DEADLINE TIL SIKKER BY D. 14. APRIL 2016 SENDES TIL ANNE BALLE, SIKKER BY:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEADLINE TIL SIKKER BY D. 14. APRIL 2016 SENDES TIL ANNE BALLE, SIKKER BY:"

Transkript

1 DEADLINE TIL SIKKER BY D. 14. APRIL 2016 SENDES TIL ANNE BALLE, SIKKER BY:

2 Sikker By afrapportering på effekt, samarbejde og innovation Deadline for afrapportering til Sikker By er d. 14. april. I år introducerer Sikker By en ny form for afrapportering, som skal indfange flere nuancer i de enkelte kriminalpræventive indsatser. Afrapporteringen er udvidet med kriterier om samarbejde og innovation, som er udviklet i samarbejde med Roskilde Universitet. Afrapporteringen indeholder velkendte elementer fra tidligere år (fx vurdering af målopfyldelse og indsatsens opnåede effekter og resultater) samt nye vurderinger ift. samarbejde og innovation. De konkrete kriterier er uddybet i den vedlagte guide. Afrapporteringsskemaet er bygget op om følgende skemaer: VURDERINGSSKEMAER (S. 2-6) X MÅLOPFYLDELSE (målafrapportering for perioden) A EFFEKT B SAMARBEJDE SKEMA NR. 1 INDSATSSKEMA (S. 1) I indsatsskemaet skitseres indsatsens historik. Det skal give kontekst og hjælpe til at forstå indsatsen og dens udvikling. Selvom, der udfyldes afrapporteringer på flere delaktiviteter, skal indsatsskemaet kun udfyldes én gang. Det gøres ifm. den første aktivitetsafrapportering. SKEMA NR. 2 AKTIVITETSSKEMA (S. 1) I aktivitetsskemaet angives information om den specifikke aktivitet, som scores i denne afrapportering. Hvis det er meningsfuldt at afrapportere særskilt for forskellige delaktiviteter i indsatsen, så skal der udfyldes en særskilt afrapportering for hver enkelt delaktivitet jf. afsnit i guiden hvad vurderes?. C INNOVATIONSGRAD Skema X,A. B, C: Vurderingsskemaer for hhv. Målopfyldelse (X), Effekt (A), Samarbejde (B) og Innovation (C) (s. 2-6): I kolonnen Score angives den score, som passer til det stadie/niveau, som indsatsen er på (fra 1-5). Kriterierne for hvilken boks indsatsen skal placeres på, fremgår af den fremsendte guide. I kolonnen Begrundelse beskrives det, hvorfor indsatsen er indplaceret i den valgte kolonne

3 Skema #1 om indsatsen Indsatsens navn Ungdomsbrandkorpset i København under Hovedstadens Beredskab Kort beskrivelse af indsatsen Projektet tilbyder skoleelever en brandkadetuddannelse og efterfølgende fritidsjob i Københavns Brandvæsen (Pr 1. januar 2016 Hovedstadens Beredskab). Projektets formål er at skabe positive relationer mellem indsatspersonale og børn og unge i særlige boligområder i København. Formålet er endvidere, at de unge bliver positive rollemodeller i eget lokalområde og i deres skolemiljøer. Projektets langsigtede formål er at nedbringe chikanebrande og anden hærværk i lokalområderne. Hvornår blev indsatsen igangsat (måned/år) Forebyggelseskategori Målgruppe og antal brugere Brandkadetterne startede i januar Bevillingen er forlænget til 2016, og der arbejdes på at gøre indsatsen permanent. Primær/sekundær. (Det tilstræbes at halvdelen af de rekrutterede elever har en eller flere mulige udfordringer i forbindelse med skolegang og gadeuro i deres lokalkvarterer. Der skabes tilknytning til kadetternes skoler og lokalmiljøer) Drenge og piger i alderen år. Skoleelever fra 7. til 10. klasse. Det tilstræbes at halvdelen af de rekrutterede elever har en eller flere mulige udfordringer i forbindelse med skolegang, familie eller i forhold til relationer til potentielle kriminelle i deres lokalkvarterer. I 2015 blev der rekrutteret 24 kadetter, af disse gennemførte 17 kadetter grundforløbet. De 17 kadetter gennemførte alle praktikperioden. Ud af de 17 kadetter er der kommet 6 kadetter videre i fritidsjob, svarende til 56 % stabilt fremmøde. Årsagen til det lave antal kadetter i fritidsjob er at hold 11 først starter i fritidsjob i februar Der har i 2015 været 195 fremmøder til brandkadetaktiviteter. Der er rekrutteret 133 brandkadetter, fordelt på 11 hold i tidsrummet fra Skoler der er rekrutteret fra i hele perioden er: Amager Fælled skole, Bavnehøj skole, Blågård skole, Brønshøj skole, Ellebjerg skole, Guldberg skole, Hansted skole, Hillerødgades skole, Hyltebjerg skole, Kildevæld skole, Kirsebærhaven skole, Klostervængets skole, Korsager skole, Lergravsparken skole, Peder Lykke skole, Rådmandsgade skole, Sønderbro skole, Tingbjerg Heldags skole, Vanløse skole, Vesterbro Ny skole, Vibenhus skole. Samlet budget pr. år 2,3 mio.kr

4 Pris pr. afsluttet forløb Starttidspunkt Hvilke geografiske områder dækkes Hvilken udfordring blev indsatsen oprindeligt iværksat for at adressere? 33 t. kr. pr kadet uden ekstra tilskud, svarende til 16,5 t. kr. årligt Brandkadetterne startede i januar Bevillingen er forlænget til udgangen af 2016, og der arbejdes på at gøre indsatsen permanent i Københavns Kommune/Hovedstadens Beredskab Lokale områder i København særligt ifm. Ghettoer eks.: Amager, Brønshøj-Husum, Nørrebro, Nordvest, Sydhavnen, Tingbjerg, Valby, Vanløse, Vesterbro, Østerbro. Indsatspersonalet udsættes for trusler og overfald i form af tilråb og stenkast m.m. under udførelsen af brand- og redningsaktioner i afgrænsede boligområder i København. Overfaldene begås af mindre grupper unge, der primært opholder sig på gaden. Det drejer sig ofte om et fåtal, der er aktive i overfaldene. En større gruppe af unge optræder dog som tilskuer enten med tilråb eller tavst billigende. Målet med indsatsen er dels at gøre en positiv forskel for denne gruppe af unge og dels at vise, hvor vigtigt brandmændenes arbejde er, for herigennem at opnå respekt, forståelse og støtte fra de unge, når brandmændene rykker ud til brandslukning og andre redningsaktioner i byen. Hvilke delaktiviteter består indsatsen af i dag? Beskriv kort, indsatsens nuværende fase? OPSTARTSFASE (ikke implementeret endnu) PILOTFASE (under implementering) DRIFTSFASE (i drift i mere end 1 år) Grundforløb, praktikforløb, fritidsjob, vedligehold af faglige og personlige færdigheder, der arbejdes på at udvikle ugehold for andre former for skoletilbud i kommunen Ungdomsbrandkorpset har i 2015 kørt i drift. I 2015 er der tillige påbegyndt arbejde på at udvide konceptet til også at omfatte andre former for skoletilbud, end kun den gængse folkeskole. Bevillingen udløber med udgangen af Københavns Brandvæsen anbefaler, at indsatsen videreføres i Københavns Kommune, både med den velkendte model og med udviklingen af den nye model der ikke medtager længerevarende praktik på brandstationerne. AFVIKLINGSFASE

5 SKEMA #2 OM AKTIVITETEN Bemærk: udfyldes kun, hvis der afrapporteres på flere del-aktiviteter. Navn på specifik aktivitet, som vurderes i skema A-C Hvornår blev aktiviteten igangsat Har aktiviteten ændret sig eller udviklet sig med tiden (hvordan)

6 MÅLOPFYLDELSE Se guide s. 6 X1 INDIKATOR/MÅLEPUNKT X2 FØRMÅLING X3 EFTERMÅLING X4 SUCCESKRITERIUM De unge består grunduddannelsen gennem aktiv deltagelse i øvelserne. Flere af de unge der optages i ungdomsbrandkorpset har ingen fritidsinteresser, men hænger ud med kammerater på gaden eller sidder alene hjemme Hold 10: 83 pct. Hold 11: 83 pct. Min. 80 % af de unge består grundforløbet, og er styrket til at komme alene i praktik på den lokale brandstation. De unge der har bestået grundforløbet, består praktik perioden De unge får et fællesskab og lære at arbejde som et hold, inden de skal ud og fungere alene på et hold med voksne Hold 10: 100 pct. Hold 11: 100 pct. Min. 60 % af de unge består praktikperioden, og er rustet til at deltage i fritidsjob. Hold 11 har afsluttet praktikperioden i februar 2016 De unge der har bestået praktikperioden, deltager i fritidsjob tilbuddet med stabilt fremmøde. De unge har skabt relationer til brandmændene på roden, og vil gerne blive på stationen lidt længere. Hold 10: 56 pct. Hold 11: Hold 11 er først startet i fritidsjob i februar 2016 Min. 50 % af de unge har gennemført fritidsjobbet med et stabilt fremmøde De unge har opnået faglige færdigheder efter grundforløbet (håndtering at brandslukningsmateriel, yde førstehjælp) De unge har ikke kendskab til anvendelse af brandslukningsmateriel, ved ikke hvordan man yder førstehjælp. Hold 10: 100 pct. Hold 11: 100 pct. Min. 85 % af de unge scorer 2 eller derover. Scorer ligger på en skala mellem 1-5, hvor 3 er tilfredsstillende. Scoren er ud beregnet ud fra vores scoreskema. De unge har opnået brandmandsfaglige færdigheder efter grundforløbet (hilse, udfører ordre, udvise engagement og teamvilje) Flere af de unge er ikke vant til at hilse ved at give hånd, og at se på den man taler med. Hold 10: 100 pct. Hold 11: 100 pct. Min. 85 % af de unge scorer 2 eller derover. Scorer ligger på en skala mellem 1-5, hvor 3 er tilfredsstillende

7 Brandkadetterne fungerer som ambassadører for Hovedstadens Beredskab på egen skole og i eget lokalområde. Ikke relevant Alle hold: 100 pct. I perioden har kadetterne deltaget i følgende aktiviteter: 25 lokale aktiviteter (fx opvisning på skoler, virksomhedsbesøg v. politiet) 5 landsdækkende aktiviteter 1 HLR aktivitet Brandkadetterne deltager i officielle arrangementer i HB regi, samt opvisninger og bydels arrangementer i lokalområdet. Deltager desuden i landsdækkende arrangementer. Der har ikke været foretaget registreringer på Nær-ved-hændelser før projektstart i 2010, man er først begyndt at registrere i I har der været i alt 8 Nærved-hændelser med flaske/stenkast mod brandfolk under slukningsarbejde, i områder hvor vi har rekrutteret kadetter fra I 2015 har brandfolk oplevet i alt 3 Nærved-hændelser, hvor de har været mødt med flaske/stenkast under slukningsarbejdet, fra området vi har rekrutteret kadetter fra. Reducering i antallet af nær-vedhændelser i de områder, som kadetterne rekrutteres fra. Brandkadetternes sociale og personlige kompetencer er styrket Flere af de unge mødte ikke i skole til tiden og var ikke aktive i timerne De unge har fået lyst til at gå i skole. Flere har fundet ud af hvilken ungdomsuddannelse de vil have, eller er startet på gymnasiet Min 80 % af kadetterne får en uddannelse af en eller anden art. Ud af de 76 kadetter der er færdige med folkeskolen, har vi vished for at 1/3 er i gang med en håndværksmæssige eller en Gymnasialuddannelser. De unge der er færdige som brandkadetter ved det fyldte 18 år. Før deltagelse i ungdomsbrandkorpset, havde de unge ingen eller ringe kendskab til de sociale relation der kan være mellem voksne på en arbejdsplads De unge får lyst til at fortsætte som frivillig i Beredskabet. Nogle med håbet om en dag at kunne bliver optaget som brandmænd Der er ikke formuleret i konkret succeskriterium her. Pt. er der 3 tidligere brandkadetter der er begyndt som frivillige i HB. Målet er at tilbyde de tidligere kadetter der ønsker det, en kontrakt med det frivillige supplerende beredskab i HB, som et led i at kunne rekruttere unge brandmænd der er opvokset inden for egne rækker siden teenagesårene

8 A EFFEKT Se guide s. 7-9 Kriterium Begrundelse for score Score A1 Påvirkning af risiko- og beskyttelsesfaktorer 5. Der arbejdes direkte med at påvirke relevante højrisikofaktorer (uddannelse, familieforhold, kriminalitet, lav selvkontrol, misbrug, manglende empati og/eller manglende netværk) / 4. Der arbejdes direkte med relevante mellemrisikofaktorer (beskæftigelse, trivsel i skolen, fredelig adfærd, psykisk trivsel, vold i hjemmet og/eller forældrenes beskæftigelse, kriminelle baggrund og/eller antisociale adfærd)/ 3. Der arbejdes indirekte med de fleste af overstående høj- og/eller mellemrisikofaktorer/ 2. Der arbejdes direkte med relevante lavrisikofaktorer (boligforhold, teenagegraviditet og/eller forældrenes psykiske trivsel, uddannelse og/eller misbrug)/ 1. Der arbejdes kun indirekte med en eller flere lavrisikofaktorer Projektet arbejder indirekte med uddannelse, beskæftigelse og direkte med adfærd, holdning og selvindsigt. Der arbejdes direkte på at gøre barnet/den unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparat. Grundforløbsuddannelsen svarer til niveauet på teknisk skole og matcher den uddannelse frivillige brandmænd gennemgår. De unge trænes hertil via fritidsjob i Københavns Brandvæsen.. Da indsatsen arbejder direkte med højrisikofaktoren lav selvkontrol, både direkte og indirekte med højrisikofaktoren uddannelse og mellemrisikofaktoren beskæftigelse samt direkte med mellemrisikofaktoren adfærd, scorer indsatsen 4. A2 Anvendelse af virkningsfulde tilgange 5. Der er kvalitativ eller kvantitativ dokumentation for, at de unge rent faktisk oplever, at indsatsen arbejder på at skabe bæredygtige relationer, empowerment, social kapital og ejerskab/ 4. De fleste af de fire virkningsfulde faktorer er en integreret del af indsatsen/ 3. Der arbejdes systematisk med en eller to af de virkningsfulde faktorer/ 2. Der arbejdes sporadisk med en eller flere af de fire virkningsfulde faktorer/ 1. Der arbejdes kun i meget begrænset omfang med en eller flere af de fire virkningsfulde faktorer Da projektet arbejder med prosocialitet og fællesskabsidentitet er der fokus på at arbejde med social kapital og ejerskab i indsatsen, igennem arbejdet med fritid, kriminalitet, samt at skabe tryghed. Indsatsen scorer derfor 3 A3 Vidensgrundlag 5. Indsatsen bygger i sin kerne på evidensbaserede metoder fra andre indsatser og/eller systematiske før-og-eftermålinger, der dokumenterer, at indsatsen rent faktisk skaber de ønskede effekter/ 4. Indsatsen bygger både på elementer af veldokumentet viden om effekten af bestemte indsatser, samt på en systematisk egen-dokumentation af, at indsatsen rent faktisk skaber de ønskede effekter/ 3. Indsatsen bygger ikke på nogen eksternt genereret viden om effekter af bestemte indsatser (måske fordi en sådan viden ikke findes), men det kan både kvalitativt og kvantitativt demonstreres, at den skaber de ønskede effekter/ 2. Indsatsen bygger på eksternt genereret viden om effekten af visse elementer af indsatsen, men det er kun i begrænset omfang (f,eks. gennem evaluering af et pilotprojekt) lykkedes selv at dokumentere, at indsatsen skaber de ønskede effekter/ 1. Indsatsen bygger alene på en formodning om en mulig effekt, men er endnu ikke i stand til at dokumentere, at de ønskede effekter opnås, hvilket enten skyldes, at indsatsen lige er startet, eller at indsatsens dokumentationspraksis er mangelfuld

9 Indsatsen arbejder med følgende evidensbaserede mekanismer: Mentorforhold til en stabil voksen Træning af sociale, emotionelle og kognitive kompetencer Indsatsen scorer 3, fordi den arbejder med mekanismer, som har evidens for at virke kriminalpræventive. Da Ungdomsbrandkorpset arbejder med tilbagemeldinger fra samarbejdsparter, men uden førmålinger og systematiske eftermålinger og dokumenterer på aktivitetsniveau, scorer indsatsen 3. A4 Indfrielse af resultat- og effektmål 5. Stort set alle de aktivitetsrelaterede resultatmål og effektmål er opfyldt, og der er således god grund til for at øge ambitionsniveauet i fremtiden / 4. Hovedparten af de opstillede resultatmål og effektmål er opfyldt, men der er stadig plads til forbedring / 3. Der er en god og fornuftig opfyldelse af indsatsens specifikt formulerede effektmål, men hovedpaerrten af resultatmålene er ikke blevet opfyldt / 2. Det vurderes, at der er en god opfyldelse af de opstillede resultatmål, mens det kniber med opfyldelsen af de specifikt formulerede effektmål for indsatsen / 1. Det vurderes, at der kun er en delvis, eller måske ligefrem en manglende, opfyldelse af indsatsens resultatmål og effektmål Store dele af indsatsens opstillede succeskriterier for resultatmålene opnås (6 ud af 7). Det er lykkes indsatsen at få de unge igennem uddannelsesprogrammet, der fokuserer på at styrke de unges brandfaglige færdigheder samt sociale kompetencer indenfor de succeskriterier indsatsen har sat. Dog har det ikke været muligt at følge op på andelen, der har gennemført fritidsjob for det sidste hold, da er først startet i fritidsjob i februar Effektmålet om at 80 % af kadetterne får en uddannelse er dog ikke opnået og det har ikke været muligt for Ungdomsbrandkorpset at følge systematisk op på dette mål. Derudover ses der en nedgang i chikanerier og stenkast over for Brandvæsenet i de områder, hvor der er rekrutteret kadetter fra. Der er udarbejdet en ekstern procesevaluering af projektet af DPU. Der foretages eftermålinger ift. gennemførelse af projektet, men der er ikke foretaget egentlige førmålinger fx med fokus på sociale kompetencer eller faglig kunnen. Tilbagemeldinger fra de involverede skoler ift. brandkadetterne har overvejende været positivt, men der er ikke udarbejdet egentlig evaluering sammen med samarbejdspartnere. Da indsatsen har opnået positive resultater og tilnærmelsesvis har opnået sine succeskriterier, scorer den 4

10 B SAMARBEJDE Se guide s Kriterium Begrundelse for score Score B1 Samarbejdets bredde 5. Samarbejdet omfatter en række forskellige offentlige aktører, civilsamfundsaktører samt selve målgruppen (eller nogen, der repræsenterer deres synspunkter, ønsker og behov)/ 4. Samarbejdet omfatter både en eller flere offentlige aktører og en eller flere civilsamfundsaktører/ 3. Der er samarbejde mellem forskellige offentlige organisationer (fx stat, region, kommune, mv.), forvaltninger (fx social, fritid, kultur, mv.) og professionsgrupper (fx socialrådgivere, lærere, administratorer, mv.) med forskellige vinkler på problemer, udfordringer og løsninger/ 2. Der er samarbejde på tværs af forskellige professionsgrupper inden for den samme offentlige organisation eller forvaltning/ 1. Samarbejdet omfatter relevante aktører inden for en bestemt offentlig organisation eller forvaltning, der er præget af den samme faglighed Indsatsen samarbejder med de professionelle voksne, som er omkring den unge ex. UU-vejledere, skoleledere og klasselærere på de skoler, hvor der rekrutteres og udvælges kadetter. Udvælgelsen sker i samarbejde mellem Ungdomsbrandkorpset og de enkelte lærere. B2 Samarbejdets omfang 5. Samarbejdet mellem to eller flere parter har præget alle dele af udviklings- og realiseringsprocessen og har således også været rettet mod problemdefinitionen og målformuleringen i initieringsfasen/ 4. Samarbejdet omfatter både udvikling og design af aktiviteten og den efterfølgende afprøvning, implementering og drift, men ikke problemdefinitionen og målformuleringen i initieringsfasen/ 3. Samarbejdet retter sig både mod finjusteringen af aktiviteten i forsøgs- og beslutningsfasen og mod den afsluttende implementerings- og driftsfase/ 2. Samarbejdet retter sig både mod implementerings- og driftsfasen, der kræver forhandling, vidensdeling og koordination/ 1. Samarbejdet retter sig udelukkende mod driftsfasen, som kræver løbende koordination mellem flere parter Indsatsen er forankret i Københavns Kommunes Brandvæsen (Nu Hovedstadens Beredskab). Indsatsen har desuden et tæt samarbejde med instruktører, mentorer, familien og folkeskolen, og de unges lærere fungerer i nogle tilfælde som mægler, hvis den unge har problemer. B3 Samarbejdets karakter, tæthed og dybde 5. De relevante parter deltager alle sammen aktivt i en fælles samskabelsesproces, hvor de har tæt dialog med hinanden i en længere periode og i fællesskab udformer og realiserer aktiviteten/ 4. De relevante parter har systematisk deltaget i en fælles diskussion af aktiviteten, som dog udvikles og realiseres af en lille kerne af aktører, der arbejder tæt sammen/ 3. Samarbejdet indebærer, at de relevante parter på et tidspunkt er blevet inddraget i en diskussion af en eller flere dele af aktiviteten med henblik på yderligere udvikling og tilpasning af indsatsen/ 2. Samarbejdet indebærer, at forskellige parter har fået mulighed for på et informeret grundlag at byde ind med gode ideer og relevante oplysninger, der kan bidrage til udviklingen af aktiviteten)/ 1. Samarbejdet har mest karakter af, at forskellige parter er blevet informeret om aktiviteten, og har haft mulighed for at komme med indvendinger mod realiseringen af aktiviteten, som nogle andre har udformet Indsatsen har samarbejdet tæt med andre dele af brandvæsenets afdelinger, heriblandt de enkelte roder på de enkelte brandstationer. Der har endvidere været et tæt samarbejde med enkelte af skolerne omkring nogle af de elever der havde problemer af den ene eller anden art. Nogle af problemerne var observeret af elevens mentor, hvorefter ledelsen i ungdomsbrandkorpset, mentoren og skolen i fællesskab løste problemerne i samråd med den unge. Der har i løbet af det sidste år desuden været enkelte tilfælde hvor der har været et samarbejde omkring unge hvor inklusionspædagoger, administrative leder, pædagogiske leder har deltager i arbejdet. B4 Ledelse af 5. Der er en klar og synlig ledelse af samarbejdet hele vejen i gennem, og ledelsen af aktiviteten er forankret i en bestyrelse eller styregruppe, hvor flere af samarbejdspartnerne sammen reflekterer over samarbejdet, og hvordan det kan forbedres og skabe bedre resultater/ 4. Der er en klar og synlig ledelse, der søger at skabe velegnede samarbejdsarenaer og gode samarbejdsrelationer, og som samtidig stimulerer nytænkning og fremmer håndtering af risici forbundet ved nye måder at gøre tingene på/ 3. Der er en permanent og vedholdende ledelse, der forsøger at fremme

11 samarbejdet samarbejdet mellem parterne ved at etablere passende platforme for dialog og ved at skabe gensidig tillid og forståelse mellem deltagerne/ 2. Når der af og til er problemer i samarbejdet, så er der som regel nogen, der påtager sig et ledelsesansvar, men der er ingen systematisk og vedholdende ledelse af aktiviteten/ 1. Ud over indkaldelsen af møder er der ikke rigtig nogen, der påtager sig ansvaret for at lede samarbejdet Projektmedarbejderen i ungdomsbrandkorpset har været den der har taget initiativ til at skabe samarbejde med skoler omkring udvælgelse af elever til holdene, samt taget kontakt til stationerne for at få kadetterne ud i praktik på brandstationerne. C INNOVATIONSGRAD Se guide s Kriterium Begrundelse for score Score C1 Indsatsens innovative karakter 5. Indsatsen indhold ændrer grundlæggende den etablerede praksis på området, de bagvedliggende forestillinger samt aktørernes rolleopfattelser på en måde, der kræver en stor og kompleks omstillingsproces/ 4. Indsatsens indhold bygger på nye ideer og ændrer betragtelige dele af de vante forestillinger og den etablerede praksis på området/ 3. Indsatsens indhold udfordrer dele af de vante forestillinger og den gængse praksis på området, mens andre dele stadig er upåvirkede/ 2. Indsatsens indhold markerer et brud med den hidtidige måde at gøre tingene på, men bygger i overvejende grad på velkendte elementer/ 1. Indsatsens indhold er af mindre innovativ karakter, som kun i begrænset omfang adskiller sig fra de løbende hverdagsforbedringer, der søger at optimere den givne indsats. Ungdomsbrandkorpset er en ny måde, hvorpå man kan håndtere problemer med uroskabende unge, der skaber problemer for brandvæsenets arbejde i udsatte byområder. Det er nyt for brandvæsenet at tage en aktiv rolle ift. at uddanne og efterfølgende tilbyde fritidsjobmuligheder for unge, der vurderes at være udsatte. Ungdomsbrandkorpset bygger derfor på nye ideer og ændrer betragtelige dele af de vante forestillinger og etableret praksis på området. C2 Fornyelse i indsatsens grundlæggende ide 5. Indsatsen bygger på en helt ny og anderledes program- eller forandringsteori, der ikke bare anviser nye mål og metoder, men også forandrer den bagvedliggende forståelse af problemer og udfordringer/ 4. Indsatsen bygger på en revideret program- eller forandringsteori, der både anviser nye mål og metoder for indsatsen/ 3. Indsatsen bygger nye ideer og nye former for viden, der betyder at eksisterende målsætninger kan indfris ved hjælp af nogle helt andre metoder end tidligere/ 2. Indsatsen bygger på nye ideer, der enten kommer indefra eller udefra, og som forandrer formen og indholdet af de eksisterende løsninger/ 1. Indsatsen bygger hovedsageligt på gamle ideer, som kombineres på nye og anderledes måder, der skaber nye resultater og effekter Konceptet i ungdomsbrandkorpset bliver udviklet af medarbejderne. De har bl.a. udviklet koncepter for afvikling af uge eller 14 dages hold for kadetter (turbo hold). Disse er fremlagt for områdeleder og godkendt af denne til iværksættelse. På uge eller 14 dages hold, skal der gennemgås grunduddannelsen og efterfølgende skal kadetternes praktikperiode afvikles i selv ungdomsbrandkorpset. Det vil sige at de unge ikke bliver tilbudt en længerevarende praktikplads på en brandstation, men i stedet for deltager i træningen om torsdage hvor der er kadetaften. Der vil dog fortsat være samarbejde med de enkelte brandstationer således at der fortsat er kadetter der kan køre med til områder hvor de unge kan være ambassadører og derved medvirke til minimering af gener for brandfolkene under deres arbejde.

12 C3 Den innovative dybde i praksis 5 Indsatsen indeholder ændringer i den overordnede politik på området, de organisationer og processer, hvorigennem service leveres, samt selve formen og indholdet af den leverede service/ 4. Indsatsen indeholder ændringer i indholdet af den offentlige service, måden den produceres og leveres på, samt rollefordelingen mellem offentlige og private aktører på området, herunder evt. målgruppens rolle/ 3. Indsatsen indeholder ændringer i både i indholdet af den leverede service og den måde, hvorpå den produceres og leveres til målgruppen/ 2. Indsatsen indeholder primært ændringer i indholdet i den service, der tilbydes målgruppen/ 1. Indsatsen indeholder alene nye måder at producere og levere en eksisterende service på Der arbejdes løbende med at udvikle arrangementer/konkurrencer med andre ungdomsbrandkorps fra hele landet. Der har været arrangeret samarbejde og konkurrence med mix hold fra forskellige ungdomsbrandkorps fra hele landet i BID regi. Formålet med denne type arrangementer er at instruktører kan udveksle erfaringer omkring det at forhindre stenkast og andre chikanerier. De unge kan ligeledes udveksle erfaring omkring deres forskellige forløb, som kan være med til at skabe fornyelser i de forskellige brandkorps. Pt arbejdes der på et muligt samarbejde de med lokale PUK klubber (Politiets ungdomsklub) Der er etableret et samarbejde med KKU, omkring brandkadet som valgfag. Der bliver forsøgt med dette valgfag allerede i efteråret Det overvejes om det skal være muligt for nogen af disse elever at blive optaget i ungdomsbrandkorpset efter endt valgfagsperioden, hvis de viser interesse for at fortsætte som kadetter. Dette kunne også medvirke til at holde unge fra gaden og ind i et andet fællesskab med andre unge. C4 Anerkendelse af indsatsen 5. Omverdenen i form af andre kommuner, diverse private foreninger eller organisationer betragter indsatsen som en nyskabende f.eks. har den vundet priser eller afledt søsterprojekter / 4. Indsatsen opleves som nyskabende af både projektdeltagerne, diverse samarbejdspartnere og en stor del af aktivitetens målgruppe/ 3. Ud over initiativtagerne og projektdeltagerne oplever også indsatsens nærmeste samarbejdspartnere aktiviteten som en nyskabelse i den lokale kontekst/ 2. Hovedparten af de aktører, der deltager i udviklingen og realiseringen af indsatsen, oplever ligesom initiativtagerne aktiviteten som en nyskabelse i den lokale kontekst/ 1. Initiativtagerne oplever selv indsatsen som noget nyt i den lokale kontekst Ungdomsbrandkorpset blev i 2013 indstillet til Den Kriminalpræventive Pris. Ungdomsbrandkorpset var i top 3 ifm. Uddelingen og betragtes som en Best practice indsats, der er blevet udbredt til flere kommuner i landet. København, Roskilde og Greve har i samarbejde stået fader til Brandkadetter i Danmark (BID), en organisation der hjælper mindre kommuner i gang med brandkadetkorps, ud fra de principper der er udviklet i de 3 kommuner. Der er også etableret et samarbejde med en tysk venskabs by. I efterårsferien var vi på besøg hos Jugendfeuerwehr Rendsburg. De har genbesøgs os i marts og vi er inviteret til 10 års jubilæum hos dem i maj. Det overvejes desuden at forsøge at skabe venskabsbyer i Sverige og evt. Norge, for samarbejde omkring konkurrencer og arrangementer.

16. Orientering om Ungdomsbrandkorps

16. Orientering om Ungdomsbrandkorps 16. Orientering om Ungdomsbrandkorps Bestyrelsen orienteres om ejerkommunernes mulighed for at indgå et samarbejde med Hovedstadens Beredskab om Ungdomsbrandkorps. Indstilling Til orientering. Sagsfremstillingen

Læs mere

Projekt brandkadetter - Blikke udefra

Projekt brandkadetter - Blikke udefra Helle Rabøl Hansen Naja Kinch Sohn 1 Projekt brandkadetter Blikke udefra Highlights fra evaluering af Projekt Brandkadetter i Københavns Brandvæsen. AU AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Brandkadetter i Danmark - Et projekt der giver mening..

Brandkadetter i Danmark - Et projekt der giver mening.. - Et projekt der giver mening.. Baggrund for projektet: Mange boligområder rundt omkring i Danmark har i de seneste år, har oplevet chikanebrande (ex. afbrænding af containere og biler) for millioner af

Læs mere

SAMARBEJDSDREVET INNOVATION I KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER

SAMARBEJDSDREVET INNOVATION I KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER SAMARBEJDSDREVET INNOVATION I KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER Slutrapport om sammenhængene mellem samarbejde, innovation og kriminal præventiv effekt og måling heraf. Februar, 2017 SAMARBEJDSDREVET INNOVATION

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

VIDENS INDSAMLING BRANDKADET. Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder VIDENS 03 INDSAMLING BRANDKADET Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder 1 1 Boligområdet Askerød i Greve har i perioder været plaget af påsatte brande - her en lastbilbrand i 2009.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Orientering af BUU udmøntning af resultatløn Sagsnr

Orientering af BUU udmøntning af resultatløn Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsesinformation og Implementering NOTAT Orientering af BUU udmøntning af resultatløn 2014 Udbetaling af engangsbeløb til skoleledere for 2014 sker

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose

Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Baggrundsviden for SSP handleplanen bydelen Vollsmose Geografi Befolkning Vollsmose er en bydel i den nordøstlige del af Odense, som udelukkende udgøres af almene boliger. Bygningsmassen er både høje etagebyggerier

Læs mere

Den lille pris. Tiltagets titel Brandkadet 2670

Den lille pris. Tiltagets titel Brandkadet 2670 D ELTAGELSESFORMULAR - I N N O VATIONSPRISERNE Den lille pris Tiltagets titel Brandkadet 2670 Kommune(r) og evt. eksterne samarbejdspartnere Greve Kommune (Greve Brandvæsen) i samarbejde med Falck A/S

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: U-FIRE: Ungdomsbrandkorps i udsatte boligområder 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Jesper Jørgensen E-mail: jejor@aarhus.dk

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af aktiviteter der udløber med budget 2017

Bilag 1: Beskrivelse af aktiviteter der udløber med budget 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi Bilag 1: Beskrivelse af aktiviteter der udløber med budget 2017 C40 (1,5 mio. kr.) C40 er et netværk for verdens megabyer, der skal adressere

Læs mere

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver Modul 2 Dan Hermann Helle Thorning CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver 1 2 CTI metoden CTI metoden er en evidensbaseret metode, der er kendetegnet ved et individuelt

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Resultatdokumentation

Resultatdokumentation esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201 1 Er du... Dreng 51% 102 Pige 49% 99 100% 201 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284 1 Er du... Dreng 46% 132 Pige 54% 152 100% 284 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal Er du... Dreng 49% 179 Pige 51% 186 100% 365 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0% 0 Den

Læs mere

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR

DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR DKRS STØRSTE INDSATSER DE KOMMENDE ÅR ANALYSER & UNDERSØGELSER Udviklingen i vold begået af kvinder De seneste ti år er antallet af strafferetlige afgørelser for vold, hvor gerningspersonen er en kvinde,

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret

Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddannelsesparathedsvurdering for 8. klasse for skoleåret 2015-16 Fakta vedr. uddannelsesparathedsvurderingen

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015

Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Udviklingspuljen for børn og unge under 25 år Ansøgningsskema 2015 Puljemidler kan søges af frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge, eller

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012

Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps. Læreplan - stationspraktik. Version 1.0 - jan. 2012 Københavns Brandvæsens ungdomsbrandkorps Læreplan - stationspraktik Version 1.0 - jan. 2012 Forord Lærerplanerne er vejledninger i forhold til mulige aktiviteter med brandkadeteleven under dennes praktikperiode

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Jobcenter Silkeborg og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvordan måler vi vores indsats?

Hvordan måler vi vores indsats? Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt

Læs mere

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015

Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybning af oplysninger i Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015 Børne- og Ungdomsudvalget behandlede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge

Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011. Streetfodbold et organiseret tilbud til unge Københavns Kommune Att.: Mads Kamp Hansen Nyropsgade 1 1602 København V. København, 25. oktober 2011 Streetfodbold et organiseret tilbud til unge DBU København tillader sig hermed at ansøge Københavns

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 12 Vejledning til Integrationsministeriets online ansøgningsskema Du står nu i Integrationsministeriets online ansøgningsskema. I det følgende introduceres kort til udfyldelse af skemaet. Har

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367 1 Er du... Dreng 54% 197 Pige 46% 170 100% 367 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

Urolige områder i København

Urolige områder i København Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København - sammenfatning for 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning...

Læs mere

CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BRANDKADET. Vidensindsamling om brandkadetprojekter i udsatte boligområder

CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BRANDKADET. Vidensindsamling om brandkadetprojekter i udsatte boligområder CENTER F O R BOLIGSOCI A L UDVIKLING BRANDKADET Vidensindsamling om brandkadetprojekter i udsatte boligområder Brandkadet Vidensindsamling om brandkadetprojekter i udsatte boligområder Klavs Odgaard Christensen,

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Oplysningerne skal sendes pr. mail til senest den 20. april 2012.

Oplysningerne skal sendes pr. mail til senest den 20. april 2012. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale 15-03-2012 Kære Skoleleder Du skal hvert år udmønte 4.200 kr. (31/3 2000-niveau) svarende til p.t. 5.329,40 kr. i lokal løn pr. fuldtidsansat

Læs mere

Virksomhedsplan 2012-2013

Virksomhedsplan 2012-2013 Virksomhedsplan 2012-2013 Social inklusion af børn og unge i HotSpotcentret HotSpotcentret arbejder løbende på at øge inklusionen og finde nye veje til at fastholde og genintegrere børn og unge i skole,

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450 1 Er du... Dreng 55% 248 Pige 45% 202 100% 450 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Kvantitativ status på milierådgivningerne

Kvantitativ status på milierådgivningerne Københavns kommunes Socialforvaltning Kvantitativ status på milierådgivningerne Børnefamiliecenter København 2012 Indhold Børnefamiliecenter Københavns Familierådgivninger... 2 Kendetegn ved Familierådgivningernes

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016. Notat 11. november 2015 J.nr.: 28.09.00-P20-1-15 Dagtilbudsafdelingen Mønsterbryderindsats 2016 - beskrivelse af indsatsområder Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats,

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30

Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere. Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Velkommen til Ungdomssanktionens tema og erfadag for koordinatorer og sagsbehandlere Tirsdag d. 11. marts 2014 Kl. 09.30 15.30 Nyt fra Socialstyrelsen Ny organisering i Socialstyrelsen - kriminalitetsområdet

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION

MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION ANSØGNINGSSKEMA TIL PULJEN: Det frivillige integrationsarbejde og deltagelse i idræts- og foreningslivet 1. Generelle oplysninger Ansøgers navn og

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd

Læs mere

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København

Bilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab

Læs mere

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag

Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Bilag 2. Handlingsoversigt finansierede tiltag Fokusområde Mål Handling Forventet effekt Forventede udgifter Finansiering Implementerings-forudsætninger Forventet implementeringsstart En mere vidensbaseret

Læs mere

Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler.

Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler. Uddannelses- og Ungdomsudvalget 16-11-2005 Undersøgelse af religiøst engagement på københavnske skoler. Ungdoms- og Voksenområdet Skolens navn Skolens svar 1. Metropolitanskolen Skolen oplever, at nogle

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre

Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Notat vedr. fortsættelse af studievejledningstilbud til alle i 2016 i UU-Roskilde/Lejre Roskilde Kommune afsatte i Budget 2015 1 mio. kr. i ekstraordinære midler for at sikre tilbud om studievejledning

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere