PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSESFORSLAG BUDGET

Transkript

1 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSESFORSLAG BUDGET Tekst der beskriver forslaget Økonomi- og Planudvalget 1.01 Administration FI: Hjemtagelse af borgere fra midlertidige botilbud Virksomhedsrettede indsatser i Greve Nord FI: Kortere sygedagpengeforløb Visitationen No cure no pay for forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed No cure no pay for forsikrede ledige mellem år Vurdering af behov for klimamedarbejder herunder serviceniveau Vurdering af behov for byggesagsbehandler, herunder serviceniveau Ekstern rådgivning / ansættelse af en medarbejder i byggegruppen Tv-transmission fra byrådsmøderne Samlet for Økonomi- og Planudvalget Teknik- og Miljøudvalget 2.01 Teknik og miljø Spildevandsplan og tømning af vejbrønde - hvert år Spildevandsplan og tømning af vejbrønde - hvert andet år Bus til Kildebrønde erhvervsområde Udvidet spillemulighed fpå kunststofbanerne Bus fra Greve St. til erhvervsområderne Samlet for Teknik- og Miljøudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

2 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSESFORSLAG BUDGET Tekst der beskriver forslaget Børne- og Ungeudvalget 3.01 Skoler Lærernes undervisningstid i Greve Kommune nedsættes med 20 timer årligt (*) Lærernes undervisningstid i Greve Kommune nedsættes med 80 timer årligt (*) BUU Nye indsatser omkring motorisk træning for børn og unge under 18 år Camp True North Forebyggelse og anbringelse Havanna Klub tilbud for unge årige Samlet for Børne- og Ungeudvalget Kultur- og Fritidsudvalget 4.01 Kultur Greve Museum - Ressourcer til ekstraordinær omlægning af undervisningsforløb til den åbne skole og den understøttende skole i partnerskab med skolerne Greve Museum - Omkostninger til frivillige på Greve Lokalhistorisk arkiv og Greve Museum Greve Museum - Omkostninger til frivilligt kystartilleri -korps på Mosede Fort Greve Museum - ½ Souschef Musikskolen - nedbringelse af ventetid Fritid Idræts- og fritidssekretariatet Etablering af elite- talentklasser Fritids- og Ungdomsklubber Tidligere overflytning fra SFO til klub - forslag 1* Tidligere overflytning fra SFO til klub pr. 1. august - forslag 2* Bortfald af ordning om 4. klassesbørn i SFO Nord Samlet for Kultur- og Fritidsudvalget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

3 PRIORITERINGSKATALOG - UDVIDELSESFORSLAG BUDGET Tekst der beskriver forslaget Social- og Sundhedsudvalget 5.02 Voksne og handicap Pulje til handleplan for psykiatripolitik Drift af botilbud Mængderegulering dagtilbud for voksne med særlige behov SSU Merudgifter til Akuttilbuddet for psykisk syge Hjemmepleje Demenskoordinator og Dahlia-huset Sygeplejen Pædagogisk måltid Sundhed Sundhedsformidlere - drift SSU Særligt tilrettelagt træningstilbud for børn og unge Samlet for Social- og Sundhedsudvalget Vækst- og Beskæftigelsesudvalget 6.02 Aktivitetstilbud Regres på sygedagpengeområdet (serviceramme - se også område ) Forankring af Team Succes, støtte til lokaleleje Psykiatrisk konsulentbistand til hurtig udredning af unge Samlet for Vækst- og Beskæftigelsesudvalget Trygheds- og Integrationsudvalget 8.01 Tryghed og Integration Beboerrådgiver i Greve Nord Samlet for Trygheds- og integrationsudvalget Samlet for kataloget I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt * Kan ikke tages samtidig BUDGETOPLÆG

4 sforslag til Hjemtagelse af borgere fra midlertidige botilbud forretningsmæssig investering Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 5.02 Voksne og handicap Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst FI: Hjemtagelse af borgere fra midlertidige botilbud, forretningsmæssig investering I alt Alle beløb er - = Udgifter (merudgift/mindre indtægt), + = Indtægter (mindre udgift/merindtægt) Forslagets konsekvenser:budgetområde 5.02 Voksne og handicap Korrigeret Budget Budget Budget Budget Forslagets konsekvenser: 1.01 Administration *) Korrigeret Budget Budget Budget Budget Budget *) = Job & Socialservice s til centrets løn og øvrige drift (En Pose Penge) Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Center for job & Socialservice har igennem de senere år arbejdet med at udvikle lokale tilbud, der kan medvirke til, at det i større grad er muligt at tilbyde borgere med omfattende støttebehov denne støtte i Greve Kommunes egne tilbud med minimum samme kvalitet i indsatsen. Det har betydet oprettelse af blandt andet bo- og botræningstilbud i Frejas kvarter og Birkelyparken, aftale om brug af 8 ungdomsboliger, beskyttet beskæftigelse i Frejas Køkken, akutilbud for borgere med sindslidelser og et kommende botilbud. Da vi generelt har haft få egne tilbud til disse borgere, har det betydet at vi i vid udstrækning har visiteret vores borgere med omfattende behov til f.eks. midlertidige botilbud efter servicelovens 107 til private og offentlige tilbud i andre kommuner. I 2014 udgjorde andelen af Greve borgere med tilbud efter Servicelovens 107 i alt 50,6 helårspersoner. Det aktuelle forbrug ved udgangen af marts måned 2015 er på 53,2 helårspersoner. BUDGETOPLÆG

5 I forhold til lovgivningen er Servicelovens 107 af midlertidig karakter - midlertidigt botilbud. Der er ikke fastlagt en øvre grænse for varigheden, implicit er en forventning om at en massiv indsats kan medvirke til at udvikle borgeren, og at borgeren efterfølgende kan få dækket sine behov ved en mindre indsats, f.eks. hjemme med støtte. Alternativt have behov for en mere omfattende og dermed mere stationær indsats i form af længerevarende botilbud efter Servicelovens 108. Alle tilbud efter serviceloven, herunder også midlertidige botilbud, visiteres i dag på baggrund af en såkaldt VUM-udredning (Voksen Udrednings Metoden) og i visitationsudvalg. Sagen følges op i forhold til de aftalte mål i handleplanen med en kadence på 1-1½ år afhængig af kompleksiteten. I august 2014 fik Greve Kommune via Deloitte udarbejdet en analyse af det specialiserede voksenområde. I analysen beskrives området som veldrevet. På enkelte områder peges på, at kommunen har lidt større gennemsnitlige omkostninger pr. helårsmodtager end de kommuner, der indgår i sammenligningen. De konkrete 2 områder er borgerstyret personlig assistance ( 96) og midlertidige botilbud ( 107). (På området for borgerstyret personlig assistance er der tale om relativ få sager og afdækning heraf indgår i den opfølgning på Deloitte analysen, der forelægges SSU ultimo 2015). På området for de midlertidige botilbud efter 107 påpeger Deloitte, at enhedsomkostningerne er ca. 15 % højere i Greve kommune end i benchmarkingkommunerne. Gennemsnitprisen for et 107 tilbud i 2014 udgjorde kr. 0,785 mio. kr. Nogle af de nuværende placeringer i 107 er visiteret - og vil også fremover blive det - i overgangen mellem ung/ voksen. Andre er visiteret som følge af manglende egne tilbud, herunder tilbud med døgndækning. Det betyder, at der er visiteret borgere til udenbys tilbud inden udvidelsen af vores egen tilbudsvifte med bl.a. akuttilbud og det kommende botilbud. Som køberkommune har der været - og vil der forsat være - forskellige markedsvilkår af betydning for udbud, kvalitet og prisfastsættelse i 107 tilbud. En gennemsnitspris som i 2014 på ca. 0,8 mio. kr. kan således isoleret ikke tages som udtryk for borgerens funktionsnedsættelse eller stedets kompetencer til at få borgerne videre ud i egen bolig. På baggrund af analysen fra Deloitte og det relative store potentiale der umiddelbart vurderes at være i målgruppen for 107, forslås der en forretningsmæssigt investering med det formål minutiøst og systematisk at gennemgå alle nuværende placeringer i 107 og i tæt dialog med borgere og eventuelt pårørende og med de pågældende botilbud at gennemgå alle sagerne - med fokus på: Om det er rette tilbud i forhold til udvikling Status og muligheder for at optimere borgeres udvikling til at nå målet om egen bolig Om takst/opholdspris, opgave (borgers behov) og muligheder hænger sammen Dialog / aftale om klart tidsperspektiv og mål der skal være opfyldt før udflytning i egen bolig. Hvordan er den nuværende støtte tilrettelagt, hvilke fagkompetencer har det ansatte personale Eventuelt forhandle retvisende pris på stedet/ afdække andre tilbud til den konkrete borgere. Afdække mulighed/ behov for visitation til eget kommende botilbud. Grundlæggende er der tale om et meget omfattende analyse og et dialogtæt udredningsarbejde med tæt inddragelse af borgere/ pårørende og tilbud om de fremtidige ønsker. Opgaven kan ikke indpasses/løses med de nuværende personaleressourcer på området. Derfor foreslås der en forretningsmæssig investering, hvor der oprettes en 2-årig projektstilling til opgaven BUDGETOPLÆG

6 Målgruppe Borgere i 107 tilbud, borgere på vej til 107 herunder overgangsager fra Børn & Familier. Fordele og ulemper Af fordele kan fremhæves: Borgere der reelt gerne vil bo i Greve Kommune, herunder bo i egen bolig med tilknyttet støtte, får en reel mulighed for vurdering og igangsætning. Risikoen for at overkompensere enkelte borgere på grund af manglende egne tilbud reduceres. På sigt opnås bedre tilpasning/sammenhæng mellem borgernes behov, anvendelse af tilbud og tilbuddenes kvalitet. Mulighed for at opnå en økonomisk besparelse uden at reducere serviceniveaet. Af ulemper kan fremhæves: Der er ingen garanti for at nå den forudsatte besparelse. Den foreslåede besparelse vurderes dog absolut at være realistisk at nå. Der kan opstå nervøsitet og usikkerhed hos nogle af borgerne i målgruppen og hos deres pårørende, når der skal drøftes eventuel flytning ud af nuværende botilbud. Den økonomiske effekt afhænger af, at der skal tilvejebringes flere boliger i Greve Kommune, som kan bruges af målgruppen for 107 jf. nedenfor om afledte konsekvenser. Afledte konsekvenser En forudsætning for at hjemtage borgere i 107 tilbud er, at der er egnede boliger at hjemtage dem til. Greve Kommunes kommende eget botilbud bliver naturligt en del af løsningen, men først fra medio En anden mulighed kan være at ændre beboersammensætningen i /målgrupperne for vores nuværende boligfællesskaber i Skoleholmen, Birkelyparken og Frejas Kvarter. Særligt boligfællesskabet Frejas Kvarter med 5 pladser for ældre udviklingshæmmede kan være relevant i denne sammenhæng. Sådanne omlægninger må dog nødvendigvis ske over en længere tid. Samlet set er der behov for flere boliger, som Center for Job & Socialservice kan råde over til voksne med særlige behov. Hvis forslaget vedtages, skal der derfor forelægges en sag til politisk behandling med præsentation af forskellige handlemuligheder for, hvordan der kan frigøres flere boliger til voksne med særlige behov. Økonomi og tidsplan Forslaget indebærer en midlertidig investering på område 1.01 (ØPU) til en projektstilling i 2 år. Det skal være en erfaren medarbejder med socialfaglig baggrund. Udgiften hertil er alt inkl. på 0,5 mio. kr. årligt. Investeringen skal medføre en årlig besparelse på område 5.02 (SSU) på tet til midlertidige botilbud efter 107 på 1,5 mio. kr., dog kun 0,5 mio. kr. det første år. Forslaget er således udgiftsneutralt i 2016, i 2017 opnås en nettobesparelse på 1,0 mio. kr., og fra 2018 er nettobesparelsen på 1,5 mio. kr. BUDGETOPLÆG

7 sforslag til Virksomhedsrettede indsatser i Greve Nord Udvalg: Økonomi og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: A Tekst Virksomhedsrettede indsatser i Greve Nord, ansættelse af virksomhedsformidler (1,0 årsværk) I alt Alle beløb er Forslag: B Tekst Virksomhedsrettede indsatser i Greve Nord, ansættelse af virksomhedsformidler (0,5 årsværk) I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: A Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,6 Budget 2017 Budgetområde ,2 Budget 2018 Budgetområde ,2 Budget 2019 Budgetområde ,2 Forslagets konsekvenser: B Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,3 Budget 2017 Budgetområde ,6 Budget 2018 Budgetområde ,6 Budget 2019 Budgetområde ,6 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Som en del af helhedsplanen i Greve Nord har Byrådet tidligere bevilget penge til en fuldtidsansat virksomhedsformidler i Greve Nord som en del af den kommunale medfinansiering af helhedsplanen. Bevillingen er givet fra 1/ og frem til d. 30/ Nærværende forslag indebærer en videreførelse af ordningen efter 1/7-2016, hvis kommunen bliver godkendt til at opnå støtte til en ny helhedsplan. Hvis kommunen ikke opnår støtte til en ny helhedsplan, foreslås det at BUDGETOPLÆG

8 ordningen bevares alligevel men sådan at den omfatter alle unge i kommunen mellem år som ikke er i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation, og som ikke modtager hjælp til forsørgelse fra Jobcentret. Forslaget indeholder 2 alternativer: Forslag A indebærer, at virksomhedsformidleren bevares som en fuldtidsstilling. Forslag B indebærer, at stillingen fortsætter som en halvtidsstilling, idet VBU har ønsket denne mulighed som alternativ. Funktionen som virksomhedsformidler er tænkt som en forebyggende indsats overfor især udsatte unge i aldersgruppen15-25 år, som ikke har en sag i Jobcentret, og som samtidig er karakteriseret ved ikke at være i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsessituation. Funktionen skal være et supplement til den indsats, som foregår i Greve Nord projektet, Ungdommens Uddannelsesvejledning, gadeplansarbejdet, Ungdomsskolen mv. sådan at disse instanser kan understøttes i deres arbejde med den unge, hvis der er behov for at etablere et virksomhedsrettet forløb. Virksomhedsformidlerens opgave er at have en udførende rolle i forhold samarbejdspartnere og unge: - Formidling af virksomhedspraktikker, erhvervsuddannelsespraktikker og EGU overfor især gruppen af unge år, som ikke er i en tilfredsstillende uddannelsessituation, og som ikke har en sag i Jobcentret - Formidling af virksomhedspraktik eller ordinært arbejde til unge år som ikke modtager en ydelse i Jobcentret, og derfor ikke er omfattet af kommunens beskæftigelsestilbud - Formidling og hjælp til opnåelse af fritidsjob og lommepengejob til unge som ønsker hjælp hertil i tilknytning til skolegang/uddannelse. Unge som har haft et fritidsjob, har et lavere frafald fra uddannelse end unge, som ikke har haft et fritidsjob I årsberetningen for 2013/2014 for Danske Almene Boliger (tidligere Boligselskabernes Landsforening) er den uddannelses- og beskæftigelsesrettede indsats i Greve Nord fremhævet som et mønstereksempel, som har hjulpet især mange unge videre i uddannelse eller arbejde, og hvor virksomhedsformidlerfunktionen har haft en vigtig betydning for de opnåede resultater. Landbyggefonden bevilger penge til en ny boligsocial helhedsplan for Greve Nord, kan midler til virksomhedsformidleren indgå som en del af den kommunale medfinansiering, da det må forventes, at kommunen skal være medfinansierende for en eventuel ny helhedsplan. Hvis kommunen ikke får tilsagn om støtte til en ny helhedsplan efter sommeren 2016, er det Job og Socialservice s vurdering, at virksomhedsformidlerfunktionen fortsat vil have en stor værdi for især samarbejdspartnere og unge i målgruppen. Målgruppe Unge mellem år som ikke befinder sig i en tilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelses situation, og som ikke har en sag i Jobcentret. Fordele og ulemper Virksomhedsformidlerfunktionen til unge som ikke har en sag i Jobcentret, skal ses som et forebyggende tiltag. Tiltaget skal medvirke til, at nogle unges uddannelses- eller beskæftigelses situation bliver afklaret, sådan at den unge ikke søger hjælp til forsørgelse (uddannelses- eller kontanthjælp) i Jobcentret, eksempelvis når de fylder 18 år. BUDGETOPLÆG

9 Hvis forslag B vælges med en reduktion af virksomhedsformidleren til 0,5 årsværk, vil konsekvensen være, at formidling og hjælp til opnåelse af fritidsjob og lommepengejob må begrænses. Økonomi og tidsplan Forslag A Da der er bevilling for 1. halvår af 2016, vil videreførelse af ordningen have halvårsvirkning i 2016 på 0,250 mio. kr., og i de efterfølgende år vil udgiften være på 0,500 mio. kr. Udgiften dækker løn og øvrige driftsudgifter (transport mv.) ved en fuldtidsansat virksomhedsformidler. Udgiften kan eventuelt være en del af kommunens medfinansiering, hvis Greve Nord opnår støtte til en ny helhedsplan. Forslag B Som i forslag A blot med den forskel, at virksomhedsformidleren reduceres til en halvtidsstilling, svarende til en udgift på 0,125 mio. kr. i 2016 og 0,250 mio. kr. i overslagsårene. BUDGETOPLÆG

10 sforslag til Kortere sygedagpengeforløb forretningsmæssig investering Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 6.01 Forsørgelsesudgifter Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: 1.01 Ja 6.01 Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Kortere sygedagpengeforløb forretningsmæssig investering. I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: * Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,4 Budget 2017 Budgetområde ,4 Budget 2018 Budgetområde Budget 2019 Budgetområde *)= Job & Socialservices til centrets løn og øvrig drift (En pose penge) Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,1 Budget 2017 Budgetområde ,1 Budget 2018 Budgetområde Budget 2019 Budgetområde Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Med henblik på at fastholde borgere i Greve Kommune på arbejdsmarkedet og få sygemeldte borgere hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet foreslås det, at der investeres i en styrket virksomhedsrettet og tidlig indsats. Investeringen er en udløber af den nye sygedagpengereform, hvor der med reformen er fokus på en virksomhedsrettet indsats for sygemeldte. Formålet med investeringen: At få sygemeldte borgere hurtigere tilbage på deres arbejdsplads. Den virksomhedsrettede indsats skal bestå i, at den sygemeldtes rådgiver i højere grad kommer ud på virksomheden, og gennemfører opfølgnings- og rundbordssamtaler. Opfølgningen skal flyttes fra de fysiske rammer på Greve Rådhus og ud i virksomhederne. BUDGETOPLÆG

11 Målgruppen er nysygemeldte (med sygemelding over 8 uger) især i visitationskategori 2. Hensigten er primært at styrke og/eller bevare den sygemeldtes kontakt til virksomheden, sekundært styrke kommunens kontakt og servicering af virksomheden. Indsatsen skal ses i sammenhæng med dels den kommunale beskæftigelsesindsats, dels den kommunale vækstpolitik, hvor et indsatsområde er at få medarbejderne hurtigst muligt tilbage i arbejde. Endelig skal indsatsen også ses i lyset af den nye refusionsmodel, hvor den statslige refusionssats nedtrappes over tid, og hvor den kommunale medfinansiering til forsørgelse stiger. Så jo hurtigere den sygemeldte kommer tilbage til arbejdet, jo bedre kommunal økonomi. Resultatet af indsatsen skal derfor afspejles i en reduceret varighed af sygedagpengeforløb I forslaget ligger, at kontakten og dialogen med virksomhederne sker på virksomheden. Det vil sige, at fastholdelsesindsatsen skal ske gennem tæt dialog ude på virksomhederne. Der er evidens for, at en virksomhedsrettet indsats virker: - En tidlig kontakt til den sygemeldtes arbejdsgiver kan være med til at forebygge, at forløbet ender med en opsigelse. - Arbejdsgiveren kender den sygemeldte godt, og har viden om forløbet op til sygemeldingen. - Virksomheden får større ejerskab til fastholdelsesindsatsen. Målgruppe Målgruppen er borgere, der modtager sygedagpenge i Greve Kommune Fordele og ulemper Fordelen ved forslaget er som angivet ovenfor, at virksomheden får et større ejerskab til fastholdelsesindsatsen, samt at kommunens udgifter til forsørgelse falder. Ulempen er at forslaget er relativt ressourcetungt. Afledte konsekvenser Når Jobcentret er på virksomheden, er der en forventning om, at der generelt sker en styrkelse af kontakten med virksomheden, hvilket kan resultere i et øget samarbejde om eksempelvis andet end en fastholdelsesindsats for den sygemeldte. Det øgede samarbejde kan bestå i, at virksomheden i højere grad anvender Jobcentrets kompetencer i rekrutteringssituationer som i rekruttering til ordinære jobs og tilskudsjobs - og dermed synliggørelse af jobåbninger. Økonomi og tidsplan Til gennemførelse af en tidlig og virksomhedsrettet indsats foreslås ansættelse af 2 medarbejdere til den virksomhedsrettede fastholdelsesindsats i en 2 årig periode ( ). Den årlige udgift er 1,0 mio. kr., der dækker løn og anden drift, eksempelvis transportomkostninger. De ekstra administrative ressourcer skal henføres til deltagelse i flere rundbordssamtaler ude i virksomhederne og i den efterfølgende opfølgning. Udgiften er inden for servicerammen. Til gengæld forventes en reduktion i omkostningerne til sygedagpenge på netto 1,5 mio. kr. årligt. Det svarer til en reduktion i antallet af sygedagpengemodtagere på 13 helårspersoner med en varighed mellem 5 og 26 uger. Besparelsen er uden for servicerammen. BUDGETOPLÆG

12 sforslag til Visitationen Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Sundhed og Pleje Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Visitationen I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget ,8 Budget ,8 Budget ,8 Budget ,8 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Forslaget vedrører en opnormering af visitationen med et årsværk. I tet for 2012 og 2013 vedtog Byrådet samlet en besparelse på to årsværk, svarende til 1 mio. kr. i Myndighedsfunktionen i Center for Sundhed & Pleje. Myndighedsfunktionen gennemgik i 2014 et Lean-forløb med fokus på at optimering af arbejdsgange, nye metoder og redskaber. Forløbet har været med til at indfri en besparelse svarende til et årsværk i Myndighedsfunktionen og sikret en bedre gennemsigtighed i de indkomne sager og en god systematik i forhold til optimering af sagsbehandlingen. Myndighedsfunktionen arbejder kontinuerligt med LEAN-principper, men det er ikke lykkedes, at indfri den fulde besparelse på 1 mio. kr, og resultatet har været, at de politisk fastsatte sagsbehandlingstider har været under pres. Derfor besluttede Byrådet i december 2013 at forlænge en række sagsbehandlingstider for 2014 samt en midlertidig opnormering på to årsværk i 2014 i myndighedsfunktionen til bunkeafvikling og samtidig forsættelse af LEAN-forløb, der på sigt kunne indfri besparelserne. Byrådet besluttede den 24. november 2014 i forbindelse med godkendelsen af sagsbehandlingstider for 2015, at der i 2015 skal gennemføres en ekstern konsulentundersøgelse af Myndighedsfunktionen i Center for Sundhed & Pleje. Undersøgelsen skal bl.a. komme med anbefalinger og tiltag, der kan forkorte sagsbehandlingstiderne på ældre- og hjælpemiddelområdet. Hertil at der skal ske en opnormering på et årsværk, svarende til 0,500 mio. kr. finansieret via kvalitetsudviklingspuljen i Endelig at finansieringen af en varig opnormering på et årsværk kan indgå i BUDGETOPLÆG

13 Målgruppe Forslaget har betydning for sagsbehandlingstiden i visitationen. Økonomi og tidsplan Forslaget kan have effekt pr. 1 januar BUDGETOPLÆG

14 sforslag til No cure no pay for forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 6.01 Forsørgelsesudgifter Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: 1.01 Ja 6.01 Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst No cure no pay for forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,9 Budget 2017 Budgetområde ,9 Budget 2018 Budgetområde ,9 Budget 2019 Budgetområde ,9 Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,4 Budget 2017 Budgetområde ,4 Budget 2018 Budgetområde ,6 Budget 2019 Budgetområde ,6 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund På møde i Vækst- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2015, hvor der var et temamøde om refusionslægningen, blev det besluttet, at der skal udarbejdes et prioriteringsforslag omhandlende forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed. Som del af Reform af Beskæftigelsesindsatsen skal forsikrede ledige tilbydes en styrket og intensiveret indsats efter 16 måneders ledighed. Der skal ved 16 måners ledighed afholdes en fælles samtale mellem Jobcentret, A-kassen og den ledige, med det formål at revurdere den hidtidige indsats og opstille en plan for det fremtidige forløb. Jobcentret skal tilbyde en intensiveret indsats. Den intensiverede indsats kan bestå i, at den BUDGETOPLÆG

15 ledige får en personlig jobformidler, tilbud om aktivering i form af virksomhedsforløb eller ordinær uddannelse. Indsatsen har fra 1. januar 2015, hvor lovgivningen trådte i kraft, bestået af tilbud i Jobcentrets Aktive Tilbud (JAT), hvor den længerevarende ledige har fået tilbud om en personlig jobformidler og/ eller deltagelse i jobklub samt hjælp til at komme i virksomhedsrettede tilbud. Der er for nuværende (juni 2015) ca. 100 forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed, og omkring halvdelen har taget imod et særligt tilbud i JAT Målgruppen er valgt, idet den udgør en relativt let afgrænselig målgruppe afgrænset via ledighedslængde. Samtidig er det en gruppe af ledige, der står i en særlig presset situation, idet de grundet deres længevarende ledighed nærmere sig varighedsbegrænsningen i forhold til ophør af deres dagpengeret. Målgruppe Forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed Fordele og ulemper Fordele ved at udlægge indsatsen for forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed som no cure no pay kan være: - at leverandøren har en særlig faglig ekspertise i indsatsen for netop denne målgruppe. - at leverandøren har et netværk af virksomhedskontakter, som Jobcentret ikke har kontakt til - at nogle af de ledige med 16 måneders ledighed, og som har ret til et tilbud om en særlig indsats, tidligere i deres ledighedsforløb har været i tilbud i JAT, og derfor kan have gavn af et tilbud hos en anden leverandør Økonomi og tidsplan Det foreslås, at der laves en model med en leverandør, hvor princippet er, at ledige med mere end 16 måneders ledighed tilbydes en særlig indsats hos en ekstern leverandør med tilbud om en personlig jobformidler, deltagelse i jobklub og eventuel virksomhedsrettet aktivering, samt en bonus til den eksterne leverandør hvis den ledige kommer i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på minimum 3 måneder. Myndighedsopgaven, herunder kontaktsamtalerne, forbliver i jobcentret. Principperne for modellen vil være, at den eksterne leverandør får en bonus svarende til 60 % af de a-dagpenge som ellers skulle være udbetalt til den ledige i en 3 måneders periode, såfremt den ledige opnår ordinær beskæftigelse i minimum 3 sammenhængende måneder. Det skønnes, at ca. 50 ledige med mere end 16 måneders ledighed vil kunne visiteres til en ekstern leverandør inden for et år, og det skønnes, at den eksterne leverandør vil opnå at få ca. 25 i ordinær beskæftigelse, som der skal udbetales bonus for. Den samlede bonus for de 25 som den eksterne leverandør skønnes vil få i beskæftigelse vil udgøre 0,810 mio. kr. Såfremt de 25 forsikrede ledige med mere end 16 måners ledighed skulle have haft udbetalt a- dagpenge, ville kommunens udgift have været på 1,080 mio. kr. Greve kan således opnå en samlet besparelse på minimum 0,270 mio. kr. såfremt de 25 ledige i stedet for at modtage a-dagpenge, opnår ordinær beskæftigelse i minimum 3 måneder. BUDGETOPLÆG

16 Herudover vil der være en afledt effekt af større skatteindtægt, da en lønindkomst vil være større end de udbetalte dagpenge. Ud over bonus gives der et grundbeløb til den eksterne leverandør på 500 kr. om ugen pr. visiteret ledig til leverandørens udgifter til jobformidler, virksomhedsrettede tilbud m.v., og som gives frem til at den ledige er kommet i ordinær beskæftigelse. Med den forstærkede indsats med bl.a. personlig jobformidler for gruppen med mindst 16 måneders ledighed, bliver kommunerne kompenseret over DUT for disse merudgifter. Greve Kommune modtager forventeligt 0,500 mio. kr. i DUT til formålet, og kan således af disse midler afholde udgiften til grundbeløbet til den eksterne leverandør (dette vil indgå i DUT-kataloget for 2016 og ud i overslagsårene). Det skønnes, at 50 ledige i målgruppen inden for et år visiteres til den eksterne leverandør, og det skønnes at leverandøren i gennemsnit skal have udbetalt grundforløb for 20 uger pr. visiterede. Det giver en samlet grundforløbsbetaling til den eksterne leverandør på 0,500 mio. kr. Udgiften til grundforløbsbetalingen til den eksterne leverandør vil således være udgiftsneutral for Greve Kommune. Indsatsen foreslås påbegyndt fra 1. januar BUDGETOPLÆG

17 sforslag til No cure no pay for forsikrede ledige mellem 25 og 29 år Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration og 6.01 Forsørgelsesudgifter Center: Job & Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: 1.01 Ja 6.01 Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst No cure no pay for forsikrede ledige mellem år I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,9 Budget 2017 Budgetområde ,9 Budget 2018 Budgetområde ,9 Budget 2019 Budgetområde ,9 Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget 2016 Budgetområde ,5 Budget 2017 Budgetområde ,5 Budget 2018 Budgetområde ,7 Budget 2019 Budgetområde ,7 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund På møde i Vækst- og Beskæftigelsesudvalget den 8. juni 2015, hvor der var et temamøde om refusionslægningen, blev det besluttet, at der skal udarbejdes et prioriteringsrumsforslag omhandlende at forsikrede årige lægges ud til en privat leverandør. Gruppen af ledige mellem 25 og 29 år har en overledighed i såvel Greve Kommune som i hele landet. Ledighedsniveauet er dels højere, dels har gruppen ikke fået del i det generelle ledighedsfald. Gennem det seneste år (fra april 2014 til april 2015) faldt ledigheden generelt i Greve Kommune med 6,2%, mens den for de gamle unge er steget med 7,2%. Ledigheden var i april ,9% BUDGETOPLÆG

18 for aldersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor den generelle ledighed i Greve Kommune var på 3,9 %. Der er for nuværende ca. 85 fuldtidspersoner i aldersgruppen mellem 25 og 29 år, som er forsikrede og ledige i Greve Kommune. Fra 1. juli 2015 er det sådan, at forsikrede ledige skal have et intensivt og koordineret kontaktforløb. I de 6 første måneder af ledighedsperioden skal den unge have 6 samtaler, ligesom gruppen af ledige under 30 år skal have et tilbud efter senest 3 måneder. Det foreslås, at gruppen af forsikrede ledige mellem 25 og 29 år, der lægges ud til anden leverandør som no cure no pay, er de unge som har mere end 6 måneders ledighed - og hvor hverken det intensive kontaktforløb med 6 samtaler inden for de første 6 måneder eller aktiveringen efter 3 måneder har fået den unge ud af ledigheden. Myndighedsopgaven, herunder kontaktsamtaler, forbliver i jobcentret. Det foreslås videre, at de unge i målgruppen der visiteres til eksterne leverandører i no cure no pay, kun er hos den eksterne leverandør i 6 måneder: Såfremt det ikke er lykkedes den eksterne leverandør at få den unge i ordinær beskæftigelse indenfor 6 måneder, tilbagevisiteres den unge til Jobcentret, så det sikres at den unge ikke i en tidsubestemt periode ligger hos den eksterne leverandør. I løbet af 2014 har der været 270 forsikrede ledige unge i alderen år, som har haft 400 ledighedsforløb. Det gennemsnitlige månedlige antal som har haft et ledighedsforløb på mere end 6 måneder, har ligget på ca. 15. Og det forventes, at der på årsbasis er ca. 60 i målgruppen for no cure no pay, som har haft et ledighedsforløb på mere end 6 måneder. Målgruppen er valgt, idet den udgør en relativt let afgrænselig målgruppe afgrænset via alder, og hvor indsatsen i de første 6 måneder ikke har ført til, at de har opnået et ordinært job eller uddannelse. Målgruppe Forsikrede ledige mellem år. Fordele og ulemper Gruppen af årige har en overledighed, hvorfor der kan være behov for en særskilt indsats for at reducere gruppens ledighedsprocent samt minimere antallet af disse unge som er i risiko for langtidsledighed. Økonomi og tidsplan Det foreslås, at der laves en model med en leverandør, hvor princippet er, at leverandøren får en bonus på 50% af de a-dagpenge som ellers skulle være udbetalt til den unge for en 3 måneders periode. Forudsætningen for udbetalingen af bonus er, at den unge er kommet i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse i minimum 3 sammenhængende måneder Greve Kommune skal dække 70 % af udgiften til den unges a-dagpenge, når den unge har været ledig i mere end 6 måneder. Det skønnes, at ca. 60 unge i løbet af et år visiteres til no cure no pay hos eksterne leverandører. Heraf skønnes det, at den eksterne leverandør vil opnå at få ca. 30 ud i ordinær beskæftigelse, som der skal udbetales bonus for. Den samlede bonus for 30 unge vil andrage et beløb på 0,810 mio. kr. BUDGETOPLÆG

19 Såfremt disse 30 unge i en periode på 3 måneder skulle have haft udbetalt a-dagpenge, ville kommunens udgift have været på 1,134 mio. kr. Greve Kommune kan således opnå en samlet besparelse på minimum 0,324 mio. kr., såfremt 30 unge i stedet for at modtage a-dagpenge i 3 måneder, opnår et job eller går i uddannelse. Herudover vil der også være en afledt effekt af større skatteindtægt, da en lønindkomst vil værre større end de udbetalte a-dagpenge. Ordningen vil kunne igangsættes pr. 1. januar BUDGETOPLÆG

20 sforslag til Vurdering af behov for klimamedarbejder Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Vurdering af behov for klimamedarbejder I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet vedtog i marts 2009 Klima- og Energipolitik for Greve Kommune med visionen om, at Greve Kommune skal være en foregangskommune på klimaområdet. Politikken udmøntes gennem Klimaplan med en overordnet målsætning om at reducere kommunens samlede CO₂udledning med 20 % inden Byrådet har indtil 2014 vedtaget konkrete handle- og milepælsplaner for det enkelte år i planens løbetid frem til Klimaplanen beskriver, hvordan Greve Kommune arbejder for at efterleve dels de politisk opsatte mål, dels målene i Den Europæiske Borgmesterpagt om klima, som Greve Kommune tilsluttede sig i Borgmesterpagten forpligter kommunen til at reducere CO₂-udledningen fra kommunen som geografisk område med mere end 20 % inden udgangen af Tilsvarende målsætning indgår i Klimakommune aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, som Byrådet godkendte i Klimaplanen beskriver indsatsområderne energi, transport og klimatilpasning. Indsatsens målgrupper er borgere, erhvervsliv og kommunen som virksomhed. Byrådet besluttede i januar 2015, at der ikke længere afsættes ressourcer til at gennemføre kampagnevirksomhed med henblik på at involvere borgere og virksomheder i klimaplanens indsatsområder. Det blev ligeledes besluttet, at der i 2016 ikke afrapporteres til EU i forhold til borgmesterpagten, og at der i 2016 kun afrapporteres til Danmarks Naturfredningsforening i forhold til kommunen som virksomhed. Samtidigt blev det besluttet at medtage ressourcer til opfølgning på ovenstående aftaler i lægningen for I forhold til klimaaftalerne med hhv. EU og Danmarks Naturfredningsforening er der krav om afrapporteringer i forhold til målopfyldelse. Denne opgave kræver ressourcer, som jf. Byrådets beslutning fra januar 2015 ikke er til rådighed i organisationen. BUDGETOPLÆG

21 Afrapporteringerne skal tage udgangspunkt i den indsats, kommunen yder for at opnå de mål, kommunen har forpligtet sig på. På nuværende tidspunkt er der i organisationen ikke ressourcer til at skabe fremdrift i og koordinere klimaplanens tværgående initiativer og aktiviteter, ligesom der ikke er ressourcer til at videreudvikle den tværgående indsats eller til at gennemføre klimakampagner i relation til klimaplanens mål. Dette øger risikoen for, at kommunen ikke kan nå de opsatte mål. Det foreslås derfor, at der afsættes midler til ansættelse af en klimamedarbejder dedikeret til opfølgning, koordinering, videreudvikling og afrapportering i forhold til klimaplanen. Målgruppe Forslagets målgrupper er borgerne, virksomhederne og kommunen som virksomhed. Fordele og ulemper En dedikeret medarbejderressource knyttet til klimaplanen vil sikre den eksterne afrapportering i forhold til fremdriften i klimahandleplanen. Derudover bliver det muligt at igangsætte, drive og koordinere de tiltag, der er nødvendige at gennemføre, hvis klimaplanens mål skal nås. Afledte konsekvenser Forslaget vil medvirke til at bane vejen for, at målene i Klimaplan og i de klimaaftaler, kommunen har indgået med eksterne parter, kan nås. Såfremt forslaget ikke gennemføres vil det medføre, at Greve Kommune udmeldes af EU Borgmesterpagten og Klimakommunenaftalen med DN. Økonomi og tidsplan Udgiften til en klimamedarbejder dedikeret til indsatsen knyttet til klimaplanen forventes at udgøre 0,560 mio. kr. Forslaget kan træde i kraft den 1. januar BUDGETOPLÆG

22 sforslag til Vurdering af behov for byggesagsbehandler, herunder serviceniveau Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Teknik & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Vurdering af behov for byggesagsbehandler, herunder serviceniveau I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Budget ,5 Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Byrådet har vedtaget Vækststrategi om bl.a. god service til virksomheder. I den forbindelse er det besluttet at forøge serviceniveauet på byggesagsbehandlingen med ændring af servicekultur, kommunikationen med ansøgere etc. Aktivitetsniveauet inden for byggeriet er stigende efter nogle års stagnation. Salg af jord til ejendomsudvikling, primært boliger, er tiltagende hvilket har afstedkommet byggeansøgninger på en række større boligbebyggelser. Ved indførelse af digital byggesagsbehandling var det forudsat, at alle it-systemer var i stand til at kommunikere sammen for, at den ønskede gevinst kunne indhentes. Dette har ikke været tilfældet og har i stedet krævet dobbeltarbejde i længere perioder. Den rette integration er stadig ikke som forventet. Alt i alt kræver det flere mandtimer at gennemføre den ønskede service, en lav sagsbehandlingstid på byggetilladelser og et øget aktivitetsniveau på byggesansøgninger. Byggesagsområdet er midlertidigt opnormeret. Denne normering bortfalder, hvis forslaget ikke gennemføres og sagsbehandlingstiden vil igen stige. Målgruppe Virksomheder og borgere. BUDGETOPLÆG

23 Fordele og ulemper Fordelene er en hurtigere byggesagsbehandling og muligheden for at gennemføre fuldstændige afslutninger af byggesager efter meddelt byggetilladelse, hvilket ikke nås i dag. Afledte konsekvenser Kommunen vil kunne opretholde en hurtigere og mere smidig byggesagsbehandling, der lever op til bl.a. Væksthandlingsplanens mål om god service. Byggesagsbehandlingstiden vil kunne blive lavere end de af byrådet besluttede 60 dage. Økonomi og tidsplan Ansættelse af ekstra byggesagsbehandler vil kunne iværksættes fra 1. januar Udgiften skønnes at beløbe sig til 0,475 mio. kr. årligt. BUDGETOPLÆG

24 sforslag til Ekstern rådgivning / ansættelse af en medarbejder i bygningsgruppen Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Center: Tekin & Miljø Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst Ekstern rådgivning / ansættelse af en medarbejder i bygningsgruppen I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Korrigeret Budget Budget Budget Budget Beskrivelser og konsekvenser Indhold og baggrund Baggrunden for forslaget er, at det i de seneste år ikke har været muligt at gennemføre det vedtagne anlægsprogram som planlagt. Dette skyldes dels et voksende anlægsprogram, dels en stigning i antallet af mindre anlægsprojekter og endelig en række specialiserede anlægsprojekter. Konsekvensen heraf har i været, at administrationen i øget omfang har foreslået, at en række af planlægningsopgaverne selv på almindelige anlægsopgaver løses ved køb af ekstern rådgivning. Forslaget indebærer, at der enten: Afsættes midler til ansættelse af en medarbejder på anlægsområdet i bredeste forstand således, at kommunen i øget omfang selv kan forestå udarbejdelse af mindre anlægsprojekter, udbudsprojekter og udbudsmateriale. Afsættes et rådighedsbeløb på anlægsplanen til køb af ekstern rådgivning således, at administrationen herefter kan disponere på de områder, hvor centeret enten ikke selv har kompetencerne, eller hvor det af hensyn til gennemførelse af anlægsplanen vurderes hensigtsmæssigt. Begge muligheder vil øge sikkerheden for, at det vedtagne anlægs også gennemføres som planlagt. BUDGETOPLÆG

25 Målgruppe Forslaget berører mulighederne for gennemførelse af anlægsplanen som planlagt og til tiden og berører i den forstand alle dele af kommunens virksomhed og infrastruktur. Fordele og ulemper De to skitserede muligheder ansættelse i eget regi eller afsættelse af rådighedsbeløb til rådgivning i anlægsplanen har begge den fordel, at de giver større sikkerhed for gennemførelse af den vedtagne anlægsplan til tiden og indenfor året. Modellerne er forskellige på en række punkter: Ansættelse i eget regi Ved ansættelse i eget regi vil der fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunststofbaner o. lign. Den effektive arbejdstid for egen ansat kan jf. KL s model for beregning af business case sættes til timer ud af de timer, der er til rådighed. Med en bruttoaflønning på 0,5 mio. kr. giver dette en timepris på 416 kr. Det kan måske være vanskeligt at rekruttere en medarbejder med så brede kompetencer, at vedkommende både kan lave udbudsgrundlag og mindre projekter som byggeprojekter, anlægsprojekter på det grønne område og tekniske anlægsprojekter. En række anlægsprojekter vil kunne økonomisk reduceres, da de ikke længere skal indeholde økonomi til køb af ekstern rådgivning. Subsidiært får man mere anlæg for de samme penge. Dette vil fx gælde anlægsopgaver som asfaltudbud, renovering af broer og tunneller, genopretningsarbejder på skolernes udearealer m.fl. Besparelsen på anlægsprojekter vurderes i alt væsentligt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi. Rådighedsbeløb i anlægsrammen til ekstern rådgivning Midlerne vil kunne anvendes fokuseret på enten byggeprojekter, tekniske anlægsprojekter eller grønne anlægsprojekter i de situationer, hvor belastningen i centreret er maksimal. Der vil fortsat være behov for ekstern rådgivning i specialiserede anlægsopgaver som fx nybyggeri af en tandklinik, anlæg af kunststofbaner o. lign Lavestbydendes timepris i rådgivningsopgaven omkring tandklinikken er ca. 680 kr. Da rådgivningsopgaverne i denne model ikke har specialiseret karakter, vil en timeløn på ca. 600 kr. være sandsynlig. Afvejning og anbefaling Ansættelse i eget regi giver flest rådgivningstimer inden for en ramme på 0,5 mio. kr. til den laveste timepris. Til gengæld kan det være vanskeligt at rekruttere med så brede kompetencer, som opgaverne tilsiger. Vælges denne løsning, bør det derfor ske som en 1-2 årig projektansættelse inden for de områder i anlægsplanen, hvor opgavemængden er størst og tiden af betydning. Den mulige besparelse på anlægsprojekter vurderes i alt væsentligt at ville svare til udgiften til ansættelse i eget regi, idet det dog bør overvejes i stedet blot at få mere anlæg for de samme penge. Et rådighedsbeløb i anlægsrammen til køb af ekstern rådgivning på de ikke-specialiserede sager giver den fleksibilitet, at ydelsen fra dag til dag kan rettes derhen, hvor behovet er størst. Til gengæld giver løsningen færre rådgivningstimer til en højere timepris. På denne baggrund anbefales løsningen med ansættelse i eget regi som 1-2 årig projektansættelse. Afledte konsekvenser Gennemførelse af forslaget vil betyde, at der vil være større sikkerhed for, at anlægsplanen gennemføres som planlagt og til tiden. BUDGETOPLÆG

26 Økonomi og tidsplan Den anbefalede løsning vil betyde en forøgelse af driftstet med 0,5 mio. kr. årligt. BUDGETOPLÆG

27 sforslag til Tv-transmission fra Byrådsmøderne Udvalg: Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Center: Byråd & Borgerservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tv- transmission fra byrådsmøder Tekst Installation og drift af videoudstyr m.m I alt Alle beløb er Forslagets konsekvenser: Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Budget 2019 Beskrivelser og konsekvenser Korrigeret Indhold og baggrund En række kommuner transmitterer i dag live fra byrådsmøderne på kommunernes hjemmesider. Transmissionerne kan efterfølgende genses punkt for punkt for hvert enkelt møde. De fleste kommuner har indkøbt videokameraer og andet hardware og software, som bliver installeret i byrådssalen. De fleste kommuner køber sig også til driften af systemet, dvs. optagelse under selve møde samt efterfølgende redigering af optagelserne, så man kan tilgå et enkelt punkt på dagsordenen og se de enkelte talere. Ikke alle kommuner fører statistik over, hvor mange der ser med. En enkelt kommune havde ved byrådets afsluttende forhandlinger omkring 100 borgere, der fulgte med direkte, og mere end 300 var efterfølgende inde og se hele eller dele af mødet. Priserne for videokameraer, anden hardware og software varierer alt efter, hvad systemet skal kunne, og den er ca kr. Den efterfølgende redigering koster ca kr. pr. møde, svarende til kr. på et år. Målgruppe Målgruppen for tv-transmitterede byrådsmøder er primært borgerne i kommunen. Den sekundære målgruppe er byrådsmedlemmerne selv. BUDGETOPLÆG