Det Kongelige Bibliotek i vækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Kongelige Bibliotek i vækst"

Transkript

1 [Fokusartikel: Årsberetning 2009] Det Kongelige Bibliotek i vækst af vicedirektør, universitetsbibliotekar Michael v. Cotta-Schønberg og direktør Erland Kolding Nielsen Vi skal ikke være store for at være store, men for at være gode. Disposition 1. Vækst 2. Muligheder 3. Udfordringer 1. Vækst I tidligere generationer var det ikke organisatorisk vækst, der prægede Det Kongelige Bibliotek, tværtimod. De væsentligste dele af Nationalbibliografien overgik til Bibliotekstilsynet (1940) og Nationalmuseet (1943), væsentlige nationale biblioteksopgaver blev tildelt det nye Statsbibliotek, Dansk Folkemindesamling blev udskilt (1917) og Rigsbibliotekarembedet, oprettet med dobbeltfunktion på ledelsesniveau 1943, blev adskilt fra ledelsen af Det Kongelige Bibliotek (1986). I den seneste generation er denne situation blevet afløst af vækst for institutionen som helhed. For det første er Universitetsbibliotekets to afdelinger (UB1 og UB2, fra 1990 DNLB) blevet overtaget, henholdsvis fusioneret med Det Kongelige Bibliotek, og dermed er Københavns Universitetsbibliotek genskabt som en helhed. For det andet er Dansk Folkemindesamling vendt tilbage til biblioteket. For det tredje har biblioteket, sammen med Statsbiblioteket, fået nye nationale opgaver på det digitale område. For det fjerde har biblioteket overtaget IT-mæssige og andre servicemæssige driftsopgaver for en lang række eksterne biblioteker. For det femte er den bygningsmæssige masse udvidet, først og fremmest med Den Sorte Diamant (1999), der på afgørende vis har ændret bibliotekets muligheder for dialog med befolkningen, ligesom også færdiggørelsen af Det Humanistiske Fakultetsbibliotek på Amager (2008) udgør en vigtig bygningsmæssig tilvækst. Endelig har Det Kongelige Bibliotek sammen med Københavns Universitet 2007 skabt den store fælles biblioteksorganisation, KUBIS, der er ansvarlig for den samlede biblioteksbetjening af universitetet. KUBIS er ganske vist ikke en form for institutionel vækst, men organisatorisk er der klart tale om en markant udvikling af KBs biblioteksfaglige rum. Det bør nok i denne sammenhæng understreges, at det økonomiske grundlag under Det Kongelige Biblioteks samlede funktion til gengæld ikke er i vækst, tværtimod: den institutionelle og organisatoriske vækst hviler på et økonomisk grundlag med stadig indskrænkning. Disse udviklinger stiller KB over for et dobbelt sæt af muligheder og udfordringer, dels muligheder for ny udvikling på et bredere grundlag, dels udfordringer af organisatorisk og ressourcemæssig karakter. 1

2 2. Muligheder Det Kongelige Biblioteks vækst byder både på fordele og ulemper, eller i strategisprog: muligheder (opportunities) og udfordringer (challenges). Blandt mulighederne er servicemæssige fordele, stordriftsfordele, større økonomisk basis, mangfoldigt kompetencerum og innovationskraft. a. Servicemæssige fordele For det første giver kombinationen af de nationale samlinger og universitetssamlingerne såvel af trykte som digitale informationsressourcer et unikt og meget omfattende grundlag for betjeningen af Københavns Universitet og af hele befolkningen med videnressourcer. Det fælles søgesystem, Rex, er en moderne søgefacilitet, som tillader to former for integreret søgning: dels af alle de forskellige medier i bibliotekernes samlinger (bøger, tidsskrifter, artikler, billeder, musik, kort), dels søgning under et af alle samlingerne ved KB og ved KUs mange biblioteker. Det fælles udlånssystem tillader, at bøger kan bestilles og afleveres på tværs af alle fakultetsbibliotekerne. Endvidere skal man nu kun være registreret en gang som låner og har herefter låneadgang til alle biblioteker i systemet (der udlåner bøger). For KU-ansatte og KU-studerendes vedkommende sker indmeldelsen som låner automatisk på grundlag af matrikeldata, og lånerstatus skal herefter blot aktiveres ved først givne lejlighed. Et særligt eksempel på samspil mellem nationalbibliotek og universitetsbibliotek til glæde for de studerende er Students Only, en sponsorstøttet (af Siemens Danmark) klub af studerende som bruger KB/KUBIS. Gennem denne klub har de studerende adgang til en lang række kulturtilbud i Diamanten, og der er som regel fuldt hus til arrangementer. Til hovedarrangementet i 2009 kom der ca studerende. Det kan ikke overvurderes, hvad Students Only betyder for at skabe bånd mellem denne meget vigtige brugergruppe og biblioteket. b. Stordriftsfordele Det er indlysende, at en lang række driftsopgaver kan løses mere rationelt i en stor organisation med fælles driftssystemer end i 46 forskellige biblioteker, et stort, nogle mellemstore og mange små hver med sin separate administration. Typisk er der stordriftsfordele at indhente på IT-området, i generel forvaltning og administration og i biblioteksmæssige backoffice-operationer. Et konkret eksempel er de rabatter, der kan opnås fra bog- og tidsskriftleverandører, når alle indkøbsbudgetterne for KB og KUBIS-bibliotekerne lægges sammen til en fælles pulje. Dette budget har en størrelse, der alt andet lige - gør det muligt at købe næsten 10 % mere på det nuværende bogbudget end tidligere. c. Større økonomisk basis Et stort institutionsbudget betyder ikke, at den pågældende institution er velhavende. Det afhænger af opgaveporteføljen i forhold til budgettet samt af andre forhold, hvoraf enkelte påvirker både 2

3 Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet, som ligger på nogle af de dyreste grunde i Danmark og derfor blandt andet har meget høje ejendomsskatter. Men selvom Det Kongelige Bibliotek og bibliotekerne ved Københavns Universitet ikke er gunstigt stillede i økonomisk henseende, er det samlede biblioteksbudget dog så stort, at selv små procentandele af budgettet rækker til udviklingsinitiativer, som mindre organisationer ikke kunne tillade sig. Nogle opgaver er så store, at de ligger uden for organisationens formåen, f.eks. digitalisering af den nationale litterære kulturarv, og der skal altid prioriteres. Men når der så er prioriteret, har den store biblioteksorganisation et vist økonomisk råderum for iværksættelse af udviklingsinitiativer. d. Mangfoldigt kompetencerum I den store fælles organisation, som Det Kongelige Bibliotek er i dag, er der en stor, fælles personalegruppe med en fælles politik for kompetenceudvikling. Ud over formelle uddannelsesforløb o.l. er denne kompetenceudvikling baseret på organisationens egne muligheder i form af gensidig udstationering (jobbytte) mellem alle biblioteksorganisationens dele. Endvidere kan organisationen give medarbejderne mulighed for varierende karriereforløb (jobmobilitet) baseret på interne stillingsopslag for hele organisationen og egentlige stillingsskift imellem enhederne. En sådan ordning er godt i trit med tendenserne på det yngre jobmarked også for bibliotekarer. Den vil således også være velegnet til at sikre fastholdelse af medarbejdere, der ikke ønsker for tidligt i karriereforløbet at blive bundet til den samme opgaveprofil på ubestemt tid. Denne opfattelse bekræftes til fulde af erfaringerne. Mange af vore medarbejdere synes, det er attraktivt at arbejde i en stor, mangfoldig biblioteksorganisation, de rokerer gerne mellem funktionerne, og de bruger gerne mulighederne for udvikling af faglig og sociale netværk på tværs af de mange enheder i organisationen. e. Innovationskraft Det er almindeligt anerkendt, at biblioteksområdet i de kommende år står over for fundamentale forandringer, der vil kræve betydelig innovationskraft fra biblioteksorganisationens side. Ved innovationskraft forstås her samspillet mellem organisatorisk handlekraft, økonomisk formåen, inspirationsevne og IKT-ressourcer. Organisatorisk handlekraft består i, at organisationen har en størrelse og ledelsesform, der gør det muligt at sætte store nye mål og at gennemføre forandringer og omprioritering. Økonomisk formåen er ikke i denne sammenhæng, at organisationen er velhavende, men at dens økonomi har så stort volumen, at også mindre omprioriteringer af ressourceanvendelsen kan have væsentlig effekt, jf. ovenfor om større økonomisk basis. Ved inspirationsevne forstås, at medarbejdergruppen har en størrelse, sammensætning og kompetenceprofil, der tillader et rigt, fælles ideflow, kreativ opfangning og omsætning af nye ideer og teknologier fra omverden, og et organisatorisk overskud, der tillader, at man engang imellem hæver sig over daglig drift og akut problemløsning og fokuserer på såvel de store linier som de skæve indfaldsvinkler. 3

4 Den store biblioteksorganisation, som i dag er baseret på Det Kongelige Bibliotek, har væsentlig bedre mulighed for at udvikle denne innovationskraft end et stort antal separate, parallelle biblioteksenheder med hver sin ledelse. 3. Udfordringer Som nævnt er der ikke kun positive elementer og muligheder for Det Kongelige Bibliotek. Væksten har også en bagside med vanskeligheder og udfordringer. Generelt drejer udfordringerne sig om at sikre den organisatoriske sammenhæng i en organisation, der bliver stadig større, mere kompleks og geografisk spredt. Nogle mener, at Det Kongelige Bibliotek knækker over, andre synes, at organisationen er blevet spundet for tæt sammen. I udgangspunktet er det nødvendigt, at alle parter erkender, at det gode gamle Kongelige Bibliotek, som vi kendte det indtil begyndelsen af 1980 erne, ikke længere er der. Integrationen af først UB1 (1990), senere fusionen med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (2005) og senest Dansk Folkemindesamling (2008) og dannelsen af KUBIS (2008) har skabt en helt ny organisatorisk situation - der er ikke plads til nostalgitænkning. Men der er heller ikke plads til silotænkning, og derfor er det vigtigt at erkende de reelle vanskeligheder, som KBs vækst har medført, således at organisationen kan forholde sig konstruktivt til dem. KBs organisatoriske vækst skaber tre typer af organisatoriske vanskeligheder: der er blevet længere fra top til base (organisatorisk afstand), der er rig grobund for lokaltænkning, og der kan opstå konkurrence mellem bibliotekets hovedformål. a. Organisatorisk afstand I den voksende organisation er der to typer af afstandsproblemer: den vertikale afstand mellem ledelse og base, og den horisontale afstand mellem kolleger og enheder på samme niveau. Den vertikale afstand mellem ledelse og base er ikke blot et spørgsmål om hierarkisk kompleksitet og størrelse, men også om geografisk spredthed. Det Kongelige Bibliotek og KUBIS har en reel udfordring i at sikre, at ledelse og base ikke bare er synlige for hinanden, men også forståelige for hinanden, og med en reel tovejs interaktion, således at signaler begge veje ikke bliver til ligegyldig baggrundsstøj, og mellemleddene til filtre i stedet for forstærkere. De vigtige beslutninger, der træffes centralt skal være baseret i reel forståelse af virkeligheden derude, og de skal til gengæld omsættes i reel lokal handling. Også den horisontale afstand har afgørende betydning for organisationens velvære. Den defineres ikke blot af afstanden mellem de enkelte enheder bilateralt, men også af afstandene mellem de enkelte enheder og alle de øvrige enheder i den store KB/KUBIS-sammenhæng. Der er selvfølgelig grænser for, hvor meget en bibliotekar ved et naturvidenskabeligt institutbibliotek skal kende til Håndskriftafdelingen, og hvor tæt en medarbejder ved Dansk Folkemindesamling skal følge udviklingen på LIFE-biblioteket. Men ikke desto mindre er det vigtigt ikke bare for den organisatoriske effektivitet og medarbejdertrivslen, men også for den samlede servicefunktion, at alle enheder og medarbejdere aktivt udvikler deres netværk, tættest til direkte samarbejdspartnere, og løsere - men ægte - til den samlede organisation. 4

5 Den nødvendige organisatoriske differentiering, som både er en forudsætning for og følge af vækten, skal kompletteres af et sæt mekanismer, der fremmer integrationen på tværs af den differentierede organisation. Dette er for det første sket igennem en formel afdelings-, udvalgs- og koordinationsstruktur, der er designet med henblik på at fremme information og udveksling. Afdelingsstrukturen har efter fusionerne været igennem en voldsom udvikling også fordi den skulle tage hensyn til universitetsstruktureringen, men den er efterhånden plads. Udvalgsstrukturen er blevet revideret og forenklet i det forløbne år, og visse parallelt fungerende organer er enten nedlagt eller lagt ind i en mere organisk struktur. Denne struktur skal nu sætte sig. Koordinationsstrukturen er formentlig noget mere uklar, ikke mindst fordi KUBIS spænder over biblioteksenheder, der tilhører forskellige institutioner, og endnu ikke ganske har fundet sine ben på dette område. For det andet fremmes integrationen af de mere uformelle netværksdannelser som udvikles gennem personalerokering, udvekslingsordninger (f.eks. vagtbytte), fællesarrangementer som den årlige KB/KUBIS-dag, besøgsrunder o.l. og fælles studierejser, der efter deltagernes tilbagemeldinger er fremragende redskaber til netværksdannelse. Det tredje, og måske allervigtigste, er det tværgående projektarbejde, fordi dette samler projektdeltagerne om fælles formål og handlinger, der bevæger organisationen. Den store proces i 2009, hvor alle KB/KUBIS-bibliotekernes bibliotekssystemer blev integreret i KBs fællessystem, er et meget vigtigt eksempel på dette. Hele denne proces kræver ikke blot intelligente ledelsesudspil, men også energi og engagement fra den enkelte medarbejder. Mange medarbejdere kan idag surfe rundt i store komplekse og ret uoverskuelige - sociale fællesskaber, og de kan måske vise os andre, hvordan man bliver en tryg medspiller i et stort fællesskab med skiftende og nogle gange uklare grænser. b. Lokaltænkning I en stor organisation er der naturligt nok et center og en periferi eller det fælles og det lokale. Det er en nødvendighed for en velfungerende organisation i dynamisk fremdrift, og det er godt, hvis lokale afdelinger har en egen identitet og kultur, som medarbejderne er en del af og stolte over. Men det lokale kan indeholde vanskeligheder. Dette gælder ikke mindst for organisationer, hvis vækst i væsentligt omfang er sket ved fusion med eksterne organisationer, hvor der var modstand imod fusionen. Det kan medføre, at det lokale tager overhånd i forhold til det fælles, og at der i stedet for en inkluderende fælles/lokal organisationskultur udvikler sig en organisation, som overvejende præges af lokaltænkning. Her skal der peges på to konkrete vanskeligheder: utilstrækkelig identifikation med helheden og lokaloptimering. Den utilstrækkelige identifikation med helheden ses eksempelvis på universiteter, hvor medarbejderne mere identificerer sig med deres eget institut end med universitetet, og publicerer deres forskningsarbejder i instituttets navn og ikke i universitetets. Resultatet er, at deres forskningsarbejder ikke findes i bibliometriske undersøgelser af pågældende universitetet og derfor stiller dette ringere i sammenlignende undersøgelser. 5

6 Organisatorisk identifikation er imidlertid ikke en kommandobaseret ting, den skal vokse frem i ægte fællesskaber, hvor fusionsparterne respekterer hinanden som ligeværdige partnere. Det tager tid og kræver tålmodighed. I Det Kongelige Biblioteks tilfælde fremmes processen af, at biblioteket har et meget stærkt brand i offentligheden, blandt andet understøttet af Diamantens høje profil i befolkningen. Nye medarbejdere søger til institutionen ikke mindst på grund af dette brand, og det fremmer selvfølgelig udviklingen af en fælles identitet. I forhold til Det Kongelige Biblioteks overtagelse af Universitetsbibliotekets 1. Afdeling i 1989 og fusionen med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek i 2005 bedømmes denne proces at være gået fornuftigt. Problemerne har overvejende bestået i at få det hele til at fungere praktisk og IT-mæssigt. KUBIS-organisationens etablering i 2008 har dog kompliceret forholdet noget. Den spænder på tværs af to institutioner, og den indebærer, at såvel de KB-ansatte som de KU-ansatte ud over deres lokale afdelings- og institutmæssige tilknytning må udvikle en form for tredobbelt fælles identitet, nemlig i forhold til KUBIS, som fælles biblioteksorganisation, og til Københavns Universitet og til Det Kongelige Bibliotek som fællesorganisationens institutionelle partnere. De KU-ansatte medarbejderes identifikation med Det Kongelige Bibliotek vil formentlig være minimal; det vigtige er, at det lykkes at etablere en fælles KUBIS-identitet. Til gengæld er det også vigtigt, at udviklingen af en fælles identitet med Københavns Universitet fremmes hos de KUBIS-ansatte medarbejdere på KB-siden, fordi universitetet er KUBIS primære brugergruppe, og det er nødvendigt for en servicegruppe at udvikle en vis fælles identitet med gruppen af servicemodtagere. Lokaloptimering er et resultat af utilstrækkelig fælles identitet og består i, at de enkelte enheder tilrettelægger deres arbejde og ressourceanvendelse uden hensyn til den fælles organisation og andre enheder. Den kan tage form både af kvalitetsoptimering og ressourceoptimering. Kvalitetsoptimering og nogle gange trivselsoptimering i en afdeling kan binde ressourcer, der var bedre anvendt i andre afdelinger eller i organisationen som helhed. Og ressourceoptimering i form af besparelser og effektiviseringer i en afdeling kan medføre komplikationer og øget ressourceforbrug i andre afdelinger, hvad der let kan ske, hvis organisationen ikke tænker godt nok på tværs. Dette er generelt for alle store organisationer, men særligt stort i organisationer, der er vokset sig store ved fusioner af separate institutioner. Løsningen på problemerne med lokaltænkning er grundlæggende den samme som ved problemet om organisatorisk afstand: rokering, tværgående projekter m.m. fremmer forståelsen af organisationen på tværs af enheder og sikrer, at den lokale forankring ikke bliver et ekskluderende tankesæt, der mister helhedsperspektivet og indtænkningen af de andre enheder og medarbejdere i organisationen. c. Konkurrence mellem hovedformålene På et mere overordnet niveau tales der ind imellem om faren for silotænkning, det vil sige, at KB bliver en samling af siloer, der hver for sig rager op i landskabet og ikke har en fælles arkitektur, d.v.s. struktur. I dette scenario er der ingen synergi mellem Det Kongelige Biblioteks hovedformål, men konkurrence om organisatorisk fokus, offentlig opmærksomhed og institutionelle ressourcer. 6

7 For at kunne forholde sig til dette er det vigtigt at forstå, at Det Kongelige Biblioteks hovedformål ikke er at være Det Kongelige Bibliotek. Det Kongelige Bibliotek har to hovedformål: at være Danmarks Nationalbibliotek og at være Københavns Universitetsbibliotek. Disse to formål er ikke selvopfundne det er disse to hovedopgaver, som staten siden har fastsat for Det Kongelige Bibliotek. De to forskellige formål kan sagtens forvaltes i adskilte institutioner. Det er faktisk det normale, at nationalbiblioteket ikke samtidig er universitetsbibliotek. At de to formål kombineres i Det Kongelige Bibliotek er velbegrundet i historiske og lokale forhold. Det er i denne sammenhæng ret interessant, at når udviklingen i København er gået i modsat retning end i Helsinki og Oslo, skyldes det ikke mindst, at universitetet ønsker at forstærke sit fokus på egne hovedopgaver, forskning og undervisning, og derfor er helt tilfreds med, at støtteopgaver som biblioteksfunktionen varetages af professionelle, eksterne partnere. 1 Opgaven består ikke i at opløse de to hovedformål i et udvandet fællesformål, men at løse de to opgaver på en gang ved at udnytte synergimuligheder, levere stordriftsfordele i form af rationel og effektiv drift, at give en bredere serviceflade til brugerne og skabe fælles innovationskraft baseret dels på en stor og talentfuld medarbejdergruppe, og dels på et ressourcegrundlag, der har dimensionen til at bære en systematisk udviklingssatsning. Er der to hovedformål i en organisation, er der selvfølgelig mulighed for indbyrdes, dysfunktionel konkurrence, men der er jo også konkurrenceformer, som ikke er dysfunktionelle, f.eks. konkurrence på kreativitet og iderigdom. Men det er ikke dysfunktionel konkurrence mellem hovedformålene, der præger Det Kongelige Bibliotek. For så vidt angår organisatorisk fokus har det i praksis vist sig gennemførligt at have et dobbelt hovedformål, ikke mindst fordi bibliotekets organisationsstruktur understøtter og afspejler dette dobbelte formål. Hvad angår offentlig opmærksomhed er det klart, at det er nationalbiblioteket, der dominerer billedet. Dette skyldes i høj grad nationalbibliotekets kulturelle aktiviteter forankret i Diamanten, men endnu mere vigtigt: at det netop er de større nationale mærkesager, som f.eks. digitalisering, nethøstning o.s.v., der fænger offentlighedens og mediernes interesse. Universitetsbibliotekets virkelighed er præget af den daglige service: det kan ikke forvente at fange den offentlige opmærksomhed på nationalbibliotekets niveau. Ser man på ressourcerne, er det til gengæld lige så klart, at universitetsbiblioteket beslaglægger flere ressourcer end nationalbiblioteket. Dette skyldes imidlertid ikke, at universitetsbiblioteket har fået ressourcer på nationalbibliotekets bekostning, men er et resultat af fusionshistorien. Da Det Kongelige Bibliotek i 2005 fusionerede med Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, blev de to bibliotekers budgetter opdelt i nationalbiblioteksformål og universitetsbiblioteksformål, og denne opdeling og efterfølgende sammenlægning efter formål blev grundlag for fordelingen af Det Kongelige Biblioteks budget mellem de to hovedformål og for de to hovedenheders bidrag til fællesfunktioner, f.eks. administration og IT. Denne ordning var en forudsætning for universitetets tilslutning til fusionen mellem KB og DNLB og blev indskrevet af kulturministeriet i grundlaget for denne fusion. Der foregår således ikke en konkurrence om budgetterne til de to hovedformål. *** 1 Se: Cotta-Schønberg, Michael & Erland Kolding Nielsen: The Relationship between the National Library and the Metropolitan University Library: The Nordic Scene, Alexandria. The Journal of National and International Library and Information Issues, 20, 2008, pp

8 Udviklingen og væksten i Det Kongelige Bibliotek er ikke uden vanskeligheder, som skitseret ovenfor. Men når en institution på 20 år er vokset så hurtigt som Det Kongelige Bibliotek, må det være tilladt engang imellem at have vokseværk. Og i betragtning af, at vores fælles historie går tilbage til 1482, er det i orden at have vanskeligheder på grund en vækstspurt i fornyelsens tegn i stedet for affældighed og stilstand. 8

D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009

D E T K G L D e t kon B I B g e l g L I O T E K ig e b in ibl n io t t e e k r Å e 2009 r s b b e s r e r t n Å in g 2009 D E T K G L B I B Å r s b e r e t n i n g L I O T E K 2009 årsberetning 2009 KOLOFON Årsberetning 2009 er baseret på bidrag fra Det Kongelige Biblioteks afdelinger og er redigeret af Lone Ømann Summary

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

ET STYRKET AU LIBRARY

ET STYRKET AU LIBRARY 9. DECEMBER 2016 ET STYRKET AU LIBRARY Orienteringsmøde for AU Library-medarbejdere i AU Uddannelse VELFUNGERENDE AU LIBRARY AU Library har bevist sit værd: Anerkendes bredt som en professionel og nærværende

Læs mere

Konsolidering og fusioner på. forskningsbiblioteksområdet. med. Københavns Universitet som case

Konsolidering og fusioner på. forskningsbiblioteksområdet. med. Københavns Universitet som case Konsolidering og fusioner på forskningsbiblioteksområdet med Københavns Universitet som case Af Michael Cotta-Schønberg Universitetsbibliotekar (KU) Vicedirektør (KB) 26. juni 2009 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket

Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Aarhus University Library - snitflader til Statsbiblioteket Præsentation ved AUL arbejdsgruppemøde nr. 5 Tema: organisering Ellen V. Knudsen Tonny Skovgård Jensen Indhold Lidt om Statsbiblioteket Vores

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder

Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Bilag: Decentralisering i Aarhus Kommune fra sektorniveau til decentrale enheder Fokusgruppeinterview med decentrale ledere i Teknik og Miljø, Kultur og Borgerservice, og Borgmesterens Afdeling (i alt

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Modeller for KUBIS-2

Modeller for KUBIS-2 Københavns Universitets Biblioteks og Informationsservice / KUBIS KUBIS-2 Arbejdsgruppen Den 28. juni 2012 Sagsnr. 2012-000213 Modeller for KUBIS-2 Rapport fra KUBIS-2 Arbejdsgruppen 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB

LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB LEDERSKAB MEDEJERSKAB - MEDARBEJDERSKAB FSU-MØDE PROCES Korte oplæg Drøftelse i trioer Plenumdrøftelse Afrunding ved dekanen FSU-MØDE KORTE OPLÆG Steen Harrit Jakobsen: De tre vigtigste pointer i ekspertgruppens

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

UNIVERSITETSBIBLIOTEKARENS MIDTVEJSSTATUS OVER KUBIS

UNIVERSITETSBIBLIOTEKARENS MIDTVEJSSTATUS OVER KUBIS K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Rektor Dekaner Universitetsdirektør Styregruppen for Midtvejsevalueringen af KUBIS UNIVERSITETSBIBLIOTEKARENS MIDTVEJSSTATUS OVER KUBIS 13. juli 2010 Universitetsbibliotekaren

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Vicedirektør/Universitetsbibliotekar

Vicedirektør/Universitetsbibliotekar JOB- OG KRAVPROFIL Susanne Bentkjær Hellerup, den 24. marts 2015 Vicedirektør/Universitetsbibliotekar Det Kgl. Bibliotek & Københavns Universitet AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK CHINA ESTONIA

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX I denne guide kan du læse om hvordan du udfører avancerede søgninger i REX, der er Det Kongelige Biblioteks katalog. De 2 faneblade Når du skal søge i REX skal du først beslutte

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nye organisations og institutionsmodeller

Nye organisations og institutionsmodeller Nye organisations og institutionsmodeller Temamøde Biblioteksledermødet d. 10. november 2011 Præsentation 1993 2005 områdeleder på Statsbiblioteket 2005 bibliotekschef i Vejle Forskelle/ligheder i udviklingen

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Kompetencepolitik. Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek Kompetencepolitik Det Kongelige Bibliotek Nationalbibliotek og Indhold Side Forord...3 1. Kompetencepolitik...4 2. Kompetencestrategi...4 Grundlæggende kompetencer...5 Strategiske indsatsområder...6 3.

Læs mere

Forandring i fællesskab

Forandring i fællesskab Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

BUSINESS REGION ESBJERG

BUSINESS REGION ESBJERG BUSINESS REGION ESBJERG v. Kommunaldirektør Mogens Pedersen SIGNAL FRA BRUXELLES-SEMINARET Borgmestrene fra Esbjerg, Fanø, Tønder, Varde og Vejen Kommune vil i fællesskab arbejde med at fremme udviklingen

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Udbygning af indhold og udvikling af forretningsmodel til tidsskrift.dk

Udbygning af indhold og udvikling af forretningsmodel til tidsskrift.dk Det Kongelige Bibliotek Udbygning af indhold og udvikling af forretningsmodel til tidsskrift.dk Kasper Kelter Weinkouff Cand.mag.hum.dat Teamleder Nationalbiblioteket - Digital Udvikling og Formidling

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION

NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION NYE KRAV OG FORVENTNINGER OM FLEKSIBILITET OG FORNYELSE - STRUKTUR, STRATEGI OG INNOVATION Onsdag,d. 9. november, 016 Jens Holmgren, Lektor, Ph.D. - jensh@btech.au.dk, 61150143 Udfordringer i den offentlige

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni 2012 for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommune er begunstiget med et stærkt kulturliv, der rummer en mangfoldighed af engagerede kulturaktører.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere