BACHELOR TITELBLAD ÅRGANG 41S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BACHELOR TITELBLAD ÅRGANG 41S"

Transkript

1 UC Syddanmark Pædagoguddannelsen Campus Esbjerg BACHELOR TITELBLAD ÅRGANG 41S Titel dansk: Køn og ligestilling i børnehaven Titel engelsk: Sex, gender and equality in the kindergarten Gruppens navne: Navn: Anja Uhre Hebo Hansen Studienr. PE42165 Stamhold 410 Navn: Jeanette Kjær Studienr. PE42163 Stamhold 410 Vejledere: Janni Tofte Langerhuus Anslag: Esbjerg den: 7/1-16 1

2 Resume Dette bachelorprojekt omhandler, hvordan man som pædagog får skabt ligestilling og ligeværd, for børn i børnehaven, baseret på deres køn. Projektet indeholder en teoretisk redegørelse for køn, med blik for det biologiske og det sociale aspekt heraf. Til dette ses der på barnets identitetsdannelse ud fra et socialt samfundsperspektiv, men også forældrenes påvirkning af barnet i en kønsstereotypisk retning. Vi ser på denne stereotypi og kommer med en forklaring på, hvordan sådan en opstår. Projektet indeholder desuden også viden omkring børns trivsel og pædagogens arbejde herfor. Trivsel ses i dette sammenhæng, i forhold til køn og hvordan pædagogen skal sikre at denne er til stede, ud fra et anerkendende perspektiv. Ud fra en anerkendende tilgang ses der også en pædagogisk arbejdsmetode i forhold til børneperspektivet og dét at sikre en demokratiforståelse for barnet og dets omgivelser. Dette bachelorprojekt diskuterer trivsel og børnelitteratur, ud fra et kønnet syn og opstiller muligheder for hvordan, man som pædagog bliver bevidst i sine handlinger omkring køn. Vi betoner desuden vigtigheden af, at arbejde litterærpædagogisk, samt de positive litterære egenskaber. 2

3 Indholdsfortegnelse Resume... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Metode... 5 Case Lovgivning indenfor ligestilling Med udgangspunkt i de biologiske forskelle Den fysiologiske udvikling af kønnene Natur og biologi Forældrenes reaktion eller indvirkning Den adfærdsmæssige og intellektuelle forskel Det gode børneliv Kulturforskelle Den kønnede problematik Børneperspektiv i arbejdet med at tilgodese kønsforskelle Den sociokulturelle indvirkning på barnet Det socialkonstruerede køn Forskelsbehandling af kønnene Pædagogers indvirkning på barnets forståelse af køn Barnets identitetsdannelse Forældrenes iscenesættelse Det pædagogiske arbejde ud for køn Det anerkendende arbejde Trivsel i børnehaven Kultur og det litterære arbejde Kultur Børnekultur og børns kultur Børns mundtlige kultur Børnelitteratur som pædagogisk redskab Analyse Konklusion Litteraturhenvisning

4 Indledning Igennem den seneste tid, er der kommet fokus på hvordan man, både som forældre og som pædagog, arbejder med barnets køn. I efteråret 2015 kom det frem i nyhederne, at en børnehave i Københavns området, arbejdede med kønsneutral pædagogik. Børnehaven kaldes Jordkloden og arbejder ud fra, at skabe ligestilling mellem kønnene og heraf omtaler de børnene ved deres navne og ikke ud fra deres køn. 1 Da dette kom frem, skabte det stor debat på de sociale medier, hvor både private og fagfolk havde en mening om dette. Denne debat vækkede vores nysgerrighed og vi besluttede derfor, at dykke ned i arbejdet med køn. Dagtilbudsloven, ligestillingsloven og FN s børnekonvention foreskriver alle, at der skal skabes ligestilling i institutionen, uanset hudfarve, alder og køn. 2 Men er der i virkeligheden ligestilling? Og hvordan sikrer vi os at den er til stede? Da debatten om køn opstod, så vi at der var to opponenter. De som mente, at Jordklodens arbejde med køn er ligegyldigt, da der er forskel på køn. Her var der blandt andet bekymringer, om barnet ville lærer at forstå sit køn, samt at alle ville blive ens. Og så var der de som mente, at Jordklodens arbejde er vigtigt i forhold til, at skabe individer uden en kønsspecifik opdragelse og dermed få nuancerede børn. Vi valgte derfor, at dykke ned i spørgsmålet om køn. Er køn biologisk eller sociologisk skabt? Vi begyndte efterfølgende, at overveje hvad der spiller ind i barnets barndom, i forhold til forventninger og problematikker om køn. Her så vi naturligvis pædagogens arbejde som betydningsfuldt, men også medier mente vi havde en indvirkning på barnets forståelse af sig selv, baseret på dets køn. Vi har derfor valgt, at inddrage børnelitteratur, i forhold til arbejdet med børns køn. Vi vil derfor i opgaven analysere børnelitteratur og derudfra diskutere, om litteraturen har en indvirkning på barnets selvforståelse, i forhold til sit køn. Eller om bøgerne er skrevet ud fra, at støtte barnet i de problematikker, der er ved henholdsvis drenge og piger? 1 set d kl. 22:08 2 Jf. afsnit 1. 4

5 Problemformulering Hvordan kan pædagogen arbejde målrettet med drenge og pigers trivsel i dagtilbud 3-6 år? Og hvilken betydning har det pædagogiske arbejde med børnelitteratur for dette? Metode Til brug af forklaring af menneskets fysiologiske forskelle fra det andet køn, har vi brugt hjerneforsker Gideon Zlotnik. Han udgav bogen De stakkels drenge og heraf har det skabt stor diskussion omkring hans tilgang til emnet. Her kritiserer han institutionssystemet, hvor drenges behov ikke tilgodeses, da skole og børnehave liv er omdrejet pigers behov og kompetencer. Efterfølgende har vi anvendt Hanne Warming til forklaring af det gode børneliv, hvor vi inddrager hendes forklaring af tilpasning af kultur og institution. Denne teori ligger vi op af Zlotniks forklaring af de biologisk forskellige køn. Vi anvender Hanne Warming til, at analysere hvorfor hverdagen i dagtilbuddet er mere vanskeligt for drenge end for piger ved, at inddrage hendes syn på kultur. Vi stiller dette op i forhold til Zlotnik for, at underbygge problematikken. Vi kommer derudover ind på børneperspektiver, hvor vi inddrager undersøgelser fra BUPL og EVA. Vi bruger dette til, at underbygge de foregående afsnit om at tilgodese alle børn. Afsnittet omhandler inddragelse af børns ønsker ved, at de medvirker i planlægningen af dagligdagen. Til forklaring af det sociokulturelle køn har vi inddraget en undersøgelse fra EVA kaldet Blik for køn, samt Dorthe Staunæs bog Køn etnicitet og skoleliv. Bogen bygger på hendes Ph.d. afhandling fra 2003, hvor hun følger to syvende klasser og deres forskellige måder, at se hinandens køn og etnicitet på. Vi har anvendt dele af børnenes syn på hinanden baseret på deres køn, samt Staunæs forklaring af dette. Selvom bogen omhandler køn hos ældre børn, mener vi, at dele af bogen kan bruges til forklaring af kasseinddelingen af det kønsstereotypiske. Til uddybelse af Staunæs forklaring af køn og dets stereotypiske problematikker, inddrager vi Jean-Paul Satre til forklaring af normaliseringsbegrebet, i form af det normdannende samvær. Vi diskuterer her hvorfor der skabes stereotypiske opfattelser af køn og hvorfor de forventninger vi har til barnet, ud fra dets køn, legitimeres. Derudover inddrager vi Christian Eidevalds rapport ved navn Man forskelsbehandler da drenge og piger. Denne er baseret på en række observationer, som er foretaget i børnehaver, hvor han ser 5

6 på hvordan pædagoger arbejder med henholdsvis drenge og piger. Rapporten viser, at vi forskelsbehandler børn ud fra dets køn. Vi opstiller hertil nogle undringer eller spørgsmål man kan stille sig selv for, at sikre at den aktivitet man vil lave, ikke hæmmer børn i deres forståelse af køn. Dette gøres for, at vise hvordan tanker omkring det pædagogiske arbejde, ikke altid hænger sammen og for, at vise hvad man kan gøre rent praktisk for, at undgå denne forskelsbehandling. Herefter bruger vi Berit Beas anerkendende pædagogik til, at se nærmere på hvordan pædagogen bør arbejde med det enkelte barn. Vi sætter hendes anerkendende teori op imod Zlotnik og Staunæs, samt anvender Eidevald til diskussion af det anerkendende arbejde ud fra køn. Efterfølgende ser vi på barnets identitetsdannelse ud fra Ann-Elisabeth Knudsen. Dette bruges i forhold til, at se barnets udvikling af forståelsen af sit køn. Vi inddrager herefter forældrenes og samfundets påvirkning af barnets identitetsdannelse, ved forklaring af Giddens og hans teori om selviscenesættelse og det senmorderne samfund. Vi analyserer herefter to børnehavebilleder fra to forskellige tidsperioder for, at underbygge teorien om det senmoderne samfund. Vi kommer endvidere ind på trivsel, beskrevet ud fra Anette Boye Kochs uddrag i Barndomspædagogik i dagtilbud. Dette omhandler hvad trivsel er og hvordan man arbejder med den. Til dette afsnit inddrager vi også Ann-Elisabeth Knudsen, hvori der uddybes arbejdet med det enkelte barn, ud fra en kønsorienteret pædagogik. Vi kobler Zlotniks kritik af børnehaven til og ud fra Knudsens tilgang til børnene, skaber vi en mening om, hvad der er muligt og hvordan problemstillingerne kan løses. I det efterfølgende afsnit forklarer vi kultur. Vi ser på, hvordan det kulturelle har flyttet sig, fra at være en overdragelse til, at der arbejdes med didaktiske overvejelser fra pædagogens side. Dette har vi redegjort for ved at bruge Thomas Ziehe. Herefter belyser vi vigtigheden af kulturel videregivelse og af børns kultur. Dertil forklarer vi hvad børnelitteratur er og kommer ind på litterærpædagogik. Til slut forklares det pædagogiske arbejde med børnebøger, med henblik på køn. Hvor vi her inddrager de pædagogiske læreplaner og forklarer, hvorfor det er vigtigt at arbejde aktivt med børnebøger. Vi har analyseret fire børnebøger og forklarer hvordan de kan bruges i det pædagogiske arbejde og hvilken indvirkning det kan have for det enkelte barn. 6

7 Case I opgaven inddrager vi en case. Casen er en hverdags-case, som viser et kort glimt af dagligdagen i et dagtilbud. Disse former for cases kan bruges som optakt til, at arbejde videre på noget eller se visse problemstillinger, der kan kræve særlig opmærksomhed. Problemerne i en hverdags-case er konkrete og forbundet med den pædagogiske udvikling. Derved kan pædagogikken synliggøres og styrkes. Ved at arbejde med cases bliver pædagogen opmærksom på sine handlinger og kan herudfra arbejde refleksivt med sin pædagogik. Der bliver skabt en distance til praksis, når man igennem cases ser på situationen udefra, uden en personlig agenda. Derved kan pædagogen forholde sig fagligt til indholdet. Vi har valgt en case som afspejler hverdagen i en børnehave. Casen viser en samling i en børnegruppe, hvor der er en problematik vedr. et barn der hedder Rasmus. Ved at lave sådan en case, kan pædagogen muligvis få øjnene op for, hvordan denne problemstilling skal løses. Samt se hvordan børnenes hverdag skal ændres for, at tilgodese alle børn og undgå at der ikke er nogle der kommer i udsatte situationer Lovgivning indenfor ligestilling Ligestilling udgøres ud fra love og regler. Det politiske krav om ligestilling har forskellige betydninger, i forhold til hvilke institutioner de udføres i. Når vi snakker ligestilling er det handlinger der bidrager til, at undgå kønsdiskriminering og uretfærdighed mellem kønnene. Uanset om vi ser fortolkninger af ligestilling fra personalegruppen eller generelt blandt folk, er der mange forskellige opfattelser af ligestilling og hvad det indebærer. Nogle vil mene at ligestilling er, at skabe lige muligheder uanset køn. Andre mener, at vi er nødt til at handle forskelligt for, at kunne behandle børn lige. 4 Ifølge ligestillingsloven i Danmark skal alle uanset køn, have de samme muligheder, dette gælder også for børn. 3 Bilag 1 4 Askland og Rossholt (2011) s

8 Ligestilling er en grundlæggende værdi i det danske samfund. Ligestilling handler om, at alle uanset køn har lige muligheder og rettigheder i samfundet. Det handler om, at kvinder og mænd, drenge og piger har mulighed for at udfolde deres potentiale og deltage i samfundet. 5 Det er ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, der opretholder lovens regler og rammer på disse områder. I Danmark betyder ligestilling, at mennesker er ligeværdige med den betydning, at der er lige rettigheder og muligheder for begge køn. Alle offentlige myndigheder skal arbejde for, at der er ligestilling på deres område. 6 Ifølge FN s børnekonvention artikel 2 stk. 1, er der uden undtagelse ligestilling mellem køn. Deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til barnets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politiske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold, handicap, fødsel eller anden stilling. 7. Danmark har underskrevet konventionen d. 19. juli At landet underskriver konventionen er ikke ensbetydende med, at det er en lov der skal overholdes. Det er et regelsæt og en vejledning for børn i verdens lande. Det betyder, at Danmark har forpligtet sig til, at have en retstilstand i overensstemmelse med børnekonventionen. Der findes ikke en domstol til, hvis landene ikke overholder konventionen, men en børnekomité, hvor der skal rapporteres til hvert femte år. Rapporten skal omhandle børns rettigheder i det pågældende land og her vil komitéen vurdere om der skal udbedres anbefalinger eller forslag til ændringer. Danmark har endnu ikke inkorporeret konventionen i landets lovgivning, dog har flere nordiske lande gjort netop dette. 8 Vi har også landets egne love og regler til, at værne om landets børn. Dagtilbudsloven blev vedtaget d. 24. maj 2007, som omhandler børns udvikling, trivsel og læring. Denne gælder for vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, klubber og andre institutioner med pasningsmuligheder. Ifølge dagtilbudsloven er dagtilbud i dag forpligtet til, at varetage det enkelte barns trivsel, 5 set d Kl https://www.borger.dk/sider/ligestilling-mellem-koennene.aspx set d Kl https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837#k1 set d Kl set d Kl

9 udvikling, sundhed og læring. I dagtilbudslovens afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart 7, vil man kunne læse om hvad dagtilbuddet skal arbejde med og efterkomme. Der står blandt andet, at miljøet i dagtilbuddet skal fremme børns læring, udvikling og trivsel. Man vil også læse i denne paragraf, at dagtilbuddet er pålagt samarbejde med forældrene, i at give det enkelte barn en tryg opvækst, samt drage omsorg for barnet. Samarbejdet skal desuden understøtte barnets selvværd. 9 Da dagtilbuddet skal sørge for det enkelte barns læring, udvikling, trivsel og ligestilling, er de nødsaget til, at tage udgangspunkt i det enkelte barns position og køn. Det enkelte barn vil i løbet af sin tid i dagtilbuddet være på forskellige stadier i udvikling, læring og trivsel. For at det enkelte barn skal kunne modtage pædagoger og forældres guidning til udvikling, læring og trivsel, skal pædagoger og forældre se barnet for hvad det er og hvad det kan. Pædagoger er nødsaget til, at arbejde individuelt uanset udvikling, læring og køn. Om der er forskel på køn og deres udvikling, ser vi nærmere på med hjerneforskeren Gideon Zlotnik i forhold til det biologiske køn. 2. Med udgangspunkt i de biologiske forskelle 2.1 Den fysiologiske udvikling af kønnene For at forstå piger og drenges adfærd er vi nødt til at vide, hvad der ligger til grund for deres forskelligheder. Vi vil derfor i følgende afsnit beskrive ud fra hjerneforsker, Gideon Zlotnik, hvad der rent neurologisk er forskelligt ved drenge og pigers hjerner Natur og biologi Udviklingen af barnets hjerne er ikke færdigudviklet ved fødslen, men er først færdigudviklet efter 5 års alderen, hvor hjernen er 95 % udviklet. Udviklingen af hjernen er yderst omfattende og involverer både nerveceller, nervetråde og nerveimpulser. Dog er gliacellernes dannelse mindst lige så vigtig, da de skaber isolerende fedtvæv, som omtales myelin. Denne isolation er med til, at sikre at nerveimpulsen går hurtigere. For at hjernens udvikling sker, er det derfor nødvendigt at myelinisationen fungerer optimalt. Igennem en EEG undersøgelse er det påvist, at myelinisationen er langsommere hos drenge end hos piger. Optagelserne viser, at der sker en tidligere modning af 9 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= set d Kl

10 hjernen hos piger end hos drenge, i det der sker en bestemt slags udladninger før hos piger, der kendetegner den modne hjerne. 10 Udover at drenges hjerne udvikler sig langsommere, er drenge også mere disponible til, at få udviklingsmæssige forstyrrelser. I børnehave og skoleregi bliver det til adfærdsproblemer og indlæringsvanskeligheder. Dette gælder lige fra urenlighed i børnehaven til drenges sproglige udvikling. Derudover bliver der også diagnosticeret flere drenge end piger med skader på hjernen i form af autisme, retardation mm. Ligeledes er det ofte drenge der lider af stammen, høreproblemer og ordblindhed og hertil ses, at 78 % af de indstillede til institut for tale- og læsehæmmede er drenge. 11 Efter barnet er født ses der også forskelligheder på barnets følelses og berøringsregister blot få dage efter fødslen. Piger er mere modtagelig overfor berøring og bliver lettere trøstet af bløde lyde og sang. De er dertil også bedre til, at holde øjenkontakt med en voksen. Drenge er piger fysisk overlegne efter fødslen, som giver dem et større aktivitetsniveau. Derudover er de mere optaget af billeder med genstande end af mennesker, hvor piger optages mere af billeder af mennesker end af genstande Forældrenes reaktion eller indvirkning Forældrenes kontakt til deres barn er også forskellig, alt efter om det er en dreng eller en pige der fødes. Forælderen har mere fysisk kontakt til drengebarnet. Her ser vi, at man har mere fysisk kontakt til drengen og i mindre grad kontakt igennem samtale og mimik. Forældrene tager også hårdere fat i drengen når der f.eks. skal skiftes ble. Kontakten til piger sker igennem samtale med blidere stemmeføring og hertil flere kælenavne end hos kontakten med drengene. Efter tre måneders alderen ser vi, at forælderens reaktion på irritabilitet også er forskellig, alt efter barnets køn. Når drengebarnet bliver irritabelt er forælderen mere tilbøjelig til at aflede barnet, hvorimod forælderen trøster pigebarnet i form af en sut. Dette sker muligvis fordi piger er mere taktilt stimulante og mere følsomme oralt end drenge. Dertil kunne der være en observans fra 10 Zlotnik (2004) S Ibid. S Ibid. S

11 forældrene om, at dette virker bedre på piger end på drenge. Drenge er også mere optaget af genstande og dette kunne også forklare hvorfor forældre vælger at bruge afledningsmetoden til trøst for drengebarnet Den adfærdsmæssige og intellektuelle forskel Hvis vi ser nærmere på IQ en hos piger og drenge vil vi se, at piger ofte ligger i gennemsnittet af spektrummet. Størstedelen af drenge ligger også i gennemsnitszonen, men samtidig befinder der sig en stor del drenge i ydreområderne. Der findes altså flere drenge end piger med henholdsvis en meget lav og en meget høj IQ. Flere forskere peger på, at dette fænomen har noget at gøre med den større hanlige variation, som også ses i dyreriget. Hunkønnet er gennemsnittet og hankønnet er variationen. Piger klarer sig langt bedre end drenge i intelligenstest og er bedre til tal, bogstaver, farver og former. Deres sociale intelligens er også bedre og tidligere udviklet end drenges. Dette ses tidligt i deres legemønstre, men også i form af forældrekontakt som spæd. Pigernes sprog er derved også bedre og piger har lettere ved, at udtrykke deres tanker og følelser. Drenge lærer naturligvis også dette, men bare på et senere tidspunkt i livet. Dog har drenge en bedre rumforståelse og er derved bedre problemløsere. Dette kan hænge sammen med deres større aktivitetsniveau og dermed en bedre sans for deres motoriske jeg og rummet de opholder sig i. Dette udsagn er den mest konstante og markante intellektuelle forskel mellem kønnene, som går på tværs af alder og oprindelse. 14 Zlotnik forklarer endvidere, at selvom der påvises forskel mellem drenge og pigers adfærd og udvikling fra de er helt små, skyldes denne forskel hovedsagligt ikke biologien. Men derimod barnets sociale verden. Han er optaget af arv og miljø, samt hvilken påvirkning det har på barnet. Dette er svært at påvise, da der er tydelige forskelle. Dog er der intet bevis for, om disse skyldes hjernens biologi eller barnets socialisering. Zlotniks udgangspunkt er, at der er forskelle mellem piger og drenge. Han mener, at denne forskel skyldes en blanding af biologien og socialiseringen. 13 Ibid. 14 Ibid. S

12 At piger har en hjernemæssig fordel fra fødslen og derved tales til mere af forældrene fordi hun er bedre til, at reagere og kommunikere tilbage. Herigennem bliver pigens sprogforståelse bedre Det gode børneliv I foregående afsnit beskrev vi den biologiske hjerneforskel hos piger og drenge. I dette afsnit, vil vi med afsæt i Zlotniks forklaringer af disse forskelle, beskrive det gode børneliv. Vi vil se nærmere på hvilke faktorer der spiller ind i trivslen hos det enkelte barn og sætte det op imod arbejdet med køn i dagsinstitutionen. Zloltnik beskriver, at drenge modnes senere end piger, samt ses der flere vanskeligheder hos drenge end ved piger. Der hvor drengene begynder, at få vanskeligheder ses ofte i børnehaven eller i skolestarten. Drengene skal her lære de sociale spilleregler og indordne sig efter reglerne i børnehaven. Dette har de sværere ved end pigerne grundet den senere udvikling. Hanne Warming har i et forskningsprojekt udarbejdet en afhandling omkring det gode børneliv. Heri beskriver hun fem børneprofiler. 1. De egnede 2. De absolut egnede, men ubemærkede 3. De socialt afhængige og sårbare 4. Fighterne 5. De ikke egnede Profilerne er ikke karakteristikker af børnene som personer, men af hvordan de konstrueres i daginstitutionens sociale rum. Snarere end for børnenes personlighed er de udtryk for relationen mellem på den ene side børnenes præference-, handlings-, og tolkningsmønstre og på den anden side daginstitutionens sociale rum Ibid. S Warming (2000) s

13 2.2.1 Kulturforskelle Warming beskriver, at det er institutionens sociale rammer, der gør barnet sårbart og skaber barnets mangler ved, at opsætte rammer og regler i hverdagen. De rammer institutionen opsætter, kan være betydeligt anderledes end hvad barnet er vant til hjemmefra. Dette har stor betydning for, hvordan barnet integreres i børnehaven. Her opstiller hun to valgmuligheder; Tilpasning af børnene af institutionens kultur eller tilpasning af institutionens kultur til børnene. Den første rummer forældrenes arbejde i, at integrere institutionens kultur derhjemme og dermed standardisere forældreskabet. Anden mulighed er, at vi som pædagoger skaber plads og rum til forskellighederne igennem tolerance. 17 Den første mulighed er dybt besværlig, da man på sin vis fratager forældrene retten til, at bestemme over deres eget og deres barns liv. På den måde ville vi også fratage de forskellige familiemønstre og standardisere Familien Danmark. Vi mener, at vi som pædagoger skal tilgodese alle familiemønstre og alle børns behov. De er ikke udsatte børn, men børn der kommer i udsatte positioner. Vi skal derfor se det enkelte barn og forstå dets verden og derudfra sikre, at det ikke kommer i positioner som det ikke magter og derved gøre det udsat. Det er vores opgave, at give barnet en tryg hverdag i institutionen og denne opgave skal vi sikre ved, at skabe børnehavens hverdag ud fra børnenes behov. Men er det muligt, at tilgodese alle børns behov og forskellige kulturer med den dagsorden der er lagt fra politikkernes side? Det mener vi, at der er. Dét politikerne foreskriver er, at gøre børnene skoleklare og fremme deres personlige styrker og støtte dem i de vanskeligheder de må have ud fra de pædagogiske læringsmål. 18 Dette gør vi bedst ved, at støtte barnet i dets kultur, hverdag og selvforståelse. Børns liv i daginstitutionen synes at være underlagt den såkaldte Matheus-effekt: de børn som hjemmefra trives og er godt integreret, får mest ud af livet i daginstitutionen, mens institutionslivet kun gør ondt værre for en del af de børn, som i forvejen ikke er trygge og velintegrerede. 19 Hvis et barn kommer fra et hjem med en meget anderledes kultur end i dagsinstitutionen, vil barnet ofte komme i sårbare situationer, som besværliggøre indlæringen. Barnet vil få en negativ selvopfattelse, da barnet ikke kan finde ud af de sociale spilleregler som er i institutionen. Barnet 17 Ibid. S set d kl Warming (2000) s

14 vil blive marginaliseret og vil ikke længere kunne følge med de andres udvikling, grundet det negative syn på det udsatte barn. Hvis vi i stedet holder fokus på, at der skal være plads til alle, bevare et positivt syn uanset kulturvanskeligheder og omdanne institutionens rammer til at tilgodese alle børn, vil det enkelte barn i sidste ende vinde. Barnet vil have større chance for, at få en god skolestart, da barnets liv i børnehaven har været fyldt med succesoplevelser. Hvis vi fortsætter med, at tvinge barnet til at integrere sig med børnehavens kultur, i stedet for, at integrere barnets kultur med børnehavens, vil vi få børn der vil have et negativt selvbillede og et barn der fortsat vil være udsat i skoleregimet Den kønnede problematik Hvis vi ser denne problematik i forhold til køn, skal vi som pædagoger være mere bevidste om forskellen på drenge og piger. Zlotnik forklarer, at børnehaven tilgodeser pigers behov, men ikke drengenes. Børnene skal lære at sidde stille og tage tur. Disse egenskaber tilfalder mest det kvindelige køn, da det mandlige køn er mere grovmotoriske og aktive. 20 Ved at vi tvinger drenge til samling, hvor de skal sidde i rundkreds og vente på tur, stigmatiserer vi de rastløse drenge der ikke kan finde ud af denne aktivitet. Vi skælder ud eller beder dem om at sidde stille. Når vi gang på gang gør dette, skaber vi et negativt selvbillede for barnet, men også et dårligt billede af barnet overfor de andre børn i gruppen. Barnet hænges ud som dét barn, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Pædagoger skal i stedet tage udgangspunkt i de forskellige køn og tilrettelægge aktiviteter ud fra dette, så der ikke stigmatiseres. Hvis aktiviteter, som at sidde stille og vente på tur absolut skal øves, bør man gøre det ud fra en mere anerkendende facon, hvor man anerkender det enkelte barn i, at det er svært at sidde stille Børneperspektiv i arbejdet med at tilgodese kønsforskelle BUPL har udarbejdet en forskningsrapport omhandlende demokrati i børnehøjde...med de senere års styringstendenser og øgede krav om dokumentation til pædagogerne, er børnenes stemmer trængt i baggrunden. Og pædagoger har mindre tid til at arbejde med at følge 20 Zlotnik (2004) s

15 børnenes spor. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere børns demokratiske indflydelse og prioriterer at skabe plads til, at børnene kan blive hørt inden for de rammer, der er. 21 Der er i de seneste år er blevet sat mindre og mindre fokus på børns medbestemmelse i daginstitutionen, da der er kommet større krav til pædagogernes arbejde med børnene. Vi skal udvikle barnet så meget, så de kan klare de også øgede krav til folkeskolen. Det er vigtigt for barnet, at blive inddraget i børnehavens regler og rammer, da det er så stor en del af deres hverdag. For at vi kan udvikle de kompetencer som der foreskrives i læreplanerne er det vigtigt, at vi styrker deres selvforståelse i en positiv retning. I de pædagogiske læreplaner beskrives der blandt andet de sproglige kompetencer. Vi mener, at barnet får styrket sin sproglighed hvis barnet trives i børnegruppen. Derved har barnet tillid og mod på, at ytre sig. Hvis vi tager fat i læreplanstemaet sociale kompetencer, mener vi også, at dette sker ud fra et positivt selvbillede. Det er vigtigt, at vi igangsætter aktiviteter som tilgodeser begge køn. Til forklaring af pædagogens arbejde med køn, har vi valgt at inddrage en case: Britta som er pædagog i børnehaven Solsorten, har kaldt til samling i sin børnegruppe. Gruppen består af 10 børn, 5 drenge og 5 piger. Britta ved, at Rasmus på 4 år har svært ved, at sidde stille. Hun beder Rasmus sætte sig ved siden af hende, så hun kan holde øje med ham. I dag skal de snakke om hvad der skal ske i weekenden. Rasmus får lov til at starte. Da Rasmus har fortalt, bliver han urolig. Han begynder at spjætte med benene, skubbe til sidemanden og lege med hans tæer. Britta beder Rasmus gentagende gange om, at høre efter og koncentrere sig, men Rasmus gør det ikke. Britta skælder Rasmus ud. I casen ser vi et klassisk eksempel på en samling i børnehaven. Pædagogen udskammer Rasmus foran de andre børn og dette giver Rasmus et negativt selvbillede. Ved at skælde Rasmus ud, giver det de andre børn indtryk af, at Rasmus er en uartig dreng der ikke kan opføre sig ordentligt. I dette tilfælde skælder den voksne Rasmus ud og udviser negative følelser for ham. Det er vigtigt, at pædagogiske aktiviteter er tilrettelagt ud fra et børneperspektiv, derved får børnene mere ud af aktiviteten. Til dette får børnene også en følelse af at der er brug for dem, medhold/fællesskab 21 set d kl. 15:02 15

16 og at de bliver hørt og forstået. Beslutningskompetencen forbliver hos pædagogen, da det er den voksnes ansvar at børnenes kompetencer udvikles. Dog er det vigtigt at barnet får indflydelse og føler sig betydningsfuld. I en periode indførte hun fx faste siddepladser til samling for at hjælpe en dreng, der reagerede voldsomt i disse situationer. Nu siger hun: Men jeg tænkte slet ikke på at spørge om, hvordan han oplevede situationen. Sammen kunne vi måske have fundet på en bedre løsning. 22 Pædagoger går ofte ind i en situation eller konflikt, som den person der ved bedst. Vi har vores teorier og vores erfaringer i baghovedet og baserer en løsning ud fra dette. Men ofte glemmer vi helt, at involvere børnene i vores løsninger. Mange tror de har børneperspektivet, da de vil barnet det bedste og ser dets kompetencer og udfordringer. Men ofte er det et voksenperspektiv på barnet. Vi skal blive bedre til, at involvere drenge og piger i dagsorden, så det bliver mere meningsfyldt for dem. Hvis dagligdagen er spækket med interessante indslag opfundet af børnene, vil de være mere opmærksomme, delagtige og få mere ud af dagen. I en afhandling af EVA, fortæller Persille Schwartz, at vi som pædagoger skal finde nysgerrigheden og ydmygheden frem. Vi kan aldrig være sikre på, at vi forstår barnets oplevelser fuldstændigt, men vi kan undersøge, hvad barnet er optaget af det, barnet giver udtryk for, at det ser, hører og mærker. 23 Vi, pædagoger har en stor magt over barnets liv og det er vigtigt, at vi træder varsomt og sikrer barnets interesser igennem delagtighed Den sociokulturelle indvirkning på barnet. 3.1 Det socialkonstruerede køn Når så mange piger foretrækker lyserøde prinsessekjoler og så mange drenge foretrækker sværd, er det ikke noget naturgivent. Det er derimod et resultat af komplekse kulturelle og sociale processer hvor samfund, medier, forældre, lærere og pædagoger tilsammen får skabt et bestemt handlerum for hvordan man er en rigtig pige og en rigtig dreng Bilag 2 23 Ibid. S. 16, 3. kolonne 24 Ibid. S Bilag 3. s. 9 16

17 I diskussion omkring hvorvidt køn er biologisk eller sociologisk skabt, viser EVA i deres rapport Blik for køn i pædagogiske arbejde, forskellen mellem den biologiske forskning og den kulturelle forskning. Den sociokulturelle forskning lægger vægt på, at selvom der vises en forskel mellem drenge og piger, kan denne ikke beskrives som værende af biologisk art. Denne forskel skyldes, at vi behandler piger og drenge forskelligt og at vi som samfund, pædagoger og forældre opdrager vores børn i en kønsstereotypisk retning. Som overstående citat beskriver, lægger vi stor vægt på den rigtige pige og den rigtige dreng. Den rigtige dreng er vild og legesyg, han elsker krig og at klatre i træer. Hvorimod piger er stille og rolige og nyder huslige sysler, ved brug af deres finmotoriske egenskaber. Disse karakteristika beskriver hvilke roller vi opdrager vores børn i. Hvis barnet falder udenfor og ikke længere kan identificere sig med sit køn, opstår termerne tøsedreng og drengepige. Når vi skaber et kulturelt ord som drengepige, skyldes det, at pigen ikke længere falder i samme gruppe som sit køn, men skiller sig udenfor, da det har drengede interesser. Pigen er altså ikke længere bare en pige, men en drengepige. Dorthe Staunæs beskriver, at når mennesket ikke længere falder i en genkendelig gruppe, så som hankøn eller hunkøn, tildeles personen af sin omverden en anden identifikation, så som drengepige. Her kan omverdenen igen skabe mening med individet og forstå det, da det falder udenfor den gængse ramme for dets køn. Med disse navne er det muligt at afgrænse og lokalisere mennesket i dets flugt fra de kønsstereotypiske kasser. Når drengepigen ikke passer ind i vores samfunds kasser, stiller drengepigen spørgsmål ved samfundets rammer, som børnehavebørnene og pædagogerne bidrager til og trækker på. Hertil tildeles navnet drengepige for, at identificere personen udenfor de to kasser der på forhånd er givet. Et barns køn beskrives ud fra de omgivelser det færdes i. Når pigen i børnehaven omgås mest med drenge, sættes der spørgsmål til barnets egentlige køn. For pigen er biologisk en pige, men leger med drenge og leger drengelege. Dette anses ikke som naturligt piget fra barnets omgivelser og derved omdøbes barnets køn til drengepige. 26 Dette hænger fint sammen med Jean-Paul Satres normaliseringsbegreb. Han beskriver to former for samvær, serielt og normdannende samvær. Det serielle samvær er præget af, menneskers 26 Staunæs (2004) s

18 tæthed med uden egentlig forpligtigelse eller nødvendighed overfor den anden. Dette kan være mennesker i bussen, gaden eller i køen i SuperBrugsen. De normdannende samvær er hvor mennesker knyttes til hinanden og forpligtiges, overfor de normer og regler der måtte gælde, samt danner normerne for normalen. I de miljøer og grupperinger vi agerer i, reguleres vores adfærd, samt vores forståelse af normerne og andres handlemåder. Denne regulerende adfærd ses i forhold til de pålagte normer, som forstås ud fra det afvigende. Normerne kan derfor kun ses som regulerende, hvis de holdes op imod bedømmelser, som skaber risiko for afvigelse. 27 I forhold til Satres normaliseringsbegreb, kan vi se at drengepigen ikke regulere sin adfærd i forhold til grupperingen i børnehaven. Herved bliver barnet afvigende og passer ikke længere indenfor fællesskabets normer Forskelsbehandling af kønnene I en svensk undersøgelse af Christian Eidevald, som er lektor og dr. phil. i pædagogik, vises der, at pædagoger behandler det enkelte barn forskelligt, alt efter deres køn. Alle vil gerne møde det enkelte barn på det enkelte barns præmisser. Men i praksis viser det sig at vi tillægger drenge og piger forskellige egenskaber og derfor ubevidst møder dem med forskellige forventninger til hvad der er det naturlige og bedste for dem. Det gælder i den måde vi taler til dem på, den måde vi spiser med dem på, og den måde vi griber ind i deres lege på. 28 Undersøgelsen viste blandt andet, at der var stor forskel på hvem der fik hjælp til flyverdragen, uden at have spurgt først. Det var nemlig 62 ud af 65 gange, en dreng der fik hjælp. Den viste også forskel i hvordan barnet blev snakket til f.eks. i spisesituationer. Drenge blev ofte snakket til, så de kunne svare tilbage i enstavelsesord: Vil du have pølse? Vil du have mælk?. Hvor pigerne blev bedt om, at beskrive hvad de ville have. Drengene lærte altså ikke, at beskrive og udtrykke ønsker på samme måde som pigerne, men blev indirekte bedt om at forholde sig passivt. Man kan hertil spørge, om pædagogen ikke blot har spurgt ud fra det enkelte barns sproglige kompetencer? Dog er dette svært at svare på, for er pigers sproglige kompetencer bedre fordi de har en hjernemæssig fordel eller fordi der bliver talt anderledes til dem? Uanset svaret, begrænser vi børnene ved, at tvinge dem ned i den kønsstereotypiske kasse. I forhold til afsnittet med Zlotnik 27 Ellegaard (2012) S Bilag 4 s

19 ser vi, at der er en forskel på drenge og pigers sproglige egenskaber. Dog stiller Zlotnik sig også uvidende om denne forskel skyldes arv eller miljø Pædagogers indvirkning på barnets forståelse af køn Når vi som pædagoger kun forventer enstavelsesord tilbage, hjælper vi ikke drengene med deres sproglige vanskeligheder. Vi bibeholder drengene i en forståelse af, at de ikke er så gode til at kommunikere som pigerne og derved skabes der også forventningen om, at drenge er mere kropslige i deres sprog og udtryk. Denne påstand tager drengene, såvel som pigerne med sig hele livet igennem, i form af at kvinder er bedre til at tale om følelser end mænd. Når man konsekvent hjælper drengene hurtigere i tøjet så de hurtigere kan komme ud på legepladsen, sørger man også for at det altid er dem der får de bedste cykler osv. Man begrænser pigernes muligheder for at tage for sig, samtidig med at man begrænser drengenes muligheder for at sidde ned og tage det roligt. 29 Pædagoger begrænser altså det enkelte barn til, at udleve deres ønsker ved, at kontrollere og styre dem i stereotypiske retninger. Dette er ikke noget pædagogen gør bevidst, men sker på baggrund af de forventninger pædagogen ligger under som mand/kvinde og pædagogens habitus. Vi skal blive bedre til, at diskutere hvad køn er for en størrelse og vores forventninger til kønnet. Vi skal blive bedre til, at vise at kvinder og piger godt kan spille fodbold, klatre i træer og lege med sværd i skoven. Vi skal vise drengene, at hankønnet godt kan være lykkeligt i stillesiddende aktiviteter og nyde roen. Vi som pædagoger foreskriver forventningerne til barnet i form af vores egne aktiviteter og hvad vi foretrækker at lave med børnene. Vi skal konstant spørge os selv om vi er med til, at begrænse eller udvide barnets forståelse af køn og hvilke muligheder vi giver dem herigennem. Der skal tænkes mangfoldigt og daginstitutionen skal vise et bredt spektrum af kvinder og mænd. 29 Ibid. S

20 EVA opstiller seks spørgsmål, som pædagogen skal forholde sig til, med henblik på læreplanstemaerne. Får både drenge og piger mulighed for, at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab, eller afgrænses deltagelsesformerne ud fra forestillinger knyttet til køn? Inddrages og opmuntres drenge og piger i lige høj grad til at være aktive og deltage i fællesskabet på varierende måder, eller sætter køn normer for måderne hvorpå hhv. drenge og piger kan deltage? Hvordan udfordrer, opfordrer, støtter og anerkender vi både drenge og piger til at udvise sproglig kreativitet? Giver vi både drenge og piger gode muligheder for at opleve glæde ved at bevæge sig? Hvad laver vi når vi er i naturen? Udfordrer vi både pigernes og drengenes nysgerrighed og videbegær? 30 Hvis vi inddrager disse undringer i vores hverdag vil vi sikre os, at drenge og piger får de samme muligheder og hertil opfylder vi dagtilbudslovens forskrifter jf. afsnit Barnets identitetsdannelse I foregående afsnit forklarede og diskuterede vi den sociokulturelle forskning omkring køn. Vi beskrev og diskuterede de ydre påvirkninger på kønnet og om køn er biologisk. Vi vil nu gå dybere ind i barnets selvopfattelse ud fra dets køn og forklare barnets identitetsskabelse. Dernæst analyserer vi to billeder fra forskellige tidsperioder til uddybelse af identitetsdannelse ud fra køn. I alderen 4-6 år begynder barnet sin forståelse af køn, som kaldes den ødipale fase. I denne fase bliver barnet bevidst om sit køn og prøver, at imitere mænd og kvinder, for så at danne en bedre forståelse af sig selv. Imitationen udvikler sig derfra til en identifikation, hvor barnet prøver, at skabe forståelse for hvorfor moderen eller faderen agerer som de gør. Før at man kan komme i denne fase, skal man have haft en tæt relation med en signifikant anden. Her påtænkes der et tæt forhold til moderen eller faderen eller en anden person, som varetager omsorgsrollen for barnet. 30 Bilag 3 s

21 Barnet begynder i denne fase, at forstå betydningen af relationer, samt danner forståelse for sympati og antipati. 31 Hvis vi tager udgangspunkt i et drengebarn, vil barnet flytte den tætte relation til moderen og over til faderen. Drengen har på nuværende tidspunkt skabt en forståelse af mænd og kvinders forskel rent fysiologisk og har derudfra skabt en identifikation til faderen. Herfra vil drengen søge mere opmærksomhed fra faderen og begynde at fravælge moderen i bestemte situationer, som før var varetaget af moderen. Igennem den ødipale fase vil barnet opnå autonomi og selvværd, da drengen vil adskille sig fra moderen, som ofte er den primære omsorgsgiver. Derfor vil barnets søgen efter autonomi være på bekostning af nærhed og intimitet, som før var forbundet til moderen. Drengen vil også begynde at lege lege, som er præget af konkurrence og autonomi. Drenge vælger legen på baggrund af handlingen og ikke på baggrund af deltagerne i legen. Ligeledes er leg og sport ikke tilknyttet bestemte venskaber, men skabes på baggrund af interessen for aktiviteten. Når piger skal skabe deres kønsidentitet, vil de også flytte fokus væk fra moderen. De er opmærksomme på, at det er hende de vil prøve at efterligne, men pigen vil være selvstændig. Hertil prøver barnet, at få accept og anerkendelse fra faderen på deres selvstændighed og kvindelighed. Pigen vil prøve, at adskille sig fra moderen og vil gøre alt for ikke at ligne hende. Dette er for at skabe en større selvstændighed og autonomi for barnet. 32 Når man som forældre står med et barn i den ødipale fase er det vigtigt, at skabe en bred forståelse af sit køn. Dette for, at undgå en stereotypisk opfattelse hos barnet omkring hvad kvinder og mænd er. Denne identitetsskabelse viderebringer barnet i børnehaven og her vil barnet ofte helst være sammen med den mandlige pædagog end den kvindelige jf. overstående. Barnet forsøger stadig, at skabe sin identitet udenfor hjemmets fire vægge og her må pædagogerne stå til rådighed som guidning. Som EVA forklarer i overstående afsnit, skal pædagogen være opmærksom på om aktiviteterne tilgodeser både drenge og piger og om aktiviteten kan være medvirkende til en stereotypisk opfattelse af køn hos barnet. Når barnet skaber sin identitet, er det en stor del med henblik på dets køn. Barnet forstår og ser de normer der er for henholdsvis piger og drenge. 31 Knudsen (2004) s Ibid. S

22 Samtidig med, at barnet prøver at skabe sig selv, tager det også ubevidst hensyn til de forventninger der er fra familien, institutionen og samfundets side. Vi skal derfor være opmærksomme på, at barnet ikke føler sig presset i en bestemt retning, men skaber sin identitet ud fra hvem barnet i sandhed er og ikke ud fra hvad der bestemmes barnet er Forældrenes iscenesættelse Samfundet i dag er ikke længere opbygget med traditioner og historiske forventninger. I dag er forældrene nødsaget til, at have tillid til institutionerne og de løsninger de byder på. Dette gør, at både de ansatte og brugerne af institutionerne skal overveje hvad der er godt og være åben overfor forbedringer. Dette forhold med, at institutionerne ikke kan undværes i dag betyder, at forældrene har udfordringer, der kan have betydning for deres identitet og iscenesættelse. De er udfordret med valg og tvunget til overvejelser om hvilken børnehave barnet skal gå i og om de også kan give tillid til de ansatte. Det senmoderne samfund er dynamisk. Det er i hurtig udvikling i en sådan hastighed, der ikke er set tidligere. Ifølge Anthony Giddens har det senmoderne samfund tre kendetegn. Det er adskillelsen af tid og rum, institutionens løsrivelse fra det lokale og tilværelsens refleksive karakter. Hvis vi ser nærmere på adskillelsen af tid og rum, er det nu muligt at være aktiv uafhængig af tid og rum. Man er ikke afhængig af fx at være et bestemt sted for, at kunne ringe til institutionen, da man har i dag mobiltelefoner. Institutionerne har længere åbningstider eller døgnåbent. Man kan handle og kommunikere via internet sider. Dét at kunne kommunikere døgnet rundt, er et centralt kendetegn af det senmoderne samfund. 33 Internettet er der hvor man iscenesætter sig selv og opretholder hvem man er. En gang var der traditioner og titler for hvem og hvad man var. Sådan er det ikke i dag. Nu gælder det om, at opretholde sin identitet ved egen fortælling. Begivenheder og aktiviteter bliver offentliggjort på ens Facebook-profil eller hjemmeside eller kaster sig ud, i at være blogger. I det senmoderne samfund er individet aktiv i selvdannelsesprocessen. For at være aktiv i egen selvdannelsesproces er man tvunget til, at stå ved egne valgs betydning og muligheder. Det er også vigtigt, at når man begiver sig ud i at iscenesætte sig selv med egne fortællinger at være ærlig Jensen (2011) s Ibid. S

23 Forældre iscenesætter sig selv ved brug af sociale medier og blogge. Når forældre i dag er i gang med deres egen fortælling, er deres børn med i fortællingen. Børnene er med på billeder, der bliver fortalt om hvor sommerferien gik hen og hvad barnet lavede ved vandet. Forældrene bruger deres børn til, at iscenesætte sig selv som en bestemt forældre og at deres barn er et bestemt barn. Ved at børnene er med på billeder der deles og derved vurderes af omgangskredsen, nære venner og familie gør, at forældrene påklæder børnene i det tøj der passer til den selvdannelse forældrene vil opfattes i. Har man en pige har hun oftest langt hår, tøj i farverne lilla, pink eller anden sart farve. Mens drengene er klædt i blå, grøn og andre mørke farver. Forældre bruger deres børn som en form for tilbehør. Børnene skal være pæne udadtil, da deres tøj og virkemåde spejler tilbage på forældrene. Hvis vi ser på et gruppebillede fra en børnehave i 1970érne, ser vi at næsten alle har samme frisure og farverne har ikke en særlig karakter af dreng eller pige. Hårets frisure er enten kort eller den såkaldte grydefrisure. Begge frisure passer til begge køn, som er kort og praktisk. Tøjet karakteriseres i rødt, gult eller grønt og har ingen betydning for hvilket køn barnet har. Derudover har stort set alle har bukser på. Når vi kigger på børnebilledet fra halvfjerdserne ser vi, at der ingen forskel er på piger og drenge. Man kan ikke pege og sige og barnet er henholdsvis dreng eller pige. 35 Hvorimod hvis vi ser på et gruppebillede fra en børnehave i det senmoderne samfund, ser vi det modsatte. Her er der meget på spil for forældrene og andres opfattelse af hvilket barn de har og hvilken forældre de er. Det er meget tydeligt om barnet enten er dreng eller pige. Drengene er klædt i mørkere farver som grå og grøn, hvorimod pigerne er klædt i klare lyserøde eller gullige nuancer. Pigernes hår har også enten page længde eller længere, hvor alle drengenes hår er kort Det pædagogiske arbejde ud for køn 4.1 Det anerkendende arbejde For at man kan arbejde med ligestilling mellem kønnene i børnehaven, skal man kunne anse det enkelte individ som ligeværdigt. I relationen med barnet er det derfor vigtigt, at kunne se selve barnet med dets kompetencer og udfordringer. Vi mener, at for at kunne gøre dette, skal man 35 Bilag 5 36 Bilag 6 23

24 som pædagog forholde sig anerkendende til sine borgere. Vi vil nu diskutere Berit Baes anerkendende teori, i forhold til pædagogens arbejde med køn og ligestilling. Bae betoner vigtigheden i en gensidig respekt i arbejdet med anerkendelse. Pædagogen skal se barnet som ligeværdig i relationen, som vil komme til udtryk igennem pædagogens handlinger i forhold til pædagogens menneskesyn. Når pædagogen har optaget et menneskesyn, som siger at børn og voksne er lige og at børns meninger og holdninger er værdifulde, kan pædagogen begynde at sætte ind på det anerkendende arbejde. Bae forklarer, at der ofte sker misforståelser i hvad anerkendende pædagogik omhandler. Hun møder tit en forståelse af, at anerkende arbejde sker i form af ros, så anerkendelse er noget som pædagogen giver til borgeren. Dette er dog en forkert måde, at anskue anerkendelsesbegrebet på. Anerkendelse sker i relationen til et andet menneske. Her vil barnet føle sig trygt og have tillid til pædagogen og derved dele sine tanker og følelser. Anerkendelse sker derfor igennem samværet og påvirker både pædagog og barn. Dog er det udelukkende pædagogens opgave, at sikre at den anerkendende relation finder sted. Igennem den anerkendende relation vil pædagog og barn lærer mere om sig selv og den anden, og herved bliver relationen betydningsfuld. 37 Hvis vi inddrager Zlotniks forklaring af de forskellige køn, ser vi at kønnene er biologisk forskellige og kræver derfor forskellig opmærksomhed. 38 Pædagogen skal derfor undgå sammenligninger mellem drenge og piger, men se deres forskellige egenskaber og ressourcer, samt hvor der skal sættes yderligere ind med pædagogiske tiltag. Både drenge og piger har ifølge Zlotnik forskellige kompetenceområder, som skal plejes og nurses. Dog har de hver især også problemfelter, som skal tilgodeses og arbejdes mere hensigtet med. Det er vigtigt, at vi som pædagoger får styrket pigernes grovmotorik og drengens finmotorik, i stedet for at lade stå til og gøre det de er bedst til. Vi skal udvikle deres fulde potentiale og gøre dem dygtig til det, de er knap så dygtige til. På den måde sikre vi mere ligestillede børn med samme muligheder for, at udvikle de samme kompetencer. Hvis vi ser Baes anerkendende pædagogik i forhold til teorien om det socialkonstruerede køn, skal vi også arbejde med den enkeltes udfordringer og kompetencer. Dog skal vi være opmærksomme 37 Bae (2003) 38 Zlotnik (2004) 24

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogiske læreplaner i HLL Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

i skole Dit barn skal snart

i skole Dit barn skal snart Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling Barnet skal udvikle en sund identitet. Barnet har brug for voksne, der er bevidste om deres fremtoning og handlinger Barnet skal møde voksne, der er tydelige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere