra gennemsnittet. I det omfang, en kommunes udgiftsniveau f.eks. er større end det samlede udgiftsbehov, er vi i denne sammenhæng ligeglade med, om kommunen finansierer det højere udgiftsniveau gennem et højere beskatningsgrundlag, højere skatteprocent, dækningsafgift eller andre finansieringskilder. 15

16 Resultat og forudsætning Bedste sammenhæng mellem udgiftsbehov og faktiske udgifter er i 2008: 25,5 % socioøkonomisk udgiftsbehov og 74,5% demografisk udgiftsbehov Beregningen er foretaget ud fra nuværende beregning af demografisk udgiftsbehov og socioøkonomisk udgiftsbehov. Ved ændret/mere præcist socioøkonomisk udgiftsbehov, kan den optimale vægtning blive påvirket

17 Tab og gevinst ved nuværende vægtning af udgiftsbehov 17 17

18 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske kommuners økonomiske udgangspunkt 2. Udligning vægter ældres og børns behov lavere end bysociale behov 3. Socioøkonomisk udgiftsbehov er beregnet upræcist Advarsel: Risiko for selvopfyldende analyser 18 Selv om det er hævdet, at man ikke kan sammenligne socioøkonomisk udgiftsbehov med faktiske socialudgifter isoleret set, har vi alligevel valgt at gøre det. Vi har forsøgt at forholde os til faldgruberne. 18

19 Kontoplan og udgiftsbehov Normalområdet Socioøkonomisk udgiftsbehov Demografisk udgiftsbehov Samlede drifts- og anlægsudgifter Social -området 19 De samlede udgifter kan ud fra kontoplanen opdeles i socialområdet og resten, her kaldt normalområdet Udregningen af udgiftsbehovet var opdelt i demografisk udgiftsbehov og socioøkonomisk udgiftsbehov. Selv om det socioøkonomiske udgiftsbehov ikke præcist skal dække de sociale udgifter og det demografiske udgiftsbehov ikke skal dække de øvrige normaludgifter, så nærmer de to afgrænsninger sig dog til hinanden, så meget at.. 19

20 Finansieringsudvalget sammenligner faktiske udgifter med udgiftsbehovet Kilde: Bilaget til den opfølgende rapport fra finansieringsudvalget 10. februar Finansieringsudvalget har flere gange foretaget sammenligningen, senest i 2009, hvor det konstateres, at der samlet set er en pæn sammenhæng mellem de sociale udgifter og det opgjorte kommunale sociale udgiftsbehov. Når finansieringsudvalget skriver, at sammenhængen er pæn, tænker de på, at punkterne ligger forholdsvis tæt på den indlagte tendenslinje. Teknisk note: I Finansieringsudvalgets graf er de sociale udgifter er korrigeret, idet udgifter til handicappede er indregnet som en procentandel af ældreudgifter og omlægning ved den centrale refusionsordning er fremregnet til 2010 med hensyn til ændring i refusion ved dyre enkeltsager. 20

21 Socialt betingede udgifter på normalområdet er indregnet 15,000 10,000 Soc. øk. udgiftsbehov 1000 kr/indb. 5,000 0,000-10,000-5,000 0,000 5,000 10,000 15,000-5,000-10,000 Faktiske socialudgifter i 1000 kr/pr. indb. 21 Her er lavet næsten samme sammenligning, bortset fra nogle rent tekniske afvigelse, idet ovenstående graf er opgjort som afvigelser fra landsgennemsnittet og akserne vender om, men det vigtige er, at vi har en lidt anden opfattelse af resultatet. Ligesom Finansieringsudvalget kan der konstateres en sammenhæng. Men der er ikke tale om en imponerende pæn sammenhæng. Vi interesserer os for, hvor meget det betyder, at den ikke er helt så god, som man kunne ønske sig. For os at se, er den god for nogle kommuner, men for andre kommuner er den altså ikke god. Den koster dem faktisk rigtig mange penge. 21

22 Socialt betingede udgifter på normalområdet er indregnet 15,000 10,000 Soc. øk. udgiftsbehov 1000 kr/indb. 5,000 0,000-10,000-5,000 0,000 5,000 10,000 15,000-5, s linje -10,000 Faktiske socialudgifter i 1000 kr/pr. indb. 22 Hvis det sociale udgiftsbehov skulle være præcist svarende til de faktiske socialudgifter, så skulle punkterne have ligget præcist på den blå linje. Det gør de ikke. Og det skal de heller ikke. Det socioøkonomiske udgiftsbehov skal nemlig også indregne udgiftsbehov til dækning af, at det er dyrere at drive børnehaver og folkeskoler osv. i socialt belastede kommuner. Derfor skal det socioøkonomiske udgiftsbehov være større end de faktiske udgifter i kommuner med store socialudgifter og mindre end de faktiske udgifter i kommuner med små socialudgifter. 22

23 Socialt betingede udgifter på normalområdet er indregnet 15,000 y = 1,152x R 2 = 0,66 10,000 Soc. øk. udgiftsbehov 1000 kr/indb. 5,000 0,000-10,000-5,000 0,000 5,000 10,000 15,000-5, s linje -10,000 Faktiske socialudgifter i 1000 kr/pr. indb. 23 Og sådan er den faktiske sammenhæng i 2008 da også Når vi lægger den bedste tendenslinje ind i forhold til punkterne, ses at hver gang de faktiske socialudgifter bliver 1000 kr. større pr. indbygger, så bliver det socioøkonomiske udgiftsbehov kr. større pr. indbygger. Det gælder i hvert fald gennemsnitligt i Vi har i vores rapport også undersøgt udgifterne på normalområdet. Vi fandt, at når en kommune bruger 1000 kr. pr. indbygger mere på socialudgifter, bruger den samtidig 161 kr. pr. indbygger mere på normaludgifterne som gennemsnitstal. Om tallet skal være 152 eller 161 kr. indbygger, må finansieringsudvalget kikke videre på. Men indtil videre stiller vi os tilfreds med, at ministeriet i sin beregning af udgiftsbehov nogenlunde præcist tager hensyn til de socialt betingede udgifter, som kommunerne har på normalområdet. 23

24 Forstørret udsnit 15,000, y = 1,152x R 2 = 0,66 Socioøkonomiske udgiftsbehov i kr. pr. indbygger 10,000 5,000 A 0,000-10,000-5,000 0,000 5,000 10,000 15,000 B 45 s linje 45 s linje -5,000-10,000 Faktiske socialudgifter i kr. pr. indbygger 24 Nu tager vi lige luppen frem. Vi er ikke interesseret i forskellen mellem den røde og den blå linje. Den forskel skyldes jo de socialt betingede udgifter på normalområdet, som vi anerkender. Vi er interesseret i forskellen mellem punkterne og den røde tendenslinje. Hvis et punkt ligger over den røde tendenslinje, er udgiftsbehovet beregnet højere end kommunens socialt betingede udgifter - af en eller anden grund. Hvis et punkt ligger under den røde tendenslinje, er udgiftsbehovet beregnet lavere end kommunens socialt betingede udgifter af en eller anden grund. 24

25 Fokus for analyse OK, at socialt betingede udgifter på socialområdet og udenfor socialområdet tilgodeses i det omfang analyser viser det er relevant. Fokus på manglende præcision altså forskellen mellem socialt betingede udgifter og det socioøkonomiske udgiftsbehov Hvor betydelig er forskellen, hvad er årsagen og kan den manglende præcision minimeres

26 Forskellen ml. faktiske udgifter og de socioøkonomiske udgiftsbehov 8, kr. pr. indbygg 6,000 4,000 2,000 0,000-2,000 Socioøkonomisk udgiftsbehov (afvigelse fra gns.) fratrukket faktiske udgifter (afvigelse fra gns.) Læsø Albertslund Ishøj København Herlev Brøndby Rødovre Odense Frederiksberg Greve Ærø Lemvig Struer Glostrup Slagelse Hvidovre Fanø Århus Esbjerg Frederikshavn Tårnby Tønder Gladsaxe Haderslev Høje-Taastrup Gentofte Guldborgsund Helsingør Holstebro Rudersdal Ballerup Køge Herning Norddjurs Fredericia Sønderborg Ikast-Brande Faxe Lyngby-Taarbæk Kolding Horsens Billund Skive Varde Aalborg Hjørring Holbæk Vordingborg Vejle Aabenraa Thisted Næstved Bornholm Fredensborg Samsø Roskilde Vallensbæk Stevns Lolland Ringsted Frederiksværk- Hørsholm Nordfyns Vesthimmerlands Nyborg Randers Vejen Furesø Morsø Ringkøbing-Skjern Hedensted Assens Brønderslev Mariagerfjord Rebild Silkeborg Solrød Langeland Viborg Svendborg Dragør Skanderborg Favrskov Egedal Kerteminde Jammerbugt Faaborg-Midtfyn Sorø Kalundborg Hillerød Gribskov Lejre Odder Middelfart Frederikssund Odsherred Syddjurs Allerød -4,000 Socioøkonomisk udgiftsbehov fratrukket faktiske socialudgifter, de 6 østjyske kommuner Socioøkonomisk udgiftsbehov fratrukket faktiske socialudgifter øvrige kommuner 15,2% af socialudgifter ud over gennemsnitlige socialudgifter til dækning af socialt betingede udgifter på normalområdet -6, Her viser vi forskellene mellem punkterne og den blå linje fra sidste graf. Forskellene mellem socioøkonomisk udgiftsbehov og faktiske socialudgifter er nu vist som søjler, altså uden hensyn til socialt betingede udgifter på normalområdet, idet vi har sorteret kommunerne efter, hvor langt de ligger fra den blå linje. Yderst til venstre er kommuner, som har over kr. mere i socialudgifter end det beregnede udgiftsbehov. I højre side kommuner, som har op til kr. større udgiftsbehov end deres faktiske socialudgifter. Den del, som kan forklares ved, socialt betingede udgifter på normalområdet er vist med den røde linje (det er de 152 kr. til normaludgifter for hver pr kr. i socialudgifter) Det betyder altså eksempelvis, at kommuner med højere socialudgifter end gennemsnittet, har den røde kurve liggende over x- aksen. De 15,2 % kan på ingen måde forklare forskellen. Og det kan den heller ikke, selv om procenten gøres større. Ikke engang, selv om man så troede, procenten skulle være dobbelt så stor. Det hjælper heller ikke, hvis man beregner virkningen på normaludgifterne ud fra de socialudgifter, som i særlig grad kan tænkes at give anledning til højere normaludgifter. Vi har forsøgt, ud fra udgifter til udsatte børn og unge. Heller ikke beregnet på den måde forklares forskellene. Der skal selvfølgelig tages hensyn til de socialt betingede udgifter på normalområdet. Men de forklarer kun en lille del af forskellen mellem socialudgifter og socioøkonomisk udgiftsbehov. 26

27 Forskelle mellem socialudgifter og socialt betingede udgiftsbehov Mulige forklaringer: 0. Socialt afledte udgifter på normalområdet 1. Politisk prioritering 2. Forskelle i effektivitet 3. Manglende præcision Vi tager højde for pkt Vi er enige i den første forklaring, 0, som vi derfor tager højde for. Nu kikker vi så på de andre mulige forklaringer. Først ser på vi politisk prioritering 27

28 Borgmesterparti og præcision 8 A B C F L V kr. pr. indbygger Figuren viser, hvordan den manglende præcision fordeler sig på kommunerne, sorteret efter borgmesterens partifarve. Det fremgår, at kendskab til borgmesterens partifarve ikke giver gode muligheder for at forudsige den manglende præcision. Det tyder altså ikke på, at flertallet i kommunerne prioriterer høje eller lave socialudgifter. Der er en svag tendens til, at socialdemokratisk ledede kommuner bruger mindre på socialområdet, medens venstreledede kommuner bruger mere på socialområdet. Dette er vist ikke det forventede resultat. Der er da heller ikke tale om en signifikant forskel. Konklusionen er, at de konstaterede forskelle ikke har meget med partipolitisk at gøre. Selvfølgelig kan man ikke udelukke, at der kan være lokale tilfældige prioritering. 28

29 Forskel i effektivitet? 8, kr. pr. indbygg 6,000 4,000 2,000 0,000-2,000 Socioøkonomisk udgiftsbehov (afvigelse fra gns.) fratrukket faktiske udgifter (afvigelse fra gns.) Læsø Albertslund Ishøj København Herlev Brøndby Rødovre Odense Frederiksberg Greve Ærø Lemvig Struer Glostrup Slagelse Hvidovre Fanø Århus Esbjerg Frederikshavn Tårnby Tønder Gladsaxe Haderslev Høje-Taastrup Gentofte Guldborgsund Helsingør Holstebro Rudersdal Ballerup Køge Herning Norddjurs Fredericia Sønderborg Ikast-Brande Faxe Lyngby-Taarbæk Kolding Horsens Billund Skive Varde Aalborg Hjørring Holbæk Vordingborg Vejle Aabenraa Thisted Næstved Bornholm Fredensborg Samsø Roskilde Vallensbæk Stevns Lolland Ringsted Frederiksværk- Hørsholm Nordfyns Vesthimmerlands Nyborg Randers Vejen Furesø Morsø Ringkøbing-Skjern Hedensted Assens Brønderslev Mariagerfjord Rebild Silkeborg Solrød Langeland Viborg Svendborg Dragør Skanderborg Favrskov Egedal Kerteminde Jammerbugt Faaborg-Midtfyn Sorø Kalundborg Hillerød Gribskov Lejre Odder Middelfart Frederikssund Odsherred Syddjurs Allerød -4,000 Socioøkonomisk udgiftsbehov fratrukket faktiske socialudgifter, de 6 østjyske kommuner Socioøkonomisk udgiftsbehov fratrukket faktiske socialudgifter øvrige kommuner 15,2% af socialudgifter ud over gennemsnitlige socialudgifter til dækning af socialt betingede udgifter på normalområdet -6, Vi vender lige tilbage til figuren med forskellene mellem faktiske socialudgifter og beregnede udgiftsbehov. Spørgsmålet er, om det er tænkeligt, at forskellen på op imod kr. mellem de kommuner, som bruger mere og kommuner som bruger mindre end det beregnede udgiftsbehov, i det væsentlige kan forklares ved forskelle i effektivitet. 29

30 Er forskelle i effektivitet en troværdig forklaring? De 3 mest effektive kommuner har socialt betingede udgifter, som er mere end kr./indb. lavere end de beregnede udgiftsbehov Hvis dette skyldes effektivitet, vil vi vist alle meget gerne lære af disse 3 kommuner Så ville alle andre kommuner nemlig kunne spare 30 mia. kr. i socialudgifter 45 % af de 95 kommuners socialudgifter Dette er jo helt utroværdigt 30 Hvis de 3 kommuner, som har de laveste socialudgifter i forhold til det beregnede udgiftsbehov, p.g.a. effektivitet, ville øvrige kommuner kunne hente helt utrolige effektiviseringsgevinster ved at blive ligeså effektive på socialområdet. Og ved at fortsætte tankesættet, så kunne kommunerne spare store mia. beløb ved at blive ligeså effektive på normalområdet som de østjyske kommuner? Der vil selvfølgelig være effektivitetsforskelle. Men de kan aldrig forklare disse store forskelle. 30

31 Forklaringerne igen 0. Socialt betingede udgifter spiller en betydende rolle Som er opgjort, indregnet og udlignes 1. Politisk prioritering spiller en begrænset rolle, Som ikke kan opgøres og ikke skal udlignes 2. Effektivitet spiller en begrænset rolle, Som er interessant, men ikke skal udlignes 3. Manglende præcision er den væsentlige forklaring Som bør udlignes 31 Når Finansieringsudvalget bliver færdig med en ny beregningsmodel, vil den selvfølgelig ikke lande præcist på de faktiske socialudgifter korrigeret for socialt betingede udgifter. Der vil altid være en vis tilfældig variation som følge af politisk prioritering, effektivitetsforskelle og andre mindre betydende forhold. Så længe det perfekt opgjorte udgiftsbehov ikke eksisterer, vil beregningen af manglende præcision derfor indeholde disse tilfældige forskelle. Men vi har intet belæg for at hævde, at politisk prioritering eller effekvititsforskelle kan forklare en del af forskellen de kan ligeså godt øge forskellen. Det bedste bud på nuværende tidspunkt er derfor at det skyldes manglende præcision i det beregnede socialt betingede udgiftsbehov. 31

32 Tab og gevinst ved manglende præcision i socioøko. udgiftsbehov 32 Enkelte yderkommuner ser ud til at have fordel af den manglende præcision. Men det fortjener de vist også så længe arealmæssigt store kommunerde udlignes af en værdi af landbrugsjord, som ikke kan beskattes. Teknisk note: Beregningen er socioøkonomisk udgiftsbehov minus faktiske socialudgifter og minus socialt betingede udgifter på normalområdet Socialt betingede udgifter på normalområdet er beregnet som 15,2% gange faktiske socialudgifter opgjort som afvigelse fra landsgennemsnittet. 32

33 Hvorfor mangler præcisionen? Det socialt betingede udgiftsbehov er upræcist, idet Behovet overvurderes i byerne Og undervurderes udenfor byerne Et eksempel: Nye kriterier, som kan opfange udgiftsbehov udenfor byerne, Eksempelvis Landdistriktsgrad, hvis finansieringsudvalget ikke kan finde et bedre kriterium

34 Præcision i socialt betinget udgiftsbehov og landdistriktsgrad 10 Bykommuner: gns.= 0,440 Mellemkommuner: gns.= -0,312 Landkommuner: gns.= -0,630 Yderkommuner: gns.= 0,543 Landistriktgraden (skala er manuelt tilpasset omkring middel) Socialt betinget i bykom. Socialt betinget i mellemkom. Socialt betinget i landkom. Socialt betinget i yderkom. -1,2500-0,7500 Socioøkonomiske udgiftsbehov fratrukket faktiske socialudgifter, socialt betinget behov på normalområdet vist særskilt Københavns 147 Frederiksberg 153 Brøndby 157 Gentofte 159 Gladsaxe 161 Glostrup 163 Herlev 165 Albertslund 167 Hvidovre 173 Lyngby-Taarbæk 175 Rødovre 187 Vallensbæk 223 Hørsholm 253 Greve 461 Odense 169 Høje-Taastrup 751 Århus 230 Rudersdal 217 Helsingør 201 Allerød 265 Roskilde 269 Solrød 210 Fredensborg 851 Aalborg 155 Dragør 219 Hillerød 259 Køge 240 Egedal 151 Ballerup 190 Furesø 621 Kolding 746 Skanderborg 250 Frederikssund 270 Gribskov 350 Lejre 185 Tårnby 183 Ishøj 607 Fredericia 615 Horsens 260 Halsnæs 330 Slagelse 740 Silkeborg 630 Vejle 370 Næstved 410 Middelfart 320 Faxe 316 Holbæk 329 Ringsted 340 Sorø 710 Favrskov 727 Odder 336 Stevns 561 Esbjerg 563 Fanø 730 Randers 813 Frederikshavn 540 Sønderborg 530 Billund 657 Herning 756 Ikast-Brande 661 Holstebro 479 Svendborg 580 Aabenraa 450 Nyborg 440 Kerteminde 510 Haderslev 791 Viborg 860 Hjørring 420 Assens 575 Vejen 390 Vordingborg 706 Syddjurs 376 Guldborgsund 810 Brønderslev 326 Kalundborg 766 Hedensted 846 Mariagerfjord 430 Faaborg-Midtfyn 306 Odsherred 849 Jammerbugt 840 Rebild 480 Nordfyns 671 Struer 779 Skive 400 Bornholms 360 Lolland 665 Lemvig 573 Varde 760 Ringkøbing-Skjern 550 Tønder 707 Norddjurs 820 Vesthimmerlands 787 Thisted 773 Morsø 482 Langeland 492 Ærø 825 Læsø 741 Samsø -0,2500 0,2500 0,7500 1,2500 Landdistriktsgrad (inv) -10 Kommuner sorteret efter landdistriktsgrad indenfor enkelte kommunegrupper 1, Søjlerne viser de samme forskelle som tidligere plancher, dvs. mellem socioøkonomisk udgiftsbehov og faktiske socialudgifter. Hvis man kun ser på den farvede del af søjlerne, har vi taget højde for de socialt betingede udgifter på normalområdet. Kommunerne er grupperet i kommunegrupper fra ministeriets nøgletal og inden for hver gruppe er de sorteret i faldende orden efter landdistriktsgrad (dvs. befolkningsandel i byer under 1000 indbyggere). Kommuner med for højt beregnet socialt betinget udgiftsbehov i forhold til deres udgifter har søjler, som rager op over 0-aksen. Kommuner med for lavet beregnet socialt betinget udgiftsbehov vender nedad. Landdistriktsgraden er tegnet ind med grønne markeringer. Skalaen i højre side vender sådan, at høj landdistriktsgrad vender nedad og høj bymæssighed vender opad. Skalaen er forskudt så gennemsnittet er ud for x-aksen og forstørret tilpas til, at man kan se forskellene mellem kommunerne i forhold til den manglende præcision. Om landdistriktsgraden er hensigtsmæssig som kriterium, må analyseres nærmere, men figuren viser klart, at der er en sammenhæng - oven i købet i alle kommunegrupper. Den viser, at de sociale kriterier overdriver udgiftsbehovet i kommuner med høj bymæssighed og undervurderer udgiftsbehovet ved høj landdistriktsgrad. Derfor må man lede efter hensigtsmæssige kriterier, som kan opfange udgiftsbehov i landdistrikterne. Ved sidste reform, har man måske løftet yderkommunerne lidt for at afhjælpe nogle af de vanskeligheder, alle vidste at de stod med. Figuren viser også, at det er en god idé, at undersøge afvigelserne i en kommende model i forhold til forskellige kommunegrupper. 34

35 Disposition for indlæg: 1. De 6 østjyske kommuners økonomiske udgangspunkt 2. Udligning vægter ældres og børns behov lavere end bysociale behov 3. Socioøkonomisk udgiftsbehov er beregnet upræcist Advarsel: Risiko for selvopfyldende analyser 35 35

36 Analyse: Tvunget prioritering Vi har vist, at upræcise udgiftsbehov skaber ulige økonomiske vilkår: Hvis socialudgifter > socioøkon. udgiftsbehov: Besparelser på normalområdet Hvis socialudgifter < socioøkon. udgiftsbehov: Øgede udgifter på normalområdet Uden kontrol for økonomiske vilkår, giver analyser på regnskabstallene fejl i koefficienterne - Og fejlen påvirker valg og vægtning af kriterier 36 Det er naturligt og kendt, at forskelle i ressourcer fører til forskelle i serviceniveau på normalområdet. Vi har jo ikke 100 % udligning. Vi har vist, at der selv om vi tager højde for de socialt afledte udgifter på normalområdet, er en betydelig forskel mellem socialt betingede udgiftsbehov og faktiske udgifter. Finansieringsudvalget bør derfor finde en måde at kontrollere for denne effekt, når man laver regressionsanalyser på regnskabstal fra For ellers vil koefficienterne blive forkerte. Ellers vil regressionsanalysen nemlig forlede til at tro, at kommuner som har større socialudgifter i forhold til udgiftsbehovet, tilfældigvis er blevet velsignet med lavt udgiftsbehov på normalområdet men hvor årsagen reelt er,at de har været nødt til at gennemføre store besparelser på normalområdet. Og at kommuner, som har meget lavere socialudgifter end det beregnede udgiftsbehov, desværre har et meget højere udgiftsbehov på normalområdet, blot fordi de har haft råd til at hæve serviceniveauet på normalområdet. Hvis bare en af de variable, man bruger varierer sammen med den manglende præcision, vil man få dette fejlagtige resultat. Og det gør landdistriktsgraden jo eksempelvis. Nogle sociale kriterier kan nemlig komme til at opfange de forskelle i udgiftsniveau på normalområdet, der skyldes den manglende præcision. Problemstillingen er vanskelig, men Finansieringsudvalget har jo også mange års erfaring i at lave vanskelige analyser. 36

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Dette data ark viser konsekvenserne for alle landets kommuner, hvis tilskud og udligning beregnes ud fra et mere rimeligt udgiftsbehov.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Andel af personer registreret med sager i RKI register

Andel af personer registreret med sager i RKI register 8,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Juli 2010 4,62% 6,48% 6,92% 6,71% 7,08% 6,90% 7,43% 7,19% 7,50% 7,49% 7,00% 6,00% Januar 2011 4,72% 4,80% 5,00% i RKI registret 0,47% 0,49%

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere