Professionsidentitet og refleksion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsidentitet og refleksion"

Transkript

1 Speciale i Filosofi Institut for Filosofi og Idéhistorie Aarhus Universitet Rasmus Kold Vejleder: Steen Wackerhausen Professionsidentitet og refleksion - en undersøgelse af professionsidentitet som eksempel på social identitet samt en eksploration af mulighedsbetingelser for andenordensrefleksion inden for professionsidentitetens rammer tegn 72,1 ns 1. marts 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund og motivation for specialet Fokus i specialet Struktur i specialet Identitetsbegrebet generelt individuel identitet og social identitet Introduktion Identitet en definition Hvad er social identitet? Social identitet Gruppeidentitetens konstitution Besiddelse af gruppeidentitet Dannelse af en gruppeidentitet Afgrænsning af gruppen Gruppeidentitetens konsekvenser Professionsidentitet Professionsidentitet er gruppeidentitet Professionsidentitet som case Forandring af professionsidentiteten Individuel versus kollektiv forandring af professionsidentiteten Refleksion Førsteordensrefleksion Hvad er andenordensrefleksion? Andenordensrefleksion At blive fremmed for sig selv Et gensyn med dannelsen En profession indrettet til andenordensrefleksion? Forandringspotentiale ved andenordensrefleksion Andenordensrefleksionen i organisationsperspektiv Andenordensrefleksionen i personligt perspektiv og en kritik af kritisk refleksion Konklusion Professional Identity and Reflection English Abstract Litteraturliste

3 1 Indledning 1.1 Baggrund og motivation for specialet En meget stor del af det, man lærer i løbet af et liv, lærer man ved at imitere andre. Når et barn tilegner sig et sprog, sker det ved at lytte til de lyde, forældrene laver og forsøge at efterligne dem. Tilsvarende fungerer en stor del af den skolastiske undervisning ved, at man som elev lærer at løse bestemte problemer på en bestemt måde, hvor succeskriteriet er, om man efterfølgende er i stand til at tænke og handle som underviseren. I stort set alle de sociale sammenhænge, vi indgår i, foregår der ligeledes en indsocialisering, som til en vis grad gør deltagerne ens og som også har som (eksplicit eller implicit) formål at skabe denne ensartethed. Den traditionelle mesterlære kan bruges som eksempel på denne metode. Her er selve formålet netop at lære de dyder, som gennem tiden har vundet hævd inden for faget. Disse imitationsprocesser må i vid udstrækning betragtes som gavnlige og endda nødvendige, da de muliggør en (i meget bred forstand) faglig udvikling samtidig med, at de binder deltagerne sammen som gruppe. Læring og udvikling, som finder udtryk i en form for imitation, er dog ikke nødvendigvis uproblematisk. Forandring er nemlig på flere måder problematisk inden for dette læringsperspektiv. På den ene side er formen ikke velegnet til at tilpasse sig forandring, som forårsages af ændrede eksterne krav og forventninger, da imitationen af natur altid vil være bagudrettet og dermed i et vist omfang konservativ og rigid. På den anden side og væsentligere åbner imitationen heller ikke mulighed for, at forandring kan komme indefra, da enhver tanke altid vil tage sit afsæt i den etablerede fælles kultur. Et forsøg på at tænke nyt vil dermed tage udgangspunkt i den allerede etablerede måde at forstå verden på. Muligheden for tilpasning til en foranderlig verden, samt især muligheden for selv at kunne skabe forandring, stækkes altså af imitationen. Samfundet som helhed har med tiden ændret sig til at blive mere komplekst, samtidig med at den hastighed, hvormed samfundets vilkår forandrer sig, forøges. Dette betyder, at evnen til at kunne håndtere forandring på mange måder er blevet vigtigere end evnen til at kunne indgå i det allerede eksisterende system og lære de færdigheder, som allerede er etableret. Når krav og forventninger konstant ændres, bliver gårsdagens styrke nemt til morgendagens svaghed, og mesterlæresystemet kommer dermed ganske enkelt til kort. Da forandrings- 3

4 processer konstant finder sted, er der heller ikke tale om, at det blot handler om at finde et alternativt håndelag at sætte i stedet for det gamle. I stedet må man tilegne sig færdigheder, som gør én i stand til kontinuerligt at tilpasse sin praksis til forandringerne. For at blive i stand til dette må vi rette fokus på vores forudsætninger for at tænke i de mønstre, vi gør, og dermed bliver det centralt at fokusere på vores identitet. Da identiteten fastholder, at jeg er mig over tid, er den af natur konservativ, og man kan derfor ikke blot følge sædvanen og anvende sin identitet som udgangspunkt og fast ståsted i en undersøgelse af verden, men må i stedet vende sit kritiske blik mod selve identiteten. Identitetsbegrebet beskriver på én gang det, der adskiller en person fra andre, samt det, denne person har tilfælles med andre i de sammenhænge, denne person indgår i, i kraft af at han indgår i disse sammenhænge. Hvor en del af min identitet altså er rent individuel, kan man sige, at andre dele af den jeg er, er jeg i kraft af de sammenhænge, jeg indgår i. Min identitet er derfor ikke blot noget, der afgrænset handler om mig som individ, og som afgrænser mig som individ. Da jeg er del af flere forskellige sociale, kulturelle, arbejdsmæssige og andre grupper (både nogle, jeg selv har valgt, og nogle, jeg ikke har), påvirkes min identitet af at indgå i disse sammenhænge. På samme tid vil min deltagelse i disse fællesskaber også påvirke de gruppeidentiteter, jeg deltager i. 1.2 Fokus i specialet Jeg vil i dette speciale arbejde med gruppeidentitet, og til dette formål er professionsidentiteten (dvs. den identitet, jeg har, i kraft af den profession jeg er del af) et oplagt eksempel at fokusere på. Dette skyldes især to forhold: 1) En meget stor del af vores vågne tid tilbringes på arbejdspladsen, hvilket i sig selv gør, at arbejdssituationen er en væsentlig del af vores liv, og dermed hvem vi er. 2) Forud for mange job går en (mere eller mindre formaliseret) oplæring/skoling, som gør den enkelte i stand til at træde ind i den rolle, det pågældende job kræver. Dette er især udtalt ved de gamle professioner (eksempelvis ingeniør- eller lægefaget). En sådan oplæring bidrager til den føromtalte indsocialisering, der finder sted i forbindelse med udvikling af en gruppeidentitet. Af disse grunde vil jeg i min behandling af gruppeidentitet anvende professionsidentiteten som case. Mit sigte er altså at foretage en undersøgelse af professionsidentiteten for derved at kunne sige noget mere generelt om gruppeidentitet. Som indsocialiseret i en profession er man inden 4

5 for denne profession blevet til en af os. Både i tale og tanke er man afgrænset af gruppeidentitetens rammer. Alt, hvad man oplever, siger, gør osv., er altid allerede sat i en bestemt ramme, som muliggør visse tanker, handlinger, udtalelser osv., mens andre ligger uden for det tænkeligt mulige. Dette er fordelagtigt i mange sammenhænge, da det gør deltagerne i en gruppe i stand til at tale og handle mere umiddelbart. Uden en fælles social identitet ville det være meget besværligt overhovedet at tale sammen og endnu sværere ville det være at skulle træffe fælles beslutninger om handling, hvis ikke der var et fælles udgangspunkt. En effektiv socialisering gør dog individet ude af stand til at se kritisk på de processer og antagelser, man har i gruppen. De briller, man får på i socialiseringsprocessen, giver et bestemt blik på verden, men da man (i hvert fald i udgangspunktet) er ude af stand til at se brillerne, fremtræder ens virkelighedsopfattelse som objektiv. Den refleksion, man udfører, er derfor bundet i den sædvane, man har indlært. Refleksionens genstand vil derfor være omgivelsernes afvigelser fra sædvanen og ikke sædvanen selv. Når en stærk indsocialisering i en gruppe ikke kun er positiv, skyldes det først og fremmest, at når man ikke er i stand til at reflektere over sin egen praksis, så mister man muligheden for grundlæggende at forandre og dermed forbedre denne praksis. Jeg vil se på to forskellige betydninger af forandring i denne sammenhæng: Dels 1) forandring ment som en effektivisering og tilpasning i forhold til de allerede fastlagte rammer og grænser inden for professionen (eksempelvis som følge af eksterne forandringer) og dels og især 2) en mere grundlæggende selvrefleksion, hvor selve spillets regler gøres til genstand for diskussion. Her tages de perspektiver og værdier, som er defineret af professionen, altså ikke blot for givet, men sættes derimod til diskussion. Disse to former for refleksion vil jeg betegne henholdsvis første- og andenordensrefleksion. For at behandle ovenstående er formålet med specialet at foretage en undersøgelse af professionsidentitet som eksempel på social identitet samt en eksploration af mulighedsbetingelser for andenordensrefleksion inden for professionsidentitetens rammer. 1.3 Struktur i specialet I specialet har jeg tre fokusområder: I den første del (kapitel 2, 3 og 4) udfører jeg en undersøgelse af professionsidentiteten som eksempel på social identitet. I anden del (kapitel 5 og 6) behandles spørgsmålet om, hvordan professionsidentiteten kan forandres i kraft af an- 5

6 denordensrefleksion. I den sidste del (kapitel 7) vil jeg kort se på nogle af konsekvenserne ved en sådan forandring. I kapitel 2 giver jeg en kort, generel introduktion til identitetsbegrebet med fokus på forholdet mellem den individuelle identitet og gruppeidentiteten. Jeg vil her præsentere en forståelse af en persons identitet som mængden af det, der sandfærdigt kan siges om denne person. Den sociale identitet behandles mere dybdegående i kapitel 3, og jeg vil her blandt andet komme ind på, hvordan gruppeidentiteten er konstitueret, hvordan man besidder den, hvordan den dannes og fastholdes, ligesom jeg vil undersøge de mekanismer, som placerer forskellige grupper i modsætning til hinanden samt udelukker afvigere fra gruppen. Jeg vil her primært tage udgangspunkt i Pierre Bourdieus forståelse af habitus, for at belyse hvordan den sociale identitet fungerer. Jeg vil desuden anvende udtrykket dannelse til at beskrive den form for læring, som knytter sig til indsocialiseringen i en gruppe. I kapitel 4 vil jeg præsentere professionsidentiteten som et eksempel på social identitet, og jeg vil argumentere for, at det er et anvendeligt eksempel til det aktuelle formål. Med kapitel 5 fokuseres på forandring af professionsidentiteten. Jeg vil vise, at en sådan forandring kan være enten individuel (den enkelte i gruppen ændrer sin identitet i forhold til gruppen) eller omfatte hele gruppen (selve gruppeidentiteten forandres). Jeg vil også fremhæve, at den enten kan udspringe fra en tilpasning til den aktuelle situation med udgangspunkt i den allerede etablerede identitet (dvs. førsteordensrefleksion) eller kan ske i kraft af en mere grundlæggende refleksion over selve den reflekterende identitet (andenordensrefleksion), og dermed komme indefra. Andenordensrefleksionens mulighedsbetingelser tages under behandling i kapitel 6, og jeg vil her pege på, at en betingelse for andenordensrefleksion er, at man er i stand til at blive fremmed for sig selv. Jeg vil reintroducere dannelsesbegrebet, da et centralt omdrejningspunkt vil være Finn Thorbjørn Hansen og hans forståelse af dannelse som det, der gør os i stand til at stå i det åbne og dermed muliggør en refleksion af anden orden. Jeg vil også kort se på, hvordan en profession skal være indrettet, for at en sådan refleksion kan finde sted. 6

7 I kapitel 7 inddrages kort nogle konsekvenser af andenordensrefleksion inden for en professionskontekst. Jeg vil her dels se på andenordensrefleksionens konsekvenser for professionen som helhed man kunne kalde dette for andenordensrefleksionens organisationsmæssige konsekvenser og dels på konsekvenserne for den enkelte professionsudøver. I forbindelse med dette personmæssige perspektiv vil jeg desuden diskutere den kritiske selvrefleksion. 2 Identitetsbegrebet generelt individuel identitet og social identitet 2.1 Introduktion For meningsfuldt at kunne behandle identitet som begreb og fænomen, er det nødvendigt med en kort introduktion hertil samt en afklaring af, hvilken identitetsforståelse jeg vil anvende og diskutere i specialet. I det følgende vil jeg derfor meget kort præsentere nogle aspekter ved identitet både som filosofisk og som psykologisk begreb for derefter at kunne anvende denne præsentation i min videre behandling af identitet. Betydningen af ordet identitet kan beskrives som det forhold, at noget er ens eller er det samme. Ud fra en stringent forståelse af konceptet kan man sige, at en genstand kun kan være identisk med sig selv, da alle egenskaber ved en ting kun deles af tingen selv. Denne tanke trækker spor tilbage til Leibniz formulering af princippet om identity of indiscernibles, som definerer to genstande som værende én, hvis alle egenskaber ved to genstande er ens (Hacking 1975). Men identitetsbegrebet bruges ikke alene om genstande, som er ens i alle henseender. Hvis to ting er ens i alle relevante sammenhænge, er de to ting identiske i disse sammenhænge (Benwell & Stokoe 2006). På denne måde beskriver identitet også det forhold, at en ting vedbliver med at være den samme ting over tid også selvom nogle (i denne sammenhæng uvæsentlige) forhold ved den ændres. Et bord er eksempelvis stadig det samme bord, selvom det bliver malet i en anden farve. Dette aspekt ved identiteten kan i en vis forstand følges endnu længere tilbage i historien, da det har flere ligheder med Aristoteles substansteori (Aristotle 1998). Tingens essens er hos Aristoteles det, der gør den til netop denne ting, og dermed er det også det, der fastholder tingen som værende det, den er over tid, på trods af 7

8 de forandringer den gennemgår. Denne tanke om tingens essens er en væsentlig del af grundlaget for vores forståelse af identiteten i dag. Begrebet personlig identitet udspringer fra dette spørgsmål om identitet over tid, og fokus er her på selvets kontinuitet over tid, og inden for filosofien refererer personlig identitet da også primært til en diskussion om netop dette. Det kan betragtes som en anakronisme at anvende identitetsbegrebet i forhold til Aristoteles, da begrebet ikke i egentlig forstand blev anvendt på denne tid, men filosofiske diskussioner knyttet til den personlige identitet kan dog i hvert fald føres tilbage til René Descartes, hvis udgangspunkt i denne sammenhæng var, at hvis man som person har en identitet over tid hvis selvet forbliver identisk med sig selv mens kroppen forandrer sig, så må krop og sind være to adskilte entiteter. For Descartes var fornuften garanten for denne indsigt. Descartes cogito ( Jeg tænker, ergo er jeg ) fastslår netop selvets identitet i kraft af en konsolidering af den tænkende person over tid (Benwell & Stokoe 2006). Som modsvar til Descartes rationalisme står empirismen, som i dens moderne form blev grundlagt af John Locke. For empirismen er det ikke fornuften men sansningen, der er udgangspunktet for enhver erfaring. For Locke er det akkumulationen af erfaring og viden (som begge tager deres udgangspunkt i sansningen) i bevidstheden, som så at sige skaber selvet. Selvet består dermed blot af denne ophobning af erfaring. På trods af at Descartes og Locke altså står stejlt over for hinanden i konfrontationen mellem rationalisme og empirisme, så indførtes med oplysningstiden i høj grad båret af disses tanker en forbindelse mellem identiteten og selvet, hvilket stadig er med til at definere vores måde at tænke om personlig identitet på i dag (Benwell & Stokoe 2006). Når man i dag taler om min personlige identitet, så taler man derfor om, hvem jeg er. Disse diskussioner omkring identitet omhandler, som beskrevet, personlig kontinuitet. Man kan derfor sige, at der er tale om en diakron behandling af selvet, da det er udviklingen over tid, der er i centrum. Heroverfor kan man tale om en synkron problematik, som har sit fokus rettet mod spørgsmålet om, hvilke egenskaber der definerer en person på et givet tidspunkt (Benwell & Stokoe 2006). Hvor de hidtil nævnte spørgsmål primært har haft filosofisk interesse både ontologisk og epistemologisk så finder identitetsbegrebet i høj grad også anvendelse inden for både psykologien, sociologien og antropologien, og her er det i langt 8

9 højere grad det synkrone perspektiv, som er centralt. Inden for psykologien beskriver identitetsbegrebet først og fremmest personlig identitet, og det centrale er derfor, hvilke egenskaber der kan siges at gøre en person til den, han er. Sociologiens og socialantropologiens fokus er derimod på de sociale sammenhænge mellem mennesker, og inden for denne kontekst omhandler identitet derfor primært de sociale strukturer og interaktioner, som påvirker individet (Stevens 1996, Taylor 1989). Denne fremstilling er dog noget forsimplet, da psykologen naturligvis også beskæftiger sig med de sociale sammenhænge, individet indgår i, på samme måde som sociologen heller ikke kan se fuldkommen bort fra, at det samfund, han undersøger, består af enkeltpersoner, som hver især har en individuel bevidsthed. En væsentlig pointe gennem hele dette speciale er derfor også, at det individuelle og det sociale indgår i en evig dialektik med hinanden. Fokus er på det samspil, der er mellem det enkelte individ og de grupper, han indgår i. Dette samspil er et af de væsentligste omdrejningspunkter for dette speciale, og i kapitel 3 vil jeg behandle det nærmere. Før en egentlig undersøgelse af identiteten kan påbegyndes, er det dog nødvendigt at foretage en nærmere afgrænsning af, hvilken identitetsforståelse jeg vil anvende i resten af specialet. 2.2 Identitet en definition I artiklen Let's Not Forget the Me in Team (Blader 2007) undersøger Steven L. Blader forskellige aspekter af identiteten. Han præsenterer identitetsbegrebet som dækkende over tre forskellige niveauer af selvforståelse: Det individuelle selv, det relationelle selv og det kollektive selv. I artiklen behandler han konflikter, som opstår på baggrund af modsatrettede motiver, som stammer fra henholdsvis det individuelle og det kollektive niveau. Blader fremstiller altså identiteten som havende forskellige niveauer, der kan være i indbyrdes konflikt. Da vi både handler som individer og i kraft af vores sociale relationer, er denne anskuelse meningsfuld i forbindelse med en undersøgelse af identiteten. Ud over niveauopdelingen indeholder Bladers argumentation dog også et andet element. Som det ses, betragtes identitet nemlig som værende lig med selvforståelse : People strive to develop an understanding (i.e., an identity) of each of these aspects [dvs. the individual, the relational and the collective aspects; RK] of their self (Blader 2007, s. 62). 9

10 Bladers definition af identitetsbegrebet indeholder altså kun de beskrivelser af selvet, personen selv tilskriver det. Denne forståelse finder jeg dog ikke fyldestgørende, da min identitet også inkluderer mærkater, jeg ikke ville sætte på mig selv og endda også mærkater, som andre ikke nødvendigvis sætter på mig. Jeg kan med andre ord godt være noget, som jeg eller andre ikke er klar over, og dette vil da også være en del af, hvem jeg er dvs. en del af min identitet. Hvis jeg eksempelvis har en sygdom, som endnu ikke er opdaget, er denne sygdom en del af, hvem jeg er, uden at den er en del af mit selvbillede eller af andres billede af mig. Mit identitetsbegreb i dette speciale adskiller sig derfor på dette punkt væsentligt fra det, som eksempelvis fremlægges af Blader (2007). Da en definition af identiteten både må indeholde bevidste og ubevidste egenskaber og aspekter ved personen, ønsker jeg at arbejde med identiteten ud fra den forståelse, at en persons identitet skal forstås som mængden af det, der sandfærdigt kan siges om denne person 1. Denne definition er på mange måder langt mere inkluderende end andre identitetsdefinitioner (som eksempelvis Bladers ovenfor), og man kunne argumentere for, at en sådan definition derfor ville udvande identitetsbegrebet ud fra et synspunkt om, at et begreb, som indeholder alt, intet afgrænser. I artiklen Uses and Misuses of the Concept of Identity fremfører Astrid von Busekist (2004) en argumentation, som er parallel med dette. Hun indleder sin artikel med ordene: IN THIS ARTICLE, I WILL ARGUE that the notion of identity is of no great help in the social sciences (von Busekist 2004, s. 81), og hendes pointe er, at identitetsbegrebet bliver anvendt til at omfatte stort set alt, og at indholdet af begrebet identitet derfor bliver utydeligt. Hendes forskning ligger dog i feltet mellem den politiske videnskab og sociologien, hvorfor hendes konklusioner da også primært retter sig mod anvendelsen af identitet i et politisk projekt. Det er væsentligt at tage von Busekists argumentation alvorligt. Et begrebs forklaringskraft hænger afgørende sammen med begrebets afgrænsning. Er anvendelsen af et begreb i for høj grad plastisk, så bliver det ikke længere muligt at anvende begrebet meningsfuldt i en argumentation. Dette er dog ikke ensbetydende med, at et begreb ikke kan omfatte mange aspekter af samme ting. Man kunne måske beskrive det på den måde, at begrebet stol mister 1 Denne definition stammer fra en endnu ikke udgivet tekst af Steen Wackerhausen: Forms of Identity (Work in progress) 10

11 noget af sin betydning, hvis alt, det er muligt at sætte sig på, kan benævnes stol. Men en definition, som eksempelvis indeholder udsagnet en stol har mindst tre ben, er ikke nødvendigvis fyldestgørende. Begrebet stol mister ikke nødvendigvis sin mening ved, at man inkluderer sækkestole eller barstole i mængden af stole. Parallelt med dette bliver begrebet identitet meningsløst, hvis det slet ikke kan afgrænses, men dette gør det ikke nødvendigt at acceptere en definition som den, der præsenteres af Blader (2007). En inkludering af (både personligt og kollektivt) ubevidste egenskaber ved en person i identitetsbegrebet gør ikke begrebet uanvendeligt, men gør det derimod netop muligt at stille skarpt på, at vores blik på verden såvel som vores handlinger i verden påvirkes af både bevidste og ubevidste aspekter af, hvem vi er. 2.3 Hvad er social identitet? Identitet skabes altså på baggrund af mange forskellige kilder, og som nævnt udgøres en af disse kilder af de sociale sammenhænge, man indgår i. Når man taler om en persons identitet taler man derfor også samtidig om de kollektiver, denne person indgår i. Forhold som familie, nationalitet og job har med andre ord væsentlig betydning for identiteten. Ontologisk kan det dog virke en smule besynderligt, at det, der definerer, hvem jeg er, i høj grad bestemmes af, hvem andre er. Som jeg vil vise, påvirkes hvem vi er dog i kraft af vores samspil med andre mennesker, hvorfor en ontologi om hvem jeg er også må inddrage det sociale. Går man nogle hundrede år tilbage, var denne forankring af selvet i det sociale ikke en almindelig tilgang. I en vis forstand blev tanken først indført med Hegel, som Benwell og Stokoe anfører: The idea that identity is an intersubjective, rather than merely subjective, matter was addressed by Hegel in The Phenomenology of Spirit [1807] (1977). This formulation of identity as a social location paved the way for theories, particularly in sociology and sociolinguistics, in which the self is defined primarily by virtue of its membership of, or identification with a particular group or groups (Benwell & Stokoe 2006, s. 24, kursiv i original). Et væsentligt element i Åndens fænomenologi (Hegel [1807] 2005) er den såkaldte herre-slave-dialektik. Hegel beskriver her mødet mellem to mennesker (eller selvbevidstheder ), som indgår i en kamp på liv og død, hver for at sætte sin egen selvbevidsthed igennem. Denne kamp fortsætter til døden, eller til den ene i angst for døden begynder at betragte livet som en forudsætning for selvbevidstheden, og dermed også som noget vigtigere end 11

12 selvbevidstheden. Herved underkaster han sig den anden, og herre-slave-forholdet mellem dem opstår (Hegel [1807] 2005). Det at definere sig selv som herre eller slave opstår dermed først i egentlig forstand i kraft af den anden herren har så at sige brug for nogen at være herre over for at kunne være herre og dette dialektiske forhold mellem herre og slave placerer netop det selvdefinerende aspekt ved identiteten i det mellemmenneskelige og dermed i det sociale. Da jeg i dette speciale ikke ønsker at fokusere på den historiske udvikling, identiteten har gennemgået, men derimod ønsker at se nærmere på identiteten, som den bringes i anvendelse i en nutidig kontekst, vil jeg efterlade Hegels filosofi her og blot understrege, at netop den dialektik, der opstår i det sociale, befinder sig som et grundlæggende aspekt ved den sociale identitet, som resten af dette speciale omhandler. Netop denne dialektik vil jeg komme nærmere ind på nedenfor. Selvom jeg altså ikke vil bevæge mig yderligere ind i den historiske baggrund, ønsker jeg dog at pege på en enkelt historisk kommentar, som kan have en vis relevans i forbindelse med at tage skridtet til en nutidig kontekst. Kenneth J. Gergen fremhæver i bogen Det mættede selv Identifikationsdilemmaer i nutiden ([1991] 2006), at identitetens forankring i det sociale er noget, der følger som en konsekvens af postmodernismen. Dette skyldes, at postmodernismen bringer et relationelt billede af virkeligheden med sig, og på denne måde kan man sige, at bevægelsen fra det moderne til det postmoderne kan fungere som katalysator for et fænomen som social identitet: Med udbredelsen af den postmoderne bevidsthed lider personlig definition, fornuft, autoritet, engagement, tillid, autenticitetsfølelse, oprigtighed, tro på lederskab, følelsesdybde og tro på fremskridt en langsom død. I stedet fremkommer en ren tavle, hvorpå vi kan indskrive, udviske og genskrive de identiteter, som det stadigt skiftende, stadigt ekspanderende og inkohærente netværk af relationer indbyder til eller muliggør (Gergen [1991] 2006, s. 247). Hvad, Gergen her understreger, er altså, at de netværk, vi indgår i som mennesker, i meget høj grad er med til at definere, hvem vi er som mennesker. Ovenstående citat kan dog tolkes på den måde, at vi alene defineres socialt. Som jeg vil komme nærmere ind på senere, så er dette en for drastisk konklusion at drage vi defineres både individuelt og kollektivt. 12

13 Den sociale identitet, som Gergen fremhæver ovenfor, vil dog være mit primære fokus, da det netop er konsekvenserne af det sociale samspil, jeg ønsker at undersøge. Med andre ord er mit ønske at stille skarpt på den sociale identitet forstået både som den del af en persons identitet, der afhænger af den sociale kontekst, han befinder sig i og som det, det vil sige at være en del af en konkret gruppe, og måden hvorpå individet påvirker denne gruppes identitet. Det er altså både gruppens påvirkning af individets identitet og individets påvirkning af gruppens identitet, jeg vil belyse. Fokus vil i kapitel 3 blive rettet mod netop den sociale identitet for at se nærmere på, hvordan den dannes og bibeholdes, samt hvilket indhold den har. Jeg vil i det følgende anvende begreberne social identitet, kollektiv identitet, gruppeidentitet og kulturidentitet synonymt. Dette skyldes, at anvendelsen af disse begreber kan medvirke til en fremstilling af den sociale identitet som mange-facetteret, samt at ikke alle begreber vil være at foretrække i alle sammenhænge. I det omfang en skelnen mellem begreberne er væsentlig, vil det fremgå af teksten. 3 Social identitet Richard Jenkins betragter i bogen Social identitet ([1996/2003] 2006) identitetsbegrebet som et begreb, der altid i sin essens er socialt: Såfremt min argumentation i bogen holder stik, så er alle menneskelige identiteter pr. definition sociale identiteter. At identificere sig selv eller andre er et spørgsmål om mening, og mening involverer altid interaktion: enighed og uenighed, konvention og innovation, kommunikation og forhandling (Jenkins [1996/2003] 2006, s. 28, kursiv i original). I tråd med den i kapitel 2 præsenterede identitetsforståelse, hvor en persons identitet anskues som mængden af det, der sandfærdigt kan siges om personen, vurderer jeg, at Jenkins tager fejl, når han beskriver identiteten som noget, der alene kan placeres inden for det sociale. Dette skyldes, at der findes sandheder om mig, som ikke afhænger af mit eget eller andres blik på mig. Uanset hvilken mening jeg eller andre måtte tillægge dette (dvs. uanset hvilken værdi eller beskrivelse, man måtte anvende heroverfor), så er jeg eksempelvis en mand, og jeg er på samme måde barn af mine forældre. Dette vil naturligvis have forskellige sociale konsekvenser, alt efter hvilken kulturel sammenhæng jeg indgår i, men selve kendsgerningen 13

14 er ikke socialt konstrueret. Jenkins går derfor, efter min vurdering, et skridt for langt ved at sætte lighedstegn mellem menneskelig identitet og identificering, da ikke alle dele af min identitet er afhængig af, at den bliver tillagt social mening der findes sandheder om mig, som ikke er afhængige af semantiske konstruktioner. Jeg mener derfor, at en socialkonstruktivistisk tilgang ganske enkelt er for radikal, da vores kropslighed allerede har en betydning (den eksisterer) forud for vores sociale liv. Jenkins lægger sin argumentation (Jenkins [1996/2003] 2006) i forlængelse af George Herbert Meads fremstilling af, at bevidsthed om mig selv forudsætter en inddragelse af andres syn på mig. Identificering af mig selv og dermed selvbevidsthed må derfor betragtes som en social egenskab (Mead [1934] 2005). Min anke mod denne argumentation ligger som nævnt i, at min identitet ikke blot består af det, jeg selv er i stand til at sige om mig, samt det andre er i stand til at sige om mig. Selv om Jenkins også understreger kropsliggørelsen af selvet (Jenkins [1996/2003] 2006) og dermed på sin vis anerkender, at selvet har et aspekt, som ikke er flygtigt så fastholder han sin pointe om, at al identitet er social. Hvis man tager selvets kropsliggørelse alvorligt, må konsekvensen være, at en del af en persons identitet ikke er afhængig af de sociale sammenhænge, personen indgår i. Med andre ord er identitet altså ikke udelukkende et socialt fænomen. På trods af dette argument er identitet og social kontekst både som fænomener og begreber som det understreges af Jenkins, og som jeg vil vise nedenfor, i meget stor udstrækning gensidigt afhængige. Af denne grund er det meningsfuldt at undersøge gruppeidentiteten både som (semantisk) begreb og som fænomen. I denne sammenhæng kan Jenkins teoretiske tilgang til den sociale identitet anvendes som indgangsvinkel til en belysning af det begrebsog fænomenmæssige samspil mellem identiteten og det sociale. Jeg vil i dette kapitel undersøge gruppeidentiteten nærmere. Jeg vil først se på, hvad der skal til, for at man kan tale om, at en person er en del af gruppen, med andre ord: Hvad skal der til, for at man kan tale om at være en af vores slags? Herefter vil jeg behandle besiddelsen af gruppeidentiteten altså se nærmere på, hvad det vil sige at besidde en konkret gruppeidentitet samt spørgsmålet om, hvordan den dannes hvordan man bliver en af vores slags. Til sidst vil jeg se på, hvordan medlemmer fastholdes i gruppen, samt hvordan grænser drages i forhold til andre grupper. 14

15 3.1 Gruppeidentitetens konstitution Der er forskel på folk. En universitetsprofessor og en tømrer har ikke blot forskellige uddannelser og forskellige job. De tænker forskelligt og opfører sig forskelligt. Hvis de forsøgte at bytte job for en dag, ville spøgen blive opdaget, længe før de faglige kvalifikationer kom i spil. Dette skyldes, at det at indgå i en bestemt gruppe og identificere sig selv med denne, handler om meget mere end blot den konkrete, udtalte rolle, man udfylder i kraft af sin faglige baggrund osv. For at være del af en gruppe må man derfor ikke blot opfylde de formelle krav, der stilles som eksempelvis at besidde et bestemt eksamensbevis. For at træde ind som en af vores slags er det samtidig nødvendigt at opføre sig som en af vores slags. Selve måden, man taler og bevæger sig på, er dermed i fokus. På et hospital opfører lægen sig netop som læge og ikke som sygeplejerske, portør eller noget helt tredje. Dette er tydeligt at observere som udenforstående, men forskellene træder endnu mere udtalt frem for eksempelvis den enkelte læge, da han er vant til at betragte og handle i overensstemmelse med normal lægeadfærd (Wackerhausen 2002). En del af en gruppes selvbillede er en definition af, hvad man er, når man er del af denne gruppe, men derudover er en væsentlig del af eksempelvis gruppen af sygeplejerskers selvbillede også, at de ikke er læger. For at kunne indgå i en gruppe, må man altså netop være en af vores slags og dermed samtidig distancere sig fra de grupper, man definerer sig i modsætning til. Man kan formulere disse to vinkler som en henholdsvis positiv og negativ definition af gruppen, og begge dele hører med til konstitutionen af den konkrete gruppeidentitet (Wackerhausen 2002). En sygeplejerske er dog naturligvis ikke udelukkende sygeplejerske. I kraft af at den personlige identitet er tæt forbundet med den sociale kontekst, man befinder sig i, har den enkelte person så at sige flere identiteter, afhængigt af hvilken sammenhæng han optræder i. I overensstemmelse med min definition af identitet er en mere præcis måde at udtrykke dette på dog, at ens identitet indeholder flere sider, som hver har relevans i forskellige kontekster. Der er ganske enkelt forskel på, hvordan man opfører sig, afhængigt af om man er på arbejde, i fodboldklubben eller sammen med familien. Dette kunne måske opfattes på den måde, at vi har én rigtig identitet (f.eks. den, vi anvender med familien), og at hvad vi gør i andre sammenhænge blot er en form for skuespil, vi opfører for at passe ind i de forskellige kontekster, men hvis ens identitet er mængden af det, der sandfærdigt kan siges om en, så er en del af 15

16 denne persons identitet også at opføre sig på den måde, man opfører sig på i de forskellige kontekster, man indgår i. Ontologisk indeholder min identitet derfor flere sider, som knytter sig til de forskellige kontekster, jeg indgår i. Den ovenfor beskrevne opfattelse af, at jeg har forskellige identiteter, som kommer til udtryk i forskellige sammenhænge, er derfor upræcis og belyser nærmere det epistemologiske forhold, at personer, jeg er sammen med i én kontekst, ikke nødvendigvis ved, hvordan jeg opfører mig i en anden kontekst (Benwell & Stokoe 2006). Derudover er man heller ikke nødvendigvis selv bevidst om sin fremtoning i enhver sammenhæng, hvilket understreger, at en epistemologisk objektiv adgang til én selv ikke er mulig Jenkins formulerer det på den måde, at selvbevidsthed medfører ikke privilegeret adgang til bevidsthed. (Jenkins [1996/2003] 2006, s. 58). En stor del af den tilpasning, vi foretager i forhold til de krav og forventninger, den konkrete kontekst sætter, foregår ubevidst og ureflekteret, hvilket gør, at jeg ikke nødvendigvis selv (epistemologisk) har viden om, hvordan de forskellige sider af min identitet (ontologisk) er konstitueret. Man kan sige, at hvis man først og fremmest betragter sig selv som det ene eller det andet (familiefar, tømrer, skakentusiast osv.), så er dette et udtryk for, hvilke sider af ens identitet man selv tillægger mest værdi, men det er ikke det samme som, at dette er den del af ens identitet, der er mest rigtig i betydningen kommer tættest på ens sande jeg. Når man tager del i en social identitet og dermed indgår i et kollektiv, som har nogle træk tilfælles, så vil disse kollektive træk, i kraft af at de er med til at fortælle historien om, hvem denne person er, på samme tid indgå som en del af ens individuelle identitet (Jenkins [1996/2003] 2006). Parallelt med dette er den kollektive identitet, som man er del af, ikke en rigid struktur, men i høj grad afhængig af de konkrete deltagere deri. På denne måde er individuel og kollektiv identitet gensidigt afhængige og står i et evigt dialektisk forhold til hinanden (Jenkins [1996/2003] 2006). For at indgå i den konkrete gruppe, må man altså være en del af den kultur, som findes i gruppen, og derfor kan den identitet, man må være i besiddelse af for at tage del i denne gruppe, også betegnes kulturidentitet. Kulturidentiteten eller gruppeidentiteten kan derfor betragtes som det, der giver en person adgang til at være en af vores slags. Som nævnt ovenfor kan en gruppe også have formelle adgangskrav (som eksempelvis et bestemt eksamensbevis). Disse krav står som en nødvendig betingelse i forhold til at kunne få adgang til gruppen og udgør dermed også en del af det, det vil sige at være en af os det er altså en 16

17 del af gruppeidentiteten eksempelvis at have denne relevante eksamen. Mit fokus er dog primært centreret omkring den sociale integration i gruppen, hvorfor jeg med begrebet kulturidentitet i højere grad ønsker at fokusere på de uformelle krav og regler i forhold til indsocialisering i gruppen. Men hvordan er denne kulturidentitet konstitueret hos den enkelte? Hvad skal der til, for at man falder inden for normerne i den pågældende gruppe? For at kunne besvare disse spørgsmål vil jeg i det følgende undersøge, hvad det vil sige at besidde en konkret social identitet. 3.2 Besiddelse af gruppeidentitet Når en indsocialisering i en social kontekst har fundet sted, og en person dermed indgår som en del af den konkrete gruppe, betyder det altså, at denne person er begyndt at opføre sig som en af os. Denne ændring i opførsel kan i begyndelsen være bevidst ud fra et ønske om at blive accepteret i det nye fællesskab, man er trådt ind i. Men man kan først i egentlig forstand tale om, at man er blevet en del af gruppen at man besidder den konkrete gruppeidentitet når der ikke længere er tale om en påtaget, falsk forandring i ens opfattelse af og opførsel i gruppen. Dette indebærer også, at man ikke nødvendigvis kan kende forskel på én, hvis identitet indebærer at være medlem af gruppen og én, som blot spiller skuespil for at passe ind. Et eksempel på dette kan være en topchef i et stort firma, som går undercover for at undersøge, hvordan hans virksomhed fungerer på et lavere organisatorisk niveau eller en politimand, der fungerer som spion hos en rockergruppe. I begge disse eksempler vil andre (såfremt bedraget lykkes) ikke være i stand til at skelne mellem rigtige og falske medlemmer af gruppen, men der er forskel på, om ens identitet indebærer, at man er rocker, eller om den indebærer, at man lader som om, man er rocker. For at tilvejebringe en ægte indsocialisering er det nødvendigt med en grundlæggende forandring i ens opfattelse af og tilgang til verden. Man kan formulere det på den måde, at selve det strukturerende princip, som man anvender til at forstå og handle i verden, påvirkes af den strukturering, indsocialiseringen er. Bourdieus habitus-begreb behandler netop denne strukturerede strukturering, og jeg vil derfor i det følgende anvende habitus i min undersøgelse af indsocialiseringen. Habitus kan beskrives som et princip, der afgør hvilke handlinger og tanker, der er mulige i en kontekst. Habitus definerer et rum for mulige handlinger for den enkelte person i 17

18 kraft af denne persons baggrund. Disse subjektive (eller interne) strukturer står over for de objektive (eller eksterne) strukturer, som findes i konteksten (Bourdieu anvender udtrykket felt), og habitus danner praksis i mødet mellem disse to strukturer. På denne måde udføres med habitus en internalisering af det eksterne (individets habitus konstitueres af det, dette individ har oplevet) og en eksternalisering af det interne (i kraft af den praksis, som habitus danner i mødet med de eksterne strukturer). Habitus betoner dermed på den ene side det forhold, at ens handlinger afhænger af den kontekst man indgår i og på den anden side, at agentens handlinger på samme tid frembringer og påvirker den aktuelle praksis. I kraft af den baggrund, man har, har man altså visse dispositioner for at se på verden på en bestemt måde og handle indenfor visse mønstre: De dispositioner, der er blevet varigt indprentede af de objektive livsbetingelser afføder nogle ønsker og praksisser, der er objektivt forenelige med disse objektive betingelser og på en måde forudtilpassede disse objektive krav. Derfor udelukkes de mest usandsynlige begivenheder, enten før enhver undersøgelse de optræder da som noget utænkeligt eller som resultat af den dobbelte negation, der tilskynder agenterne til at gøre en dyd af nødvendigheden, dvs. afvise det afviste og elske det uundgåelige (Bourdieu [1972/2000] 2005, s. 200, kursiv i original). Med habitus-begrebet sættes altså dels nogle grænser for det, som kan tænkes under den konkrete habitus, og dels bliver den gældende praksis fastsat som det ønskværdige. Agenten lærer at ønske det, gruppen på sin vis allerede har valgt, og at fravælge afvigende adfærd. Dette har betydning for, hvordan man forstår det frie valg. Selvom man handler efter sine egne ønsker, kan ens handlinger godt være styret af de værdier og dispositioner, der er fastlagt i og af gruppen. Det er dog væsentligt at understrege, at dette ikke betyder, at man bliver narret til at tro, at man har et ønske om det ene eller det andet. Ens ønsker og værdier er ikke mindre virkelige, fordi de er påvirket af de sammenhænge, man indgår i. Habitus fungerer som en form for bindeled mellem individ og situation. Habitus kan på denne måde anskues fra to vinkler: dels som den måde, man handler på i denne kontekst man kunne kalde det gruppens habitus og dels som den måde, denne konkrete person handler på den individuelle habitus. Da der er forskel på de enkelte medlemmer i en 18

19 gruppe, kan man sige, at to personers individuelle habitus er vil være varianter af gruppens habitus. Som person har man dermed kun én habitus, som er et resultat af hele ens historie, mens man bebor eller lever inden for flere forskellige kollektive habitus er. Den konkrete situation, man befinder sig i, indgår i en form for dialektik med den habitus, man har (Bourdieu [1972/2000] 2005), og herigennem kategoriseres begivenheder som eksempelvis ønskværdige (hvis de harmonerer med selvopfattelsen i gruppen) eller utænkelige (hvis de falder helt udenfor habitus ens rum af muligheder). Alle oplevelser, man har, alle vurderinger, man foretager, samt alle handlinger, man udfører, holdes op imod habitus en: Denne habitus skal som nævnt forstås som et system af varige og transponerbare dispositioner, der ved at integrere alle tidligere erfaringer til enhver tid fungerer som en oplevelses-, en vurderings- og en handlings-skabelon (Bourdieu [1972/2000] 2005, s. 202, kursiv i original). Habitus kan dermed forstås som en form for filter, som er placeret mellem verden og den enkelte person. Dette filter afgrænser et rum af mulige forståelser og handlinger, og alt der falder uden for dette rum er i en vis forstand usynligt eller utænkeligt for personen. Praksis udspringer altså fra habitus, men det er en misforståelse at betragte forholdet som deterministisk. De handlinger, jeg udfører, er i en væsentlig forstand frie og ikke determinerede, og dette skyldes det nævnte dialektiske forhold mellem habitus og den objektive virkelighed. Det kan udtrykkes på den måde, at enhver handling ikke er mulig i enhver situation, men enhver handling kan heller ikke forudsiges blot på baggrund af de forudgående handlinger. Bourdieu formulerer det på følgende måde: [H]abitus er er varige dispositions-systemer, der er prædisponerede til at fungere som strukturerende strukturer, det vil sige som principper, der frembringer og strukturerer praksisser og repræsentationer. Disse kan være objektivt regelstyrede og regelmæssige uden derfor på nogen måde at være et produkt af overholdelsen af bestemte regler (Bourdieu [1980] 2007, s. 92, kursiv i original). På trods af betoningen af afhængighedsforholdet mellem forudgående og nutidige praksisser, understreger Bourdieu altså, at der ikke er tale om en simpel determinisme. Selvom visse handlinger falder uden for de tænkelige muligheder set fra den konkrete struktur, vil der 19

20 altid være et vist spillerum for mulige handlinger. En praksis kan derfor netop observeres som værende regelmæssig uden på samme tid at være et udtryk for en nødvendig følge af forudgående praksis, men derimod blot den aktualiserede praksis blandt et spektrum af muligheder. Da habitus en fungerer som strukturende princip, er den ikke flygtig og under hastig forandring. Habitus grundlægges i opvæksten, men dette betyder ikke, at den på noget tidspunkt fastlåses. Forandringer i ens omgivelser vil altid kunne påvirke ens habitus, men disse forandringer sker med en vis træghed, som på sin vis ligger implicit i selve habitus ens struktur (Prieur & Sestoft 2006). En forandring af habitus er altså ikke noget, man blot kan foretage i en håndevending, men det er samtidig ikke umuligt. Indsocialiseres man i en ny gruppe (uanset om man samtidig forbliver i de grupper, man hidtil har været medlem af), vil ens habitus ændre sig, i det omfang en indsocialisering i den nye kontekst lykkes. Men hvordan kan en sådan bevægelse fra én gruppe til en anden finde sted? Hvordan bliver man en af vores slags i en konkret social kontekst? I det følgende vil jeg se nærmere på disse spørgsmål for at komme nærmere på en forståelse af gruppeidentiteten. 3.3 Dannelse af en gruppeidentitet Hvis man ønsker at tilegne sig viden om noget, vil det være oplagt at læse bøger eller modtage undervisning om emnet. Denne tilgang kan beskrives som skolastisk (i betydningen skolemæssig jeg ønsker ikke at drage nogen paralleller til skolastisk filosofi i øvrigt), da den tager sit udgangspunkt i en skolebaseret indlæring af konkret viden eller færdigheder. Gennemgår man et sådant undervisningsforløb, er det passende at sige, at man uddanner sig man har en uddannelse i det ene eller det andet. Hvis man ønsker at træde ind i en gruppe og dermed indgå i den kultur, som findes der med andre ord: indsocialiseres er en sådan skolastisk tilgang dog ikke tilstrækkelig. Det er ikke muligt at læse sig til en intuitiv fornemmelse for, hvordan man eksempelvis opfører sig dansk. For at tilegne sig en anden kultur er det nødvendigt at deltage aktivt i den udførte praksis. Ens opførsel vil til en begyndelse naturligvis være fejlbehæftet set fra gruppens synsvinkel, da man endnu ikke er disponeret for at handle i overensstemmelse med den nye struktur. Med tiden vil disse fejl dog blive korrigeret af flere forskellige mekanismer i indsocialiseringen. Forkerte handlinger og udtalelser vil helt naturligt springe i øjnene på gruppens deltagere, da de ikke overholder de regelmæssigheder, praksissen foreskriver. Dermed 20

21 vil gruppens respons være umiddelbart negativ, og i det omfang man (bevidst eller ubevidst) spiller efter reglerne, vil man modtage positiv respons. Dette skal ikke forstås som en eksplicit vedtaget procedure i gruppen, men derimod som en naturlig, uudtalt og ubevidst måde at handle på. Denne mekanisme fungerer også langt mere effektivt end et egentligt regelstyret system, blandt andet fordi den aftvinger en umiddelbar reaktion hos alle gruppens deltagere, da den nye persons handlinger ganske enkelt springer i øjnene som unaturlige. En lidt firkantet opstilling af indsocialiseringen starter altså med de oprindelige gruppemedlemmers habitus, som disponerer dem til at påskønne adfærd, der overholder de uskrevne regler og modsætte sig regelbrydende adfærd. Deres umiddelbare, ureflekterede reaktion over for den nye vil derfor være en vedvarende række af ytringer og handlinger, som har henholdsvis positiv og negativ karakter. I modsætning til den skolastiske uddannelse, kan man beskrive denne form for læring som dannelse, da endemålet netop er en dannelse (eller omdannelse) af mennesket som en bestemt slags person med en bestemt identitet. Da den væsentligste del af det, der læres under indsocialiseringen, netop forbliver usagt og i vid udstrækning også ubevidst, sker en sådan indsocialisering kun ved aktiv deltagelse i praksissen at blive en af os er ikke noget, man kan opnå ved at gå på kursus og uddanne sig til det. Ens person må ved deltagelse i praksissen netop dannes, så ens dispositioner ændres. Resultatet af denne dannelse er, at enhver handling, man udfører uden behov for overvejelse, vil leve op til de underliggende strukturer i gruppen, og for at opnå dette må disse strukturer så at sige kropsliggøres. De kulturelle strukturer må på sin vis blive som en del af kroppen, som kan betragtes som det naturlige, forstået som det før-kulturelle. For at overvinde det førnævnte unaturlige i den udenforståendes handlinger, må kulturen derfor naturliggøres i kraft af kropsliggørelsen man kan formulere det på den måde, at strukturerne må blive second nature. Habitus skaber altså i en vis forstand en syntese af kultur og natur (Bourdieu [1972/2000] 2005). I en diskussion af social identitets ontologiske status (som jeg kort var inde på i kapitel 2) er dette et væsentligt argument, for netop i kraft af den sammenblanding der sker af kultur og natur, smelter individet og kollektivet på sin vis også sammen, med habitus som det centrale element. Social identitet kan derfor ikke udelukkende betragtes 21

22 som noget sprogligt, da det i kraft af kropsliggørelsen af identiteten har direkte indflydelse på både handlinger og udtalelser. Forholdet mellem habitus som vores kropsliggjorte baggrund og dennes påvirkning af vores handlinger beskriver Bourdieu på den måde, at det ubevidste i os (dvs. det, som ubevidst betinger vores handlinger) er historieglemsel: Det ubevidste er nemlig aldrig andet end den historieglemsel, historien selv frembringer ved at inkorporere de objektive strukturer, den frembringer, i habitus ernes kvasi-naturer. Habitus en er en inkorporeret historie, som er blevet gjort til en anden natur og dermed glemt som sådan. I den egenskab er den den virksomme tilstedeværelse af hele den fortid, som den er et produkt af (Bourdieu [1980] 2007, s. 96). Indholdet af habitus en kan altså forstås som hele ens personlige historie, og i kraft af dennes kropsliggørelse føles den naturlig, hvilket i en vis forstand gør den usynlig for individet. Jo mere effektiv indsocialiseringen har været, jo mere usynlige vil habitus ens dispositioner være. Man kan også formulere det på den måde, at for at blive en af os må man have det blik, som sådan en som os har. Blikket er netop usynligt for den, som har blikket, men på samme tid kategoriserer blikket den oplevede verden, hvilket sætter én i stand til umiddelbart at handle naturligt i konteksten. Hos Bourdieu anvendes begrebet virtuositet til at beskrive det at spille efter reglerne til perfektion, som netop kræver et særligt blik: Når virtuositeten kan genkendes på sin naturlige utvungethed, skyldes det, at den indstifter den form for magisk beherskelse af egenkroppen, der kendetegner behændigheden Denne utvungne beherskelse er som en anden natur, en fuldkommen realisering af strukturen, hvorved den ikke kan undgå at fremstå som naturens naturligste form for alle dem, der er produkter af den samme struktur (Bourdieu [1972/2000] 2005, s ). Netop i kraft af at have optaget kulturen som anden natur bliver ens handlinger naturlige. 22

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv

Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv 22-03- 1 Logopædiske praktikeres faglige identitet i et individuelt og kollektivt perspektiv Et fænomenologisk studie af seks logopædiske praktikeres oplevelser af faglig identitet 2 Hvad vil jeg komme

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel

Det erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR Lederskab i praksis? Hvad er vanskeligt? Hvad er det vigtigste?

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud

Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud FORSLAG til Kvalitetsrapport Børn og dagtilbud Allerød Kommunes dagtilbud skal give børnene omsorg og støtte, sådan at det enkelte barn kan tilegne sig sociale og almene færdigheder. I samarbejde med forældrene

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden

Introduktion. Din mulighed nu er at ændre hele verden Introduktion Dét du søger at opnå, ved at læse denne bog, er en tilstand af indre ro og stilhed. Din rejse er en rejse i selvopdagelse og selvforståelse. Imidlertid må du erkende, at dette ikke er noget,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN

LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv -

Forandring i organisationer. - et socialpsykologisk perspektiv - Forandring i organisationer - et socialpsykologisk perspektiv - 1 Disposition Hvorfor tale om forandring? Et socialpsykologisk perspektiv Hvad er det væsentligt at forholde sig til i forbindelse med en

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt

NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt NVR konference: Realkompetence University College Lillebælt Oversigt Baggrund: Ny viden er i høj kurs De svære begreber: viden, læring og transfer Transfer mellem uddannelse og arbejdsplads Sammenhæng

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv?

Spørgsmålet er; hvornår har du sidst målrettet trænet din vilje og dit kendskab til dig selv? 2006 Autentisk lederskab Moderne lederskab handler i dag ligeså meget om, hvem du er, som hvad du har opnået. Vi mener, at medarbejdere motiveres af ledere, der tør være sig selv i rollen som leder. Det

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere