Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter
|
|
- Olaf Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Laboratoriet for Planteinnovation II Aktivitetsplan nr.: 4 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer, som forventes udviklet Visionen er at skabe mere viden, vækst og værdi for fremtidens biobaserede produkter, deres anvendelse og de tilhørende nye teknologier og i samarbejde med Københavns Universitet (KU) at udbygge Laboratoriet for Planteinnovations position som knudepunkt for forskning, innovation, kommercialisering og videnspredning inden for biobaserede planteprodukter. Visionen støtter op omkring FORSK2020s vision om et samfund med grøn økonomi med en konkurrencedygtig, miljøeffektiv og sundhedsfremmende produktion af fødevarer og andre biologiske produkter 1. Udfordringen er, at den danske biobaserede industri står over for øget international konkurrence. Markedet er meget konkurrencepræget (AdvanSeed, Bedreinnovation). Samtidigt er konkurrencen også benhård inden for udvikling af nye højværdiprodukter, da vore konkurrenter har rigelige forskningsmidler, kan de i dette kapløb nemt være først (AdvanSeed, Bedreinnovation). Formålet med Laboratoriet for Planteinnovation II er at give den danske biobaserede industri en nem adgang til avancerede analyser og metoder ved videreudvikling af et eksisterende succesfuldt samarbejde med KU. Dette ved at udvikle nye bio- og plantebioteknologiske serviceydelser baseret på nyeste forskning, som sikrer SMV erne mulighed for kvalitetsforbedring og produktudvikling (se figur 1). Figur 1. Ved at samle udviklingen for mange virksomheder i en strømlinet proces opnås en effektiv adgang til avancerede laboratorieanalyser, faciliteter og de nødvendige værktøjer til at omsætte data til brugbar viden. AgroTech vil opbygge en model, hvor prøver sendes til AgroTech, som sørger for laboratorie- og dataanalyser samt en databearbejdning og rapport tilpasset virksomhedens behov. I processen har virksomheden kun kontakt til AgroTech. Analyser vil primært blive foretaget med udstyr hos KU og AgroTech, men i enkelte tilfælde bruges eksterne laboratorier (DNA-sekventering). Dataanalyse og formidling af resultatet foretages efterfølgende af AgroTech (se figur 1). Laboratoriet for Planteinnovation II vil fokusere på at udvikle følgende teknologiske serviceydelser baseret på nyeste forskning: 1 FORSK2020 Strategiske forskningshorisonter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 2012.
2 High throughput genotyping. Ydelsen bygger på DNA-sekventering, og teknologien har en lang række anvendelsesmuligheder, specielt til genetiske analyser. DNA-sekventering og databearbejdning. Ydelsens fokus er at omsætte de komplekse genetiske data til værdi og operationel viden for virksomhederne. Genomisk selektion. Ydelsen er baseret på high throughput genotyping og kan øge hastigheden og effektiviteten i planteforædlingsprogrammer. Kromosomfordobling. Ydelsen er metoder til effektiv kromosomfordobling i udvalgte afgrøder og prydplantekulturer for at øge udbytte, vækst og holdbarhed. Test og demonstration af nye produkter og produktionsteknologier. Ydelsen er fysiske test og demonstration af produkter og produktionsteknologier til fremtidens grønne livsmiljøer. Effekter af grønne livsrum. Ydelsen er at sikre dokumentation af grønne livsrums effekt til fremme af livskvalitet, social integration og sundhed. Mikroalge produktionsoptimering. Ydelsen er optimering af dyrkningsforhold og høstmetoder af mikroalger. Mikroalger kan bruges til produktion af højværdistoffer til fødevarer, helsekost og medicin under integrerede væksthusforhold. AgroTech har via den seneste resultatkontrakt oprettet Laboratoriet for Planteinnovation, som er placeret sammen med KU, Taastrup Campus. Laboratoriet for Planteinnovation II er en udbygning af dette samarbejde. Sideløbende er AnalysePlatformen opbygget under aktiviteten Grøn Test, hvorved der er skabt den basale infrastruktur til effektivt at kunne opsamle, analysere og præsentere data. På mikroalgeområdet har AgroTech gennem de seneste resultatkontrakter opbygget et mindre testcenter med en forsøgsreaktor i væksthus. I den seneste resultatkontraktsaktivitet Grønne livsmiljøer er der opbygget et viden- og testcenter med fokus på teknologiske, biologiske og klimamæssige aspekter af grønne (beplantede) tage og vægge. Begge testcentre er opbygget på KU s Taastrup Campus. Laboratoriet for Planteinnovation kan i dag tilbyde faciliteter til og ydelser inden for plantegenetisk transformation, vævskultur og regenerering. Disse ydelser og faciliteter er efterspurgt og bliver benyttet i en række FoU projekter med SMV ere. Der er et stort ønske om at udnytte laboratoriet til flere formål og omsætte flere forskningsresultater til værdi for virksomhederne (bedreinnovation.dk), således at der også kan tilbydes nye bio- og plantebioteknologiske serviceydelser såsom fænotyping, genomisk selektion og mikroalge produktionsoptimering. Fælles for disse ydelser er, at det kræver et tæt samarbejde med KU, således at SMV erne sikres adgang til de nyeste forskningsresultater og analyser og metoder baseret på dyrt og avanceret laboratorieudstyr. Ydelserne er formuleret på baggrund af business cases, som AgroTechs salgsog marketingteam har valideret bl.a. via en behovsafklaring hos målgruppen. Alle ydelserne forventes at blive tilbudt senest med udgangen af I Danmark kendes ikke til andre aktører med lignende ydelser inden for planteområdet. Markørselektion har tidligere været tilbudt på RISØ. 2
3 Aktivitetsplanens indhold Aktivitetsplanen er centreret om videreudvikling af Laboratoriet for Planteinnovation i tæt samarbejde med KU, og aktivitetsplanen er en del af AgroTechs strategi inden for det planteteknologiske fokusområde. Væsentligste aktivitetsområder er: 1. High throughput genotyping. Målet med aktiviteten er at kunne udvikle high throughput genotyping baseret på DNA-sekventering som teknologisk serviceydelse. De biokemiske analyser (sekventering) foretages af udenlandske speciallaboratorier. DNA-sekventering er et globalt konkurrenceområde i rivende udvikling, hvor effektiviteten og teknikkerne bag de biokemiske analyser ændres hastigt. Ved at outsource de biokemiske analyser drager AgroTech nytte af denne konkurrence til gavn for SMV ere, som kan få de nyeste teknikker til en lav pris. AgroTech foretager den efterfølgende omfattende dataanalyse, så de biokemiske analyser omsættes til værdi for virksomhederne. Værdien for virksomheden er, at high throughput genotyping giver viden om gener og deres funktioner; viden, som kan anvendes til markørbaseret selektion, hvilket øger effektiviteten og hastigheden i planteforædlingsprogrammer betydeligt. Andre anvendelsesområder er dokumentation og kvalitetskontrol af biologiske produkter. 1. Udvikling af standardiserede metoder til prøveudtagning, så der sikres repræsentative prøver, en effektiv logistik og en høj kvalitet af prøverne. 2. Videreudvikling og tilpasning af de bioinformatiske forskningsmetoder til effektive procedurer til at kvalitetssikre biokemiske data og de biostatistiske modeller til praktisk dataanalyse. 3. Udvikling af systemer til markørbaseret selektion baseret på sekventeringsdata. 4. Publicering af nyudviklede metoder på internationalt niveau. 2. Kromosomfordobling. Målet med aktiviteten er at udvikle kromosomfordobling, så det kan tilbydes til udvalgte danske afgrøder og prydplantekulturer. Kromosomfordobling kan give øget udbytte, vækst og holdbarhed. Protokoller fra KU til effektiv kromosomfordobling skal videreudvikles og tilbydes som teknologisk serviceydelse. 1. Udvikling af effektive protokoller til kromosomfordobling i udvalgte afgrøder. 2. Udvikling af effektive metoder til måling af kromosomantal, bl.a. ved flowcytometri. 3. Demonstrationsprojekt omkring kromosomfordobling og effekten på øget udbytte, vækst og holdbarhed. 3. High throughput fænotyping. Målet med aktiviteten er at etablere et fælles forskningssamarbejde med KU vedr. udvikling af high throughput fænotyping til praktisk forsøgs- og selektionsarbejde. KU har indkøbt udstyr til automatiske, non-destruktive målinger af vækst og plantereaktioner (fænotyping) i markforsøg vha. avanceret billedanalyse og sensormålinger. I samarbejde med KU skal der udvikles procedurer til håndtering af måleudstyr og behandling af data. Værdien for virksomheder er hurtigere, non-destruktive målinger af plantevækst og plantereaktioner (fænotype), der kan anvendes til hurtigere og mere effektiv produktudvikling og kvalitetsudvikling end traditionelle planteforsøgs- og selek- 3
4 tionsmetoder. 1. Etablering af fælles forskningssamarbejde med KU med det mål at skabe et samlet system til at omsætte fænotypiske data til praktisk anvendelig viden for planteforædlerne. 2. Demonstrationsprojekt om, hvorledes high throughput fænotyping kan anvendes i praksis til forsøg. 4. Test og demonstration af nye produkter og produktionsteknologier. Formålet med denne aktivitet er at udvide det eksisterende testcenter opbygget i den seneste resultatkontraktsaktivitet Grønne livsmiljøer, således at det er muligt at udvikle og afprøve ny teknologi til opbygning af fremtidens bæredygtige, grønne livsmiljøer. I dag måles på grønne tage og vægge med fokus på plantevækst, vækstmedie, vandtilbageholdelsesevne og isoleringsværdier. Dette søges udvidet med fokus på test af grønne livsrum med andre tekniske krav som f.eks. væksthuse på tagene, fremtidens aktivitetsparker samt by-gartnerier. Målet for denne aktivitet er desuden at dokumentere effekter af grønne livsrum på mennesker Denne aktivitet rummer følgende delaktiviteter: 1. Etablering af samarbejde med yderligere et institut på KU (f.eks. Skov og Landskab, som er en del af Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning) med henblik på udvikling af teknologiske serviceydelser. 2. Udbygning af testcenter med nye fysiske rammer til: a. Test af tekniske løsninger til opbygning af nye typer af grønne livsmiljøer. F.eks. væksthuse på tage og permeable belægninger til vandhåndtering. b. Afprøvning og praktisk erfaring med nye typer af grønne livsrum. 3. Udviklingsprojekter med relevante virksomheder. 4. Videnhjemtagning af state of the art-viden om brug af grønne livsrum til fremme af livskvalitet, social integration og sundhed. 5. Mikroalge produktionsoptimering. Målet med aktiviteten er at tilbyde viden og teknologiske serviceydelser, som omfatter undersøgelse af optimering af mikroalgernes vækst i dyrkningsreaktorer under kontrollerede forhold. Det nuværende Test Center for Mikroalger udvides i samarbejde med KU med flere reaktorer til undersøgelse af dyrkningsforhold for mikroalger, optimering af mikroalgers vækst og produktion af relevante højværdiprodukter samt metoder til høst af disse. Værdien for virksomheder er viden om dyrkningsforhold og metoder til dyrkning og høst af alger til produktion af højværdistoffer fx til fødevareingredienser, helsekost og biobrændstof. 1. Udvikling af procedurer for opbevaring og vedligeholdelse af algestammer. 2. Udvikling og etablering af algereaktorer, hvor forsøgsrækker til optimering af algevækst og algers produktion af højværdiprodukter kan gennemføres. 3. Udvikling og etablering af kontinuerte høstsystemer for mikroalger. 4. Demonstrationsprojekt vedr. algebaseret produktion af højværdiprodukter, herunder demonstration af kontinuert høst. 4
5 6. AnalysePlatform til biologiske data (infrastrukturaktivitet, udgør maks. 10 % af den samlede aktivitetsplan). Målet med aktiviteten er at udvikle AgroTechs AnalysePlatform til at håndtere og analysere store mængder biologiske data, herunder specielt data fra genotyping og fænotyping. 1. Udvikling af et effektivt system til at overføre, kvalitetssikre og lagre data fra de biokemiske og biologiske målinger. 2. Udvikling af moduler til effektivt styring af logistikken omkring prøvehåndtering. 3. Udvikling af brugergrænseflader til virksomhederne, så de kan tilgå deres resultater, og selv kan lave en række dataanalyser, uden selv at skulle beherske de avancerede underliggende statistiske metoder. 4. Demoprojekter til at demonstrer systemets muligheder over for potentielle kunder. Forankring og organisering Den daglige ledelse vil blive varetaget af Signe Værbak. Signe er projektleder for nuværende resultatkontraktsaktivitet Laboratoriet for Planteinnovation og innovationskonsortiet Innovative Planter. Der nedsættes en programorganisation med en programleder, som i det daglige fungerer som styregruppe. Programejer er direktøren, mens centercheferne udgør programmets bestyrelse. Programleder skal sikre værdirealisering af projektleverancer, koordination på tværs af aktivitetsplanerne og kommunikation såvel internt som til RTI. Aktiviteten vil blive ledet efter en AgroTech tilpasset PRINCE II projektmodel. Koordineringsgruppe Laboratoriet for Planteinnovation II er et tæt samarbejde mellem Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU PLEN) og AgroTech. Det er derfor vigtigt at sikre koordinationen og kommunikation mellem medarbejdere fra KU PLEN og AgroTech. Dette vil ske igennem den eksisterende fælles koordineringsgruppe på ledelsesniveau bestående af Svend Christensen (institutleder KU PLEN), Jesper M. Aaslyng (centerchef, AgroTech), René L. Damkjer (adm. direktør, AgroTech), Morten Andersen Linnet (afdelingsleder, Landbrug & Fødevarer). Koordineringsgruppen er ansvarlig for koordineringen af aktiviteter mellem KU PLEN og AgroTech, herunder fastlæggelse af budgetter for indkøb af ydelser hos KU PLEN. Formål og målgruppe Erhvervsmæssig rationale Inden for den seneste årrække er der kommet en helt ny generation af bio- og planteteknologier, som har potentiale til at løfte den danske bioindustri op på et kvalitativt nyt plan. Det kræver dog avanceret udstyr, specielle faciliteter og et højt videnniveau at opbygge og drive disse faciliteter. På grund af høje etablerings- og driftsomkostninger er det ikke attraktivt at opbygge faciliteterne i den enkelte virksomhed. Laboratoriet for Planteinnovation II giver danske virksomheder adgang til at udnytte nye teknologier og forskningsresultater, som ellers ville være uden for rækkevidde. Laboratoriet for Planteinnovation II vil gøre det muligt at bringe SMVérne på niveau med udenlandske firmaer, idet det ligger langt uden for vore muligheder at iværksætte et sådant arbejde alene (Bio- Plant smba, BedreInnovation). I Laboratoriet for Planteinnovation II er de nyeste metoder inden for bioteknologi indenfor rækkevidde - også for mindre danske virksomheder (Knud Jepsen A/S, Bedreinnovation). Den samlede omsætning inden for den biobaserede industri, der bl.a. omfatter ingrediensindustri- 5
6 en, jordbrugssektoren, bioenergi, vegetabilske fødevareindustrien og naturmedicin og helsekost estimeres at være på mindst 49 mia. kr. 2,3. Potentialet er dog væsentligt større, og Laboratoriet for Planteinnovation II henvender sig til virksomheder, som udvikler og producerer en lang række højværdi-produkter. Den biobaserede industri omfatter mange forskellige brancher og en bred vifte af virksomheder, og et forsigtigt skøn er, at omkring 120 virksomheder potentielt vil have gavn af laboratoriet. Samfundsmæssig rationale Laboratoriet for Planteinnovation II bidrager til opfyldelse af FORSK2020s mål om at styrke samspil og videnoverførsel mellem universiteter og virksomheder yderligere med henblik på at udvikle en konkurrencedygtig og miljøeffektiv biologisk produktion, som har den innovative kant, der kan optimere Danmarks store vækstpotentiale dette område 1. Med Laboratoriet for Planteinnovation II får Danmark mulighed for at hjælpe virksomheder godt på vej i den internationale konkurrence om produktion af fremtidens biobaserede produkter, til gavn for både miljøet og økonomien. Herved understøttes en fortsat stærk dansk position i feltet. Målgruppe Den biobaserede industri er i dag domineret af store virksomheder, men laboratoriets ydelser henvender sig primært til SMV ere. De store virksomheder med egen forskningskapacitet forventes at samarbejde direkte med universiteterne eller at klare opgaverne selv. Dette er i overensstemmelse med KU s nye erhvervsstrategi, der anfører, at kontakten til SMV ere uden større forskningskapacitet netop skal udmøntes via GTS-institutterne. Målgruppen kan opdeles i følgende fem hovedsegmenter: Virksomheder med biologisk baseret produktion samt medicinalvirksomheder (970): Laboratoriet vil bidrage med at dække behovet for viden og metoder til optimering og opskalering af nye biologiske produktioner af mikroalger og andre typer af planter, der ikke i dag er i kommerciel produktion. Målgruppen i dette segment ca. 200 virksomheder indenfor ingrediensindustrien, producenter af kosttilskud, naturmedicin, foderindustrien, nutraceutisk industri (fx Bioforce Danmark A/S, Chr. Hansen A/S, Herrens Mark, Fermentationexperts A/S, European Protein A/S, Vådfodereksperten A/S). Leverandørvirksomheder til biologisk baseret produktion (1.550): Laboratoriet vil bidrage med at dække behovet for udvikling og afprøvning af nye teknologier til nye produktionsformer og biologiske systemer: Måleudstyrsproducenter, producenter af klimastyringssystemer, grønt tag producenter, væksthusbyggere, teknologivirksomheder. Målgruppen i dette segment er ca. 300 virksomheder (fx Croptimize ApS, ByggrosApS, Nykilde ApS, Senmatic A/S, Danfoss A/S, Saint Gobain Weber A/S, Fionia Ligthting A/S, Drivadan A/S). Virksomheder med optimeret planteproduktion (2.300): Laboratoriet vil bidrage til at dække behovet for viden om, hvordan planteproduktionen optimeres med størst muligt udbytte og kvalitet. Målgruppen i dette segment er 2 Fakta om Erhvervet, Landbrug og Fødevarer, Ingrediensforum, Dansk Industri,
7 industrielle væksthusgartnerier, der omfatter ca. 150 virksomheder. (fx Knud Jepsen A/S, PKM A/S, Graff Kristensen A/S, Yding Grønt A/S, Bladgrønt ApS, Alfred Pedersen & Søn ApS). Virksomheder, som har deres primære indtjening via salg af licenser eller forædling (40): Laboratoriet vil dække behovet for ny viden om anvendelse af nye bioteknologiske metoder i udviklingsarbejdet. Målgruppen er alle 40 virksomheder i segmentet, der omfatter planteforædlingsvirksomheder og frøfirmaer (fx Dow AgroSciences A/S, Graff Breeding A/S, Nordic Seed, Advan- Seed ApS, DLF-Trifolium,). Nationale og internationale samarbejdspartnere Offentlige institutioner og universiteter: Det offentlige fødevare-, husdyrog foderstofkontrolområde vil kunne benytte de nye værktøjer og forbedrede analysetilgange og -metoder. Målgruppen forventes at have behov for brugen af geno- og fænotyping udstyr. Målgruppen omfatter ca. 6 offentlige myndigheder og universiteter (fx AU, KU, SDU, AAU, Miljøministeriet, Fødevareministeriet). Universitetssamarbejde Laboratoriet for Planteinnovation er placeret sammen med Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU PLEN) på KU, Taastrup Campus. Aktivitetsplanen gennemføres i samarbejde med KU PLEN, men efter behov og aftale kan andre institutter på KU blive inddraget i samarbejdet herunder Copenhagen Plant Science Center. AgroTech og KU ønsker at udbygge de fælles faciliteter og kompetencer, herunder at finansiere aktiviteter på KU til udviklingen af forskning til ydelser. Til gennemførelse af FoU aktiviteterne indkøbes forskning og lejes udstyr og faciliteter på KU PLEN for op til kr. (inkl. OH). Der forventes en fordeling med ca. 40 % til forskerassistance, 30 % til leje af udstyr og faciliteter samt 30 % til TAP hjælp. Der tilstræbes en jævn fordeling over aktivitetsplanens tre år. KU PLEN egenfinansierer yderligere 20 % af det beløb, der købes ydelser for, svarende til et samlet budget på kr. Andre danske universiteter ønskes inddraget i laboratoriets aktiviteter, herunder SDU, AU og DTU. International videnhjemtagning KU, DTU, AU og AAU har netop startet et samarbejde med BGI (Beijing Genomics Institute), som vil være en interessant part i forhold til DNA- sekventering, da det giver laboratorieadgang til de nyeste teknologier inden for området. Desuden vil det etablerede samarbejde med University of Washington inden for statistisk bioinformatik blive udnyttet og udbygget. På Testcenter for Mikroalger forventes etableret internationale virksomhedssamarbejder med bl.a. LGem i Holland og Simris Alg i Sverige. Koordinering og samspil med andre FoU-aktiviteter Erhvervsskoler og erhvervsakademier AgroTech vil udvide det strategiske samarbejde med Kold College omkring seminarrækker og udvikling af undervisningsmateriale. Andre erhvervsakademier og tekniske skoler forventes inddraget i samarbejdet. Medfinansiering af andre FoU-projekter Resultatkontrakt midler forventes anvendt til medfinansiering af et Højteknologifondsprojekt vedr. genomisk selektion (3 mio.) og et EU projekt vedr. biobaseret produktion. Relaterede FoU-projekter 7
8 AgroTech har et igangværende innovationskonsortium Innovative Planter, her forventes synergi i forhold til Laboratoriet for Planteinnovation II. Der er bevilliget midler af Industriens Fond til indkøb af bioteknologisk laboratorieudstyr, herunder udstyr, som vil muliggøre udvikling og udbud af de nye ydelser i Laboratoriet for Planteinnovation II. GTS koordinering Der er ingen andre GTS-institutter der arbejder inden for de planteteknologiske og -bioteknologiske aktivitetsområder som foreslået i aktiviteten Laboratoriet for Planteinnovation II. Formidlings- og spredningseffekt: Målgruppen vil blive nået med bl.a. følgende virkemidler (kvantitative mål i parentes): Demoprojekter (4 stk., heraf mindst 1 større projekt pr. år) Deltagelse med faglige indlæg i internationale konferencer og symposier (mindst 2) Nyhedsbreve (4 stk.) og information på AgroTechs hjemmeside Publicering af populærvidenskabelige artikler (6 artikler) Deltagelse i udstillings- og messeaktiviteter (4 gange) Udarbejdelse af internationale videnskabelige artikler (2 stk.) Afholdelse af kurser og seminarer (4 gange) Innovationsworkshops i samarbejde med KU (2 stk.). Effektmål Resultaterne kommunikeret til mindst 150 danske og udenlandske aktører med tilknytning til den biobaserede industri. Mindst 50 kunder til de udviklede ydelser. Mindst 200 deltagere på kurser og seminarer. AgroTechs forventede omsætning på baggrund af de udviklede teknologiske services: Service År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 High throughput genotyping Markørbaseret selektion Kromosom-fordobling Test og demonstration af nye produkter og produktionsteknologier Mikroalge produktionsoptimering Total Omsætningen forventes at fortsætte udviklingen og stige i de efterfølgende år. Innovationsnetværk Hvor det er relevant, vil der blive søgt samarbejde med innovationsnetværkene fx Biopeople, FoodNetwork og Inbiom. Uddannelsesinstitutioner Laboratoriet for Planteinnovation II er et tætsamarbejde mellem KU og Agro- Tech. Kurser og workshops vil blive udbud på baggrund af de udviklede ydelser, bl.a. i samarbejde med KU og Kold College. 8
9 Milepæle år 1 Milepælsnr. og beskrivelse Type Metode udviklet til kvalitetssikring af prøveudtagning til genotyping Forskningssamarbejde med KU om high Kompetenceopbygning throughput fænotyping etableret Samarbejde med yderligere et institut på KU med henblik på udvikling af fælles teknologiske serviceydelser etableret Procedurer udarbejdet for opbevaring og vedligeholdelse af algestammer System udviklet til effektivt at overføre, kvalitetssikre og lagre data. Mindst 1 større demoprojekt iværksat, mindst 2 populærvidenskabelige artikler publiceret. Videnspredning Milepæle år 2 Milepæle år Bioinformatiske metoder tilpasset og videreudviklet i biostatistiske modeller Metode til måling af kromosomantal ved flowcytometri udviklet Metoder til effektivt at præsentere resultater udviklet og implementeret Testcenter udbygget med nye fysiske rammer. Dette med udgangspunkt i virksomhedernes behov En temadag afholdt med deltagelse af 50 danske virksomheder. Formidling af mulighederne med grønne livsrum Algeforsøgsreaktorer etableret og forsøg gennemført Moduler til effektivt styring af logistikken omkring prøvehåndtering udviklet og implementeret. Mindst 1 demoprojekt iværksat, mindst 2 populærvidenskabelige artikler publiceret, mindst 1 international videnskabelig publikation udarbejdet, mindst 1 innovationsworkshop i samarbejde med KU afholdt.. Mindst 2 kurser og seminarer afholdt med deltagelse af mindst 75 deltagere fra danske virksomheder. Videnspredning Kompetenceopbygning Videnspredning System til markørbaseret selektion baseret på sekventeringsdata udviklet Protokol til kromosomfordobling udviklet Kravspecifikationer til et system for automatisering af fænotypisk monitorering i et online flow er ning Kompetenceopbyg- udarbejdet Min. 10 aktører har i aktivitetsplanens periode Kompetenceopbygning været involveret i udviklingsprojekter i testcenteret Høstsystemer til mikroalger udviklet Brugergrænseflader til virksomhederne er i AnalysePlatformen udviklet og implementeret. Nummereringen af milepælene relaterer sig til år, aktivitets- og delaktivitetsnummer kobler sig til beskrivelsen af aktivitetsplanens indhold. 9
10 For den samlede periode er udsendt 4 nyhedsbreve, som modtages af 150 danske virksomheder og der deltages i 4 messer og udstillinger. Deltagelse i mindst 2 internationale konferencer Ydelser solgt til mindst 50 danske kunder gennem hele projektperioden. Videnspredning Mindst 2 demoprojekter iværksat, mindst 2 populærvidenskabelige artikler publiceret, mindst 1 international videnskabelig publikation udarbejdet. Mindst 1 innovationsworkshop i samarbejde med KU afholdt. Mindst 2 kurser og seminarer afholdt med deltagelse af mindst 75 deltagere fra danske virksomheder. Kompetenceopbygning Udarbejdet samarbejdsaftaler med 2 danske universiteter/institutter Kompetenceopbygning Videnspredning Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Laboratoriet for Planteinnovation II Biomonitorering 10
Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter
Skema til beskrivelser af forsknings- og udviklingsaktiviteter Aktivitetsplan (navn): Innovation i fødevarer mindre spild Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereAGROTECH. Afsætning af lokale fødevarer UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH 01-12-2015
AGROTECH * Afsætning af lokale fødevarer v/dorthe Lynnerup UDVIKLING AF AFSÆTNING AF LOKALE FØDEVARER MED HJÆLP FRA AGROTECH /I projekter hvad & hvilke /I kurser /På kommerciel timebasis /Inspiration til
Læs mereFra viden til værdi. Foto: Lars Bahl
Fra viden til værdi Foto: Lars Bahl Fra viden til værdi I Danmark er der ni almennyttige Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter), der til sammen udgør det danske GTS-net. GTS-nettet
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereSPIR. Strategic Platforms for Innovation and Research. Opslag Det Biobaserede Samfund. V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S
SPIR Strategic Platforms for Innovation and Research Opslag 2012 - Det Biobaserede Samfund V. Direktør Svend Erik Sørensen, Danish Crown A/S Mandag d. 19. marts 2012, Nationalmuseet Festsalen Vision Skabe
Læs mereVision for GTS-nettet 2015. Vision for GTS-nettet 2015 1
Vision for GTS-nettet 2015 Vision for GTS-nettet 2015 1 Indhold Indledning 3 Mission fra viden til værdi 4 Vision for GTS Det centrale omdrejningspunkt for innovation 6 SMV-indsatsen skal udbygges og styrkes
Læs mereVI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED
VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem
Læs mereProduktion i Danmark. Robotter i global kamp
Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding
Læs mereServitization via IoT i industrien nr.:
Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE, der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnpartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs merePERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi
ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer
Læs mereInnovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel
Innovation, forskning, uddannelse og funding Med den brede pensel Agenda Hvorfor FoU? Funding muligheder med den brede pensel Innovationsnetværk m.v. Uddannelsessamarbejde Muligheder Hvorfor forskning,
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereNy interaktion mellem jordbrug og forskning
Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereINBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen
INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen INBIOM - en del af innovationsfremme-familien Ét af 22 netværk under Styrelsen for Forskning og Innovation Formål at skabe udvikling,
Læs mereAnden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform
Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk
Læs mereSTRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI
STRATEGI / 13-05-2019 SIDE 1 AF 6 STRATEGI 2019-2020 SIDE 2 AF 6 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. MISSION... 4 3. MÅL... 4 4. FORUDSÆTNINGER... 4 5. AKTIVITETSOMRÅDER... 4 5.1 Projektudvikling... 5 5.2 Interessevaretagelse...
Læs mereAt styrke sin position som maritim videnaktør og uddannelsespartner gennem øget forsknings- og udviklingsaktivitet.
1. SIMACs videnstrategi 2016-2017. SIMAC uddanner til Danmarks maritime sektor og befinder sig i et regionalt område med en lang og stærk tradition for rederivirksomhed og skibsbygning. SIMAC har som maritim
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereStøttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14
Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt
Læs mereBilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation
Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik
Læs mereBobleprojekter i Inno-SE
Baggrund for bobleprojekter Inno-SE Bobleprojekter i Inno-SE Bobleprojektpuljen er en pulje i Inno-SE der gør det muligt for virksomheder, i samarbejde med videnspartnere, at ansøge om penge til et forprojekt
Læs mereWorkshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt
Workshop 3: Fødevareingredienser og pharma produkter fra grøn biomasse, bi og restprodukt 11.03.2015 Workshop session 1: Hvor og hvordan samarbejder vi bedst? Gyda præsenterede de tre trædesten/projekter
Læs mereHvad er udfordringerne?
Agenda Hvad er udfordringerne? Hvad er konsekvenserne? Hvordan vil INAGRO bidrage til at løse dette? Hvad er konceptet? Hvem er medlemmerne indtil videre? Hvad er de næste skridt? Hvorfor har Samson Agro
Læs mereInnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri
InnoBYG -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri Velkommen til InnoBYG Byggebranchens innovationsnetværk for bæredygtigt byggeri Styrelsen for Forskning og Innovation medfinansierer InnoBYG samler
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereOpfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof
Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 Journalnummer: 1-33-76-24-4-09 Kontraktens
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereUddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse 1. Faktuelle oplysninger: J.nr. 18/4527 Projektnavn Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs merePOINT OF CARE / TEMADAG
POINT OF CARE / TEMADAG Vejen til hurtigere, bedre og billigere resultater som gavner både borgere og samfund? Hvordan bringer vi løsningerne på markedet, og hvordan får vi dem i brug? Program 9.30 10.00
Læs mereIntroduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011
Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet
Læs mereKina vinder frem i kapløbet om robotter
Industrielle robotter Kina vinder frem i kapløbet om robotter Ny analyse foretaget af Teknologisk Institut viser at særligt Kina vinder frem på forskning i robotter Med 984 patenter i 2013, en stigning
Læs merePræsentation Fødevarerådet
Præsentation Fødevarerådet Britt Sandvad bs@vifu.net 9612 7624 Nupark 17. marts 2012 PRÆSENTATION AF VIFU Videncenter for fødevareudvikling VIFU er generator for innovation og vækst ved at bygge bro imellem
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereAktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8
Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer
MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard
Læs mereSTRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereGUDP I INNOVATIONSLANDSKABET
GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 GUDP I INNOVATIONSLANDSKABET BIRGITTE BRINCH MADSEN & BENT CLAUDI LASSEN GUDP i innovationslandskabet Tre vigtige emner: 1. Danmarks Innovationsfond og det øvrige nationale forsknings-
Læs mereStyrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland
Styrket automatisering og digitalisering af små og mellemstore virksomheders produktionsprocesser. Danmark som Produktionsland Vicedirektør Anders Hoffmann Informationsmøde om den konkurrenceudsatte pulje
Læs mereLean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk
Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning
Læs mereSæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling
Sæt kursen for din virksomhed og bliv klar til fremtidens udvikling Skab sammenhæng og synergi mellem mål, handleplan og et procesorienteret ledelsessystem Skab udvikling på baggrund af bevidst styring
Læs mereUdviklingskontrakt
Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,
Læs mereUdvikling og produktion. Per Langaa Jensen
Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik
Læs mereOpdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt.
1 ÅRSPLAN 2017 første udkast Opdateres forud for bestyrelsesmødet og Generalforsamling den 18. maj med konkrete mål for klynger mm. samt årsplan/oversigt. Foreningen IQ s a rsplan sætter mål og prioriteter
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereFM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009
DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-
Læs merewww.futurefoodinnovation.dk
Værdi Hvilken værdi vil vi skabe: At styrke den innovationsbaserede vækst i fødevarebranchen, hvor viden, virksomheder og brugere bringes sammen på nye måder, så de kan udvikle, afprøve og dokumentere
Læs mereBioteknologisk Nonfood forskningsstrategi
Bioteknologisk Nonfood forskningsstrategi V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Idéforum for Planteavl 25. maj 2005 Biotek nonfood forskningsstrategi Formål Fremme udforskningen af biologiens
Læs mereEt internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer ved brug af droner i byggebranchen gennem interviews,
Læs mereVæksthus Nordjylland v/ John Windbirk
Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus
Læs mereFaglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering'
Notat Projekt: Integrering mellem bæredygtige byggeprocesser Aktivitet 6: Nyindustrialisering, effektive processer og BIM Faglig detailplan og -budget for aktivitet 6 'Nyindustrialisering' I Interreg IV
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereOFFSHORE HVORDAN? Konference for små- og mellemstore virksomheder, der vil fokusere på offshore branchen. Velkommen
, Velkommen Dagsorden 1. Velkomst og præsentation. Offshore Center Danmark ved Allan Christensen 2. Historik og nøgletal. Fiskeri- og Søfartsmuseet ved Morten Hahn-Petersen 3. SMV og offshore. Syddansk
Læs mereFØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030
Input fra universiteter og forskningsog teknologiorganisationer (GTS) FØDEVAREINNOVATION I VERDENSKLASSE FREM MOD 2030 Danske forskningsbaserede løsninger til den globale, bæredygtige fødevareproduktion
Læs mereSamlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.
Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle
Læs mereStyrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab
Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereFLOWcenter Danmark. Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer. Indlæg på seminar om: - Lars Poder, FORCE Technology
Indlæg på seminar om: Små, mindre og µflow og de særlige udfordringer 17. marts 2010 hos FORCE Technology, Brøndby FLOWcenter Danmark - Lars Poder, FORCE Technology www.force.dk www.teknologisk.dk RTI-midler
Læs mereKontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor
Indstilling Til Byrådet (Aarhus Byråd via Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 3. november 2016 Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor 2017-2020 Det midtjyske EU-kontors bestyrelse har vedtaget
Læs mereDigital Transformation og digital modenhed
Digital Transformation og digital modenhed Udviklingsgruppen for Kommuner Aarhus den 10. maj 2019 Anja Reinwald ar@dinst.dk Følg os på LinkedIn, tilmeld dig vores nyhedsbrev eller betjen dig selv på CURICO.DK
Læs mereLedelse af innovationsprojekter. Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi
Ledelse af innovationsprojekter Anne Louise Dannesboe Nielsen, Sektionsleder, Fødevareteknologi aln@teknologisk.dk Ledelse af innovationsprojekter Præsentation af Teknologisk Institut Fra idé til GUDP
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereSamarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale. stærkere samspil
Samarbejde mellem universiteter og virksomheder - seks centrale udviklingsområder for et stærkere samspil 1 Et REG LAB arbejdspapir Baggrund! Universiteternes erhvervssamarbejde har stået højt på REG LABs
Læs mereVækstaftaler
Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer
Læs mereAfsluttende selvevaluering. Resultatkontrakt Vedrørende
Afsluttende selvevaluering Resultatkontrakt Vedrørende ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof 1. januar 2010 30. juni 2012 (afslutning, inkl. endelig rapportering og regnskab
Læs mereBilag : Indsats vedr. innovationssamarbejder
13. september 2019 Sag 2018-17922 Bilag 3.3.1.2: Indsats vedr. innovationssamarbejder Udfordring Innovation er en central drivkraft for virksomheders vækst, udvikling og konkurrenceevne. Danske virksomheder
Læs mereUdvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor
Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Ansøgte beløb skal være mellem 200.000 og 500.000 kr. Der skal mindst være to InnoBYG medlemsvirksomheder tilknyttet og mindst en InnoBYG
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereSkema til beskrivelser af infrastruktur aktiviteter Aktivitetsplan (navn): Vindtunnel Infrastruktur. Aktivitetsplan nr.: 11
Skema til beskrivelser af infrastruktur aktiviteter Aktivitetsplan (navn): National Vindtunnel Infrastruktur Aktivitetsplan nr.: 11 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes
Læs mereKriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)
19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,
Læs mere