Gentest som fremtidens fosterdiagnostik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gentest som fremtidens fosterdiagnostik"

Transkript

1 Gentest som fremtidens fosterdiagnostik 2. Semester projekt Bong Kyun Cho, Sarah Enoch, Søren Fjelstrup, Nina Brink Katz og Cæcilie Sloth Laursen 2013

2 Semester: 2 Projekt titel: Gentest som fremtidens fosterdiagnostik Projekt Periode: P2 Aalborg Universitet København A.C. Meyers Vænge København SV Sekretær: Marianne Kiær Schwaner Tlf.: mks@staff.aau.dk Semestertema: Teknologi, innovation og etik Vejleder(e): Mette Lübeck Klavs Birkholm Gruppenr.: 4 Gruppemedlemmer: Bong Kyun Cho Sarah Enoch Søren Fjelstrup Nina Brink Katz Cæcilie Laursen Resume: Denne rapport omhandler gentest i forbindelse med fosterdiagnostik. Ud fra den markante udvikling af teknologien er der en stor sandsynlighed for, at gravide kvinder i fremtiden vil få tilbudt viden omkring fosteret på baggrund af en sådan test. Denne teknologi vil medføre flere etiske problemstillinger. Derfor vil denne rapport undersøge de muligheder og risici der kan opstå ved gentests, set ud fra teknologiske, sociale og etiske aspekter. Problemformuleringen besvares ud fra en historisk redegørelse, samt en sammenligning af modstridende holdninger til human enhancement, hvilket fremtidens fosterdiagnostik kan kategoriseres under. Derudover vil etiske problemstillinger, såsom moderne eugenik, grænser for teknologien og det perfekte menneske, blive diskuteret. Ud fra et etisk skøn, konkluderes det i rapporten, at denne teknologi på mange måder vil løse flere af problematikkerne ved nutidens fosterdiagnostik. En implementering af denne teknolgi vil dog ikke være uden bivirkninger. Det er derfor nødvendigt at opstille retningslinjer for brugen af denne. Antal kopier: 4 Antal sider: 55 Upload kode:

3 Abstract Given that technology in the area of prenatal diagnosis is rapidly progressing, questions whether it s ethically correct or not occurs. This study wants to describe the technology of the future and explore the moral dilemmas. The technology combines prenatal diagnosis with modern knowledge about the human genome and genetic tests, which is able to give a personal risk assessment for genetic diseases. This new method utilizes a non-invasive procedure with the purpose of extracting cell-free foetal DNA, mrna and full foetal DNA cells, in a blood sample collected from the mother. Hereafter the extracted material gets genetically tested. All this will most likely be possible to accomplish within the 12th week of the pregnancy, which is the limit for free abortion in Denmark. This technology can create major moral issues because the parents potentially have the possibility to deselect the foetus based on unbidden genes. In this study we will discus the risk and possibilities attached to the technology, focusing on the ethical, social and technological aspects. The study compares the different opinions of Michael Sandel and Julian Savulescu. This will be supported by the recommendations by the ethical council of Denmark. Based on the analysis and discussion the study concludes that the risk and possibilities are many. Therefore it will be discussed whether the implementation of the technology should be followed by restrictions that regulate the use of the technology or not. 2

4 Indholdsfortegnelse ABSTRACT...2 INDLEDNING...5 INTRODUKTION...5 PROBLEMFORMULERING...6 AFGRÆNSNING OG METODE...6 Afgrænsning...6 Analyseredskab...7 Det etiske skøn...7 Empiri...8 Innovationsteorier...9 NØGLEBEGREBER...11 Human enhancement...11 Moderne eugenik...11 REDEGØRELSE HISTORISK REDEGØRELSE...12 PCR...14 DNA-sekventering...15 BRUGERDREVEN INNOVATION...16 HYPOTETISK FREMTIDSPERSPEKTIV FOR GENTEST I FORBINDELSE MED FOSTERDIAGNOSTIK...18 TEKNOLOGIENS SIKKERHED...20 ETISKE PROBLEMSTILLINGER VED ANVENDELSEN AF GENTESTS SOM FOSTERDIAGNOSTIK...22 SYNSPUNKTER TIL FOSTERDIAGNOSTIK OG HUMAN ENHANCEMENT JULIAN SAVULESCU...24 MICHAEL J. SANDEL...26 DET ETISKE RÅD...28 Risikovurdering...29 Kvindens selvbestemmelse, samt kvindens oplevelser ved abort...31 Folketingets rolle...32 SAMMENLIGNING OG ANALYSE AF MODSTRIDENDE HOLDNINGER DISKUSSION AF ETISKE DILEMMAER MODERNE EUGENIK...39 SKAL DER VÆRE EN GRÆNSE?...41 DET PERFEKTE MENNESKE...44 VURDERING OPSAMLING OG VORES ETISKE SKØN...46 Risici...46 Misbrug...47 Bivirkninger...47 Positive aspekter...48 Vores vurdering...49 KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATUR BØGER

5 ARTIKLER...53 INTERNET...54 UNDERVISNINGSSLIDES...55 BILLEDER

6 Indledning Introduktion "I not only think that we will tamper with Mother Nature, I think Mother wants us to." (Willard Gaylin) Citatet illustrer en udbredt holdning til nutidens teknologier. En holdning der begrunder menneskets manipulation af naturen ved hjælp af teknologien som en naturlig udvikling. En af de teknologier, der har gennemgået en enorm udvikling, er fosterdiagnostikken. Fosterdiagnostik er en teknologi, som stort set alle forældrepar i Danmark kommer til at stifte bekendtskab med i løbet af graviditeten. Der er sket store fremskridt, siden de første teknologiske metoder blev udviklet med henblik på fosterdiagnostik. I dag kan man med høj præcision forudsige, om et foster vil have en specifik medfødt kromosomfejl. Det er dog ikke altid uden komplikationer, når der bliver foretaget en invasiv undersøgelse såsom en fostervandsprøve eller moderkagebiopsi. Det estimeres, at ca. 1 ud af 100 invasive undersøgelser medfører spontan abort efter undersøgelsen. I dag forskes der derfor stadig i nye teknologiske metoder til fosterdiagnostik, så man kan undgå denne risiko for spontan abort. Samtidig er det en mulighed for forældrene til at få mere information angående fosteret, samt hvilke genetiske sygdomme fosteret vil være disponeret for. I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i en bestemt teknologisk metode, som vi forudser bliver til fremtidens fosterdiagnostik. Kort fortalt går metoden ud på at kombinere fosterdiagnostik med den viden, der er tilgængelig om det menneskelige genom i dag, og de gentests, som kan sige noget om, hvor stor en risici den undersøgte person har for at udvikle genetisk medfødte sygdomme. Når man bliver i stand til effektivt at oprense fosterets DNA fra moderens blod, vil man derefter kunne foretage en gentest af fosteret, og dermed blive i stand til at identificere mere eller mindre betydelige misdannelser og træk hos fosteret. Alt dette vil højst sandsynligt være muligt at bestemme før den 12 uge af graviditeten, hvori den frie abortgrænse ligger. Denne mulighed kan skabe nogle store etiske dilemmaer, i og med forældreparret hypotetisk set kan vælge at få foretaget en abort, fordi de er utilfredse med barnets genetiske sammensætning, vel at mærke hvis denne information bliver stillet dem til rådighed. Vi forudser, at der vil være både fordele og ulemper ved teknologien, og forskellige holdninger til disse. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 5

7 Problemformulering - Hvilke muligheder og risici er der forbundet med gentest i forbindelse med fremtidens fosterdiagnostik i Danmark set ud fra etiske, sociale og teknologiske aspekter? Afgrænsning og metode I dette afsnit vil vi først, under afgrænsning, gennemgå, hvilke rammer vi har sat for rapporten, hvordan vi forstår centrale begreber i problemformuleringen, samt hvordan vi vil besvare vores problemformulering. Dernæst vil vi præsentere vores analyseredskab, samt det etiske skøn, som dog ikke er en direkte metode, men et værktøj inden for etikken til at vurdere en teknologi. Afgrænsning Fokus i denne rapport er hovedsageligt på gentests som fosterdiagnostik og de etiske problemstillinger den fordrer. Vi ser desuden teknologien som innovativ, derfor vil vi kort komme ind på forskellige innovationsteorier. Vores teknologi er gentest i forbindelse med fosterdiagnostik, men vi vil også komme ind på muligheden for en fuld genomanalyse af et foster. Vi ser gentests som en teknologi, der kan kategoriseres indenfor human enhancement. Dette begreb vil vi forklare i afsnittet nøglebegreber. Rapporten vil omhandle fosterdiagnostik i Danmark, da reglerne er forskellige sig fra land til land. For at belyse de teknologiske aspekter vil vi kort redegøre for den teknologiske udvikling inden for fosterdiagnostikken. Herefter vil vi se på de teknologiske metoder ved gentest, og hvordan fremtiden ser ud for teknologien. Udover mulighederne ved teknologien vil vi se på risikoen for fejldiagnosticering. Med sociale aspekter mener vi et menneskeligt perspektiv. Vi afgrænser os fra at inddrage et mere samfundsøkonomisk perspektiv. For svare på hvilke risici og muligheder, der er ved gentests, vil vi inddrage to filosoffer, med vidt forskellige holdninger til emnet: Julian Savulescu og Michael Sandel. Samtidig vil vi inddrage Det Etiske Råds anbefalinger om fremtidens fosterdiagnostik, og dermed opnå et dansk perspektiv. 6

8 Vi vil undervejs i rapporten opstille etiske problemstillinger og til sidst udfolde de vigtigste i en diskussion. På baggrund af vores analyse og diskussion vil vi foretage et etisk skøn af teknologien. Dette vil munde ud i vores egen vurdering. Analyseredskab I denne rapport anvender vi Erik Parens teori om frameworks, fra hans artikel Authenticity and ambivalence, til at analysere de modstridende holdninger om human enhancement repræsenteret af Julian Savulescu og Michael Sandel. Det etiske skøn Vi vil i forlængelse af vores analyse foretage en vurdering i form af et etisk skøn. Dette er en fremgangsmåde vi har fået introduceret i faget Teknologi og Etik på kursusgang 1 ved Klavs Birkholm. Det centrale ved det etiske skøn er, at man ikke blot ser på formålet ved en ny teknologi, men i stedet spørger ind til risici, muligt misbrug og følgevirkninger/ de længerevarende konsekvenser ved teknologien. Dette kan begrundes med to citater: Helvede er brolagt med ædle hensigter - (Samuel Johnson, kursusgang 1, teknologi og etik 2013) samt: Bivirkningerne er de vigtige, langt vigtigere end målet. Ikke målet, sådan som det undfanges i laboratorierne, ændrer verden, det gør de bivirkninger som forfølgelsen af målet har. For målet sigter mod en kun partiel udvikling, medens bivirkningerne forvandler totaliteten. (Løgstrup, 1983: u.s. 1 ) Forskere og producenter af ny teknologi kan have nok så ædle hensigter med deres produkt, men dets bivirkninger kan have uoverskuelige konsekvenser for verdenen, og det skal man være opmærksom på og tage sig i agt for. Det kan være sværere at overskue konsekvenserne ved en ny teknologi, end det var i det førindustrielle samfund. Dette skyldes at konsekvenserne var mere gennemskuelige før 1 Med dette menes uden sidetal 7

9 industrialiseringen. Dengang drejede det sig om hvordan handlingerne influerede på naboen. I dag skal man tænke over konsekvenserne ikke bare på lokalt, men også globalt plan. Derudover skal der ikke blot tages højde for konsekvenserne nu og her, men også ude i fremtiden, i form af følgevirkninger for de fremtidige generationer. Man skal dermed undersøge bivirkningerne både gennem tid og rum. Før i tiden var det i højere grad i orden at arbejde ud fra den optik at målet helliger midlet. Dette er dog ikke gyldigt i dag, hvor bivirkningerne er uoverskuelige. Midlerne bliver uforsvarlige og dermed også målet, hvilket betyder at målet ikke kan forsvares indtil bivirkningerne er elimineret. Når vi foretager et etisk skøn, vil vi, som nævnt ovenfor, spørge ind til risici, misbrug og følgevirkninger ved teknologien. Ved risici forstår vi de uventede implikationer, der kan opstå, når teknologien implementeres. Når misbrug ved teknologien undersøges, fokuseres der på om teknologien benyttes til andre formål end dem, som forskerne oprindeligt havde tiltænkt. Med følgevirkninger forstår vi de kulturelle bivirkninger, som påvirker samfundet på længere sigt. Det skal pointeres, som begrebet etisk skøn antyder, at det netop er et skøn, vi foretager os. Det er derfor en subjektiv vurdering, da et skøn aldrig kan være objektivt og sjældent er fuldt oplyst. Et etisk skøn tager udgangspunkt i en gældende, partikulær situation, og afgørelsen er derfor aldrig endegyldig og universel, men oftest blot midlertidig. Dette kan være svært at acceptere, når man lever i en kultur, der søger objektive sandheder. Dette skyldes, at samfundet i en lang årrække har været præget af de naturvidenskabelige normer, men disse gør sig ikke gældende i etikken. Etikken søger ikke at frembringe universelle love, men at komme med relevante etiske skøn. (Birkholm, Slides kursusgang 1, 2013) Empiri Som nævnt tidligere anvender vi i rapporten, som vores primære empirivalg, filosofferne Julian Savulescu og Michael Sandel. Vi benytter os af Savulescus artikel Procreative beneficience og Sandels artikel The case against perfection. Vi har valgt at inddrage disse, fordi de begge beskæftiger sig med bioetik, og teknologier inden for human enhancement, og gør sig væsentlige refleksioner herom. De er relevante for vores opgave, da de er repræsentanter for holdninger henholdsvis for og imod human enhancement, og dermed kan belyse både risici og muligheder ved teknologien. Sandel og Savulescu forholder sig altså modsætningsvis til hinanden, hvorfor vi laver en sammenligningsanalyse. Denne brug af empiri supplerer vi, gennem opgaven, med det 8

10 Etiske råds anbefalinger, da de belyser relevante aspekter og overvejelser af emnet. Disse filosoffer, suppleret af Det Etiske råd, giver os et essentielt grundlag at diskutere og vurdere ud fra. Innovationsteorier I dette afsnit vil vi kort redegøre for innovation og forskellige kilder hertil. Dette er med henblik på at synliggøre en mulig baggrund for gentest i forbindelse med fosterdiagnostik. Grundlæggende kan det siges, at ny teknologi anses for at spille en afgørende rolle, når det kommer til innovation. Der findes mange eksempler på ny teknologi, som har dannet grundlag for nye produkter eller nyskabelser, der kan påvirke hele erhvervslivet, og opbygge helt nye forretningsmodeller. Vores viden om bioteknologi og IT-teknologi er eksempler på sådan nye teknologier, der har påvirket hele samfundet. Dog er det ikke alle virksomheder, der benytter sig af ny teknologi, som den hovedsagelige kilde til innovation. (Rosted, 2003) For at analysere hvilken type innovation, der er tale om i forbindelse med gentest i fosterdiagnostik, vil vi først på makroplan redegøre for, hvilke typer af innovationsteorier, der allerede nu er defineret, for senere at få et bedre grundlag at argumentere ud fra. I den forbindelse vil vi benytte os af FORA s benchmark-studie af innovationssystemer, der sondrer kilderne til innovation i tre overordnede grupper: den forskningsdrevne innovation, den prisdrevene innovation og den brugerdrevene innovation. Alle disse er kilder til innovation, men de adskiller sig fra hinanden, ved de parametre virksomheden konkurrerer på. Dette er henholdsvis på områderne forskning og teknologi, priskonkurrence og udækkede brugerbehov. Det kræver derfor forskellige kompetencer og stiller forskellige krav til virksomheden. (Rosted, 2005). Det er vigtigt at holde for øje, at disse tre former for innovation alle har det til fælles, at de er drevet af konkurrence, men baserer sig på forskellige kilder. Det betyder dog ikke, at virksomheder kun skal benytte sig af en kilde til innovation. Virksomheder kan få brug for at konkurrere på alle tre innovationsformer og trække inspiration fra forskellige kilder. (Rosted, 2003) Innovation, hvis hovedsagelige kilde er ny forsknings, kaldes forskningsdreven innovation. Virksomheder, der benytter sig af forskning som deres primær kilde til innovation, må være nødt 9

11 til enten selv at råde over forskningskompetencer, eller have et samarbejde med forskellige forskningsmiljøer for at overleve. Men der vil ofte være mulighed for, at nye teknologier kan erstatte den eksisterende, hvorfor mange virksomheder er afhængig af hele tiden at være på forkant med de nyeste forskningsresultater indenfor flere felter. (Rosted, 2003: 5) Det drejer sig om for virksomheder, hele tiden at få et forspring teknologisk i forhold til konkurrenter. Som nævnt tidligere, er kilden til forskningsdreven innovation forskning, men også det at kunne omsætte forskning til teknologier for at videreføre et kommercielt produkt til lavere omkostninger end konkurrenters. Hvis virksomheder konkurrerer på pris, vil deres kilde til innovation være prisdreven. Der er i denne konkurrence faktorer som patentering og spørgsmål om hvorvidt teknologien er fuldt kodificeret, der kan have indflydelse på indtjeningen. Forskning i nye teknologier er dog ikke den primære kilde, som i den forskningsdrevne innovation. Kilden til prisdreven innovation er derfor en stadig søgen efter lavere omkostninger, så det produkt der leveres, er billigere end et tilsvarende produkt fra konkurrenterne. (Rosted, 2005: 31) I den prisdrevne innovation konkurreres der på viden om logistiske løsninger, markedsføring og optimering af produktionsprocesser, og det er dette der er kilden til innovation. Den sidste, og i dette tilfælde, den mest relevante, type af innovation, er den slags innovation, hvis primære kilde er viden om kundernes behov og evt. virksomheders evne til at imødekomme disse. Denne innovation kaldes brugerdreven innovation, og konkurrerer på udækkede brugerbehov. Hvis en teknologi er involveret i en virksomhed, der ønsker at konkurrere på brugerbehov, gælder det om at identificere nye anvendelsesmuligheder i måske allerede kodificeret teknologi og dermed udvikle produkter, der dækker nye ukendte behov. (Rosted, 2003) 10

12 I mange tilfælde består innovationen i at kombinere kendte teknologier på nye måder for at dække nye behov. (Rosted, 2003: 7) Den primære kilde til innovation er viden om brugerne, og kendskab til deres ønsker og behov, for at kunne imødekomme dem med en teknologi, et produkt, der dækker disse. Virksomheder må favne over kompetencer, der kan udvikle produkter, der giver kunderne en særlig værdi, viden eller oplevelse. Som skrevet ovenfor, ser vi den brugerdrevne innovation som den mest relevante i forhold til vores teknologi, og derfor vil vi udfolde denne innovation senere i rapporten. Nøglebegreber Her følger en kort beskrivelse af to af de mest centrale begreber i opgaven. Human enhancement Nogle medlemmer fra Det Etiske Råd udtrykker følgende en stigende del af ansvaret for menneskehedens forplantning lidt efter lidt overdrages til forskningen med det formål at forædle arvematerialet (Det Etiske Råd, 2003:57). Med human enhancement forstås en forbedring af mennesket. Dette er ikke nødvendigvis blot en forbedring på individplan, men kan også være en forbedring af mennesket som race. Dette kan ske ved at forbedre menneskets genpulje gennem fravalg af fostre med uønskede egenskaber, som eksempelvis Downs Syndrom. Gentests i forbindelse med fosterdiagnostik kan derfor ses som et udtryk for human enhancement. Moderne eugenik I den store danske encyklopædi står der følgende om eugenik: arvehygiejne, racehygiejne, enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener, negativ eugenik. (den store danske, eugenik) Som beskrevet ovenfor er eugenik et udtryk for, hvordan mennesket gennem historien har forsøgt, at påvirke menneskeligheden til det bedre. Ofte sættes eugenik i sammenhæng med anden verdenskrig. Her blev eugenik udøvet ved at personer af ikke arisk herkomst blev slået 11

13 ihjel. Altså racehygiejne. Når der i dag tales om moderne eugenik, er det i stedet med henblik på arvehygiejne. I forhold til teknologien i nutidig og fremtidig fosterdiagnostik viser de eugenik lignende tendenser sig, når et foster bliver fravalgt på baggrund dets genetiske arvemateriale. Dette kan ske, når en familie ikke ønsker et sygdomsramt barn og eksempelvis ikke føler, at de har de nødvendige ressourcer, eller overskuddet til at tage sig af det. Redegørelse Historisk redegørelse Der er sket utroligt meget i udviklingen af den anvendte teknologi, som bliver brugt i sammenhæng med fosterdiagnostik. I 1930 erne trådte den første abortlov i kraft, der var dog ikke tale om fri abort, den var kun tilgængelig for kvinder hvis børn var i: nærliggende Fare for, at Barnet paa Grund af arvelige Anlæg vil blive lidende af Sindssygdom, Aandsvaghed, andre svære mentale Forstyrrelser, Epilepsi eller alvorlig og uhelbredelig legemlig Sygdom (Justitsministeriet, 1954). Dengang havde man dog ikke nogen teknologiske hjælpemidler til at diagnosticere et foster, for en specifik lidelse. Derfor blev beslutningen taget ud fra den nyeste arvebiologiske viden, som for eksempel at se på nedarvingsforholdene af en specifik sygdom hos en udsat familie. Det er vigtigt at pointere, at der ikke var tale om fri abort, men nærmere om at holde samfundet frit for syge mennesker, som ville være en last for socialstatens samfundsmæssige interesser. Målsætningen for den første abortlov, var altså at sikre det gode liv for de sunde og normale, samt at undgå de abnorme og degenererede. (Det Etiske Råd, 2009) I 1958 blev anvendelsen af ultralydsscanning for første gang brugt i USA, i sammenhæng med fosterdiagnostik. Der var dog tale om primitive maskiner, som havde begrænsede undersøgelsesmuligheder. Det var først omkring 1980, at de primitive scannere blev afløst af gråtoneskala scannere, og senere blev real time scannere, der kunne, som navnet antyder, give et levende billede af fosteret. Teknologien kunne med høj sikkerhed bruges til at opdage flere større anatomiske misdannelser, samt udviklingsdefekter hos fosteret. (Sundhedsstyrelsen, 2003) 12

14 Sidst i 1960 erne, blev det muligt i USA at udtage fostervandsprøver og dyrke de celler, som havde forbindelse til fosteret. Dette var starten til at foretage kromosomanalyser. Denne metode har vist sig at være yderst effektiv til at afklare, om fosteret vil blive født med en kromosomfejl, som for eksempel Downs Syndrom. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at gentage undersøgelsen, på grund af et uklart analyseresultat. I 1977 offentliggjorde det danske Indenrigsministerium deres overvejelser angående fosterdiagnostik. Heri anbefalede de, at inden for få år skulle der kunne udføres ca kromosomundersøgelser pr. år. Til sammenligning blev der i 1975 udført 602 kromosomundersøgelser. Derudover blev det også anbefalet, at udvide antallet af undersøgelser for genetiske betingede stofskiftesygdomme til ca undersøgelser pr. år. Med henblik på postnatal screening 2, som skulle undersøge spædbørns risiko for udvikling af genetiske sygdomme, og derved kunne man fastslå om moderen skulle tilbydes en fostervandsundersøgelse ved næste graviditet, i tilfælde af der blev fundet en forhøjet risiko for udvikling af en genetisk sygdom. (Det Etiske Råd, 2009) Fostervandsundersøgelserne blev efter de udgivne overvejelser senere tilbudt til alle kvinder over 35 år, eller kvinder som havde familierelaterede forbindelser til kromosomdefekter, samt alle kvinder der havde været udsat for mindst 3 spontane aborter. Dette blev senere ændret til at alle kvinder som efterspørger en fostervandsundersøgelse kan få det udført. Årsagen til dette var at give alle kvinder, uanset alder, en mulighed for at tage en kvalificeret beslutning om en eventuel abort, samt at undgå unødvendige aborter. (Sørensen, 2005) Proceduren for undersøgelsen starter med en ultralydsscanning for at bestemme fosterets placering, størrelse, moderkagens beliggenhed, samt mængden af fostervand. Dertil bruger lægen ultralydsscanningen under hele indgrebet for orientering. Selve prøven bliver udtaget med en tynd kanyle som stikkes igennem maveskinnet og ind i livmoderen. I og med at undersøgelsen er invasiv foreligger der en risiko for abort efter indgrebet. Statens Serum Institut vurderer, at 1 ud af 100 undersøgelser resulterer i dette. (Statens Serum Institut, 2012) Fremtidens metode for fosterdiagnostik kommer højst sandsynligt til at gøre brug af PCR (Polymorase Chain Reaction) teknologien, den blev opfundet af Kary Mullis i Nu til dags bliver PCR brugt af stort set alle molekylærbiologer, og mange vil mene, at det er en fuldstændig uundværlig teknologi. Kort fortalt, så bruger PCR DNA-polymerase, som er et af naturens egne 2 Screening foretaget af spædbarnet efter fødslen 13

15 enzymer, til at masse kopiere en bestemt DNA-sekvens i en gentagne række cyklusser. Det gør det muligt at skabe millioner af kopier, ud fra bare én enkelt DNA-streng. Yderligere er det en hurtig og rentabel proces. PCR I dag er PCR (Polymerase Chain Reaction) en af de mest udbredte molekylærbiologiske teknikker, der findes. Kort sagt, er det en metode, der er i stand til at kopiere DNA. Metoden kan eksempelvis benyttes indenfor retsmedicinske undersøgelser, men er også en brugbar metode indenfor fosterdiagnostik. I disse tilfælde bruges PCR til at kopiere en lille mængde DNA, indtil der er nok materiale til at foretage undersøgelser og analyser af dette. En fuld PCR reaktion kan også kaldes en PCRcyklus. PCR-cyklussen har tre faser: Figur 1 (Blicq, 2011) 1. Opvarmning: Det er nødvendigt at opvarme den dobbeltstrengede DNA. Dette gøres i nogle sekunder ved cirka 95 grader celsius. Herefter vil DNAstrengen dele sig til enkeltstrenge, og det vil være muligt at indsætte primere 3 til kopiering af DNA et Nedkøling: Her nedkøles DNA et til omkring 60 grader celsius, således at primerne kan binde sig til DNA ets startsekvenser Elongering: Dette er den sidste fase, hvor de nye komplementære DNA-strenge dannes. Dette sker ved at DNA-Polymerase 4 binder til primerne og 3 En primer er et kort stykke matchende DNA eller RNA der sættes på det oprindelige DNA. Primeren fungerer som en startsekvens til dannelsen af det nye DNA. (Madsen, 2009) 4 Polymeraser er grupper af enzymer der fremskynder kopieringsprocessen af DNA et og syntesere DNA et. 14

16 derved bygger videre på den oprindelige DNA sekvens. Dette sker ved ca. 72 grader celsius. (Rugbjerg, 2011) Processen demonstreres på billedet ovenfor. Øverst ses den oprindelige DNA-streng med den ønskede DNA-sekvens. Efter opvarmningen tilsættes de to primere P1 og P2. Ved opvarmning til 72 graders celsius, forlænges primerne og DNA-sekvensen kopieres. Videre ses så de færdig kopierede DNA-stykker. Alt dette foregår i en PCR maskine. DNA-sekventering Efter DNA et er blevet repliceret i PCR-processen, skal generne lokaliseres. Med andre ord, der skal laves en DNA-sekventering. Med en DNA-sekventering kan de forskellige basepar på DNA-strengen aflæses. Det skal siges, at en DNA-streng indeholder fire forskellige nukleotider, altså fire forskellige baser. Disse baser kaldes T, A, C og G og formålet er nu at finde ud af, hvilken rækkefølge disse sidder på den pågældende DNA-sekvens, samt hvilket gen de koder for. I DNA ets oprindelige dobbelthelix-struktur sidder baserne overfor hinanden i såkaldte basepar. Disse baser vil altid være bundet således, at A-T sidder sammen og C-G sidder sammen. DNA et kortes først ned til mindre stykker. Derefter minder processen om PCR reaktionen, hvor DNA et repliceres. Forskellen fra PCR-processens replikation og sekventieringens replikation er, at de nukleotider, der nu bruges til at bygge DNA et op, er tilsat både blokerende og fluorescerende grupper. C har eksempelvis fået farven gul, T rød, A blå og G grøn. Når en rød nukleotid (T) så fasthæfter sig den pågældende DNA-sekvens, må det så nødvendigvis være nukleotidet A, der sidder på DNA et. Den blokerende gruppe gør nu, at nye nukleotider ikke kan fasthæfte sig DNA et. Først når en laser har aflæst baseparret, og både den fluorescerende og den blokerende gruppe er fjernet fra nukleotidet, kan der bygges videre på DNA-strengen. Således kan DNA-sekvensen aflæses. (Rugbjerg, 2012). Da DNA et blev klippet i korte stykker, blev det gjort således, at enderne lapper ind over hinanden. En DNA-strengs slut sekvens er altså en ny DNA-strengs startsekvens. På denne måde er det muligt for forskeren eller lægen at sætte den fulde DNA-streng sammen igen. På en DNA-streng findes der meget såkaldt Junk-DNA eller Intron sekvenser. Det er altså Exon sekvenserne på en DNA-streng, der indeholder gener. Disser gener kan blandt andet lokaliseres ved forekomster af start og stop codons. Et start codon er bygget op af nukleotiderne ATG der 15

17 danner aminosyren Methionine, og de såkaldte stop codons kan enten være bygget op af TAA, TAG eller TGA. Der er altså imellem disse start og stop codons, at et gen skal findes. Når genet er lokaliseret køres sekvensen gennem en database. Her bliver den matchet med samtlige af de DNA-sekvenser, som det menneskelige genom indeholder. Databasen sammenligner allerede kortlagte DNA-sekvenser med kendte gener til den nye sekvens. Således findes et bestemt gen i et individs DNA. Brugerdreven innovation I dette afsnit vil vi redegøre for den brugerdrevne innovation hvilket vi mener er den mest relevante teori i forhold til teknologien og dens problemstillinger, ud fra tidligere teoriafsnit. Som nævnt, er en grundlæggende forudsætning for brugerdreven innovation, at der er fokus på kundernes behov. Viden om erkendte og ikke-erkendte brugerbehov kan i innovationsprocessen opdages tilfældigt, eller ved videnskabeligt og systematisk at undersøge brugerbehov. Dette systematiske fokus på brugere og kunder er et forholdsvis nyt fænomen, og kan have rødder den stigende velstand. (Rosted, 2005) At mennesker generelt har bedre velstand, mener vi, kan have bidraget til det voksende behov for at kontrollere menneskets biologi, herunder gensammensætningen. Dette brugerønske, som er synliggjort ud fra det videnskabelige og systematiske fokus, der er på samfundets behov og ønsker, kan have skabt virksomhedernes øgede fokus på human enhancement teknologierne. I FORA s benchmark-studie af innovationssystemer har man haft fokus på tre forskellige virksomhedsbrancher: beklædning, elektronik og medico. Figur 2 Rosted, 2005: 58 Figuren viser hvor stor en andel af de adspurgte virksomheder i Danmark, indenfor hver branche, der har beskæftiget sig med kundebehov. Hele 90 % af de adspurgte virksomheder i 16

18 medicobranchen svaret ja. Dette viser at fokus på brugerønsker er en udbredt tendens, selv indenfor medicobranchen, hvilket fosterdiagnostik hører ind under. I forhold til gentest i forbindelse med fosterdiagnostik, tager vi udgangspunkt i hypotesen om, at der er opstået en efterspørgsel efter at forbedre eller kende menneskets biologi samt at kontrollere forplantningen. Dermed må man erkende et brugermæssigt behov som følge af den teknologiske udvikling og det øgede fokus på at kortlægge vores genom. Vi mener derfor, at gentest i forbindelse med fosterdiagnostik kan ses som et led i et teknologisk brugerbehov. Sandel tilkender sig umiddelbart også denne holdning om, at det er et brugerbehov, som er opstået i kølvandet på menneskers trang til at styre og kontrollere alt omkring dem. In each case (muschle-, memory enhancement, growth- reproduktion technologies) what began as an attempt to treat a disease or prevent a genetic disorder now beckons as an instrument of improvement and consumer choice. (Sandel, 2004: u.s.) Sandel ser det altså som at human enhancement teknologier, herunder gentest, udspringer fra teknologier der skulle forebygge og behandle sygdomme, drevet af ønsker fra forbrugere. Spørgsmålet er om udviklingen udelukkende er brugerdreven. Nye teknologier kan også udvikles af forskere, fordi de har muligheden, og fordi de har den nødvendige viden og ressourcer. Innovationen foregår dermed inden for en forskningsdreven sfære, der er præget af konkurrence. Det kan yderligere diskuteres, om det offentlige har haft en indflydelse på udviklingen af teknologien, i og med at offentlige udgifter kan reduceres, hvis der bliver født færre børn med et handicap. En ultralydsscanning bliver i dag tilbudt alle gravide kvinder, men det lader til, at de færreste er klar over, at det er en undersøgelse, som tjekker om, der er anomalier ved fosteret, såsom en tykkere nakkefold. Det økonomiske aspekt er en spændende diskussion af tage, men dog ikke noget vi vil gøre i denne rapport. Der kan argumenteres for, at nye teknologier kræver offentlig regulering og ikke blot skal være frit tilgængeligt for forbrugerne, da det kan have uoverskuelige bivirkninger. Det Etiske Råd har udarbejdet nogle retningslinjer vedrørende gentest som fremtidens fosterdiagnostik. Disse vil rapporten belyse i afsnittet om Det Etiske Råd. 17

19 Hypotetisk fremtidsperspektiv for gentest i forbindelse med fosterdiagnostik Der er sket omfattende teknologisk udvikling indenfor fosterdiagnostik, siden ultralydsscanning første gang blev taget i brug i forbindelse med fosterdiagnostik i 1958, i USA. De nyeste teknologier, der er taget i brug, som for eksempel fostervandsprøver, kan give et meget detaljeret indblik i om det ufødte barn har kromosomfejl, såsom cystisk fibrose og Downs Syndrom (Pinborg, 2010). I takt med at den teknologiske verden udvikler sig, vil fosterdiagnostik ligeledes videreudvikles. Der vil altid være en drivkraft til at gøre mængden af information større og gøre selve undersøgelsen mere sikker, end den er i forvejen. Denne higen, efter forøget viden, har fået en blandet modtagelse. På den ene side er der dem, som ser dette som en mulighed for at udrydde sygdomme, og sørge for at man får et sundt og raskt barn. Ikke bare fra fødslen af, men også senere i barnets liv, så man evt. ville kunne forhindre at få et barn med forhøjet risici for udvikling af for eksempel kræft. På den anden side er der dem, der anser denne mulighed for en forøget viden om barnet fremtidige sygdomsforløb, som noget negativt. Dette skyldes, at det kan skabe grundlag for en abort af et foster, med den årsag at barnet vil have en forhøjet risici for udvikling af en sygdom, på trods af det kun er en vurdering af fosterets genetiske risici for udvikling af bestemte sygdomme. Vurderingen medregner ikke de miljømæssige faktorer, som også spiller en rolle for udviklingen af mange sygdomme. Dog kan begge parter se det positive i de nye tiltags forbedrede sikkerhed. Nu til dags er fostervandsundersøgelsen en af de mest præcise undersøgelsesmetoder, der gøres brug af. Ulempen ved denne type undersøgelse er, at det er en invasiv undersøgelse. Som tidligere nævnt er der en risiko for spontan abort. Heldigvis kan disse invasive metoder snart blive fortid, og dermed fjerne risikoen for dette. Som det ser ud nu, er der flere forskellige teknologier, som er under udvikling, og som højst sandsynligt kommer til at erstatte de nuværende metoder. Man kan groft dele dem op i to kategorier; dem som er en videreudvikling af en eksisterende metode, og dem som er helt nye inden for dette område. Det er netop disse helt nye innovative teknologier som vi vil beskæftige os med i dette fremtidsperspektiv. To af de mere håbefulde teknologier er henholdsvis undersøgelser af mrna og cellefrit DNA fra fosteret i moderens blod, samt undersøgelser af hele celler fra fosteret i moderens blod. De to undersøgelser minder om hinanden i og med, at man i alle tilfælde leder efter enten cellefrit DNA, mrna eller hele celler fra fosteret i moderens blod. Formålet er at man ud fra en blodprøve fra moderen vil kunne opfange disse, og derefter undersøge for evt. forhøjet risiko for en genetisk disponeret sygdom. Det anslås af Det Etiske Råd, at man allerede 18

20 fra uge 7 i graviditeten, kan få fortaget en sådan undersøgelse og dermed vil det være muligt at få foretaget en provokeret abort inden den frie abortgrænse i uge 12 udløber. (Det Etiske Råd, 2009) I øjeblikket får de fleste ikke mulighed for at få barnets køn at vide, før ved en ultralydsscanning omkring den 18. graviditetsuge, altså efter den frie abortgrænse er udløbet. Dermed er det muligt for forældrepar, med de nye teknologier, at fravælge barnet blot på baggrund af dets køn. Udover barnets køn har det også været muligt at fastslå defekter i specifikke gener, som for eksempel achondroplasia, som har tilknytning til dværgvækst. En metode til dette kunne være at foretage en PCR proces for at opkopiere det undersøgte materiale og derefter lave en DNAsekventering og lede efter en bestemt DNA-sekvens, der koder for en specifik sygdom. mrna har også vist sig at være effektiv til at undersøge for specifikke sygdomme, ligesom cellefrit DNA. Det er dog begrænset, hvor meget forskning der er blevet foretaget på dette område. Det sidste og måske også det mest interessante, som man kan undersøge i sammenhæng med fremtidens fosterdiagnostik, er hele celler fra fosteret i moderens blod. Disse hele celler vil kunne bringe en betydelig større mængde information angående fosterets disponering for genetiske sygdomme. Hypotetisk set kan der udføres en fuld genomanalyse af fosteret, og derefter findes information om hvilke genetiske sygdomme, der vil være øget risici for at udvikle senere hen i barnets liv. Metoden til at finde risici for udvikling af specifikke sygdomme, foregår ved, at man kender til specielle gener som har en sammenhæng med en sygdom som for eksempel kræft. Hvis et gen som dette er repræsenteret i genomanalysen, vil der være forhøjet risici for at udvikle lige netop denne sygdom. Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke altid kendes til, hvorfor lige præcis et bestemt gen har sammenhæng med en specifik sygdom. Derfor kan det konkluderes at resultatet ikke kan være 100 % sikkert. (Hansen, 2012) Det vil højst sandsynligt også være muligt at bestemme fosterets fænotype, altså hvorledes dets genotype kommer til udtryk i udseendet. Det kan for eksempel være hvilken hårfarve eller øjenfarve, barnet vil få. Den helt store udfordring ved disse DNA-sekventeringer og genomanalyser er, at få en tilstrækkelig mængde af enten cellefrit DNA, mrna eller hele celler fra fosteret, uden at skulle fortage en invasiv undersøgelse, som for eksempel moderkagebiopsi. Det anslås at kun 3-6 % af alt det cellefrie DNA fra moderens blod stammer fra fosteret. For at uddybe, hvor få af fosterets hele celler der findes i moderens kredsløb, kan man tale om størrelsesforholdet mellem moderens 19

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,

Læs mere

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer

Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. I i forbindelse med 1.

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen

Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF. af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Foreningens holdning til populationsscreening for CF af Erik Wendel Cystisk Fibrose Foreningen Cystisk Fibrose Anlægsbærerundersøgelse CF-genfundet i 1989 betød: muligt at undersøge, via

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik

2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer Eksamensopgave 6. Fosterdiagnostik Tanja Knudsen Opgave 6. Fosterdiagnostik Tema: Med udgangspunkt i de vedlagte artikler skal du forberede et kort oplæg om Fosterdiagnostik, hvor du udvælger det relevante

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Genetiske undersøgelser i graviditeten

Genetiske undersøgelser i graviditeten Til patienter og pårørende Genetiske undersøgelser i graviditeten Vælg billede Vælg farve Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Denne folder henvender sig til dig, der er gravid, og som har fået tilbudt en genetisk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom 2. Nakkefoldscanningen viser

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Tillykke, du er gravid.

Tillykke, du er gravid. Tillykke, du er gravid. Denne informationsfolder kan være relevant for dig og din familie hvis: 1. I overvejer at få lavet en test for at se, om jeres barn har Downs syndrom. 2. Nakkefoldscanningen viser,

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk. Økonomi- og. og analyse. og analyse. Jørgen Rosted. Tre former for innovation

Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk. Økonomi- og. og analyse. og analyse. Jørgen Rosted. Tre former for innovation Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Jørgen Rosted Tre former for innovation

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg

Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Hvorfor er vi der? Cytogenetisk diagnostik 2005 (PCR, FISH, CGH) Thue Bryndorf Kromosomlaboratoriet Klinisk Genetisk Afdeling Dr. Lejeune Trisomi 21 (Downs Syndrom) Oplæg Klassisk cytogenetik (kromosomer)

Læs mere

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning

Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Personlig medicin i genetisk rådgivning og udredning Elsebet Østergaard Overlæge, Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet Formand, Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Genetisk rådgivning og udredning før

Læs mere

Fosterdiagnostik Hum-Tek 3.semester Hus 14.2 gruppe 9. Abstract

Fosterdiagnostik Hum-Tek 3.semester Hus 14.2 gruppe 9. Abstract Abstract The aim of this assignment has been to explore the advantages and/or disadvantages of the vastly increasing development in prenatal genetic testing. These changes raise a series of ethical questions,

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Langtved Data A/S Nyhedsbrev

Langtved Data A/S Nyhedsbrev Langtved Data A/S Nyhedsbrev Nr. 2 Indledning I denne udgave af nyhedsbrevet har vi valgt at sætte fokus på interessante faciliteter som allerede benyttes af nogle af vores kunder og som kunne være interessante

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start:

Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Bioetik Etiske dilemmaer ved livets start: Hospitalspræst, ph.d. Jens Rasmussen Det ufødte barns ukrænkelighed hævdes med stigende styrke på de forskellige etaper fra undfangelse til individ: 1) Før 7.

Læs mere

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Velkommen Test dit eget DNA med PCR Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sebastian, Louise og Ana Hvem er I? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Dagens program 9:00 10:00 Introduktion

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Hvornår er dit ERP-system dødt?

Hvornår er dit ERP-system dødt? Hvornår er dit ERP-system dødt? Ved du egentlig hvornår dit ERP-system er dødt? Vi giver dig vores bud på, hvilke tegn du skal holde øje med, så du kan handle i tide. Hvornår er dit ERP-system dødt? At

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu juni 2012 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5

Gældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5 Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)

Omfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering) Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning

Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Vejledning til Excel-ark til Kappaberegning Jan Ivanouw 16. december 2008 Om interraterreliabilitet og Kappaberegning Formålet med Kappaberegning er at vurdere hvor god overensstemmelse der er mellem to

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE

DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE DIAGNOSTISKE TEKNIKKER VED PGD (PGT) - MOLEKYLÆRBIOLOGI FOR LÆGER OG ANDRE I N GE SØKILDE P E D E RSEN, K L I N I S K L A B ORATORIEGENETIKER, P H D AFSNIT FOR MOLEKYLÆR DIAGNOSTIK - AAUH PGT ARBEJDSGANG

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse

Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse Udvælgelse, rekruttering, coaching og fastholdelse succesfulde medarbejdere med ProfileXT consulting sales staffing support Profiles International Denmark DANMARK FÆRØERNE GRØNLAND SHETLAND Indholdsfortegnelse

Læs mere

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin

Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Etiske dilemmaer Retfærdig prioritering i det danske sundhedsvæsen Personlig Medicin Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetik, Rigshospitalet og Etisk Råd Etisk Råd pr. 1/6-2019 3 Etisk Råd sekretariat Sekretariatet

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF):

TALEPAPIR Det talte ord gælder. [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og Liselott Blixt (DF): Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2013-14 UER Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samrådsspørgsmål A og B er stillet efter ønske fra Birgitte Josefsen (V) og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Biologi Fælles Mål 2019

Biologi Fælles Mål 2019 Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Abstract Inequality in health

Abstract Inequality in health Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why

Læs mere

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond

Den digitale byggeplads. Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Den digitale byggeplads Et BABEL projekt i samarbejde med Bygge og anlægsbranchens Udviklingsfond Hvilke fordele kan man drage af en digital byggeplads? Og hvordan kommer man selv i gang med digitale løsninger

Læs mere

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave

Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse. 1. udgave Patientinformation vedrørende omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er gener?... 3 Omfattende genetisk analyse... 3 Hvordan foregår undersøgelsen?... 3 Hvilke resultater

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!

MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere