Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter"

Transkript

1 Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret. Viden fra grundvidenskabelige studier af gåsemad (Arabidopsis thaliana) anvendes i stigende grad, når der forædles nye sorter af dyrkede afgrøder. Af Lea Møller Jensen, Morten Egevang Jørgensen, Barbara Ann Halkier og Inga Christensen Bach, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Vi lever i den postgenomiske æra, dvs i tiden, hvor en lang række organismer har fået sekventeret hele arvemassen (genomet). Det var de relativt små genomer hos visse bakterier, der først blev sekventeret, men nu kender man DNA sekvensen for alle kromosomer hos en række eukaryote modelorganismer f.eks. gær (Saccharomyces cerevisiae), bananflue (Drosophila melanogaster), rundorm (Caenorhabditis elegans) og mus (Mus musculus). Også menneskets genom er blevet sekventeret. Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana), herefter kaldet Arabidopsis (Figur 1), var den første blomstrende plante, der fik sit genom sekventeret. Arabidopsis hører til korsblomstfamilien og er tæt beslægtet med frøafgrøder som raps og sennep, grønsager som kål og radis, samt smagsgivende urter som peberrod og wasabi. Arabidopsis findes både på opdyrkede marker, hvor den betragtes som en ukrudtsplante, og i naturen i store dele af verden (Figur 2). Arabidopsis fik sit gennembrud som modelplante, fordi den har det mindste genom - kun ca 125 millioner basepar - som hidtil er fundet hos højere planter, og fordi den har en kort livscyklus Ofte er formålet med studier af generne i Arabidopsis at få basal viden om planters biologi, men dette grundvidenskabelige arbejde kan også danne fundamentet for anvendt forskning, hvor formålet er at udvikle afgrøder med nyttige egenskaber. For mange afgrødearter har det hidtil været en uoverskuelig opgave at få overblik over genomet. Det skyldes, at disse arters genomer er meget store. Hos hvede er genomet f.eks. på ~16 milliarder basepar (Tabel 1). Genomet i Arabidopsis indeholder næsten alle de gener, som findes i afgrødearterne, men Arabidopsis indeholder langt mindre ikke-kodende DNA, ofte omtalt som junk DNA, end afgrødearterne. Det er en af årsagerne til, at brugen af en modelplante som Arabidopsis er så essentiel. Genomsekvenserne for nogle afgrødearter er blevet Figur 1. Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) i sprækker mellem fliser i Nærum nord for København. Foto: Jesper Reibel, 1 December 2013

2 Tabel 1. Genomstørrelser Organisme Genom (Mbp) Antal gener Hvede Menneske (Homo sapiens) Alm gåsemad (Arabidopsis thaliana) Bananflue (Drosophila melanogaster) Gær (Saccharomyces cerevisiae) 12, Colibakterie (Escherichia coli) 5, I år 2000 blev DNA-sekvensen for Arabidopsisgenomet offentliggjort. Med de sekventeringsmetoder, der var til rådighed i 1990 erne krævede det en enorm forskningsindsats at sekventere de ca. 125 Mbp. Den teknologiske udvikling, ikke mindst mht. databehandling, har gjort det muligt at sekventere meget større genomer på meget kortere tid, og flere afgrøders genomer er nu sekventeret. Alle blomstrende plantearter synes at indeholde omkring forskellige proteinkodende gener. Nogle arter har mange kopier af det samme gen, hvilket er medvirkende til forskellen i genomstørrelsen. Imidlertid er den væsentligste forklaring på de store forskelle i genomstørrelse, at nogle arters genomer indeholder store mængder ikke-kodende DNA, tidligere kaldet junk DNA. Efterhånden som flere og flere geners funktion er blevet karakteriseret i Arabidopsis er betydningen af det ikke-kodende DNA blevet associeret med genregulering. Denne viden forventes at kunne bruges i fremtiden i forbindelse med generering af planter med forbedrede egenskaber. tilgængelige for nyligt, og flere er på vej, men ofte er det betydeligt lettere at teste hypoteser ved forsøg med Arabidopsis og efterfølgende implementere positive forsøgsresultater i afgrødearterne. Viden om planternes genom er et vigtigt redskab i moderne planteforædling uanset, om generne overføres fra plante til plante ved hjælp af krydsning eller ved hjælp af genteknologi. Meget af nutidens viden om afgrødearternes gener bygger på forsøg med mutanter af Arabidopsis og kendskab til denne lille plantes gener. Dens livscyklus er kort. Det tager kun omkring 8 uger fra man sår et frø til planten har blomstret og sat frø. Det er kort tid sammenlignet med andre enårige plantearter som f.eks. hvede eller raps. For flerårige planter kan det tage adskillige år fra et frø spirer til planten selv begynder at producere frø. Arabidopsis thaliana som modelplante Der er mange gode grunde til at anvende Arabidopsis som modelplante, udover at den har et lille genomdet lille genom er især vigtigt, når man ønsker at sekventere hele arvemassen og finde alle generne, men der er også andre gode grunde til at anvende Arabidopsis som modelplante. Figur 2. Udbredelse af Arabidopsis thaliana på den nordlige halvkugle. Kilde: Den Virtuelle Floran Figur 3. Arabidopsis thaliana i klimakammer på Institut for Planteog miljøvidenskab på Københavns Universitet. Planter med gule skilte er genetisk modificerede. Foto: Inga Christensen Bach. 2 December 2013

3 Arabidopsis bliver kun ca. 25 cm høj, og den stiller kun små krav til vækstbetingelserne. Den beskedne størrelse og evnen til at vokse under suboptimale forhold muliggør, at mange individer let kan dyrkes under laboratorieforhold dvs. enten i vækstkammer eller drivhus (Figur 3). Arabidopsis er selvbestøvende, men det er let at lave kontrollerede krydsninger mellem individer. Den er diploid (2n), og en enkelt plante kan producere tusindvis af frø. Det giver store fordele i forbindelse med genetiske studier. Man kan f.eks. generere en stor krydsningspopulation ved at krydse to individer, der har forskellige egenskaber. Egenskaber, som spalter ud i F2-generationen, kan kortlægges. Det er nemt at indsætte gener i genomet hos Arabidopsis ved hjælp af bakterien Agrobacterium tumifaciens (Figur 4 og 5). Kort livscyklus i kombination med nem transformation gør det let og hurtigt at teste et gens funktion (nu som transgen) in planta. Sekventering af en organismes genom siger ikke noget om funktionen af de forskellige gener. En klassisk vej til at opnå viden om et gens funktion er at sammenligne individer, som indeholder forskellige varianter (alleler) af et gen. Genetisk variation er essentiel, når geners funktion skal undersøges. Variationen kan opstå på naturlig vis ved forskellige fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger. Naturlig genetisk variation Arabidopsis vokser i naturlige økosystemer eller på opdyrkede arealer mange steder i verden, lige fra det kolde Sibirien til ørkenagtige områder på Azorerne. Der er beskrevet over 750 forskellige økotyper af Arabidopsis, som hver især har tilpasset sig lokale vækstbetingelser. De har vokset i utallige generationer i naturens laboratorium, og det har resulteret i planter, der er tilpasset vidt forskellige forhold. De mange økotyper af Arabidopsis udgør et skatkammer af planter med tolerance overfor kulde, salt eller tørke etc. eller resistens overfor sygdomme eller skadedyr. Tilpasningen til disse abiotiske og biotiske stresspåvirkninger ses ved ændrede fysiologiske og biokemiske egenskaber og afspejler stor genetiske variation. Forskellige økotyper af Arabidopsis er blevet indsamlet og gjort offentligt tilgængelige for planteforskere, og flere af økotyperne er sågar sekventeret. Nye mutanter Udover de spontant opståede mutationer, som giver naturlige varianter, kan nye genotyper af Arabidopsis frembringes ved hjælp af bestråling eller behandling med kemikalier, eller de kan frembringes ved hjælp af transformation. Kemisk inducerede mutationer Mutationer kan induceres i Arabidopsisgenomet ved hjælp af ethylmethansulfonat (EMS). Dette stof påvirker plantens DNA, så nogle af G:C basepar omdannes til A:T basepar. EMS-behandling medfører således, at der genereres punktmutationer i genomet. En plante, som har været udsat for EMS-behandling, kan have mutationer i mange forskellige gener. EMS-behandling er en nem måde at få store mængder af muterede frø til screening for individer med ændrede egenskaber, men selve screeningen kan være meget ressourcekrævende. Hvis man har brug for en Arabidopsisplante med en bestemt fænotype, kan man spire mange tusinde frø fra en EMS-population og lede efter de ganske få planter, som har en mutation, som giver netop den ønskede fænotype. Selvom populationen består af mange genetisk forskellige individer, der hver især indeholder mange forskellige mutationer, er der ingen garanti for succes. Figur 4. Arabidopsis thaliana er let at transformere ved hjælp af Floral-dip metoden. Blomsterstanden dyppes i en suspension af Agrobacterium, som inficerer nogle af plantens celler og overfører T-DNA fra et plasmid til plantens genom. Hvis en ægcelle i blomsterstanden bliver transformeret, vil alle celler i det frø, som ægcellen udvikler sig til, være transgene. Foto: Tom Hamborg Nielsen Figur 5. Kun en mindre andel af de frø, som høstes fra en blomsterstand, som har været dyppet i en suspension af Agrobacterium, vil være transgene. Hvis T-DNA indeholder et selektionsgen, f.eks. NPTII, som giver resistens mod et antibiotikum ved navn kanamycin, kan de transgene individer selekteres på et dyrkningsmedium, som indeholder kanamycin. Foto: Lea Møller Jensen 3 December 2013

4 En population af EMS-mutanter kan også screenes med udgangspunkt i genotypen. Hvis man har brug for en plante med en mutation i et specifikt gen, søger man efter mutanter i populationen ved hjælp af en PCR-baseret metode. Punktmutationer afsløres via manglende baseparring mellem PCR-produktet fra mutanten og vildtypen. Denne metode kaldes TILLING (Targeting Induced Local Lesions IN Genomes). Ved TILLING fås typisk en række forskellige alleller af et givent gen. Hos en del af disse planter vil der kun være en enkelt ændring i proteinets aminosyresekvens, og man skal være heldig for at finde en punktmutation, som introducerer et stop codon i den første del af genet, så det inaktiveres (en knockout mutant). T-DNA mutanter T-DNA mutanter er dannet ved brug af det biologiske mutagen, T-DNAet. I naturen danner Agrobacterium tumefaciens svulster (galler) i planter, idet denne bakterie fra naturens side på unik vis er i stand til at overføre gener til planternes genom. Generne overføres fra bakteriens Ti-plasmid (Ti = tumor-inducerende) til plantens genom, og derved påvirker den plantens metabolisme til sin egen fordel. DNA stykket, der overføres og indsættes, kaldes T-DNA (Transfer DNA). Når T-DNAet bruges som mutagen, er det blevet afvæbnet, så indsættelse i plantens genom ikke medfører dannelse af svulster. De gener, som de naturligt forekommende stammer af Agrobacterium sætter ind, er fjernet fra plasmidets T-DNA. I stedet er der indsat et selektionsgen, f.eks. genet nptii, der giver resistens overfor et antibiotikum ved navn kanamycin. Bakterien indeholder stadig de gener, som er nødvendige for, at den kan indsætte T-DNA i plantens genom, men disse gener bliver ikke overført. Bortset fra antibiotikaresistens får T-DNA mutanterne ikke tilført gener, der medfører at plantens egenskaber (fænotype) ændres. Hvis en plantes fænotype er blevet ændret som følge af indsættelse af T-DNA, skyldes det, at aktiviteten af et eller flere af plantens egne gener er blevet ændret. Aktiviteten af et gen kan ændres ved at et T-DNA sættes ind i selve genet, så læserammen brydes, eller i promotoren, som styrer transkriptionen af genet. Aktiviteten af et gen kan også ændres indirekte, f.eks. ved at et T-DNA sætter sig ind, så det påvirker aktiviteten af en transkriptionsfaktor, som regulerer genets aktivitet. Det er ikke muligt at få Agrobacterium til at introducere T-DNA til et specifikt sted i plantens genom, men ved at sekventere de flankerende sekvenser til T-DNAet kan man bestemme den præcise placering. Flere hundrede tusinde Arabidopsis T-DNA mutanter er karakteriseret, og beskrivelser af dem er tilgængelige i databaser (Faktaboks 1) Anvendelse af mutanter i forskningen Mutanter er meget nyttige i forskningen. Det gælder både, når man tager udgangspunkt i en plante med en specifik fænotype og ønsker at finde ud af, hvilke gener, der forårsager denne fænotype, og når man tager udgangspunkt i DNA sekvensen for et specifikt gen og ønsker at klarlægge funktionen af dette gen. De to veje til kobling mellem fænotype og genotype kaldes ofte hhv. forward genetics og reverse genetics. Fra fænotype til gen - forward genetics Ved forward genetics haves en mutant med ændrede egenskaber uden at det vides, hvilket gen som er muteret. Metoden til kobling af den specifikke fænotype til det muterede gen afhænger af typen af mutation. For T-DNA mutanter er metoden enkel, idet det muterede gen identificeres ved at sekventere de flankerende sekvenser for T-DNA et. Ved andre typer af mutationer f.eks. de spontant opståede, som giver naturlig variation hos økotyperne eller EMS-inducerede mutationer, kortlægges mutationen ved krydsningsforsøg. Mutanten krydses med enten en anden økotype eller med en vildtypeplante, og i de følgende generationer scores de individuelle planter i forhold til den ønskede fænotype. Samtidig bruges forskellige genomiske markører til at finde det område på genomet, som er koblet til den ønskede fænotype. Ved at have en stor krydsningspopulation samt mange genetiske markører, kan det indsnævres, hvor på genomet genet sidder. Dette område kan undersøges videre ved hjælp af sekventering. I den post-genomiske æra er det blevet betydeligt nemmere at identificere genmutationer, om end kortlægning ved krydsning stadig er en langsommelig proces. Efter Faktaboks 1. Databaser over samlinger af T-DNA og EMS mutanter af Arabidopsis For Arabidopsis findes store samlinger af T-DNA mutanter, hvor man præcis ved i hvilket gen, T-DNA et er indsat. Det har muliggjort, at man blot via en hjemmeside kan undersøge, om der findes en T-DNA mutant, som er muteret i netop det gen, som man ønsker at analysere. I så fald kan der bestilles frø hjem, og efterfølgende studier af mutanten kan medvirke til at give information om genets mulige funktion. The Arabidopsis Information Ressource-TAIR (http://www.arabidopsis.org/) er en database for Arabidopsis thaliana, hvor det er muligt at finde offentlig tilgængelig information omkring A. thaliana genomet i form af sekvenser, genannoteringer og artikler. I tillæg er der links til en række tjenester og værktøjer til brug i forsknings øjemed heriblandt links til databaser over T-DNA knockout mutanter og EMS mutanter, som det er muligt at bestille frø fra. 4 December 2013

5 udbredelsen af 2nd generation sequencing (Faktaboks 2), er det muligt at sekventere sig frem til den ønskede mutation, men denne strategi er endnu for kostbar for almindelige forskningsbudgetter. Fra gen til fænotype - Reverse genetics Ved reverse genetics haves et gen, hvis funktion man ønsker at identificere. Det sker ved at undersøge, hvilken egenskab som er ændret i en plante, som er muteret i pågældende gen, dvs et specifikt gen kobles til en fænotype. På en hjemmeside med data om store samlinger af T-DNA mutanter kan man undersøge, om der findes en T-DNA mutant for et givent gen. Hvis der gør, kan frø hentes hjem og undersøgelse af fænotypiske egenskaber indledes. Eksempler på Arabidopsismutanter Mutanter af Arabidopsis bruges til studier af den genetik, der ligger bag både primær og sekundær metabolisme, f.eks. syntese og nedbrydning af stivelse, transport af næringsstoffer eller produktion af forsvarsstoffer. Arabidopsismutanter spiller en vigtig rolle i studier af, hvordan planter optager næringsstoffer fra jorden og transporterer dem rundt i plantens væv. Når normale planter mangler fosfat, sætter de mekanismer i gang for at øge tilgængelighed, optagelse og genbrug af fosfat. Det er vigtigt for planten, at dette nødforsyningssystem lukkes ned, når der igen er nok fosfat, så planten ikke bruger flere ressourcer end nødvendigt. Ved hjælp af mutanter er der identificeret transkriptionsfaktorer, som styrer aktiviteten af gener som er direkte involveret i planternes fosfatmetabolisme. For eksempel kan phr1 mutanten ikke reagere normalt på fosfatmangel (Figur 6). Uorganisk fosfat, som bruges i fremstilling af gødning, er en ikke-fornybar ressource, og viden om planters udnyttelse af fosfat er vigtig i forbindelse med udvikling af afgrøder, der vokser godt ved lav tilførsel af gødning. Zink og andre metaller transporteres på tværs af membraner ved hjælp af biologiske pumper. De pumper, Figur 6. Wildtype (tv) og phr1 mutant (th). Begge planter er dyrket ved lav fosfat kombineret med et højt lysniveau. Dette giver en stress, som den normale plante bl.a. reagerer på ved at danne røde farvestoffer (anthocyanin), som skal hjælpe med beskytte den. Mutanten danner ikke disse farvestoffer og dens fotosyntese bliver stærkt skadet af det høje lysniveau. Foto: Tom Hamborg Nielsen. som transporterer zink, kan også transportere cadmium, som er særdeles giftigt for både planter og dyr. Ved hjælp af mutanter med modificerede udgaver af disse pumper undersøges det, som det er muligt at få planter til at optage zink uden også at akkumulere cadmium. Arabidopsismutanter spiller en særlig rolle i studier af biosyntesen af glucosinolater i planter fra korsblomstfamilien. Glucosinolater er de naturstoffer (ofte kaldet sekundære metabolitter), som giver den skarpe smag i radiser og andre arter fra korsblomstfamilien. Hele biosyntesevejen for glucosinolater er nu opklaret, og vi har et nøje kendskab til de proteiner, som er involveret i den hydrolyse, som sker, når plantevævet bliver beskadiget, f.eks. ved insektangreb. Fra genomics til metabolomics Forskning i en organismes DNA (genomics) kan ikke stå alene. Som nævnt siger sekventering af et genom ikke noget om de forskellige geners funktion, eller om de overhovedet bliver udtrykt i organismen. Det næste skridt er at sekventere organismens transkriptom, dvs. den population af mrna, som findes på et givent tidspunkt. Det opnås ved at sekventere biblioteker af cdna (som er reverse-transkriberet mrna), og dermed få et billede på, hvilke gener som er udtrykt i et givent væv. Sekventering af organismers proteomer, dvs. populationer af proteiner på et givent tidspunkt, er også relevant. Et proteom informerer dels, om hvilke mrna er som rent faktisk bliver translateret og dels, om et givent protein har undergået posttranslationelle modifikationer. Sidstnævnte kan have stor betydning for et proteins aktivitet. Man er ydermere begyndt at indsamle information om en organismes metabolom, som er dets metabolitprofil på et givent tidspunkt. Tilsammen muliggør den nye viden, som opnås indenfor genomics, transkriptomics, proteomics og metabolomics og som i stor grad er tilgængelig via databaser på nettet, en fantastisk skattekiste af molekylærbiologiske værktøjer. Ny viden om de enkelte geners funktion(er) og samspil med hinanden i modelorganismer åbner mulighed for efterfølgende at anvende denne viden i praksis. Fra grundforskning til praktisk anvendelse Siden år 2000, hvor DNA sekvensen for Arabidopsisgenomet blev offentligtgjort, har det internationale netværk af planteforskere opbygget en ganske overvældende mængde viden om plantegeners funktion og effekt på modelplantens fitness. Der er et meget stort potentiale i at overføre grundlæggende viden om genernes funktion i Arabidopsis til afgrøder. Strategien omtales ofte som Translational research, dvs. at resultater fra grundforskning og modelorganismer oversættes til produktionsorganismer. Der er flere eksempler på, at resultater af genetiske og biokemiske studier af Arabidopsis er blevet overført til afgrødearter. For eksempel har identifikation af gener, som har indflydelse på, om Arabidopsis åbner skulperne 5 December 2013

6 Faktaboks 2. Sekventering version 2.0 Sekventering af hele genomer var for bare få år tilbage en uoverkommelig opgave for enkelte laboratorier at udføre. Med implementeringen af 2. generations sekventering er sekventering af hele genomer blevet muligt for forskere, der ikke er tilknyttet maskinparkerne i de store genomcentre. Ved 2. generations sekventering forstås enten 454 sekventering eller Solexa sekventering. Begge 2. generations sekventeringsmetoder er baseret på sequencing by synthesis, hvilket muliggør at milliardvis af reaktioner kan forløbe samtidigt. Denne måde at sekventere DNA stykker parellelt har muliggjort at sekventere et genom meget billigt og hurtigt i forhold til den klassiske Sanger sekventeringsmetode sequencing by chain-termination, som har været standard i tre årtier. En vigtig forskel på den klassiske sekventeringsmetode og de nye metoder er karakteren af de data man får. Ved Solexa og 454 sekventering fås en masse korte sekvenser på ca basepar, der dækker hele genomet mange gange (genomer er i million basepar størrelsesordenen). Ved Sanger sekventering fås sekvenser på helt op til 1000 basepar. Det er mere kompliceret at samle de mange korte sekvenser til en sammenhængende genomsekvens. Det gælder især ved Solexa sekventeringen, da den mest anvendte sekvens længde er på 36 eller 76 basepars længde. Det er i denne forbindelse, at de sekventerede modelplanter er et vigtigt supplerende redskab til at samle genomerne for andre organismer. Ved at bruge modelplantens genom som skabelon er det muligt at tage de korte sekvenser og finde deres position på modelgenomet og derved stykke genomet sammen. Med de nye sekventeringsteknikker kan menneskets genom sekventeres for under 1000 US$. umiddelbart efter at frøene er modne, eller om de forbliver lukkede, ført til udvikling af dryssefast raps (Figur 7). Et andet eksempel er kartofler, som indeholder stivelse, der egner sig til specifikke formål (Figur 8.) Kendskabet til biosyntese- og hydrolysevejene for glucosinolater har muliggjort udvikling af en superbroccoli, som producerer mellem 10 og 100 gange mere sulforafan end almindelige broccolisorter. Denne broccoli har dels øget biosyntese af glucoraphanin (Figur 9), og dels er ESPproteinet fjernet, hvorved glucosinolathydrolysen forløber i retning mod isothiocyanatdannelse. Superbroccolien er kommet til verden ved krydsning mellem en vild broccoliart fra Sicilien og en moderne sort. Afkomsplanter med ønskede gener fra den vilde art er udvalgt på grundlag af specifikke DNA-analyser. Glucosinolater findes normalt kun i afgrøder fra korsblomstfamilien, men det er nu lykkedes at overføre hele biosyntesevejen (13 gener!) for glucoraphanin til tobak (Figur 9). Det viser, at produktion af glucosinolater er mulig i andre værtsorganismer. Resultaterne fra tobak giver håb om, at det også vil være muligt at overføre syntesevejen til gær og derved udvikle en teknologiplatform til mikrobiel produktion af store mængder glucoraphanin. Figur 7. GM-raps holder på frøene Rapsplanter åbner normalt skulperne, så snart frøene er modne. Det kan medføre store udbyttetab, da planterne smider frøene på marken før høst. I Arabidopsis har det vist sig, at overudtrykning af genet FRUITFULL forhindrer åbning af skulpen. Denne viden er blevet brugt til fremstilling af en dryssefast raps, der overudtrykker FRUITFULL genet fra Arabidopsis. Figur 8. Kartoffel med nye egenskaber Stivelse udvundet fra kartofler anvendes både som fødevareingrediens og i produktion af papir, tekstiler og emballage. Stivelse består af en blanding af amylose og amylopektin, men til nogle formål foretrækkes rent amylopektin. I den genmodificerede kartoffel Amflora er ekspessionen af gbss-genet, som er involveret i amylosesyntesen, nedreguleret. 6 December 2013

7 Figur 9. Glucosinolater. Plantearter fra korsblomstfamilien indeholder bl.a glucoraphanin, som menes at være et særlig potent kræftforebyggende plantenaturstof. Det vil muliggøre indtagelse af veldefinerede doser af glucoraphanin, f.eks. som led i medicinsk behandling. GMO eller konventionel afgrødesort I nogle tilfælde tilføres afgrøden en ny egenskab ved at et stykke DNA sættes ind i planten, men selvom genomet tilføres et stykke DNA, dannes der ikke nødvendigvis et nyt protein. Målet kan f.eks. være at få en plante, som har egenskaber svarende til en knock out mutant af Arabidopsis. I så tilfælde slukkes for det tilsvarende gen i afgrødearten ved hjælp af DNA sekvenser fra det gen, som skal slukkes. Målet kunne også være at øge aktiviteten af et af plantens gener. Det kan gøres ved at indsætte en ekstra kopi af genet, så der dannes mere af et protein, som planten selv danner i forvejen. Når et stykke DNA klones og indsættes i en plantes genom, er den nye afgrødesort underkastet GMOlovgivningen. Det gælder, uanset om der udtrykkes artsfremmede proteiner, eller om der blot dannes mindre af et af plantens egne proteiner. En ny sort kategoriseres også som en GMO, hvis der indsættes en ekstra kopi af et af plantens egne gener. Hvis planten har fået en ekstra kopi af det pågældende gen ved en spontant opstået genduplikation, hører den nye sort under lovgivningen for konventionelt forædlede sorter. I praksis har GMO-lovgivningens restriktive regulativer den effekt, at planteforædlingsfirmaerne så vidt muligt benytter andre metoder, f.eks. mutationsforædling, til at opnå de ønskede egenskaber. Med TILLING er der for alvor kommet gang i udvikling af afgrødesorter med inducerede mutationer. TILLING er udviklet i Arabidopsis, men anvendes i stigende grad i afgrøder som f.eks. hvede. Uanset hvor mange mutationer, der er introduceret ved hjælp af bestråling eller EMS, er TILLING mutanter ikke underlagt den lovgivning, som gælder for GMO. Perspektiver for planteforædling Bioteknologien udvikler sig særdeles hurtigt i denne tid, og der er store forventninger til plantebioteknologien. Det forventes, at ny teknologi kan bidrage med løsninger på en række af de kommende års store udfordringer. Målet er at tilvejebringe tilstrækkeligt med vegetabilske fødevarer, dyrefoder og bioenergi til både nuværende og kommende generationer. Et af midlerne er at forædle nye sorter af velkendte kulturplanter, der i højere grad end eksisterende sorter, kan opfylde fremtidens behov. Planteforædling - uanset metode - kan naturligvis ikke give svaret på alle de udfordringer, som verden står overfor, men optimering af planteproduktionen er nødvendig, hvis levestandarden i den fattige del af verden skal øges, samtidig med at den nuværende levestandard bevares i rige lande. Nye robuste og produktive afgrødesorter skal kombineres med dyrkningssystemer, der er bæredygtige og produktive på samme tid. Dertil kommer en lang række kulturelle og økonomiske barrierer, som skal overvindes. Videre læsning Blennow A og Bach IC (2009) Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik. Planteforskning.dk Müller R, Nilsson L, Nielsen TH (2005) Planters tilpasning til fosfatmangel - grundforskning med perspektiver. Planteforskning. dk Vester JK (2009) Produktion af det bio-aktive stof fra broccoli i gær. Planteforskning.dk Referencer Burow M, Halkier BA, Kliebenstein DJ (2010). Regulatory networks of glucosinolates shape Arabidopsis thaliana fitness. Current Opinion in Plant Biology 13: Bækgaard L, Roed MD, Sørensen DM, Hegelund JN, Persson DO, Mills RF, Yang Z, Husted S, Andersen JP, Buch-Pedersen M, Schjørring, JK, Williams LE, Palmgren MG (2010). A combined zinc/cadmium sensor and zinc/cadmium export regulator in a heavy metal pump. Journal of Biological Chemistry 8: Mikkelsen MD, Olsen CE, Halkier BA (2010). Production of the cancer-preventive glucoraphanin in tobacco. Molecular Plant 3: Nilsson L, Müller R, Nielsen TH (2007). Increased expression of the MYB-related transcription factor, PHR1, leads to enhanced phosphate uptake in Arabidopsis thaliana. Plant, Cell and Environment 30: Sønderby IE, Geu Flores F, Halkier BA (2010). Biosynthesis of glucosinolates - gene discovery and beyond. Trends in Plant Science 15: Ordforklaringer Allel: variant af et gen. Et gen er lokaliseret et bestemt sted på et kromosom og findes ofte i flere varianter i en population, dvs. med små forskelle i sekvensen. Disse varianter kaldes alleler. Diploid: organisme eller celle, der indeholder to sæt kromosomer (2n). Genom: den totale genetiske information, der bæres af et enkelt sæt kromosomer. Homozygot: en organisme eller celle, der har samme alleler for et givet locus på alle kromosomer. Locus: det sted på et kromosom, hvor et gen er placeret. Patogen: en mikroorganisme, der medfører en sygdom. Plasmid: små cirkulære eller lineære DNA-molekyler, som kan anvendes som vektorer til indsætning af bestemte gener. Ortologe gener: gener hos forskellige arter med samme funktion og fælles oprindelse. 7 December 2013

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.

Læs mere

Biologisk vækstregulering af potteplanter

Biologisk vækstregulering af potteplanter Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C.

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C. 11. juni UVM sags nr. 166.471.021 AT jnr. 20050002257 Aftale mellem Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet om retningslinjer for godkendte forsøg med genteknologi i henhold til Bekendtgørelse om genteknologi

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

Sorghum - Afrikas korn

Sorghum - Afrikas korn Sorghum - Afrikas korn Kornarten sorghum (Sorghum bicolor) har sin oprindelse i Afrika og tåler varme og tørke langt bedre end andre kornarter. Hvis artens genetiske potentiale udnyttes bedre, kan sorghum

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Livets molekylære kode

Livets molekylære kode 4. ÅR R. 2 / 2006 Livets molekylære kode -kemi og biologi mødes D livets molekylære kode D findes i alle levende organismer og indeholder koden til organismen informationer, der afgør om organismen er

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer

Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Anvendelse af genetiske algoritmer til simulering af biologiske systemer Projekt udarbejdet af: Glennie Helles Datalogisk vejleder: Peter Johansen Biologisk assistance: Leif Søndergaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes

3.g Titel 7 Infektionsbiologi, antibiotika, allergi og autoimmune sygdomme/diabetes Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 juni 2016 Institution Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Valgfag

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Struktur og funktion af gener

Struktur og funktion af gener Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Aresa A/S offentliggør prospekt i forbindelse med udbud af nye aktier via First North

Aresa A/S offentliggør prospekt i forbindelse med udbud af nye aktier via First North Meddelelse nr. 1/ 24. januar 2006 København, den 24. januar 2006 Aresa A/S offentliggør prospekt i forbindelse med udbud af nye aktier via First North Aresa A/S ( Aresa eller Selskabet ) udbyder nye aktier

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VoksenUddannelsesCenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

27611 Eksamen Sommer 2007

27611 Eksamen Sommer 2007 - Side 1 af 10-27611 Eksamen Sommer 2007 Dette sæt indeholder 4 opgaver. En online version af opgavesættet vil være tilgængeligt fra kursets lektionsplan, under selve eksamen (25. Maj 2007 klokken 9:00

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Godkendelse produktionslokale genetisk modificerede Escherichia coli

Godkendelse produktionslokale genetisk modificerede Escherichia coli Immunitrack ApS Københavns Biocenter Ole Maaløes Vej 5 2200 København N Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-6840-00021 Ref. johpe Den 04. august 2015 Godkendelse af produktionslokale og genetisk modificerede

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Test dit eget DNA med PCR

Test dit eget DNA med PCR Test dit eget DNA med PCR Navn: Forsøgsvejledning Formål med forsøget Formålet med dette forsøg er at undersøge jeres arvemateriale (DNA) for et transposon kaldet Alu. Et transposon er en DNA sekvens,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 13/14 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer stx bic Hans Jørgen Madsen Hold 2.s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel

Læs mere

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Side1af13 Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13 Navn: Studie nummer: Dette eksamenssæt vil også kunne ses som en pdf fil nederst på kursus-hjemmesiden udfor den sidste dag d. 27 Jan

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Next Generation Sequencing

Next Generation Sequencing Next Generation Sequencing For 60 år siden blev DNA opdaget. I øjeblikket afprøver vi NGS, og til sommer kører vi BRCA-gener med den nye metode I år er det 60 år siden, at DNA s struktur blev erkendt,

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Patterns of Single-Gene Inheritance

Patterns of Single-Gene Inheritance Patterns of Single-Gene Inheritance Mendels 1. lov: hvis en mand er heterozygot, Aa, vil halvdelen af sædcellerne indeholde A, halvdelen a. hvis en kvinde er heterozygot, vil halvdelen af ægcellerne ligeledes

Læs mere

Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik

Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik Stivelse er det vigtigste energidepot i planter og udgør også den største energikilde i menneskers kost. Ny viden om de enzymer, som danner og reorganiserer

Læs mere

Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker

Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker Opdagelse og heterolog produktion af nye bioaktive svampestoffer i skræddersyede mikrobielle cellefabrikker Mange naturstoffer har farmakologisk aktivitet og er derfor interessante som lægemidler. De seneste

Læs mere

På opdagelse i gernerne

På opdagelse i gernerne På opdagelse i gernerne DNA (molekyle): arvemateriale Alle vore celler er genetisk set identiske DNA: genetiske opskrifter - kogebog for cellerne = genregulering Opskrift på forskellige proteiner Vejledninger

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Biolog

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer

Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer Fakta om GMO Hvad er GMO? Genmodificerede organismer GMO konference 12.april 2011 Dias 1 Den vilde form af havekål (Brassica oleracea) er nu meget sjælden, men findes dog stadig I Sydeuropa. Original Den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi B, Stx Marianne

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag

statistik statistik viden fra data statistik viden fra data Jens Ledet Jensen Aarhus Universitetsforlag Aarhus Universitetsforlag Jens Ledet Jensen på data, og statistik er derfor et nødvendigt værktøj i disse sammenhænge. Gennem konkrete datasæt og problemstillinger giver Statistik viden fra data en grundig indføring i de basale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU Gensplejsede planter TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 23/1998 m Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Et medlemskab af SNU koster:

Et medlemskab af SNU koster: Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Man kan melde sig ind i SNU på hjemmesiden www.naturvidenskab.net Kontingentet kan indbetales

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt

Populationsgenetik og Hardy-Weinberg-ligevægt Populationsgenetik og ardy-weinberg-ligevægt Denne vejledning indeholder tre opgaver omkring populationsgenetik og ardy-weinbergligevægt samt brug af statistiske tests. pgave 1. MN-blodtyper I mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi C Ditte H. Carlsen

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Side 1 of 17 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum

Jordens historie er inddelt i fire æoner: Hadal, Arkæikum, Protozoikum, Phanerozoikum Livets udvikling Teori: Solsystemet dannedes for 4,6 mia. år siden Ældste sten på jorden: 4 mia. år gamle Livets alder Mikrofossiler - ældste spor af liv - 3,4 mia. år siden Livet kan være opstået for

Læs mere