Erhvervspædagogisk innovation i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervspædagogisk innovation i Danmark"

Transkript

1 Erhvervspædagogisk innovation i Danmark Søren P. Nielsen Projektleder og forsker, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), København Denne artikel har ambition om at præsentere rammerne for samt metoder til pædagogisk innovation inden for erhvervsuddannelserne i Danmark. Der sættes fokus på erhvervsuddannelsessystemets pædagogiske fornyelsesevne og især på den infrastruktur, der er bygget op for at slippe de pædagogiske kræfter fri. Denne afgrænsning betyder, at der ikke vil blive gennemgået konkrete eksempler på innovative projekter inden for denne artikels rammer. Argumentationsgangen i fremstillingen er følgende: først gives en bred introduktion til den særlige nordiske tradition for pædagogisk udviklingsarbejde, dernæst præsenteres nogle basale strukturer og funktioner i de danske erhvervsuddannelser, og endelig vurderes i kritisk belysning, hvorledes og i hvilken grad den danske model for pædagogisk innovation påvirker fornyelsen og udviklingen af uddannelserne. Undervejs vil nogle bredere vurderinger af det danske erhvervsuddannelsessystems funktionsmåde blive inddraget. Erhvervspædagogikkens udformning i Norden Begrebet erhvervspædagogik omfatter i en nordisk sammenhæng såvel bredere erhvervsuddannelsesproblematikker som pædagogiske problemstillinger og læreruddannelser. Der er således tale om et meget bredt begreb. I den nordiske tradition spiller pædagogisk FoU-arbejde en meget væsentlig rolle for udviklingen af erhvervsuddannelserne. Men hvad forstås ved FoU? FoU-begrebet kan have to betydninger: 1) forskning, forsøg og udvikling, og 2) forsøg og udvikling. Denne distinktion mellem forskning og FoU - og i det hele taget mellem scientific research, applied research og FoU - er vigtig ikke mindst ved komparationer mellem europæiske og nordiske lande. Dette må uden tvivl ses i sammenhæng med, at erhvervsuddannelsesforskning i andre vesteuropæiske lande er konstitueret som et selvstændigt og væsentligt forskningsområde med egne universitetsinstitutter, professorater, doktorgrader og Ph.d.-studerende. Sådan er det ikke i de nordiske lande, hvor de semi-akademiske erhvervslæreruddannelsesinstitutioner stort set har haft området for sig selv, og hvor afgrænsningen mellem forskning og forsøgs- og udviklingsarbejde ikke har spillet den store rolle. Men sondringen er bestemt ikke uproblematisk, og i det hele taget er der et udtalt behov for egentlig erhvervsuddannelsesforskning i alle nordiske lande. Undertiden er der da også konflikter og afgrænsningsproblemer mellem forskningslinjen /universitetsforskerne og udviklingslinjen /erhvervslæreruddannerne i tilknytning til større kundskabsbaserede udviklings- og evalueringsprojekter. Det skal imidlertid igen understreges, at især i den danske tradition er det et særkende, at den pædagogiske innovation i høj grad foregår gennem FoU-arbejde lokalt i institutionerne i modsætning til andre europæiske lande, hvor vægtningen af 1) 2) scientific approaches er klart tungere. Det danske erhvervsuddannelsessystem (EUD) kan karakteriseres som et kulturelt brohoved mellem de europæiske duale lærlingesystemer og de nordiske landes skolebaserede modeller. Systemet er en videreudvikling af mesterlæreprincippet, og der er i det danske EUD-system mere teoretisk undervisning (mere skolegang) end i de tyske erhvervsuddannelser, og omvendt langt mere praktisk virksomheds-oplæring end i fx det svenske system. I Sverige er den praktiske oplæring blevet øget med den nye gymnasiereform, men i Sverige er den arbetsplatsförlagda utbildningen ikke praktik, 53 Denne artikel har ambition om at præsentere rammerne for samt metoder til pædagogisk innovation inden for erhvervsuddannelserne i Danmark. Der sættes fokus på erhvervsuddannelsessystemets pædagogiske fornyelsesevne og især på den infrastruktur, der er bygget op for at slippe de pædagogiske kræfter fri. Argumentationsgangen i fremstillingen er følgende: Først gives en bred introduktion til den særlige nordiske tradition for pædagogisk udviklingsarbejde, dernæst præsenteres nogle basale strukturer og funktioner i de danske erhvervsuddannelser, som sammenlignes med det tyske duale erhvervsuddannelsessystem og det svenske skolebaserede erhvervsuddannelsessystem, og endelig vurderes i kritisk belysning, hvorledes og i hvilken grad den danske model for pædagogisk innovation påvirker fornyelsen og udviklingen i uddannelserne. I slutningen af artiklen nævnes nogle af de kritiske bemærkninger i OECD-eksaminatorernes rapport fra ) For en oversigt over det nordiske FoU-felt incl. de centrale institutioner på området, se: Nielsen, Søren P., Kortlægning af nordiske yrkespædagogiske FoU-miljøer, TemaNord 1994: 659, Nordisk Ministerråd. I denne kortlægning dominerer udviklingslinjen. 2) En tilsvarende kortlægning baseret på krav til institutionernes forskningsmæssige videnskabelighed er blevet foretaget af Kämäräinen, Pekka, Identification of Cooperation Potentials in Vocational Education and Training Research in the Nordic Countries,, 1995.

2 Begrebet erhvervspædagogik omfatter i en nordisk sammenhæng såvel bredere erhvervsuddannelsesproblematikker som pædagogiske problemstillinger og læreruddannelser. Der er således tale om et meget bredt begreb. I den nordiske tradition spiller pædagogisk FoUarbejde en meget væsentlig rolle for udviklingen af erhvervsuddannelserne. Det danske erhvervsuddannelsessystem (EUD) kan karakteriseres som et kulturelt brohoved mellem de europæiske duale lærlingesystemer og de nordiske landes skolebaserede modeller. Skole-virksomhedssamspillet, læring i arbejdslivet og arbejdsmarkedets parters rolle i erhvervsuddannelserne er ( ) i Danmark væsentlige opgaveområder for den erhvervspædagogiske innovationsindsats. idet virksomhederne her påtager sig en uddannelsesopgave, styret af skolens kursusplan og underlagt en uddannelseslogik; således skal svenske virksomheder stille uddannede instruktører til rådighed på arbejdspladsen. Den arbejdspladsforlagte del af erhvervsuddannelsen er i Sverige betydeligt mindre end i andre lande, incl. de nordiske lande - 15% af uddannelsestiden i forhold til mellem 60-75% i Danmark. I den lærlingeuddannelse, der finder sted i mange lande, sker en stor del af uddannelsen på en enkelt arbejdsplads. I sådanne duale systemer får eleverne/lærlingene hele deres erhvervsuddannelse på samme arbejdsplads, hvilket indebærer, at de deltager i produktionen, underlagt en produktionslogik, og de får et dybtgående kendskab til og færdigheder i at bemestre lige netop denne virksomheds aktuelle kompetencebehov og sociale miljø, men næppe nogen større indsigt i branchens fremtidige udvikling. Skoledelen i de danske vekseluddannelser søger at udligne dette. Selvom der er store strukturelle forskelle mellem de nordiske erhvervsuddannelsessystemer, er der også mange indholdsmæssige lighedspunkter. Docent i yrkesdidaktik Lennart Nilsson, Høgskolen i Akershus, Oslo, har argumenteret for, at der findes en genuin nordisk model for erhvervsfaglig undervisning, som er fælles for de 5 nordiske lande. Modellen indeholder 3 dele: a) en praktisk del: arbejdsteknik, b) en erhvervsteoretisk del: fagteori, og c) en almendannende del: almene emner. De tre dele er ligeberettigede dele af den samlede erhvervsprofil, som er kvalificeringsmålet for undervisningen. Men vanskelighederne består i at udvikle pædagogikken, så elementerne kan indlæres i en helhed. I Danmark er man ifølge Lennart Nilsson kommet længst med reelle forsøg på at gennemføre en helhedsorienteret erhvervsfaglig undervisning, som ud fra den lærendes synsvinkel rummer en nær indholdsmæssig integration mellem den praktiske del, den fagteoretiske del og den almendannende del i den nordiske model. I Danmark er EUD-systemet siden 1991 blevet kraftigt decentraliseret. De grundlæggende erhvervsuddannelser er organiseret som vekseluddannelser med alternerende skole- og virksomhedsophold. Arbejdsmarkedets parter spiller gennem det såkaldt faglige selvstyre en dominerende rolle i udviklingen af de faglige uddannelser. FoU genstandsfeltet bliver herved bredere end pædagogiske, skolenære projekter. Skole-virksomhedssamspillet, læring i arbejdslivet og arbejdsmarkedets parters rolle i erhvervsuddannelserne er derfor i Danmark væsentlige opgaveområder for den erhvervspædagogiske innovationsindsats. I Danmark er der kun én uddannelsesinstitution for erhvervsskolelærere, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). DEL er ikke organiseret som en højere uddannelsesinstitution med egen forskningsret, men har i stedet oprettet egen forskningsafdeling, som bedriver kontraktforskning. DEL s mange erhvervspædagogiske FoU-aktiviteter støttes dog også af offentlige midler gennem den årlige finanslovsbevilling. I Danmark er det opfattelsen, at det brede forskningsfelt, der er omfattet af erhvervsog arbejdsmarkedsuddannelserne, ikke kan dækkes af én institution. DEL har derfor oprettet et netværk med andre højere uddannelsesinstitutioner, som har deres tyngdepunkter på forskellige områder, og hvor man i fællesskab går ind og løser større opgaver. 3 Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Der er to hovedtyper af erhvervsuddannelser i Danmark, baseret på lovgivning fra hhv. Undervisningsministeriet og Arbejdsministeriet. Undervisningsministeriet er ansvarligt for det ordinære erhvervsuddannelsessystem for unge (og fra 1992 også for voksne); dette system er organiseret som et dualt lærlingeuddannelsessystem. Erhvervsuddannelserne udbydes af 58 tekniske skoler og 5o handelsskoler, der også udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser af 3 års varighed. Efteruddannelseskurserne udbydes hovedsagelig under lov om Åben Uddannelse fra ) Men dette er jo ikke bare en dansk erfaring, jf. Mallet, L.: Vocational Education and Training. Research Structures and Community Orientation,, Det er i øvrigt påfaldende, at Danmark afviger fra de øvrige nordiske lande m.h.t. erhvervsuddannelsernes placering i den samlede konfiguration af ungdoms-

3 uddannelser. Mens de øvrige nordiske lande i ret høj grad organisatorisk har realiseret en 12-årig skole for alle - den videregående skole i Norge, gymnasieskolan i Sverige, kombinationsstudier i Finland, med en stigende individualisering og fleksibilisering inden for eksisterende, velkendte uddannelsesstrukturer - så er det markant, at uddannelsesdifferentieringen i stigende grad er sat i system i Danmark: Gennem en række nye lovgivningsmæssige fleksibiliseringsinitiativer i 90 erne ( Brobygning, Uddannelse til alle m.v.) kan eleverne vælge mellem en række forskellige skoleformer og traditioner, de kan kombinere i en mangfoldighed af muligheder, og de kan ganske betragteligt variere den tid, et uddannelsesforløb skal vare. Sammenfattende kan man karakterisere det danske ungdomsuddannelsessystem som fortsat præget af to hovedtraditioner: Latinskolen i form af et moderne 3-årigt tilvalgsgymnasium og mesterlæren i form af et erhvervsuddannelsessystem baseret på et vekseluddannelsesprincip (dualt system). Hertil en flora af frie skoler, som også tilbyder erhvervsrettet undervisning. Der er i Danmark en tradition for en markant mangfoldighed i uddannelsessystemet, baseret på en grundtvigsk friskole-tradition, der betyder, at brugerne sikres frie valg, og at markedsmekanismen regulerer allokeringen af offentlige ressourcer, afhængig af hvordan eleverne stemmer med fødderne. Af historiske årsager er specialarbejderuddannelser samt efteruddannelsen af faglærte arbejdere og teknikere underlagt Arbejdsministeriet (AMU-systemet). AMUkursernes formål er at opretholde, udvikle og forbedre arbejdskraftens kvalifikationer gennem tilbud om kurser, der modsvarer virksomheders, individers og samfundets aktuelle behov. Et stort antal korte, specialiserede og modulært opbyggede kurser udbydes af de 24 AMU-centre, hvis aktiviteter styres af Arbedsmarkedsstyrelsen (AMS). Det er karakteristisk, at arbejdsmarkedets parter spiller en overordentlig stor rolle i styringen og udviklingen af begge systemer. Nedenfor illustreres hovedsagelig strukturen for erhvervsuddannelsessystemet. 4 Innovationsdynamikken i erhvervsuddannelserne Med erhvervsuddannelsesreformen af 1991 blev innovationspotentialet for strukturel, indholdsmæssig og pædagogisk udvikling dynamiseret. Dette bæres af især tre elementer i EUD-reformen: decentraliseringen og den øgede markedsstyring, partsstyringen og opprioriteringen af den pædagogiske FoU-indsats i samspillet mellem de decentrale enheder (erhvervsskolerne) og det centrale niveau. I forbindelse med de store reformer på erhvervsskoleområdet i 1991 indførtes mål- og rammestyring på såvel det uddannelsesmæssige som det økonomiskadministrative område, hvilket har indebåret mærkbare ændringer i ansvars- og kompetencefordelingen mellem aktørerne i systemet. Mål- og rammestyringsprincippet lægger op til, at man lokalt forener en fleksibel tilpasning og fornyelse af uddannelserne i forhold til faglige og lokale behov med en optimering af ressourceindsatsen på den enkelte skole. Den centrale regelstyring er begrænset til mål og øvrige rammer for indhold på afgørende, generelle områder. Formålet har blandt andet været at opnå en frisættelse af kreativiteten og dynamikken på det lokale niveau med henblik på at sikre en hurtigere fornyelse af uddannelserne, bedre muligheder for tilpasning til eleverne samt høj produktivitet. Fornyelsen og den pædagogiske innovation er således en integreret del af målsætningen i uddannelsessystemet, hvorfor det er afgørende, at spillerummet for kreativitet og dynamik lokalt ikke begrænses gennem nye centrale krav til skolerne. Figur 1. Et andet væsentligt strukturelt element til sikring af fornyelse af uddannelserne er den øgede rolle, som arbejdsmarkedets parter har fået på alle niveauer i systemet. De mål- og rammesættende organer på centralt niveau er arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for den faglige fornyelse, for uddannelsernes praktikdele og en væsentligt øget indflydelse også på uddannelsernes skoledele. Det nye styringssystem indebærer, at der permanent på den enkelte skole skal ske en oversættelse og omsætning af de 55 Der er i Danmark en tradition for en markant mangfoldighed i uddannelsessystemet, baseret på en grundtvigsk friskole-tradition, der betyder, at brugerne sikres frie valg, og at markedsmekanismen regulerer allokeringen af offentlige ressourcer, afhængig af hvordan eleverne stemmer med fødderne. Med erhvervsuddannelsesreformen af 1991 blev innovationspotentialet for strukturel, indholdsmæssig og pædagogisk udvikling dynamiseret. ( ) i 1991 indførtes målog rammestyring på såvel det uddannelsesmæssige som det økonomisk-administrative område, ( ) Formålet har blandt andet været at opnå en frisættelse af kreativiteten og dynamikken på det lokale niveau med henblik på at sikre en hurtigere fornyelse af uddannelserne, bedre muligheder for tilpasning til eleverne samt høj produktivitet. 4) For en detaljeret præsentation af det samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsessystem i Danmark, se: Nielsen, Søren P., Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark, monografi, 1995, og Nielsen, Søren P., Erhvervsrettet efteruddannelse i Danmark, FORCE Art rapport, ACIU, 1995.

4 Figur 1. Erhvervsuddannelsernes styringssystem Faglig fornyelse Arbejdsmarkedets parter Det lokale pædagogiske udviklingsarbejde bliver herved et krav for skolerne - skolerne er tvunget til selv at stå for den pædagogiske fornyelse ( ) De paritetisk sammensatte ( ) faglige udvalg er transmissionsledddet mellem identifikation af nye kvalifikationsbehov og de uddannelsesmæssige svar herpå. De lokale uddannelsesudvalgs hovedopgave er at bistå skolerne i arbejdet med at planlægge og forny undervisningen samt at medvirke til at styrke kontakten mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. Detailplanlægning og udførelse Skoler og lokale uddannelsesudvalg 56 Ungdomsuddannelser og bevillinger Folketing og minister Mål- og rammestyring Detailstyring centralt fastsatte, overordnede rammer til daglig undervisning på den enkelte skole. Det lokale pædagogiske udviklingsarbejde bliver herved et krav for skolerne - skolerne er tvunget til selv at stå for den pædagogiske fornyelse, dels har skolerne selv ansvar for det curriculære oversættelsesarbejde fra uddannelsesbekendgørelse til undervisningsplan, dels ønsker skolerne p.g.a. den markedsmæssige konkurrencesituation at profilere sig indbyrdes for at få kunder i butikken. Decentraliseringen af det pædagogiske innovationsansvar til skoleniveau er også blevet understøttet af ændringer i det faglige selvstyre. De paritetisk sammensatte faglige udvalg har på nationalt niveau ansvaret for fornyelsen af de enkelte uddannelser, og det er i dag relativt ukompliceret at få oprettet nye eller få gennemført ændringer i eksisterende erhvervsuddannelser. De faglige udvalg er transmissionsledddet mellem identifikation af nye kvalifikationsbehov og de uddannelsesmæssige svar herpå. Proceduren er meget pragmatisk, og det er i Danmark stadigvæk ikke sædvanligt at basere uddannelsesplanlægningen på industrisociologiske kvalifikationsanalyser. De fleste faglige udvalg (og efteruddannelsesudvalg) vil dog hævde, at de faktisk gennemfører kvalifikationsanalyser - i praksis. Når et forandringsbehov er blevet identificeret, er den normale arbejdsmetode at etablere en TF-gruppe (teknisk-faglig), som har til opgave at formulere den fagprofil, som uddannelsen skal dække. Sådanne TF-pro- jektgrupper vil normalt involvere ledelsesog medarbejderrepræsentanter fra spydspidsvirksomheder. Ofte inddrages eksterne eksperter. Virksomheder og lærere fra skolerne spiller en stor rolle i denne proces. Den næste fase er formuleringen af såkaldte TP-projekter (teknisk-pædagogisk), hvor jobprofilbeskrivelsen ud fra ministerielle retningslinjer transformeres og udhamres i uddannelsestermer. Ministeriet kodificerer herefter uddannelsen gennem udsendelsen af en mål- og rammestyret uddannelsesbekendtgørelse til skolerne. Detailplanlægning og udførelse foregår på skoleniveau, og her har de rådgivende lokale uddannelsesudvalg fået indflydelse på undervisningerns nærmere tilrettelæggelse. De lokale uddannelsesudvalgs hovedopgave er at bistå skolerne i arbejdet med at planlægge og forny undervisningen samt at medvirke til at styrke kontakten mellem skolen og det lokale arbejdsmarked. For hver skole nedsættes ét eller flere lokale uddannelsesudvalg, som tilsammen skal dække de uddannelser, skolen udbyder. Flertallet i ethvert udvalg skal udgøres af repræsentanter for de organisationer, der har sæde i vedkommende faglige udvalg. Tilsvarende er det karakteristisk for AMUuddannelsesområdet, at styringen af AMUkursernes indhold og udbud fuldt ud varetages af arbejdsmarkedets parter - hvad der er ganske usædvanligt i europæisk sammenhæng. Dette sker i et udbygget system med råd og udvalg, der alle er paritetisk sammensat af de to parter: Et overordnet uddannelsesråd, et stort antal efteruddannelsesudvalg for de forskellige brancher - og på de enkelte AMU-centre bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg. Som i EUD-systemet er der således strukturelt indbygget en meget tæt virksomhedskontakt, som muliggør tilpasning til disses behov og krav. Det danske systems evne til effektivt at uddannelsesdække nyudviklede jobfunktioner i erhvervslivet og at omsætte de konstaterede forandringsbehov til praktisk undervisning - indholdsmæssigt og pædagogisk - er med overgangen til målog rammestyring blevet klart forbedret. Dette understøttes dog også systematisk af den store mængde pædagogiske

5 forsøgs- og udviklingsarbejder, der i adskillige år har medvirket til at ændre pædagogikken fra at være detailstyret og præget af færdighedstræning til at satse på udviklingen af nye undervisningsformer, som er orienteret mod at lære deltagerne problemløsning, arbejdstilrettelæggelse, kontrol af eget arbejde m.v. Den systematiske FoU-indsats er centralt styret gennem især to virkemidler. Med vedtagelsen af Lov om erhvervsuddannelser (1991) blev det med indføjelsen af 67 sikret, at der årligt over finansloven afsættes et rådighedsbeløb til dækning af analyse og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven. Skolerne (og de faglige udvalg) kan centralt søge midler til pædagogisk udviklingsarbejde, hvad mange skoler i stigende omfang benytter sig af. Erhvervsskoleafdelingen (ESA) udsender årligt en liste til skolerne om indsatsområder med angivelse af procedurer og kriterier. Projekters transferværdi tillægges stor betydning; den lokale undervisningsplanlægning må derimod typisk finansieres af skolerne selv. giver mulighed for forsøg med afvigelser i forhold til EUD-loven, og som angiver rammerne for forsøg med undervisningsaktiviteter. Her var der DKK 30 mio. til rådighed til lokale forsøgsaktiviteter i 1995, og ESA har udsendt et program med særlige indsatsområder. Pædagogiske forsøg skal dreje sig om faktisk undervisning af elever. Dette program har to hovedområder: udvikling af adgangsveje til erhvervsuddannelsessystemet; udvikling af erhvervsuddannelserne - strukturen og de enkelte uddannelsesforløb. De to programmer muliggør en bevidst og systematisk satsning på pædagogisk innovation gennem forsøgs- og udviklingsarbejde i et decentralt, skolebaseret samspil med det centrale niveau. Forsøgs- og udviklingsarbejdet som motor for den pædagogiske innovation? Den systematiske FoU-indsats er centralt styret gennem især to virkemidler ( ) analyse og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af (erhvervsuddannelses)loven (og) forsøgsprogrammet ( ) Tilskud kan søges til projekter, der tjener til klarlægning af behov for ændringer i uddannelsernes struktur og indhold gennem analyse- og prognosearbejde o.l., udvikling af undervisningen på erhvervsskolerne, planlægning, evaluering og rapportering af forsøg, herunder forsøg med hjemmel i lovgivningens forsøgsbestemmelser. 5 FoU-programmet havde i 1995 en ramme på DKK 50 mio. Der satses i meget høj grad på kvalitet og nytteværdi af de bevilgede projekter - indholdet skal kunne bruges, give inspiration og flytte erhvervsuddannelserne konkret. Programmets styring og publiceringsprocedurer er understøttet gennnem vejledningsmateriale samt bibliografier fra ESA. 6 Programmet har et meget stort omfang; årligt gennemføres omkring 200 projekter. Det andet virkemiddel er forsøgsprogrammet, som har sit grundlag i Lov om erhvervsuddannelser (1991), 68, der Lokale udviklingsprojekter som led i en strategi for pædagogisk fornyelse er af helt afgørende betydning i de nordiske lande - og ikke mindst i Danmark. Den filosofi at ansvaret for den indholdsmæssige og pædagogiske udvikling i meget høj grad må baseres på at give skoler og lærere så frie hænder som muligt og bakke det op med statslige midler uden stram styring, har en lang historie i Danmark. Uanset at erhvervsuddannelser i institutionaliseret form er ældre end den grundtvigske tradition, så er der ingen tvivl om, at også erhvervsuddannelserne op til i dag er påvirket af det levende ord og folkehøjskoletraditionen, jf. at en del tekniske skoler i tidens løb har heddet håndværkerhøjskoler. Meget tyder på, at FoU som ændringsstrategi vil få en forstærket rolle i udviklingen af erhvervsuddannelserne i Danmark. Der er såvel muligheder som nogle problemer knyttet til denne model. Man er nødt til at skelne mellem selve udviklingsprojekterne og den efterfølgende formidlingsfase. Hvordan sikrer vi, at resultaterne fra projekterne gøres kendt, således at andre kan lære af dem? 57 Lokale udviklingsprojekter som led i en strategi for pædagogisk fornyelse er af helt afgørende betydning i de nordiske lande - og ikke mindst i Danmark. 5) Undervisningsministeriet. Erhvervsskoleafdelingen, FoU-programmet December ) Vejledning for projektgrupper. Erhvervsskoleafdelingen Vejledning om rapporter og publicering i FoU-programmet. Erhvervskoleafdelingen Bibliografi over publicerede FoU-projekter. 2. udvidede udgave. Erhvervsskoleafdelingen

6 Idealtypisk kan man tænke ud fra to hovedmodeller, når vi skal forstå, hvordan processen foregår - en formidlingsmodel og en læringsmodel. Den danske erhvervspædagogiske innovationsmodel, ( ) er godt på vej til at satse på en sådan læringsmodel for pædagogisk udvikling - eller rettere er måske snarere ved at finde tilbage til rødderne i den historiske tradition herfor. Danmark er karakteriseret ved at have en relativt høj generel arbejdsløshed for befolkningen som helhed, men ungdomsarbejdsløsheden ligger ikke meget over det generelle niveau. 7) Christensen, A.A. et al., Eleverne som medarbejdere på egne læreprocesser, Undervisningsministeriet, ESA, ) For en bred introduktion til ansvarslæring og nye læreprocesser i erhvervsuddannelserne i 90 erne, teoretisk og praktisk, og med udgangspunkt bl.a. i det norske AFEL-projekt og det australske PEEL-projekt, se i øvrigt: Læreprocesser i 90 erne - Ansvar for egen læring? Konferencerapport. SEL, juni Spredning af erfaringer fra udviklingsprojekter er en meget mere kompliceret proces, end man umiddelbart antager, den sker ikke automatisk, foregår ikke efter en ret linje, men er snarere indirekte. Et interessant eksempel herpå er nordmanden Ivar Bjørgens teoretiske og eksperimentelle arbejde om ansvarslæring, som har fået et stort gennemslag i Danmark, mens det har sat sig relativt svagere spor i Norge. 7) 8) Men baseret på de gode danske erfaringer med ansvarslæring i erhvervsuddannelserne, vil der nu blive gennemført et fællesnordisk FoU-projekt under Nordisk Ministerråd - med især ivrig deltagelse af norske yrkespædagoger! Idealtypisk kan man tænke ud fra to hovedmodeller, når vi skal forstå, hvordan processen foregår - en formidlingsmodel og en læringsmodel. Formidlingsmodellen går ud på, at man centralt har et givet budskab, som afprøves gennem styrede forsøg og færdige modeller, og hvor resultaterne så implementeres efter forsøgsperioden. Et eksempel herpå er måske det fra Tyskland kendte princip med Modellversuche ledsaget af Begleitforschung. Problemet er her, at denne form for forsøg ikke giver særligt gode muligheder for lokal tilpasning, og at sådanne reformprocesser tager relativt lang tid. Ofte løber man også ind i opposition fra deltagerne. Læringsmodellen tager sigte på, at udviklingsprojekterne i første omgang har til formål at få erfaringer med nye løsninger og arbejdsformer. Der må naturligvis være enighed om behovet for ændringer, men der er her åbenhed over for forskellige løsninger inden for nogle overordnede rammer. Ofte vil læringen dreje sig mere om fremgangsmåden end om den konkrete løsning, og den vil ofte være selektiv. En effektiv spredning vil kunne sikres gennem etablering af kontaktnetværk mellem forsøgene og andre potentielt interesserede miljøer. Sådanne netværk må give rum for udveksling af erfaringer mellem lokalt og centralt niveau, men det vigtigste er den direkte kontakt mellem lokale miljøer på lokalplanet. Det er karakteristisk for udviklingskravene til erhvervsuddannelserne, at vi i større grad bliver konfronteret med problemer, som ingen rigtigt har klare svar på. Overfor denne type problemer kan spredning af færdige standardløsninger falde uheldigt ud, fordi det tager tid, og løsningerne bliver let forældede. En strategi baseret på en læringsmodel vil sandsynligvis være mest effektiv for at sikre en kontinuerlig fornyelse og udvikling af nye, lokalt tilpassede løsninger over for problemer, som ingen rigtigt kender svaret på i dag. Den danske erhvervspædagogiske innovationsmodel, beskrevet strukturelt ovenfor, er godt på vej til at satse på en sådan læringsmodel for pædagogisk udvikling - eller rettere er måske snarere ved at finde tilbage til rødderne i den historiske tradition herfor. Erhvervsuddannelsessystem og arbejdsmarked Et erhvervsuddannelsessystems kvalitet står og falder med dets evne til at kvalificere de unge - og i stigende omfang de voksne - til at finde relevant beskæftigelse, at videreuddanne sig eller at indgå i et livslangt kontinuum af læring i arbejdsliv og uddannelse. En vurdering af det danske erhvervsuddannelsessystems kvalitet på effektsiden vil selvfølgelig være forskellig alt efter formålet, men som den bedste indikator for kvaliteten i uddannelsessystemet generelt betragtet kan specielt ungdomsarbejdsløsheden inddrages. Danmark er karakteriseret ved at have en relativt høj generel arbejdsløshed for befolkningen som helhed, men ungdomsarbejdsløsheden ligger ikke meget over det generelle niveau. I de fleste andre EU-lande er ungdomsarbejdsløsheden betydeligt højere end den generelle arbejdsløshed. Den forklaring, som oftest gives på de unges relativt gode stilling i Danmark, Tyskland og Østrig, er den form for erhvervsuddannelse, der findes i disse lande, med lærlingeuddannelser og en høj grad af arbejdspladstilknyttede læreprocesser. Dette anses for at forbedre ungdommens position på arbejdsmarkedet på flere måder: den nære sammenknytning mellem skole og arbejdsliv giver de unge en mere

7 realistisk opfattelse af de krav, som arbejdslivet stiller; praksisnærheden og skole-virksomhedssamspillet øger de unges motivation til også at lære de fagteoretiske og almene emner i erhvervsuddannelserne; gennem lærlingeforholdet får de unge og arbejdsgiverne kontakt med hinanden, hvilket understøtter den fremtidige rekruttering; læringen dels på skole og dels på virksomhed medfører, at de unge får en direkte indlæring i det nye arbejdsliv: de får adgang til at betjene nye maskiner og ny teknologi, og de får praktisk kendskab til nye produktionskoncepter. OECD har i 1994 analyseret og evalueret ungdomsuddannelserne i Danmark, og det fremgår af eksaminatorernes rapport, Review of Youth Education Policy in Denmark, , at: Danish Youth Education is well organised and well provided for. It leads very many young people to marketable qualifications and fulfilling education. It is well differentiated to cater for many and varied needs, it seeks comprehensive provision and coverage, and it offers wide ranging opportunities to many people. Mens OECD-eksaminationen generelt giver meget ros til de danske erhvervsuddannelser, er der dog nogle forbehold over systemets overordnede styringsprincipper. Undervisningsministeriet er delt op i for mange afdelinger, og der findes ikke nogen enkelt myndighed, som har den fulde kontrol med nogen del af ungdomsuddannelsessystemet. Den frihed, som erhvervsuddannelserne skulle have som følge af mål- og rammestyring, er ikke reel. Trods beslutningerne om at etablere et decentralt system: hvor den centrale styring skulle begrænse sig til at fastlægge mål og rammer, hvor der blev skabt en direkte kobling mellem elevantal, antal skoleuger og finansiering gennem taxameter -systemet, hvor der blev skabt direkte konkurrence mellem institutionerne, og hvor der blev skabt frit valg for brugerne - så viser erfaringerne, at skolerne ikke har fået tilstrækkelig autonomi til selv frit at bestemme udgiftsprioriteringer og at organisere undervisningen. Såvel Finansministeriet som Undervisningsministeriet har haft svært ved at leve op til de krav, som følger af dereguleringen. Især Undervisningsministeriet har haft svært ved at undlade at foretage den traditionelle detailstyring på input-siden knyttet til gamle procedurer og praksisformer. Årsagen er nok, at ministeriet ikke har fået udviklet nye styringsformer, hvormed man kan anvende resultat- og effektmål som kvalitetsparametre til vurdering af systemets ydeevne. I sommeren 1995 blev der formuleret en samlet kvalitetshandlingsplan i Undervisningsministeriet, hvor der er formuleret en række kriterier og indikatorer for kvalitet, knyttet til såvel processer som resultater. Det bliver interessant at følge dette kvalitetsprojekts konsekvenser m.h.t. en yderligere decentralisering af systemet. 59

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Har erhvervsuddannelserne en fremtid?

Har erhvervsuddannelserne en fremtid? Christian Helms Jørgensen DPT møde d. 28.2.2012 Roskilde om erhvervsuddannelserne Universitet Dansk pædagogisk tidsskrift Temanummer om erhvervsuddannelse DPU d. 28. februar 2012 Har erhvervsuddannelserne

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015

Kompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 228 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale ved samråd med Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. Del. Spørgsmål Å, AA og AB. Spørgsmålene

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser

Information til Dansk Byggeris repræsentanter i. lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Information til Dansk Byggeris repræsentanter i lokale uddannelsesudvalg erhvervsuddannelser Indledning Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg/en fagkomité repræsenterer du Dansk Byggeri og den sektion,

Læs mere

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor.

Udmøntningen af dogmerne i forhold til rammer for elever over og under 25 samt talentspor beskrives nedenfor. Den pædagogiske erhvervsuddannelsesreform SOPU har valgt at fokusere på fire særlige indsatsområder i forbindelse med EUD reformen. Dogmerne har sit udgangspunkt i skolens fælles pædagogiske og didaktiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg

Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Til alle institutioner og private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser samt alle efteruddannelsesudvalg Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik

Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Uddrag fra rapporten Bedre samspil mellem skolepraktik og ordinær virksomhedspraktik Christian Helms Jørgensen & Ida Juul Undervisningsministeriets centrale analyse- og prognosevirksomhed til erhvervsuddannelserne

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Uddannelse fremtidssikring mod 2020

Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system.

I Schweiz gennemfører ca. to tredjedele af en ungdomsårgang en erhvervsuddannelse i en af de tre former, som indeholdes i det schweiziske system. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Københavns Kommunes daghøjskolepolitik Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Gældende fra 1. januar 2012 Københavns Kommunes daghøjskolepolitik formål Folkeoplysning er en bærende del af

Læs mere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere

Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Erhvervspædagogisk diplomuddannelse for yrkesfaglærere - og kompetenceløft af lærere og ledere Nasjonalt Råd for lærerutdanning i Norge, maj 2015 NCE / Metropol Side 1 Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Læs mere

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere? Indfrier diplom i erhvervspædagogik fremtidens lærerkvalifikationer på eud/amu? NCE / Metropol Side 1 Hvad er fremtidens efter-

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser

Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU. Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Status på erhvervsuddannelsesreformen og sammenhængen til VEU Lars Mortensen Undervisningsministeriet, Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Implementering Offentliggjort udfoldet tidsplan på uvm.dk

Læs mere

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016

Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Arbejdsgruppen til Trepartsforhandlinger 2016 II Bilag 5. Kommissorium for ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse August 2016 Indledning Danmarks konkurrenceevne afhænger af, at vi har en

Læs mere

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse?

Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder Hvordan kan man arbejde med koblingen mellem teori og praksis og hvordan kan man dokumentere værdiskabelse? Udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademiuddannelserne

Læs mere

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration 4.1.1. Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne 4.1.8. Rådgivningsstrukturen 4.1.16. Erhvervsskolerne 4.1.21. Arbejdsmarkedsuddannelsernes

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1

Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 8. februar 2006 Notat om Trepartsudvalgets hovedkonklusioner

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse

Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Spørgsmål og svar fra spørgerunde om Kombineret Ungdomsuddannelse Nummereringerne svarer til afsnit i ansøgningsmateriale/slides. 1.1: Hvis der ikke er indgået bindende aftaler med bidragsydere til undervisningen

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - UNDERVISNING OG LÆRING 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE DIPLOMMODUL! Dette særligt

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. 2. Hovedresultater 2. 3. Definitioner og arbejdsgang 3. 4. Undersøgelsens resultater 4. 5. Gazellesurvey 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Hovedresultater 2 3. Definitioner og arbejdsgang 3 3a. Definitioner af en vækstvirksomhed og en gazellevirksomhed 3 3b. Arbejdsgang 3 4. Undersøgelsens

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE?

FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? FOKUS PÅ VERDEN OMKRING OS HVAD KAN VI LÆRE AF ANDRE LANDE? V. CHRISTIAN VESTERGAARD SLOTH OG JOHANNE GRØNDAHL GLAVIND, EPINION 1 KILDE: EPINION, 2015 2 PRÆSENTATION Hvordan klarer Danmark sig i forhold

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb

Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT - skræddersyet til EUD-reformen BLIV EN DEL AF DETTE UNIKKE

Læs mere

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten

Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Unge og erhvervsuddannelsessystemet - set fra udkanten Karin Topsø Larsen Ph.d. studerende Local and Regional Development Institut for Planlægning Aalborg Universitet Introduktion til mig og til opgaven

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark

Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Denne monografi er udarbejdet af 1 Søren P. Nielsen og Pia Cort Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) På vegne af CEDEFOP Det Europæiske Center for Udvikling

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter

Kvalitet i praktik. - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Kvalitet i praktik - kvalitet i praktik uddannelsen for social og sundhedselever og pædagogiske assistenter Udarbejdet af det Lokale UddannelsesUdvalg (LUU) for social og sundhedsuddannelsen og pædagogisk

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland

Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Notat om etablering af Læringscenter Holbæk som en del af Uddannelses- og Læringscenter Nordvestsjælland Den store vision Udflytningen af statslige arbejdspladser til Holbæk Kommune har skabt et åbent

Læs mere

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator.

Det samlede projekt forventes at blive evalueret af ekstern evaluator. Lærlingeprojektet Øget sikkerhed for elever i bygge- og anlægsbranchen Alt for mange lærlinge 1 og unge nyansatte kommer til skade i bygge- og anlægsvirksomheder og på byggepladser. Forskning om lærlinge

Læs mere