Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i

Transkript

1 Januar 2016 Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i Indledning Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2015) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. Beretningen vedrører udover de generelle kommentarer - perioden fra vintereksamen 2014/15 til og med sommereksamen Censorformandskabets almindelige virksomhed Censorformandskabet har delt opgaver mellem sig således, at Carl-Johan Skovsgaard varetager de specifikke opgaver for Århus, og Jesper Maarbjerg varetager de specifikke opgaver for Københavns og Syddansk Universitet samt Copenhagen Business School. Uddannelser: Censorkorpsets funktionsområde er igennem de senere år udvidet til at dække mere end de oprindelige statskundskabs- og samfundsfagsuddannelser. For tiden benyttes censorkorpset til følgende uddannelser: Kandidatuddannelsen i Statskundskab - Cand. Scient.Pol. (KU, AU,SDU) Bacheloruddannelserne i Statskundskab BSc. (KU, AU SDU) Kandidatuddannelsen i Samfundsfag Cand.Soc. (KU,AU,SDU) Bacheloruddannelsen i samfundsfag BA / BSocSc (KU,AU,SDU) Den Fleksible Masteruddannelse i Offentlig Ledelse FMOL (AU, SDU) Masteruddannelsen i Public Governance MPG (CBS) Masteruddannelsen i Offentlig Kvalitet og Ledelse MPQM (SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) Masteruddannelsen i Evaluering MiE (SDU) Masteruddannelsen i Public Management MPM (SDU) Bachelor i Offentlig Politik og Økonomi BSc (ÅU) Master of Science in International Security and Law - MOISL (SDU)

2 Master of Science in Comparative Public Policy and Welfare Systems MSc (SDU) Master of Science in Security Risk Management MSc (KU) Man finder fra formandskabets side, at det er en spændende mangfoldighed de nye uddannelser repræsenterer, hvilket illustrerer statskundskabsfagenes brede relevans og anvendelsesmuligheder. Det kendetegnende ved masteruddannelserne er derudover bl.a., at de studerende i forvejen har en uddannelse og er i erhverv, hvilket indebærer en uddannelsessituation der er udfordrende på en anden måde end for bachelor- og kandidatuddannelsernes vedkommende. De tre sidstnævnte masteruddannelser er engelsksprogede kandidatuddannelser og baseret på bacheloruddannelserne i statskundskab/samfundsfag. Den danske betegnelse for kandidatgraderne er Cand.Soc. Møder: Der har d. 4. juni 2015 været afholdt møde mellem censorformandskabet og studielederne, ligesom der har været afholdt et såkaldt stormøde mellem censorformandskabet, studielederne og censorerne i oktober Emnerne ved møderne har dels været den registrerede anvendelse af censorerne og dels konsekvenserne af fremdriftsreformen samt anvendelsen af digitale eksaminer. Der vedlægges referat af mødet med studielederne af 4. juni 2015 samt indkaldelse til og efterfølgende mails til censorerne i forbindelse med det nævnte stormøde. 3. Procedurer ved anvendelse af censorerne Som tidligere beskrevet er procedurerne ved udpegningen af censorer ændret, så det er de enkelte institutter selv der udpeger de konkrete censorer der skal benyttes til de forskellige bedømmelser. Grundlaget herfor er institutternes beskrivelser af de procedurer man anvender internt, hvilket skulle skabe en sikkerhed for en efterlevelse af de hensyn der skal opfyldes iht. eksamensbekendtgørelsen. Som nævnt i sidste års beretning har anvendelsen af censorerne bl.a. været kendetegnet ved, at et stort antal censorer ikke anvendes. I forlængelse af mødet med studielederne i juni måned pågår der derfor overvejelser om en anvendelse af det digitale censorfordelingssystem som bl.a. anvendes til det erhvervsøkonomiske censorkorps.

3 4. Censorernes anvendelse De mange uddannelser hvor censorkorpset deltager i bedømmelserne har indebåret at det i nogle henseender har været vanskeligt at præsentere nogle helt sikre tal til belysning af anvendelsesmønstrene, hvilket hænger sammen med institutternes lidt forskellige opgørelsesmateriale, men nedenfor kan dog vises nogle mønstre: Censorkorpset består af 373 censorer, hvoraf 203 er aftagercensorer og 170 universitetscensorer. Censorerne benyttes i forskellig grad. Dels kan man se på i hvilket omfang censorerne benyttes ved flere institutter/uddannelser og dels på i hvilket omfang registreret som antallet af timer hvor de fungerer som censorer. Censorernes anvendelse: Antal institutter/uddannelser Antal censorer Det mest markante problem er at så mange censorer ikke anvendes, hvilket drøftes med institutternes studieledere, som det bl.a. kan ses i det vedlagte referat af et møde d. 4. juni Som anført i referatet kan det i et ikke ringe omfang forklares med, at flere censorer ofte ikke ser sig i stand til at censurere på de dage, hvor eksamen skal foregå eller af andre grunde melder hus forbi. Det næste problem er, at det kun i mindre omfang er almindeligt, at censorerne anvendes ved forskellige institutter. Her kan det være af betydning, at geografien kan spille en rolle, hvor censor og eksaminator i samme lokale skal bedømme en prøve typisk for mundtlige eksaminer. Censorernes anvendelse: Registreret timeforbrug Antal censorer Mere end 60 Hvis man ser på det antal timer censorerne anvendes er der siden den tidligere beretning tale om en vækst i antallet af censorer der anvendes i over 20 timer mest markant er væksten i antallet af censorer der er anvendt i over 60 timer idet der her er tale om en vækst på over 50%.

4 De samlede censuropgaver fremgår af nedenstående oversigt, hvor forskellighederne dels hænger sammen med institutternes/uddannelsernes størrelse, men også at det er forskellige opgavetyper og fag der er grundlaget for bedømmelserne. Censorforbruget fordelt på institutter/uddannelser: Antal censorer anvendt og timeforbruget Anven dte censor er KU Statskundskab 153 Skriftlige eksamensopgaver (antal timer) Mundtlig e eksamination er (antal timer) Hjemme - opgaver (antal timer) Specialer (antal timer) Andet (antal timer) I alt (antal timer) Aftagercensorer ,5 409,75 298, ,05 Universitetscensorer ,6 288,4 44, ,80 ÅU Statskundskab 96,00 Aftagercensorer 44 1,75 114,67 483, , ,09 Universitetscensorer 52,00 81,75 138,74 768,60 592,00 5, ,56 ÅU- FMOL 19 Aftagercensorer 18 12,75 104,25 158, ,25 Universitetscensorer ,00 SDUStatskundskab 41 Aftagercensorer 18 2,5 14,79 33, ,04 Universitetscensorer 23 17,5 56, ,97 SDU - FMOL, MPM, MPQM 38 Aftagercensorer ,33 118, , ,81 Universitetscensorer 15 14,5 27, ,16 CBS-MPG 22 Aftagercensorer ,00 Universitetscensorer ,00 Total I forhold til den sidste års beretning er der sket en vækst i det registrerede timeforbrug af censorer, hvilket i et vist omfang kan skyldes en sikrere registrering end tidligere, hvorfor sammenligningerne med sidste års oversigt, skal tages med forbehold. Stigningen er jævnt fordelt bortset fra timeforbruget vedr. skriftlige eksamensopgaver.

5 Der har været en stigning i anvendelsen af aftagercensorer fra ca. 55% til 62%. Fordelingen i anvendelsen af hhv. aftagercensorer og universitetscensorer er ret forskellig, idet der f.eks. til de forskellige masteruddannelser er tale om, at 78% af censorerne er aftagercensorer. Herudover er det markant at KUs anvendelse af aftagercensorer er steget fra en andel på 53% til en andel på 74%. AU og SDU benytter universitetscensorer i større omfang end aftagercensorer. 5. Censorernes rapporter De rapporter der afleveres af censorerne efter bedømmelserne er som hidtil helt overordentlig positive mht. eksamensforløbene. I forbindelse med udarbejdelsen af formandskabets beretning modtages samtlige de afleverede rapporter hvorved der uden en egentlig optælling gives et klart billede af den meget store tilfredshed som censorerne oplever både vedrørende eksaminationerne, bedømmelsesdialogerne og administrationen i forbindelse med eksaminerne. Digitalisering Overgangen til de digitale opgaveafleveringer og bedømmelsesregistreringer giver anledning til enkelte kommentarer. I realiteten dog forbløffende få. Det anføres, at der er tale om en serviceforringelse (KU) og at alt materiale der ligger til grund for bedømmelserne (opgavetekst og bilag) skal printes ud (KU). Det er bemærket, at bedømmelsesregistreringen ikke er helt enkel (AU), men samtidig roses den assistance der gives, når man har vanskeligheder med systemet, meget højt (AU), ligesom det er anført at systemet virker upåklageligt! (AU). Alt i alt må det bemærkes, at der naturligvis skal en indkøringsperiode til før systemerne kan bedømmes ordentligt, men at der er gode udsigter til at de kommer til at virke helt tilfredsstillende. Øvrige bemærkninger fra censorrapporterne Især er rapporterne der udfærdiges efter bedømmelse af specialerne og bachelorprojekterne karakteriseret af positive kommentarer til bedømmelsesenigheden og den faglige dialog mellem censor og eksaminator. De nedenfor fremhævede kommentarer fra rapporterne er medtaget fordi de eksemplificerer dele af de problemer der kan være forbundet med censorarbejdet. De fagansvarlige, studielederne og/eller studienævnet modtager rapporterne til vurdering og/eller til orientering før de sendes til formandskabet.

6 Censorerne benytter rapporterne forskelligt. Bl.a. kommenteres den praktiske håndtering af fremsendelsen af opgaver til bedømmelse, ønsket om at få tilsendt læseplaner og oversigt over pensum, overholdelse af aftaler om tidspunkter for bedømmelserne, ønsket om at de studerende der skal eksamineres mundtligt medbringer studiekort, ønsket om at de studerende ikke må aflevere opgavebesvarelser, der er trykt på begge sider af papiret. Specielt er der fra denne beretningsperiode fremkommet flere beklagelser over det anslåede tidsforbrug der ligger til grund for honoreringen af censorernes arbejde med de forskellige typer opgaver mm. Konsekvensen er, at de tidsnormer der afregnes efter til de forskellige prøveformer ikke står i relation til det faktiske tidsforbrug. Af mere faglige bemærkninger fra censorerne skal peges på følgende: Udeblivelser kommenteres som tidligere - også i forhold til den praktiske eksamensafvikling af mundtlige eksaminer. (AU) En censor har bemærkninger vedrørende eksaminationer ved sommerskolekurserne. Der peges på et behov for at tilpasse målbeskrivelserne til de tidsrammer der er for sommerskole-kursernes fri opgaver. (KU) To censorer hæfter sig ved en svag opgavebesvarelsesevne i skriftlige opgaver, og det påpeges konkret, at der muligvis kunne være behov for et egentlig kursus i opgavebesvarelse. (KU) En censor peger på synopsernes betydning for eksaminationen. Det kan her være forskelligt om der i bedømmelserne skal indgå en bedømmelse af synopsernes kvalitet. (KU) En censor savner en afklaring af om et rent deskriptivt speciale ligger indenfor studieordningen. (KU) En censor ønsker sig mere specifikke og målbare mål i målbeskrivelsen. (KU) Karakterskalaen kommenteres stadig for at være for unuanceret og i en situation for ikke være ordentlig kendt af eksaminator. (AU+KU) En censor har været ude for i enighed med eksaminator at pensum var forældet og burde revideres. (KU) I forbindelse med bachelorprojektet anfører en censor, at målbeskrivelsen bør indeholde krav til teoretiske færdigheder. (KU) En censor peger på, at pensum i international politik for ensidigt er domineret af statscentrisme. (KU) En censor beklager de studerendes mangel på historiske kundskaber. (KU) En censor foreslår, at udenlandske ansatte eksaminatorer bør have kendskab til målbeskrivelserne ved at sikre, at de oversættes til engelsk. (SDU) En censor fremsætter ønsket om, at der til brug for bedømmelserne bør udarbejdes rettevejledninger. (KU)

7 6. Klager I beretningsåret er mønstret i klagesagerne nogenlunde uændret og således i antal en yderst beskeden andel af de eksaminationer der er gennemført. Det er alene eksminerne ved statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne der har givet anledning til klager. Ved Cand.Soc. og Masteruddannelserne har der ikke været klager. Klager 1 KU ÅU SDU Stats./Samf. I alt Indkomne Heraf afviste Medhold/trukket tilbage Tilbud om ombedømmelse 5 3 sager uafslutt. 9 1 sag uafslutt Karakter ændret Karakter stadfæstet Om ankesager har ankenævnsformanden ved KU og SDU anført: Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, nedsætter ankenævn med to permanente repræsentanter ankenævnsformanden og censorrepræsentanten. I 2015 har ankenævnet behandlet 6 sager, heraf et speciale. Alle sager er afvist ved enstemmige afgørelser. Antallet af ankesager er således stadig meget lavt. Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, nedsætter ankenævn på samme måde som Københavns Universitet. Der er i 2015 ikke behandlet sager i dette ankenævn

8 Klager 2 KU ÅU SDU Stats./Samf. I alt Til ankenævn sager uafslutt. Karakter stadfæstet Ombedømt ved ankenævnet Tilbud om ny bedømmelse Ombedømmelse Karakter hævet Censorformandskabets vurdering Censorformandskabet mener i lighed med tidligere - at censorrapporternes belysning af gode eksaminationsforløb kombineret med det fortsat lave klageantal er yderst positivt, ligesom den relativt problemfri inddragelse af de nye uddannelser under censorkorpsets område er glædelig. Indførelsen af digitale opgaveafleveringer og bedømmelser ser ud til at forløbe relativt problemfrit. Til gengæld finder formandskabet, at det er et problem, at så stor en del af censorkorpset ikke i tilstrækkelig grad anvendes. Udover at det kan indebære at sjældent anvendte censorer kan være handicappede af, at de kan være uvante med såvel eksamenssituationen som fagenes indhold, giver det også anledning til skuffelse hos censorer, fordi deres beskikkelse ikke følges op af de opgaver de er beskikket til løse. Disse problemer kan forebygges ved det informationsmateriale i form af bl.a. målbeskrivelserne der stilles til rådighed for censorerne. Imidlertid bør det også føre til overvejelser om hvilket omfang af censorarbejde der skal til for at opnå en optimal evne til at arbejde som censor.

9 Der er relativt få, men dog en stigende andel, censorer der anvendes i over 60 timer på et år. Muligvis anvendes disse censorer fordi de er fortrolige med censoropgaverne. Den ovevejede anvendelse af et digitalt censorfordelingssystem som kendes fra de erhvervsøkonomiske uddannelser kan føre til en mere tilfredsstillende fordeling af arbejdet censorerne imellem. Dette vil imidlertid bl.a. indebære en mere detaljeret registrering af censorernes kompetencer, hvorfor det vil være nærliggende at planlægge en ændring i forbindelse med den kommende beskikkelsesperiode fra I forlængelse heraf bør det samtidig overvejes om man på lang sigt skal tilstræbe en indskrænkning af censorkorpset. Afslutningsvist skal det endelig fremhæves, at der behov for en gennemgang af tidsnormerne for de forskellige opgavetyper hvortil ekstern censur benyttes, idet der stadig oftere er kritik af, at normerne ikke svarer til det faktiske tidsforbrug. Jesper Maarbjerg Carl-Johan Skovsgaard

10 Møde mellem censorformandskabet og studielederne d. 4. juni 2015 Censorformandsskab: Jesper Maarbjerg og Carl-Johan Skovsgaard Studieleder KU: Anders Wivel og Karen Lund-Pedersen Studieleder AU: Gitte Sommer Harris Studieleder SDU: Johannes Michelsen og, Chrstian Elmelund-Præstekær (CEP) Studieleder CBS: Anne Reff Pedersen MØDEREFERAT 4. JUNI 2015 Forum Møde mellem Studielederne og Censorformandskabet Møde afholdt: 4. juni 2015 kl Sted: Institut for Statskundskab lokale CSS Referent: Ditte Lauritzen Mwakalukwa Til stede: Jesper Maarbjerg (JM), Carl-Johan Skovsgaard CJS), Anders Wivel (AW), Gitte Sommer Harris (GSH) Johannes Michelsen (JMI), Karen Lund-Pedersen (KLP), Anne Reff Pedersen (ARP), Christian Elmelund-Præstekær (CEP), Sarah Hvidbjerg Larsen (SHL), Ditte Lauritzen Mwakalukwa (DLM) Dagsorden: Ad 1) Censorforbrug Ad 2) Kontaktpersoner Ad 3) Studiefremdriftsreform Ad 4) Evt. Ad 1) Censorforbrug JM byder velkommen og forklarer at hovedårsagen til mødet er, at følge op på beslutningen om, censorformanden ikke godkender de udpegede censorer forud for hver eksamen. Der spørges derfor til uddannelsernes erfaringer med at få censorbehovet dækket.

11 JMI påpeger, at det er hans erfaring, at det kan være vanskeligt at finde censorer, fordi der er mange i censorkorpset, der siger nej. AW påpeger at det også er problematisk, at der ofte er stor usikkerhed omkring censorernes faglige profil. CEP påpeger, at der er rigtig mange af censorerne, der er meget specialiserede, typisk blandt aftagercensorerne, hvis faglige profil ofte er knyttet sammen med de konkrete arbejdsopgaver de besidder til daglige. Derfor efterspørges der en mere tydeliggørelser af den enkelte censorers kompetencer. ARP foreslår, at der kigges på feedbackmetoden. Som den fungerer nu, er det censor der evaluerer underviserne og ikke omvendt. Måske kan dette udvides således, at der opsamles erfaringer om gode og mindre gode oplevelser med censorerne. KLP påpeger, at det vil være fordelagtigt hvis man også kan se, hvilke fag den pågældende censor har været brugt til på tværs af uddannelserne. CEP foreslår at den nuværende censorliste bliver elektronisk således, at der oprettes en database, hvor disse informationer kan fremgå. JMI og JM arbejder videre med ovennævnte forslag. Ad 2) Kontaktpersoner JM anmoder om, at alle uddannelser sørger for, at de korrekte kontaktinformationer sendes til DLM således, sekretariatet har de korrekte oplysninger. Ad 3)Studiefremdriftsreformen JM efterspørger de forventede effekter af reformen i forhold til censorforbruget. JMI påpeger at det forventes at flere studerende blanker første eksamensforsøg, fordi det ikke længere er muligt at afmelde sig eksamen. Det må derfor forventes at vi får langt flere studerende, der går til reeksamen end tidligere. GSH informere om de nye regler for specialeprocessen, der betyder at specialet skal forfattes og bedømmes inden for 6 måneder. På AU har de derfor besluttet, at bedømmelsestiden nedsættes til 14 dage for at give de studerende to uger mere, at skrive i.

12 Ad 4) Evt. GSH informerer om nye tiltag på AU: Instituttet er indstillet til positiv akkreditering af en kandidatuddannelsen på engelsk, hvilket betyder, at optagelseskriterierne skal revideres, således at man kan komme ind med en bredere baggrund og samtidig indføres der optagelsesbegrænsning. CEL spørger om studerende med BA i politik og administration kan komme ind på KA uddannelsen på AU. GSH svarer, at det kan de. På master uddannelsen i Offentlig politik og økonomi håber man at kunne optage 60 studerende til sommer. Uddannelsen er en kombination af økonomi og politologi. CEL informerer om nye tiltag på SDU: Kraven til valgfag på BA-uddannelsen er under revision. I den forbindelse og spørges der til, hvordan man griber valgfriheden an på BA-uddannelsen på KU. AW forklarer, at der er to typer af valgfag, hvoraf det kun er den ene gruppe der er der er åben for bachelorstuderende. Fakultetet har bedt uddannelserne på SDU om at skære ned på fag med ekstern censur. Der foregår i øjeblikket en diskussion om økonomifagene på bacheloruddannelsen, og det overvejes at indføre et nyt fag om økonomiske principper. Dette fag vil være mere rettet mod statskundskaben, da de traditionelle økonomifag får blandet evaluering. Afventer med hensyn til at udvide optaget på kandidatuddannelsen Stor søgning til masteruddannelsen Management in Security and Law. Der har været over 200 ansøgere og der optages 80. ARP informere om nye tiltag på CBS Masteruddannelsen i Public Governance forløber rigtig godt, selvom tilskuddet til uddannelsen er bortfaldet. Der er stigende ansøgningsantal, og ved sidste ansøgningsrunde har der været ca. 90 ansøgere. Uddannelsen har lanceret et nyt udviklingstiltag i samarbejde med politiet og udbyder et særligt fag til ansatte i politiet. Det overvejes at gøre det sammen med ansatte i sundhedssektoren. AW og KLP informerer om nye tiltag på KU:

13 På kandidatuddannelsen i Statskundskab bliver der fra 2016 indført adgangsbegrænsning. Derudover er der på samme uddannelse blevet indført 6 nye specialiseringer á 39 ECTS; 3 om foråret og 3 om efteråret. Der har i år været fordobling af ansøgningsfeltet til KA-uddannelsen i Security Risk Management med 320 ansøgere; der er optaget 50 studerende.

14 Materiale vedr. stormøde med censorerne d. 27. oktober 2015 Invitation til møde mellem censorerne ved statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne, studieledere og censorformandskabet. Dato: tirsdag d. 27. oktober kl. 17 Sted: CSS "Frokoststuen", Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, Opgang 5 Dagsorden: 1) Orientering om og drøftelse vedrørende fremdriftsreformen v/ uddannelseskoordinator Johannes Michelsen, SDU 2) Orientering om status vedrørende digitale eksaminer v/ uddannelseskoordinator Johannes Michelsen, SDU 3) Orientering om nye uddannelser, hvor censorerne kan anvendes 4) Eventuelt Bemærkninger vedrørende pkt. 1: Sammen med en reform af SU blev der i 2013 indgået forlig om en fremdriftsreform. Fremdriftsreformen er trådt i kraft pr. 1. september Kravene til universiteterne er bl.a. at afkorte den gennemsnitlige studietid med 4.3 måneder inden Dette er udmøntet på den måde, at der gives de enkelte universiteter måltal med udgangspunkt i deres aktuelle gennemsnitlige studietid. Et andet element i reformen er at styrke en aktiv studiekultur. Universiteterne får her bl.a. fremover pligt til at sikre, at samtlige studerende hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point. I forbindelse med tilmelding til fagene bliver den enkelte studerende automatisk tilmeldt de prøver, som knytter sig til de enkelte fag. Som noget nyt afskaffes de studerendes mulighed for at foretage afmelding fra de enkelte prøver, medmindre der foreligger usædvanlige forhold. De konsekvenser reformen får for censorerne vedrører primært censur ved specialer samt censur ved mundtlige eksaminer. For specialernes vedkommende bliver der tale om programmerede specialeforløb, hvor der afsættes en særlig periode til udarbejdelsen, der så skal afsluttes på et af to bestemte tidspunkter i løbet af året, hvorefter der gives en bedømmelsestid på højest 1 måned. Institutterne vil sikre at aftaler med censorerne om censurering af specialer bliver indgået i så god tid, at censorerne kan planlægge deres tidsforbrug til censuren.

15 For de mundtlige eksaminers vedkommende forventer institutterne, at begrænsningen i muligheden for afmelding til eksamen i en række tilfælde vil indebære at de studerende i stedet vil undlade at lade sig eksaminere altså lade sig dumpe og så senere møde frem til en reeksamination. Det forventes at planlagte mundtlige eksaminer uanset gennemførelsen vil blive honoreret. Opfølgende mails til censorerne: 1) Om digital eksamen Mail af 13. november 2015 Til censorerne i Statskundskab ved Københavns -, Aarhus - og Syddansk Universitet Ad forskellige kanaler har censorerne modtaget oplysninger om universiteternes praksis vedr. digital eksamen. Emnet blev drøftet på det møde der d. 27. oktober blev holdt på Københavns Universitet mellem censorer, studieledere og censorformandskabet. Digital eksamen har været anvendt i et vist omfang på både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet og der vil stadig være forskelle i universiteternes praksis og erfaringer. Under alle omstændigheder bør man derfor holde sig orienteret i forbindelse med, at man indgår aftale om at censurere skriftlige opgavebesvarelser. Fra censorformandskabets side kan man tilkendegive, at de systemer der anvendes er lette at anvende, hvis man i sin dagligdag anvender IT. Censorerne har d. 27. oktober modtaget en fra Københavns Universitet om oprettelse i universitetets IT-system, der anvendes af ansatte og studerende. en hed: FA - US - Censoroprettelse. Man skal følge vejledningen i denne mail for at kunne censurere digitale skriftlige opgavebesvarelser. Fra Københavns Universitet har formandskabet endvidere d. 28 oktober modtaget en orientering om IT- portalen Digital Eksamen, hvor det oplyses, at denne portal er udviklet i et samarbejde mellem bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet og CBS. Københavns Universitet vil anvende digital eksamen med virkning fra december På mødet med censorerne blev der orienteret om SDUs praksis vedr. digital eksamen. Til orientering vedlægges Københavns Universitets skrivelse af 28. oktober : Bedømmelse via ny eksamensportal: Digital Eksamen. Plancher fra Syddansk Universitet om de censorrelaterede forhold vedr. digital eksamen. På vegne af Censorformand Jesper Maarbjerg / Ditte Lauritzen Mwakalukwa

16 Studiekoordinator 2) Om opdatering af censorlisten: D. 5. november er sendt en mail til censorerne på basis af følgende tekst: På mødet mellem censorerne, studielederne og censorformandskabet d, 27. oktober på Københavns Universitet blev det bl.a. drøftet, at det er vigtigt, at universiteterne har de rigtige oplysninger om censorerne til rådighed. Jeg fremsender derfor hermed de oplysninger der - vedrørende dig - for tiden er registreret i listen over de beskikkede censorer i statskundskab ved Københavns -, Aarhus - og Syddansk Universitet. Jeg vil være glad for at modtage rettelser til oplysningerne - gerne suppleret med dine interesse- og kompetenceområder som kan danne grundlag for institutternes henvendelser om censurering. Oplysningerne ønskes modtaget inden... 3) Om fremdriftsreformen: 7. januar 2016 er nedenstående sendt nedenstående til censorerne: Studiefremdriftsreformen. På mødet mellem censorerne, studielederne og censorformandskabet d. 27. oktober blev der bl. a. orienteret om fremdriftsreformen. Den kortfattede orientering vedr. reformen og de plancher der blev anvendt på mødet vedlægges. Efterfølgende er der som bekendt sket det, at der har været en så kraftig kritik af dele af reformen, at der er indgået et nyt politisk forlig om nogle ændringer, således at universiteterne selv i højere grad kan bestemme hvilke regler der skal anvendes for at sikre den fremdrift i studieforløbene som er reformens sigte. Ændringerne får imidlertid næppe de store konsekvenser for censorerne, men der bliver tale om en reduktion af de centralt fastsatte regler vedr. studieforløbene. I det lovforslag der er sendt til høring d. 7. december 2015 anføres 6 initiativer, der ændrer reformen: 1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver. 2. Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende studieaktivitetskrav. 3. Mulighed for at institutionerne kan fastsætte løbende, karaktergivende prøver og fremlæggelser.

17 4. Mulighed for at institutionerne kan give dispensation til studerende, der er iværksættere eller formænd i frivillige ungdomsorganisationer. 5. Faglig relevant merit ved studieskift. 6. Bedre mulighed for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser. Der forventes ikke ændringer i det forhold, at specialer vil skulle afleveres på bestemte tidspunkter af året og bedømmes indenfor en kortere tidsramme end hidtil. 4) Om eksamenssnyd: En orientering om universiteternes retningslinier er sendt til censorerne d. 7. januar 2016.

18