To gamle Ribe-Historikere
|
|
- Edvard Bak
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 To gamle Ribe-Historikere Af August F. Schmidt. I Tidens Løb har ikke få Historikere behandlet Emner fra Ribe Købstads minderige Fortid. De be tydeligste Bidrag til Byens Historie er skrevet af: Peder Terpager ( )x), David Grønlund ( )2), Matthias Galthen ( )3), Peter Nicolai Frost ( )4), Peter Adler ( )"'), J. F. Kinch ( )6), Jacob Helms ( )7), H. C. Amberg ( ) og Oluf Nielsen ( )8). Fra en senere Tid kan nævnes Viggo Bloch ( ), Helga Stemann ( ), Chr. Axel Jensen ( ), Hugo Matthiessen (f. 1881), Otto Andrup (f. 1883), Otto Smith ( ), Victor Hermansen (f. 1894), Bjørn Kornerup (f. 1896), Jørgen Bukdahl (f. 1896), Sten Bøcher (f. 1906) m. fl. Til denne anselige Række kan føjes et Par Mænd fra første Halvdel af forrige Århundrede: P. T. Hanssen og P. Thorup, hvorom der på de følgende Sider skal meddeles nogle Oplysninger. Peder Tetens Hanssen, født 19. Februar 1780 i Ribe, var Søn af Rektor i Ribe Lorens Hanssen (27. Febr Septbr. 1818) og Hustru Anna Jacobine Tetens (27. Jan Febr. 1849), æld- 13
2 194 AUGUST F. SCHMIDT ste Datter af Biskop i Viborg Peder Jacobsen Tetens og Hustru Anania Wederkinch. Lorens Hanssen, der har efterladt sig et lille Forfatterskab (om Na turens Skueplads, Husholdnings-Håndbog, Hushold nings-dagbog, Grønlandsfarerne i Året 1777, Tale om Otto Friderik Muller), var Rektor i Ribe og var Søn af Magister Jens Hanssen ( ), der var Rektor i Ribe ). Peder Tetens Hanssen blev i 9. År sat i Ribe Kathedralskole, hvorfra han i Foråret 1798 dimitte redes til Universitetet med 1. Karakter til Studenter eksamen. Her underkastede han sig i Efteråret 1798 og næstfølgende Forår den filosofiske Eksamens tvende Afdelinger og bestod med Laud. Derefter op holdt han sig en kort Tid i sit Fædrehjem og drog så atter til København for at forberede sig til det theologiske Studium. I Efteråret 1805 indstillede han sig til Embedseksamen, som han bestod nævnte Års 14. Oktober med 2. Karakter. I dette Tidsrum havde han anvendt en Del af Tiden til at give privat Un dervisning, og Sommeren 1802 tilbragte han på Brede Kobberværk (Nordsjælland) som Lecteur (Huslærer) hos dets daværende Ejer, Etatsråd v. Hemert. I Tiden fra 1805 til 1807 var han Lærer ved Basedows Institut og i to københavnske Pige institutter. I December 1807 blev han konstitueret Lærer ved Ribe Kathedralskole og aflagde 26. Sep tember og 16. Oktober 1808 den kateketiske og homiletiske Prøve, den første med Karakteren»Laud, optimo jure«(»1. Karakter med bedst mulig Ret«), den anden med Laud (1. Karakter). Den 14. April 1810 blev P. Tetens Hanssen Ad junkt ved Ribe Kathedralskole, en Stilling, han be holdt til 16. Juli 1841, da han efter Ansøgning fik sin Afsked i Nåde og med Pension.
3 RIBE-HISTORIKERE 195 En meget morsom Skildring af P. T. Hansscn som Laerer blev i Ribe Stifts-Tidende 21/9 5/10 185)8 givet af en af hans Disciple, Stiftsfysikus J. J. Kiær ( ), der gik på Ribe Latinskole i Tiden En Del af Kiærs lærerige Skoleerindrin ger, nedskrevet i Efteråret 1898, er optrykt i Viggo Blochs Rog:»Af Ribe Katedralskoles Historie gen nem 700 Aar«(1910), hvor man Side kan læse, hvad den aldrende Stiftsfysikus har meddelt om P. T. Hanssen som Pædagog. Det er ikke uden Ynde at læse herom! Peder Tetens Hanssen blev 25. Oktober 1810 gift med Johanna Diechmann Loft (døbt i Kolding 29. Maj 1783, død i København 2. Marts 1848), yngste Datter af Rektor i Helsingør Peder Jacobsen Loft ( ) og Hustru Sophie Charlotte Diechmann ( )io). Peder Tetens Hanssen var en dygtig Dilettant skuespiller og var sangbegavet. Han kom derfor og så udenfor Skolen til at deltage i sin Samtids kul turelle Liv i Ribe. Som Skuespiller havde han et Par dygtige Medspillere i sine Kolleger: Rektor P. N. Thorup og Adjunkt Peter Adler. Stiftamtmand W. J. A. Moltke, der var Stiftamtmand i Ribe 179(5 1811, var en stor Ven af dramatiske Øvelser og fik ved Hjælp af P. T. Hanssen og Thorup blandt Med lemmerne af»ribe Klub og Koncert Selskab«opret tet et dramatisk Selskab 1808, der skulde give sin første Forestilling netop da Kong Christian den Syvende døde (13. Marts 1808). Den udsattes nu til 1809 og bestod af»linnedvæveren» og»de fire Tem peramenter«, begge Stykker af den tyske Digter Kotzebue11). I Julen 1819 skulde Ribe forenede Klubselskab opføre Kotzebues»Galningen«. P. T. Hanssen var ivrig optaget af dette Arbejde, og Ril- 13*
4 196 AUGUST F. SCHMIDT letterne til Forestillingen kunde afhentes hos ham på Forestillingsdagen om Eftermiddagen Kl. 2. Fore stillingen gik med Liv og Lyst, og Tetens Hanssen var i sin Rolle en snurrig, tør Malkus12). Ved en Kirkekoncert i Marts 1812 i Ribe Domkirke blev Duetterne sungne af Tetens Hanssen og Biskop Hiorts Amanuensis Th. Ussing13). Og ved Biskop J. M. Hertz' Begravelse i Juni 1825 blev der i Dom kirken, før Ligtalen, fra Orglet ved Adjunkt Tetens Hanssen og et Kor (bl. a. nogle af Kathedralskolens Disciple) afsunget Salmen Nr. 422:»Saa samles vi til vore Fædre«14). P. T. Hanssen ejede en lille lyrisk Åre. Et Vidnes byrd herom har man i de to Sange, han skrev til den Skolehøj tidelighed i Ribe, der den 29. September 1810 endte dette Års offentlige Eksamen. Sangene er uden særlig digterisk Værdi, de er holdt i Tidens traditionelle Stil, og der er i «iem Op fordringer til den visdomssøgende Ungdom om at vandre på Dydens Vej og lade sig lede af Lands faderen,»daniens Frederik«. Der tales også alvor ligt til de unge om det Arbejde, det er, at tilegne sig en videnskabelig Dannelse:»Muntre Ungdom! dig at gavne Viisdoms Forgaard aabnes her. Vil du glad dens Alter favne, Da hav Dyd og Arbeid kier. Lærdom er en Vext, som skyder Fra en stram og bitter Rod; Men dens Blomst dig Vellugt yder, Og dens Frugt er sød og god.«15) Det er dog for sine Bidrag til Ribes Historie, Peder Tetens Hanssen fortjener at mindes. Antagelig un-
5 RIBE-HISTORIKERE 197 der Påvirkning af sin Rektor, P. N. Thorup, udar bejdede han sine få Afhandlinger, der navnlig be skæftiger sig med Ribe Katliedralskoles Historie. 1 Årsskriftet:»Blandede Efterretninger angaaende Ribe Cathedralskole, udgivne som et Indbydelsesskrift til den offentlige Examen i September 1823«, findes Side 5 28 P. T. Hanssens Redegørelse for de Forandringer, som Skolens Bygninger har været un derkastede i tidligere Tid. Arbejdet har sin Værdi ved at yde bygningshistoriske Oplysninger om den gamle Skole, hvis Ve og Vel naturligvis lå den tid ligere Rektors Søn varmt på Sinde. Fortsættelsen af Hanssens Studier i den lærde Skoles Historie findes i»indbydelsesskrift«for Her giver han på 50 Sider detaillerede Oplysninger om Skolens Indtægter, dens Jorder og Legater. Rede gørelsen er fortsat i»indbydelsesskrift«1826, Der ydes i dette Arbejde Oplysninger om adskillige Lokaliteter i Ribe og Ringkøbing Amter, hvor Kathedralskolen havde Ejendom eller hvorfra den fik udbetalt Tiende m. v. Således fra Ribe, Darum, Kjelst, Nørholm, Drostrup, Gerndrup, Føvling, Øse, Farup, Øster- og Vester-Vedsted, Hvidding, Hygum, Ringkøbing, Holstebro, Holmsland, Nørre-Omme, Ådum m. fl. St. Stedshistorikere fra de nævnte Byer og Sogne kan derfor med Udbytte søge i Hanssens gamle Arbejde. I»Indbydelsesskrift«1831, 3 40 har P. T. Hans sen i»efterretninger angaaende Byen Ribe«meddelt en Række nyttige Detailler om de Forandringer, Domkirkens Bygninger havde været underkastede i del foregående Århundrede. Hanssens Oplysninger i nævnte Afhandling (S. 26) om et stort Lindetræ nær Kirken har Stiftamtmand Gustav Stemann givet kommenterende Bemærkninger til i Fra Ribe 1907,
6 198 AUGUST F. SCHMIDT 188 (i Afhandlingen om Ribe i Stiftamtmand W. J. A. Moltkes Tid ). P. T. Hanssens i 1831 offentliggjorte Arbejde er ligesom hans tidligere udkomne historiske Bidrag skrevet på Grundlag af Arkivundersøgelser. En Grundtegning af Ribe Domkirke ledsager Redegø relsen fra Det ser ud til, at P. T. Hanssen fortrinsvis har in teresseret sig for Bygningshistorie og for den Del af Kathedralskolens Historie, der har Forbindelse med dens Økonomi. Senere Forskere i disse Emner har uden Tvivl haft god Brug for den Ribe-Adjunkts tre Arbejder, der er på 130 Sider ialt. Det bør ikke glemmes, at en af P. T. Hanssens Ele ver, Sofus Høgsbro (f. 1822) i Brevform (19/2 1839), men i et Stilehefte, skrev en detailleret Redegørelse for Vandfloden i Ribe den 7. og 8. Januar Bre vet med de nyttige lokalhistoriske Oplysninger er skrevet til og stilet til P. T. Hanssen, der gennem den stillede Opgave har villet øve sin Discipel i at skildre Oplevelser fra Dagliglivet. Herved blev han Foran ledningen til, at den senere kendte Politiker kom til at give et værdifuldt Bidrag til Kundskab om en Be givenhed, der havde gjort et stærkt Indtryk på alle Borgere i den vandhærgede By. Sofus Høgsbros Brev er udgivet af S. A. Høgsbro Østergaard i Fra Ribe Amt 1939, Peder Tetens Hanssen døde 25. Juli I denne Anledning skrev hans Rektor, P. N. Thorup, et smukt Mindedigt. Peter Nicolai Thorup, født 3. April 1780 i Guldager ved Varde, var Søn af Sognepræst Niels Holmboe Thorup ( ) og Hustru Vibeke Margrethe
7 RIBE-HISTORIKERE 199 Thun ( ). Han blev undervist privat af Huslærere og blev derefter (19/ ) Student fra Ribe Kathedralskole. 31/ fik han theologisk Attestats, hvorefter han i to År var Huslærer i Ribe. 28/ blev han optaget i det i København nyop rettede pædagogiske Seminarium til Uddannelse af Lærere ved de lærde Skoler blev Thorup Alumnus på Rorchs Kollegium, og i Sommeren 1804 tog han Afgangseksamen. I denne Studietid erhvervede han 5/ Universitetets Guldmedaille for en hi storisk Afhandling:»Hvorledes er de høje Rigsem beder: Drost, Marsk og Cantsler, Hofmester, Admi ral og Skatmester opkomne i Danmark og Norge«, altså et Arbejde om de høje Rigsembeder i Middel alderens Danmark. I den Tid Thorup fik sin pædagogiske Uddannelse og arbejdede med Guldmedailleopgaven, fik han Stunder til at forlove sig, den 8. August 1803, med Frederikke Dorothea Abramowitz (18/ /6 1844). Den 10. August 1804 blev P. N. Thorup knyttet til Ribe Kathedralskole som Vicekonrektor og 1. Maj 1805 blev han i Malt Kirke gift med sin Fæstemø. Brylluppet stod på Estrup, idet Thorup ved sit Gif termål blev Svoger til Laurids Frederik Lautrup10). 9. April 1814 blev P. N. Thorup Rektor for Ribe Kathedralskole, en Stilling han besad til 31. Decem ber Efter Tidens Skik var Thorup en dygtig Latiner. Han har oversat Digte af Horats og skrevet flere Ar bejder på Romersproget. Efter Universitetets Indby delse disputerede han 31/ for den filosofiske Doktorgrad på en tekstkritisk Afhandling over Ciceros»De finibus bonorum et malorum«(om det højeste Gode og Onde).
8 200 AUGUST F. SCHMIDT Thorup var stille og indesluttet, en streng og dyg tig Skolemand, som Disciplene var bange for. Han fordrede meget af dem, og i øverste Klasse forlangte han, at Disciplene skulde være belevne og dannede, et Krav, som de senere hen i Livet mindedes med venlige Tanker. Ved Siden af sin Skolegerning dyrkede den ar bejdsomme og samvittighedsfulde Rektor sin Inter esse for Skuespil (han var Fætter til Skuespilleren Peter Thun Foersom), og i (den i 1808 oprettede Forening:)»Ribe Klub og Koncert Selskab«optrådte han lige til sin høje Alderdom. lait spillede han i Tidens Løb ikke færre end 60 Roller. 12/ spil lede han sin sidste Rolle. Han havde meget drama tisk Talent, var ivrig og begavet som Skuespiller, og da han havde et smukt og intelligent Ydre, og tilmed forstod at vælge sin Dragt, når han skulde agere på Scenen, vil man forstå, at det blev betragtet som en årlig Regivenhed, når i Vintertiden Thorup, f. Eks. sammen med de to skuespilbegavede Adjunkter P. T. Hanssen og Peter Adler, skulde spille en Rolle i det Stykke, der blev opført for den stærkt interesse rede, store Tilskuerskare. Mange Årtier efterthorups Død kunde en af hans unge samtidige berette til Helga Stemann om den gamle Rektors fortræffelige Udførelse af Hans Sachs i Deinhardsteins Stykke»Hans Sachs«. Thorups Hustru var særlig glad, når hendes Ægtefælle fik tildelt muntre Roller, de opli vede ham, hvorimod de tragiske virkede nedstem mende på Humøret. Dilettantkomedier hørte i Tho rups Tid i afsides Småkøbstæder til de mest yndede Fornøjelser, og man kan jo forstå, at Ribe især i erne på dette Område havde Mulighed for at indtage en fortrinlig Plads blandt Samtidens Køb stæder. Alle de Borgere og Bønder i Ribe og Omegn,
9 RIBE-HISTORIKERE 201 der-havde Råd til det, skulde da nok indfinde sig til Vinterens Dilettantforestilling. Det oplyses i Erindringer og Breve fra P. N. Tho rups Tid, at han var forarmet, forgældet og melan kolsk17). Sine beskedne Indtægter søgte han at for bedre ved Privatundervisning og anden Virksom hed redigerede han»ribe Avis«. Betalingen for alt sligt var elendig. Efter at han var blevet Rektor, var hans økonomiske Stilling naturligvis blevet for bedret, men endnu længe havde han i så Henseende Vanskeligheder at kæmpe med. Han fik efterhån den en talrig Børneflok (10) at forsørge. Da flere af Børnene døde, knugedes han af store Sorger. Mange af sine Venner så han gå bort (jfr. hans Digtsamling»Gravblomster«), men i sit Arbejde for Hjemmet og Skolen fandt han sin store Glæde, og det holdt ham oppe, støttet som han blev af sin Hustru, der i næ sten 40 År trofast delte hans Sorger og Glæder. Pen gevanskelighederne har naturligvis været med til at fremelske Thorups melankolske Anlæg. Han havde også Evner som Taler og Digter. Sine pædagogiske og religiøse (rationalistiske) Idealer har han udtalt sig om i sine»skoletaler«(1,1831)18) udgav han en Samling Fortællinger:»Skole ferien«, men det er dog mest Digte, der fylder op I hans æstetiske Forfatterskab, der virker ret blegt og ikke nu kan gøre Indtryk. Det er gået under i Tidens Malstrøm. Det har dog en vis tidshistorisk Interesse og er i flere Tilfælde af lokal- og personalhistorisk Værdi. Her tænkes fortrinsvis på hans Digte bygget over Folkesagn, f. Eks. Sagn om Hartvig Limbeks Begravelse (Gårslev Kirke), om Bruderovet ved Borbjerg Kirke, de Billers Våben, samt Sagnet om Kathoveddøren på Ribe Domkirke. I Samlingen»Gravblomster«, udkommet sa>rskilt 1846 og trykt
10 202 AUGUST F. SCHMIDT som Manuskript for de afdødes Venner og Pårøren de 19), findes Mindedigte om Skuespilleren Peter Thun Foersom (død 1817), Biskop Victor Christian Hjort (død 1818), Præsten Peder Sidelmann, Guld ager (død 1821), Biskop Jens Michael Hertz (død 1825), Enkebispinde Georgine Middelboe (død 1835), Grev W. J. A. Moltke (død 1835), Kordegn og Klok ker Peter Thun Nissen, Ribe Domkirke (død 1835), Laurids Frederik Lautrup, Estrup (død 1838), Ju stitsråd og Amtsforvalter Rasmus Nielsen, Ribe (død 1839), Byskriver Poul Resen Steenstrup, Ribe (død 1840), Sliftsfysikus Hans Michael Randrup, Ribe (død 1844), P. N. Thorups Hustru (død 1844), Lau rids Eiler, Præst i Lejrskov (død 1845), Hospitalsforstander Theodosius Ussing, Ribe (død 1845) og endnu flere. Den Del af P. N. Thorups Forfatterskab, som sta dig er af Interesse og derfor er med til at bevare hans Minde, er hans Afhandlinger om Ribe Bys Hi storie. Han omfattede den gamle Domkirkebys For tid med levende Interesse, og for at kunne bidrage med Arbejder af historisk oplysende Art gik han i Gang med at ordne Byens righoldige Rådstuearkiv. Da dette Arbejde var udført, påbegyndte han i 1823 i Forening med P. T. Hanssen (efter 1827 kom Peter Adler til) at offentliggøre i Kathedralskolens Pro grammer (det årlige Indbydelsesskrift) Udgivelsen af en Række historiske Efterretninger angående Ribe. P. T. Hanssen åbnede Rækken med sin Af handling fra Året efter fortsatte Thorup med en værdifuld personalhistorisk Afhandling (i Leksi konform) om de Mænd, der var udgået fra Ribe Kathedralskole (Indbydelsesskrift 1824, 1 88), fortsat 55 77, 1830, 1 19, 1837, 1 80 plus Bilag, Nævnes bør også her den i Indbydelsesskrift
11 RIBE-HISTORIKERE af Thorup udarbejdede Fortegnelse over Stu denter fra Ribe i Tiden I Indbydelsesskrift 1826, 1 54 og Årgang 1830, har Thorup en Redegørelse for Kathedralskolens ældste Legater til Disciples Understøttelse. Om Skolens Rektorer (og Konrektorer) fra Middel alderen og til 1723 har han skrevet Afhandlinger i Indbydelsesskrift 1827, 1 73, 1828 (76 Sider), 1830, 20 50, og i Indbydelsesskrift 1832, 1 48 har han et Ridrag til Skolens Historie efter Reformationen. Den Mindetale, Thorup holdt over sin gamle Forgænger, Digteren, Rektor Chr. Falster ( ), har også nøje Forbindelse med Kathedralskolens Historie. Talen er trykt i Indbydelsesskrift 1841, 19 37, hvor der Side 3 15 findes udgivet (ved P. N. Th.) et af Chr. Falsters latinske Digte. Glemmes må det ikke, at Thorup udarbejdede et Katalog over Ribe Skole-Bibliotek. Det blev offent liggjort Det havde været hans Plan at skrive en større, samlet Fremstilling af Ribe Katedralskoles Historie, men han nåede desværre ikke at få Opgaven gen nemført. Kort efter hans Død 26/ kunde Søn nen, Adjunkt C. E. Thorup, udsende P. N. Thorups»Historiske Efterretninger om Ribe Cathedralskole«, I. Dels 1. Hefte (142 S.). Denne Bog er kun et Frag ment, men værdifuldt og det mest afrundede af Tho rups Arbejder.20) Et personalhistorisk Arbejde, der bedst kan nævnes her, er P. N. Thorups Riografi af den gamle Ribe-Præst og Historiker David Grønlund, frem kommet i de af C. Molbech udgivne»historisk-biographiske Samlinger«(1851), ) Personalhistoriske Oplysninger findes også i de Skolemeddelelser, Thorup fremkom med i de årligt
12 204 AUGUST F. SCHMIDT udgivne Indbydelsesskrifter. Værdi har her navnlig Fortegnelserne over de Disciple, der opnåede Stu dentereksamen (124 i Thorups Rektortid ). Af det ovenstående vil man forstå, at det er mange og højst nyttige Oplysninger, Thorup har tilveje bragt af personalhistorisk og skolehistorisk Art i de 15 Afhandlinger og 1 Bog, som han fik udarbejdet om Ribe lærde Skole og om de Mænd, der var udgået fra den. Foruden til Kathedralskolens har Thorup også le veret værdifulde Bidrag til Ribe Bys Historie. Det drejer sig om følgende Afhandlinger: Antiqvariske Bidrag til Ribe-Byes Beskrivelse (Indbydelsesskrift 1833, 3 88 plus Bilag, 3 34). Fortsat i Årgang 1839,1 72, plus Bilag, Historiske Efterretninger om Riberhus. Årgang 1835,1 57 plus Bilag, I de»antiqvariske Bidrag«gives Oplysninger i stort Tal om Ribe Bys Topografi, om Bydelenes og Gadernes Historie, om offentlige Bygninger, Ejen dommes Historie, Ej eroplysninger m. v. lait fylder Thorups Bog og hans 18 Afhandlinger ca. 860 Sider, ganske vist ikke særlig store Sider, men de viser dog, at det var ikke noget ubetydeligt Arbejde, den flittige Mand nåede at få udrettet ved rørende den gamle Domkirkebys Historie. Alle se nere Ribeforskere har haft og har stor Nytte af Thorups forskellige lokalhistoriske Undersøgelser, der naturligvis senere er blevet stillet i Skygge af J. F. Kinchs»Ribe Bys Historie«I II (1869, 1884), ligesom Thorups Arbejder om Kathedralskolen selv sagt nu er blevet overflødiggjorte af Bjørn Korne rups Værk om Ribe Kathedralskoles Historie. Dette forklejner selvfølgelig ikke Værdien af Thorups Pionerarbejde. For sin Tid var det et stort
13 RIBE-HISTORIKERE 205 Fremskridt, og de lokalhistoriske Bidrag, der af Thorup, P. Tetens Hanssen og Peter Adler blev of fentliggjorte i»blandede Efterretninger angaaende Ribe Cathedralskole«i Tiden , modtoges da også med megen Anerkendelse af de københavnske Lærde22). Thorup blev påskønnet for sin historiske Virksomhed ved i September 1839 at blive optaget som Medlem af Genealogisk-biografisk Selskab i Kø benhavn og (i November 1839) af Det kongelige Sel skab for Fædrelandets Historie og Sprog; 10/ blev han Medlem af Det kgl. norske Videnskabernes Selskab i Trondhjem. I sin Hjemby kom Thorup efterhånden til at stå som et smukt Udtryk for ripensisk Tradition. Ved flere Lejligheder viste hans Disciple ham deres På skønnelse, ligesom han også modtog Beviser på sine Medborgeres Agtelse og Tillid23). For Udforskningen af Ribes Historie var Thorups Rektortid grødefulde År. Han var rig på Initiativ, fik sat P. T. Hanssen og Peter Adler i Gang med hi storisk Arbejde, og selv fik han meget bestilt ved Siden af sin Skolegerning. Han var i sine Rektorår uden Tvivl Ribes betydeligste Kulturpersonlighed, og det vakte derfor almindelig Sorg i Byen, da han gik bort den 26. Oktober NOTER: x) H. Gruner-Nielsen i Sprog og Kultur X (1941), ') Fra Ribe Amt 1939, ) Fra Ribe Amt 1944, *) Fra Ribe Amt 1942, s) August F. Schmidt: Peter Adlers Breve til P. V. Jacobsen (1937). Syd østjyllands Historikere (1950), Jul i Vestjylland 1951, 4 7. S. 7. venstre Spalte rettes P. N. Thorup til C. H. A. Bendtsen. 8) Fra Ribe Amt 1934, ) Fra Ribe Amt 1936, «) Fra Ribe Amt 1931, , ») Fra Ribe Amt 1928, V. Bloch: Af Ribe Kathedralskoles Historie (1910), ) Th. H. Erslew:
14 206 AUGUST F. SCHMIDT Almindeligt Forfatter-Lexicon I (1843), Smsts. Supplement I (1858), Med mange Henvisninger. W) Fra Ribe Amt 1908, ) Fra Ribe Amt 1907, 22, ) Fra Ribe Amt 1919, 41. «) Fra Ribe Amt 1913, E) L. Engelstoft: Universitetets og Skole-Annaler (Sange ved Skolehøjtideligheden i Ribe 1810), Årgang 1810, II, «) Fra Ribe Amt 1950, ") Fra Ribe Amt 1907, , , 145. Det er så heldigt, at der fore findes offentliggjort Oplysninger om Forholdene i Ribe o , og navnlig fra de Kredse, hvor P. N. Thorup og P. T. Hanssen færdedes, i de fortræffelige Minder fra Stift amtmand W. J. A. Moltkes, Biskop V. K. Hjorts og Biskop J. M. Hertz's Tid, som G. Stemann og Helga Stemann har ud givet (eller bearbejdet) i Fra Ribe Amt og Adskillige Oplysninger heri er hentet fra P. N. Thorups Selvbiografi, der findes som Anhang til Peter Nicolai Tho rups Efterladte Digte, udgivet af Carl Edvard Thorup og Andreas Leth (1848).18) Thorups øvrige trykte Taler er der Oplysninger om i Th. H. Erslews Forfatter-Lexicon III (1853), Supplement III (1868), «) Om hans Digte se nærmere hos Erslew og i Selvbiografien (1848), hvor der S findes en ret udførlig Bibliografi. 20) Dette fremhæves med Rette af Bjørn Kornerup i hans Biografi af P. N. Thorup i Dansk biografisk Leksikon XXIV (1943), 4 5 og i Kornerups imponerende Værk: Ribe Ka tedralskoles Historie I (1947), ) Jfr. Fra Ribe Amt 1939, ) Se f. Eks. Anmeldelser i Maanedskrift for Litteratur IV (1830), (af C. E. Werlauff) og smsts. XX (1838), (af C. Molbech). Flere Henvis ninger til Anmeldelser forefindes i Erslews Forfatter-Lexi con III. Til C. Molbechs Dialect-Lexicon (1841) leverede Thorup en Del Bidrag fra sin Hjemstavns (sydvestjydske) Dialekt. 23) V. Bloch: Af Ribe Kathedralskoles Historie (1910), 81 86, Endvidere C. E. Thorup og Andreas Leth:»Peter Nicolai Thorups Levnet«(1848). Ripenser- Bladet , 163: Thorups Grav. Korrekturnote: Rektor Lorens Hanssens Selvbiografi er blevet udgivet af Bjørn Kornerup i Personalhistorisk Tidsskrift 1952,
1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup
1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,
Læs mereDagmarstenen i Vitten
Dagmarstenen i Vitten Næsten alle i Favrskov kommune kender Dagmarstenen, der er sat op ved den hellige kilde. Men hvorfor står stenen der, og hvem har bekostet og rejst stenen? I et højskoleblad fra 1915
Læs mereNiels Thommesen Lange fik 24 børn i tre ægteskaber. Endvidere er brødrene længere ude i familie med Claus Jonsen Lange Nørholm Varde.
Nordentoft. Tarp familien Ølgod har sine aner i Varde, hvor vi finder brødrene Jens og Oluf Nielsen, som ejer Nis Tuesens Gods i Adsbøl Strellev(efter Niels Tuesen Bild d. Ældre). Adkomst 1537-231 mm.
Læs mereKøbte 1371 gods i Skads herred (Ribe) af Botilda Esge Eskildsens og var 1377 nærværende på Varde Sysselting.
o Forside Varde. Lange- slægten har bevæget sig fra Nordentoft over Ribe området til Varde området. Det er ikke sådan, at kilderne giver mange oplysninger om de enkelte personer. Iver Ebbesen Lange. F.
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mere3 Sange med tekst af H. C. Andersen
Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto
Læs mereGeneration X Ane nr. 1260/1261
Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315
Læs mereJens Peder Rasmussen
Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts
Læs mereAner til Maren Madsen
1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den
Læs mereI dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.
15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter
Læs mereSkole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år
Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mere1.4. Maren Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave MAREN OLESDATTER "1
Maren Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MAREN OLESDATTER "1 Maren Olesdatter *1789-1853 Maren Olesdatter blev født den 1. november 1789 i Lydum. Hun
Læs mereFKA IC Q It E AMT I»:C5. ISogladeppis Kp. 4,00 SAMFINI> FOK RIBE AMT UDGIVET ÅF HISTORISK. 8. BilKlM 4. Hæfte. p. haase ä son - kobenhatn
FKA IC Q It E AMT I»:C5 UDGIVET ÅF HISTORISK SAMFINI> FOK RIBE AMT 8. BilKlM 4. Hæfte i v"< w. ISogladeppis Kp. 4,00 p. haase ä son - kobenhatn - 1935 Danmarks riges breve. Ved fælleshistovisk møde,
Læs mereGeneration VIII Ane nr. 376/377. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Rasmussen og Anna Bundesdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Rasmus Hansen & Gyde Christensdatter Bunde Nielsen & Kirsten
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereJohannes T. Christensen
Johannes T. Christensen I de første årbøger for Sorø amts historiske samfund findes nogle afhandlinger, skrevet af Lars Christensen, Slagelse. Denne forfatter havde tidligere været gårdejer i Vollerup,
Læs mereAner til Anders Peter Andersen
1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,
Læs mere1 i PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT (13. RÆKKE 5. BIND 4. HEFTE) 77. ARGANG INDHOLD
PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 77. ARGANG (13. RÆKKE 5. BIND 4. HEFTE) 1957 1 i UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE INDHOLD I n Peder Christian Holm Wad. Bidrag til en jysk lærerslægts
Læs mereFRA RIBE AMT UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR RIBE AMT P. HAASE & SØN - KØBENHAVN BINDS 1. HÆFTE BOGLADEPRIS KR.
FRA RIBE AMT 1928 UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR RIBE AMT 7. BINDS 1. HÆFTE BOGLADEPRIS KR. 5,00 ØRE f P. HAASE & SØN - KØBENHAVN - 1928 V ort Samfunds Medlems«og Subskribent-Antal stillede sig 1. November
Læs mere08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation
08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han
Læs mereGeneration XI Ane nr. 2780/2781
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Pedersen og Anna Jacobsdatter Hovedskov Ane nr. 2780/2781
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen
Læs merev1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed
Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i
Læs mereTALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen
TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor
Læs mereGislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795
Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren
Læs mereJohanne og Claus Clausen
Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre
Læs mereEn fortælling om drengen Didrik
En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen
Læs mereGustav Stemann. Regeringskontorer i Flensborg, blev han knyttet dertil. jeg nu vil fortælle, skønt der saa prægtig kunde skrives
Gustav Stemann Kammerherre, Stiftamtmand, K.1 D. M. 15. Septbr. 1845 27. Decbr. 1929. Stemann er af en gammel Embedsslægt. Og Ste* mann'erne har altid været berømt som dygtige Embeds* mænd, trofaste, pligtopfyldende,
Læs merePERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT
PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 68. AARGANG (12. RÆKKE 2. BIND 1.4. HEFTE) 1947 m UDGIVET AF SAMFUNDET FOR DANSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE KØBENHAVN 1948 _ IIV VVI IIII IVVI III IIIVI IVI I IIVI IVI IVI
Læs mereGrønholtvej 48 Kirkedal
Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereHolger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen
Holger Drachmann på Fanø Holger Drachmanns poesibogsvers skrevet til den 16-årige Margrethe Ankersen på Fanø 22. juni 1892 Af Per Hofman Hansen Af alle de smukke Ting (aandrige eller ikke-aandrige), man
Læs mereMøllegade 99 boel 59. På præstekort hus 87
Møllegade 99 boel 59 På præstekort hus 87 Viet den 13. apr.1634. Peder Bundesen. Engel Hansen Bonde. 1. barn * 1634 2. barn * 1635 3. Frederik Petersen Fink * 1638 4. Anne Petersdatter * 1640 5. Maren
Læs mereGeneration IX Ane nr. 630/631
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder A. Hjerm og Kirsten Enevoldsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Enevold G. Hemmeth
Læs mereHellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772
Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772 ( Stenbækgård ) Viet den 16. okt. 1670. Frederik Jørgensen Willadsen * apr. 1645, søn af Jørgen Willadsen og Kirsten Petersdatter Hellesøvej 43 Anne Jørgensen
Læs mereSådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller
OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter
Læs mereDen Internationale lærernes dag
Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere
Læs mereOprettet Legat Tildelingskriterier Bemærkninger
Legater historisk Aalborg Katedralskoles Fællesfond. Midlerne til fonden er blevet skabt gennem Aalborg Katedralskoles historie af fremsynede, gavmilde eller taknemmelige mænd og kvinder, som gennem årene
Læs mere1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3
1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2 På præstekort er det hus nr. 3 Viet den 27. apr. 1776 Laurits Lauritsen * 1745, søn af Laurits og Anne Peters. Maren Christensdatter * aug. 1748, datter af Christen
Læs mere4 Søren Rich og Kathrine Margrethe Jørgensen
4 Søren Rich og Kathrine Margrethe Jørgensen Kathrine Margrethe Jørgensen, død 1854 C 554 A-009, Aal sogn, Vester Horne Herred, Ringkøbing Amt, dødekvinder 1854, s. 187 1854, nr. 9, død 14. september,
Læs mereKort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.
Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af
Læs mere1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk.
Møllegade 82 boel 58 1543 Står Jes Mau i Holm som skatteyder med en ydelse af 6, mark. hans karl til 1. mark og 8. sk. og hans pige til 12. sk. 1590 Står der i opgørelse over Nordborg præstegårds jorde
Læs mereGeneration X Ane nr. 1398/1399
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Mortensen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Hans Mortensen & -datter Udby 1398/1399 Maren Hansdatter Svensmarke
Læs mereAnden Generation. Tredje Generation
Christen Christensen Grau, * 1698 i Rambøgevej 3 Pøl (søn af Christen Hansen Grau og Dorthe Christens), 17 mar 1776 i Ellehave 12. Han blev gift med Tøre Hansdatter, 1 nov 1733 i Nordborg, * Døbt 30. aug.
Læs mereDimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC
Dimissionstale 2017, torsdag 22. juni, Thy-Mors HF & VUC Af rektor Jens Otto Madsen Kære hf-studenter, kære kursister I dag er en rigtig festdag! I har nået det mål, I satte jer den sommer for to eller
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mereSalmedigteren. Paul Gerhardt
Salmedigteren Paulus Gerhardt Navnet siger måske ikke så meget PGs salmer bruges meget Måske fordi vore tre salmedigtere: Kingo, Brorson og Grundtvig fylder meget var tysker og præst ca. 100 år efter den
Læs mereNymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899
Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand
Læs mereHjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019
Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019 Der skete noget med Gud, dengang han blev far Sådan forklarede en af mine lærere på teologistudiet, hvad der er særligt i kristendommen. Det er en af de
Læs mereBegravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017
Begravelsestale: Otto Johansen Salmer: 749, 448, 121 Rødding, 2. februar 2017 I dag er vi samlet her i Rødding kirke for at sige det sidste farvel til Otto Johansen. Otto blev 79 år gammel. På mange måder
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er
Læs mereNiels Rasmussen Jyde findes Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags.
Niels Rasmussen Jyde findes 1670. Han yder sin tiende til kirken: 1 ørt af hver slags. Møllegade 73 boel nr. 51Gl. boel 30 før 1772 30 Thomas Jebsen findes i 1586 til 1591 I 1612 skylder han sit tiendekorn
Læs mereEfterslægt Jacob Zachariasen
Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,
Læs merePædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk
Børge Riis Larsen Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen Liv og værk UNIVERSITÅT3BI3LIOTHEK KIEL - ZENTRALB1ELI0THEK - Syddansk Universitetsforlag 2013 Indhold Forord 11 Indledning 13 Afgrænsning af emnet
Læs mereDIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI
DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til
Læs merePå sporet af julen og Grundtvig
December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.
Læs mereAner til Karen Jensen
1. generation 1. Karen Jensen, datter af Husmand Jens Jensen og Kirsten Olesen, blev født den 20 Nov. 1885 i Ø. Tørslev sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 2 Dec. 1885 i Hjemmet, og døde efter 1930.
Læs mereEfterslægt Abraham Henrichsen
Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,
Læs mereLidt om de ældste aner i Friismose slægten
Lidt om de ældste aner i Friismose slægten Slægtsnavnet Friismose stammer fra 1905 hvor min oldefar Jens Peter Jensen og han søn Jens Jakob fik tilladelse til at udskifte Jensen med Friismose. De ældste
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs mereNo. 8. : Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen
Rejnhardt Harry Godtfred Christian Nielsen Forældre Børn : nr. 16 Jens Nielsen og nr. 17 Nielssine Christine Jensen : nr. 4 Egon Christensen Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag : Rejnhardt
Læs mereFeltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11
Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg
Læs mereLønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 )
Lønsømadevej 44 Boel nr. 65 ( gammel boel 5 før 1772 ) Viet den 22. jul. 1722. Christen Paulsen * okt. 1695 Mette Pedersdatter, begge fra Holm 1. Poul Christensen Poulsen * 1722. 2. Anna Sophie Christensdatter
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereKirsten Larsens aner Kirsten Larsen
Kirsten Larsen Jørgen Bagge Søvænget 22 4780 Stege Indholdsfortegnelse Kirsten Larsens aner 1. generation 2. generation 3. generation 4. generation 5. generation 6. generation 7. generation 8. generation
Læs mereside 9 manden StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 Alder: 50 Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988
StilladsInformation nr. 107 - juni 2013 side 9 manden Navn: Lars Henriksen Bopæl: Humlebæk Alder: 50 Firma: Oldenborg Stilladser, Kbh. Start i branchen: 1988 Stilladsudd: ERFA 1 og 2, Faldsikring Tillidshverv:
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mereHellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109
Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereHovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.
Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende
Læs mereEfterkommere af Fritze Maren Caroline Leismann
Efterkommere af Fritze Maren Caroline Leismann Indholdsfortegnelse Efterkommere............. af.. Fritze..... Maren...... Caroline....... Leismann........................................... 1 Kildehenvisninger............................................................................
Læs mereAnebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge
Anebog for Anders Liisbergs plejefar Jens Pedersen Bøge Udført af Karsten Thorborg, 2009 http://kt.mono.net Introduktion 1 Anders Liisberg var resultat af et møde i Randers mellem dyrlægen Niels Peter
Læs mereEJNAR MUNKSGAARDS FORLAG KØBENHAVN - December 1942
INDHOLD Blade af Officers-Slægten Næglers Historie. Af Redaktør Niels Friis... 157 Til Skolemanden Kristen Rovsings Biografi. Af l)r. phil. Olaf Carlsen 180 Oplysning om et forkert Kistevaaben i Visborg
Læs mereEfterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698
Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med
Læs mereSorø Amt j. V. CHRISTENSEN
j. V. CHRISTENSEN l a Historisk Samfund for Sorø Amt dannedes ved en Sammenkomst i Sorø den 12. Oktober 1911, korn Redaktør J. V. Christensen i Ringsted ind i Bestyrelsen som en Selvfølgelighed. Han havde
Læs mereOldefar Andreas Nicolai Høeg
1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og
Læs mereSalmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens
Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget
Læs mereGeneration IX Ane nr. 610/611. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Tagge Andersen og Anne -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Tagge Andersen & Anne Rynkeby -datter 610/611 Margrethe Tagesdatter
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereArkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne
Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereKære Henrik Lund. Jeg tror også, at Sct. Sørens kirkes status som
Kære Henrik Lund Da du blev ansat her i 2006 stak du faktisk hånden direkte ind i en hvepserede. Der var to konkurrerende menigheder i sognet og lige inden din tiltræden var formanden for menighedsrådet
Læs mereFT 1855 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Ole Frederiksen. 41 Gift. Ane Marg. Pedersdatter. Niels Christ. Olesen. Karen Kirst.
Kirsten Rasmussen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Johann Peder Olsen Farmors Far 1854 04. maj 1854 16. juli Født Skaldbjerg Vissenbjerg kb døbt Vissenbjerg Kirke kb Nr 22 1855 Odense, Odense, Vissenbjerg,
Læs mereHerman Bang. Dramatik
Herman Bang Dramatik Herman Bang Dramatik Udgivet med indledning, kommentarer og ordforklaringer af Knud Arne Jürgensen Syddansk Universitetsforlag 2016 Udarbejdet og udgivet med støtte fra Carlsbergfondet
Læs mereGlimt af en landsbypræsts dagbog
Glimt af en landsbypræsts dagbog TORBEN RECHENDORFF 1. september 2011 01:01 Præstehistorie Min farfar var en ganske almindelig præst i dette begrebs allerbedste forstand. Han blev hverken provst eller
Læs mereSalme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.
Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør
Læs meresom er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl
Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun
Læs mereI brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:
Prædiken i The Gospel Fellowship søndag 17 juni 2018 For snart tre måneder siden døde vores præst og min nærmeste ven Peter. Selvom tiden går, og hverdagen stille og roligt vender tilbage, er mit og mange
Læs mereSiden sidst. En lille prøve:
Bestyrelsen forespurgte i Nyhedsbrev maj 2008, om nogen havde noget imod, at vi lavede en medlemsliste. Det var ikke tilfældet, så i dette nummer er vedlagt en oversigt over nuværende medlemmer, som måske
Læs mereCatherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012
1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837
Læs mereFolketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling
Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.
Læs mereNo. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter
Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,
Læs mereAner til Rasmus Michelsen HA46
Aner til Rasmus Michelsen HA46 Indholdsfortegnelse Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation Navneindeks 1 1 4 Udskrift fra Legacy Aner til Rasmus Michelsen HA46 1. generation 1. Rasmus Michelsen 1
Læs mereEfterslægt Henrich Abrahamsen
Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,
Læs mereNo : Hans Nielsen.
Hans Nielsen Forældre: Børn: Navn Født Døbt Faddere Gift Stilling Død Dødsårsag nr. 208 Niels Knudsen og nr. 209 Anne Knudsen, født Hansdatter. Niels Peter Hansen, Anders Hansen, Ane Hansdatter, Mette
Læs mere